Rombogen by JP/Politikens Forlag

15mm

Bagside 187mm

bliver solgt mest af herhjemme. Romsmagninger er populære som aldrig før, og folk går på bar for at drikke rom og nyder den i høj grad også derhjemme i godt selskab.

ROMBOGEN er skrevet af to romnørder, og

den fortæller alt, hvad der er værd at vide om den gyldne drik. Den giver en generel introduktion til rom og behandler blandt andet produktionens forskellige faser og stilarter, ligesom den tager dig omkring alle de væsentlige romproducerende lande.

fortælles igennem beskrivelsen af 40 vigtige rom, som alle romdrikkere bør kende og ikke mindst smage. Bogen henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til etablerede romdrikkere.

Rasmus Brøchner Hansen (f. 1975), uddannet finansøkonom og HD i ledelse og organisation fra CBS. Har arbejdet med rom og anden spiritus i over 10 år. Interessen for rom stammer fra de fire år, hvor han boede og arbejdede på Cuba. I dag er han medejer af det danske spiritusgrossistfirma CRT Spirits. Mads Heitmann (f. 1988) har haft rom som sin store passion siden 2007. Er uddannet E-konceptudvikler og har arbejdet med online markedsføring på sociale medier. Startede i 2010 Romhatten.dk, hvor han både anmelder og skriver om rom. Er i dag fuldtidsformidler af rom og afholder bl.a. romsmagninger i hele landet og skriver artikler om rom for Whisky & Rom Magasinet.

ROMBOGEN – OPDAG DE GYLDNE DRÅBER

ROMMENS spændende og farverige historie

RASMUS BRØCHNER HANSEN MADS ‘ROMHATTEN’ HEITMANN

ROM er på rekordtid blevet den spiritus, der

Ryg 27mm

Forside 187mm

15mm

ROM BOGEN OPDAG DE GYLDNE DRÅBER RASMUS BRØCHNER HANSEN MADS ‘ROMHATTEN’ HEITMANN

POLITIKENS FORLAG

1591693_Rombogen_Omslag.indd 1

26/08/15 11.03

1591693_Rombogen_Indhold.indd 2

20/08/15 10.26

1591693_Rombogen_Indhold.indd 3

20/08/15 10.26

1591693_Rombogen_Indhold.indd 4

20/08/15 10.26

ROM BOGEN

1591693_Rombogen_Indhold.indd 5

20/08/15 10.26

1591693_Rombogen_Indhold.indd 6

20/08/15 10.26

ROM BOGEN OPDAG DE GYLDNE DRÅBER RASMUS BRØCHNER HANSEN MADS ‘ROMHATTEN’ HEITMANN

POLITIKENS FORLAG

1591693_Rombogen_Indhold.indd 7

20/08/15 10.26

INDHOLD Forord Indledning

11 14

Romproduktion Sukkerrørets historie Sukkerrør og melasse Fermentering Destillering Lagring/modning Blending Tilsætning af sukker De forskellige stilarter

19 21 22 25 33 42 45 50

Sådan skal rom nydes

Rundt om 40 rom

Cuba Havana Club Bacardí Ron Matusalem Ron Santiago de Cuba

66 71 78 82

Den Dominikanske Republik Ron Cubaney Opthimus Rum Ron Quorhum Brugal

89 90 94 98

Guatemala

Ron Zacapa Botran Rum

104 109

Nicaragua

Flor de Caña

112

Panama

Ron Abuelo Rum Malecon

116 120

Venezuela

Ron Ocumare Ron Pampero Santa Teresa Ron Diplomático

127 130 134 138

Peru

Ron Millonario

142

8/9

1591693_Rombogen_Indhold.indd 8

20/08/15 10.26

Trinidad & Tobago

Angostura Rum

146

Antigua

English Harbour Rum

150

Barbados

Mount Gay Rum Foursquare Distillery Plantation Rum Dos Maderas

156 160 164 172

Anguilla

Pyrat Rum

176

Guyana

El Dorado Demerara Rum Rum Nation

180 186

Jamaica

Appleton Estate Rum Smith & Cross

192 198

Britiske Jomfruøer

Pusser’s British Navy Rum

202

St. Lucia

St. Lucia Distillers

206

Bermuda

Gosling’s Rum

210

England

Bristol Classic Rum

214

Australien

Holey Dollar Rum

218

Martinique

Rhum Clément Saint-Etienne Rhum Rhum J.M. Rhum Depaz

225 229 230 234

Guadeloupe

Distillerie ReimonenQ

238

Haiti

Rhum Barbancourt

242

INDHOLD

1591693_Rombogen_Indhold.indd 9

20/08/15 10.26

FORORD

ombogen fortæller dig alt, hvad der er værd at vide om rom. Det er den bog, vi gerne selv ville have læst, da vi i sin tid begyndte at interessere os for emnet. Den tager rommen og de hårdtarbejdende producenter seriøst, og der går ikke pirater, hawaiiskjorter, stråhatte, romkugler og spraglede drinks i den. Rom skal betragtes som en premium-spiritus på lige fod med whisky og cognac. De dage, hvor rom udelukkende blev opfattet som en mikser, altså som spiritusdelen i en drink af tvivlsom karakter, er for længst forbi. Med en generel introduktion samt beskrivelser af 40 forskellige lagrede rom giver denne bog en grundforståelse af spiritussen. De 40 eksempler har vi valgt, selvom de ikke nødvendigvis repræsenterer de 40 allerbedste rom i verden.Til gengæld er de alle anbefalelsesværdige, og med dem kommer man omkring alle de væsentlige stilarter og producerende lande samt romtyper. Bogen omhandler udelukkende rom, som skal drikkes rent. Altså modnet rom, der har lagret på egetræstønder længe nok til, at den er egnet til at blive drukket rent. Af samme grund finder man hverken lys rom eller flavored rom omtalt. Bogen rummer beskrivelser af rom, som er på markedet nu og med al sandsynlighed vil være det i nogle år. Af samme grund berøres kun ganske få rom, som er limited edition eller vintageaftapninger, der ikke nødvendigvis kan skaffes efter en begrænset periode. Vi har også afholdt os fra at medtage ret mange af de meget dyre aftapninger, for eksempel Havana Club Máximo eller Legacy by Angostura. Når man udvælger de flasker, man vil sætte fokus på, fravælger man samtidig andre, og der vil helt sikkert være læsere, som er uenige i nogle af de valg, vi har truffet. Nogle vil undre sig over, at lige netop deres yndlingsrom ikke er blandt de valgte. En prioritering af flaskerne er i sig selv et kompromis, og vi velkommer den debat, det måtte kaste af sig, og ser det som en af bogens fineste opgaver. Bogen er vores ultimative hyldest til det, vi elsker at drikke og debattere, nemlig rom. God fornøjelse.

Rasmus Brøchner Hansen & Mads ”Romhatten” Heitmann

FORORD

1591693_Rombogen_Indhold.indd 11

20/08/15 10.26

INDLEDNING

vad er rom? Rom er ikke geografisk afgrænset som for eksempel cognac, bourbon eller skotsk whisky, og derfor har det givet vanskeligheder at lave en internationalt gældende fællesbetegnelse for, hvornår indholdet af en flaske faktisk er rom – indtil videre har det vist sig at være umuligt. Producenterne af rom har diskuteret det flere gange, men de store forskelle i produktionsmetoder har vist sig at være en uoverstigelig forhindring for en fælles lov. Det betyder for eksempel, at man kun kan sige noget fornuftigt om alderen på en rom, hvis man enten kender producenten eller lovgivningen i det land, den er produceret i. Mange forbinder rom med den sødmefulde mørke rom i den spanskcubanske stil, hvor man traditionelt tilsætter sukker efter destilleringen. Den er dog hverken mere eller mindre rigtig end den tørre rom, der fremstilles i Fransk Caribien, eller de kraftige esterholdige jamaicanske rom. Det ville både være mere fair og lettere for den enkelte forbruger, hvis man havde en fælles lovgivning, som beskriver, hvad rom må indeholde, og som dermed fastsætter, hvad man må betegne som rom, og hvilken alder man må skrive på flasken. På den anden side har den manglende fælles lovgivning været med til at give denne spiritus en kolossal spændvidde, hvor der er plads til mange alkoholtyper fra mange lande med mange forskellige traditioner. Det betyder, at der er en rom for enhver smag, og at man kan blive ved med at gå på opdagelse i rommens verden. Man kan trods alt være sikker på, at hvis der står ‘rom’ på flasken, indeholder den en alkohol, der er destilleret på gæret sukkerrørsmelasse, sukkerrørsjuice eller sukkerrørssirup. Rom er en global spiritus, der bliver produceret i både Indien, Australien, Europa og Afrika, men den blev skabt i 1600-tallet i Caribien. Når man går tilbage i historien, står det klart, at det ikke var en let fødsel, og den rom, som man destillerede på sukkerplantagerne i midten af 1600-tallet, er langt fra den rom, som vi drikker i dag. I et berømt citrat fra 1651 af en anonym forfatter på Barbados beskrives datidens rom sådan: ”The chief fudling they make in the island is Rumbullion, alias KillDevil, and this is made of sugar canes distilled, a hot, hellish and terrible liquor.” Ud over den malende beskrivelse af den rom, man drak på daværende tidspunkt, er citatet en af de første, kendte litterære referencer til rom, og det placerer Barbados som et godt bud på rommens fødested.

14 / 15

1591693_Rombogen_Indhold.indd 14

20/08/15 10.26

Den franske romhistoriker Alain Huetz de Lemps skriver, at der er blevet produceret rom på Barbados helt tilbage i 1638, men han vil dog ikke udelukke, at der kan være destilleret rom andre steder før det tidspunkt. Der findes referencer til gærede sukkerrørsdrikke i Indien helt tilbage til 350 f.Kr., men da man ikke havde destillationsapparater, kan de bedst beskrives som en sukkerrørsvin, måske i stil med basi, en gæret sukkerrørsjuicedrik, som man drikker på Filippinerne. Efter sigende var hollænderen Pieter Blower i 1637 den første til at indføre sukkerrør til Barbados og destillere kill devil af skummet fra den kogende melasse. Det er det første kendte eksempel på, at man i forbindelse med produktionen af sukker skabte det alkoholiske biprodukt, der senere kom til at hedde rom. Fra Richard Ligon, en engelsk lykkeridder, som opholdt sig på Barbados fra 1647 til 1650, ved vi i dag en del om den tidlige romproduktion på øen. I bogen A True and exact history of the Island of Barbados, som regnes for det første nedskrevne bevis på eksistensen af rom (som dog endnu ikke blev kaldt sådan) skriver Ligon: ”The drink of the island which is made of the skimmings of the coppers, that boil the sugar, which they call kill-devil.” Kill devil er det første kendte eksempel på et navn på den alkohol, som senere kom til at hedde rom. Kill devil blev også kaldt rumbullion, som så senere blev forkortet til rum. En anden teori går ud på, at navnet ‘rum’ kommer fra det latinske ord for sukker, saccharum, men sukkerrøret fik først sit latinske navn, Saccharum officinarum, i 1700-tallet, så den første forklaring på navnets oprindelse virker mest overbevisende. Det, englænderne kaldte rum, blev for franskmændene til rhum, mens man i de spansktalende lande kalder det ron. Destillation af rom blev anset som en biting ved sukkerproduktionen, fordi resterne herfra kunne bruges i rommen. Derfor fandtes de første romdestillerier altid på sukkerplantagerne, og den rom, man destillerede, blev typisk givet til plantagens slaver. Efterhånden som destillatørerne blev dygtigere, begyndte de at sælge rommen, både lokalt og snart også til eksport til kolonimagterne. Man eksperimenterede meget, og på hver ø udviklede man egne traditioner og produktionsformer. Forskellige stilarter blev dannet, alt efter hvilken af de tre store kolonimagter øerne tilhørte. Den dag i dag skelner vi rommens stil efter, om produktionslandet har været under spansk, fransk eller engelsk herredømme.

INDLEDNING

1591693_Rombogen_Indhold.indd 15

20/08/15 10.26

ROMPRODUKTION SUKKERRØRETS HISTORIE

ommens historie hænger uløseligt sammen med sukkerrørets historie. Botanikere mener at have fundet bevis for, at sukkerrøret oprindelig stammer fra Papua Ny Guinea, hvor det kan dateres mindst 7.000 år tilbage i tiden. Det har brug for meget sol og vand for at gro, og det har begrænset udbredelsen af planten til det tropiske og det subtropiske klimabælte fra Papua Ny Guinea vestpå over Sydeuropa og til Caribien og Sydamerika. Via handelsruterne kom sukkerøret til den sydlige del af Asien og Mellemøsten. Herfra kom det i begyndelsen af 700-tallet videre til Europa med maurernes erobring af det meste af nutidens Spanien og Portugal – en erobring, der skulle vare mere end 500 år. Der blev plantet sukkerrør på Sicilien, i Portugal og i det sydlige Spanien. I dag er der ikke mange sukkerrør tilbage i Europa; kun på Gran Canaria og enkelte steder i det sydlige Spanien finder man deciderede sukkerrørsmarker. Før maurernes indtog havde europæiske købmænd taget sukker med hjem fra deres handelsrejser til Asien og Mellemøsten, og det blev dengang betragtet som et dyrt og eksklusivt krydderi. Det er en generel opfattelse, at Christoffer Columbus havde sukkerrør med på sin anden tur til Caribien i 1493, og at det var startskuddet til de caribiske og sydamerikanske koloniers produktion af sukker. Men i sin bog El Hijo Alegre de la Caña de Azúcar (Sukkerrørets Glade Søn), skriver den cubanske journalist Fernando G. Campoamor, at Columbus ganske rigtigt bragte sukkerrørsplanter med sig på turen, men at de ikke som planlagt kunne plantes på Hispaniola – øen, der i dag er delt mellem Haiti og Den Dominikanske Republik – fordi den skrøbelige plante ikke overlevede turen over Atlanten. Campoamor skriver, at der går yderligere syv år, før den ellers ukendte Pedro de Atienza med held importerer og planter sukkerrør på Hispaniola. Først da finder man ud af, at Caribiens tropiske klima giver perfekte forhold til dyrkning af sukkerrør. Siden tog de spanske erobrere Cortés og Pizarro sukkerrøret med til det amerikanske fastland – sammen med mæslinger, krudt og slaveriet, som Ian Williams skriver i sin bog Rum: A Social and Sociable History of the Real Spirit of 1776.

ROMPRODUKTION

1591693_Rombogen_Indhold.indd 19

20/08/15 10.26

Rommen i tønderne venter på, at tiden går.

Rommens stilarter Rhum agricole (Fransk stil) (kolonnedestilleret sukkerrørsjuicerom) Martinique, Guadeloupe/Marie Galante, Haiti

Rhum agricole

(kolonnedestilleret sukkerrørsjuicerom) Smag: Floralt / Tørt / Vinøst

Spansk stil

Engelsk stil

(kolonnedestilleret melasserom)

(kedeldestillieret melasserom)

Smag: Sødmefuldt / Let / Afrundet

Smag: Tungt / Moden frugt / Kraftfuldt

Spansk stil (kolonnedestilleret melasserom) Cuba, Dominican Republic, Guatemala, Nicaragua, Panama, Peru, Puerto Rico, Trinidad og Tobago, Venezuela

Engelsk stil (kedeldestilleret melasserom) Guyana (Demerara), Barbados Jamaica, St. Lucia

ROMPRODUKTION

1591693_Rombogen_Indhold.indd 51

20/08/15 10.27

Forfatterne i aktion.

SÅDAN SKAL ROM NYDES

D På Barbados nyder man at hælde ginger ale i yngre romtyper, mens man i Cuba drikker ung rom ren eller med cola. Cocktails i Caribien er forbeholdt turisterne.”

er har altid været forskel på, hvordan vi drikker rom i Europa, og hvordan man drikker rom rundt om på De Caribiske Øer. For romproducenterne er det vigtigt, at man kan henvende sig til det samme købestærke forbrugersegment, som ikke har problemer med at betale mange penge for både cognac og whisky. Derfor beskæftiger de fleste seriøse producenter sig med at modne deres rom, for med lagringen bygger man kompleksitet ind i rommen, så den ender med sagtens at kunne måle sig med whisky og cognac. Alt det er de fleste indbyggere i Caribien dog ligeglade med. Den rom, som de drikker, er ikke langtidslagret. Den drikkes tit som en forfriskning i varmen, og her vil en langtidslagret rom fungere meget dårligt, blandt andet fordi isterninger eller vand får tanninen til at træde mere frem. I fiskersamfundene rundt omkring på de små øer ynder man at drikke overproof-rom fra destillerier, som er mere eller mindre officielle. På Barbados nyder man at hælde ginger ale i yngre romtyper, mens man i Cuba drikker ung rom ren eller med cola. Cocktails i Caribien er forbeholdt turisterne. I øvrigt er drinks og cocktails et emne, der ikke bliver berørt her i bogen, hvor udgangspunktet er som bekendt rom som en premium spiritus.

GLASSET Der findes ingen regler for, hvordan man bedst nyder rommen ren, men inden man begynder at indtage et godt glas rom, bør man for eksempel overveje, hvilket glas man skal bruge, hvilken temperatur rommen gerne skal have, og om rommen skal tilsættes vand. Mange bruger et bredt og fladbundet glas, som man også ofte gør til drinks, men med det får man ikke den bedste mulighed for at lugte rommen. I stedet kan det anbefales at bruge et spiritusglas, også kaldet tulipanglas. De findes i mange forskellige designs, men ens for dem er, at der mellem glassets top og bund er en mindre indsnævring, som gør, at rommens duft opsamles og koncentreres, inden den kommer op fra glasset, og at de har nogenlunde det samme størrelsesforhold fra glassets maksimale bredde til glassets åbning. Det forhold gør, at duften fra rommen opsamles og kommer ud noget mere koncentreret, end hvis glassets maksimale bredde og åbning er den samme. Duften, som for mange udgør det halve af oplevelsen i en romsmagning, bliver på den måde langt mere intens.

58 / 59

1591693_Rombogen_Indhold.indd 58

20/08/15 10.27

SÅDAN SKAL ROM NYDES

1591693_Rombogen_Indhold.indd 59

20/08/15 10.27

RUNDT OM 40

ROM 1591693_Rombogen_Indhold.indd 62

20/08/15 10.27

Skal man rundt om rom og virkelig vide, hvad begrebet dækker over, er det nødvendigt ikke bare at smage på flaskerne, men også at være bekendt med historien bag. Derfor følger her en beskrivelse af 40 rom. Kender man dem, og har man smagt dem, ved man, hvad rom er. Alle de vigtigste stilarter inden for rom, mange forskellige romproducerende lande, prisklasser og aldre vil være at finde blandt de 40 flasker. Nogle er fra de allerstørste spiritusmærker i verden, andre er mindre kendte. De fleste vil være til at skaffe i en vinhandel, mens nogle få er lidt sjældnere. God fornøjelse!

RUNDT OM 40 ROM

1591693_Rombogen_Indhold.indd 63

20/08/15 10.27

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK OLIVER & OLIVER RUM

I Under Den Anden Uafhængighedskrig i 1898 blev familiens sukkerrørsmølle brændt ned, og man må opgive sukkerrørsproduktionen og dermed også fremstillingen af rom.”

Den Dominikanske Republik findes der mange romproducenter, og nogle af dem er blandt verdens største. Øen er også hjemsted for en lille producent, som nok er lille på volumen, men ikke på kvalitet. Oliver & Olivers historie startede i midten af 1800-tallet, hvor Juanillo Oliver ankom til Cuba som spansk soldat. Efter endt værnepligt bosatte han sig og stiftede familie på øen. Han begyndte at dyrke tobak og sukkerrør, som senere blev brugt i produktionen af hans egen rom. Familien fik stor succes med dens cigarer og rom og var i den sidste halvdel af 1800-tallet kendt og berømt i Cuba, og der er stadig et område i det centrale Cuba, som i folkemunde bliver kaldt Oliver. Under Den Anden Uafhængighedskrig i 1898 brændte familiens sukkerrørsmølle ned, og man må opgive sukkerrørsproduktionen og dermed også fremstillingen af rom. Indtil 1959 beskæftigede familien sig med dyrkning og produktion af tobak, men efter Fidel Castros magtovertagelse forlod familien Cuba ligesom mange andre velhavende plantageejere. Herefter blev familien spredt over hele verden, og en stolt tradition var på vej til at gå i glemmebogen. Man skulle helt op til slutningen af 1980’erne, før Pedro Ramon Oliver, firmaets nuværende direktør og ejer, vendte tilbage til Cuba, hvor han fik indblik i de gamle familiearkiver og studerede familiens historie til bunds. Blandt de mange hundrede dokumenter, som han fik fingre i, fandt han blandt andet de oprindelige opskrifter på den rom, familien producerede i 1800-tallet. Han besluttede at videreføre familien Olivers navn, omdømme og romtradition og valgte Den Dominikanske Republik som base herfor. Landet havde en slående lighed med Cuba og har de perfekte klimatiske rammer for videreførelse af Olivers rom. I starten af 1990’erne begyndte man på ny at udvikle rom under navnet Oliver, og man hyrede cubanske ingeniører og maestro roneros for at føre den cubanske romstil videre. Herefter opkøbte virksomheden 100.000 liter 15 år gammel rom fra forskellige producenter i regionen, som stadig bliver brugt som grundstamme i det meste af Oliver & Olivers rom. Det er deres såkaldte moderrom.

86 / 87

1591693_Rombogen_Indhold.indd 86

20/08/15 10.28

RUNDT KLUMMETITEL OM 40 ROM

1591693_Rombogen_Indhold.indd 87

20/08/15 10.28

1591693_Rombogen_Indhold.indd 88

20/08/15 10.28

RON CUBANEY Nok brander familien bag Oliver & Oliver sig meget på at være cubanere, men når alt kommer til alt, har de ikke én dråbe cubansk rom i deres sortiment. Den serie fra Oliver & Oliver, som kommer tættest på en klassisk cubansk rom, må være Cubaneyserien. Den indeholder 16 forskellige flasker, som spænder lige fra flavored udgaver til soleraårgange på blandt andet 15, 18, 21 og 25 år. Hvis man ser bort fra flagskibet Ron Cubaney Centenario, er 21’eren bedre end alle de andre i serien. Centenario er måske en af de bedste rom, Oliver & Olivers blendere nogensinde har produceret.

RON CUBANEY CENTENARIO Denne cubaner-lookalike har en duft præget af egetræ og meget mørke og brændte noter såsom sød tobak, krydderier, hasselnødder og vanilje. Kompleksiteten i rommen starter allerede i næsen, og man kan sidde i mange minutter med sit fyldte glas og finde forskellige lag i duften, som er yderst intens. Rommen har en meget fortættet og kraftig smag, hvor både mokka og brændt flødekaramel er meget dominerende. Selvom rommen er forholdsvis sød, slutter den meget tør af på læberne og i ganen. Alkoholen er meget afbalanceret i dette glas. Eftersmagen er virkelig lang, og specielt det bageste af ganen er udsat for alkoholens styrke, som er på 41 procent. Smagen af egetræ er den note, der hænger ved længst. Forklaringen på den kraftige fadsmag ligger sikkert i mængden af tilsat compuesto. Hos Oliver & Oliver tømmer man aldrig et fad 100 procent, men lader altid 5-10 procent blive tilbage i tønden. Disse ‘rester’ bliver efterfølgende hældt sammen og sat til side til videre lagring. Dette kaldes compuesto. Den meget lange lagringstid på fade under tropiske forhold giver i sidste ende en rom, som er utrolig kraftig på tanninindhold og derfor meget smag af fad. Den er alt for voldsom at drikke alene, men som en større eller mindre del af et blend kan den bidrage med kompleksitet og behagelige fadnoter. I blendet til Olivers Exquisito-serie er der brugt en del compuesto, og som man også kan smage, er der brugt ret meget compuesto i blendet fra 1985. Det samme er med stor sandsynlighed gældende for Ron Cubaney Centenario.

RUNDT OM 40 ROM

1591693_Rombogen_Indhold.indd 89

20/08/15 10.28

15mm

Bagside 187mm

bliver solgt mest af herhjemme. Romsmagninger er populære som aldrig før, og folk går på bar for at drikke rom og nyder den i høj grad også derhjemme i godt selskab.

ROMBOGEN er skrevet af to romnørder, og

fortælles igennem beskrivelsen af 40 vigtige rom, som alle romdrikkere bør kende og ikke mindst smage. Bogen henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til etablerede romdrikkere.

ROMBOGEN – OPDAG DE GYLDNE DRÅBER

ROMMENS spændende og farverige historie

RASMUS BRØCHNER HANSEN MADS ‘ROMHATTEN’ HEITMANN

ROM er på rekordtid blevet den spiritus, der

Ryg 27mm

Forside 187mm

15mm

ROM BOGEN OPDAG DE GYLDNE DRÅBER RASMUS BRØCHNER HANSEN MADS ‘ROMHATTEN’ HEITMANN

POLITIKENS FORLAG

1591693_Rombogen_Omslag.indd 1

26/08/15 11.03