Hidtil har han nægtet at udtale sig, men fortæller nu for første gang om planlægningen og udførelsen af det store kup, der var tæt på at ende galt mellem de kalashnikov-bevæbnede røvere og et våbenmæssigt underlegent politikorps. RØVER – Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup er samtidig Steffen Andersens øjenvidneberetning fra et fængselsvæsen og en kriminel underverden, som de færreste stifter bekendtskab med. Det er frastødende og fascinerende, for vildt og for dumt – hvilket også er grunden til, at han har valgt at fortælle sin historie. For at afskrække andre fra at ødelægge deres liv, sådan som han har ødelagt sit.
Det syn, der mødte os inde i boksen, var surrealistisk. Der var ganske enkelt penge overalt. OVERALT! De mange rare sedler – altså dem, der ikke var blevet spredt ud på gulvet i et stort kaos under gummigedens hårde kamp med muren – lå i
RØVER
Udbyttet på cirka 70 millioner kroner skulle have sikret ham og hans medgerningsmænd økonomisk for livstid, men sendte dem efter kort tid på flugt og senere blandt andre Steffen Andersen bag tremmer.
PETER SLOTH OG STEFFEN ANDERSEN
Steffen Andersen kunne være endt som en boksestjerne på linje med sin ven, Mikkel Kessler. I stedet valgte han en kriminel løbebane, der kulminerede, da han i 2008 var en af hovedmændene bag danmarkshistoriens største røveri mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby.
nogle plexiglasbure på en slags pizzabakker, der igen sad på nogle skinner. Så var det ellers bare at gå i gang fra en ende af: En bakke, der blev tømt ned i en
RØVER PETER SLOTH OG STEFFEN ANDERSEN
ishockeytaske, en ny bakke, der blev tømt. Det gik så hurtigt, at en del af bakkerne røg med i farten.
HOVEDMANDEN BAG DANMARKSHISTORIENS STØRSTE KUP
EKSTRA BLADETS FORLAG
Peter Sloth, født 1974, er uddannet journalist i 2004 og har siden arbejdet på Ekstra Bladet. I mange år på avisens sportsredaktion og nu som underholdningsredaktør. Han har skrevet flere bøger, blandt andet Spindoktor (sammen med Billy Adamsen, 2005) Matador – hverdagshistorie 1929-1947 (sammen med Lise Nørgaard, 2006), Chefen – Historien om Morten Olsen (sammen med Steen Ankerdal og Kurt Lassen, 2009) og Mit Liv som Elkjær (sammen med Preben Elkjær, 2012).
Peter Sloth og Steffen Andersen RØVER
1590834_Røver_Indhold.indd 3
19/08/15 10.49
Peter Sloth og Steffen Andersen
RØVER Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup
Ekstra Bladets Forlag
1590834_Røver_Indhold.indd 5
19/08/15 10.49
1590834_Røver_Indhold.indd 6
19/08/15 10.49
Forord
Steffen Andersen og jeg voksede op cirka en kilometer fra hinanden, og vi er stort set jævnaldrende. Alligevel har vore liv udviklet sig på vidt forskellige måder. Mens jeg blev noget så konventionelt og småborgerligt som almindelig lønmodtager og familiefar med et par fartbøder og et utal af parkeringsafgifter som de værste pletter på straffeattesten, blev Steffen en hærdet kriminel. Røver i multimillionklassen. Han kunne endda være endt som verdensmester i boksning, fortæller blandt andre hans ven og boksekammerat Mikkel Kessler. Desværre valgte Steffen den forkerte vej i livet. Han levede et kriminelt liv i omkring 20 år, kulminerende med hans hovedrolle i danmarkshistoriens største røveri, kuppet mod Dansk Værdihåndtering i 2008. Da jeg første gang talte med Steffen om muligheden for at få nedfældet hans liv i bogform, stillede jeg én ultimativ betingelse for overhovedet at overveje et samarbejde: Det måtte under ingen omstændigheder blive et heltekvad. Intet ligger mig mere fjernt end at glorificere så forhærdet en kriminel som Steffen. 7
1590834_Røver_Indhold.indd 7
19/08/15 10.49
Tværtimod har jeg ved gentagne lejligheder fortalt ham, at jeg synes, han har brugt det meste af sit voksenliv på at være en asocial skiderik, der med sine handlinger har gjort Danmark til et dårligere sted at være. Det er min personlige holdning. Min faglige holdning som journalist er, at Steffen har ført et helt igennem usædvanligt liv, som på én og samme tid fascinerer og frastøder. Han har ganske enkelt en spændende historie at fortælle. Røver er blevet til, ved at jeg gennem cirka 20 timelange samtaler med Steffen har forsøgt at sætte struktur på hans oftest temmelig ustrukturerede liv. Steffen har været meget åben om sine egne handlinger og overvejelser. Men når det gælder andre kriminelle, han har samarbejdet med, og ikke mindst hans nærmeste familie, har han ikke ønsket at rykke ud med ret meget, og det har jeg måttet acceptere. Jeg har valgt at lade Steffen fortælle sin historie i jegform, men har også interviewet mennesker, der har kendt ham i vigtige perioder i hans liv, for at få fortalt nogle af de historier, Steffen ikke selv har kunnet fortælle – om hvordan andre har set på hans handlinger, og hvordan de vurderer hans status som bokser, i det kriminelle miljø og i de danske fængsler. Steffen har valgt at fortælle sin historie af én specifik grund: for at afholde unge mennesker fra at føre et liv som hans. Peter Sloth København, august 2015
8
1590834_Røver_Indhold.indd 8
19/08/15 10.49
1590834_Røver_Indhold.indd 9
19/08/15 10.49
Jeg har dummet mig mere end rigeligt i livet. Nu starter jeg på en frisk, for det skylder jeg ærlig talt min kone og min søn. Og mig selv, for den sags skyld. (Foto: Nikolai Linares)
1590834_Røver_Indhold.indd 10
19/08/15 10.49
1590834_Røver_Indhold.indd 11
19/08/15 10.49
1 Big Money
Bzzzz… Jeg er alene hjemme, da det ringer på min dørtelefon. Den ringer aldrig, uden at jeg ved det i forvejen. Enten er det politiet, eller også er det nogen, jeg ikke kender. Måske er det ”reklamer”, men så lukker jeg bare ikke op. Mine venner og familie ringer altid i forvejen. Altid. Vi er i efteråret 2006, og jeg befinder mig i min lejlighed på Frederiksberg. Det er formiddag, og jeg er lige kommet hjem fra træning. Jeg rydder op, som jeg altid gør, når jeg ikke har noget andet for. En ganske almindelig dag. Jeg går hen til vinduet. Kigger ud ad det. Ned på gaden. Det gør jeg altid, når det ringer på. Hvis folk ser for skumle ud, svarer jeg ikke dørtelefonen. Det samme, hvis det er politiet. Er de i uniform, er de selvfølgelig lette at genkende, men faktisk er det lige så let, hvis det er civilpansere, der klæder sig ud, så de bestemt ikke ligner pansere. Så ligner de endnu mere pansere, end når de er uniformerede. Jeg kender afgjort ikke manden, der står foran døren til opgangen, men jeg vurderer, at han ikke er panser, og han 12
1590834_Røver_Indhold.indd 12
19/08/15 10.49
ligner heller ikke en, jeg eventuelt kunne have gjort mig uvenner med i fortiden, så jeg løfter røret til dørtelefonen og siger ”hallo”. ”Are you Steven Anderson?” Jeg kender ikke stemmen, der spørger, og jeg har bestemt ikke verdens bedste sprogøre, men manden i dørtelefonen taler engelsk med stærk fransk accent. Så meget kan jeg da høre. Jeg er sikker på, jeg ikke kender ham. Jeg bekræfter, at jeg er Steffen Andersen. Han spørger, om jeg ikke vil komme ned på gaden. Der er noget, han gerne vil tale med mig om. Straks tænker jeg, det er et eller andet skummelt, så jeg sætter min pistol ned i bukselinningen bagpå. Det gør jeg altid. Et langt liv i den kriminelle verden havde lært mig aldrig at forlade hjemmet uden at være bevæbnet. Pistolen er min sikkerhed. Han giver mig hånden, da jeg træder ud på gaden. “My name is Hachim,” siger han. Jeg kommer siden til at kende ham som Franskmanden. Slet og ret. Sit rigtige navn, Tayeb Si M’rabet, bruger han aldrig over for mig. Jeg kender det kun, fordi det kom frem under retssagen fire år senere, da han ligesom mig blev dømt for at stå bag danmarkshistoriens største røveri. … Jeg er mere skeptisk over for Franskmanden, end han er over for mig, hvilket nok er meget naturligt, da det nu engang er ham, der har opsøgt mig, og ikke omvendt. Han ser arabisk, måske nordafrikansk, ud. Korthåret, almindeligt slank uden at være pumpet og i en hættetrøje, hvor det øverste stykke af halsen dækker for hans hage. ”Jeg har hørt om dig, Anderson. Ku’ du tænke dig nogle store penge? Big money?” ”Store penge?” Hvad fanden snakker han om? Jeg 13
1590834_Røver_Indhold.indd 13
19/08/15 10.49
kan regne ud, at han ikke vil give mig del i en stor Lottogevinst, så hvad fuck er det, han står og væver om? Det er jo ikke sådan, det foregår i den kriminelle verden. Der kommer ikke bare nogen vildt fremmede forbi og spørger dig, om du vil være med til at lave ”big money”. Skal du være med i noget, er det altid nogle, du kender, der spørger. Nogle venner, nogle du har siddet inde med, men sgu da ikke en vildt fremmed, der kalder mig Steven og taler gebrokkent engelsk midt på Frederiksberg ved højlys dag. Sådan fungerer det bare ikke. Jeg har lært mig selv at være menneskekender, men Franskmanden har jeg svært ved at regne ud, da vi står der og ser på hinanden i fem-ti minutter. Der er ingen tvivl om, at manden er topkriminel og altså også topprofessionel. Hele hans attitude er iskold. Der er ikke den mindste flakken i hans blik, bemærker jeg, og det slår mig, at han holder sin højre hånd foran munden, hver gang han taler. Et eller andet må han jo kunne, hvis han åbenbart er så interessant for andre, at nogle faktisk har en interesse i at mundaflæse ham på afstand. Franskmanden fortæller mig, at han har hørt om mig fra en fælles bekendt, som han har siddet inde med. Han siger ikke hvem, og jeg forbander den hemmelige fælles bekendt, fordi han ikke har advaret mig om, at der ville komme en nordafrikansk udseende franskmand forbi og tale om ”big money”. ”I’ll contact you,” siger Franskmanden, da han smutter videre. Ja, den er god med dig, tænker jeg. Der er sgu så mange, der bare snakker. Et par dage efter ringer min kammerat. ”For resten – jeg har snakket med en fyr. Han kommer nok forbi dig på et tidspunkt. Franskmand. Topgangster. Vi har siddet inde sammen. Cool fyr.” Nå sådan hænger det sammen. Det er en pudsig 14
1590834_Røver_Indhold.indd 14
19/08/15 10.49
verden, den kriminelle. Selvom vi alle sammen er så pissediskrete, finder vi alligevel altid hinanden. … Jeg er sikker på, at der daglig sker masser af sikkerhedsclearinger rundtomkring i landet. Skal du ansættes i en bank, har de en eller anden afdeling, der lige tjekker, om du og din kone og dine børn er ustraffede. Den samme slags clearinger foregår i den kriminelle verden, dog på en lidt mere uformel måde. Jeg arbejder selvfølgelig ikke sammen med nogen i sager, der kan sende mig ti år bag tremmer, uden at jeg ved, om den anden er en idiot eller en stikker eller en panser. Derfor begyndte jeg allerede kort efter mit første møde med Franskmanden at forhøre mig rundt i miljøet. Det var meget sandsynligt, at jeg kendte en, der kendte en, der kendte Franskmanden, og sådan var det da også. Der var mange, der vidste lidt, og langsomt kunne jeg begynde at strikke det samlede billede sammen af en gangster, der var helt cool. Det allervigtigste var: Han var ikke panser og ikke stikker. Stikkere arbejder jeg ikke sammen med. De er for mig i samme kategori som voldtægtsforbrydere og børnepillere. Nej tak. Nogle uger efter vores første møde kommer Franskmanden tilbage. Bzzzzz… ”Det er Hachim.” Han fortsætter med at tale om ”big money” uden at blive mere konkret. Det er bare ”big money”. Når han ikke fortæller noget, spørger jeg ikke ind. Man skal ikke spørge for meget, bare have antennerne ude. Før eller siden skal han nok fortælle mig, hvad det i virkeligheden handler om. Franskmanden og jeg har kendt hinanden i et par 15
1590834_Røver_Indhold.indd 15
19/08/15 10.49
måneder, da han endelig løfter sløret for, hvad det er, han vil have mig med i. Vi sætter os ind i hans bil sammen med vores fælles bekendt og kører til en adresse i Brøndby. Kornmarksvej. Jeg har aldrig været her før, for hvad fanden skulle jeg foretage mig i et trist industriområde på Københavns vestegn? Franskmanden peger på en gigantisk lagerhal. Vi kigger på den udefra. Tre firmaer holder til i bygningen. Det første er ventilproducenten Fagerberg. I midten ligger fyrog kedelproducenten Milton. Firmaet længst til venstre hedder Dansk Værdihåndtering. Det har jeg aldrig hørt om. Jeg har hørt om Loomis. Jeg har hørt om S&P Security. Men aldrig om Dansk Værdihåndtering. Værdihåndteringsfirmaer er nogle, man aldrig hører om som almindeligt menneske. De eneste, der dybest set har en interesse i den slags firmaer, er folk, der arbejder for dem, og folk, der benytter deres speciale med at afhente og distribuere millioner og atter millioner af kroner hver eneste dag – typisk supermarkeder. Og så selvfølgelig røvere. Dansk Værdihåndtering i Brøndby ligger i en etplansbygning. Rødbrune mursten, sort tag og gennemsigtige ovenlysbobler på det flade tag. Uindviede har ikke en chance for at gætte, at der hver eneste dag året rundt bliver flyttet, talt og bundtet store formuer i gode, danske menneskepenge inde bag de rødbrune mursten. Jo tættere man kommer på den ende af bygningen, hvor Dansk Værdihåndtering holder til, desto mere fornemmer man, at der er noget, der skal passes godt på inde i bygningen. For der er flere og flere kameraer, der overvåger området omkring bygningen, jo tættere man kommer på. ”Der er penge derinde. Masser af penge. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi får fingre i dem,” siger Franskmanden. Til at begynde med snakker han om, at vi skal stjæle dem på en eller anden måde. Det er Franskmandens 16
1590834_Røver_Indhold.indd 16
19/08/15 10.49
plan. Stjæle dem ved et tyveri. Det er en vanvittig idé. Jeg kan regne ud, at der må være millioner af kroner inde i bygningen. Mange millioner. Problemet er, at man ikke kan stjæle så mange millioner ved et tyveri. Man kan stjæle en cykel, en tegnebog eller en bil. Millioner af kroner stjæler man ikke på den måde. Dem røver man. Forskellen er kort fortalt, at man ved et tyveri slipper af sted med pengene uden at røre eller true de ansatte, mens et røveri er noget mere hårdhændet og derfor også udløser længere fængselsstraffe, fordi man havner i en direkte konfrontation med dem, der skal passe på værdierne. Hvad har han forestillet sig? Olsen-banden med opvaskehandsker, stetoskop, talkum og et pengeskab fra Franz Jäger i Berlin. Forget it. Sådan hænger verden ikke sammen. Måske ville man kunne lave et tyveri og slippe af sted med en enkelt pengekuffert og lave et par millioner på den måde. Men jeg var et andet sted i min karriere som røver på det tidspunkt, og det fornemmede jeg ret hurtigt, at Franskmanden også var. Alle røvere starter et sted. Med småhustlerier. Så lidt større sager, og så skal det hele gerne ende med det ultimative kup. Jeg var i slutningen af 20’erne, og det var også min drøm at lave kæmperøveriet, der ville sikre mig økonomisk for livstid. ”Sådan. Aldrig mere. Vi ses.” Det var lige ved at lykkes.
17
1590834_Røver_Indhold.indd 17
19/08/15 10.49
1590834_Røver_Indhold.indd 18
21/08/15 10.56
Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille. Min mor, der døde, da jeg var 13, afskar jeg forbindelsen med, da jeg var otte, så dette er et af de eneste billeder, der findes af mig sammen med begge mine forældre. (Privatfoto)
1590834_Røver_Indhold.indd 19
21/08/15 10.56
Hidtil har han nægtet at udtale sig, men fortæller nu for første gang om planlægningen og udførelsen af det store kup, der var tæt på at ende galt mellem de kalashnikov-bevæbnede røvere og et våbenmæssigt underlegent politikorps. RØVER – Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup er samtidig Steffen Andersens øjenvidneberetning fra et fængselsvæsen og en kriminel underverden, som de færreste stifter bekendtskab med. Det er frastødende og fascinerende, for vildt og for dumt – hvilket også er grunden til, at han har valgt at fortælle sin historie. For at afskrække andre fra at ødelægge deres liv, sådan som han har ødelagt sit.
Det syn, der mødte os inde i boksen, var surrealistisk. Der var ganske enkelt penge overalt. OVERALT! De mange rare sedler – altså dem, der ikke var blevet spredt ud på gulvet i et stort kaos under gummigedens hårde kamp med muren – lå i
RØVER
Udbyttet på cirka 70 millioner kroner skulle have sikret ham og hans medgerningsmænd økonomisk for livstid, men sendte dem efter kort tid på flugt og senere blandt andre Steffen Andersen bag tremmer.
PETER SLOTH OG STEFFEN ANDERSEN
Steffen Andersen kunne være endt som en boksestjerne på linje med sin ven, Mikkel Kessler. I stedet valgte han en kriminel løbebane, der kulminerede, da han i 2008 var en af hovedmændene bag danmarkshistoriens største røveri mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby.
nogle plexiglasbure på en slags pizzabakker, der igen sad på nogle skinner. Så var det ellers bare at gå i gang fra en ende af: En bakke, der blev tømt ned i en
RØVER PETER SLOTH OG STEFFEN ANDERSEN
ishockeytaske, en ny bakke, der blev tømt. Det gik så hurtigt, at en del af bakkerne røg med i farten.
HOVEDMANDEN BAG DANMARKSHISTORIENS STØRSTE KUP
EKSTRA BLADETS FORLAG
Peter Sloth, født 1974, er uddannet journalist i 2004 og har siden arbejdet på Ekstra Bladet. I mange år på avisens sportsredaktion og nu som underholdningsredaktør. Han har skrevet flere bøger, blandt andet Spindoktor (sammen med Billy Adamsen, 2005) Matador – hverdagshistorie 1929-1947 (sammen med Lise Nørgaard, 2006), Chefen – Historien om Morten Olsen (sammen med Steen Ankerdal og Kurt Lassen, 2009) og Mit Liv som Elkjær (sammen med Preben Elkjær, 2012).