
2 minute read
Michelle Kristensen – Mission sund aftensmad
MICHELLE KRISTENSEN MISSION SUND AFTENSMAD 100 opskrifter til hele familien Sunde udgaver af danskernes yndlingsmad
Michelle Kristensen har udviklet 100 skønne opskrifter på den mad, vi allerhelst vil spise til aften – og så er det ovenikøbet sundt.
Aftensmaden til hverdag er den store udfordring for mange, der vil leve sundt. De fleste af os er travle og trætte, når vi kommer hjem og skal til at lave mad, og derfor kommer vi let til at springe over, hvor gærdet er lavest – og så ender vi alt for tit med fastfood eller noget mindre sundt fra fryseren.
Det, vi har brug for, er en opskriftsamling med masser af retter, der er både sunde og lækre – og som kan laves i en fart!
I sin nye kogebog med aftensmad har Michelle Kristensen samlet 100 opskrifter, der smager forrygende, og som kan spises med god samvittighed. Her er sunde udgaver af danskernes yndlingsmad – fra pizza og pastaretter til måltidssalater og sandwich. Man behøver nemlig ikke at spise ensformigt og kedeligt, fordi man gerne vil leve sundt.
I bogen finder du også tips til at twiste en opskrift på nul komma fem, så du både kan servere et børnevenligt aftenmåltid med sunde kulhydrater og et voksenvenligt med mættende proteiner.
Alle opskrifter i bogen følger MK principperne, som sikrer dig måltider med masser af grøntsager, en god mæthed og et stabilt blodsukker, og Michelle har lagt vægt på, at tidsforbruget i køkkenet er minimalt.
Læserne skrev om Mission sund mad, Michelles første kogebog:
▷Den er supergod. Fik mig i gang med en ny livsstil sammen med min teenagedatter.
▷Det er den bedste kogebog, jeg nogensinde har haft.
▷Vi er så glade for den herhjemme.
Vi bruger den hver uge, når vi laver madplan.
▷Den er MEGA go’. Og jeg glæder mig til den næste.
OM FORFATTEREN
Michelle Kristensen (f. 1984) har en bachelor i idræt med supplerende fag på kandidatuddannelsen på Human Ernæring. Startede i august 2012 den første fysiske MK Bootcamp og har i dag stor succes med at køre sine MK camps som online-forløb. Forfatter til 9 fysiske bøger, 13 e-bøger, appen MK Universet, der er en af Danmarks mest velbesøgte sundhedsapps, og onlinemagasinet MK Magasinet. Er fast sundhedsekspert Go’ morgen Danmark på TV 2 og sundhedsekspert på Fede Forhold sæson 2 på DR1. Holder foredrag og inspirerer danskerne dagligt på de sociale medier.
FORFATTER: MICHELLE KRISTENSEN OMFANG: 208 SIDER FORMAT: 17,0 X 24,5 CM – HARDCOVER PRIS: 250 KR. UDKOMMER: DECEMBER 2020 ISBN: 978-87-400-6265-6




