SPANSK VIN TH OM AS RYDBERG
POLITIKENS FORLAG
Gamle garnachavinstokke i Aragon. – Foto: Juan Manuel Sanz/ICEX.
Indhold Forord Introduktion Vin i Spanien Økologisk og biodynamisk vindyrkning Spansk vinhistorie De spanske druer Klassificering og vintyper Spaniens mange distrikter Galicien Castilla y León Det Nordlige Spanien Catalonien og øerne i Middelhavet Cava Valencia og Levante Madrid og Højsletten Andalusien De Kanariske Øer De 100 bedste spanske vine Årgangene i Spanien
7 8 12 17 18 23 32 38 41 61 99 134 183 193 219 253 273 298 302
Spanske vinbegreber Litteratur Register
306 308 309
6
Peter Sisseck. – Foto: © ICEX/Pablo Neustadt.
S PA N S K V I N
Forord Hvis der var nogen, der for godt 24 år siden havde fortalt mig, at jeg en dag ville blive bedt om at skrive et forord til en bog om spanske vine, ville jeg nok ikke have troet mine egne ører. Dengang var danskernes forhold til spanske vine meget perifert. Hvis man endelig var interesseret i vin, var der kun to vinlande: Frankrig og Italien. På en måde er det derfor lidt kendetegnende for spansk vin og den kæmpe udvikling, som vinproduktionen i Spanien har været igennem i de seneste 25 år, at jeg i dag – og oven i købet som dansker – kan skrive et sådant forord. I mine yngre dage i 1970’erne var spansk vin noget, man drak, fordi prisen i forhold til kvaliteten var meget attraktiv. Dengang gik man mere efter kvantitet end kvalitet. Når bare der var nok vin til rimelig pris, behøvede kvaliteten ikke være så farlig høj. Det store problem med de lave priser er imidlertid, at de er en effektiv stopklods, hvis man ønsker at hæve kvaliteten – for kvalitet koster jo som bekendt. De spanske vinproducenter har i den mellemliggende periode haft en stor udfordring med at hæve priserne på vinen, så de kunne få råd til at producere en god kvalitet. I et land, som har egne druesorter, et fantastisk terroir og uanede mængder af gamle stokke, burde det ikke være så svært. Men hvis man kun får et par kroner for et kilo modne druer, er det svært at få råd til lønninger og ordentligt udstyr i vinkælderen til at fremme kvaliteten af vinene. Heldigvis har de spanske vinproducenter formået at klare denne udfordring. Der er generelt blevet arbejdet godt i markerne, og samtidig med at man har plantet nye vinmarker – desværre dog ofte med højtydende kloner – investerede mange penge i nye kældre, nye egetræsfade og en masse nyt udstyr. Måske lidt for intensivt, da jeg faktisk F orord
mener, at producenterne kom til at gå for langt og dermed ”smed barnet ud med badevandet”. Man behøvede ikke at ændre så meget, for man havde allerede gode naturlige betingelser. Vinene fremstod pludselig mere polerede og internationale i deres karakter, men mistede til gengæld en del af dens særegne spanske karakter. Et godt eksempel herpå var den overdrevne brug af nye egetræsfade. Men så pludselig i slut-00’erne kom den økonomiske krise, og den havde faktisk i sidste ende nogle gode eftervirkninger på den spanske vinbranche. Der var pludselig ikke længere råd til flere tossede investeringer, og mange unge vinmagere vendte hjem til landsbyerne og begyndte at producere vine på bedsteforældrenes gamle vinmarker. Jeg synes, det er dejligt, at man er begyndt at arbejde med og sætte fokus på de lokale druer. Flere steder har man gravet i historien og dyrker nu igen en række af de klassiske druer. På denne måde har Spanien vinmæssigt fundet tilbage til sine gamle rødder. Et godt eksempel er i Rioja, hvor man er begyndt at producere riojavinene, som man gjorde det for 50 år siden. Også i nye områder finder man spændende vine, såsom i Arribes del Duero, Ribeira Sacra og Sierra de Gredos. Overalt i Spanien er der en stor optimisme og grøde, hvilket kan blive stort for de spanske vine fremover. Jeg spår derfor – måske lidt optimistisk – en gylden fremtid for spansk vin i de næste 25 år. Vi har lært en masse af de fejl, der blev begået, og vi kan nu bygge bro til den gyldne fortid i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne, hvor så mange store vine blev produceret i Rioja og Jerez. Jeg glæder mig allerede meget! Peter Sisseck
7
Introduktion MIT FØRSTE MØDE med spansk vin var i starten af 1980’erne. Vinen kom fra et område i Spanien, som hed Rioja, og den blev serveret i et af de store Holmegaard-skibsglas. Den havde helt specielt meget fad i smagen – sådan en smule jordslået, hvilket gjorde den tilpas anderledes end de vine, man var vant til at drikke på det tidspunkt. Dengang var det især de franske vine – og gerne vinene fra Bordeaux – man serverede, når man skulle nyde et glas vin til maden. Den spanske rioja var derfor en helt anden oplevelse, og det fangede min nysgerrighed. Spanien har siden udviklet sig til et af Europas førende vinlande, og danskerne har da også taget de spanske vine til sig. I dag er Spanien det tredje mest sælgende vinland herhjemme med en placering kort efter Italien og Frankrig. Med 13,9 procent i markedsandel er Spanien tæt på at overhale Frankrig (15 procent) og dermed på vej til at blive Danmarks foretrukne vinland sammen med Italien (19 procent). Og der sker i dén grad noget på vinfronten i Spanien. I de seneste ti år er produktionen blevet moderniseret, og samtidig har en smagsrevolution gennemrystet hele Den Iberiske Halvø. Det har i mange tilfælde bevirket, at vinene har ændret karakter og har bevæget sig langt væk fra de tunge, støvede vine fra Rioja, som vi kendte herhjemme i 80’erne. I dag er det ikke usædvanligt at støde på spanske vine, som har fuldt ud lige så megen personlighed som deres italienske og franske pendanter. Mange danske vinentusiaster har da også fået øjnene op for de berømte vine fra producenterne i Ribera del Duero, Priorat og Rioja. Færre har dog endnu erfaret, at de kun udgør fortroppen af, hvad der bliver produceret af topvine fra de
8
spanske vinhuse i de mange nye og spændende vinområder. Jeg mener derfor, at tiden er moden til at skrive en bog om spansk vin. En bog, som også fortæller historien om alle de nye, spændende områder, introducerer de fantastiske personligheder i vinens verden i Spanien samt, ikke mindst, giver et bredere billede af den kolossale diversitet, der findes i vinene fra det nordlige Spanien til vinene på De Kanariske Øer i syd. Spanien kan uden tvivl noget med vin, som andre vinlande ikke kan. Det er primært den store diversitet inden for det store landområde med forskelle i både klima og jordbundsforhold samt de mange spændende lokale druer med deres særegne karakter. Forhold, der alle har indflydelse på vinens smag. Lige fra de kølige, sprøde albariñovine i Galicien til de røde, frugtige mencíavine i Bierzo. Eller fra naboen Toros rustikke buldervine til de mere elegante vine på tempranillo fra Rioja og Ribera del Duero. Bare det at opleve, hvordan nationaldruen tempranillo kan opføre sig så forskelligt, er et studie værd. For slet ikke at glemme de, efter min mening, helt oversete cavaer fra Catalonien og de spændende vine på monastrell- og bobal-druerne nede langs østkysten. Inden man slutter af i Andalusien med den unikke sherry og de fantastiske, søde vine i baglandet af Málaga. Om alle disse områder og vine er der masser af gode historier, som de færreste kender til. Bogen er ikke tænkt som en bog, man læser fra ende til anden, men som et opslagsværk til at søge fakta og ikke mindst inspiration i. Det er mit håb at kunne inspirere læserne til at prøve vine fra en række af de nye områder i Spanien, som måske endnu er ukendte for dem. Samt i højere grad at forstå, hvilken udvikling, der sker i de mere klassiske områder. Vinene fra Rioja er ikke mere S PA N S K V I N
en yderst fadpræget vin som dengang tilbage i 80’erne. I dag fremstår vinene med mange forskellige stilarter. I bogen gennemgås vinens historie i Spanien, den spanske vinlovgivning og de mest benyttede druer. Herefter bevæger vi os fra Galicien i nordvest og med uret gennem de forskellige regioner, til vi ender på De Kanariske Øer i syd. Hver region består typisk af flere distrikter, og disse bliver gennemgået i forhold til klima, jordbund, druer, årgange og producenter. Under hvert afsnit anbefaler jeg en række vinproducenter. Med over 10.000 producenter i Spanien er det dog en umulig opgave at være helt opdateret med hver enkelt. Beskrivelserne af vinhusene og vinene er enten baseret på egne smagninger og rejser gennem de seneste 10-15 år eller på samtaler med folk, jeg anerkender og som har en grundig viden om de enkelte områder. Intentionen har været at være så opdateret som overhovedet muligt, men omvendt kan jeg altså ikke udelukke, at der måske er smuttet et og andet eller at de virkelige forhold i dag er en anden. Bag i bogen er der en liste over de 100 bedste vine samt en oversigt med vurdering af årgangene i samtlige distrikter siden 2000. Endelig er der et leksikon med de mest almindelige begreber, som man kan støde på i forbindelse med spanske vine. Man kan ikke skrive en bog som denne uden at skulle trække på en række personer, virksomheder og organisationer. De forskellige DO’er har været behjælpelige med information, og det samme har en række importører af spansk vin herhjemme. En person skal have en særlig tak, og det er Angela de la Rosa fra Det Spanske Handelskammer (ICEX) i Danmark. Hun har været en kolossal støtte ved at skaffe informationer, I ntrod u ktion
Thomas Rydberg. – Foto: © Jakob Boserup.
fotos, kort og kontakter i Spanien. Endvidere en stor tak til Politikens Forlag og forlagsredaktør Charlotte Juulsgaard Breum samt redaktør Erik Høvring for et godt samarbejde og god feedback. Det er dejligt at opleve, at det ikke kun er mig, der tror på Spanien som vinland, men at forlaget også tror på, at en bog om spanske vine har sin berettigelse. Endelig en stor tak til min kone Dorthe og mine børn Emilie og Tobias. Der er gået meget tid fra dem i processen med at skabe denne bog, men de har udvist stor tålmodighed og har udelukkende støttet og opmuntret mig. Thomas Rydberg
9
1 DO ABONA 2 DO ALELLA 3 DO ALICANTE 4 DO ALMANSA 5 DO ARLANZA 6 DO ARRIBES 7 DO BIERZO 8 DO BINISSALEM-MALLORCA 9 DO BULLAS 10 DO CALATAYUD 11 DO CAMPO DE BORJA 12 DO CARIÑENA 13 DO CATALUNYA 14 DO CAVA 15 DO CHACOLÍ DE ÀLAVA-ARABAKO TXAKOLINA 16 DO CHACOLÍ DE GUETARIA-GETARIAKO TXAKOLINA 17 DO CHACOLÍ DE VIZCAYA-BIZKAIKO TXAKOLINA 18 DO CIGALES 19 DO CONCA DE BARBERÁ 20 DO CONDADO DE HUELVA 21 DO COSTERS DEL SEGRE 22 DO EL HIERRO 23 DO EMPORDÁ 24 DO GRAN CANARIA 25 DO JEREZ-XÉRÉS-SHERRY 26 DO JUMILLA 27 DO LA GOMERA 28 DO LA MANCHA 29 DO LA PALMA 30 DO LANZAROTE 31 DO MÁLAGA 32 DO MANCHUELA 33 DO MANZANILLA SANLÚCAR DE BARRAMEDA 34 DO MÉNTRIDA 35 DO MONDÉJAR 36 DO MONTERREI 37 DO MONTILLA-MORILES 38 DO MONTSANT 39 DO NAVARRA 40 DO PENEDÉS 41 DO PLA DE BAGES 42 DO PLA LLEVANT 43 DO PRIORAT 44 DO RÍAS BAIXAS 45 DO RIBEIRA SACRA 46 DO RIBEIRO 47 DO RIBERA DEL DUERO 48 DO RIBERA DEL GUADIANA 49 DO RIBERA DEL JÚCAR 50 DO RIOJA 51 DO RUEDA 52 DO SIERRAS DE MÁLAGA 53 DO SOMONTANO 54 DO TACORONTE-ACENTEJO 55 DO TARRAGONA 56 DO TERRA ALTA 57 DO TIERRA DE LEÓN 58 DO TIERRA DEL VINO DE ZAMORA 59 DO TORO 60 DO UCLÉS 61 DO UTIEL-REQUENA 62 DO VALDEORRAS 63 DO VALDEPEÑAS 64 DO VALENCIA 65 DO VALLE DE GÜIMAR 66 DO VALLE DE LA OROTAVA 67 DO VINOS DE MADRID 68 DO YCODEN-DAUTE-ISORA 69 DO YECLA
A Coruña
Oviedo
I
A S T U R I A S
A
C
Lugo
G
A
L
I
C
Pontevedra
44
46 Orense 45
7
León
62
57 Palencia
36
18
e
t
C A S T I L L A
59
Zamora
51
58
a
v
6
Valladolid
r
h
Salamanca
l
a
n
t
e
Ávila
A
t
PORTUGAL
Cáceres
E X T R E M A D U R A Badajoz
Ciu
48
Córdoba
Huelva
Sevilla
3 A
N
D
A
20 52
D E
29 68 27 22
10
66
K A N A R I S K E
54
30
33 Cádiz
31
25
Santa Cruz de Tenerife Ceuta
65 1
Ø E R
Las Palmas de Gran Canaria
24
S PA N S K V I N
L
S
C
A
Y
A
B
15
Ó
16 Pamplona
Logroño
50
Andorra
A
R R N A V A
39
LA RIOJA
13
53
Huesca
21
11
47
Soria
Lleida
A
Zaragoza
T
N
12
10
43 56 38
G
51 Segovia
A Ávila
L
Ñ
A
23
Girona
41 2
Guadalajara
Madrid
35
67
Teruel
A H
L A I L C A S T
L A
M
A
N
C
49 32
28
61
Albacete
4
63
26 9
Córdoba
69
V A L E N C I AN
60
Castellón
8 Palma de Mallorca
Valencia
42
64
I D A D M U N C O
34
A
Cuenca
Toledo
Ciudad Real
R
A
A
U
19 Barcelona 40 55 Tarragona 14
C
E
San Sebastián
N
L
Valladolid
FRANKRIG
N
VitoriaGasteiz
5 Y
E
PAÍS VASCO
Burgos
18
T
Bilbao
CANTABRIA
T I L L A
G
17
Santander
Palencia
U
E
I
Ó
B
A L E B A
R
E
R
N
3
Alicante Murcia
MURCIA
Jaén
37 D
A
L
U
C
Í
A Granada
52 31
Málaga
Almería
M
uta
Melilla
D O - distrikterne
i
d
d
e
l
h
a
v
e
t
DO-distrikterne 11
40
Miñofloden, der løber gennem Ribadavia i Rías Baixas. – Foto: © ICEX/Blanca Berlin.
S PA N S K V I N
GALICIEN G a l i c ien
41
t e
e t
r
h
a
v
t e
v
a h
r
e t
PontevedrP
A
t
l
a
n
RIAS BAIXAS DO RIASDO BAIXAS
n
a l
t
A
A Coruña
DO RI
GALICIEN GALICIEN KAN MED rette kaldes Det Grønne Spanien. Landskabet markerer sig med bjerge og skove – en frodig og grøn natur, der står i skarp kontrast til de brune, afsvedne sletter i resten af Spanien. Den store forskel bunder i klimaet, for her er køligt og vådt sammenlignet med resten af landet, og det betyder, at vinene også er meget anderledes. Det er primært hvidvinene, der dominerer,
42
selv om der i de senere år er dukket flere og flere rødvine op. De mest anerkendte er sprøde, enkle vine, typisk på albariño eller godello, men der dyrkes flere lokale druer, og på den røde side er mencía begyndt at gøre sit indtog for alvor. Galicien inddeles i provinserne La Coruña, Lugo, Ourense og Pontevedra, alle med hovedbyer af samme navn. Regionshovedstaden er Santiago de Compostela i La Coruña. Allerede siden 1800-talS PA N S K V I N
B
A Coruña
i
s
c
a
y
a
b
u
g
t
e
n
Oviedo DO RIBEIRA SACRA
Santande
A S T U R I A S
CANTABRIA
Lugo
C
A
G
Pontevedra
A
L
I
I
León
Orense
DO VALDEORRAS
Burgos Palencia
C A S T I L L A
DO RIBEIRO DO MONTERREI
Valladolid Zamora
PORTUGAL
Y
L
E
Ó
N
Segovia Salamanca
let har der været bestræbelser i gang for at opnå øget selvstændighed, og resultatet blev da også, at man i 1981 fik selvstyre i Galicien. Galicisk eller galego er et iberoromansk sprog, der tales af ca. 80 procent i regionen. Tosprogethed er udbredt, men især den yngre del af befolkningen i byerne foretrækker spansk. Vinmæssigt er det mest kendte område Rias Baixas helt mod vest langs grænsen til PortuG a l i c ien
gal og op langs Atlanterhavskysten. Dette er albariñoland, og druen udgør langt den største majoritet af vinene herfra. Mod øst kommer områderne som perler på en snor: Ribeiro, det billedskønne Ribeira Sacra, det nyere område Monterrei og endelig Valdeorras, som markerer grænsen til Castilla y León, og hvor den hvide godello konkurrerer med den røde mencía om at være den bedste.
43
Monterrei Monterrei er et af de mindste vinområder i Spanien. Det ligger lidt sydøst for Ourense og grænser op til Portugal mod syd. Tidligere var her kun ganske få vinproducenter, som primært producerede til lokalt brug. Men i løbet af de seneste 10
Nocedo do Val
Castrelo do Val Nocedo Gondulfes do Val Castrelo Vences do Val Queirogás Monterrei
Vences
Albarellos
Flariz
VERÍN Albarellos
Vilaza Requeixo Flariz Casas dosMontes
VERÍN
Requeixo
Casas dosMontes Mandín
Feces de Abaixo
Queirogás
Monterrei
Vilaza Cabreiro
Oimbra
Gondulfes
Cabreiro
Feces de Oimbra Cima
Mandín
Feces de Cima
PORTUGAL Feces de Abaixo
Vingårde: 23 Provins: Ourense Vinareal: 407 ha Produktion: 1.857.000 l
44
Maks. PORTUGAL produktion pr. ha: 91 hl Blev DO i: 1996 Eksport: ca. 12 %
år er omkring yderligere 20 producenter kommet til. Områdets navn kommer fra Monterrey, som betyder ”kongens bjerg” og hentyder til bjerget Larouca lige uden for hovedbyen Verín. Vinmarkerne ligger ned mod floden Támega, og de fleste producenter bor omkring Verín, omkring 15 km fra den portugisiske grænse. I Monterrei har man to subzoner, dels Val do Monterrei, som løber syd om byen Verín, dels Ladeira de Monterrei mere mod nord. Typisk ser man den meste vin plantet i dalen, mens den bedste kvalitet kommer fra Ladeira, da markerne her ligger op langs bjergsiden. Området fik sin DO-status i 1996, men blev allerede 20 år forinden Vinos de la Tierra. En række af de traditionelle grønne druer – blanca, verdello (godello), treixadura – dominerer. Produktionen af rødvine på især mencía er stigende, da klimaet er mere tørt og varmt her end længere mod vest. Man finder endvidere vine med Monterrei Superior på etiketten. Det må benyttes, når mindst 85 procent er fra en enkelt af de godkendte druer. Området har haft en række gode årgange fra 2007, hvilket har skærpet omverdenens interesse.
Klima Området er det tørreste og varmeste i Galicien. Der er dog stadig en del nedbør (685 mm), selv om bjergene Sierra de Larouca beskytter mod de nordvestlige vinde. Somrene kan være varme med op til 35 grader, og det er ikke ualmindeligt med frost om vinteren. Efteråret er en del køligere end
S PA N S K V I N
Vinmark i Galicien. – Foto: Ignacio Muñoz-Seca/ICEX.
mod øst, og derfor er modningstiden for druerne længere.
Terroir En ret lerholdig jordbund; dog ses også sandet jord i området. Vinmarkerne ligger typisk i 400500 meters højde.
Druer KURSIV = PRIMÆRE DRUER
Røde: mencía, bastardo (maría ardoña), araúza (tempranillo), caíño tinto og sousón.
Hvide: doña blanca, verdello (godello), treixadura (verdello louro), albariño, branca de monterrei, caíño branco og loureira.
Gode producenter *** = TOP ** = RIGTIG GOD * = ANBEFALELSESVÆRDIG
Bodega Gargalo. Bedste vin: Terra do Gargalo Sobre* Bodega Tabú. Bedste vin: Stibadía* Bodegas Ladairo. Bedste vin: Ladairo* Bodegas Quinta da Muradella. Bedste vin: Moradella* Crego E Monaguillo. Bedste vin: Father*
Årgange E = EXCELLENT M = MEGET GOD G = GOD O = OK I = IKKE SPÆNDENDE 2013*
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
M
M
M
M
E
E
E
M
E
E
M
G
G
E
*2013-vurderingerne er for de fleste distrikter endnu ikke officielle vurderinger
G a l i c ien
45
Ribeira Sacra Ribeira Sacra ligger i hjertet af Galicien i de to provinser Lugo og Ourense. Vinmarkerne går stejlt ned til floderne rio Miño og rio Sil, og området har nærmest form som en boomerang – måske det mest spektakulære i Spanien. Hovedvinbyen er den smukke Monforte de Lemos, og i alt 17
Taboada Castelo Pedrafita
Río Miño Segán
Sabadelle Asma
mindre byer udgør området. Landskabet er fantastisk med grønne bjerge og en meget uspoleret natur. Der er i alt fem delområder: Fra nord Chantada, som dækker den vestlige side af Miñofloden, Amandi, som ligger tæt på Monforte de Lemos, Ribeiras do Miño, som dækker den østlige del af Miño, mod sydøst ligger Ribeiras do Sil, og helt mod øst ligger Quiroga-Bibei. Bibeidalen deles med naboområdet Valdeorras. Det hedder sig, at vinene fra Amandi blev transporteret til Rom og serveret for kejseren. Området er vinmæssigt stadig meget lokalt, og ikke meget forlader regionen. Man satser i disse år især på hvidvinsdruerne albariño og godello samt rødvinsdruen mencía, og man håber, at det kan bane vejen for eksport ud over regionens grænser. Der benyttes i alt 16 druer. Nyt og moderne vinudstyr er kommet til, og kvaliteten er øget betragteligt. Men produktionen er ganske lille og derfor svær at få en fornuftig økonomi i, når det skal sælges uden for Spanien.
Taboada Ribas de Miño Río Castelo Miño Chantada Belesar Escairón Vilaúx Riba Segán NogueiraPedrafita Fión de Miño MONFORTE Erbedeiro Sabadelle DE LEMOS Asma PantónRibas de Miño Revide Sios Chantada Belesar Escairón A Ermida Oleiros Vilaúx Riba Quiroga Fisteus Vilachá Fión Frontón A Peroxa Nogueira San Clodio de Miño Sober Sequeiros MONFORTE Río Río Vilachá Doade ErbedeiroSil DE LEMOSSil Vilardonas Ribas de Sil Pinol Pantón Revide Sios A Teixeira Parada do Sil A Ermida Oleiros Montefurado Bouzas Quiroga Fisteus Chandraxa Vilachá Frontón A Peroxa San Clodio Sober Sequeiros Río Río Vilardonas Vilachá Doade Sil Sil Ribas de Sil Pinol A Teixeira 5.452.000 l Vingårde: 96 Parada do Sil Produktion: Montefurado Bouzas Chandraxa
Klima
Provins: Lugo og Ourense Vinareal: 1263 ha
46
Maks. produktion pr. ha: 77 hl Blev DO i: 1997 Eksport: ca. 10 %
Klimaet i det nordvestspanske område er barskt og påvirket af Atlanterhavet. Temperaturer om sommeren kan nå op til 35 grader og om vinteren ned til minus 5 grader. Der falder ikke nær så meget nedbør som ude ved kysten, men de 800 mm årligt er nok til at gøre alt meget grønt og frodigt. I delområdet omkring Miñofloden falder der en smule mere regn end omkring floden Sil. Der kan være en del kraftige vinde, og dalen fungerer S PA N S K V I N
Det fantastiske landskab i Ribeira. – Foto: © ICEX/Luis Carré.
G a l i c ien
47
nærmest som en vindtunnel. Det er især godt for at undgå råd i det meget fugtige område, men omvendt kan hårde vinde også gøre livet svært for vinstokkene.
Terroir
Druer KURSIV = PRIMÆRE DRUER
Røde: mencía, merenzao, brancellao, garnacha, tempranillo, caíño tinto, sousón, og mouraton. Hvide: albariño, godello, treixadura, loureira, torrontés og dona branca.
Lerholdig jordbund med skifer. Mod syd er der mere granit i jorden. Vinmarkerne ligger typisk i 400-500 meters højde. Stejle vinmarker i Ribeira Sacra. – Foto: © ICEX/Fernando Briones.
48
S PA N S K V I N
Gode producenter *** = TOP ** = RIGTIG GOD * = ANBEFALELSESVÆRDIG
Adega Cruceiro. Bedste vin: Rexio* Adegas San José. Bedste vin: Finca Cuarta* Agedas Moure. Bedste vin: Abadia da Cova Autor* Alguera. Bedste vin: Merenzao** Bodegas Albamar. Bedste vin: Fusco* Dominio de Bibei** Dominio do Bibei er et nyt vinprojekt beliggende i Quiroga-Bibei. Vinmarkerne ligger i 300-500 meters højde og er plantet i terrasser med mere end 50 år gamle vinstokke. Projektet er startet af den lokale Javier Domínguez, men får bistand af ægteparret Sara Pérez og René Barbier jr. fra Priorat. Huset laver både hvide og røde vine, som allerede nu har markeret sig som nogle af de absolut bedste vine i Spanien. Bedste vin: Lacima. Don Bernardino. Bedste vin: Don Bernardino* Envinate. Bedste vin: Lousas Parcela Seqane* Manuel Calvo Méndez. Bedste vin: Ribada* Moure Viños Artesans. Bedste vin: Tradición* Pedro Manuel Rodríguez Pérez. Bedste vin: Finca Pombeiras* Pena das Donas. Bedste vin: Almalarga* Ponte da Boga. Bedste vin: Alais Regina Viarum. Bedste vin: Regina Expresión* Ronsel do Sil. Bedste vin: Alpendre* Tomás Arias Fernández. Bedste vin: Proencia Amandi*
Sara Pérez. – Foto: © ICEX/Pablo Neustadt.
Årgange E = EXCELLENT M = MEGET GOD G = GOD O = OK I = IKKE SPÆNDENDE 2013*
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
M
E
M
M
M
M
G
G
G
O
G
M
G
E
*2013-vurderingerne er for de fleste distrikter endnu ikke officielle vurderinger
G a l i c ien
49
60
Vinmarker i udkanten af Haza. – Foto: Carlos Tejero/ICEX.
S PA N S K V I N
CASTILLA Y LEÓN
Casti l l a y Le ó n
61
98
Bodegas Ysios i Rioja. – Foto: © ICEX/Blanca Berlin.
S PA N S K V I N
DET NORDLIGE SPANIEN D et N ord l ige S panien
99
Vinfrise i El Pinell de Brai i Terra Alta. – Foto: © ICEX/Heinz Hebeisen.
134
S PA N S K V I N
CATALONIEN OG ØERNE I MIDDELHAVET
Cata l onien
135
182
Kældrene hos Codorníu. – Foto: © Codorníu
S PA N S K V I N
CAVA M a l l or c a
183
192
Bodegas Redondo i Utiel-Requena. – Foto: © ICEX/Fernando Briones.
S PA N S K V I N
VALENCIA OG LEVANTE V a l en c ia og Levante
193
218
S PA N S K V I N
Madrid. – Foto: © ICEX/Felix Lorrio.
MADRID OG HØJSLETTEN M adrid og højs l etten
219
252
Fade hos Williams & Humbert. – Foto: © ICEX/Amador Tori.
S PA N S K V I N
ANDALUSIEN A N D A LU S I E N
253
272
S PA N S K V I N
Tenerife med vulkanen Teide i baggrunden. – Foto: © ICEX/Efraín Pintos.
DE KANARISKE ØER
D e K anariske øer
273
DE 100 BEDSTE SPANSKE VINE
Der vil utvivlsomt være mange meninger om, hvilke vine der er de bedste i Spanien. Her er mit forsøg på at lave en liste over de 100 bedste vine på baggrund af egne vurderinger og smagninger gennem flere årlige besøg i Spanien. Endvidere er der skelet til vinkritikere som Peñín, Winespectator, Decanter og Robert Parker. Flere huse laver ind imellem specielle cuveer. Disse er ikke medtaget, da de ofte er lavet i forbindelse med specielle begivenheder og ikke kommer i alle årgange. Listen er lavet i 2014.
298
S PA N S K V I N
måneder på nye franske fade, men de senere år er brugen af især nye fade blevet nedtonet noget.
1.
2.
Bodegas Vega Sicilia Reserva Especial Añadas, Ribera del Duero Vega Sicilia er uden tvivl Spaniens mest berømte vinhus og har præget landets vinhistorie siden slutningen af 1800-tallet. Måden, man frembringer vinene på hos Vega Sicilia, er forskellig fra gængse metoder. Her tilbringer vinene som minimum fem år på fad – og vel at mærke skiftevis store fade og mindre barrique. Lagringen afsluttes med to år på flaske. Topvinen er Reserva Especial, som er en vin blandet af tre forskellige årgange ud fra vinmagerens idéer. Årgangene er udelukkende de bedste, og traditionen stammer fra mange år tilbage, hvor det var almindeligt, at de bedste vine var blandet af flere årgange.
Dominio de Pingus, Ribera del Duero Pingus blev introduceret i 1995 af danske Peter Sisseck. Første årgang fik topkarakterer af Robert Parker, og da en stor del af vinene, som blev sendt til USA, endte på Atlanterhavets bund, var en mytisk vin skabt. Pingus er fra to mindre marker på i alt 4,5 ha i med 65 år gamle stokke beliggende i La Horra i 800 meters højde. Tidligere har Pingus fået en del
D e 1 0 0 bedste spanske vine
3.
Artadi Viña el Pisón, Rioja Artadi er en af Riojas stoltheder og startede egentlig som et kooperativ, men blev i 1985 selvstændigt. El Pisón er Artadis topvin og kommer fra den 2,4 ha store enkeltmark El Pisón. Marken blev tilplantet i 1945, så det er i dag yderst gamle stokke, som ikke yder meget – men det, den yder, er af absolut topkvalitet. Vinen er på primært tempranillo med en smule graciano og er lagret 18 måneder på nye fade. Vinen produceres kun i de bedste årgange.
4.
Benjamín Romeo Contador, Rioja Benjamín Romeo har nærmest fået kultstatus i Rioja, efter at han besluttede at forlade Artadi for at starte sin egen produktion af topvine. I dag laver Benjamín fire vine på en mindre parcel med 45-100 år gamle stokke. Topvinen Contador er 100 procent tempranillo fra over 100 år gamle stokke. Den lagres 19 måneder på fad, og der produceres kun omkring 3000 flasker årligt. Da han introducerede vinen i 2000, fik han 98 point af Robert Parker, og siden de magiske 100 point i 2004. En karakter, som kun Artadi El Pisón tidligere har fået i Rioja. Artadi El Carretil, Rioja
5.
299