90 mm
146 mm
24,5 mm
CMYK
146 mm
90 mm
N i n a e r e n s e lvsi k k er pig e på 19 år, der ved lige præcis, hvordan man scorer en fyr. Hun går i 3. g og lever et helt almindeligt liv med veninder, fester, forældre og kæreste.
gitte løkkegaard
Samt en del engangsaffærer. Alt det ændrer sig, da hun forelsker sig
220 mm
i sin nye chef Thomas. Og han i hende.
G i t te L økke g aar d
Nina føler sig elsket og begæret, men det,
(f. 1963) er forfatter og journalist
der i begyndelsen er boblende let, bliver efter-
og var i en årrække tilknyttet
hånden til et foruroligende kærlighedsforhold,
Danmarks Radio, hvor hun blandt
der kiler sig ind mellem Nina og hendes
andet lavede programmerne
gamle tilværelse. For Thomas har en fortid,
P4 i P1, Strax og Løkkegaards.
der gør, at han ikke er let at være tæt på.
Hun har skrevet flere børneog ungdomsbøger, blandt andet Matilde Jensens første gang
handler om sex, jalousi og kærlighed.
(2007), MGP-missionen (2009) og fire bøger i serien KNUSklubben. Hun er også forfatter til biografien Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt (2009).
ISBN 978-87-400-2080-9
Omslag: henriettemork.dk
Sukker_sats.indd 1
roman P o l i t i k en s Fo r l ag
29/04/15 11.59
Gitte Løkkegaard
Sukker ROMAN
Politikens Forlag
Sukker.indd 3
29/04/15 14.04
2 Hun gik igennem skolegården. Det var lang tid siden, hun havde været der, men hun kendte hver en krog: det lille anlæg med træer i bunden, hvor hun havde kysset for første gang, fodboldbanerne med de små mål, hvor de i tredje og fjerde havde spillet i hvert eneste frikvarter og trapperne ned til toiletterne – ét ned til pigernes og ét til drengenes. I de små klasser havde de en leg, som kun foregik, når gårdvagten ikke var i nærheden. Den gik ud på at slæbe en af drengene ned på pigetoilettet eller omvendt. Andet var der ikke i det. Man fik ikke buksevand eller led anden overlast, men hun huskede stadig den rædsel, der havde fyldt hende, når hun var blevet fanget, og en hel masse drenge slæbte og bar hende ned ad trappen, mens hun kæmpede for at komme fri. Hun huskede tydeligt lugten af mange drenge på én gang. Og så den overvældende stank, når hun blev smidt ind i en af båsene. Der lugtede helt anderledes end på pigetoiletterne. Det var en anden verden dernede. Et sted, hun på ingen måde hørte til, og hun huskede angsten, når hun rev i døren for at komme ud, og en masse fnisende drenge på den anden side holdt fast i den. Når man kom op i solskinnet igen, var det ikke til at forstå, hvad det var, der havde gjort en så bange dernede. Lige indtil man endte der igen. 21
Sukker.indd 21
29/04/15 14.04
Hun gik forbi trapperne og videre ned til det store legehus. Det havde de altid kaldt det, selvom det egentlig mere var et sindrigt udbygget klatrestativ. Men mod vest var der et stort plateau på stolper med vægge og tag, så det lignede et hus, og fra den gik en skrå bred sliske af brædder med en hældning så svag, at man kunne løbe op og ned ad den. Hun lagde sig på ryggen på de skrå brædder med hovedet under hænderne. Hun var stadig fuld, men ikke mere, end at en del af hendes bevidsthed masede sig på med erkendelsen af det absurde i situationen. Her lå hun i et legehus og ventede på Alexander Toft – hendes gamle natur- og tekniklærer! Måske kom han lige om lidt. Det var helt sindssygt. I et legehus i en skolegård et sted i provinsen. En ung pige venter, sagde hendes indre kommentatorstemme. En ung pige venter. Vil han komme, spørger hun sig selv. Og ønsker hun det i virkeligheden. Hvad er det, hun har gang i? Ja, hvad helvede havde hun gang i? Hun ville jo dø af forlegenhed, hvis han dukkede op. Så huskede hun hans læber mod sin hals og hans hænder på hendes ryg og gøs. Hun ville mærke de læber, hun ville mærke hans tunge og hans hænder på sin krop. Hun kiggede på sit ur. Den var to minutter over halv tre. Måske kom han ikke. Han ville måske hellere være sammen med sine tidligere kolleger, eller også turde han ikke. Måske havde han kæreste eller kone derhjemme. Måske havde han været på vej, men var vendt om. Der var rigtig mange muligheder, og hun genkendte den tomme følelse. Hun havde jo prøvet det før – at det ikke gik, som hun ville. Selvfølgelig. Hun havde ikke bare vadet gennem sine teenageår uden nederlag. Måske fik hun endnu et i nat. Så kunne hun ligge her og kigge op i stjernerne og føle sig til grin. En pige i et legehus. Brændt af og til grin. Hun havde et øjeblik troet, at det var en mulighed. En 22
Sukker.indd 22
29/04/15 14.04
fejlvurdering af dimensioner! Hun satte sig op for at blive fri for sin indre stemme. Hun skuttede sig med armene rundt om sine knæ. Måske sad han lige nu i Sørens stue med en øl i hånden og de andres drillende bemærkninger i ørerne. Måske lo han sammen med dem, mens han samtidig følte sig lækker, fordi en ung pige havde lagt så kraftigt an på ham, eller han smilede lidt over hendes åbenlyse naivitet. En ubehagelig fornemmelse krøb igennem hende med noget, der lignede skam. Men altså hun havde jo mærket hans tunge ånde mod sin hals, hans hånd på ryggen, der pressede hende ind mod sig, når der var ekstra mange dansepar tæt omkring dem, og ingen kunne se det. Hun lagde sig ned igen og strakte sig. Hun gad ikke føle sig skamfuld. No way! Hun gjorde jo bare det, mænd altid havde gjort. Hun kiggede på sit ur igen. Klokken var tyve minutter i. Han kom ikke. Hun sukkede. Det var slut. Hun kunne lige så godt gå. Skulle hun gå ned til håndboldfesten? Gad hun? Der var ikke noget ved at drikke og danse, hvis man ikke flirtede, og hun gad ikke starte forfra. Hun havde stadig Alexanders krop på sig, hun mærkede kun den – sammen med den skuffelse, der bredte sig, og hun orkede ikke mere. Hun ville gå hjem. Måske var hendes far og mor stadig vågne. Hun havde egen indgang, men nogle gange gik hun stadig ind i stuen og sagde godnat. Hvis de sad der. Sommetider var det endda hyggeligt. Hvis Mads også lige var kommet hjem, kunne hendes far finde på at gå i køkkenet og lave natmad. Men i aften gad hun dem ikke. Hun ville bare ligge i sin seng og genopleve aftenen, som trods alt havde været vidunderlig. Hun mærkede igen hans mund mod hendes hals. Hun blev ved med at vende tilbage til den sansning, og det fremkaldte hver gang en voldsom trækning i hende, der gik helt fra nakken og ned i skødet. “Hej Nina,” sagde en stemme pludselig. 23
Sukker.indd 23
29/04/15 14.04
Hun gav et spjæt og slog hovedet ned i brædderne. Han grinede. “Åh nej, stakkels dig. Blev du så forskrækket?” Hun satte sig op. “Jeg troede ikke, du kom,” sagde hun flovt og gned sig hårdt i hovedet. “Undskyld,” sagde han. “Jeg kunne simpelthen ikke slippe væk fra de andre, før vi var helt hjemme ved Sørens hus. “ Han satte sig foran hende og lagde den ene hånd på hendes kind. Han aede hende på håret, trak hendes ansigt hen til sit og lagde sin mund mod hendes. Hun lukkede øjnene og besvarede, da han fandt hendes tunge. Hun legede med hans, trak sig lidt væk, angreb igen, nappede i hans læber, kyssede ham dybere. Han greb hårdere fat i hende. Hun sukkede. Han slap hende. “Kom,” sagde han. Han greb hendes hænder og rejste sig, mens han hev hende med sig op i én bevægelse. Han trak hende op ad de skrånende brædder og op på plateauet. Han lagde sin arm om ryggen på hende og lagde hende ned på bræddegulvet. Så var der ikke flere ord. Han var over det hele på hende. Han kyssede hende på halsen, hun snappede efter vejret, han slikkede på hende og sugede i hende. Han førte sin hånd op under hendes bluse, løftede skålene på hendes bh op over hendes bryster og klemte dem hårdt. “Nina,” stønnede han. Hun lempede sin ene arm fri og fandt vej ned til kanten af hans bukser, krøb indenfor og lagde hånden på hans ene balle. Så rejste han sig på albuen og svang sig helt op ovenpå hende. Hun pressede sit underliv mod hans og knugede ham hårdt ind til sig. “Jeg vil have dig,” hviskede hun. Han gav en lille hæs lyd fra sig og trykkede sig mod hende. Hun kunne mærke, han var blevet stor mod hende. “Vi har ingen beskyttelse,” sagde han ind i hendes mund. “Det går ikke.” 24
Sukker.indd 24
29/04/15 14.04
“Jeg tager p-piller,” sagde hun. “Vi bør beskytte os alligevel,” sagde han. “Jeg fejler ikke noget,” sagde hun Han trak sig lidt væk, så han kunne se hendes ansigt. “Du er sød,” sagde han. “Men det kunne jo være, jeg gjorde. Jeg har vel været i gang flere år end du.” “Ah,” smilede hun til ham. Et helt uden for kategori. “Jeg har nu været langt omkring.” Han sank ned over hende. “Nina – for helvede – hvad gør du ved mig.” Han løftede hendes bluse op og begyndte at kysse hendes bryster. Så lagde han sig ned ved siden af hende og stak sin hånd ned i hendes cowboybukser. Han fandt vej og rørte ved hende. Hun trak i ham. “Kom ind i mig,” sagde hun. “Er du sikker? “spurgte han. Hun greb ned og knappede sine jeans op. Hun vrikkede dem og sine trusser ned over røven. Så tog hun fat i hans, der var så store, at de kunne trækkes ned uden at knappe op. “Nu,” sagde hun. Han lagde sig oven på hende. Han sukkede. Hun trak utålmodigt i ham: “Kom!” Han trængte ind i hende med en tung lyd. Han stødte hårdere. Hun knugede ham tættere og fulgte med ham. Hun var ophidset, men der var ikke noget i den måde, de lå på, der kunne få hende til at komme. Det var lige meget. Helt lige meget. Hun kunne alligevel ikke komme med andre end Lauritz. Men det her var noget andet og ikke mindre dejligt. Hun elskede fornemmelsen af at blive ædt af en mand. At blive begæret. Spist. Fortæret. Hun sugede ham ind og nød hver en lyd fra ham, hans hænder, der rørte ved hende, og hans tunge langt inde i hendes mund. 25
Sukker.indd 25
29/04/15 14.04
“Jeg kommer snart,” stønnede han. “Er du med mig?” “Bare kom,” sagde hun ind i hans øre. “Vil du ikke med?” “Nej, kom,” sagde hun. “Jeg vil høre dig.” Han stødte hårdere, han trak vejret hurtigt og tungt, stødte til igen, og så holdt han hende fast, brummede dybt ned i håret på hende og faldt ned over hende med et suk.
Sukker.indd 26
29/04/15 14.04
3 Hendes far sad ved køkkenbordet og læste avis, da hun stod op klokken halv to næste dag. Han kiggede på hende hen over Jyllands-Postens erhvervssektion. “Hej Zombie,” “Hej far. Hvor er mor?” “I haven. Var det sjovt i går?” “Ja, det var fint nok. Er der mere kaffe?” Han nikkede hen mod kaffemaskinen. “Er den frisk?” sagde hun. “Frisk nok til dig. Du ligner en, der trænger til noget i en fart.” “Du var da selv ret stiv.” “Stiv?” Hendes far løftede ikke hovedet fra avisen. “Hvad er det dog for et udtryk? Jeg var overhovedet ikke stiv. Jeg var i godt humør.” “Helt sikkert.” Hun rejste sig og hældte kaffe op i en kop, idet hendes mor kom ind ad havedøren med en buket georginer i hånden. “Godmorgen skat,” “Hej mor.” “Du ser træt ud. Hvornår kom du hjem?” “Ved femtiden, tror jeg.” Hun satte sig ved bordet med sin kaffe. 27
Sukker.indd 27
29/04/15 14.04
“Hvor var I henne?” “Bare sådan rundt omkring.” Hun ville nødig præcisere, før hun havde fået synkroniseret natten med Mads eller i hvert fald hørt, hvor han havde været, så hun kunne placere sin historie et andet sted. Hendes forældre var ikke særligt snerpede, men derfor var der jo ingen grund til at fortælle dem, at hun havde knaldet med sin gamle lærer i et legehus det meste af natten. Det gav et sug i hendes underliv, som om det var akkurat nu, han stønnede i hendes øre. Det var så kraftigt, at hun kom til at sætte kaffen hårdt i bordet. Hendes mor så på hende. “Har du ondt i maven?” “Næh”. Mads kom ud i køkkenet med et hår, der stod lige op fra hovedet. “Hold da op,” sagde hendes mor. “Hej Mutti,” sagde han og satte sig ved siden af Nina. “Morgen søs.” Hendes mor lavede røræg til dem, mens de udvekslede historier fra gårsdagen. “Så I Lauritzen?” sagde Nina. “Han gik for hårdt efter Janne nede fra posthuset.” Mads fnes. “Han fik hende ikke. Jeg så, hun gik sammen med de andre postdamer, og han sad og hang med hovedet oppe ved scenen, mens bandet pakkede sammen.” “Stakkels Ewald,” sagde Anne, “det ville være så godt for ham at finde en ny kvinde.” Hun satte en tallerken foran både Nina og Mads. “Nu vi taler om Fakta,” sagde Ulrik, “har du fundet et arbejde, Nina?”
28
Sukker.indd 28
29/04/15 14.04
Hun stoppede midt i en tyggebevægelse og kiggede forbavset på ham. “Hvor kom det lige fra?” “Hold op, skat. Vi har talt om det flere gange, men du ignorerer mig jo. Du fylder nitten om halvanden måned. Du skulle allerede have klaret dig selv, da du fyldte atten, og nu slutter festen altså.” “Ja, ja.” Hun sukkede. “Telefon og tøj, ikke?” “Telefon, tøj, ture i byen, buskort.” “Buskort?” Hun lagde gaflen fra sig. “Skal jeg selv betale mit buskort?” “Du er voksen og får SU.” “Jeg får laveste sats, fordi du er så rig, og det er sgu da ikke min skyld, at vi bor herude på bøhlandet.” Anne hængte karkluden over vandhanen og satte sig: “Arh, der må jeg altså holde med Nina, Ulrik. Jeg synes godt, vi kan betale hendes buskort, indtil hun er færdig med 3. g. Det er dog trods alt det, der får hende frem og tilbage.” Ulrik nøjedes med at grynte. “Må jeg godt lige blande mig?” sagde Mads. De kiggede på ham alle tre. “Jeg vil gerne have ført alt det her til protokols. At Nina fik sin telefon betalt, indtil hun var nitten – og hendes buskort, til hun var færdig med gym. Bare så I ikke får gode ideer, når jeg fylder atten.” Ulrik ignorerede ham. “Der er en stilling ledig som piccoline inde på arbejdet.” “Hey, hvad med min protokol?” sagde Mads. “Skal jeg lægge et ord ind for dig?” Nina satte koppen hårdt i bordet. “Nej, det skal du i hvert fald ikke. Jeg skal ikke komme derind som fars lille pige.”
29
Sukker.indd 29
29/04/15 14.04
“Nå, men så kom selv i gang. Ham, du skal have fat på, hedder Thomas Mierzejewski. Jeg sender dig hans mailadresse.” “Hvad hedder han?” “Han er vist af polsk afstamning. Jeg går ind og tager en lur. Jeg sender adressen til dig senere i dag.” Han rejste sig og gik. “Hvad blev der af min protokol?” råbte Mads. Anne grinede og kiggede så på Nina. “Jeg synes, det er lang tid siden, vi har set noget til Lauritz. Er han stadig på ferie?” “Han er kommet hjem fra Italien,” sagde Nina. “Men nu er de på Fyn og besøger hans bedsteforældre. Han kommer hjem i overmorgen.” “Nå, jamen så er det da også ved at være lang tid siden, I har set hinanden. Savner du ham ikke?” “Nej, det er ikke så galt,” sagde Nina.
Sukker.indd 30
29/04/15 14.04
4 Den midaldrende receptionist så på hende henover læsebrillerne. “Thomas er klar om et par minutter. Værsgo at tage plads.” Nina satte sig i den eksklusive sofa. Den stod ved væggen, så receptionisten kunne se direkte over på gæsterne uden at skulle dreje hovedet. Nina lagde sin taske ved siden af sig og satte sig ret op og ned. Hun så sig omkring i den stilrene reception. Der stod en enkelt palme i det ene hjørne, ellers var alt i rummet holdt i sort og hvidt og gråt. Der gik fem minutter, hvor der ikke skete andet, end at receptionisten indimellem kiggede op over sine briller, og minutviseren på det enorme ur, der hang på væggen, hakkede sig ned på en ny, sort streg for hvert minut med et højt klik. Nina spekulerede på, hvordan receptionisten kunne holde det ud, men hun hørte det nok ikke længere. Hun havde spurgt sin far, hvordan Thomas Mierzejewski var, men han kendte ham ikke rigtigt. Han vidste bare, at det var ham, der stod for ansættelser i det, der hed Servicegruppen. Det havde taget hende noget tid at finde ud af, hvad der ville være en passende påklædning, men hun var endt med en kort, ikke alt for kropsnær beige kjole med sorte nedadgående striber. Hun kiggede ned ad sig selv og trak lidt ned i kjolen. Sofaen kradsede mod hendes lår. Der gik endnu en rum tid. Så blev en dør åb31
Sukker.indd 31
29/04/15 14.04
net et stykke nede ad gangen, og en mørkhåret mand kom hen og gav hende hånden. “Nina?” “Ja.” “Vi skal herned.” Han pegede ned ad gangen mod den åbne dør. Kontoret var indrettet med et skrivebord i den ene ende og et lille rundt mødebord i den anden. Han pegede på en stol og satte sig selv på en anden. “Nå, frøken Løvbjerg, du vil altså gerne arbejde her hos os?” Han talte københavnsk. Det kom lidt bag på hende. Det var sjældent i Silkeborg og omegn. “Ja.” Først nu lagde hun mærke til, at stolen var af læder, og hun fortrød øjeblikkeligt sin korte kjole. Hun kunne allerede mærke, hvordan læderet klistrede fast til hendes hud, og hun vidste, hvordan det ville være at rejse sig igen. “Hvorfor egentlig?” Hun kiggede lidt desorienteret på ham. “Ja, hvorfor vil du gerne arbejde her?” Hun blev usikker. Hvorfor? “Jeg har brug for pengene,” sagde hun, men fortrød det lige med det samme. Hun skulle jo hellere have sagt et eller andet smart om firmaet: Hvordan hun beundrede deres innovative arbejde inden for komponenter til elektronikindustrien. “Det var da et ærligt svar,” sagde han uden at smile. “Ja, det kommer man længst med.” Hun sendte ham et smil. Ikke engang en Treer. Bare et neutralt et – på kanten til kysk. Hun prøvede at komme på højde med situationen, men han gjorde hende usikker. Hun havde forventet en gammel gråhåret ligegyldig forretningsmand, men ham her var vel midt i 30’erne. Han var klædt i et klassisk sort jakkesæt og med mørkt 32
Sukker.indd 32
29/04/15 14.04
kort hår i en velklippet frisure. Han var overhovedet ikke Ninas type, men hun blev alligevel hylet ud af den. Han så på hende lidt uden at sige noget, og hun kunne mærke, hun blev varm i kinderne. “Arbejdet foregår her i afdelingen,” sagde han så. “Tirsdage og torsdage fra fire til seks. Jobbet består af forefaldende arbejde. Det handler blandt andet om at holde køkkenet rent og fylde kaffemaskinen med mælk og bønner. Du skal gå ærinder for os på kontorerne her og sørge for kaffe til møder og sådan.” Han kiggede på hende. “Det håber jeg ikke, du føler dig for fin til.” Hun rystede kraftigt på hovedet. “Nej, bare jeg ikke skal lave mad til jer, så er det fint.” Hun kunne have sparket sig selv, men blev samtidig så befippet, at hun fortsatte: “Medmindre I er vilde med spejlæg. Dem er jeg god til at lave.” Hun sendte ham instinktivt en Kategori Tre – for at prøve at redde situationen. “Vi har en kantine,” sagde han i et nøgternt tonefald. “Så det skal du ikke tænke på. Men du skal samle brugte kaffekopper ind og gå rundt med frugtvognen. Én gang, når du kommer, og endnu en gang, inden du går hjem. “Dét kan jeg finde ud af.” “Ja, det vil de fleste nok kunne,” sagde han, og så ikke mere. Hun turde ikke løfte lårene. De var klistret helt fast til sædet nu, og det ville ikke kunne gøres, uden at det ville give en høj lyd fra sig. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige. Det virkede, som om han undersøgte, om der var noget initiativ i hende, så hun sagde: “Selvom det måske ville være smartere, at der bare stod nogle fade med frugt rundt omkring. Ja, så kunne I da spare noget løn der.” “Ja,” sagde han. “Men det blev efterspurgt i vores seneste APV.” “AP …?” 33
Sukker.indd 33
29/04/15 14.04
“APV. Arbejdspladsvurdering.” “Okay.” Så tav han igen. Han holdt altså nogle virkelig underlige pauser, den mand. Hun forsøgte sig med en Kategori To. Hun vidste simpelthen ikke, hvad hun ellers skulle gøre. Han var totalt stiv, og hun følte han målte hende oppefra og ned. “Jamen, så skal folket da have frugt,” sagde hun med en lidt for høj stemme. “Men hvorfor kun tirsdag og torsdag? Er det, hvad der er råd til?” “Der er en anden piccolo her mandage, onsdage og fredage.” “Nåeh.” Hun følte sig dum.. “Men jobbet er nok mere krævende, end man lige umiddelbart vil tro, for det kræver flair og selvfølgelig noget diskretion. Tror du, du kan udvise noget sådant, frøken Løvbjerg?” Hun følte, at han gjorde grin med hende. “Det er jeg sikker på, jeg kan hr. Mierzejewski.” Han så overrasket på hende. “Flot polsk udtale.” “Ja, jeg har forberedt mig.” Så var der en underlig pause igen, og hun mærkede, hvordan hendes lår brændte sig ned i stolelæderet, uden at hun kunne gøre noget ved det. Fuck, hvor var han mærkelig. Hvis bare hun kunne slippe ud derfra, var hun helt ligeglad med, om hun fik jobbet. “Du skriver i din mail, at din far arbejder her?” “Ja, i regnskabsafdelingen. Ulrik Løvbjerg.” “Ah, en af vores dygtige bogholdere.” “Det ved jeg ikke, men han har været her i mere end ti år.” “Du bor ikke her i byen?” “Nej, men jeg går på gymnasiet her, så det er ikke noget problem. Det passer lige med klokken fire.” 34
Sukker.indd 34
29/04/15 14.04
Han kiggede undersøgende på hende, i hvad der føltes som en evighed. “Jamen, okay, frk. Løvbjerg, lad os prøve det.” Hun blev fuldkommen overrumplet. “Du kan starte på tirsdag klokken seksten. Fru Mortensen vil give dig en ansættelseskontrakt, og det vil være hende, du refererer til i det daglige.” “Jamen, tak. Det er jeg glad for.” “Ja, det må vi jo så håbe, at du bliver ved med at være.” Han strakte hånden frem, og hun lænede sig hen over bordet, mens begge hendes lår slap læderet med et svup. “Undskyld,” sagde hun forfjamsket og blev overrasket over at se det første lille bitte smil på hans læber. “Så ses vi.” Hun rejste sig, frygtelig bevidst om, hvor tomatrøde hendes lår måtte være bagpå. Hun gik hurtigt mod døren. Hun skulle bare ud og væk med sine dumme bemærkninger og røde lår. “Nina,” lød det så pludselig bag hende, og hun vendte sig. Han holdt en kuglepen mellem sine fingre: “Når du kommer på tirsdag, så må du godt skrue lidt ned for påklædningen.” Han holdt en kort pause, “… og flirteriet, ikke?” Hun var helt sikker på, at hendes ansigt blev rødere end hendes lår. Varmen eksploderede i kinderne på hende. “Fuck,” tænkte hun. Hun havde været voldsomt udfordret af rødmen, da hun var mindre, men det var flere år siden, hun havde mærket det sådan her. “Jeg mener, hver ting til sin tid, ikke?” Og så var det der igen, dette lillebitte smil, som man kun akkurat fik øje på, fordi hans mund ellers lå som en streng streg hen over ansigtet. “Jo, okay. Jamen … så farvel.”
Sukker.indd 35
29/04/15 14.04
Sukker.indd 36
29/04/15 14.04
90 mm
146 mm
24,5 mm
CMYK
146 mm
90 mm
N i n a e r e n s e lvsi k k er pig e på 19 år, der ved lige præcis, hvordan man scorer en fyr. Hun går i 3. g og lever et helt almindeligt liv med veninder, fester, forældre og kæreste.
gitte løkkegaard
Samt en del engangsaffærer. Alt det ændrer sig, da hun forelsker sig
220 mm
i sin nye chef Thomas. Og han i hende.
G i t te L økke g aar d
Nina føler sig elsket og begæret, men det,
(f. 1963) er forfatter og journalist
der i begyndelsen er boblende let, bliver efter-
og var i en årrække tilknyttet
hånden til et foruroligende kærlighedsforhold,
Danmarks Radio, hvor hun blandt
der kiler sig ind mellem Nina og hendes
andet lavede programmerne
gamle tilværelse. For Thomas har en fortid,
P4 i P1, Strax og Løkkegaards.
der gør, at han ikke er let at være tæt på.
Hun har skrevet flere børneog ungdomsbøger, blandt andet Matilde Jensens første gang
handler om sex, jalousi og kærlighed.
(2007), MGP-missionen (2009) og fire bøger i serien KNUSklubben. Hun er også forfatter til biografien Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt (2009).
ISBN 978-87-400-2080-9
Omslag: henriettemork.dk
Sukker_sats.indd 1
roman P o l i t i k en s Fo r l ag
29/04/15 11.59