Spis dig fra diabetes - Bjarne Stigsby & Maria Falck Stigsby

Denne bog er noget for dig, hvis du: • gerne vil slippe af med din type 2-diabetes • har type 1-diabetes og gerne vil sænke forbruget af insulin for at mindske risikoen for følgesygdomme • gerne vil forebygge sukkersyge Spis dig fra diabetes forklarer, hvad diabetes er, hvordan det påvirker din krop, hvad du selv kan gøre med ændret livsstil, og hvad der er den optimale kost.

Du får information, gode råd og en kostplan med masser af opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, der alle er optimale at spise, hvis du har eller vil forebygge diabetes.

Maria Falck Stigsby startede i 2002 sammen med Bjarne Stigsby Gynækologisk Klinik Taastrup og er uddannet i Ernæring og Sundhed fra Metropolitan University College (tidligere Suhrs), med fokus på insulinrelaterede tilstande. De seneste 3 år har Maria via KISSkost Klinikken ydet personlig vejledning til personer med insulinproblemer.

POLI TIK ENS FOR L AG W W W.POLITIK ENSFOR L AG.DK

B JAR NE ST IGSBY OG M AR I A FALC K ST IGSBY

Bjarne Stigsby er gynækolog og har gennem 11 år arbejdet i det offentlige sygehusvæsen i Gentofte, Glostrup, Herlev og Roskilde og har i 4 år været nordisk medicinsk rådgiver og klinisk projektleder for et internationalt medicinalfirma. Siden 2002 har han haft sin egen klinik i Taastrup. Han er forfatter eller medforfatter til mere end 20 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, er ophavsmand til SukkerIndekset, SI, og KISSkost, der første gang blev publiceret i 2009 i ”Spis dig gravid”, og er forfatter til ”Spis dig rask”.

I bogen bliver du introduceret til, hvordan du gennem din kost og motion kan bedre eller ligefrem helbrede diabetes 2 eller sænke forbruget af insulin, hvis du har diabetes type 1.

SPIS DIG FRA DIABETES

Spis løs og kurer din sukkersyge! Lyder det vanvittigt?

Det er det ikke. Løsningen hedder KISS-kost (Klinisk InSulin Sænkende kost).

BJAR NE ST IGSBY & M AR I A FALCK ST IGSBY

SPIS dig fra

DI A BE T ES Få stabilt blodsukker og sænket insulinbehov med KISS-kost

POLITIKENS FORLAG

INDHOLD

Forord 6

SYGDOMMEN DIABETES Af Bjarne Stigsby Du er ikke alene 9 Hvad er diabetes? 10 Diabetes 2 13 Diabetes 1 17 Diabetes 1½ og LADA 22 MODY-diabetes 22 Ligheder og forskelle 26

Blodsukker og insulin – hvordan hænger det sammen? 28 Lavt blodsukker efter måltidet 30 Hyperglykæmi 31 Hypoglykæmi 36 Hyperinsulinæmi 37 Lavt insulin 40 Måling af blodsukker og insulin 41 Blodsukker 41 Insulin 43 Følgesygdomme 45 Diabetes – og hvad deraf følger 45 Diabetiske følgesygdomme 47

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 4

KISS-kost 54 Makronæringsstoffer 54 KISS-kost, sammenfattet 60 Søde midler 62 Søde midler fra naturen 63 Søde midler, der findes i naturen, men fremstilles kemisk 64 Søde midler, der er rent kemiske 66

KISS-KOST Af Maria Falck Stigsby KISS-kost – sådan gør man 70 Vælger du selv din mad? 70 Indkøring 70 KISS-kost-principperne 70 Mercedes-fordelingen 71 SukkerIndeks 74

Mercedes og SI kombineret i et måltid 76 Kaloriebehov 78 Sukkersyge og overvægt 78 Beregning af kaloriebehovet 78

20/03/15 12.38

OPSKRIFTER BMI 80 Vægttab 81 Uønsket vægttab 85 Basislager 85 Morgenmad 87 Brød 90 Juice 92 Smoothies 93 Mælk 93 Surmælksprodukter 94 Ost 96 Frugt, grønt og bær 96 Frokost 98 Mellemmåltider 98 Aftensmad 100 Laktoseintolerance og glutenallergi 103 Vegetar 104 Takeaway 105 I byen 107 Slik, snold og kager 107 Spiritus 110 Motion 111

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 5

Af Maria Falck Stigsby Generelt om opskrifterne 122 Morgenmad 124 Frokost 138 Mellemmåltider 154 Aftensmad 162 Saucer og andet tilbehør 176 Brød 186 Kager 188 Sukkertabel 196

FORSKNING 204 Af Bjarne Stigsby Referencer 210

20/03/15 12.38

FORORD Henne hos lægen talte blodprøverne deres tydelige sprog: alt for højt blodsukker.

Og det forklarer jo det hele: trætheden, tisseriet, overvægten og al det andet. Det er faktisk helt rart at få en forklaring, at få sat ord på: gammelmandssukkersyge.

Okay, 59 år, du er jo heller ikke helt ung længere, men ligefrem gammel? Alt er jo relativt. Det kan også hedde diabetes 2, og det er måske en bedre betegnelse.

Der er nemlig også flere og flere yngre, der også får den diagnose, sagde lægen.

Jamen, hvis det hedder diabetes 2, så må der jo også være noget, der hedder diabetes 1? Ja, det er ungdomssukkersyge, og den er ikke nær så hyppig som diabetes 2. Så fik du styr på det. Nu skal du bare i behandling, så sukkersygen kan forsvinde igen. Lægen siger, at der er for lidt insulin og for meget sukker i blodet.

Måske er du ikke 59 år, men bare 16. Du spiller amerikansk fodbold og er meget fysisk aktiv, så selvfølgelig må du også drikke meget, og noget med energi i. Det er bare irriterende at skulle tisse hele tiden. Du vil gerne være stor og stærk.

Jo større og stærkere, jo bedre for den position, du spiller på holdet. Det er bare rigtig svært at tage på. Du har ikke den store appetit og kan ikke sige dig fri for at have lidt ondt i maven. Vægten vil ikke stige, den vil hellere falde, du bliver tyndere og orker ikke rigtig noget. Fodboldcoachen er ikke glad. Du har fået diabetes 1.

Lægen siger, at der er for lidt insulin og for meget sukker i blodet.

Lægen kan udskrive medicinsk behandling, evt. med insulinindsprøjtninger, men du får også at vide, at du skal spise sundt og varieret og motionere.

Det havde nok været nemmere at brække armen. En brækket arm skal sættes på plads og i gips, og når den er groet sammen igen, er alt som før. Du kan lægge den brækkede arm bag dig og behøver ikke spekulere mere over det. Bruddet er blevet ”fikset”.

Sådan er det ikke med sukkersyge. Sukkersyge kan man ikke lige fikse. Det er en tilstand, du er nødt til at tage hensyn til, i alt hvad du foretager dig resten af livet. (Du kan selvfølgelig også lade være med at tage hensyn til sukkersygen. Så bliver livet bare noget kortere og mindre festligt).

Sukkersyge er en tilstand, du er nødt til at leve med. Du har fået dig en følgesvend, om du kan li’ det eller ej.

Du skal opfatte diagnosen sukkersyge som et vink med en vognstang om, at din livsstil har været forkert. Det gælder både diabetes 1 og diabetes 2, men de, der udvikler diabetes 1 eller har fået andre diabetestyper med fra fødslen, kan i højere grad skyde noget af skylden på familien.

Det kunne lyde som den rene elendighed, men det behøver det absolut ikke at være.

6

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 6

20/03/15 12.38

Diabetes er nemlig en rigtig god undskyldning for at ændre livsstil og få et bedre liv med mere overskud både fysisk og psykisk. Men for at ændre livsstil i den rigtige retning må du vide noget mere om diabetes, hvorfor den opstår, og hvordan den kan påvirkes.

Derfor har vi skrevet denne bog. Den er anderledes, måske lidt nørdet og mærkelig. Det er slet ikke nemt at skrive om alvorlig sygdom og fremstilling af lækker chokoladekage i samme bog. Men det er vigtigt at forstå sygdommen, og når man har forstået den, bliver det også lettere at forstå, hvorfor det er så vigtigt, hvad chokoladekagen indeholder.

Sukkersyge behandles både med medicin og en ”sund” livsstil. Den medicinske behandling kommer vi ikke meget ind på i bogen. Den kan man finde oplysninger om hos Novo, på nettet, på apoteket og tale med sin læge om. ”Sund” er sat i anførselstegn, fordi det, mange opfatter som sundt, ikke altid er optimalt i forhold til sukkersyge.

Sukkersyge er en sygdom, hvor blodsukkeret er for højt, og traditionelt går behandlingen, både den medicinske og den ændrede livsstil, ud på at få et normalt blodsukker igen. Det er fint, men bare ikke nok, for selv om blodsukkeret kan holdes normalt med medicin og livsstil, har diabetikere fortsat alt for stor risiko for diabetiske følgesygdomme. Det er forholdsvis få diabetikere, der dør af for højt eller for lavt blodsukker. Til gengæld invalideres og dør tusindvis hvert år af diabetiske følgesygdomme.

Det er ikke blodsukkeret, der er skurken. Det er insulinet.

Denne bog indfører dig i sukkersygens verden og fortæller om sammenhængen mellem blodsukker, insulin og kost. Bogen introducerer dig til Klinisk InSulinSænkende kost eller bare KISS-kost .

KISS-kost er designet til at holde blodsukkeret stabilt med et minimalt insulin. Står det til bogens forfattere, bør KISS-kost være din vigtigste medicin mod sukkersyge.

Det er måske lidt ambitiøst, men hvis bogen bare kan hjælpe noget af vejen, har det været al skriveriet værd. Så, SPIS DIG FRA DIABETES. Bjarne og Maria

7

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 7

20/03/15 12.38

SYGDOMMEN DIABETES Af Bjarne Stigsby

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 8

20/03/15 12.38

D

Modsat helbredelsen af det brækkede ben har livsstilen stor betydning for prognosen, når det drejer sig om sygdomme, der kommer indefra. For diabetes, både type 1 og type 2, gælder: Den måde, du og dine forældre har levet på, har været med til at frembringe sygdommen, og den måde, du fortsætter med at leve på efter diagnosen, har stor betydning for din fremtidige sygelighed.

Selvfølgelig kan du bebrejde sig selv, at det er kommet hertil. Så kan du blive ked af det, ærgerlig og frustreret. Det kan du ikke bruge til noget. Du skal sige til dig selv: ”Sket er sket.” Når det så er gjort, skal du lægge en plan for fremtiden, og den plan skal starte nu, ikke i morgen.

At få diagnosen diabetes er ikke nogen dårlig anledning til at starte på et nyt og bedre liv.

u gik til lægen med nogle symptomer, og nu har du altså fået diagnosen diabetes, sukkersyge.

Vi er så vant til at få diagnoser: blærebetændelse, lungebetændelse, et brækket ben, polypper i tyktarmen, celleforandringer på livmoderhalsen og så videre.

Vi er også vant til, at lægen udskriver en behandling: antibiotika, gips, fjernelse af polypperne, keglesnit og så videre. Vi er vant til at være patienter, der modtager behandling. Vi skal bare gøre, som lægen siger, spise pillerne, lade os gipse og operere, så bliver det fint igen. Behandlersystemet har svaret, vi behøver ikke selv at involvere os. Vi kan selvfølgelig sige nej tak til behandlingen, det er jo et frit land, men det er som regel ikke så smart. Du får et tilbud, du vanskeligt kan afslå.

Mange sygdomme er udefrakommende. Den måde, vi lever på, har ingen eller mindre betydning for prognosen. Måske kunne vi have forebygget lungebetændelsen ved at tage varmere tøj på, eller bruddet ved ikke at tage på skiferie, men når først benet er brækket, gør det ikke den store forskel, om vi er tykke eller tynde, om vi ryger, drikker eller spiser wienerbrød. Benet skal gipses. Livsstilen har mindre betydning for prognosen.

Mange andre sygdomme kommer indefra. De er delvis selvskabte. Delvis, fordi det også har betydning, hvad vi har med i bagagen fra vores forældre. Vores levevis har belastet kroppen, og nogle tolerancegrænser er blevet overskredet.

Kroppen kan ikke klare det mere. Den er blevet syg og brokker sig i form af en masse symptomer. Sådan en sygdom er type 2-diabetes, gammelmandssukkersyge. Type 1-diabetes drejer sig også om levevis, men her skal vi i endnu højere grad inddrage vores forældre. Mere om det senere.

DU ER IKKE ALENE Diabetes er en af de rigtig ”store” sygdomme. På verdensplan er omkring 382 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Det svarer til 8,3 % af verdens befolkning i alderen 20-79 år (Kilde: International Diabetes Federation 2012).

I Danmark er det knap så slemt, men slet ikke godt.

Diabetes i Danmark 320.545 danskere, eller 5,7 % af befolkningen, har diabetes (opgjort ved udgangen af 2012). Der er ingen kønsforskel, diabetesdiagnosen er ligelig fordelt mellem mænd og kvinder, ca. 10 % med type 1 og ca. 90 % med type 2. Omkring

9

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 9

20/03/15 12.38

I kroppen, din krop, kommer energiforsyningen fra det sukker, du har i dit blod, blodsukkeret. Det plejer normalt at have en koncentration på 5 mmol/l (millimol/ liter). Hjernen, musklerne, leveren, nyrerne, alle de organer, der er tilsluttet blodkredsløbet – og det er de alle sammen – er konstrueret til at fungere ved en blodsukkerkoncentratration på 5 mmol/l. Forestil dig, at blodsukkeret faldt til 2 mmol/l eller lavere eller steg til 27 mmol/l eller højere. I det første tilfælde vil du opleve sveden, hjertebanken, synsbesvær, bevidsthedssvækkelse, rysten, og hvis det fortsætter, ender det i kramper og koma. I det andet tilfælde vil du opleve slaphed, øget vandladning og tørst, og hvis det fortsætter, ender det i hyperventilation, bevidsthedssvækkelse og koma. Det er ganske enkelt meget vigtigt, at blodsukkerkoncentrationen er, om ikke konstant, så i hvert fald meget stabil, ellers fungerer de forskellige organer ikke, eller de ødelægges.

Diabetes er en tilstand, hvor kroppens blodsukker er for højt.

Blodsukkeret reguleres helt overordnet af hormonet insulin, der dannes af bugspytkirtlen. Insulin er altså ikke bare en medicin, som nogle diabetikere sprøjter sig med. Det er et hormon, som kroppen normalt selv fremstiller.

Insulin flytter sukker fra blodet og ind i kroppens celler. Alle celler får tilført sukker som energi til forbrænding, men muskel- og leverceller får tilført sukker, både til forbrænding og lagring til senere anvendelse. Når vi spiser, fordøjes maden i tarmen, og noget af maden omdannes til sukker. Sukkeret fra tarmen flyder ind i blodet, og blodsukkeret begynder at stige. Kroppen overvåger hele tiden blodsukkeret, og når det begynder at stige, producerer bugspytkirtlen mere insulin.

71 danskere får hver dag konstateret diabetes.

Men ikke nok med det. 750.000 danskere skønnes at have et forstadie til diabetes (prædiabetes), og andre 200.000 går allerede rundt med sukkersyge uden at vide det.

Tallene for både type 1- og type 2-diabetes er desværre dramatisk stigende.

Fra 2002 til 2012 er antallet af danskere, der fik diagnosen diabetes, fordoblet. Man regner med, at hen ved 600.000 danskere i 2025 vil have diabetes.

Kilde: Diabetesforeningen

HVAD ER DIABETES? Det drejer sig om energi I huset, lejligheden, hvor du bor, kommer energiforsyningen fra den strøm, der kommer ud af stikkontakterne med en spænding på 230 volt. Støvsugeren, røremaskinen, fjernsynet, computeren, alle elektriske apparater, der sættes i stikkontakten, er konstrueret til at fungere ved en spænding på 230 volt. Forestil dig, at der kun kom 20 volt ud af stikkontakten eller måske 1000 volt. I det første tilfælde ville røremaskinen ikke dreje rundt, og du ville gå glip af fodboldkampen i fjernsynet. I det andet tilfælde ville røremaskinen køre usædvanlig hurtigt og så brænde sammen. Fjernsynet ville nok give et lysglimt og derefter være helt færdig med at transmittere fodboldkampe. Det er ganske enkelt meget vigtigt, at elforsyningen er, om ikke konstant, så i hvert fald meget stabil, ellers fungerer de forskellige apparater ikke, eller de ødelægges.

10

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 10

20/03/15 12.38

er, jo mere skal der arbejdes for at fylde mere i den. Prøv bare at fylde mere og mere i en kuffert. Jo mere fyldt den er, jo sværere er det at lukke den. Til sidst har du simpelthen ikke kræfter nok til at lukke den. Sådan er det også med insulin og sukkerdepotet. Hvis sukkerdepotet kun er 5 % fyldt, kræver det ikke meget insulin at flytte 1 g sukker ind i depotet.

Hvis depotet er 60 % fyldt, kræver det mere insulin at flytte 1 g sukker ind i depotet, og hvis depotet er 98 % fyldt kræver det rigtig meget insulin at proppe det ekstra gram sukker ind. Mængden af insulin, der skal til for at flytte en vis mængde sukker fra blodet ind i sukkerdepotet, afhænger altså af, hvor fyldt depotet er. Når sukkerdepotet er meget proppet, kræves der uforholdsmæssig meget insulin. Muskel- og leverceller orker ikke mere sukker. De gør modstand mod insulin. Denne tilstand kaldes insulinresistens og kan optræde både ved type 1- og type 2-diabetes.

For højt blodsukker opstår, når behovet for insulin er større, end den maksimale mængde insulin, kroppen kan producere.

Der produceres løbende den mængde insulin, der er behov for til at holde et normalt blodsukker. Så hvis en ikke-diabetisk person indtager meget sukker over dagen, sker der ikke så meget med blodsukkeret.

Jo, det vil svinge lidt, men det er insulinniveauet, der kommer til at stige.

Sukkerdepotet og sukkerfabrikanten De fleste celler modtager hele tiden den mængde sukker, de skal bruge for at udføre deres funktion, men muskel- og leverceller tager også imod overskydende blodsukker. De kan tilsammen rumme op til ½ kg sukker. Muskler og lever er kroppens sukkerdepot.

Ud over at fungere som en del af kroppens sukkerdepot kan leveren også selv producere sukker. Leveren tager noget protein og noget fedt, lader dem reagere kemisk, og resultatet er sukker.

Vi behøver altså ikke nødvendigvis at få sukker udefra for at opretholde et normalt blodsukker. Leveren er kroppens sukkerfabrikant.

Hvis blodsukkeret begynder at falde, fordi det er længe siden, du har spist, sendes der sukker fra sukkerdepotet ud i blodet. Så kan du klare den lidt igen.

Når posthuset får ”brevsyge” Lad os tage et eksempel: På posthuset modtages daglig et antal breve, som ekspederes videre til modtageren, som regel samme dag. Posthuset har en vis kapacitet. Der kan maksimalt ekspederes så og så mange tusind breve om dagen.

Imidlertid kan der ved jul og nytår modtages så mange breve, at posthuset ikke har kapacitet til at ekspedere dem alle videre samme dag. Brevene hober sig op. Posthuset har fået ”brevsyge”.

Det kunne også være, at en influen-

Insulinresistens Sukkerdepotet kan altså både modtage og afgive sukker, men hvis du til daglig spiser flere kulhydrater, end der er behov for, tilføres der mere sukker til sukkerdepotet, end der fjernes. Stille og roligt fyldes sukkerdepotet (muskler og lever) mere og mere op, og til sidst bliver det proppet. Jo mere proppet en beholder

11

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 11

20/03/15 12.38

zaepidemi eller strejke har ramt postvæsenet, så kapaciteten til at ekspedere breve er nedsat eller måske helt væk.

Igen hober brevene sig op. Igen har posthuset fået ”brevsyge”.

Det fremgår af eksemplerne, at posthuset kan få ”brevsyge” på to måder, enten ved at belastningen er stor og overstiger kapaciteten, eller ved at belastningen er normal, men kapaciteten er nedsat eller måske helt væk.

Det er på samme måde, kroppen kan få sukkersyge. Diabetes er altså ikke en enkelt, specifik sygdom. Det er et symptom på en afvigende tilstand i kroppen, der resulterer i forhøjet blodsukker. Der findes flere afvigelser, der kan give forhøjet blodsukker, men de skal behandles forskelligt.

Hvor kommer ordet fra?

Den korrekte, uforkortede betegnelse for sukkersyge er diabetes mellitus. Ordet diabetes kommer fra det græske diabainein, der betyder at ”passere igennem” og betegner den øgede vandladning. Ordet mellitus kommer fra latin og betyder ”honningsød”, idet mel betyder honning.

Sukker er vigtig energi for kroppen, og normalt sørger nyrerne for at holde sukkeret tilbage i stedet for at udskille det i urinen. Men når blodsukkeret bliver for højt, kan nyrerne ikke mere holde sukkeret tilbage, og så kommer urinen til at smage sødt. Det var måden at diagnosticere sukkersyge på, dengang læger var mindre sarte. Lægen smagte på patientens urin. Det var den engelske læge Thomas Willis, der lagde ordet mellitus til ordet diabetes som betegnelse for sygdommen, men den sødt smagende urin har siden oldtiden været kendt af grækere, egyptere og andre ikke sarte folkeslag.

De forskellige slags diabetes Nu har du fået diagnosen diabetes, men hvad er det lige for en slags, du har fået?

Man plejer at sige, at der er 2 slags, type 1 og type 2. Ca. 90 % får diagnosen diabetes 2, og ca. 10 % får diagnosen diabetes 1. Det er også fortsat de to hovedkategorier, men hvad nu, hvis lægen siger, at du har diabetes type 1½, type 1 i ”honeymoonfasen”, gestationel diabetes, prædiabetes, monogen diabetes eller MODY? I virkeligheden er diabetes en betegnelse, der omfatter mange, eller i hvert fald en hel del, forskellige tilstande med det til fælles, at blodsukkeret bliver for højt.

Hvis sukkersyge altid blev kaldt ved samme navn, var det måske lige meget, hvor ordet diabetes kommer fra, eller hvad det betyder. Sådan er det bare ikke. De forskellige navne for typerne af diabetes forkortes og byttes rundt, så lad os lige få styr på begreberne.

Diabetes mellitus type 2 kan forkortes til diabetes 2, DM-2, DM2 eller endda D2, tilsvarende for type 1. Nogle mener, at typen er vigtigst og bruger henholdsvis betegnelsen T2D og T1D, men ikke nok med det. Sukkersyge kan også betegnes, ud fra hvordan den behandles. Man skal sjældent bruge insulin til behandling af diabetes mellitus type 2, og derfor kaldes den ofte for ”Ikke insulinkrævende sukkersyge”, som på engelsk bliver Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus (NIDDM). Diabetes mellitus type 1 (DM1, T1D, m.m.) kræver derimod insulin i behandlingen og betegnes ofte Insulin Dependent Diabetes Mellitus (IDDM).

12

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 12

20/03/15 12.38

Arv og miljø

Betegnelserne IDDM og NIDDM har været brugt meget i Danmark.

Når man læser om sukkersyge, kan det også være, man støder på sygdommen diabetes insipidus. Selv om begge sygdomme medfører øget vandladning (diabetes) og tørst, så har insipidus ikke noget med mellitus at gøre.

For diabetes 2 gælder, som for så mange andre sygdomme, at risikoen for at få sygdommen afhænger af både arv og miljø.

Med arv menes de genetiske egenskaber, du er udstyret med fra fødslen, hvordan du er ”skruet sammen”. Med miljø menes det, du udsætter din krop for, din livsstil, kost, alkoholforbrug, rygning, fysisk aktivitet m.m. (og ikke global opvarmning eller lignende).

Man kan ikke direkte arve diabetes 2 fra sin far eller mor, men man kan arve en disposition, en risikofaktor. Om man så udvikler sygdommen eller ej, afhænger i høj grad af, hvordan man lever.

Det, man arver fra forældrene, er DNA.

Hvor kommer ordet fra?

Ordet insipidus kommer fra latin: in- ”ikke eller uden” og sapidus ”smag”. Ved diabetes insipidus smager urinen ikke sødt, den er ”uden smag” eller ”smagløs”.

Der er ikke forhøjet blodsukker, og der udskilles ikke sukker i urinen. Ved diabetes insipidus er der problemer med hormonet vasopressin, der styrer nyrerne. Det har ikke noget med sukkersyge at gøre, så derfor – ikke mere om diabetes insipidus.

Hvor kommer ordet fra?

DNA er en forkortelse for deoxyribonucleic acid, eller på dansk deoxyribonukleinsyre.

Diabetes 2

DNA er meget stabilt, det ændrer sig ikke bare fra det ene øjeblik til det andet. Ændringer i DNA opstår kun ved mutationer ved fx kemisk påvirkning eller radioaktiv bestråling af kønskirtlerne. Mutationer er det, der over tusinder af år er med til at skabe nye dyrearter med nye spændende egenskaber. Mutationer er det, der for længe siden udstyrede vores forfædre med en større hjerne og dermed via evolutionen skabte mennesket. Det havde Darwin ret meget styr på.

Dispositionen for sukkersyge ligger i vores nedarvede DNA og øges eller mindskes ikke fra den ene generation til den anden eller over et par generationer.

Diabetes type 2, eller bare diabetes 2, er den hyppigste form og bliver også kaldt ”gammelmandssukkersyge” eller mere kønsneutralt ”aldersdiabetes”. Er det sådan noget, gamle mænd bare får, eller hvordan er det lige med det?

Omtrent lige mange mænd og kvinder får diabetes 2, men der er heldigvis også masser af ældre mennesker, der ikke får diabetes 2. Desværre er der et stigende antal yngre, der får diabetes 2. I gamle dage passede det med ”gammel” og ”alders” nok bedre.

13

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 13

20/03/15 12.38

len har sat alle sejl til. Insulinproduktionen kører på maksimum. Bugspytkirtlen kan ikke producere mere insulin, end den allerede gør. En blodprøve vil afsløre et meget højt (maksimalt) insulinniveau.

Med posthuset som eksempel ville det svare til, at det var jul hele året. Alle folk skriver breve hele tiden. Selv med ekstra mandskab har posthuset ikke kapacitet til at klare så stor en belastning.

Brevene hober sig op.

Når antallet af personer, der får sukkersyge, fordobles over 10 år, er det derfor ikke, fordi vores DNA har ændret sig markant, men fordi vores måde at leve på har ændret sig.

Overbelastning Diabetes 2 svarer til posthuset ved juletid. Belastningen overskrider kapaciteten. Hver gang der tilføres sukker til blodet, skal det fjernes igen for ikke at få for højt blodsukker, og det er insulin, der sørger for det. Sukkeret fjernes fra blodet og flyttes ind i muskel- og leverceller, kroppens sukkerdepot, der kan rumme omkring ½ kg sukker.

Kroppen forsøger at danne den mængde insulin, der skal til for at holde trit med sukkertilførslen fra den mad (de hurtige kulhydrater), vi spiser. Men hvis vi hele tiden fylder os med hurtige kulhydrater, bliver sukkerlagrene i muskler og lever overfyldte. Kroppen udvikler insulinresistens. Jo mere fyldte sukkerdepotet er, jo mere insulin skal der bruges til at proppe ekstra sukker derind. Herved kan behovet for insulin blive så stort, at den stakkels bugspytkirtel, der producerer insulin, ikke kan følge med. Den eneste måde, kroppen kan søge at løse problemet på, er ved at producere mere insulin.

Det er bugspytkirtlen (pancreas), der producerer insulin, men ligesom andre produktionsvirksomheder har den en maksimal kapacitet, og hvis sukkerbelastningen og dermed behovet for insulin overskrider kapaciteten, bliver der for lidt insulin, og så stiger blodsukkeret.

Ved diabetes 2 har insulinresistensen skabt et meget højt insulinniveau, faktisk det maksimale af, hvad kroppen kan præstere. Behovet er bare endnu større.

Blodsukkeret er for højt, og bugspytkirt-

Prædiabetes Prædiabetes, eller før-diabetes, er, som navnet antyder, en tilstand, der går forud for egentlig diabetes. Et normalt fasteblodsukker bør ligge tæt på 5 mmol/l, men regnes for normalt, hvis det ligger mellem 4 og 6. Under 4 er blodsukkeret for lavt, og et fasteblodsukker over 7 mmol/l regnes for diabetisk. Området mellem 6 og 7 er en gråzone. Blodsukkeret er unormalt højt, men ikke højt nok til, at man kan udstede diagnosen sukkersyge. Blodsukkeret er prædiabetisk.

Prædiabetes er hyppigst et forstadie til diabetes 2, men der findes også yngre personer med en særlig diabetestype (MODY 2, se s. 25), der kan have for højt blodsukker af en helt anden årsag og uden at have den samme risiko for at udvikle diabetiske følgesygdomme. Man kan skelne ved at måle insulin. Personer med forstadier til diabetes 2 har højt insulin, mens andre typer oftest vil have normalt eller lavt insulin.

Her drejer det sig om prædiabetes, der er et forstadie til diabetes 2.

Når blodsukkeret er for højt uden at være diabetisk, er det, fordi bugspytkirtlen har tiltagende svært ved at klare det arbejdspres, personens livsstil kræver. Med en alt for kulhydratrig kost tilføres hele

14

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 14

20/03/15 12.38

KISS-kost Omstigning til et bedre liv Af Maria Falck Stigsby

68

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 68

20/03/15 12.38

INDLEDNING

KISS-kost er en vedvarende omlægning af livsstilen. For mange mennesker medfører omlægningen til KISS-kost så markante skift i deres helbred og generelle velbefindende, at ordet ændring bliver for vattet. Omstigning er mere rammende.

Omstigning til et bedre liv.

Kroppen er meget tolerant over for vores livsstil, men en fortsat uheldig livsstil nedsætter dag for dag tolerancen, og en dag er tolerancen ophørt. Så stiger blodsukkeret, så ophører ægløsningerne, så kommer depressionen, eller hvad der nu måtte komme. Kroppen vil os det godt. Der er ingen grund til at udfordre dens tolerance. Lad os behandle kroppen ordentligt. Du behøver ikke være syg for at spise KISS-kost. Brug også KISSkost til at forebygge sygdom og bevare et godt helbred.

I denne bog får du praktiske anvisninger på, hvordan du får indført KISS-kost i dit liv. Der er masser af gode råd og opskrifter, men forvent ikke en ny gastronomisk Escoffier, Ali-Bab eller Frk. Jensen – du skal selv smage til. Det gode ved KISS-kost er, at du må spise alt, men nogle ting kun sjældent eller i små mængder.

Der er ikke brug for nye, fancy opskrifter, men hjælp til, hvordan almindelig mad kan tilpasses KISS-kost-principperne. Fordi man får sukkersyge, behøver man jo ikke ændre alt og spise helt eksotisk. Men noget skal ændres.

Når der nu skal skrues ned for kartofler, ris og pasta, kommer alternativerne på banen, og det åbner døren til en ny verden af spændende fødevarer, man ikke skal afholde sig fra at prøve. Vær åben, og læg plejer ned i skuffen.

Naboerne i Randers mente, at Bent og Inge var begyndt at spise mærkeligt, men Bent replicerede: ”Vi spiser ikke

For højt insulin er medvirkende årsag til en lang række problemer i livet, såsom nedsat overskud, træthed og overvægt, problemer med at blive gravid, migræne, blodtryk, depression, leddegigt, sukkersyge og kræft.

Sammenhængen mellem insulin og helbred er beskrevet i bøgerne Spis dig gravid, Spis dig rask og i denne bog.

I de fleste tilfælde er problemet for højt insulin. For nogle typer sukkersyge er problemet for ringe evne til at producere insulin. Det er principielt ikke så vigtigt. Pointen er, at vores helbred og velbefindende i høj grad er styret af insulin.

Det kan sammenlignes med forskellige landes afhængighed af olie. Hvis man ikke selv har olie, men får det hele fra Rusland eller de arabiske lande, er man tvunget til at tilrettelægge sin udenrigspolitik efter det. Statsminister Anker Jørgensen støttede Israel i en tale i Middelfart, og straks blev Danmark ramt af arabisk vrede. I 1973 blev der indfør bilfri søndage for at spare på olien. Ukraine kan sikkert også fortælle om sin afhængighed af Rusland. Det var med til at sætte skub i udviklingen af alternativ energi fra sol, vind og halm, og med en stigende alternativ energi bliver afhængigheden af de olieproducerende lande mindre.

Lad os gøre det samme med insulin.

Lad os finde en ”alternativ” livsstil, hvor behovet for insulin er mindre. Når behovet for insulin er mindre, får kroppen flere frihedsgrader og mere overskud til at leve, ikke bare eksistere.

KISS-kost er opskriften på en livsstil, der gør behovet for insulin minimalt. Det er ikke en kur. Hvad skal man med en kur? Hvad gør man, når kuren slutter?

69

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 69

20/03/15 12.38

mærkeligt. Vi spiser det samme som alle andre. Vi spiser bare noget andet tilbehør.” Ændringen af tilbehøret betød, at Bent og Inge tilsammen blev 58 kg lettere.

Er du klar? Vi stopper her. Vær så god at stige om!

måde er det blodsukkeret, der styrer din underbevidsthed og dit valg.

Med KISS-kost bliver dit blodsukker mere stabilt, og fremover er det i mindre grad dit blodsukker, der dikterer, hvad du skal putte i munden. Du får pludselig mulighed for at vælge mere bevidst efter smag, duft og farve.

KISS-KOST – SÅDAN GØR MAN

Indkøring Det tager lidt tid. Som med alt nyt er der en indkøringsperiode, hvor du skal vænne dig til at tænke lidt anderledes.

Det falder dig sikkert helt naturligt at køre på cykel, men der var engang, hvor du troede, du aldrig skulle slippe af med støttehjulene, eller med far, der løb ved siden af cyklen og holdt kosteskaftet. Du har ikke travlt. Det er noget, du har resten af dit liv til at lære. Du vil blive bedre og bedre til det. Heldigvis er det sådan, at man godt kan ”falde i” med sine gamle vaner og så starte igen i morgen. Man behøver ikke hele tiden overholde KISSkost 100 %, men jo bedre man er til det, jo bedre virker det. Det er helt i orden, hvis det tager tid at vænne sig til den nye måde at tænke og spise på. Det skal nok komme. Og du vil blive overrasket over, hvor lidt der egentlig skal til, før du føler en forskel.

Det dejlige ved KISS-kost er, at du kan spise, som du har appetit til, uden at skulle på slankekur. Du kan spise sammen med andre uden at skille dig for meget ud. Du behøver ikke lave om på alting. Du skal faktisk kun tænke på to nye ting.

• D u skal justere fordelingen mellem kulhydrater, fedt og protein.

• Du skal skifte nogle madvarer ud med andre alternativer.

Du må principielt spise alt, bare ikke hele tiden. KISS-kost smager dejligt og mætter godt. Du skal ikke undvære det, du bedst kan lide, men måske nøjes med at nyde det en gang imellem.

Vælger du selv din mad?

KISS-kost-principperne

KISS-kost gør, at du i højere grad selv vælger, hvad du vil spise. Måske tænker du, at det gør jeg da allerede, men videnskabelige studier viser, at et lavt blodsukker skaber en voldsom trang til at spise noget, der hæver blodsukkeret.

Ubevidst vælger du fx franskbrød eller kage frem for ost eller kylling. På den

Du har sikkert læst om principperne for KISS-kost i en af de tidligere bøger om emnet (Spis dig gravid eller Spis dig rask). Her kommer en lille repetition om makronæringsstoffer, energifordeling og sukkerindekset. Du kommer også til at lære, hvordan du skal bruge et internet-

70

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 70

20/03/15 12.38

• Serveres med citronbåde og sauce verde (se opskrift s. 176) eller anden sauce.

• Læg det afkølede og afdryppede kålhoved på et fad, og fordel salatbladene rundt om.

• Fordel ærterne oven på salaten, og rejerne oven på ærterne.

• Hæld saucen over blomkålshovedet, før du pynter, eller server den i en skål ved siden af.

• Pynt med dild.

Total kcal: 1448 Kcal pr. person: 181

FISK Blomkål med rejer og ærter

Total kcal: 929 Kcal pr. person: 232

Kan du ikke lide karry, så brug en masse grønne krydderurter i stedet for karse og karry.

FISK

4 personer

Tunsalat

1 mellemstort blomkål vand og salt til kogning 2 håndfulde (100 g) hoved- eller hjertesalat 200 g grønne ærter 200 g rejer 1 kvist dild til pynt salt og friskkværnet peber

Kan også bruges som forret eller et let aftensmåltid.

2 personer

Sauce: 2 dl græsk yoghurt 2 % 2 dl A38 1,5 % 2 spsk mayonnaise 3 tsk karry (eller efter smag) 1 bakke frisk karse 1 tsk Sukrin Gold 1 citron

1 dåse tun i vand (185 g) ½ løg 1 mellemstor rød peberfrugt 4 tsk mayonnaise 3 spsk A38 1,5 % 1 tsk citronsaft 1 spsk hakket dild 1 skive fuldkornsrugbrød salt og friskkværnet peber

• Kog blomkålshovedet i saltvand ved svag varme under låg, til det er mørt.

Det må ikke være for blødt.

• Lad det køle af og afdryppe.

• Rør ingredienserne til saucen, og smag til med presset citron, salt og friskkværnet peber.

• Skyl salaten.

• Hæld vandet fra tunen, kom den i en skål, og del den i mindre stykker med en gaffel.

• Snit løget fint, skær peberfrugten i små tern, og bland det med tunen.

• Rør mayonnaise, A38, citronsaft, salt & peber og den hakket dild sammen i en skål, og bland det med tunen. Smag til med salt og friskkværnet peber.

140

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 140

20/03/15 12.38

141

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 141

20/03/15 12.38

168

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 168

20/03/15 12.39

Grillspyd med mandler og safran-quinoa

• Varm olivenolien i en mellemstor gryde, og tilsæt løg, hvidløg og det hakkede oksekød.

• Steg det, til kødet er brunet. Rør godt undervejs, så det ikke brænder på, og skru evt. lidt ned for varmen. Kødet må ikke branke.

• Tilsæt chilikrydderi, sennep, tomatpuré og bouillon, og rør godt.

• Tilsæt de flåede tomater, og lad det simre i 5 minutter.

• Tilsæt en dåse beaked beans, og lad det koge i et par minutter, hvorefter retten er klar til servering.

• Server evt. med ostebrød til (se opskrift s. 182).

4 personer

600 g skinkeinderlår, afpudset 2 løg 1 mellemstor gul peberfrugt 1 mellemstor rød peberfrugt 1 tsk olivenolie 100 g mandler 4 tsk salt 3 spsk olivenolie til stegning af mandlerne (men tæller kun med 1 tsk olivenolie i total antal kcal)

Total kcal: 1424 Kcal pr. person ved 2 personer: 712 Kcal pr. person ved 4 personer: 356

1 portion quinoa (se opskrift s. 182) safran til kogevandet

Engelsk bøf med bearnaise, sommersalat og tagliatelle

Marinade: 1 dl soja 1 dl olivenolie (men tæller kun med 1 tsk olivenolie i total antal kcal) 2 spsk Sukrin Gold 1 tsk garam masala-blandingskrydderi

4 personer

400 g tagliatelle, fx Tagliatelle Fibra, Giovanni Rana 4 bøffer a 200 g oksekød 1 portion salat med spinat, sommerbær og peberfrugt (se opskrift s. 179) 1 portion bearnaisesauce (se opskrift s. 178)

• Bland marinaden.

• Skær kød, løg og peberfrugter i tern, kom dem i marinaden, og stil det i køleskabet med sølvpapir over i mindst et par timer. Rør jævnligt i det. Der er anført 1 dl olivenolie i opskriften. Men der er kun medregnet 1 tsk olivenolie fra marianden i kalorieregnskabet, da det meste drypper af, når man griller.

• Skold og smut mandlerne.

• Hæld 3 spsk olie i en kasserolle, og svits mandlerne, til de er gyldne. De må ikke blive for mørke, så bliver de bitre.

Lad mandlerne dryppe af i en si, drys med salt, og kom dem i en skål. Der er

• Lav salat og bearnaisesauce.

• Kom bøfferne på grillen.

• Kog tagliatellen.

Total kcal: 2644 Kcal pr. person: 661

169

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 169

20/03/15 12.39

Varme kanelæbler med lakridscreme

Hvis man ikke kan lide lakrids, kan der bruges vaniljepulver i stedet.

4 personer

3 æbler 2 tsk stødt kanel 2 spsk Sukrin Gold 3 tsk vaniljepulver ½ tsk salt 3 tsk smør 1 portion lakridscreme (se opskrift s. 192) • Skær æblerne i både.

• Bland kanel, Sukrin, vaniljepulver og salt i en skål.

• Bland det med æblerne.

• Læg dem i lille tærtefad, og kom smørklatter oven på.

• Bag ved 200 grader i 20-30 minutter, til æblerne er gennemstegte og gyldne.

• Lav lakridscremen.

• Server i et tærtefad med lakridscremen i en skål for sig.

Total kcal: 678 Kcal pr. person: 170

194

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 194

20/03/15 12.39

195

p15-10468_SpisDigFraDiabetes.indd 195

20/03/15 12.39

Denne bog er noget for dig, hvis du: • gerne vil slippe af med din type 2-diabetes • har type 1-diabetes og gerne vil sænke forbruget af insulin for at mindske risikoen for følgesygdomme • gerne vil forebygge sukkersyge Spis dig fra diabetes forklarer, hvad diabetes er, hvordan det påvirker din krop, hvad du selv kan gøre med ændret livsstil, og hvad der er den optimale kost.

Du får information, gode råd og en kostplan med masser af opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, der alle er optimale at spise, hvis du har eller vil forebygge diabetes.

Maria Falck Stigsby startede i 2002 sammen med Bjarne Stigsby Gynækologisk Klinik Taastrup og er uddannet i Ernæring og Sundhed fra Metropolitan University College (tidligere Suhrs), med fokus på insulinrelaterede tilstande. De seneste 3 år har Maria via KISSkost Klinikken ydet personlig vejledning til personer med insulinproblemer.

POLI TIK ENS FOR L AG W W W.POLITIK ENSFOR L AG.DK

B JAR NE ST IGSBY OG M AR I A FALC K ST IGSBY

Bjarne Stigsby er gynækolog og har gennem 11 år arbejdet i det offentlige sygehusvæsen i Gentofte, Glostrup, Herlev og Roskilde og har i 4 år været nordisk medicinsk rådgiver og klinisk projektleder for et internationalt medicinalfirma. Siden 2002 har han haft sin egen klinik i Taastrup. Han er forfatter eller medforfatter til mere end 20 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, er ophavsmand til SukkerIndekset, SI, og KISSkost, der første gang blev publiceret i 2009 i ”Spis dig gravid”, og er forfatter til ”Spis dig rask”.

I bogen bliver du introduceret til, hvordan du gennem din kost og motion kan bedre eller ligefrem helbrede diabetes 2 eller sænke forbruget af insulin, hvis du har diabetes type 1.

SPIS DIG FRA DIABETES

Spis løs og kurer din sukkersyge! Lyder det vanvittigt?

Det er det ikke. Løsningen hedder KISS-kost (Klinisk InSulin Sænkende kost).

BJAR NE ST IGSBY & M AR I A FALCK ST IGSBY

SPIS dig fra

DI A BE T ES Få stabilt blodsukker og sænket insulinbehov med KISS-kost

POLITIKENS FORLAG