Sommerens bedste bøger - Politikens Forlag

ANNONCETILLÆG

SOMMERENS BEDSTE BØGER DEN GENFØDTE MORDER FFFFFF FEMINA

♥♥♥♥♥

POLITIKEN

★★★★★ ”Orgie af gys.”

EKSTRA BLADET

★★★★★

JYDSKEVESTKYSTEN

♥♥♥♥♥ KRIMIFAN.DK

♥♥♥♥♥♥

FRK. BOGORM

★★★★★

LITTERATURANMELDELSER.DK

46 gode bud på

SOMMERFERIE LÆSNING POLITIKENS FORLAG

ANNONCETILLÆG

INDHOLD

3

3

4

6

7

A LT D E T LY S V I

DEN SMALLE VEJ

DEN GENFØDTE

DRENGEN DER LØB

HVOR INTET

IKKE SER

T I L D E T DY B E N O R D

MORDER

MED GUD

B RY D E R V I N D E N

ANTHONY DOERR

RICHARD FLANAGAN

A.J. KAZINSKI

MORTEN SABROE

LEONORA CHRISTINA SKOV

8

8

9

10

11

B A S TA R D E N

I BLINDE

BROR OG SØSTER

G O D E B U D PÅ

I TA L I E N S V E J

ANNE-MARIE VEDSØ OLESEN

EVA MARIA FREDENSBORG

K AT R I N E M A R I E GULDAGER

SOMMERBØGER

ANNA GRUE

12

13

14

15

MAGTELITEN

TUREN GÅR TIL

B A D S TA N D I N G

REDNINGSMÆND

ANTON GRAU LARSEN, CHRISTOPH ELLERSG A A R D, M A R KU S BERNSEN

BESÆTTELSESTIDENS

CARSTEN NORTON

BO LIDEGAARD

KØ B E N H AV N

O G M I K I M I S T R AT I

CLAUS BUNDGAARD CHRISTENSEN, JAKOB SØRENSEN, JOACHIM LU N D, S O F I E L E N E B A K

ANNONCETILLÆG TIL POLITIKEN. PRODUCERET AF POLITIKENS FORLAG REDAKTION CHRISTINA OVE HOLM (ANSVARSHAVENDE REDAKTØR) CAMILLA WAHLGREEN /// HELLE SKOV WACHER /// VICKI BROUE MEINERTZ /// CAMILLA HØY /// DAVID PEPE BIRCH ANNONCER LISE RINGHOF (ANSVARSHAVENDE ANNONCECHEF)

Unit e er en nem, enkel og billig adgang til de bedste historier, skrevet af Politikens Forlags erfarne forfa ere, af nye talenter og af udenlandske bestsellerforfa ere. Hent og læs historierne direkte på din telefon, tablet eller reader.

P O L I T I K E N S FO R L A G . D K / U N I T E

ANNONCETILLÆG

★★ ★ ★ ★ ★

Pulitzer-prisvinder

JYLLANDS-POSTEN

★★ ★ ★ ★ BERLINGSKE

FFFFFF FEMINA

Årets li erære overraskelse – New York Times

♥♥♥♥♥

POLITIKEN

”Bogen så godt som læser sig selv …”

WEEKENDAVISEN

DET HAR TAGET TI ÅR at skrive bogen Alt det lys vi ikke ser, og den amerikanske forfatter Anthony Doerr har også i to omgange lagt det ufærdige manuskript på hylden.

Men med en placering i toppen af bestsellerlister i både USA og det meste af Europa og med en Pulitzer-pris oven i hatten har det været det hele værd, siger forfatteren, der var i Danmark under den danske lancering dette forår. »Det har været helt overvældende at komme til Danmark, hvor der er så stor interesse for min bog«, siger Anthony Doerr.

Ideen til bogen fik Anthony Doerr en dag, da han sad bag en mand i toget i USA, som brokkede sig højlydt over, at hans mobilforbindelse gik ud under en tunnel, mens han hamrede løs på tasterne i frustration. »Da gik det op for mig, hvor fantastisk det egentlig er, at vi overhovedet kan tale med hinanden over lange afstande ved hjælp af radiobølger. Og lige der fik jeg ideen til at skrive en historie om en dreng, der er indespærret efter et krigsbombardement og klarer sig ved at lytte til en historie i radioen«, siger Anthony Doerr.

Et år senere besøgte Doerr Saint-Malo i Bretagne i Frankrig. Hans forlægger fortalte ham, at byen blev bombet af amerikanerne i 1944. »Da vidste jeg, hvor historien skulle foregå«.

På det tidspunkt havde Doerr aldrig læst ret meget om 2. Verdenskrig, så der lå et stort stykke research foran ham. »Jeg gjorde det ikke nemt for mig selv.

Da Anthony efter ti års skrivning fik udgivet sin bog, gav han sin hustru en guldring. »Min hustru er meget overbærende. Hun har troet på mig hele vejen igennem, og hun er altid den første, der læser mine ting. Derfor giver jeg hende et smykke, hver gang jeg udgiver en ny bog«, siger Doerr.

Der medvirker ikke en eneste amerikaner i historien, og inden jeg besøgte Saint-Malo, troede jeg, at Bretagne var en del af Storbritannien«, griner Doerr.

Researchen var den væsentligste årsag til, at det tog ham så lang tid at skrive den. »Jeg ville have, at alt skulle være korrekt, og jeg var bange for at skrive noget forkert om en krig, jeg ikke selv har oplevet, og i et kontinent, jeg ikke selv er en del af«, siger han.

Samtidig ser han det som en pligt, at han får skrevet hver eneste dag på sine bøger: »Når jeg er kreativ hver dag, er jeg glad for mit liv og tilfreds med mig selv. Det gør mig samtidig i stand til at være en glad far til mine to drenge og den bedste ægtemand for min søde hustru«.

GULDRING TIL FORFATTERENS KONE Alt det lys vi ikke ser er Doerrs femte bog.

Og han finder altid mest inspiration, når han sætter handlingen i et samfund, han ikke kender i forvejen. »Når jeg besøger nye lande og kulturer, bliver mine sanser skærpede, jeg ser ting tydeligt, og jeg har langt lettere ved at blive inspireret«, siger han.

Foto: Ulf Andersen

Ny stor roman dedikeret til fange 335 – forfa erens far

Foto: Shauna Doerr

Scenen i Alt det lys vi ikke ser er Europa under 2. Verdenskrig, hvor man følger en fransk blind pige i Paris og den forældreløse Werner, der bor på et børnehjem i Tyskland og vinder en plads i Hitlerjugends eliteakademi. De to børns veje krydser hinanden, da de bliver bragt sammen i byen Saint-Malo, der bliver bombet sønder og sammen ved krigens slutning.

Ti års skrivning var det hele værd

Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio og bor i dag i Iowa med sin kone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest Alt det lys vi ikke ser – hans store gennembrud.

Vinder af Man Booker-prisen

Den smalle vej til det dybe nord er en af sommerens store bøger om både kærlighed, længsel, krig og tab SVEDEN DREV AF DE KRIGSFANGER, der i 194243 sled i den tropiske varme med at bygge den 400 kilometer lange jernbane mellem Thailand og Burma, der er skildret og set af millioner i filmen Broen over floden Kwai.

Blandt de australske fanger var forfatteren Richard Flanagans far, og med udgangspunkt i hans historie har Flanagan, der stammer fra Tasmanien, skrevet romanen Den smalle vej til det dybe nord, som vandt Man Bookerprisen i 2014.

I bogen følger vi den australske krigslæge Dorrigo Evans, der hjemsøges af tanken om sin store kærlighed, den smukke Amy. Dag for dag kæmper han for sit eget og sine mænds liv i en brutal japansk krigsfangelejr under opførelsen af den berygtede Thailand-Burma-jernbane. Dorrigo ved, at krigens vanvid må slutte, og at han igen vil få Amy at se. Men en dag modtager han et brev, der får konsekvenser for resten af hans liv.

Richard Flanagans roman er en fortælling om kærlighedens og dødens mange

former, om krig og sandhed, længsel og tab. Et ømt vidnesbyrd om, at kun det tabte varer evigt. Den smalle vej til det dybe nord er dedikeret til fange 335, Richard Flanagans far.

Richard Flanagan er født og opvokset på Tasmanien og har et langt, internationalt forfatterskab bag sig. Den smalle vej til det dybe nord udkom på engelsk i 2014, og samme år vandt forfatteren den prestigefyldte Man Booker-pris for netop denne bog.

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

★★ ★ ★ ★ ALT FOR DAMERNE

"Noget af det smukkeste og sørgeligste, jeg længe har læst …"

LITTERATURSIDEN.DK

”Et mesterværk.”

THE GUARDIAN

”Et mesterværk, intet mindre.”

FINANCIAL TIMES

”En klassiker in spe.”

THE OBSERVER

3

ANNONCETILLÆG

“SOMMERENS BEDSTE KRIMI“ F F F F F F – FEMINA

BENTZON TILBAGE! ER

FFFFFF

“Den genfødte morder er simpelthen sommerens bedste bud på en krimi, som både du, din teenager og din mand vil elske.”

FEMINA

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

★★★★★ EKSTRA BLADET

★★★★★ JYDSKEVESTKYSTEN

♥♥♥♥♥ KRIMIFAN.DK

FRK. BOGORM

★★★★★

LITTERATURANMELDELSER.DK

4

Foto: Mikkel Østergaard

♥♥♥♥♥♥

A.J. Kazinski står bag de internationale bestsellere Den sidste gode mand (2010), Søvnen og døden (2012), En hellig alliance (2013) og Forfølgerne (2014). Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris Prix Relay i 2011.

Den genfødte morder er tredje selvstændige bind i serien om gidselforhandler ved Københavns Politi Niels Bentzon.

ANNONCETILLÆG

Den lukkede afdeling gav inspiration til Den genfødte morder Forfa erne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der arbejder under pseudonymet A.J. Kazinski, har netop udgivet krimien Den genfødte morder i serien om Niels Bentzon. Her fortæller de om arbejdsmetoder og livet bag tastaturet DEN GENFØDTE MORDER ER EN KRIMI. Men det er også en historie om grænseløs kærlighed. En historie om en mand og en kvinde, som skal igennem så frygteligt meget, før de indser, at de skal være sammen. »Det er vigtigt for os, at vores bøger handler om andet, end hvem morderen er. De skal også handle om det virkelige liv. Det vi selv står midt i. Det som optager os alle sammen. Det liv, som er så svært nogle gange«, siger Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der har inviteret på kaffe i Kazinski Entertainment, som de kalder deres nye domicil i en nyistandsat fabriksbygning på Amager.

Her mødes de hver morgen, hvor de to mænd altid begynder dagen med god kaffe og en snak om, hvad de har oplevet, siden de forlod stedet dagen før. »Vi er sammen rigtig mange timer hver dag. Vi snakker om alt, hvad der er sket for os, siden vi skiltes dagen før. Du ved, familie, børn, de kvinder, vi er sammen med, oplevelser i supermarkedet, snak med vennerne. Vi bruger det som arbejdsform, og vi bruger mange af hverdagssituationerne i vores bøger. Ofte bruger vi mere tid med hinanden end med vores

familier, og de brokker sig også indimellem«, smiler Jacob Weinreich.

I arbejdet med at skabe Den genfødte morder har A.J. Kazinski interviewet en lang række psykiatere og psykologer og været på besøg på forskellige lukkede afdelinger.

Her oplevede de på nærmeste hold, hvordan der er, og de mødte en række indlagte, som på hver deres måde er skrevet ind i historien. »Vi mødte blandt andet en kvinde, som blev ved at spørge om det samme igen og igen. Hende har vi brugt til bogen, hvor hun går på gangene med et blad og bliver ved med at spørge igen og igen, hvis blad det er. En anden af karaktererne insisterer på, at vandet er forgiftet – det er også taget fra virkeligheden«.

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich besluttede sig også for at prøve hypnose, så de kunne bruge den erfaring til opbygning af et hypnose-element i bogen. »Jacob ville ikke, så det blev mig, der lagde mig på briksen. Totalt kontroltab. Jeg befandt mig i flere dage efter hypnosen i en ufattelig form for ro, som jeg aldrig har oplevet hverken før eller siden. Hvad der

føltes som få minutter, var i virkeligheden en time i trance. Meget syret«, fortæller Anders Rønnow Klarlund.

En af de vigtige personer i historien, Hannah, er baseret på fysikeren Anja C. Andersen, som forfatterne interviewede første gang i researchen til Den sidste gode mand. »Det blev starten på en stærk karakter, og siden da er det blevet fast tradition, at vi starter alle Bentzons bøger ved at mødes med Anja på Niels Bohr Instituttet, hvor vi snakker om, hvor Hannah nu skal hen, og hvad der er sket ude i universet siden sidst«.

VI HOLDER SNOR I HINANDEN For A.J. Kazinski er det klart en fordel at være to om forfatterskabet. »Det er nemmere at skabe nogle interessante karakterer og finde den gode historie, når man er to. På den måde er vi tvunget til at formulere vores ideer højt for hinanden. Vi har en stor gammeldags grøn skoletavle i vores kontor. Det er på den, alle vores ideer opstår. Hvis man skriver alene, kan man hurtigt komme til at bilde sig selv ind, at alt, hvad man skriver, er genialt. Som mænd har vi det med at

synes, at vi er gode til alt. Hvis du spørger en mand, om han kan spille volleyball, så kunne han aldrig drømme om at sige nej.

I stedet siger han, ja da, jeg har godt nok aldrig prøvet det før, men selvfølgelig kan jeg det. Der er kvinder nok mere beskedne. Når vi er to, holder vi snor i hinanden.

Spørger igen og igen, om det, vi finder på, er godt nok«, siger de.

Med serien om Niels Bentzon har A.J. Kazinski haft fat i de store emner som, hvorvidt Gud findes (Den sidste gode mand), om nærdødsoplevelser (Søvnen og døden), og Den genfødte morder behandler temaet genfødsel. Men hvad skal Niels Bentzon så af sted mod næste gang? »I den næste Bentzon genintroducerer vi Helvede. Det konkrete, faktiske Helvede – der hvor man ender, hvis man har levet umoralsk, uærligt, svinsk. Det Helvede, som i gamle dage samlede alle dem op, der ikke blev dømt af loven, dem der ikke blev straffet, imens de var i live. For på en måde savner vi det gode gamle Helvede«, siger Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.

★★ ★ ★ ★ ♥♥♥♥

JYDSKEVESTKYSTEN

POLITIKEN

★★ ★ ★ ★

★★ ★ ★ JYDSKEVESTKYSTEN

”... en helt forrygende krimi."

DAGBLADENES BUREAU

”Hæsblæsende spænding ...

Masser af tempo, drama og action.”

EKSTRA BLADET

”Højspændt krimi om nærdødsoplevelser, hævn og søgen efter sandheden. Kunne du lide succesdebuten, Den sidste gode mand, vil du elske denne.” SØNDAG

5

ANNONCETILLÆG

”Drengen der løb med Gud får den samme langsomme, grundige uhygge til at rejse sig som hos King, så man ikke tør holde op med at læse.” – WEEKENDAVISEN

Morten Sabroe: »De onde og de svigefulde sider i én selv er de sjoveste at spille ud« Morten Sabroe er aktuel med romanen Drengen der løb med Gud. Her fortæller han om sin fascination for det mørke i mennesker og sin evne til at leve sig ind i sine romaners karakterer

★★★★★ ”Sabroe sejrer”

JYDSKEVESTKYSTEN

★★★★★ DAGBLADENES BUREAU

★★★★★ ALT FOR DAMERNE

”Morten Sabroes nye roman er forførende som drøm, som fantasi, som eventyr – og som hitchcocksk gyser med et flygtende barn i hovedrollen.” INFORMATION

MED DRENGEN DER LØB MED GUD har forfatteren Morten Sabroe med egne ord skabt et mørkt eventyr. Det har han, fordi han er tiltrukket af det uhyggelige, af menneskets mørke sider. »De fleste af os ved godt, at vi alle rummer muligheder for mord, vold og henrettelser, en stor del af vores tid går med at holde vores tilbøjeligheder i stram snor. I min tid som journalist har jeg nok likvideret de første hundrede på tryk. Det bliver jeg nødt til at se i øjnene«, siger han.

Drengen der løb med Gud handler om en dreng, der bliver fundet død i en kløft efter et vildt stormvejr. En kvinde ser ham og vækker ham til live ved at slå sin knyttede næve mod hans bryst. Drengen vågner op på hospitalet, han har mistet sin hukommelse.

Et billede af en pige hjemsøger ham. Hun har grønne øjne. Hun står under vand. Der kommer bobler ud af hendes mund. Drengens fornemmelse af, at han har gjort hende fortræd, vokser sig stærkere og stærkere.

Hvem er pigen, og hvad er der sket hende?

Langsomt viser den frygtelige sandhed sig for ham, og han er ikke længere den, han troede han var.

INSPIRATIONEN Morten Sabroe samler hele tiden på oplevelser, som han bruger helt eller delvist i sine bøger. For to-tre år siden kom hans 88-årige svigerfar kørende på Amtsvejen tæt ved Hundested. En bil med en pensioneret politiinspektør kørte ud fra en sidevej og torpederede ham. Hans bil rullede flere gange rundt og endte på siden i grøften. Den 88-årige fik sparket bildøren op og steg ud af bilen smurt ind i blod. »Jeg vidste, at jeg en dag ville bruge det i en roman.

Jeg skulle have ham til at hævne sig på den mest

Foto: Petra Kleis

6

uforsonlige måde. Episoden ligger en tredjedel inde i bogen, og så har min underbevidsthed bygget en historie om gengældelse op omkring den«, siger Sabroe.

Det er drengen Viktor Hugo, der fortæller historien.

Ham, som Morten Sabroe har transformeret sine egne tanker og følelser ind i. »Det er forfatterens enorme privilegium at kunne leve sig ind i sine figurer, som en skuespiller gør det. Ellers ville det godt nok være et røvsygt og uudholdeligt arbejde at være forfatter, hvis ikke man kunne tage forskellige roller på sig. De lever jo inde i én, og det kan være en befrielse at spille dem ud. Især de onde af dem. De onde og de svigefulde sider i én selv er de sjoveste at spille ud«, siger han.

BEGYNDER I ØVERSTE VENSTRE HJØRNE Når Morten Sabroe begynder at skrive en roman, har han ingen plan, sådan som en krimiforfatter ofte har det. I Drengen der løb med Gud har han drengen, der er hovedperson, og Sabroe ved, han er teenager, og at han løber fra noget, han ikke kan bære at se i øjnene.

Og så har han en parallelhistorie om en mand, der hævner sig. »Så begynder jeg i øverste venstre hjørne som mange andre forfattere, der lader historien komme af sig selv. Så bliver arbejdet som en opdagelsesrejse, forfatteren ved ikke selv, hvad der venter om det næste hjørne. Det er risikofyldt, man kan nemlig skrive sig langt ud ad en tangent, der er næsten umulig at komme tilbage fra igen. Men det er spændende som at gå på meget tynd is: Holder den«?

Når Morten Sabroe skriver, er det hele tiden overraskende for ham at følge personerne i bogen undervejs: »Når man skriver uden plan, ser man hele tiden sine personer gå nye veje; 'Nå, gør han nu sådan? Så må jeg hellere følge ham og se, hvad der så sker.' På den måde bliver hver arbejdsdag som en lille rejse, hvor jeg spørger mig selv; 'Gad vide, hvad der sker i dag?'«

ANNONCETILLÆG

”Jeg sle ede mig selv fra de sociale medier” I 2012 sle ede Leonora Christina Skov sig selv fra de sociale medier og installerede internetblokeringsprogrammet Freedom. Hun var dødtræt af larm og afbrydelser og tænkte, at det ville være le ere at skrive om syv isolerede mennesker, der var offline, hvis hun også selv var det. Det kom der den anmelderroste Hvor intet bryder vinden ud af Hvad er det for en roman, du har skrevet? »Hvor intet bryder vinden er en samtidsthriller inspireret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker – en rejseskribent, en duftekspert og en krimiforfatter, blandt andre – der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene. Romanen har et krimiplot, men sproget er litterært, og nedenunder er der en større historie om besættelse, udnyttelse og personligt ansvar«.

Fortæl om nogle af de andre karakterer »Tanken blev hos mig. På slottet var der også en forfatter, der var medfølgende hustru i Schweiz. Hver aften nævnte hun alle de sider, hun havde skrevet i dag (sjældent under ti), og alle de kilometer, hun havde løbet, og når de andre nævnte problemerne med deres børn, associerede hun frit til sit fantastiske forhold til sine døtre og sit lykkelige ægteskab. Jeg begyndte at forestille mig, at hun løj helt vildt og kom til at tænke på Agatha Christies mysterieroman And Then There Were None/En af os er morderen, hvor otte mennesker med urent mel i posen bliver inviteret ud på en øde ø og mister livet én efter én«.

Foto: Sofie Amalie Klougart

Hvor har du hentet din inspiration til bogen? »Den første inspiration til Hvor intet bryder vinden fik jeg den måned i 2011, hvor jeg boede og skrev på Hawthornden Castle i Skotland sammen med seks andre forfattere fra hele verden. Der var hverken mobilsignal eller internetforbindelse. Til gengæld var udsigten præget af græssende hjorte. Efter få dage drak forfatter-

ne sig fulde i frustration over al den skrivero. Der var råbescener over middagen, en tog tidligt hjem, andre forsøgte at få deres mobile internet til at fungere ved at stille sig op på en nærliggende høj og hoppe, og en mandlig forfatter holdt enetale om Proust over morgenmaden hver morgen. Efter tre uger tænkte jeg: Hvis han forsvinder sporløst fra slottet, vil ingen lede efter ham«.

Hvordan har skriveprocessen været? »I 2012 slettede jeg mig selv fra de sociale medier og installerede internetblokeringsprogrammet Freedom.

Jeg var dødtræt af larm og afbrydelser og tænkte, at det ville være lettere at skrive om syv isolerede mennesker, der var offline, hvis jeg også selv var det. Mens jeg arbejdede på romanen, nød jeg, at jeg kun behøvede at dele mit liv og mine tanker med mine nærmeste frem for med hele verden. Al den tid, jeg plejede at bruge på at være online, brugte jeg i stedet på manuskriptet«.

Det allervigtigste for mig er stemmerne. Når jeg kan høre, hvordan mine personer taler, kender jeg dem godt nok til at kunne skrive om dem. Ofte skriver jeg mig ind på dem ved at lave rådialoger – altså, dialoger, hvor alle referencer til, hvem der siger hvad, er pillet ud. Hvis jeg stadig kan høre, hvem der taler, er jeg på rette spor«.

Hvornår er du klar til at skrive et endeligt manuskript? »Jeg påbegyndte romanskrivningen på Det Danske Institut i Athen, hvor jeg sad i et blåt loftsværelse og lyttede til den ene umulige violinelev efter den anden i spillelærerens lejlighed overfor, skrev mig ind på personerne og lavede tidsoversigter over, hvor de befandt sig hvornår.

Jeg har et uendeligt antal lister og skemaer kørende, mens jeg skriver, så jeg er sikker på, at den underliggende historie hænger sammen.

♥ ♥♥♥♥ ♥♥

»Det tog mig halvandet år at skrive førsteudkastet til Hvor intet bryder vinden og næsten et år at gennemskrive og redigere manuskriptet. Jeg gennemskriver i hånden, i margin af de udprintede udkast, indføjer rettelserne, printer igen og fortsætter. Alt i alt var romanen igennem mindst ti gennemskrivninger, før min redaktør fik lov at læse med, og derefter arbejdede jeg videre med hendes forslag og skar en del sider. Det sidste punktum satte jeg i Paris i november 2014«.

♥ ♥♥♥♥♥

POLITIKEN

LITTERATURSIDEN.DK

★★ ★ ★ ★ ★★ FYENS STIFTSTIDENDE

”Det er ren nydelse."

BERLINGSKE

B/ oger du ikKe kan laegGe fra dig! ♥ ♥♥♥♥♥ BOGNØRDEN

F F F F

FEMINA

♥♥♥♥

POLITIKEN

★★ ★ ★ ★ FAMILIE JOURNAL

Store små løgne er en medrivende og uhyggeligt spændende fortælling om tre helt almindelige kvinder, som gemmer på den slags hemmeligheder, kvinder verden over forsøger at skjule.

ANNONCETILLÆG

Kunsten er at stoppe op Det kræver disciplin, vedholdenhed og timevis af hårdt arbejde at ramme så præcist, som Anne-Marie Vedsø Olesen gør med sine historiske romaner Bastarden og Dronningens dame. Tredje bind i serien er på vej I 1569 var Don Juan af Østrig en 22 år gammel smuk mand med kometkarriere i den spanske hær. Han havde det hele – men Juan de Escobedo var ikke hans sekretær.

Endnu. For det blev han først i 1577. Og bare rolig, du behøver ikke vide, hvem hverken den ene eller den anden Juan er.

Anne-Marie Vedsø Olesen ved det.

Ikke at det som sådan har betydning, men bare det, at hun ved det, viser, hvor stort et arbejde forfatteren lægger i sin research, når hun som ferm rejseguide tager sine læsere ved hånden og falder ned gennem

FFFFFF FEMINA

★★ ★ ★ ★ DAGBLADENES BUREAU

★★ ★ ★ ALT FOR DAMERNE

★★ ★ ★ BERLINGSKE

★★ ★ ★

Europas brogede og blodige historie. For Anne-Marie Vedsø Olesen kræver det flere ting at skrive en god roman.

For det første henter hun inspiration og billeder i sine erindringer. »Hele mit liv har været research. Jeg bruger ting, jeg har oplevet, til at skrive historier. For eksempel beskriver jeg på et tidspunkt en solvarm mur i Spanien for 500 år siden. I virkeligheden er det en beskrivelse af en mur, jeg passerede i Tyskland på en rejse tilbage i nittenhalvfemserne. Dengang vidste jeg ikke, at den mur og den sol skulle komme med i en bog, men da jeg i Salernos Sol skulle beskrive en mur i solen, dukkede erindringen op. Det handler altså i højere grad om at hente end om at søge«.

»Man kan jo blive ved og ved, og for mig er det indimellem vigtigt at minde mig selv om, at jeg ikke er historiker. Jeg er først og fremmest historiefortæller, og det vil altid være det vigtigste overhovedet at få den indre historie og den menneskelige udvikling til at fungere. Det er det, jeg koncentrerer mig mest om«, fortæller forfatteren.

Den tredje del af Vedsø Olesens researchmetode er ikke overraskende uendelige søgninger på internettet. »Selvfølgelig skal man være varsom med at tage alt, man læser på nettet for gode varer, men en god googlesøgning kan give oplysninger, der er uvurderlige, når man skriver om en periode og om steder, man af gode grunde ikke lige kan opsøge«.

Den næste vigtige brik handler om at stoppe op.

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Foto: Robin Skjoldborg

♥♥♥♥♥ BOGNØRDEN

♥♥♥♥ POLITIKEN

★★ ★ ★ BERLINGSKE

»Jeg er meget optaget af, hvorfor nogen vælger at tage et andet menneskes liv« Eva Maria Fredensborg skriver krimier med realistiske plots og bliver overrasket over, hvor hovedpersonerne fører hende hen. Her fortæller hun om tilblivelsen af bogen I blinde, som er den sidste i hendes krimiserie i tre bind.

Hvorfor skal man tilbringe sin sommer i selskab med Robert Strand, Asta Qvist og Carl Pedersen? »Man skal læse min trilogi, hvis man er fascineret af, hvor forskellige briller vi mennesker ser verden gennem. Jeg har skiftet den klassiske serie-hovedperson ud med tre vidt forskellige karakterer, der hver får lov at dominere i en bog, og det betyder, at man som læser kommer til at kende dem alle tre rigtig godt, både set indefra og gennem de to andres øjne. Samtidig får man et indblik i, hvor individuelt hen-

8

holdsvis en retspsykiater, en sociolog og en tidligere statsautoriseret revisor griber en efterforskning an«.

Hvordan har du fundet inspiration til de tre bøger? »Med den første bog i serien Én gang morder begyndte det med et billede, der dukkede op fra underbevidstheden en dag, jeg kørte bil; en fremmed mand, der sad på trappestenen foran en svensk ødegård med en hvid kuvert mellem hænderne og et bekymret udtryk i ansigtet – det blev til historien om en dansk retspsykiater, der jagter en seriemorders copy cat i det idylliske Småland«. »Jeg kan ikke fortælle, hvordan jeg fik idéen til Min mund er lukket uden at afsløre for meget af handlingen, men jeg kan fortælle, at den handler om, hvor galt det kan gå, når en familie vælger at lægge låg på

tragiske og dramatiske begivenheder i fortiden«.

Og hvordan fik du ideen til I blinde? »Det var vist ikke oplagt, at jeg skulle skrive en krimi om fodbold, men for nogle år siden så jeg et foto af en gammel ven, der var blevet direktør for en superligaklub, og det fik mig til at tænke: Den der fodboldverden … Vi ser nogle friske unge fyre, der jagter rundt efter en bold, men bag kulisserne er der masser af penge involveret.

Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvor stærk en psyke, det må kræve af spillerne, og I blinde handler netop om dette pres«.

Hvad skal en god krimi kunne i dine øjne? »Jeg er meget optaget af, hvorfor nogen vælger at tage et andet menneskes liv. Men hvordan de rent faktisk

gør det, interesserer mig meget lidt, og derfor foretrækker jeg krimier med nogenlunde realistiske plots, hvor det psykologiske er i fokus«. »Jeg elsker gode miljø- og karakterbeskrivelser og har også en svaghed for nørdede efterforskningsmetoder, men det vigtigste er, at jeg lukker bogen med en følelse af at have forstået gerningsmandens motiver«.

ANNONCETILLÆG

”Katrine Marie Guldager skriver på noget stort i dansk li eratur.” – POLITIKEN

»Det er fedt at være Gud« Forfa er Katrine Marie Guldager er aktuel med Bror og søster, der er bind 5 ud af 6 i hendes Køge-krønike.

Her fortæller hun om arbejdet med bogen »I min nye roman Bror og søster får den søskendekonflikt, der blev lagt ned i bind 1, endelig lov til at komme til udfoldelse. Konflikten mellem Henry og Leonora var på et tidspunkt så voldsom, at jeg overvejede at give op. Hvordan skulle jeg fortsætte min serie med hovedpersoner, der ikke ville se hinanden igen? Og hvorfor var der så meget had mellem dem? Jeg brød mig ikke om det.

Men nu bliver Henry omsider reddet i land hos de levende. Jeg fik jo klager fra

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

læsere, der synes, jeg havde været for hård ved ham i de fire første bind«.

Hvor meget lytter du til dine læsere? »Jeg lytter rigtig meget til dem. Jeg har holdt foredrag undervejs i skriveprocessen om bogen, og der kan jeg mærke, hvor meget folk føler, at de kender figurerne i mine bøger. De kommer op til mig efter foredraget og siger for eksempel, at det nu må være på tide, at der sker noget godt for Henry, eller at Lilly er for usympatisk. Den indlevelse fra folk fortæller mig, at det, jeg har lavet, er levende, og jeg bruger den feedback i mit videre arbejde«.

Hvordan har du det med at være ”dukkefører” i dit eget univers? »I en verden, hvor man er herre over så lidt, er det fedt at være Gud. Og det er det, jeg er i mine historier. Jeg be-

stemmer, hvornår folk skal fødes, hvor længe de skal leve og hvor godt«.

Hvordan har skriveprocessen af krøniken været samlet set? »Altså i denne krønike var bind 1 svær, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg havde gang i«. »Bind 2, 3, 4, 5 kørte bare derud af, fordi alle de store beslutninger var truffet, så det var som at komme ind i et gigantisk flow, hvor jeg bare skulle skrive ned undervejs. Her hvor jeg skriver bind 6, føler jeg mig egentlig lidt trist til mode.

Det er jo afslutningen på seks års arbejde. Personerne i krøniken optager jo en plads på harddisken, og de er blevet som personer, jeg kender«.

★★★★★ EKSTRA BLADET

”Stærkest indtryk gør dog forfatterens indsigt i menneskets ensomhed blandt andre mennesker, dets umulige søgen efter livets kerne og dets evindelige selvbedrag. Klog bog.” DAGBLADENES BUREAU

★★★★★ BERLINGSKE

♥♥♥♥♥♥ POLITIKEN

”… Guldager rammer fint – med samme koncentrerede stil som i de foregående bøger – det periode-karakteristiske, det syrede og det, de fleste af os kender til, når det gælder roller og traditioner i familien.”

BERLINGSKE

”Det er fint og modent fremstillet, med blik for både lykke og ulykke, savn og søgen i familien. Man kan kun se frem til næste og sidste bind i Køge-krøniken.”

BT ”Det brune årtis politiserede jargon rammes perfekt i dialogerne, og tidens æstetik portræ eres knivskarpt uden på nogen måde at virke karikerende.”

EKSTRA BLADET

Foto: Isak Hoffmeyer

”Katrine Marie Guldager.

Hun kan skrive – satanedeme!”

– Peter Aalbæk Jensen

ANNONCETILLÆG

Foto : Kisse n Møller Hansen

ne Ka es L : Foto

ld bo rg

Foto: Re d Star photo

r

r

e an sK e L : Foto

: Ro Foto

bin

jo Sk

Gode bud på sommerbøger Forfatternes bud på god sommerlæsning

Erik Valeur

»Jeg vil læse to bøger, når nu solen langt om længe stiger – hurtigst muligt: Morten Sabroes Drengen der løb med Gud, fordi jeg synes, han er et af de mest – hvad skal man kalde det – vibrerende, ups! mennesker, jeg har mødt – det ville han sikkert hade at høre! Og han skriver så fint. Jeg vil også læse Kim Leines nye – på det konkurrerende forlag!

– fordi han elsker de episke fortællinger. Den er jeg spændt på. Hvis jeg må tilføje noget, glæder jeg mig selvfølgelig til Carsten Jensens store Afghanistan-roman, som skulle komme, når sommeren går på hæld«.

»Desuden vil jeg læse Det granskede liv af Stephen Grosz, som er en lille meget klog bog begået af en psykoanalytiker. Den moraliserer ikke, den fortæller dig ikke, hvordan du skal leve dit liv, men den fortæller om menneskers sorger, bekymringer og udfordringer på en måde, så man genkender sig selv.

Små fine kapitler. Velegnet til både kvinder og mænd, unge og gamle. Du kan give den som gave til de fleste. En udenlandsk kritiker skrev om bogen, at den burde udleveres til alle mennesker ved fødslen. Det er ikke helt ved siden af«.

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr – fordi det lyder som en unik, historisk fortælling, det må have været en voldsom kraftanstrengelse at skrive. Og så vil jeg gerne have et kig ind bag Pulitzer-prisen«.

Anne-Marie Vedsø Olesen

»Til sommer vil jeg i hvert fald læse Den smalle vej til det dybe nord af Richard Flanagan. Jeg er vild med den slags store, episke romaner om krig og kærlighed, som også formår at indfange en tidsånd. Og så vandt romanen Man Booker-prisen 2014. Jeg vil også læse Katrine Marie Guldagers Ulven. jyllandspostensforlag.dk ekstrabladetsforlag.dk »Til sommer vil jeg læse Alt det lys vi ikke ser af Anthony Det er første bind i forfatterens Køge-krønike, og den har jeg »Jeg har læst en meget stor stabel bøger det seneste år. Hvis Doerr og Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz. længe været nysgerrig over for. Specielt fordi der skulle være jeg kun skal vælge to til sommerlæsning, så bliver det Alt det Begge bøger har fået meget fin omtale«. dryp af magisk realisme i, og den slags elsker jeg. Og så vil jeg lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Det er en af den slags romalæse Tiende december – en novellesamling af amerikanske ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk ner, man ville ønske, man selv havde skrevet. Det er smukt George Saunders, som efter sigende skriver helt fantastisk sprog, vidunderlig nicheviden, fremdrift i fortællingen, og bevæger sig ud i det både surrealistiske og dystopiske, »Jeg vil læse Leona – en spritny krimi af den svenske debut- hvilket er lige noget for mig«. spænding, krig og fint sanset sprog. Og nej, den er ikke overforfatter Jenny Rogneby. Handlingen lyder ganske usædsolgt eller overrost endnu. Den har fået mange roser med på eren selv er vejen. Og den fortjener dem. Hvis den var en aktie, såekstrabladetsforlag.dk ville jeg vanlig, men mest nysgerrig er jeg, fordi forfatt jyllandspostensforlag.dk efterforsker ved politiet i Stockholm. Og så vil jeg læse sige, at den ikke har toppet endnu. Køb, køb, køb«!

Anne-Cathrine Riebnitzsky

Jussi Adler-Olsen

Jens Henrik Jensen

146 mm

ekstrabladetsforlag.dk 24,5 mm

CMYK

jyllandspostensforlag.dk 146 mm

★★ ★ ★ ★ ANDRUPSBOOKSHELF

”… jeg forelskede mig i historien, fordi den var genkendelig på så (skræmmende) mange punkter […] sommerens danske must-read!”

ekstrabladetsforlag.dk ”Sukker er Fi y Shades i young adult-indpakning. Ung, semi-uskyldig pige møder lidt ældre, flot, rig, mystisk mand og de indleder et he igt forhold, som sæ er begge deres tålmodighed og indre ro på prøve – indtil ekstrabladetsforlag.dk det bliver for meget for den ene part, hvilket næsten ender fatalt for den anden […] Jeg var draget fra første side og havde svært ved at slippe den igen.”

r eN SeLvSikker PiGe ved lige præcis, hvordan man scorer

FORESTILLINGOMPARADIS

ekstrabladetsforlag.dk

går i 3. g og lever et helt almindeligt

eninder, fester, forældre og kæreste.

amt en del engangsaffærer.

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

gitte løkkegaard jyllandspostensforlag.dk

P OLI T I K E N S FOR LAG

ANNONCETILLÆG

Anna Grue ski er krimi ud med kærlighed En af Danmarks førende krimiforfa ere, Anna Grue, er aktuel med den fængende kærlighedsroman Italiensvej, der tager læseren med tilbage til København i 1958 EN UNG ITALIENSK KVINDE flygter med et spædbarn til Danmark i sin Fiat 500. Hvad hun flygter fra, ved vi ikke før til sidst, men i datidens København får hun en letlevende dansk veninde og et arbejde som husholderske hos en enkelæge på Amager.

Anna Grue har udgivet ni romaner, har solgt mere end en halv million bøger i Danmark og er udgivet i en række lande, bl.a.

Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Tyskland, Island og Armenien. Nu udgiver hun for første gang en kærlighedsroman, men lover samtidig sine krimifans, at hun allerede nu er i gang med at skrive næste bind i Dan Sommerdahl-serien.

FRA KRIMI TIL KÆRLIGHED Skiftet fra krimi til kærlighed har ikke været svært for Anna Grue, der altid har været mest interesseret i relationer – både som læser og som forfatter. Og det gælder i krimier såvel som andre bøger. »Forholdet mellem mødre og deres voksne døtre, mellem ægtefæller, mellem venindepar eller kolleger vækker min nysgerrighed.

Derfor er springet til en kærlighedsroman

ikke så stort, som man måske skulle tro.

Jeg har simpelthen skrevet sådan en slags roman, som jeg selv ville få lyst til at læse – fuldstændig ligesom jeg gør, når jeg skriver krimier«, siger hun.

En stor del af bogens handling foregår i Italiensvej-kvarteret, fordi Anna Grue selv i mange år har funderet over, hvorfor disse meget danske villaveje bærer italienske bynavne: Marsalavej, Napolivej, Sorrentovej, Genuavej osv. »En dag fik jeg så den tanke, at det kunne være interessant at lade en italiener komme til Amager – og for at gøre kultursammenstødet endnu voldsommere valgte jeg at lade det ske i 50'erne. På det tidspunkt var det i det gamle arbejderkvarter umuligt at finde råvarer, som en italiensk husmor kunne tilberede et ordentligt måltid af.

Ingen hvidløg, ingen olivenolie, ingen krydderier. Og da først den idé var opstået, gik der ikke lang tid, før hovedpersonen Vittoria Contini begyndte at røre sig i mit baghoved«, fortæller Grue.

STORT RESEARCH-ARBEJDE Anna Grue har brugt to år på research til sin skildring af livet i slutningen af 1950’erne, som har resulteret i et præcist billede af datiden med nøjagtige detaljer som det stof, tøjet var lavet af dengang, belægningen på villavejene, sporvognsruterne, frisurer og den måde, folk talte på. »Jeg har vel omkring tre hyldemeter bøger om Sundby og det øvrige København i 50'erne, om Rom i samme periode, om mode og politik og legetøj og madopskrifter. Jeg var nødt til at sætte mig ind i alt dette stof, inden jeg begyndte at skrive. Det var et kæmpeprojekt, og indimellem måtte jeg slippe det, blandt andet for at skrive bind seks i Dan Sommerdahl-serien. Jeg gik efter et par tilløb for alvor i gang med at skrive Italiensvej i november 2013, og da jeg først fik hul, var det virkelig skægt«.

★★ ★ ★ ★ ”Fuldblods kærlighedsroman …

Sådan skal det gøres.”

DAGBLADENES BUREAU

★★ ★ ★ ★ ”... en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd – og jeg elskede hvert minut af det.”

LITTERATURSIDEN.DK

★★ ★ ★ JYLLANDS-POSTEN Foto: Les Kaner

11

ANNONCETILLÆG

Ny bog afslører, hvem der har magten i Danmark Der findes en magtelite i Danmark, der består af 423 personer fra erhvervslivet, politik, kulturlivet og fagforeningerne. Ny bog afslører, hvem de er, og hvordan de styrer Danmark BOGEN MAGTELITEN ER EN REJSE ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste. I stedet bliver det i bogen kortlagt, at magteliten i Danmark består af 423 personer. Disse magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.

Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes. Sammen med journalist Markus Bernsen har de sat navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.

Michael Christiansen er nr. 27 på listen over Danmarks magt Ser man i kalenderen hos en mand som Michael Christiansen (nr. 27 på listen af de 423) i perioden for dataindsamlingen, ligner den ikke de fleste andre travle danskeres: Christiansen er tidligere departe-

"God fornøjelse med denne lærerige og inspirerende bog."

JYLLANDS-POSTEN

12 BØRSEN

»Den danske magtelite har ikke et hovedkvarter, hvor medlemmerne mødes for at lægge planer. Den har ingen medlemsliste eller indmeldingsblanketter, ingen optagelsesritualer eller hemmelige håndtegn.

Der er ingen konspiration, som kan afsløres«, skriver forfatterne i bogen.

ORDET “MAGTELITE” lyder da også så fordækt, som om der var tale om dukkeførere med skumle hensigter. Man kunne også vælge at kalde det et interessefællesskab – et tæt netværk af danskere, som har de samme interesser, den samme store indflydelse, det samme ansvar og de samme bekymringer. De interesserer sig for de store forandringer i verden og for, hvordan de kommer til at påvirke det danske samfund og de mange danskere, der befinder sig under dem. Medlemmerne af eliten sidder i toppen af hver deres fødekæde, hvorfra de holder øje med fænomenerne på den store internationale himmel: konkurrenceevne, krige, frihandelsafta-

mentschef i Forsvarsministeriet og direktør for Det Kongelige Teater, og inden for få uger kan man finde ham for bordenden til bestyrelsesmøde i DR Byen, så på Aarhus Universitet til endnu et bestyrelsesmøde, hvor han også er formand, så til et møde i den politisk udpegede lønkommission, før han slutter af med en middag i VL-gruppe 31.

ler, ny teknologi, EU, Kina. Magteliten er først og fremmest de store linjers mænd og kvinder. Mest mænd. »De er ikke blevet en del af eliten fra den ene dag til den anden, og mange af de nyere medlemmer har nok stadig ikke helt forstået, hvad det er for en position, de har opnået. Andre ved nøjagtig, hvor meget magt de har, men kunne ikke drømme om at sige det højt. Spurgte man samtlige 423 danskere, ville de fleste af dem sikkert nægte, at de tilhørte en særlig magtfuld gruppe i samfundets top, og ingen af dem ville bryde sig om at få mærkatet “magtelite” hæftet på sig. Flere ville nok sige, at der slet ikke findes sådan en i et lille land som Danmark. De ville måske gå med til, at de har indflydelse og nogle kontakter rundtomkring, men ikke rå magt og slet ikke i det omfang, vi tilskriver dem«, fortæller forfatterne i bogens forord.

»Langt de fleste af Michael Christiansens digitale fodspor bliver sat i nogle cirkler, hvor der bliver truffet tunge beslutninger, og hvor kun en lille kreds af mennesker har adgang. Og så er han kun nummer 27 på listen over de bedst forbundne danskere«, skriver forfatterne.

Den samlede danske magtelite er ikke større, end at alle kan få et sæde på en jumbojet eller klemmes ind i en gymnastiksal.

ANNONCETILLÆG

Ny guidebog viser rundt i det besa e København Hvor i København kan man se de tyske soldaters graffiti? Hvem blev skudt på Rosengårdens bodega? Og hvor holdt Gestapo til? Det og meget mere kan du finde svar på i ny historisk guide til 2. Verdenskrig, som netop er udkommet.

Vidste du, at Tivoli blev udsat for omfattende sabotage af tyskerne i 1944? Eller at Hotel d’Angleterre blev besat af tyskerne og benyttet som tysk militært hovedkvarter under hele krigen?

Det var også her de højtrangerende tyske embedsfolk og officerer blev indlogeret, herunder Adolf Eichmann, der besøgte København i 1943. Det var ham, der senere flygtede til Sydamerika, hvorfra han blev bortført af den israelske efterretningstjeneste for siden at blive henrettet for sine ugerninger.

Sporene kan være centrale bygninger, men også sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker, der stadig findes. Eller kør med en tur langs Øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige. Når man står på den strand, hvorfra jødiske familier gik om bord i robåde med kurs mod sikkerheden og friheden i Sverige, eller ved mindesmærket på Frederiksberg Allé, hvor Den Franske Skole blev lagt i grus, er det svært ikke at blive mærket af historiens vingesus.

Alt dette og meget mere kan man læse om i bogen Turen går til besættelsestidens København, København der dels byder på rundture efter geografisk opdeling og guider til alle vigtige spor fra de fem krigsår. Men her er også korte præsentationer af alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik.

De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på dansk besættelsestidshistorie.

Stederne, der bliver besøgt i bogen, er udvalgt efter deres historiske betydning, men også efter, hvad der i dag er at se.

”… en interessant og medrivende guide – værdifuld for e ertiden.”

LOKALAVISERNE FREDERIKSBERG OG VESTERBRO ”… en praktisk introduktion til besæ elsens topografi […] uundværlig for den lærer på folkeskoleog gymnasieniveau, der til fods eller på klassen vil introducere sine elever til fem vigtige år af Danmarks nyere historie.”

HISTORIE-ONLINE.DK ”Veldrejet guide til besættelsestidens København gør historien levende og læseren klogere.”

KRISTELIGT DAGBLAD

★★★★ ”… amatørhistorikeren Erland Leth Pedersens bog om »Varulvene« har stor underholdningsværdi.

BERLINGSKE

De danske varulve er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet

lo srum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af 2. Verdenskrig 13 – historien om de danske varulve.

ANNONCETILLÆG

Eks-rocker tager bladet fra munden Eks-rockerpræsident Mick Sørensen er hovedperson i den nye rockerbog Bad Standing, som igennem interview med de to forfa ere Miki Mistrati og Carsten Norton giver et sjældent indblik i livet i en lukket verden, hvor tavshed er guld og tale i yderste konsekvens afregnes med døden

Hvordan kan vi være sikre på, at det, Mick fortæller, er sandt? »Vi har efterprøvet hans udsagn på adskilli-

Hvad har været det sværeste for jer ved at arbejde med bogen? »Det er i sagens natur besværligt at have en hovedperson, der lever under jorden og derfor hyppigt skifter adresse og telefonnummer. Derudover har det til tider været svært at få andre i tale. Både om Mick og rockermiljøet i det hele taget«.

I kommer helt ind til kernen af et lukket miljø – ved I nu for meget? »Mick giver et meget detaljeret billede af rockermiljøet, men han har helt fra begyndelsen gjort det klart, at han ikke ønsker at hænge andre end sig selv ud«.

Carsten Norton er cand.mag, forfatter og ledende redaktør på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Miki Mistrati er journalist, instruktør og forfatter samt ledende redaktør på Ekstra Bladet.

Tarek Omar er debatredaktør, lederskribent Tarek Omar er debatredaktør, lederskribent og anmelder på Politiken. Han er uddannet og anmelder på Politiken. Han er uddannet historiker og journalist fra Syddansk Univerog journalist Syddansk Universitethistoriker og debuterede i 2011 medfranovellesitet og debuterede i 2011 med novellesamlingen MuhameDANEREN. samlingen MuhameDANEREN.

Hvorfor gør han det? »Mick har været tæt på at betale den ultimative pris efter 35 år med kriminalitet og stofmisbrug. Det er hans erklærede mål at advare især unge om at vælge en kriminel løbebane i bande- eller rockermiljøet«.

Unikt indblik i en brutal verden

JohanJohan Forsby laver laver musikmusik under under navnetnavnet Forsby ’Jooks’.

HansHans seneste albumalbum Dyr blev ’Jooks’. seneste Dyrudgivet blev udgivet i januar 2015.2015.

Han erHan også af Komi januar er medejer også medejer af Kommunikationsbureauet Lahme.

SønnerSønner af mænd munikationsbureauet Lahme. af mænd er hans første skønlitterære udgivelse. er hans første skønlitterære udgivelse.

»Mick Sørensen var indtil for nylig højt placeret i det nordiske rockerhierarki. Som tidligere Outlaws- og Bandidos-præsident har han nu valgt at bryde reglen om ikke at tale om sin kriminalitet i offentligheden«.

ge af hinanden uafhængige kilder i form af både personer, dokumenter, andre bøger om rockere osv. Vi har ikke taget Mick i at lyve«.

Copyright: Morten Morten Holtum Holtum Copyright:

Hvad skal vi med endnu en bog om rockere? »Hovedpersonens historie adskiller sig væsentligt fra dem, vi kender fra andre bøger om rockere. Det er os bekendt første gang, at en dansker med baggrund som præsident i to forskellige rockerklubber står frem i offentligheden efter at have forladt miljøet.

Og den historie, han fortæller, er alt andet end forherligende«.

Top-rocker afsl/ orer bandernes hemMeligheder

Den er helt igennem original, fra første til sidste side.

FREDERICIA DAGBLAD

★★★★ Den er absolut værd at læse.

JOHAN FORSBY & JOHAN FORSBY & TA R E K O M A R TA R E K O M A R

★★★★★

Skønli erær debut af Tarek Omar og Johan Forsby

R OR MO M A NA N

SS ØØNNNNEERR AAFF MMÆÆNND D

Afpresning, vold og narko

♥♥♥♥

Sønner af mænd er en underholdende roman med noget på hjerte om tidens unge mænd og vores retningsløse samfund.

RR OO MM AA NN

FLENSBORG AVIS

S Ø NNNE N E R AAFF MÆN M Æ NDD t nok af at nok af at ns unge fra s unge fra rotester og otester og

psykiaenenpsykiadøende fars øende fars

lejlighed srslejlighed den eneste en eneste

ller lleralle allepå på

POLITIKEN

JOHAN FORSB JOHAN FORSBY & TAREK OMA & TAREK OMAR

ANNONCETILLÆG

Den dramatiske historie om de hvide busser Redningsmænd er spændende læsning for folk, der vil forstå, hvordan i alverden det kunne lykkes nogle få hundrede frivillige at vriste fanger ud af de tyske kz-lejre under 2. Verdenskrig. Forfa er Bo Lidegaard fortæller, hvad det er for en bog, han har skrevet

Mod slutningen af 2. Verdenskrig lykkedes det på dramatisk vis at få transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrationslejre i sikkerhed i Danmark og Sverige med de hvide busser. I bogen Redningsmænd fortæller forfatteren Bo Lidegaard om Danmarkshistoriens største redningsaktion. En aktion, der lykkedes mod alle odds midt i krigens sidste voldsomme krampetrækninger. Og en aktion, der kunne lade sig gøre, fordi frivillige var klar til at sætte deres egne liv på spil.

♥ ♥♥♥♥ ”Historikeren Bo Lidegaard fortæller flot den store historie om den forbløffende og komplicerede skandinaviske redning af fanger fra Hitlers koncentrationslejre.”

POLITIKEN – CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KULTUR OG IDENTITET, RUC.

Som historiker og ekspert på området er det let at forstå, at du brænder for emnet. Men som chefredaktør på Politiken – hvordan får du tid til at skrive? »Gode historier fascinerer mig. Når jeg ikke selv kan forstå, hvordan noget kan gå til, undersøger jeg det. Bogen er en fortælling om det, jeg har fundet ud af ved at læse beretninger fra dem, der var med, og som blev reddet, og ved at læse, hvad andre har skrevet. Når noget er spændende nok, finder man lettere tiden og lysten til at fortælle historien. Dette er en bog, der kan læses af alle, som kan lide en god historie«.

Får vi aldrig nok af at høre om 2. Verdenskrig? »I hvert fald ikke foreløbig. Krigen og besættelsen bliver ved med at fascinere, fordi mange af de situationer og konflikter, som vi kender også fra vores hverdag, her var sat på spidsen i skæbnesvangre valg mellem liv eller død. På den måde bliver besættelsen en tid, vi kan spejle vores egen tid og os selv i – og det bliver vi aldrig trætte af. Problemet er, når vi kun ser os selv der i spejlet og tror, at vi finder svar på nutidens store spørgsmål ved at se tilbage på krigen og udlede den ene eller den anden konklusion«.

Foto: Les Kaner

Bo Lidegaard, hvad er det vigtigste ved denne bog? »Det er fortællingen om, hvad almindelige mennesker kan udrette, når de beslutter at handle sammen, og når de er forenede om stærke værdier, der er rodfæstet i samfundet. Samtidig viser historien også, at selv en humanitær redningsaktion løber ind i moralske problemer og kun kan gennemføres, hvis dem, der står bag, er villige til at træffe forfærdelige valg. Redningsmændene kunne ikke udrette det gode, hvis de ikke også ville tage ansvar for ting, ingen bør tage ansvar for, og hvis de ikke ville omgås og forhandle med krigsforbrydere og brutale lejrkommandanter«.

Hvorfor er det fortsat så relevant at fortælle netop denne historie? »Fordi vi også i dag mange steder i verden står over for lignende konflikter, hvor vi gerne vil gøre det gode, men har svært ved at forlige os med, at det også kan betyde, at vi kommer nær det onde. Og fordi det er vigtigt at huske, hvad det civile samfund kan udrette, selv i en situation, hvor der ikke er nogen regering, ikke nogen fri presse og i det hele taget ikke de autoriteter, vi er vant til. Her er det hverken regeringen eller modstandsbevægelsen, der træder i karakter, men embedsmænd, sygeplejersker, chauffører, læger og mekanikere«.

★★★★★ JYLLANDS-POSTEN

Også af Bo Lidegaard I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige.

Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Landsmænd er medrivende og bevægende.

Samtidig viser den, hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.

"Lars Tvede har med sin 2015-udgave af Kriser, krak og kaviar begået endnu en fremragende bog.

Den varmeste anbefaling med herfra."

PROINVESTOR.COM, HELGE LARSEN

INTERNATIONAL BESTSELLER 15

ANNONCETILLÆG

DØDVÆGT UDKOMMER 1. AUGUST

Glæd dig til ny gysende god sommerkrimi Under en storm i Middelhavet mellem Malta og søsterøen Gozo kæntrer en flygtningebåd fra Libyen. Dicte og kæresten Bo er på vej til Gozo med et hold fotoelever og bliver vidner til katastrofen. Mønstereleven Natasha klikker løs, indfanger både færgens søsyge passagerer, de døde afrikanere i havet og overraskelsen: liget af en ung, hvid kvinde, der flyder i bølgerne.

Da Bo og Natasha senere forsvinder, kæder Dicte det sammen med Natashas fotos. En af færgens passagerer ligner nemlig til forveksling den døde kvinde i havet. Hvem er de to identiske piger? Og hvorfor skulle den ene dø?

VI UDVIDER HORISONTEN TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfa ere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte a raktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Foto: Les Kaner

ELSEBETH EGHOLM