10 { FyensStiftstidende
Lørdag 24. august 2013
Business-Fyn
Redaktør: Ole Frank Rasmussen, 65 45 51 35 Souschef: Jesper Beenfeldt Nielsen, 65 45 51 34 Fax: 65 45 52 88 erhverv@fyens.dk
Journalister: Bent Warncke, 65 45 51 39 Knud Raasthøj, 65 45 51 44 Per Skovkjær Sand, 65 45 51 32 Jakob H. Christiansen, 65 45 52 00 Morten Skov, 65 45 51 36 Siderne er redigeret af: Ingelise Nygaard Rasmussen
Den finansielle hokus
■■Den danske bankkrise var ikke kun et ekko af krakket i en stor amerikansk investeringsbank ■■En lille flok ejendomsspekulanter påførte en række danske banker så store tab, at den danske krise fik sit helt eget forløb ”Den 17. november 2007 skrev René Müller sin sidste check på 15.000 kroner til Bendt Bendtsens valgfond. På det tidspunkt havde økonomi- og erhvervsministeren med de fynske rødder hele finanssektoren under sit ministerium. René Müller var pludselig forvandlet til en presset mand, efter at han var blevet kendt som edderkoppen i et netværk af dubiøse ejendomshandlere. Det ramte hurtigt, ubarmhjertigt og hårdt som en barsk russisk vinter. Men indtil da havde den finansielle hokuspokusmaskine kørt upåklageligt, drevet frem af andre folks penge, fodret af ivrige bankfolk. Nogle ville vækste sig væk fra deres rødder i provinsen med vægt på ejendomsfinansiering langt fra deres hjemmebase. Andre tænkte på gyldne aktieoptioner, der kunne gøre ledelsen i selv en række mindre banker til mangemillionærer. Man ville kæmpe med de store. Det uudtalte motto for mange var: Den, der tøver, taber”. (fra bogen) Afsnittet er hentet fra de to Jyllandspost-journalister Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborgs nye bog ”Andre folks penge”. Det var netop de to journalister, der i efteråret 2007 med afslørende artikler om de pyramidespilslignende byttehandler med overbelånte ejendomme i et lukket miljø, der var med til at kortslutte René Müllers karriere som forretningsmand. I ”Andre folks penge” forsøger Sandøe og Svaneborg nu med afsæt i deres mangeårige research at give en samlet fremstilling af de forhold, der gjorde, at den danske bank- og finanskrise fik sit helt eget og meget dramatiske udtryk. 16 krakkede banker Det var den amerikanske subprimekrise og krakket i investeringsbanken Lehmann Brothers, der i 2008 udløste den globale økonomiske krise. Men i Danmark havde en lille gruppe spekulanter i firefem år op til krisen givet pantebrevsbranchen så meget
væksthormon, at den danske krise fik sit helt eget liv. Siden Roskilde Bank bukkede under i sensommeren 2008 er 16 danske banker bukket under. Nogle få er overtaget af andre banker, men langt de fleste havnede i statens afviklingsselskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet. Fælles for de krakkede danske banker var, at de stort set alle havde kastet sig hovedløst ud i engagementer med den lille, men effektive gruppe af spekulanter, der med odenseanske René Müller som en koordinerende og helt central skikkelse, spekulerede i at overbelåne ejendomme i forbindelse med byttehandler. En af bogens hovedpointer er dog, at Müller og Co. blev hjulpet særdeles godt på vej af banker, der på dette tidspunkt var besat af at vokse. Årene op til finanskrisen var præget af en intens konkurrence pengeinstitutterne imellem og en nærmest euforisk stemning i bankerne, hvor det hele handlede om vækst for enhver pris. En af de banker, der knækkede nakken, var som bekendt fynske Fionia Bank, der måtte lade sig overtage af Finansiel Stabilitet i foråret 2009. Stærkt medvirkende til Fionia Banks fald var en voldsom vækst især i afdelingen i Vejle, hvor koncentrationen af spekulanter var særligt stor. I Vejle blev spekulanter og storentreprenører taget godt imod af filialdirektør Henning Bertelsen. Colliers støbte kuglerne En af Fionia Banks kunder i Vejle var Henning Lapp, der egentlig var beskæftiget med salg af industrielle symaskiner, men i starten af 00-erne havde han kastet sig over ejendomsinvesteringer. I 2005 hjalp Fionia Bank ham med at overtage 32 rækkehuse i Sønderjylland fra en af Tønder Banks nødlidende kunder. ”På daværende tidspunkt sad der en ung, lille, kraftig mand med et kødfuldt ansigt i bankfilialen ved navn Anders Bangs-
gaard. Inden længe ville han forlade filialen i Vejle for igen at dukke op i en helt anderledes aktiv rolle i Henning Lapps liv nemlig som René Müllers pantebrevschef.” På etagen over Fionia Bank i Vejle boede ejendomsmæg-
lerfirmaet Colliers Hans Vestergaard. Det var dem, der støbte kuglerne. Bogen dokumenterer, hvordan Colliers fra 2003 og frem var storleverandør af bytteegnede ejendomme til Henning Lapp og de øv-
rige spekulanter, og Henrik Lundsgaard Nielsen var den absolutte topsælger i Colliers. I dag fortryder Lundsgaard sin rolle i ejendomscirkusset. Men det var svært at lade være, for de lokale ejendomsspekulanter stod nærmest i kø
for at køre med på byttevognen, og Colliers tjente forrygende på den trafik. ”Det var ude af proportioner fra 2005. Det blev sådan noget med, at du skal købe den ejendom til x millioner. Så skal du sælge den videre med fortjene-
FyensStiftstidende { 11
FLS TRODSEDE SKUFFENDE REGNSKAB FLSmidth-aktien steg næsten 10 pct. fredag trods et af de dårligste regnskaber længe fra ingeniørvirksomheden. Nutiden ser grum ud, men i fremtiden skal en effektiviseringsplan skaffe bod og bedring.
Samlet steg det toneangivende C20 Cap-indeks marginalt til indeks 615,11 og mindskede ugens fald til 0,4 pct. FLSmidths tal for andet kvartal var langt fra det ventede i markedet, og store nedskrivninger satte sine tyde
lige spor. Nettoresultatet faldt til 143 mio. kr. i kvartalet mod ventet i markedet 246 mio. kr. Det blev skabt på baggrund af en omsætning på 6,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 287 mio. kr. mod de forventede 486 mio. kr.
DAGENS TOP
Lørdag 24. august 2013
aOMXC20
Royal Unibrew
Vestas
Realkredit 4% 41’
spokusmaskine ■■Dyre spanske sommerhuse, fede biler og en ekstravagant livsførelse var dagligdag for ejendomsspekulanterne i de glade dage fra 2003 til 2008. Men det var andre folks penge, de brændte af. Her er et lille udsnit af persongalleriet, som optræder i den nye bog om finanskrisen. Fra højre René Müller, Anders Bangsgaard, Jesper Koch Andersen, Kenneth Schwarz Thomsen, Finn Strier Poulsen og Fionia Banks direktør, Finn B. Sørensen, der fuldstændig udmattet trak sig tilbage fra Fionia Bank i efteråret 2008 - få måneder før banken kollapsede under åget af de store tab.
ste og købe den ejendom på den anden side af vejen. I mellemtiden kunne advokaterne ordne refusionsopgørelser. Det blev sådan en slags matchmaking, hvor man kunne benytte sig af en salgsopstilling fra Colliers til at legitimere et nyt lån nede i
banken. Men det var jo kun en salgsopstilling og ingen vurdering”, fortæller han i bogen. Sammenspistheden De mange ejendomme, der blev handlet, blev typisk finansieret ved hjælp af pante-
breve, og markedet for køb og salg af pantebreve sydede og boblede i 2007, kort før finanskrisen satte ind. ”Sød musik opstod, og køberne, sælgerne og formidlerne af pantebreve havde nære relationer og en fælles begejstring for
sommerhuse i Spanien og Sydfrankrig. Men bankerne glemte at holde armslængde til deres kunder”. Især i EBH Bank kneb det med at skille tingene ad. Banken fra Fjerritslev, der voksede sig stor på rekordtid, blev
Spekulanterne Hver for sig b etød de ingenting. Men tilsammen fik René Müller, Steen Gude, Martin Melvang Klüts, Kenneth Schwartz Thomsen, Henrik Ørbekker, HansHenrik Palm, Olav DamkiærClassen, Niell Mcfadden, Benny Andersen Beier, Bent Rise Iversen, Jesper Koch Andersen, Brian Gade Nielsen, Nils Jansson, Henning Lapp, John Wehner, Steen Hansen, Ole Sørensen, Peter Halvorsen, Carsten Le-
veau, Carsten Berger, Kristian Bendtz Juul, Peter Linck, Henrik Møller Sørensen, Anders Bangsgaard, Olav Aasted, David Ernst og en række andre med relationer til ejendomsmarkedet, den danske finansverden til at skælve. 16 banker e r krakket, 36 andre er overtaget af stærkere spillere, ejerne har tabt mere end 100 milliarder kroner, og flere tusinde ansatte har mistet deres job.
overtaget af Finansiel Stabilitet i 2008. Den er et skræmme-eksempel på den råddenskab, der havde inficeret dele af den danske banksektor. Følgende historie fra bogen viser, hvordan det blandt andet foregik. Aktørerne er nogle af de helt store forretningsmænd på Fyn på det tidspunkt. ”Egentlig havde René Müller ikke brug for flere luksuriøse boliger i Sydens sol. Men han fik en opringning fra den fynske ejendomsinvestor Jens Belling, der sad i EBH Banks bestyrelse. Jens Belling havde et kæmpe spansk sommerhus på hånden, og det var noget ud over det sædvanlige. Ville René Müller være med på en investering? Det var en hastesag. Huset kunne forsvinde ud af hænderne på dem inden for et døgn. René Müller ringede til Niels Thorborg, der havde et firmafly med base i Beldringe Lufthavn lige ved Odense. Niels Thorborg var selv på vej til Schweiz. Men René Müller og hans pantebrevschef Anders Bangsgaard kunne jo tage med. Efter at Niels Thorborg var sat af i Schweiz, fløj de videre i retning mod en lufthavn mellem Malaga og Marbella på Costa del Sol”. Sent på eftermiddagen fik Müller og Bangsgaard vurderet det luksuriøse hus og René Müller underskrev papirerne på stedet. Casa Alma hed huset, og det ville blive overtaget af det nystiftede dansk selskab Casa Alma Aps. René Müller tegnede selskabet udadtil, men selskabet var i virkeligheden ejet af en kreds af aktører, der alle havde relationer til EBH Bank. Jens Belling som bestyrelsesmedlem, Husby Invest A/S, der tilhørte EBH Banks bestyrelsesformand Egon Korsbæk, samt investeringsselskabet Åbenrå Aps, der tilhørte Susanne Møller Poul-
sen gift med EBH Banks adm. direktør, Finn Strier Poulsen. Melede sin egen kage Eksemplet viser, hvor sammenspist miljøet var omkring EBH Bank. Medlemmer af bestyrelsen, direktøren og hans hustru var parat til at lave helt private forretninger med en af bankens store kunder, René Müller. Casa Alma er langt fra det eneste eksempel på det betændte forretningsmiljø i EBH Bank. Følgende viser, at man sørgede ekstraordinært godt for vennerne af huset. Bankdirektørens hustru, Susanne Møller Poulsens investeringsselskab købte på et tidspunkt et pantebrev på 4,8 mio. kroner i en af ejendomsmatadoren Martin Klüts ejendomme. ”Bankdirektørens hustru havde købt sit pantebrev uden nogen form for garanti eller returret, hvilket sparede hende for den ekstraregning, der ligger i at få forsikret sit køb. Alligevel fik Susanne Møller Poulsen lov til at sælge pantebrevet tilbage til banken, der efterfølgende indkasserede et tab på 2,4 mio. kroner, da ejendommen røg på tvangsauktion. EBH Banks interne revision konkluderede efterfølgende, at der blev gjort en usædvanlig stor økonomisk tjeneste over for bankdirektørens kone”.
Af Bent Warncke Grafik: Mikkel Petersen bew@fyens.dk, midp@fyens.dk Læs næste side: Anmeldelse af ”Andre folks penge” og om retsopgøret, der lader vente på sig