ULRIK LANGEN
156 mm
29 mm
ar hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af
ene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk
ANDRE UDGIVELSER AF
enestående oldtidslevn blot for at berige sig?
156 mm
ULRIK LANGEN
Heidenreich og var søn af en fordrukken degn i Jyl-
ldrenes skilsmisse rakkede mor og børn rundt og hut-
★★★★★
♥♥♥♥♥♥
særlige evner. portræt Der blev sørget for, at han kom i skole af Christian VII.”
★★★★★★
”Et velfortalt, grundigt og ikke mindst overraskende
– Berlingske
♥♥♥♥♥
– Jyllands-Posten
★★★★★ ★★★★★ ndte Niels at trykke falske pengesedler, hvilket førte
★★★★★★ – Berlingske
– Fyens Stiftstidende
ængsel. Her lærte han alt det, der skulle bane vej for jyllandspostensforlag.dk g.dk
”Det er gjort med der aldrig vil usædvanlig dygtighed og engagement. Sproget er let, levende og endda morsomt. Der er en formi”Imponerende biografi om g.dk jyllandspostensforlag.dk fortælleglæde i disse Tyven er en medrivende beretning omdabel gæld, guld, panden aparte Christian 7. ” historier [...] Bogen er en – Information fornøjelse burde læses ler, falskmøntnere, opfindelser, ære, oprør ogogmeget af alle med interesse for ”Den afmægtige er en 1700-tallets mest historie.” ed billedet af danmarkshistoriens jyllandspostensforlag.dk g.dktil at tegne stor læseoplevelse og en – Weekendavisen pragtpræstation.” et er en skildring af en enestående forbryderskæbne i – Kristeligt Dagblad 28 mm
Den afmægtige
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET tager afsæt i en række episoder PETER fra 1700-tallets København, der viser, hvordan byen udgjorde et særUlrik langen, ph.d. og profesHENNINgSEN præget mikrokosmos præget af konflikter og sammenstød. Hvorfor sor i historie ved københavns Universitet. blev en lille hund brutalt myrdet for fødderne af den portugisiske ULRIK Forfatter til Revolutionens skygger. Franske gesandt i Danmark? Hvorfor blev en italiensk illusionist gennemtævet LANgEN på et billardværtshus? Og hvad var årsagen til, at vægtere, livgarden – en biografi om Christian 7. emigranter og andre folk i København 1789og gadens pøbel udkæmpede drabelige slag i byens gader? 1914 (2005), der vandt prisen som Årets
historiske bog, Den afmægtige – en biografi Gennem en række dramatiske fortællinger tegner bogen et fortættet tidsbillede af, hvordan livet udspillede sig for almindelige borgere om i Christian 7. (2008) og sammen med 1700-tallets København. Peter Henningsen Hundemordet i Vimmel-
„Peter Henningsen og Ulrik Langen har fundet nøglen til en ny historiefortælling. I deres formidable bog om 1700-tallets København har de givet byen højlydt mæle og en uhørt stank af levet liv.“
RLAG
g.dk
g.dk
g.dk
10 20 g bO KE IS
H istorien
o m e t d y b t fa l d i
90 mm
”gaden er helt fyldt af mennesker, og nede i vinkælderen mærker man nervøsiteten. når så mange mennesker er samlet i gaderne, plejer det at føre til pøbeloptøjer. og mange af de folk, der går rundt oppe på gaden, ligner pøbel. Men Brabrand er ikke bange. På et tidspunkt går han barhovedet op fra vinkælderen. at han ikke har sin hat på, er en detalje, som mange lægger mærke til. Bonfils beder Brabrand komme ned igen, ”så han ikke skal blive mishandlet af pøblen”. ”Jeg er ikke bange”, svarer Brabrand. ”De er mine medborgere, og med mig skal de få den frihed, der tilkommer dem”. Da Brabrand træder op på gaden, er der da
”
heller ingen, der gør ham noget.
e n e væ l d e n s K ø b e n H av n
TO
R
Ulrik
la n g e n
IS H S ET
p olitikensforlag.dk
g.dk
ISBN 978-87-400-0088-7
R
Ulrik Langen
BerLIngSKe TIDenDe
POLITIKENS FORLAG
Å
ISBN: 978-87-7692-224-5
ISBN 978-87-400-0742-8
FaBricius Møller / PoliTikeN som ijesUlrik Langens blændende velfortalte biografi Den afmægtige.” Jens andersen, Berlingske tidende „Sproget er let, levende og endda morsomt. Der er en formidabel fortælleglæde i disse historier.“ BeNT BlüdNikow / weekeNdaviseN
– OG anDRe FORtællInGeR FRa 1700-tallets KøBenHaVn
„det er ikke gjort bedre siden Palle lauring og erik kjersgaard“
„Langen og Henningsen har taget det på sig at fungere som fremmedførere i denne eksotiske verden (…) detdramatiske er vanskeligtog ”aldrig har vi været så tæt på disse at opdrive mere kyndige og indsigtsfulde guider.“ spektakulære begivenheder i Danmarkshistorien
158 mm
234 mm
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET jyllandspostensforlag.dk
ULRIK LANgEN, ph.d. og professor i historie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. Revolutionens skygger. Franske emigranter og andre folk i København 1789-1914 (2005) og Den afmægtige – en biografi om Christian 7. (2008).
Niels Houkjær / BerliNgske TideNde
velse og en pragtpræstation.”
234 mm
PETER HENNINgSEN, dr.phil. og overinspektør ved Frilandsmuseet skaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets og Industrimuseet Brede Værk. Forfatter til bl.a. I sansernes vold. København (2010), der blev kåret som Årets Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark 1-2 (2006). historiske bog samme år.
Det sorteste hjerte
7.”
28 mm
PeTer HeNNiNgseN og ulrik laNgeN
U l r i k la ng e n
ning.”
st overraskende portræt af Christian Vii.”
Foto: les kaner
g.dk
1700-tallet var en lang fredsperiode med blomstrende handel, hvor nye tanker om frihed og fornuft vandt frem og ændrede verden. Men for langt størstedelen af befolkningen ændrede dette ikke nævneværdigt på deres tilværelse. Deres liv var præget af kampen for overlevelse, af fattigdom og elendighed.
233 mm
orie og lektor ved Syddansk Uniuropæisk kulturhistorie i forskelrioden 1650-1850. Seneste større skygger. franske emigranter og -1814”, der blev valgt til Årets
158 mm
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET
vet fremstillet som en pudsig bien hvor meget kender vi egentdenne bog kommer vi for første de og slagfærdige konge, hvis liv ner og store forventninger til en-
Ulrik Langen
ldt 17 år, da han besteg tronen i præget af misbrug og overgreb. ældig konge over et sammensat var dog at holde hovedet koldt mpe, intriger og had. en række ndrede i løbet af få år den unge onning Caroline mathilde og livf dem.
Den afmægtige
kere.
DEN UTROLIGE HISTORIE OM MANDEN,
DER STJAL GULDHORNENE
”Det er fascinerende, at det kan lade sig gøre at komme så tæt på forholdene for godt to hundrede år siden.” – Weekendavisen
158 mm
90 mm
DEN UTROLIGE HISTORIE OM MANDEN, DER STJAL GULDHORNENE
”Historikeren Ulrik Langen forstår at fortælle en god historie.” – Fyens Stiftstidende
øbenhavn, skrevet afjyllandspostensforlag.dk en af Danmarks mest anerkendte g.dk 47 mm
Foto: Les Kaner
★★★★★★
”… et stykke førsteklasses historieskrivning.” blive glemt. – Politiken
58 mm
T Y VEN
– Politiken
Jyllands-Posten – Politiken ulighed for at –studere. For at redde familien fra økono– Berlingske
Ulrik Langen
T YVEN
★★★★★★ m, så godt de kunne. Men det var tydeligt for enhver,
P o l i t i k e n s
F o r l a g
jyllandspostensforlag.dk ISBN 978-87-400-1545-4 07/04/09 15.09
9 788740 015454 W W Wjyllandspostensforlag.dk .POLITIKENSFORLAG.DK
POLITIKENS FORLAG
POLITIKENS FORLAG
jyllandspostensforlag.dk
POLITIKENS FORLAG
U L R I K
L A N G E N
TYVEN Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene
P O L I T I K E N S
F O R L A G
2
FORORD Der er ingen tvivl om, at guldhornene er dansk kulturarv i verdensklasse. Problemet er bare, at de ikke længere findes, fordi de blev stjålet og omsmeltet i 1802. Fraværet af hornene er stadig i dag deres vigtigste særkende, og netop derfor er historien om tyven Niels Heidenreich, om hans liv og om selve tyveriet en del af den kulturarv, som de for evigt tabte horn udgør. Vi kommer ind i historien, da tyven stjæler guldhornene. Indtil nu har han levet et omflakkende og begivenhedsrigt liv. Måske forestiller han sig et nyt liv med guld og rigdom? Men sådan kommer det ikke til at gå.
3
TYVERI
Den 4. maj 1802 ved syvtiden om aftenen. Tusmørket er lang somt ved at sænke sig over ruinerne af det udbrændte slot. Den lange bygning, der huser biblioteket og Kunstkammeret, ligger hen i skygge. Langs bygningen – fra den sydlige løn gangsport til tøjhusporten – patruljerer to underkonstabler af det ridende artilleri. Vagterne afløses ved 20tiden. Også en grenader fra Danske Livregiment holder vagt ved kancelliløn gangen, hvorfra man i dagslys kan se ned langs hele kunst kammerbygningen til tøjhusporten. Vægtere patruljerer i om rådet, én går på strækningen mellem Tøjhuset og Det Gamle Bryghus, en anden går frem og tilbage mellem Slotspladsen og Børsen. Ingen lægger mærke til en skikkelse, der omkring klokken halv ni går ind gennem den sydlige løngangsport, hvor Det Kongelige Bibliotek har sin indgang. Ved hjælp af en medbragt nøgle åbner han først gitterdøren, siden fortundøren ind til forhallen. Han går de få skridt gennem forhallen og når frem til trappedøren, som han låser op med den samme nøgle. Ad 91 trin følger han den høje vindeltrappe op til anden sal. Med sin egen hoveddørsnøgle åbner han jerndøren og derefter trædøren ind til bibliotekets læsesal. Han går gennem læse salen mod døren ind til Kunstkammerets perspektivværelse. Hoveddørsnøglen bliver igen brugt til at åbne døren. Fra per spektivværelset ind til malerigalleriet passerer han en ulåst
150
TYVEN
4
dør, men under åbningen af den næste dør ind til heltegalleri et brækker et stykke af nøglekammen af og bliver siddende i låsen. Men døren er nu åben, og han kan fortsætte ind ad den ulåste dør til antikvitetskammeret. Fra det svage lys gennem vinduet kan han skimte guldhor nene, der lyser op i et skab. Han styrer hen mod skabet og slår ruden itu og griber hornene. I samme skab findes en guldkæ de med diamantlås, en stor sølvring med en rød sten og et guldarmbånd, som han skyndsomt tager med. Han forlader Kunstkammeret ad den samme vej, som han er kommet ind. Han lader nøglen sidde i låsen på indersiden af gitterdøren. Da tyven sniger sig væk fra Kunstkammeret, er der gået en halv time, siden han brød ind. I løbet af aftenen og natten går soldater vagt i området uden at ænse de åbne døre ved tøjhusporten ind til biblioteks trappen på grund af mørket. Tidligt næste morgen går en fan gevogter med et hold straffefanger på vej mod tvangsarbejde forbi porten ved biblioteket. Fangevogteren undrer sig over, at døren til portrummet er åben, men fortsætter videre. Lidt senere ankommer en gammel kone ved navn Ane Marie Niel sen. Hun sidder hver dag i porten og sælger brød. Også hun undrer sig over, at døren ind til biblioteket står åben. Men det er sikkert bare en af de ansatte, der er ankommet tidligt for at tænde op i kakkelovnene. Hun sætter sig til rette inden for gitterdøren med sine brød og venter på kunder. Jens Jørgensen, der er bud ved biblioteket, er den første af stedets ansatte, der møder på arbejde klokken ni om morgen en den 5. maj. Han bliver, som han senere siger, ”bestyrtet” ved at se dørene ind til forhallen og trappen stå åbne og spør ger brødkonen, hvem der har åbnet dørene. Hun fortæller, at de stod åbne, da hun ankom. Biblioteksbuddet løber ind i for hallen og op ad trappen. Alle døre står åbne, men han ser, at
151
TYVERI
5
døren til biblioteket på første sal er lukket og fortsætter op ad trappen til anden sal, hvor han også finder dørene åbne. Han går gennem læsesalen, ind i det lille rum mellem læsesalen og malerigalleriet, ind i galleriet og ser, at også døren ind til det såkaldte heltegalleri står åben. Da han vil gå videre, falder dø ren uforvarende i for han. Buddet bliver nervøs og aner, at der kan være tale om et indbrud. Han lukker så mange døre som muligt bag sig på sin vej ned i biblioteket, hvor han sætter sig til at vente på biblio tekaren professor Rasmus Nyerup, der ankommer klokken ti Buddet fortæller straks Nyerup, at han har fundet alle dørene åbne, hvorefter han af Nyerup sendes hen til kunstforvalter Spengler for at alarmere ham. Efter at have modtaget beske den sender Spengler sin højre hånd, fuldmægtig Gall, Niels’ ven, til Kunstkammeret. Sammen går Jørgensen og Gall op for at se nærmere på sa gerne. Gall opdager, at guldhornene er væk. Samlingens yp perste oldtidslevn af skinnende guld ligger ikke længere på deres plads. De horn, som han utallige gange har taget frem af skabet og vist de besøgende, er forsvundet. I al hast giver han Spengler besked om tyveriet.184
Med rystende hånd Det er et ubegribeligt skrækscenarie for den 82årige kunst forvalter. Stærkt oprevet og med rystende hånd skriver han på tysk en meddelelse om tyveriet til sin øverste chef, over hofmarskal Adam Wilhelm Hauch, og til politimester Hans Haagen. Da Hauch får beskeden, underretter også han politi mesteren. Overhofmarskal Hauch holder på formerne og den stive sprogtone, da han afslutter sin kortfattede besked om tyveriet med en opfordring til politimesteren: ”Så giver jeg
152
TYVEN
6
mig den ære, Deres Velbyrdighed, om dette dristige tyveri hermed at underrette, med tjenstligst begæring: at der, ved Deres Velbyrdigheds behagelige forsorg, måtte fra politiets side foranstaltes det videre fornødne til disse gerningsmænds mulige opdagelse og alvorlige afstraffelse”.185 Hans velbyrdighed politimesterens behagelige forsorg og foranstaltning af det videre fornødne skal vise sig at lade me get efter. Først dagen efter sender han politifuldmægtig Otto Himmelstrup Hvidberg hen til Kunstkammeret for at begynde en politiundersøgelse. I mellemtiden undersøger biblioteks personalet selv forholdene. Professor Nyerup og et bud op dager, at der sidder en nøgle indvendigt i gitterdørens lås.186 Nøglen bliver bragt til politimesteren på bibliotekschefens or dre. Hvidberg og tre betjente ankommer den 6. maj om formid dagen, syner åstedet og gennemgår lokaliteterne sammen med Gall. Derefter begynder afhøringerne af bibliotekets an satte. Professor Moldenhawer, professor Nyerup og sekretær Eckard aflægger forklaring. Det går dagen med. Den følgende dag fortsætter afhøringerne. Først buddet Jens Jørgensen, der fandt alle dørene åbne ved sin ankomst om morgenen den 5. maj. Derefter bibliotekets studentermedhjælp E.C. Werlauff og kopisten Halling. Fra Kunstkammeret bliver Gall afhørt, mens den gamle Spengler lader sig afhøre i privaten i Silkegade. Undersøgelsesleder Hvidberg forsøger at danne sig et over blik over forløbet og de enkeltes forhold på biblioteket. Hvor når havde de ansatte forladt biblioteket dagen forinden? Hvil ke nøgler bliver anvendt i det daglige, og hvem ligger inde med dem? Hvem af deres familiemedlemmer har kendskab til nøglerne? Kunne nogen have sneget sig til at tage aftryk af nøglerne i et ubevogtet øjeblik? Buddet Jørgensen, der var den første på åstedet, forklarer, hvordan hans bukser, hvori nøg
154
TYVEN
7
len ligger, altid hænger ved hovedgærdet på hans seng, når han har klædt sig af om aftenen. Jørgensen forsikrer, at ”han med en frelst samvittighed ved, at nøglerne aldrig har været ude af hans værge følgelig heller ikke den nat”. Også sekretær Eckard redegør minutiøst for, hvordan han efter at have forladt biblioteket lagde nøglen i sin kjolelomme, hvor den lå, indtil han gik i seng. Inden han lagde sig, hæng te han som sædvanlig kjolen op i studerekammeret ved siden af soveværelset. Man skal igennem soveværelset for at kom me ind i studerekammeret med kjolen, så han ville have hørt det, hvis nogen prøvede at snige sig ind. I øvrigt ”sover han så let, at han kan høre alt, hvad der bevæger sig i nærheden af ham”, som han forklarer. Detaljeret fortæller han om sin morgen den 6. maj, inden han mødte på biblioteket og hørte den forfærdelige nyhed; hvordan han fik serveret sit ”tevand” om morgenen, hvornår han gik i gården og forrettede sin nød tørft. Han forsikrer, at han da havde nøglen på sig.187 Afhøring af Eckard afsluttes med nogle oplysninger, som forhørslederen bider mærke i. ”Han erklærer i øvrigt, at han ikke har nogen af sin familie hos sig, da han er separeret fra sin kone, og hans søn, som er 27 år gammel, bor ikke hos ham”. Sønnen er frikorporal og er for tiden arbejdsløs og lever af, hvad Eckard giver ham. Jævnligt kommer han op på biblio teket mellem ti og tolv om formiddagen og henter sine penge hos faderen. Sønnen kommer sjældent hjem til Eckard, fordi han ved, at Eckard ”ikke ønsker sådant”, som det lidt tanke vækkende noteres i forhørsrapporten.188 De følgende dage afhøres de soldater og vægtere, der hav de vagt den famøse aften og nat, brødkonen og en smed, der af og til laver arbejde for biblioteket. Han forsikrer, at den fundne falske nøgle ikke er lavet i hans værksted. Desuden forklarer han, at ”denne nøgle ikke synes at være tildannet af
155
TYVERI
8
nogen egentlig smed, da den omtrent på midten af piben mel lem kammen og øjet er loddet med messingslaglod og ikke med kobber, som smede bruger”.189 Tyvene har skaffet sig adgang med nøgler, hvilket retter lyset mod stedkendte personer. Forhørsleder Hvidberg fatter i første omgang mistanke til sekretær Eckards søn, der jo er arbejdsløs og kommer på biblioteket for at få penge. Der fal der også mistanke på Hans Nielsen, der er ”underste bud” ved biblioteket og bor i Skidenstræde nr. 169. Nielsen havde været med til at opdage nøglen, der sad indvendigt i gitterdørens lås. Men ingen undersøgelser fører nogen vegne. Derimod vendes blikket for en kort stund væk fra biblioteket.
En smed Dagen efter tyveriet opsøger en Isak Aagesen politiet og beret ter, at han den 4. maj har solgt to nøgler til en mand, som han bagefter fandt ud af, er en tidligere tyveridømt smed. Aage sen bor i samme hus i Rosenborggade som den dømte smeds kone, som smeden ikke bor sammen med. Hvidberg efterlyser straks manden, og politiet indleder en intensiv eftersøgning. Klokken halv elleve om aftenen bliver han pågrebet i Skinder gade ved sin bopæl. Han føres direkte til politimesterens bolig til afhøring. Jens Nielsen Lange er en 45årig smed, født i København, der fem måneder tidligere er blevet løsladt fra Forbedringshu set, hvor han har siddet i to år for tyveri. Inden fængslingen havde han været smedemester, men han var blevet smidt ud af lauget, fordi han havde lavet falske nøgler. Efter sin løsla delse har han arbejdet med småreparationer og istandsættel se af låse, beslag, opsættelse af klokkestrenge og den slags. Han har ikke selv ambolt eller blæsebælg, men en af hans tid
156
TYVEN
9
ligere svende, Johan Klincke, har givet ham lov til at bruge sit værksted, når han havde brug for at sidde og arbejde med sine egne ting. Lange har boet mange forskellige steder siden sin løsladelse. En mand uden fast bopæl er altid suspekt. Låse, nøgler, smederier – det passer godt til indbruddet på Kunstkammeret. Hvad der også skærper politiets mistanke er, at hans far tidligere har lavet smedearbejde på Slotsholmen. Det kan tænkes, at Lange gennem faderen er mere end almin delig stedkendt i området omkring Kunstkammeret. Mens Lange afhøres hos politimesteren, ransager et par be tjente hans værelse i Skindergade. Her finder de forskellige nøgler. Anmelderen Aagesen hentes for at bese de beslaglagte nøgler og erklærer, at en af dem er identisk med den ene af dem, han solgte forleden. Det viser sig at være en hængelås nøgle. Desuden er der en hoveddørsnøgle og en nøgle til det værelse, hvor Lange logerer. Hvidberg og politimesteren beder Lange redegøre for sin færden dagen forinden. Ved syvtiden om morgenen gik han hen til sin kone, der logerer i Rosenborggade med deres to døtre på 16 og 18 år. Klokken ti forlod han dem og gik videre til en snedkermester for at aftale nærmere om nogle beslag til en ligkiste, der skulle laves. Mester var der ikke, men Lange af leverede sin adresse til svenden og gik tilbage til konen. Han gik ud igen, lidt på må og få, men kan ikke rigtig huske, hvor han præcis var. Han spiste et sted, men husker ikke stedet, da han ikke har et ”fast tilholdssted”, som han forklarer. Om ef termiddagen gik han tilbage til snedkermesteren, der nu var hjemme. De aftalte nærmere om beslagene, han skulle lave til kisten. Derefter tilbage til konen, som han var hos, indtil han vendte hjem til sit logi i Skindergade. Her fandt han hoveddø ren aflåst og måtte derfor råbe sin vært op for at komme ind. Værten gav ham derefter en nøgle, forklarer han.
157
TYVERI
10
Efter afhøringen transporteres Lange til arresten på Char lottenborg. Næste morgen opsøger politiet smedens kone, Magdalena Vibeke, der fortæller, at hendes mand siden sin løsladelse af og til kommer til hende. Særligt i tirsdags var han hos hende en stor del af dagen. Hvornår han forlod hen de om aftenen, kan hun ikke huske. Det er vigtig at få klar lagt smedens færden i aften og nattetimerne, hvor tyveriet på Kunstkammeret må have fundet sted. Konen forklarer, at hun og døtrene ikke har fået økonomisk hjælp af manden bortset fra lidt småpenge af og til. Men han har gjort meget for at få ærligt arbejde siden sin løsladelse, og hun er sikker på, at han intet ulovligt har foretaget sig. Hendes værelser undersøges, men politiet finder ”aldeles in tet mistænkeligt”. Langes værelse i Skindergade undersøges igen, men heller ikke der ”findes det mindste, som på nogen måde kunne opvække mistanke”, som det hedder i politirap porten. Lange og hans vært er med ved undersøgelsen. Hans vært, skræddermester Ager, fortæller, at han anser Lange for ”et skikkeligt menneske” og havde ikke betænkeligheder ved at give ham sin hoveddørsnøgle. Nøgler er tillid.190 Betjentene vender tilbage til Charlottenborg med Lange, der igen sættes i arresten. Langes døtre afhøres og forklarer overensstemmende med moderen, at Lange er meget virksom og ikke længere er kriminel. Herefter afhøres Langes tidligere svend, Johan Klincke, hvis værksted Lange af og til låner. Poli tiet viser ham nøglen, som er fundet i gitterdøren ved Kunst kammeret, og spørger, om han har set Lange sidde og arbejde med en nøgle af den slags. Hvidberg nævner ikke guldhorns tyveriet, men siger blot, at nøglen har været brugt ved ”vig tigt tyveri” for et par dage siden. Klincke har aldrig set Lange arbejde med en sådan nøgle. Hen ad aften løslades Lange. Der er intet at komme efter. Lange har et alibi.191
158
TYVEN
11
Den nøjagtigste opsigt Det er på intet tidspunkt blevet offentligt bekendtgjort, at guldhornene er stjålet fra Kunstkammeret. Alligevel begyn der rygterne at løbe i byen kort efter, at forbrydelsen er blevet opdaget. Arrestationen af Lange giver grobund for spekulatio ner, som følgende lille episode viser. Et par dage efter tyveriet sidder jurastuderende Frederik Munck på en bænk i Kongens Have. En ung mand kommer og sætter sig ved siden af ham. De to kender ikke hinanden, men falder i snak. Da to politi betjente passerer bænken, drejer samtalen ind på tyveriet på Kunstkammeret. Den nyligt tilkomne siger, at politiet sikkert er ude og lede efter tyven, mens Munck svarer, at han nok ikke er at finde i Kongens Have. Måske ikke, men han var der i går, siger den anden. ”Fanden heller”, udbryder Munck. Men den ukendte person mener at have ret. Kort efter forlader de begge haven. Efter denne samtale opsøger Munck politiet. Han beskri ver den ukendte som ”middelmådig af højde, af alder mellem 20 og 30 år, havde en skæv tand i den højre side af munden, samt var klædt i en lysegrå fin klædesfrakke, lange askegrå, bredstribede, strikkede pantalons og korte støvler, sammen bundet pudret hår, talte temmelig godt for sig og så temmelig godt ud”. Hvidberg går straks i gang med at opstøve den om talte, der viser sig at hedde Peter Christian Florup og være an sat som fuldmægtig hos en kendt advokat. Florup bekræfter Muncks forklaring om samtalen i Kongens Have og understre ger, at han dagen forinden havde set smeden Lange i haven, samtidig med at rygterne om, at smeden var i politiets søgelys, florerede. Florup får lov at gå efter at have aflagt forklaring.192 Andre rygter løber i byen. Det siges, at nogle mistænkelige svenskere er blevet tilbageholdt i Helsingør. Rygtet når poli timester Haagen, der straks skriver til byfogeden i Helsingør
159
TYVERI
12
for at høre nærmere om, hvem personerne er, fordi han me ner, at de pågrebne muligvis kan have noget med ”tyveriet af de to bekendte guldhorn” at gøre.193 Faktisk er rygtet så hård nakket, at Fyens Stiftstidende kan bringe en meddelelse om, at der i København løber et rygte om, at guldhornstyvene er pågrebet i Helsingør under et forsøg på at komme til Sverige med falske pas, hvilket skyldes, at enhver ”som forlader Sjæl land for nærværende tid underkastes en nøjagtig visitation i anledning af det bekendte tyveri af guldhornene”.194 Byfogeden i Helsingør skriver to dage senere (15. maj) til politimesteren, at han har anholdt nogle svenskere i besiddel se af 1000 rigsdaler. ”Om ellers disse personer muligt kunne have del i tyveriet af guldhornene, lader jeg ikke deraf udlede. Men det er over al tvivl, at de er virkelige spitsbuber [slyngler, UL]”.195 Fangerne bliver senere udleveret til Haagen. De viser sig at være falskmøntnere. Men guldhornstyveriet har de ikke noget at gøre med. Samme dag skriver Haagen til borgmesteren i Kalundborg for at oplyse ham om tyveriet af ”de bekendte ældgamle guld horn”. Haagen beder om, at der holdes ”den nøjagtigste opsigt med rejsende”, og at han bliver underrettet om alt, der kan tænkes at have med sagen at gøre.196 Måske er Haagen nået til en erkendelse af, at tyvene ikke vil blive afsløret af sig selv. Han må bede offentligheden om hjælp. Med en annonce i Berlingske Tidende den 17. maj 1802 fortælles om tyveriet og samtidig udloves en dusør på 1000 rigsdaler for oplysninger, der kan føre til pågribelse af ger ningsmændene. Anmeldere kan give oplysninger anonymt. Nogle dage senere henvender en mand sig til kronprinsen og fortæller, at han har oplysninger om tyvene. Han tilbyder selv at bringe dem til arrest, hvis blot han får en belønning udbetalt, og forlader kronprinsen for at sætte gang i sagerne.
160
TYVEN
13
Ingen tror ham over en dørtærskel, og man sender nogle folk ud for at skygge ham. Da han opdager, at han bliver forfulgt, forsøger han at skjule sig i en skorsten, men bliver pågrebet. Det viser sig, at han er en bortløben straffefange. I et optimi stisk forsøg på at få fingre i dusøren har han stukket kron prinsen en løgn.197 Afhøringerne af bibliotekets og Kunstkammerets persona le fortsætter, og i den følgende tid bliver i alt 26 personer af hørt, uden at det giver noget. Samtidig indskærper politimes teren over for byens guldsmede og guldhandlere, at de skal holde et vågent øje med mistænkeligt salg og cirkulation af guld. Som en sidste foranstaltning giver politimesteren sine betalte spioner ordre om at opspore efterretninger ude blandt københavnerne. Men de spor, som spionerne leverer, ender alle blindt.198 Fordi politiet endnu ikke har haft held med at komme på sporet af tyvene, begynder en vis murren i offentligheden at vinde frem. En avis skriver, at ”håbet om at opdage guldhorns tyvene begynder næsten at tage af, da det endnu ikke synes, at man er kommet på spor efter dem”.199 Den slags skriverier gør sikkert kun politimesterens humør dårligere.
I køkkenet Få dage efter tyveriet smadrer Niels de fem taffelsten, der sid der på den stjålne guldkæde. Han mener ikke, at de er synder lig meget værd, og desuden er det for besværligt at tage dem ud af indfatningen. Også stenen i den stjålne sølvring fjernes på den måde. Derefter omsmelter han først sølvringen og der efter guldkæden og guldarmbåndet oppe i sit køkkenværk sted over lejligheden i Studiestræde. Det omsmeltede sølv ve jer 12 lod. Guldet vejer lidt mere.200
161
TYVERI
14
14 dage senere går han i gang med guldhornene. Han slår og skærer hornene itu og gemmer delene i et klæde. Styk ke for stykke begynder han nu omsmeltningen. Første gang han smelter et stykke af de gamle horn i en smeltedigel, må han have rystet en smule på hånden. Gad vide, hvad der farer igennem hovedet på ham, da han ser hornstykket blive blødt og lidt efter lidt tabe sine kendetegn. Da de indpunslede møn stre og påloddede figurer langsomt mister deres form for til sidst at blive ukendelige og indgå i en blød guldmasse, har han taget et uafvendeligt skridt. Mere end 1300 år gamle slan ger, nøgne mænd med sværd og fabeldyr forsvinder for evigt. Tyveriet er på alles læber, og der er udlovet en gedigen du sør til den, der finder gerningsmanden. Niels kan ikke undgå at mærke den opmærksomhed, tyveriet har fået, og han kan næppe være uden frygt for at blive afsløret. Der kan ikke her ske tvivl om, at han fuldt ud er klar over hornenes værdi – også ud over guldværdien. Efter sine jævnlige besøg på Kunst kammeret med vennen Gall som omviser har Niels kunnet danne sig et indtryk af hornenes betydning ud fra den måde, de indgår i den ellers uoverskuelige samling. For det første er alt, hvad der er på kongens kunstkammer, per definition vær difuldt. For det andet er hornenes alder i sig selv noget, der gør dem til noget særligt. For det tredje er deres særprægede udsmykninger så tilpas fremmedartede, at selv et utrænet øje må kunne se deres enestående egenart. For det fjerde bliver hornene fremhævet af omvisere og forfattere som samlingens ypperste genstande. Hvordan har det føltes at udføre gerningen? At smadre vin duet i udstillingsskabet og gribe hornene? Hvordan har det føltes at transportere de syv kilo tunge og op til 76 cm aflangt buede horn fra Kunstkammeret? Det siges, at Niels senere for talte, at det hele foregik som i en trance.201 Desuden har situa
162
TYVEN
15
tionen været præget af det halvmørke, som Kunstkammeret lå hen i. Kun den nedgående sols sidste stråler gennem vinduet gjorde det muligt at skimte hornene i skabet. Hvordan har det været at komme hjem og tage dem i åsyn, at mærke dem, at lade fingrene bevæge sig hen over reliefferne – i det hele taget at være nær hornene? Det er jo ikke samme situation, som når en besøgende i Kunstkammeret får lov til at løfte et horn og sætte det for munden for at blæse i det. Niels’ berøring af hor nene er tabu. De må brænde i hænderne på ham. Fra tyveriet til omsmeltningen er der et betydeligt skridt. I løbet af de 14 dage, der går, fra han med sine nøgler uhindret låser sig ind i kongens kunstkammer, til han i sit køkken i Studiestræde påbegynder omsmeltningen, findes utallige øje blikke, hvor han kan nå at fortryde. Når han griber et værktøj, klargør en digel og tænder op i gryden, kan han hele tiden ændre beslutningen, opgive ævred og smide, hvad han har i hænderne. Det gør han ikke. Til gengæld kan han ikke omgøre selve tyveriet. Han kan ikke melde sig selv uden at ryge direk te tilbage i tugthuset resten af livet. Ikke alt er entydigt. På den ene side er der den skruppel løse tyv, der stjæler og omsmelter de nationale klenodier. På den anden side er der alligevel tegn på samvittighed. Grunden til, at han lod en nøgle sidde indvendigt i gitterdøren, da han forlod Kunstkammeret efter tyveriet, var, at han ville give en håndsrækning til de uskyldige, der mest oplagt ville komme i politiets søgelys. Det var primært Gall, han havde tænkt på. Han ville fjerne enhver mistanke mod den ven, der adskillige gange havde ladet ham komme ind i Kunstkammeret og se på herlighederne.202 Det sammensatte indtryk er et gennemgående træk ved Niels’ handlinger og ræsonnementer. Han gør alt for Anne Birgitte og familien, mens han samtidig laver meget alvorli
163
TYVERI
16
ge falsknerier. Han forsøger at lokke en skomagerdreng til at købe lys med en falsk pengeseddel, han misbruger sætteko ner og deres navne til at pantsætte til tab for pantelånerne, mens han i fængslet er en vellidt mønsterfange, der arbejder indgående og indfølende med de unge indsatte – udtalelser ne fra fængselspræsten er ikke bare klichéer. Han misbruger Galls tillid på det groveste, men forsøger samtidig at fjerne al mistanke fra ham ved at lade nøglen sidde i døren. Han fø rer toldbetjent Madsen, der i en vis forstand har ansvaret for ham, bag lyset, samtidig med at han knytter den voksende fa milie tættere til sig i Studiestræde.
17
Foto: Les Kaner
Ulrik Langen (ph.d. og professor i historie ved Københavns Universitet) er en af vores mest anerkendte og læste historikere. Forfatter til Revolutionens skygger. Franske emigranter og andre folk i København 1789-1814 (2005), der vandt prisen som Årets historiske bog, Den afmægtige – en biografi om Christian 7. (2008) og sammen med Peter Henningsen Hundemordet i Vimmelskaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets København (2010), der blev kåret som Årets historiske bog samme år. Og senest i 2012 Det sorteste hjerte. Historien om et dybt fald i enevældens København. Ulrik Langen er også kendt som tidligere vært i DR’s Historiequizzen.
19
ULRIK LANGEN
156 mm
29 mm
ar hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af
ene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk
ANDRE UDGIVELSER AF
enestående oldtidslevn blot for at berige sig?
156 mm
ULRIK LANGEN
Heidenreich og var søn af en fordrukken degn i Jyl-
ldrenes skilsmisse rakkede mor og børn rundt og hut-
★★★★★
♥♥♥♥♥♥
særlige evner. portræt Der blev sørget for, at han kom i skole af Christian VII.”
★★★★★★
”Et velfortalt, grundigt og ikke mindst overraskende
– Berlingske
♥♥♥♥♥
– Jyllands-Posten
★★★★★ ★★★★★ ndte Niels at trykke falske pengesedler, hvilket førte
★★★★★★ – Berlingske
– Fyens Stiftstidende
ængsel. Her lærte han alt det, der skulle bane vej for jyllandspostensforlag.dk g.dk
”Det er gjort med der aldrig vil usædvanlig dygtighed og engagement. Sproget er let, levende og endda morsomt. Der er en formi”Imponerende biografi om g.dk jyllandspostensforlag.dk fortælleglæde i disse Tyven er en medrivende beretning omdabel gæld, guld, panden aparte Christian 7. ” historier [...] Bogen er en – Information fornøjelse burde læses ler, falskmøntnere, opfindelser, ære, oprør ogogmeget af alle med interesse for ”Den afmægtige er en 1700-tallets mest historie.” ed billedet af danmarkshistoriens jyllandspostensforlag.dk g.dktil at tegne stor læseoplevelse og en – Weekendavisen pragtpræstation.” et er en skildring af en enestående forbryderskæbne i – Kristeligt Dagblad 28 mm
Den afmægtige
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET tager afsæt i en række episoder PETER fra 1700-tallets København, der viser, hvordan byen udgjorde et særUlrik langen, ph.d. og profesHENNINgSEN præget mikrokosmos præget af konflikter og sammenstød. Hvorfor sor i historie ved københavns Universitet. blev en lille hund brutalt myrdet for fødderne af den portugisiske ULRIK Forfatter til Revolutionens skygger. Franske gesandt i Danmark? Hvorfor blev en italiensk illusionist gennemtævet LANgEN på et billardværtshus? Og hvad var årsagen til, at vægtere, livgarden – en biografi om Christian 7. emigranter og andre folk i København 1789og gadens pøbel udkæmpede drabelige slag i byens gader? 1914 (2005), der vandt prisen som Årets
historiske bog, Den afmægtige – en biografi Gennem en række dramatiske fortællinger tegner bogen et fortættet tidsbillede af, hvordan livet udspillede sig for almindelige borgere om i Christian 7. (2008) og sammen med 1700-tallets København. Peter Henningsen Hundemordet i Vimmel-
„Peter Henningsen og Ulrik Langen har fundet nøglen til en ny historiefortælling. I deres formidable bog om 1700-tallets København har de givet byen højlydt mæle og en uhørt stank af levet liv.“
RLAG
g.dk
g.dk
g.dk
10 20 g bO KE IS
H istorien
o m e t d y b t fa l d i
90 mm
”gaden er helt fyldt af mennesker, og nede i vinkælderen mærker man nervøsiteten. når så mange mennesker er samlet i gaderne, plejer det at føre til pøbeloptøjer. og mange af de folk, der går rundt oppe på gaden, ligner pøbel. Men Brabrand er ikke bange. På et tidspunkt går han barhovedet op fra vinkælderen. at han ikke har sin hat på, er en detalje, som mange lægger mærke til. Bonfils beder Brabrand komme ned igen, ”så han ikke skal blive mishandlet af pøblen”. ”Jeg er ikke bange”, svarer Brabrand. ”De er mine medborgere, og med mig skal de få den frihed, der tilkommer dem”. Da Brabrand træder op på gaden, er der da
”
heller ingen, der gør ham noget.
e n e væ l d e n s K ø b e n H av n
TO
R
Ulrik
la n g e n
IS H S ET
p olitikensforlag.dk
g.dk
ISBN 978-87-400-0088-7
R
Ulrik Langen
BerLIngSKe TIDenDe
POLITIKENS FORLAG
Å
ISBN: 978-87-7692-224-5
ISBN 978-87-400-0742-8
FaBricius Møller / PoliTikeN som ijesUlrik Langens blændende velfortalte biografi Den afmægtige.” Jens andersen, Berlingske tidende „Sproget er let, levende og endda morsomt. Der er en formidabel fortælleglæde i disse historier.“ BeNT BlüdNikow / weekeNdaviseN
– OG anDRe FORtællInGeR FRa 1700-tallets KøBenHaVn
„det er ikke gjort bedre siden Palle lauring og erik kjersgaard“
„Langen og Henningsen har taget det på sig at fungere som fremmedførere i denne eksotiske verden (…) detdramatiske er vanskeligtog ”aldrig har vi været så tæt på disse at opdrive mere kyndige og indsigtsfulde guider.“ spektakulære begivenheder i Danmarkshistorien
158 mm
234 mm
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET jyllandspostensforlag.dk
ULRIK LANgEN, ph.d. og professor i historie ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. Revolutionens skygger. Franske emigranter og andre folk i København 1789-1914 (2005) og Den afmægtige – en biografi om Christian 7. (2008).
Niels Houkjær / BerliNgske TideNde
velse og en pragtpræstation.”
234 mm
PETER HENNINgSEN, dr.phil. og overinspektør ved Frilandsmuseet skaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets og Industrimuseet Brede Værk. Forfatter til bl.a. I sansernes vold. København (2010), der blev kåret som Årets Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark 1-2 (2006). historiske bog samme år.
Det sorteste hjerte
7.”
28 mm
PeTer HeNNiNgseN og ulrik laNgeN
U l r i k la ng e n
ning.”
st overraskende portræt af Christian Vii.”
Foto: les kaner
g.dk
1700-tallet var en lang fredsperiode med blomstrende handel, hvor nye tanker om frihed og fornuft vandt frem og ændrede verden. Men for langt størstedelen af befolkningen ændrede dette ikke nævneværdigt på deres tilværelse. Deres liv var præget af kampen for overlevelse, af fattigdom og elendighed.
233 mm
orie og lektor ved Syddansk Uniuropæisk kulturhistorie i forskelrioden 1650-1850. Seneste større skygger. franske emigranter og -1814”, der blev valgt til Årets
158 mm
HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET
vet fremstillet som en pudsig bien hvor meget kender vi egentdenne bog kommer vi for første de og slagfærdige konge, hvis liv ner og store forventninger til en-
Ulrik Langen
ldt 17 år, da han besteg tronen i præget af misbrug og overgreb. ældig konge over et sammensat var dog at holde hovedet koldt mpe, intriger og had. en række ndrede i løbet af få år den unge onning Caroline mathilde og livf dem.
Den afmægtige
kere.
DEN UTROLIGE HISTORIE OM MANDEN,
DER STJAL GULDHORNENE
”Det er fascinerende, at det kan lade sig gøre at komme så tæt på forholdene for godt to hundrede år siden.” – Weekendavisen
158 mm
90 mm
DEN UTROLIGE HISTORIE OM MANDEN, DER STJAL GULDHORNENE
”Historikeren Ulrik Langen forstår at fortælle en god historie.” – Fyens Stiftstidende
øbenhavn, skrevet afjyllandspostensforlag.dk en af Danmarks mest anerkendte g.dk 47 mm
Foto: Les Kaner
★★★★★★
”… et stykke førsteklasses historieskrivning.” blive glemt. – Politiken
58 mm
T Y VEN
– Politiken
Jyllands-Posten – Politiken ulighed for at –studere. For at redde familien fra økono– Berlingske
Ulrik Langen
T YVEN
★★★★★★ m, så godt de kunne. Men det var tydeligt for enhver,
P o l i t i k e n s
F o r l a g
jyllandspostensforlag.dk ISBN 978-87-400-1545-4 07/04/09 15.09
9 788740 015454 W W Wjyllandspostensforlag.dk .POLITIKENSFORLAG.DK
POLITIKENS FORLAG
POLITIKENS FORLAG
jyllandspostensforlag.dk
POLITIKENS FORLAG