Så skal der leves! - af Karen Thisted

POL__OK___Karen-Thisted.indd 1

16-10-2013 09:38:10

POL__OK___Karen-Thisted.indd 2

16-10-2013 09:38:10

K A R E N T H I ST ED

P OL I T I K E N S F O R L AG

POL__OK___Karen-Thisted.indd 3

16-10-2013 09:38:12

4

POL__OK___Karen-Thisted.indd 4

16-10-2013 09:38:12

Indhold

Jeg siger aldrig nej til noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Døren til mit forsvundne liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

En smuk, tilsløret kvinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Er hun ikke sød? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Min mor og far . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Det fædrene gartneri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Jeg kom i Folketinget som syvårig . . . . . . . . . . . . . . . .

33

Claes den Første . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

Formandens datter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

47

Lyseblå scooter til Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53

De forsvundne tressere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

57

Nogen Lise Nørgaard bliver du aldrig . . . . . . . . . . . . . .

63

Min far blev erstattet af en Taunus 26M . . . . . . . . . . . . .

67

Mandehørm på Ekstra Bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75

Glistrup bag tremmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

83

Synnøve Solbakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

91

5

POL__OK___Karen-Thisted.indd 5

16-10-2013 09:38:13

Den glade familie i Læderstræde . . . . . . . . . . . . . . . . .

95

Live i Lørdagskanalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

99

Sig du ka’ li’ mig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Nu om stunder kan man få politikere til alt! . . . . . . . . . . . 107 Så skal der leves! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Karen, du er og bli’r en bonderøv! . . . . . . . . . . . . . . . . 117 La’ os gå i panik for en sikkerheds skyld! . . . . . . . . . . . . 125 Et skandinavisk eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 En underlig saga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Den gode, den onde og den grusomme . . . . . . . . . . . . . 151 Det skal mærkes, at vi lever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Et kulsort mørke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Gør Poul Madsen til chefredaktør! . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Luder på Islands Brygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Suppe med Hans Edvard og Møllehave . . . . . . . . . . . . . 177 Mit korte liv som spindoktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Mit eget livs direktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Grevens fejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Mormors bordel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Claes den Anden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Baren er åben! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

POL__OK___Karen-Thisted.indd 6

16-10-2013 09:38:13

Jeg siger aldrig nej til noget

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det gik til, men i en alder af 65 år var jeg ude at trække i Skelbækgade. Det blev til mange og lange aftener, før der endelig var en, der bed på.

Jeg havde aldrig gjort det, hvis ikke min gode, gamle veninde Suzanne Bjerrehuus også var med, men det, jeg er mest stolt af, er, at jeg var den eneste af os, der fik et tilbud. I hvert fald i første omgang, for pludselig fik manden øje på Suzanne, der stod og trak længere oppe ad gaden. Mens han kiggede lystent på hende, spurgte han, hvor meget jeg skulle have i kontanter. Jeg var så nervøs for, at han skulle vælge Suzanne, at jeg hysterisk råbte: – 50 kroner!

– Det var sgu billigt, sagde han mistænksomt, skulende efter Suzanne, der holdt skarpt øje med os.

– Jeg er jo lidt gammel og lidt tyk, sagde jeg, men jeg synes, jeg kan høre på dialekten, at du kommer fra Ringsted, og det gør jeg også, ville det ikke være hyggeligt?

Suzanne skulle bare ikke have ham, koste hvad det ville, og jeg var også parat til at sætte prisen yderligere ned. Manden var fra Ringsted, så jeg begyndte at tale om Ringsted Borgerskole, hvor jeg har gået, og jeg syntes, at vi så jævnaldrende ud. Det viste sig,

7

POL__OK___Karen-Thisted.indd 7

16-10-2013 09:38:13

at han havde gået i samme skole, men min taktik var desværre helt forkert, for var der noget i verden, han ikke ville, så var det at møde nogen fra Ringsted.

Det var en kold dag i Skelbækgade, og i øjenkrogen så jeg de andre piger holde øje med mig. De så ikke venlige ud. Suzanne begyndte at gøre tegn til mig. Først troede jeg, at hun var sur over, at jeg holdt fast i kunden, når det nu tydeligt kunne ses, at han hellere ville have hende. Men sådan er hun ikke. Min gode veninde ser konspirationer overalt, og nu var hun sikker på, at min lidt bondske, halvgamle kunde fra Ringsted var en stor bagmand, der ejede alle pigerne i Skelbækgade og Istedgade, og derfor ikke ville have, at jeg konkurrerede i hans distrikt.

Hun begyndte at råbe advarende, og når Suzanne råber i ophidset tilstand, hvad hun ofte gør, er det altid meget højt. Det kunne høres helt ned til Hovedbanegården. Det ophidsede i den grad den lystne mand fra min hjemby, der stilfærdigt nikkede til mig og sagde: – Hende vil jeg hellere have.

POL__OK___Karen-Thisted.indd 8

16-10-2013 09:38:13

Døren til mit forsvundne liv

Dronning Margrethesvej 26 B, 2. th., Ringsted.

Det er en adresse, jeg altid tænker på med stor glæde, for jeg tilhører den race, der har haft en lykkelig barndom.

Jeg elskede min far og mor, indtil de drog deres sidste suk. Jeg har en sød søster, Anne, som var mørk og slank, mens jeg var en lille, glad, lys og tyk pige, der tumlede i provinsbyen, hvor min far i mange år var Venstreborgmester, folketingsmedlem og landsretssagfører, mens min mor gik derhjemme sammen med en ung husassistent, der boede på loftet sammen med andre unge tjenestepiger i ejendommen.

Ja, det hed faktisk tjenestepiger. Så var de ligesom klar over, hvor de rangerede.

Jeg forlod Ringsted og mit barndomshjem, da jeg var 18 år.

I mit syvogtresindstyvende år har jeg et ærinde i byen og får en ubændig lyst til at lægge vejen forbi den adresse, som for mig blev den sidste i Ringsted og for min far og mor den sidste i livet.

Man ved aldrig, hvornår man bor på den sidste adresse. Ja, det er den slags åndssvage, patetiske tanker, jeg har, da jeg efter næsten 50 års fravær står foran Dronning Margrethesvej 26 B. Det er en treetagers ejendom i røde mursten og med små alta-

9

POL__OK___Karen-Thisted.indd 9

16-10-2013 09:38:13

ner. Dengang var det fint at bo her. Nu ser blokken ud som socialt boligbyggeri.

Døren er ikke låst, så jeg går med forsigtige skridt op på anden sal uden rigtig at vide, hvad jeg vil. Men i samme øjeblik jeg står foran vores gamle dør, bag hvilken jeg har haft så mange store glæder og sorger, er det, som om jeg bliver ramt af et pistolskud i hjertet. Jeg må indenfor.

Bag denne dør sov jeg den sidste nat i mit ungpigeværelse, inden jeg blev gift i den smukke Sankt Bendts Kirke i Ringsted.

Bag denne dør iførte jeg mig en hvid brudekjole med langt slør og forlod barndommens værelse for altid, mens min far i samme øjeblik forlod soveværelset iført kjole og hvidt og ridderkors.

Det ridderkors har jeg stadig 39 år efter hans død, selv om jeg godt ved, at det er forbudt. Jeg kan ikke få mig selv til at sende det tilbage til Margrethe. Min far var så glad for det. Han havde det på hver eneste nytårsaften, selv om vi kun var min far, mor, søster og mig. Det må man vist heller ikke, men vi sagde det ikke til nogen.

Når jeg så tydeligt husker det øjeblik, da jeg stod i min brudekjole, som jeg selv havde købt i Illum på min mors kontokort, skyldes det først og fremmest, at der skete noget, som jeg aldrig tidligere havde oplevet: Min far begyndte at græde.

Jeg havde måske set ham med fugtige øjne, men nu græd han, og jeg blev forskrækket, for det virkede ikke, som om han græd af glæde, eller fordi han var rørt over at se mig som brud. Han virkede ked af det, og jeg forstod det ikke, men det gør jeg nu, når jeg står foran døren til min forsvundne barndom og ungdom. Min

10

POL__OK___Karen-Thisted.indd 10

Sådan så min familie ud en dejlig sommerdag i 1946, hvor jeg blev døbt Karen Elisabeth Thisted Knudsen.

Min far og mor og storesøster Anne er iført det store skrud, kjole og hvidt og flotte kjoler. Det fine selskab blev holdt i gartneriet i Frederiksværk.

16-10-2013 09:38:14

11

POL__OK___Karen-Thisted.indd 11

16-10-2013 09:38:15

far var så glad for min søster og mig. Jeg tror, at han, med rette, fornemmede, at jeg var på vej væk.

Det var også bag den dør, min mor lå med brækket hofte og prøvede at kalde ud gennem brevsprækken på fru overlæge Piper, enken, der boede nedenunder på første sal til højre.

Hun blev kun kaldt fru overlæge Piper i vores hjem. Selv om både hun og min mor blev enker og dermed alene, så de ikke meget til hinanden. De var Des hele livet. Jeg aner ikke, hvad fru overlæge Piper hed til fornavn.

Jeg ved heller ikke, hvad hendes mand, overlæge Piper, hed – den mand, som min mor ringede efter på Ringsted Sygehus, da min far en del år tidligere sagde: – Nu dør jeg!

– Er du ked af det, Poul? spurgte min mor.

Hans sidste ord til den kvinde, som han på godt og ondt havde delt næsten 40 år med, var: – Nej! Fru overlæge Piper hørte ikke min mors nødråb. Hun lå mange fortvivlede timer bag døren, før nogen hørte hende råbe, og før hun endelig blev kørt på Ringsted Sygehus. Hun kom aldrig hjem til Dronning Margrethesvej 26 B igen. Hun døde af egen fri vilje, som en gammel indianerkvinde, da det gik op for hende, at livet aldrig ville blive det samme, og at hun aldrig mere ville komme til at køre i sin elskede Taunus 26M, sekscylindret, som hun havde arvet efter min far.

Hun slog i bordet ved sygesengen og sagde: – Jeg hverken kan eller vil mere!

Så døde hun med mig i den ene hånd, og min datter, Marlene, i den anden.

POL__OK___Karen-Thisted.indd 12

16-10-2013 09:38:15