Skygge-Baldur

PAGE 1 - PRESENTATION ONLY - DO NOT PRINT

og finurlig fortælling, der udspiller sig i løbet af nogle vintermåneder i året 1883. Med ganske få personer og pennestrøg oprulles et storslået eksistentielt drama i den barske islandske natur.

”Schön!” Weekendavisen

C&K

SJÓN SKYGGE-BALDUR

Skygge-Baldur er en lysende poetisk

Skygge-Baldur

C&K

gge_Baldur.indd 2

Af samme forfatter foreligger på dansk Splinten fra Argo, 2006 Tusmørkeundere, 2010 Månesten, 2014 CoDex 1962, 2019

13/06/19 09.25

Sjรณn

Skygge-Baldur ET FOLKEEVENTYR

Pรฅ dansk ved Kim Lembek

ATHENE

Skygge_Baldur.indd 3

13/06/19 09.

gge_Baldur.indd 4

Denne fortælling er tilegnet min mormor, Sigfrí∂ Sigurjónsdóttir

13/06/19 09.25

I (9. – 11. januar 1883)

Skygge_Baldur.indd 5

13/06/19 09.

gge_Baldur.indd 6

13/06/19 09.25

7

G

råbrune fjeldræve ligner sten så utroligt at det næsten er løgn. Når de ligger op ad dem om vinteren, er det håbløst at skelne dem fra selve de stenede omgivelser, ja, meget vanskeligere end de hvide man altid kan ane som gullige skygger mod sneskorpen.

En gråbrun hunræv ligger tæt ind til sin sten og lader den kraftige blæst feje hen over sig. Den vender bagdelen mod vinden, ruller sig sammen og stikker snuden ind under baglåret, lukker øjnene halvt så pupillen lige skimtes. Og sådan holder den øje med manden som ikke har rørt sig siden han lagde sig under den fremspringende snedrive her på Asheimars øverste skråninger – for omtrent atten timer siden. Det har sneet og føget hen over ham så han mest af alt ligner en sammenstyrtet tørvevæg.

Og dyret skal passe på ikke at glemme at han er jæger.

7

Skygge_Baldur.indd 7

13/06/19 09.

8

gge_Baldur.indd 8

Han begyndte forfølgelsen sydpå i Botn. Himlen var skyfri og morgenrøden så sort som den kan blive om vinteren. Manden tumlede ned ad tunet, satte kursen nordpå over Asar mod Lille-Bjarg. Dér var det endnu ikke føget til.

Da han var nået frem, så han en bevægelse oppe på højdedraget. Han stak hånden ind under frakken og tog kikkerten frem, trak den ud og satte den for det gode øje: Jo, der var ingen tvivl!

Her var en mikkelsdatter på farten.

8

13/06/19 09.25

9

Den syntes fuldstændig uvidende om faren. Alle dens bevægelser viste at den ledte efter noget spiseligt. Den bevægede sig derfor roligt, og tanken var ene og alene rettet mod dette.

Manden tog den nærmere i øjesyn.

Han samlede sine tanker stærkt om den for på den måde måske bedre at kunne fornemme hvad den havde tænkt sig, hvilken vej den ville tage når den var færdig med at snuse rundt oppe på fjeldkammen. Pludselig sprang den af sted uden at manden kunne begribe hvorfor. Hele dens adfærd viste at den vejrede en stor trussel.

Manden kunne den ikke have mindste mistanke om – ikke på naturlig vis.

Den eneste forklaring er at den har fået en instinktiv forudanelse om hans hensigt: Han er en mand med jagtinstinktet vakt.

9

Skygge_Baldur.indd 9

13/06/19 09.

10

gge_Baldur.indd 10

Manden gik op ad højdedraget. Han prøvede at fastholde et klart billede af hunræven i sine tanker så han havde nemmere ved at finde den igen: ”Den flyver hen over den frosne jord som en pil med styrefjer.”

Oppe på kanten undersøgte han sporene efter ræven.

Han tog mål af et rævespor med tommel og pegefinger; det så ud til at være et stort dyr. I et snefnug som blev siddende på hans fingerspids, lå der et glinsende hår – og farven fornægtede sig ikke; det var gråbrunt.

Lodrette skystriber i vest.

Måske storm på vej.

Ræven ingen steder at se.

10

13/06/19 09.25

11

Sporet var rent så langt øjet rakte.

Manden gik rask til med vinden i ryggen. Nu betød det mindre om ræven fik færten af ham; den vidste at han var efter den.

Han standsede af og til op og så sig omkring. Han brugte samme fremgangsmåde som før. Han rettede alle sine tanker mod det ene mål at regne ud hvilken vej hunræven var løbet, og hvor han kunne komme på skudhold af den.

Pludselig får han fortalt hvilken vej den vælger, hvor han kan komme på skudhold af den: ”Ræven tager nordpå ud over fjeldvidderne. Den drejer skarpt mod øst og har Melar foran sig – intet andet end grus og sten: Det perfekte gemmested for en gråbrun rævepels.”

Var den for ivrig efter at være på vagt? Havde den givet sig helt hen i at tænke på faren – og på den måde lukket ham ind i sine tanker? Havde den ikke været opmærksom på at holde ham på afstand?

Fik manden en tankebesked fra ræven?

11

Skygge_Baldur.indd 11

13/06/19 09.

12

gge_Baldur.indd 12

Ude på grussletten var der stille og hård frost, en let og kølig vind mod kinden. Manden fik øje på en brunlig tue langt ude mod nord. Han standsede op. Efter en stund begyndte tuen at røre på sig. Og kort efter rejste en gråbrun ræv sig op fra gruset.

– Jo, dér var den!

Sikke et pragtfuldt dyr det var. Sort som muld tog det sig ud, pelsen tyk og halen enorm, tilsyneladende overordentlig sky. Den sprang videre med stærke og spændstige spring.

Manden satte i løb.

Og det gik som han havde tænkt: Ræven satte kurs direkte ind i snefoget. Lige idet snestormen opslugte den, standsede den med et sæt og så i retning af manden.

Så styrtede den af sted igen, i fuldt firspring.

12

13/06/19 09.25

13

Det hvinede i luften.

En rype kom hvirvlende, meget tæt på manden. Den flaksede i vinden. Lige efter fulgte falken, højt flyvende med regelmæssige og sikre vingeslag.

Manden vendte ryggen til blæsten, strammede halstørklædet og viklede skulderremmen tre gange om højre arm så posen lagde sig tæt ind til hans hofte.

Han havde ikke travlt med at komme ind i snestormen.

13

Skygge_Baldur.indd 13

13/06/19 09.

14

gge_Baldur.indd 14

Manden trampede gennem det kulsorte mørke.

I begyndelsen havde han grus under fødderne, og så var det ikke så slemt at gå, men snart tog sneen til, føret blev værre.

Han måtte stole på tankeforbindelsen: ”Ræve kan blive så barnligt stormrædde. De graver sig ned i sneen eller dykker dybt ned i sprækker, forsvinder ned under frostgrænsen og holder sig der indtil uvejret er drevet over.”

Nu gælder det for manden om at mindske afstanden mellem ham og ræven.

14

13/06/19 09.25

15

Han kom kun langsomt fremad.

Men lige idet manden følte at han havde vundet godt ind på ræven, blev sneen pludselig dybere. Nu nåede den ham op til skridtet – og i næste bevægelse sad han fast på stedet.

Han kom hverken frem eller tilbage. Han kunne ikke se en hånd for sig.

Snestormen ramte ham fra alle sider, fra oven og fra neden.

15

Skygge_Baldur.indd 15

13/06/19 09.

16

gge_Baldur.indd 16

I løbet af aftenen tog uvejret til. Frosten trængte ind gennem tøjet skønt det beskyttede godt, og han frøs så han skælvede sig varm.

Manden besluttede at lade sig dække til af sne.

Og fordi han kun bevægede sig ganske lidt mens det stod på, dannede sneen en vindtæt skal om ham.

16

13/06/19 09.25

17

Han var en middelhøj mand, kraftigt bygget og bredbrystet. Ansigtstrækkene grove, panden ikke voldsomt høj, men bred, den gav ansigtet karakter. Øjnene var små og stålblå og lå dybt under de buskede, sammenvoksede øjenbryn. Næsen var høj og kraftig. Kinderne og hagens form var det ikke muligt at skelne for det rødbrune skæg med sølvstænk som skjulte kindben og kæbeparti. Det nåede ham ned til brystet. Hans hår var jordbrunt og var begyndt at gråne. Der sad et hvælvet modermærke på den øverste del af venstre næsefløj.

Sådan var manden i snedriven.

17

Skygge_Baldur.indd 17

13/06/19 09.

18

gge_Baldur.indd 18

Natten var kold og temmelig lang.

18

13/06/19 09.25

PAGE 1 - PRESENTATION ONLY - DO NOT PRINT

og finurlig fortælling, der udspiller sig i løbet af nogle vintermåneder i året 1883. Med ganske få personer og pennestrøg oprulles et storslået eksistentielt drama i den barske islandske natur.

”Schön!” Weekendavisen

C&K

SJÓN SKYGGE-BALDUR

Skygge-Baldur er en lysende poetisk

Skygge-Baldur

C&K