Blodkongens datter Undervisningsmateriale

r med marksgå ind dende

MERLIN P. MANN

Blodkongens datter

Blodkongens datter

m beg? Og der er

MERLIN P. MANN

der et holde t senmarksor han dt i en alerne dattenart er dhævn n skal Det er er sig

Oplæg til undervisningsforløb RANE OG DET MAGISKE MUSEUM – BLODKONGENS DATTER Af Merlin P. Mann, illustreret af Bodil Bang Heinemeier

RANE OG DET MAGISKE MUSEUM

ORLAG

Udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet

POLITIKENS FORLAG

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling?

Oplæg til undervisningsforløb: Rane og det magiske museum – Blodkongens datter af Merlin P. Mann (tekst) og Bodil Bang Heinemeier (illustrationer) Materialet er udviklet af Politikens Forlag © 2020 JP/Politikens Hus A/S 1. udgave 2020 Printes/kopieres der fra materialet, skal det indberettes til Copydan.

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Stine Trampe / Tramperiet

POLITIKENS FORLAG

”

Er du en af dem, der synes, det er kedeligt at gå på museum? Hvis du bare har gået og gloet på gamle ting bag glas, så forstår jeg dig godt. Men tænk lige på, at den dér gamle ting engang har ligget i hånden på et andet menneske. Der er ikke længere mellem dig og det menneske end genstanden bag glasset. Hver genstand har en historie, og nogle af de historier, fik jeg lyst til at skrive. Nationalmuseet i København bød mig indenfor, og jeg fik mulighed for at tale med mange dygtige, kloge og sjove eksperter. Det blev til Blodkongens datter, den første bog om 14-årige Rane, der roder sig ud i et magisk eventyr og rejser i tiden …

- Merlin P. Mann, forfatter

”

Kære lærer I det følgende finder du en række forslag til, hvordan der vil kunne arbejdes med Blodkongens datter i danskundervisningen, eventuelt i et tværfagligt forløb med Historie. Oplægget er tilrettelagt ud fra Fælles mål Dansk på 4.-5. klassetrin, som de beskrives her. Materialet tager først og fremmest udgangspunkt i kompetenceområderne Læsning og Fortolkning.

Forløbet er bygget op over den velkendte tredeling, Før du læser, Mens du læser og Efter du har læst. I første fase undersøger eleverne bogens omslag og formulerer på baggrund heraf deres forventninger til læsningen. Herefter følger mulige nedslag under læsningen: analyse af rammefortællingen som en hjem-ud-hjem-opbygning, genretræk fra den fantastiske fortælling samt sammenblandingen af fakta og fiktion i form af henvisninger til virkelige artefakter og historiske personer i den fiktive fortælling.

Bogen er udgivet i samarbejde med Nationalmuseet, som tilbyder et undervisningsforløb i middelalderen med udgangspunkt i romanen. Dette forløb vil kunne bruges som tredje fase, Efter du har læst. Alternativt vil romanen også være velegnet til klassisk højt- eller selvlæsning inden et besøg på museet i forbindelse med historieundervisningen. Arbejdet med romanen vil også fungere uden besøg på museet.

Lad eleverne mærke historiens vingesus med Blodkongens datter – vi lover, det ikke bliver kedeligt!

POLITIKENS FORLAG

Om bogen I kælderen under Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Staven viser sig at være magisk, og snart er hele museet i panik: Et uerstatteligt kors fra middelalderen forsvinder, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.

Blodkongens datter fortæller danmarkshistorien i øjenhøjde med den unge læser. Den fiktive historie om Rane fortælles med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind og se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os alle sammen.

Bogen er udgivet i samarbejde med Nationalmuseet, som både tilbyder sjov skattejagt rundt på museet og et decideret undervisningsforløb med udgangspunkt i romanen.

Om forfatteren Merlin P. Mann er bedst kendt for successerien Taynikma, der er solgt i mere end 500.000 eksemplarer i 13 forskellige lande og er blevet til både film, teater og spil. Merlin har skrevet for LEGO, Disney og Pixar og er desuden uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. I de unge år var Merlin en af pionererne bag rollespil i Danmark, og hans historier emmer af utæmmet, legesyg fantasi. Merlin har to gange vundet børnenes egen bogpris, Orlaprisen.

Forfatteren kan bookes til foredrag eller oplæsning på skoler og biblioteker.

Læs mere her: www.merlinpmann.dk Kontakt: merlin@fictionaut.dk

Foto © Kim Ahm

POLITIKENS FORLAG

Før du læser Fortæl kort eleverne, at I skal læse en fantasyroman, der hedder Blodkongens datter. Lad eleverne undersøge bogens fysiske udtryk. Det kan fx gøres to-og-to, mens de vigtigste pointer noteres: •

Se godt på bogen Blodkongens datter, og tal i makkerpar om:

Bogens forside: - Hvor er vi henne på forsidebilledet?

- Hvordan hænger bogens titel sammen med forsidens illustrationer?

- Hvordan kommer det realistiske og det fantastiske til udtryk på forsiden?

Bogens bagside:

- Læs det første afsnit på bagsiden. Hvad kommer I til at tænke på, når I læser

”Nationalmuseet”? Hvad kommer I til at tænke på, når I læser ”en dødsensfarlig rejse”?

- Læs nu det andet afsnit på bagsiden. Hvad kommer I til at tænke på, når I læser om

”historiens gang” og ”den sande fortælling”? Hvad kommer I til at tænke på, når I læser,

at noget er magisk?

- Hvilke forventninger får I til bogen, når I har læst alle tre afsnit på bagsiden?

-

-

Øverst på bagsiden ses en illustration. Hvem mon den forestiller, og hvad har den med fortællingen at gøre?

Beskriv, hvordan figuren ser ud, og hvad I forventer jer af karakteren i romanen: Ud fra kropsholdning og ansigtsudtryk skal I notere jer, hvordan I tror, pigen er som person.

• Drøft i klassen, med udgangspunkt i jeres noter, hvilke forventninger I har til romanen.

Efter klassens fælles drøftelse kan der vises præsentationsvideoer fra YouTube, hvor forfatteren selv præsenterer værket, for eksempel denne eller andre af Politikens Forlags uploads.

POLITIKENS FORLAG

Mens du læser De første tre kapitler kan du som lærer med fordel læse højt for klassen. Det sikrer, at alle elever har en fælles indgang til romanens univers og præmis. Når dette står klart for den enkelte elev, vil alle være bedre rustet til selv at kunne læse videre på egen hånd eller i grupper.

Under videre læsning kan der gøres ophold efter udvalgte kapitler, og forskellige elementer kan fremhæves og analyseres. Der vil være en masse at gribe fat i, men i det følgende er tre forslag valgt ud: Rammefortællingen (fx s. 15-55) Efter højtlæsningen af de tre første kapitler kan der med fordel arbejdes med bogens rammefortælling, der understøtter fortællestrukturen hjem-ud-hjem, som eleverne måske allerede kender.

• De tre første kapitler etablerer Nationalmuseet som fortællingens ”hjem” og det sted, eleverne vil forbinde med fantasyromanens primære verden, altså den virkelighed, som hovedpersonen Rane kommer fra.

- Nationalmuseet er foruden at være ”hjem” i fortællingen også et fysisk sted i elevernes virkelige verden. I research kan eleverne finde frem til en anden Rane, nemlig Nationalmuseets direktør, ligesom de vil kunne finde ud af, hvordan man reelt afleverer danefæ (jf. romanen s. 16-17)

• Efter endt læsning af de tre første kapitler vil det stadig være uklart, hvad fortællingens ”ude” indeholder, ligesom det er det, for historiens hovedperson.

-

-

To-og-to gennemgår eleverne s. 32-34 på jagt efter beskrivelser og betegnelser, der kan give et klarere billede af, hvor Rane befinder sig, og hvem eller hvad han taler med.

Efter opsamling på klassen kan I vende tilbage til elevernes noter om bogens forside og drøfte, hvilken rolle, I tror, den kutteklædte skikkelse spiller i resten af romanen.

• Lad nu eleverne læse kapitel 4-6, hvor det præsenteres, hvad fortællingens ”ude” er for et sted. Eleverne kender herefter historiens præmis, der med fordel kan listes op og drøftes på klassen:

- - - -

HJEM: Rane i nutidens København, Nationalmuseet (MELLEMLANDET: kutteklædt skikkelse der har kendskab til runestavens kræfter) UD: Rejse tilbage i tiden, nærmere bestemt år 1151, den danske middelalder HJEM: Hvordan skal Rane komme tilbage til sin egen tid igen?

Når historiens fysiske rejse er etableret, står det helt klart, at fortællingen ikke holder sig inden for den realistiske genre, men udvider denne i fortællingens ”ude”.

POLITIKENS FORLAG

Den fantastiske fortælling Under læsningen af hele romanen kan der arbejdes med den fantastiske fortælling og dens genretræk. I forlængelse af snakken om hjem-ud-hjem-konstruktionen kan eleverne stifte bekendtskab med de forskellige verdensplan, som fantasygenren ofte gør brug af.

Ph.d. i børnelitteratur Anna Karlskov Skyggebjerg definerer den fantastiske fortælling for børn sådan her: ”Den fantastiske fortælling for børn er børnelitteratur ud fra en definition om at være skrevet og/eller udgivet (af voksne) til børn. Den fantastiske fortælling indeholder et møde mellem realitet og magi, og dette møde kan være struktureret på forskellige måder. Der kan være tale om en verden, hvori genkendelige og overnaturlige elementer kolliderer, eller der kan være tale om en fremstilling af flere verdener, som hver for sig repræsenterer det virkelighedslignende og det virkelighedsoverskridende. Mødet mellem realitet og magi kan have konsekvenser for hovedpersonen og for holdningen til den indskrevne læser, men det er ikke altid tilfældet. Til gengæld er modsætningen mellem realitet og magi altid omdrejningspunkt for fortolkningen af værket. Den fantastiske fortælling tilbyder flere tolkningsmuligheder, idet de magiske indslag kan tages til troende eller tolkes billedligt.” (Karlskov Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur, 2005, s. 299. Markeringer henviser til Blodkongens datter.)

Ud fra klassens egen hjem-ud-hjem-model kan det konstateres, at der i Blodkongens datter gøres brug af det, den svenske børnebogsforsker Maria Nikolajeva kalder Den åbne konstruktion: I romanen eksisterer der nemlig både en ordinær (primær) og en magisk (sekundær) verden.

• Herunder listes en række andre genretræk, som romanen gør brug af. Præsenter eleverne for begreberne og lad dem undervejs i læsningen finde eksempler i historien:

- Rejsen: Den ydre rejse, der kan tolkes som en indre, psykologisk rejse, der fører til udvikling og erkendelse (s. 30, 35, 74, 76, 100, 102, 108, 120, 128, 134, 171, 178, 182) - Magiske objekter: Fantastiske elementer, der er med til at få det narrative forløb til at fungere (runestaven, fx s. 128) - Magisk sammenstød: Når personer fra forskellige verdner mødes (fx da Rane møder Gunhild i kapitel 6) - Ophævelse af tid: Når tiden i den sekundære verden ikke følger tiden i den primære.

Dette genretræk står tydeligt frem, når eleverne har læst romanen til ende og kan konstatere, at Rane når ”hjem” igen, uden at der er gået lang tid i den primære verden, hvor Nationalmuseet stadig er i alarmberedskab. Efter endt læsning vil det derfor give mening at vende tilbage til den fælles hjem ud-hjem-model og tilføje Ranes egen viden og erfaringer fra rejsen.

Det magiske sammenstød i romanen sker konkret mellem Rane og Gunhild, men under læsningen af historien vil eleverne kunne gøres opmærksomme på, at sammenstødet reelt sker mellem to verdensplan, nemlig to tider i danmarkshistorien, vores egen og middelalderen.

POLITIKENS FORLAG

Fakta og fiktion i Blodkongens datter Når først eleverne er opmærksomme på, at fantasyromanens sekundære verden reelt ikke er magisk, men en fiktiv version af en kendt tid i danmarkshistorien, vil de under læsningen kunne finde frem til tidsindikatorer, såsom artefakter, beskrivelser af beklædning, tale, skikke, kongerække og religion, der alle peger på middelalderen.

- Fælles i klassen tales der om, hvilken virkning det har, at elementer i fortællingen er virkelige - Der kan udarbejdes en fælles liste med artefakter og hændelser, som eleverne kan researche og finde frem til som enten virkelige eller fiktive

Ved parallelle forløb i Dansk og Historie vil forståelsen af bogens brug af fakta kunne udvides, og den sekundære fantasy-verden vil for alvor kunne udforskes som reel danmarkshistorie. Her vil der eksempelvis kunne arbejdes med fortællingens dramatiske højdepunkt i Roskilde, hvor romanens forløb ikke ”afslører” den faktuelle histories videre gang. Der vil med fordel kunne suppleres med et forløb om Svend, Knud og Valdemar.

POLITIKENS FORLAG

Efter du har læst Når eleverne har læst romanen, har de fået et indblik i forfatterens brug af middelalderen som fantasy-verden, og de har analyseret brugen af virkeligheden i fiktionen. Med et efterfølgende besøg på Nationalmuseet vil klassen kunne møde fiktionen i virkeligheden, og museet bliver altså en ekstra rammefortælling uden om romanen. Her vil formidlingen af middelalderen pege på romanen, på samme måde som romanen peger på og formidler middelalderen. Hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling?

Nationalmuseet introducerer selv forløbet sådan her: Hvad er fakta og hvad er fiktion? I Blodkongens datter møder vi Rane og hans magiske runestav, der åbner sprækker mellem verdener og gør det muligt at rejse i tid og sted. Træd ind i middelalderens magiske og mystiske univers på Nationalmuseet og find virkeligheden i fiktionen. Sammen udforsker vi den fantastiske fortælling om Ranes rejse tilbage i middelalderen, besøger de rigtige genstande og dykker ned i religion og magi, dramaet mellem Svend, Knud og Valdemar og finder ud af, om Gunhild egentlig har eksisteret.

Fag: historie Klassetrin: 4.-5.

Tid: 1. time

POLITIKENS FORLAG