40 år for Danmark

SØNDAG 08-01-12

2

40 ÅR FOR DANMARK

40 ÅR FOR DANMARK

Er et tillæg til JydskeVestkysten i anledning af dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum.

Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Per Guldberg Klausen. Forsideillustration: Poul Bjørn.

Folkevalgt dronning

D

et er en ofte gentaget republikansk påstand, at en royal majestæt i Danmark ikke er valgt af folket – i modsætning til hvad der ville være tilfældet, hvis nationen i stedet havde en præsident. I kongeriget er tronen et arvestykke.

Men der er noget helt specielt ved den dronning, der nu kan fejre 40-års jubilæum som monark. Dronning Margrethe II er rent faktisk folkevalgt.

Dronning Ingrid og kong Frederik fik tre døtre med Margrethe som den førstefødte. Margrethe, Benedikte og Anne-Marie fik aldrig en bror. Derfor ville det blive den daværende konges bror, prins Knud, eller hans ældste søn, der skulle afløse Frederik IX som konge.

DEN RÆKKEFØLGE BLEV DER ÆNDRET PÅ ved en grundlovsændring i 1953. Én af ændringerne var en ny tronfølgelov, der skulle gøre det muligt for en prinsesse at blive regent. I folkeafstemningen skulle vælgerne altså tage stilling: Margrethe eller Knud.

På forhånd havde alle politiske partier i Folketinget – minus Danmarks Kommunistiske Parti – anbefalet et ja til grundlovsændringen. Og dermed også et ja til Margrethe. Det var der også 78 procent af vælgerne, der Tekst: gjorde med deres kryds. Men deltagelsen var lav, og Poul-Erik hvis ikke tronfølgeloven havde været med på stemmeThomsen sedlen, ville afstemningen sandsynligvis være blevet erTlf. 7211 4024, klæret ugyldig, fordi valgdeltagelsen så ikke var nået op pet@jv.dk over de krævede 45 procent.

Margrethe har aldrig været kronprinsesse. Efter folkeafstemningen fik hun titel af tronfølger, og om nogen har fars efterfølger bidraget til ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark.

intro

DRONNINGEN HAR I 40 ÅR vist, at folket valgte rigtigt. Hun er måske ikke elsket som sin far. Kong Frederik var mere folkelig – det har aldrig været Margrethes stærkeste side. Men som den selvsikre tyske alt-kansler, Helmut Schmidt, har sagt engang, han blev sammenlignet med forgængeren Willy Brandt: »Hellere være respekteret end populær«.

Og respekteret – der er dronning Margrethe. I en grad, så hun altså også er blevet populær.

Som ung tronfølger var hun den kejtede arkæolog. Som voksen dronning har hun også haft mod til at springe ud som kunstner. Vel er hun ingen stjerne på det felt, men hun har en evne som maler og designer, der til fulde retfærdiggør, at hun også tør vise sig frem som andet end dronning.

Til lykke med jubilæet, Deres Majestæt.

I 40 ÅR HAR DRONNINGEN VÆRET ANFØRER for det danske kongerige. Det er sket med en godkendt balance mellem det at holde sig til de spilleregler, der gælder for en monark, og som er traditionelle med dybe rødder i fortiden, og så en tidsvarende udgave af en tronebesidder med øje for at kunne videregive monarkiet til sin efterfølger. Og gennem det royale røgslør er det lykkes at præsentere nogle synspunkter, der har givet dronningen hendes helt egen profil. Den er alt andet end dumsmart.

Hun er pligtopfyldende – og vel i grunden også lidt stædig.

Derfor bliver dronningen også – som hun selv udtrykker det – siddende på sin pind. Lige indtil hun dør.

Den sorg haster ikke.

4-7 En god dame for Danmark

8-9

Mors sønderjyske forbindelse er en stor arv

En Cath i dronningens fodspor

13

10-12 Folkets røst

Margrethe har fået, så diademet passer

16-17

14-15

Winni fejrer dronningen og sig selv

Hun sætter sin hat, som hun vil

20

4-7

18-19

Tronen er en pind, og dér bliver dronningen siddende

18-19

16-17

Inga og Nils kom af med smerterne og sover nu bedre!

Vi ønsker alle at sove godt om natten, men skal man tidligt op om morgenen er søvnen sÌrdeles vigtigt.

$1121&(

,QJD YnJQHGH RIWH PHJHW WLGOLJW RP PRUJHQHQ 0HQ GHW HU VOXW QX HIWHU ,QJD NÂĄEWH HQ PDJQHWWRSPDGUDV IRU VLQH VPHUWHU L U\J RJ NQÂ

'HW HU PLJ HQ JOÂ GH DW PDJQHWPDGUDV VHQ KDU JLYHW PLJ IXOG QDWWHVÂĄYQ VDPW HQ VPHUWHIUL GDJOLJGDJÂľ 1LOV KDU L PDQJH nU RJVn KDIW SUREOH PHU PHG DW VRYH (IWHU DW KDYH EUXJW PDJQHWPDGUDVVHQ HU GHU VNHW VWRUH Â QGULQJHU

¾-HJ YnJQHU YLUNHOLJ YHO XGKYLOHW RJ ¾6HOY HIWHU HW SDU Q WWHU NXQQH MHJ I¥OHU PLJ IULVN L OHG RJ PXVNOHU RJ HU P UNH HIIHNWHQ QX NDQ MHJ Jn WR NLOR LNNH HU Vn VWLY RP PRUJHQHQ VRP I¥U PHWHU XGHQ PLQH NQ J¥U RQGW Livskvalitet 9RUHV YHOY UH HU Y VHQOLJW IRUEHGUHW Smertelindring YL EHJ\QGWH DW VRYH Sn 9HOOR -HJ NDQ QX EHY JH PLJ PHJHW OHWWHUH VLGHQ Š Sn WURGV DI PLQH U\J RJ NQ V\PSWR )OH[ PDJQHWPDGUHVVHUQH RJ YL NDQ PHU 7LGOLJHUH YnJQHGH MHJ RS WLO IOHUH NODUW DQEHIDOH GHP WLO DOOH GHU KDYGH JDQJH RP QDWWHQ QX VRYHU MHJ UROLJW VDPPH SUREOHPHU VRP RV¾ RJ NRPIRUWDEHOW XGHQ V¥YQSUREOHPHU

,QJD RJ 1LOV EOHY VPHUWHIULH RJ VRYHU QX JRGW RP QDWWHQ

JANUAR TILBUD SÅ LÆNGE LAGER HAVES Vi sÌlger netop nu et parti af den kendte Vello topmadras med magnetterapi til smertelindring

“Sove uden VelloÂŽ Topmadras..? ikke pĂĽ vilkĂĽrâ€?

Erna Hjorting er overbevist..! �Efter blot 8 nÌtter med topmadrassen, vil jeg pü ingen müde undvÌre den.

I dag har jeg en Vello Topmadras büde derhjemme og i sommerhuset.�

Genkender du disse symptomer:

NETOP NU!!

• Muskelkramper • Sportsskader

• Skuldersmerter • KnÌsmerter

• Søvnproblemer • SpÌndinger

• Kramper i benene • Nakkesmerter • Rygsmerter • Kolde, ømme fødder

1.998,-

• SpÌndingshovedpine • Smerter i hündleddet

VelloÂŽ Topmadras med magnetterapi Den kendte RoyalWellness giver ednu bedre smertelindring, da den nu er produceret med 2 baner ekstra kraftige magnetfelter.

Produceret pĂĽ egen fabrik i Tyskland med garanticertifikat

pĂĽ op til 30 ĂĽr!

VelloFlexÂŽ Magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. CE reg: EN46001

LÆS MERE OM SMERTELINDRING Rekvirer GRATIS Vellos store farvebrochure, hvor du kan lÌse alt om smertelindring, hvordan magneterne hjÌlper og udtalelser fra folk, der har füet en betydelig bedre helse efter brugen.

Ring pĂĽ tlf.

75 21 11 10 og fĂĽ en snak om smertelindring med magnetterapi Ortenvej 60 - 6800 Varde www.vello.dk

Ă…ben kl. 9.00 - 15.30

Eller bestil pĂĽ:

www.velloshop.dk

Gratis med hver madras!

1 par luksus magnetsĂĽler

4

40 ÅR FOR DANMARK 1972 På Christiansborg Slot udråber statsminister Jens Otto Krag (S) 15. januar den 31-årige tronfølger Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid til Danmarks dronning efter kong Frederik IX's død. Ved en folkeafstemning stemmer et flertal på 63, 2 procent for dansk indmeldelse i EF. Jens Otto Krag meddeler fra Folketingets talerstol overraskende, at han træder tilbage som statsminister – partifællen Anker Jørgensen overtager posten.

En god dame

Søren HaslundChristensen var i 14 år dronning Margrethes nærmeste medarbejder og er en stor beundrer af sin tidligere chef.

Foto: Bent Midstrup

D

ronningen er begavet. Hun har en stor pligtfølelse, der styrer alt, hvad hun tænker og gør. Hun er også dronning for sine modstandere – og hun er et

usædvanligt rutineret statsoverhoved.

Det er en tidligere ansat, der udtrykker sin uforbeholdne beundring for chefen.

– Jeg synes jo, at dronningen er en dejlig dame.

I 14 år var Søren Haslund-Christen-

sen den administrerende direktør i virksomheden Kongehuset med dronning Margrethe som den arbejdende bestyrelsesformand. Det er nu ni år siden, at det på Amalienborg for sidste gang hed »træd af« for den rejseglade Haslund, der også har en fortid som topofficer i forsvaret.

Søren Haslund-Christensen er gift med Marianne, der gik i børnehave og i skole sammen med den daværende prinsesse Margrethe.

Dronningen havde således allerede et godt kendskab til Haslund, da han i 1989 blev hendes tredje hofmarskal.

40 ÅR FOR DANMARK

5

1972 Jeg tror, at det er en udbredt følelse i vort land – ligesom i mange af de lande, vi er nært knyttet til – at det moderne industrialiserede samfund går en lang række alvorlige problemer i møde. Problemer såvel af social og økonomisk som af menneskelig og ikke mindst miljømæssig karakter. Hvis det fri og tolerante velfærdssamfund, vi hidtil har kendt, og som har værdi for os, skal kunne fortsætte, er det nødvendigt, at disse problemer finder en løsning.

Jeg håber, og jeg tror, at vor livsholdning og vore institutioner må vise sig at slå til.

NYTÅRSTALEN

for Danmark – Det var sikkert også en fordel for mig, at jeg var husar.

Søren Haslund-Christensen afløste Hans Sølvhøj.

– Dronningen første hofmarskal var Knuth-Winterfeldt. Det var et klogt valg. Han havde en fortid som ambassadør, og han var den helt rigtige til at bygge et nyt hof op. At dronningen så udpegede Sølvhøj som den næste hofmarskal var intet mindre end genialt. Sølvhøj var socialdemokrat, og på den måde fik dronningen andre socialdemokrater, der måske ellers havde forholdt sig skeptisk til monarkiet, med ind på de bonede gulve.

Søren Haslund-Christensen var hofmarskal i de år, da to prinsesønner voksede op, til tider i oprørte vande, da deres far og dronningens mand fik vanskeligt ved at finde sig til rette på

sin plads, da dronningen blev ramt af sygdom, men da hun også satte sig solidt til rette på tronen – efterladende monarkiets republiktilhængere som et ubetydeligt mindretal.

En usikker Margrethe Den senere hofmarskal var dengang officer i hæren, og det ligger efterhånden 40 år tilbage i tiden, men som så mange andre danskere husker Søren Haslund-Christensen billedet af en ny dronning, der stod på en balkon ud mod Christiansborg Slotsplads med daværende statsminister Jens Otto Krag ved sin side. Frysende og med forgrædte øjne. Klædt i sort.

– Dronningen var tæt knyttet til sin far, og derfor var det en meget stor sorg for hende, at han døde. Det er den sorg, hun viser på balkonen. Men det er også tydeligt, at dronningen er

Hofmarskal ■ Kongehusets daglige administration, hofstaben, har til huse i en sidebygning til Amalienborg Slot, Det Gule Palæ. Hoffet ledes af en hofmarskal, der svarer til en administrerende direktør med dronningen som arbejdende bestyrelsesformand.

■ Dronning Margrethe udnævnte i 1972 godsejer og diplomat Kjeld Gustav Knuth-Winterfeldt som sin første hofmarskal. Han blev i 1976 afløst af den tidligere socialdemokratiske kulturminister og viceudenrigsminister Hans Sølvhøj, der kom fra posten som generaldirektør i Danmarks Radio. Søren Haslund-Christensen gjorde karriere i forsvaret – blandt andet som chef for 1. Jydske Brigade i Fredericia – og var generalmajor, da han i 1989 blev dronningens tredje hofmarskal. I 2003 afløste juristen og diplomaten Ove Ullerup – født i sønderjyske Toftlund – HaslundChristensen som hoffets øverste chef. Han er fortsat hofmarskal.

■ Kabinetssekretæren, der blandt andet assisterer ved udarbejdelsen af taler og i samspillet med regeringen, og ceremonimesteren, der er arrangementschef, udgør sammen med hofmarskallen dronningens vigtigste rådgivere.

Velkommen til Sønderborg Sommer Revy 2012

usikker. Ikke i forhold til, om hun skulle tage opgaven – den pligt var en selvfølge for hende. Usikkerheden bunder i det spørgsmål, den unge kvinde stiller til sig selv: Er jeg mon god nok?

Haslund svarer 40 år senere på spørgsmålet: – Det er dronningen. Hun fandt sig selv og trådte i karakter. Dronningen har vist sig at være god nok!

Han har let ved at analysere sig frem til forklaringen.

– Dronningen kender sine spilleregler. Mange aktiviteter er fastlagt i grundloven. Og når det gælder statsbesøg, er rammerne bestemt på en wienerkongres helt tilbage i 1815, men de er fortsat gældende. Hun er

FORTSÆTTES SIDE 6-7

Prøv den ægte smag fra

Graasten riode Spillepe 1.7.

2 22.5. til

Ann Hjort Thomas Pakula

Flemming Jensen Kasper Gattrup

Leif Maibom

Trine Gadeberg

Billetsalg: tlf. 7442 8702 online: www.sommerrevy.dk

Hovedsponsor

6

40 ÅR FOR DANMARK

1973 De olieproducerende lande i OPEC indleder embargo mod de vestlige lande, der støtter Israel under Yom Kippur-krigen, og udløser derved den første oliekrise. 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København – først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.

Ved folketingsvalget går de etablerede partier voldsomt tilbage – til gengæld stormer de nye partier Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ind ved det, der er blevet kendt som jordkredsvalget.

EN GOD DAME FOR DANMARK FORTSAT FRA SIDE 4-5

efterhånden blevet meget rutineret i den rolle, hun skal spille. Dronningen er et statsoverhoved på samme måde som en præsident.

Søren Haslund-Christensen beskriver også dronningen som én, der aldrig »bare« gør noget.

– Dronningen ved, hvad hun vil, og der er aldrig noget, der er tilfældigt.

Alligevel mener ekshofmarskallen, at det er lykkedes dronning Margrethe at følge med tiden.

– Hun begyndte som dronning med tæerne indad og med ryggen mod muren. Nu er dronningen en moden kvinde, der også kan udnytte den fantastiske erfaring, hun har fået. Jeg vil sige det på den måde, at dronningen er blevet herre i sit eget hus.

Det uforudsete interview Det var under Haslunds hofmarskaltid, at dronning Margrethe mistede sin mor. Og dronning Ingrids bortgang i 2000 var en meget stor sorg for den ældste datter.

– Det var det for både dronningen og hendes to søstre. De var alle tre tæt knyttet til deres mor, og dronning Ingrid var en fascinerende kvinde, der var kommet til Danmark med mange gode impulser fra Sverige, og hun spillede en stor rolle i den måde, dronning Margrethe udviklede sig på som monark.

Som hofmarskal kom Søren Haslund-Christensen også tæt på ægteparret Margrethe og Henrik.

– En hofmarskal skal dog ikke blande sig i ægteskabet – og i dronningens private forhold i det hele taget.

Det blev alligevel nødvendigt, da prinsgemalen i februar 2002 flygtede til sit Château de Caïx i Frankrig. Som den eneste blev dagbladet B.T.’s hofreporterr, Bodil Cath, inviteret med indenfor på vinslottet, og hun fik sit livs interview, da prins Henrik gav udtryk for sin fortvivlelse og frustration over ikke kun at skulle holde sit ét skridt bag sin kone, men også stå i skyggen af sin ældste søn.

Både Frederik og Joachim havde kørt alt for vildt i bil og havde været indblandet i forskellige affærer, der måske ikke var prinseværdige, men prinsgemalens udtalelser blev den hidtil voldsomste krise for dronningen og hendes familie.

Søren Haslund-Christensen husker den da også tydeligt.

– Problemet blev større af, at vi var ganske uforberedte på situationen.

Men Danmark blev jo ikke republik af den grund.

Men i de 14 år, Haslund var chef i Det Gule Palæ, oplevede han normalt

Hofmarskal Søren Haslund-Christensen modtager dronning Margrethe ved ankomsten til nytårstaffel på Amalienborg 1. januar 2000. altid en dronning, der havde styr på alt. Det gælder også for de årlige nytårstaler, som flere gange har været med til at tegne dronningens profil.

Bemærkelsesværdigt var det, at dronningen allerede i sin første nytårstale virkede usædvanligt forudseende. »I Europa har vi set væsentlige skridt mod en udsoning af modsætningsforholdet mellem de to Tyskland«, sagde dronningen blandt an-

det på den sidste dag i 1972 – og altså mange år før Murens fald.

I samme tale nævnte dronningen, at miljøet er et af de problemer, vi går i møde. Og til ønsket om fred føjer hun til, at »skal freden vindes, er det tillige nødvendigt, at vi ikke begrænser vor horisont til at blot at omfatte os selv og vore egne behov, men at vi også tænker på de fattigste dele af verden«.

Den tidligere hofmarskal forklarer,

at nytårstalerne skrives efter udkast fra både Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

– Blandt andet for at undgå, at dronningen og statsministeren siger helt det samme i deres nytårstaler.

I hofstaben er det kabinetssekretæren, der samarbejder med dronningen om talen, men Haslund har aldrig været i tvivl om, at dronning Margrethe også altid selv sætter sit helt personlige præg på talen.

1973 Knappe tider har vi kendt mange gange – også i vor nyere historie. Men hver gang har det øgede pres også givet anledning til større sammenhold og forståelse for hinandens problemer. Lad os vise os selv og verden, at de gode tider, vi har oplevet, ikke har taget vore gode egenskaber fra os, men at vi som før er i stand tid til at møde modgang med fortrøstning og godt humør.

NYTÅRSTALEN

Statsoverhoved ■ Det danske monarki er ifølge grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at dronningen ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om dronningen underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.

■ Som statsoverhoved medvirker dronningen ved regeringsdannelser.

Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer dronningen den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen. Desuden står dronningen formelt i spidsen for regeringen, hvilket indebærer at føre forsædet i Statsrådet, hvor de vedtagne love underskrives.

■ Statsministeren og udenrigsministeren møder regelmæssigt til referat hos dronningen for at orientere om den seneste politiske udvikling.

■ Dronningens nytårstaler skrives i et samspil med Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

■ Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Hun modtager ligeledes udenlandske ambassadører, der – inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet – afleverer deres akkreditiver. Desuden giver dronningen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor enhver borger kan møde frem for at takke for embedsudnævnelser, tildeling af dekorationer, fortjensttegn eller lignende.

■ Et særligt regentflag markerer, hvor dronningen opholder sig her i landet.

Når dronningen er i udlandet, overtages regentopgaven herhjemme af kronprinsen eller i hans fravær af prins Joachim.

Prinsesse Benedikte kan også overtage opgaven, hvis hun opholder sig i Danmark.

Dronningen

Foto: Søren Steffen

– Og igen kommer det dronningen til gode, at hun kender de spilleregler, hun virker efter. Derfor er hun en god dame for Danmark.

Tekst: Poul-Erik Thomsen Tlf. 7211 4024, pet@jv.dk

■ Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid blev Danmarks dronning Margrethe 2. ved sin fars død 14. januar 1972. Hendes Majestæt Dronningen er født 16. april 1940, datter af dronning Ingrid, død 2000, og kong Frederik, død 1972.

■ Officiel titel: Dronning til Danmark.

■ Valgsprog: »Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke«.

■ Ved tronfølgeloven af 27. marts 1953 gik Margrethe fra at være prinsesse til at blive tronfølger.

■ Tronfølgeren blev gift 10. juni 1967 med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev prins Henrik af Danmark. Tituleres Hans kongelige højhed Prinsgemalen.

■ Børn: Hans kongelige højhed Kronprins Frederik André Henrik Christian, født 26. maj 1968. Hans kongelige højhed Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født 7. juni 1969.

8

40 ÅR FOR DANMARK 1979 Efterlønnen indføres i Danmark. Grønland får hjemmestyre 1. maj efter at have stemt ja ved en folkeafstemning året før. Efter folketingsvalget i oktober afløses SV-regeringen af en socialdemokratisk mindretalsregering – Anker Jørgensen fortsætter som statsminister.

Mors sønderjyske forbindelse

D

et var kong Christian X, der på den berømte hvide hest red ind i det genforenede Sønderjylland i 1920. Et stort øjeblik. Og kongen har blandt andet lagt navn til både en bro og et hospital.

Alligevel blev det hans svigerdatter, dronning Ingrid, der skabte den rosenduftende kæde mellem Danmarks kongefamilie og Sønderjylland. Det er den arv, hendes ældste datter, dronning Margrethe, i dag bærer rundt på. Og arven er stor.

Allerede som kronprinsesse knyttede Ingrid sammen med kronprins Frederik de første forbindelser til grænselandet, da parret i 1936 fik overdraget brugsretten til Gråsten Slot. Ingrids kontakt til socialdemokratiske politikere som I.P. Nielsen og Peter Gorresen og senere til venstremanden Kresten Philipsen bragte hende tæt på grænselandet, og sønderjyderne tog Ingrid til sig som deres helt egen dronning.

Gråsten Slot blev en betydningsfuld milepæl for den svenskfødte prinsesse, der selv fortalte, at det ikke mindst var den tyske besættelse af Danmark og de oplevelser, hun fik især i Sønderjylland i de fem mørke år, der gjorde hende til en dansker.

For dronning Ingrid blev slottet i Gråsten også stedet, hvor hun i mange år og helt frem til sin død i 2000 samlede sin familie hver sommer.

Ingrid og Bitten Det er dette sommerroyale samlingspunkt, der er en del af dronning Margrethes arv efter moderen. Efter at den ældste søn er blevet gift og har fået børn, har det vist sig, at det ikke er nogen nem opgave – selv om især søstrene prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie forsøger at hjælpe storesøster med at holde fast i traditionen. På flere andre måder har prinsesse Benedikte også påtaget sig ansvaret for at gå i sin mors sønderjyske fodspor.

Dronning Ingrid fik et noget nær venindeforhold til »Danfoss-dronningen«, Bitten Clausen, med blomster og haven som den gensidige forkærlighed. Forbindelsen mellem kongefamilien og Clausen-familien er blevet holdt ved lige, og i dag er Jørgen Mads Clausen udnævnt til kammerherre af dronning Margrethe.

Gråsten Slot er dog også blevet et problem for dronningen. Hun har tilsyneladende vanskeligt ved at finde

Dronning Ingrid skabte den meget stærke kæde mellem den kongelige familie og Sønderjylland på sommerslottet i Gråsten.

I dag benytter familien ikke slottet i samme omfang som tidligere.

Arkivfoto

en arving til slotte i familien. I 2001 fortalte dronning Margrethe i et interview med JydskeVestkysten, at hun forestillede sig, at kronprinsen skulle overtage brugsretten til Gråsten Slot, når han blev gift. Den plan har dronningen senere gentaget, og hun satte også årstal på: I 2006 overtager kronprinsparret slottet i Sønderjylland.

Det er ikke sket. Årsagen er en vel-

bevaret hemmelighed. JydskeVestkysten har flere gange spurgt til sagen.

Det seneste svar fra hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, er yderst kortfattet og bidrager ikke til en afklaring af mysteriet: Spørgsmålet bliver ganske enkelt afvist med henvisning til, at »overvejelser ikke deles med offentligheden, før det bliver relevant«.

Tidligere fremsatte gætterier om, at kronprinsparret ganske enkelt ikke er interesseret i at fortsætte den tradition, dronning Ingrid skabte, får altså lov til fortsat at svæve frit i luften.

Splid og bitterhed Et andet slot i Sønderjylland – det i Møgeltønder – var en gave, som dronning Margrethe på vegne af sin den-

40 ÅR FOR DANMARK

9

1979 Man kan sagtens give problemerne navn og adresse, men er de i virkeligheden ikke tegn på en usikkerhed, som er af menneskelig art, og som deles af alle aldersgrupper og samfundslag? Jeg synes, vores reaktion på 70’ernes energikrise og økonomiske nedtur tyder på det, for det er da en underlig mistrøstighed, der har grebet os alle sammen. Følte vi os simpelt hen uretfærdigt behandlet af skæbnen, da 70’erne ikke kunne byde os den fortsatte fremgang, som 60’erne havde vænnet os til?

NYTÅRSTALEN

er en stor arv gang syvårige søn Joachim overtog.

Giverne var kongefamiliens gode venner, men forholdet mellem dronningen og Schackenborgs schackske grevepar endte i splid og bitterhed.

Og det på begge sider. Det viste sig, at prins Joachim overtog et slot, der mest af alt kunne betegnes som et godt håndværkertilbud, og derfor blev gaven dyr for modtageren.

Da det så endelig lignede et lykkeligt eventyr med den kommende slotsfrue, Alexandra, der for første gang talte dansk foran slottet og begejstrede alle, fik den fortælling så alligevel en ulykkelig afslutning. Schackenborgs mure holdt ikke til ægteskabet, og skilsmissen mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra, der blev degraderet til grevinde, gjort ondt langt ind i dronningen og prinsgemalens Amalienborg.

I dag er slottet i den charmerende landsby i Danmarks sydvestligste hjørne igen et prydstykke af kongehuset med prins Joachim, prinsesse Marie, prins Henrik og endnu en arving på vej som stedets forvaltere.

Skilsmissen mellem prins Joachim og prinsesses Alexandra skabte tvivl om prinsens fortsatte tilstedeværelse i Møgeltønder, men sammen med prinsesse Marie og prins Henrik junior har prins Joachim igen fundet sig til rette på slottet, hvor han også er chef for et gods.

Foto: André Thorup

Andre slotte For prinsesse Marie var det et stort øjeblik, da hun var værtinde for julen 2010 med svigerforældrene som hædersgæster. Med en række opgaver er prinsessen allerede ved at være forankret i landsdelen, og på mange måder er det prins Joachim, der nu har ansvaret for kongefamiliens sønderjyske forbindelser.

Ikke fordi dronningen ikke vedgår arv og gæld efter sin mor. Men hun har altså også sit eget Marselisborg Slot i Aarhus, og prinsgemalen har sit slot i Frankrig. Derfor kan det blive nødvendigt for Gråsten at pudse glorien, hvis ikke glemslens støv skal lægge sig over fortidens ingridske stjernedrys.

Tekst: Poul-Erik Thomsen Tlf. 7211 4024, pet@jv.dk

Magnetsmykkeskrinet - Mere energi

- mindre Smerte

Øg dit velvære med smyker fra Energetix.

Har du lyst til at høre mere eller holde en smykkepræsentation og få 10% af salget til selv at handle for, er du velkommen til at kontakte mig.

Se smykkerne på: www.magnet-skrinet.energetix.tv Læs mere på: www.magnetsmykkeskrinet.skysite.dk

Trekantens Hypnose- og Magnetterapi 5Path-hypnose - Ønsker du forandring - vil du få forandring • Føler du dig låst fast og begrænset i din hverdag?

• Lider du af kroniske smerter - kan hypnose være en mulighed for dig.

• Ønsker du at blive bedre til at præstere indenfor dit job, din sport eller bare at få et øget selvværd ?

Så kan jeg tilbyde dig støtte til at opnå dine mål ved hjælp af 5Path-hypnoseterapi, som er særdeles effektiv terapi til at bryde gamle tankemønstre og vaner

Kontakt Pia Petersen eller Freddy Petersen Mobil 31 32 71 83 / 20 45 43 28

Til lykke med jubilæet Regenten, Hendes Majestæt Dronningen, har i hele sit liv haft en helt særlig tilknytning til Sønderjylland. Vi glæder os især i Gråsten og i Sønderborg over den trofaste og varme tilknytning, som Kongehuset gennem årtier har haft og fastholder.

Et stort til lykke med 40 års regent-jubilæum Sønderborg Byråd

10

40 ÅR FOR DANMARK 1984 Apple Macintosh introduceres af Apple-computer i en Super Bowl-reklame med billeder fra George Orwells bog »1984«. Under et voldsomt stormvejr forulykker en Mærsk-helikopter under flyvning fra Esbjerg til en boreplatform i Gorm-feltet – tre omkommer. Folketingsvalget i januar bliver en personlig triumf for statsminister Poul Schlüter, da hans parti, Det Konservative Folkeparti, med 42 mandater får det bedste valg nogen sinde, og firkløverregeringen samlet set styrkes.

En Cath i dronningens

B

odil Cath blev en dag kaldt ind på chefredaktørens kontor på B.T.: »Nu skal du prøve noget, du ikke har prøvet før. Du skal skrive om de kendte«.

Den unge journalist med de sønderjyske rødder var glad for sit job på erhvervsredaktionen og sagde til chefen: »Jamen, jeg kender ingen kendte«. »Nej, netop derfor. Så er du heller ikke venner med dem«, sagde redaktøren – og så var den samtale slut.

De kendte og de kongelige interesserede faktisk ikke Bodil Cath.

– I begyndelsen så jeg på de kongelige, som en læge ser på sine patienter: Jeg fulgte godt med i deres virke, men jeg tog det ikke med hjem, fortæller Bodil Cath med sin klukkende latter.

Bondepige og hummergafler Det skulle ændre sig. I knap 35 år frem til 2008 var hun for B.T. de kongeliges »journalistiske skygge«. Og nok har Bodil Cath skrevet tusindvis af artikler, som har haft indflydelse på mange danskeres syn på dronning Margrethe og hendes familie, men dronningen har så sandelig også haft stor indflydelse på Bodil Cath.

– Husk på: Jeg er jo bare en bondepige fra Als, og her har jeg altså ikke lært at spise med hummergafler – men det har jeg lært siden. Mit liv i skyggen af dronningen har faktisk haft en vis form for opdragende virkning på mig. Jeg har for eksempel fået en anden garderobe, end jeg ellers ville have haft, og jeg har også fået en vis interesse for juveler, smiler en smykkeglad Bodil Cath.

Monarki og eventyr Hun har været på et utal af rejser verden rundt med kongefamilien, og ikke mindst på rejserne har hun set, at de kongelige har en funktion og er deres penge værd.

– Jeg ved godt, at nogle mener, at kongehuset er en anakronisme – og det kan man også sige, at det er. Men der må være plads til et monarki i et lille land som Danmark. Vi tror jo, at vi er verdens navle, men der er faktisk mange, der ikke ved, hvad Danmark er, og tror, at det er hovedstaden i Sverige – og her er det jo fint, at

FORTSÆTTES SIDE 12

40 ÅR FOR DANMARK

11

1984 ...det er der også andre, der har måttet føle, nemlig gæstearbejderne og deres familier.

Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores »danske humor« og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt!

NYTÅRSTALEN

fodspor Kongebilleder som fodpanel

S

om fuldblods sønderjyde var Bodil Cath ikke ukendt med kongehuset, da hun blev hofreporter. Hendes farmor på Als havde en stor samling kongebilleder, og Bodil Cath lovede sin farmor at passe på dem. Da hun flyttede til København sidst i 1960’erne, fungerede kongebillederne i begyndelsen som fodpanel i køkkenet.

Blandt billederne var to flotte portrætter af den danske kejserinde Dagmar og hendes mand, den russiske zar. Da kejserinde Dagmar skulle genbegraves og føres fra Danmark til Rusland, var mange efterkommere af Romanoff-slægten på besøg i København.

Dimitri Romanoff og hans kone er nære bekendte af Bodil Cath og skulle til middag efter dagens begravelseshøjtidelighed med den danske kongefamilie. Det endte med, at Dimitri tog otte ekstra russiske gæster med, og de satte sig i spisestuen med Dagmar og zaren som tilskuere fra deres rammer på væggen.

De russiske gæster med royale rødder spiste rødbedesuppe og morede sig til klokken fem næste morgen, da de skulle med et fly tilbage til Sankt Petersborg.

Den dag glemmer Bodil Cath aldrig.

Bodil Cath har interviewet de kongelige mange gange uden dog at blive venner med dem.

Der vil altid være en afstand. Her ses hun med dronning Margrethe den sidste gang, hun deltog i det årlige pressemøde på Château de Caïx i Frankrig, hvor hun af prins Henrik fik en gave i form af et portræt af prinsen i sølvramme.

Scanpix

12

40 ÅR FOR DANMARK 1986 Den svenske statsminister, Olof Palme, udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen i Stockholm og dør efterfølgende for øjnene af sin kone. Firkløverregeringen vedtager kartoffelkuren for at fremme opsparing og mindske gælden i Danmark. 56,2 procent danskere stemmer ja til Danmarks tilslutning til EF-pakken, mens 43,8 procent stemmer nej– herefter kan Danmark ratificere traktaten om det indre marked, som træder i kraft året efter.

EN CATH I DRONNINGENS FODSPOR FORTSAT FRA SIDE 10

Bodil Cath ■ Egentlig døbt Bodil Cathrine Nissen, men blev til Bodil Cath, da en redaktionssekretær syntes, at det var for langt et skribentnavn ved artiklerne.

■ Født og opvokset på Als i 1945.

Hendes far var snedker i Guderup.

■ Begyndte på journalistuddannelsen på Dybbølposten i Sønderborg og gjorde den færdig på Frederikshavns Avis.

■ Ansat på et par lokalaviser på Fyn, inden hun blev hentet til Berlingske som politireporter. Skiftede til B.T., hvor hun først i 1970’erne blev hofreporter.

■ Gift i 1984 med sin mangeårige kæreste Kjeld Kjeld Krogsgaard. Samme år fik de datteren Anna-Christine.

Skilt efter 16 års ægteskab.

■ Bodil Cath bor i dag i Hellerup og holder en del foredrag om sit liv som hofreporter.

Og så vil hun gerne til Indien. Det er et af de få store lande, hun ikke har nået at se på sine mange rejser.

kongefamilien er med til at sætte os på verdenskortet.

– Der er ikke mange kongedømmer i verden mere, men alle kender eventyrerne om konger og dronninger og prinser og prinsesser. Her i Danmark har vi altså den ægte vare! Og så længe kongehuset er så god til at markedsføre os, skal vi da være superlykkelige og glade, slutter Bodil Cath sin tale for monarkiet.

Hun er overbevist om, at monarkiet vil bestå i mange år, »så længe de opfører sig ordentligt«, som Bodil Cath tilføjer.

Hun har format Bodil Cath synes, at dronning Margrethe er en meget beundringsværdig kvinde.

– Hun udstråler dronningestatus, og når hun ankommer til et arrangement, har hun et uomtvisteligt format. Jeg har også altid været fascineret af hendes sprogbrug. Jeg sagde engang til hende i et interview, at jeg beundrer hende for alt det, som hun skulle sætte sig ind i, og så sagde hun: »Ved De hvad, fru Cath, jeg har jo heller ikke en gulvskrubbe, jeg skal svinge«.

Det har bestemt ikke altid været lige let at være hofreporter i forhold til dronning Margrethe.

– Hun er jo ikke meget talende og ikke altid let at slå mange bemærkninger af. Hun er en meget majestætisk dame, men det ligger jo også i den rolle, siger Bodil Cath.

Det har været lidt lettere at slå en bemærkning af prins Henrik. Bodil Cath har mødt prinsen mange gange, og i 2002 fik hun et journalistisk scoop, da han meget åbenhjertigt fortalte Bodil Cath om sine frustrationer over at blive skubbet fra andenpladsen til tredjepladsen i den kongelige rangorden. Det var en historie, som ikke kun rystede kongehuset, men gik verden rundt.

Prins Henrik betyder meget – Jeg er en stor beundrer af prinsgemalen. Der er nogle, der ævler om, at han ikke taler ordentlig dansk, men han har et ordforråd som de færreste danskere, og så bare fordi han har lidt accent..., fnyser Bodil Cath og tilføjer med et grin: – Der var jo også nogle, der sagde, at det tog lang tid for mig at tale dansk, bare fordi jeg taler sønderjysk. Men jeg er jo ikke blevet mobbet. Mange skulle skamme sig over den mobning, de har udsat prinsen for.

Bodil Cath er slet ikke i tvivl om prins Henriks betydning for dronningen.

– Dronningen har sagt til mig i et interview, at hun ikke tror, at hun havde klaret det så godt uden prinsens støtte, og der er ingen tvivl om, at prinsgemalen har en stor del af æren for, at dronningen klarer det så godt. Og det tror jeg ikke, at alle danskere er klar over. Hans interesser har påvirket hende meget. Prins Henrik er en meget boglig og filosofisk mand. Han har altid været loyal over for sin kone, og han har aldrig villet andet end at støtte hende og være ved hendes side.

Royale erindringer

BODIL CATH OM DEN STØRSTE OPLEVELSE

DEN MEST PINLIGE OPLEVELSE

Jeg har set hele verden på kryds og tværs med dronningen. Jeg har været med til middag i Det Hvide Hus i Washington, og jeg har hilst på Nelson Mandela – det var som at trykke historien i hånden.

Og jeg har været med til kronprinsens bryllup. Jeg har været meget privilegeret, at jeg har været med på sidelinjen i næsten 35 år.

Det var engang i Australien, da jeg var hoppet i poolen på hotellet midt mellem flere programpunkter.

Pludselig kigger jeg ind i dronningens øjne og kan se, at jeg er kommet i royalt farvand, hvor jeg ikke bør være. Jeg vender mig om for at svømme ind til kanten og ser så ind i prinsens øjne. Jeg er helt befippet, da jeg endelig kommer ind til kanten, og bagefter ærgrede jeg mig over min befippelse.

Bodil Cath stoppede på B.T. i 2008 efter 40 år i Det Berlingske Hus – heraf de fleste som hofreporter for B.T. I 2009 udgav hun sine royale erindringer i bogen »Mit liv som Cath«.

– Mit liv havde været helt anderledes, hvis jeg ikke havde været hofreporter. Jeg har også skullet interessere mig for dronningens interesser og har læst mere om arkæologi, end jeg ellers ville have gjort. Jeg glor for eksempel mere på gravfund nu, end jeg gjorde før. Men det er jo ikke sådan, at jeg er blevet en kopi af noget. Altså: Dronningen er dronningen, og Bodil Cath er Bodil Cath!

Tekst: Anette Jorsal Tlf.2720 1457 , ajo@jv.dk

40 ÅR FOR DANMARK

13

1986 Vi er ved at forstå, at de ydre omgivelser er en del af den arv, vi skal forvalte – at også de naturgivne værdier skal gives videre til næste generation. Men det er ikke nok, at vi er opmærksomme på rammerne. Kernen i vor kulturarv er respekten for det enkelte menneske og viljen til at række en hjælpende hånd til den, der har hjælp behov. Det har vi lært fra barnsben, og vi har prøvet at indrette vort samfund efter det. Men er det ikke ved at blive for koldt, for automatisk? Er der ikke en tendens til, at vi viser for megen respekt og for lidt omsorg, tager for lidt hensyn - menneskeligt hensyn?

NYTÅRSTALEN

HVAD SYNES DU OM DRONNING MARGRETHE? JYTTE RANKENBERG 69 år, Esbjerg: Jeg synes faktisk, at man skal skrotte kongehuset.

Især Mary er lidt af en dyr dame.

Margrethe har egentlig klaret det godt i alle de år. Det er de dyre svigerdøtre, der gør, at jeg taber respekten for kongehuset.

CHARLOTTE VOHS 19 år, Esbjerg: Margrethe er en herlig kvinde.

Jeg går ikke meget op i alt det med de kongelige, men dronningen virker på en måde meget folkelig, og det kan jeg godt lide. Det der med »Gud bevare Danmark« og sådan noget – det synes jeg, at hun gør godt.

VIKTOR SØRENSEN 53 år, Ringkøbing: Hun gør det vist udmærket.

Hun har da ingen store ulykker lavet endnu. Men jeg synes snart, at hun bør overdrage tronen til kronprins Frederik.

Han burde prøve at tage noget ansvar – det trænger han til.

Tekst: Ronja Ryde rry@jv.dk

LOTTE JENSEN 43 år, Esbjerg: Jeg synes, at dronningen klarer det rigtig flot. For mig at se står hun for nogle af de vigtigste danske værdier – som for eksempel at samle familien.

Vi skal selvfølgelig bevare den danske kongefamilie. Hvis jeg skal sige noget negativt, må det være hendes rygning – det skal hun altså holde op med.

K. OLSEN 68 år, Esbjerg: Dronning Margrethe er den bedste regent i hele verden!

Man hører ofte, at folk klager over, at de bruger for mange penge. Men kongehuset er da de bedste til at repræsentere Danmark udadtil.

TRINE PEDERSEN 13 år, Tjæreborg: Jeg ved ikke særlig meget om de kongelige, men jeg synes da, at de klarer sig meget godt. Dronningen er god til at holde nytårstalen, og så virker det som om, at hun er en meget venlig dame.

Jeg synes, at vi skal have et kongehus i Danmark.

Folkets røst

JACOB LINDGREEN 23 år, Esbjerg: Hun er generelt en rigtig fin dame. Jeg følger ikke så meget med i alt det, men jeg ser hende som en anstændig repræsentant for Danmark.

Jeg kan godt lide kongehuset, for hvis ikke vi havde det, var det ikke rigtig Danmark.

Det er en historisk vigtig del af nationen.

ANKER SØRENSEN 59 år, Esbjerg: Jeg synes, at dronningen klarer det udmærket, og hun sælger Danmark godt.

Jeg synes selvfølgelig, man bør bevare kongehuset, og jeg tror, at dronning Margrethe bliver siddende på sin plads, så længe hun lever.

HANS JØRGEN KRUSE 74 år, Esbjerg: Jeg er republikaner og mener, at kongehuset er forældet.

Den institution bør nedlægges.

Vi er ikke undersåtter, men borgere. Margrethe er sikkert en udmærket mor – men hun har også penge til det.

Jeg synes, at man skulle give de penge til folk, der virkelig savner noget.

Foto: Annett Bruhn ann@jv.dk

ELLY MCLAUGHLIN 47 år, Esbjerg: Hun er meget fin, fordi hun passer vores land – jeg siger »vores land«, for jeg har boet her i 20 år. I Tanzania, hvor jeg kommer fra, har man en præsident, der bestemmer.

Jeg synes måske, at dronningen bør bestemme noget mere i Danmark.

THERESE BROKHATTINGEN 20 år, Esbjerg: Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg synes. Hun burde i hvert fald holde op med at ryge. Der er så meget debat om rygning og sundhed, og hun er ikke noget godt forbillede, når hun ikke går forrest. Ellers synes jeg, at hun gør det meget godt – men hun bruger for mange penge.

BO LUNDQUIST 20 år, Esbjerg: Jeg ved ikke – jeg synes da, at det er spændende med de kongelige. Det er vel fint nok, at hun sidder der og ryger cigaretter og skriver under på nogle papirer og sådan noget. Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad de andre hedder – jo, manden, hedder han ikke Henrik?

14

40 ÅR FOR DANMARK 1992 Folkeafstemningen i Danmark om Maastricht-traktaten ender i et overraskende nej – 50,7 procent stemmer nej, mens 49,3 stemmer ja. Danmark vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg. Demokraten Bill Clinton vælges til ny præsident i USA ved at besejre den siddende republikanske præsident, George Bush.

Margrethe har fået, så

H

un kommer vaklende ind fra balkonen, halvsnalret efter at have fejret sin 70-års fødselsdag sammen med den fadbamsedrikkende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi er i Cirkusrevyen på Bakken i København i sommeren 2010. Ulf Pilgaard er for dronningen ved det nok ikke engang selv gang klædt ud som en rygende morsom majestæt, og publikum får sig bogstaveligt talt et kongeligt grin.

– Vi har fået, så diademet passer, indrømmer den vaklende dronning og glæder sig blandt andet over, at der er rigeligt med sjatter, for det er som regel intet problem, når det er prinsens vin, der er på bordet.

For en grinagtig gangs skyld lades Hans Kongelige Højhastighed, kronprinsen, stort set i fred i det syv minutter lange revynummer, men til gengæld får prinsgemalen både vådt og tørt på.

– Det er os, Margrethe, der trækker det store læs – hvis han da ellers gider gå med, lyder det knastørt fra den halvsnalrede majestæt alias den lige så høje og lige så gamle Ulf Pilgaard.

Hun forstår med egne ord ikke en kongelig fis af det hele, når Henrik i Niels Ellegaards tykmavede skikkelse forsøger at udtrykke sig på det gebrokne dansk, der er blevet hans folkelige varemærke. Vi hører hans glubske, altid gardersultne gravhunde gø, og Henrik spørger: »Skal jeg ente yndene ind?«.

Det fatter majestæten ikke en kongelig fis af, men finder dog efter længere betænkningstid ud af, at han mener at hente hundene ind.

Det gør han så, mens hun – lettet over at have undgået at høre et af prinsens erotiske volapykdigte – går op og knalder kongelige brikker.

Dronningens fald – Er dronningen nem at gøre grin med? spørger vi Ulf Pilgaard.

– Vi har alle sammen nogle karakteristika, man kan gøre grin med og parodiere. I mit tilfælde er det måske lettere at gøre, fordi dronningen og jeg har samme højde og er næsten lige gamle. Hvis vi var kinesere, ville vi begge være blevet født i dragens år.

– Hvad synes du er sjovest ved dronningen?

40 ÅR FOR DANMARK

15

1992 Det er dejligt, at vi spontant kan juble over dansk fodbold, og at de røde og hvide farver er det selvfølgelige symbol på vores glæde. Jeg er glad for, at det ikke længere er »smart« at omtale vort eget land med lidet pyntelige tillægsord. Der er kommet en langt større interesse for vore rødder og stolthed over den arv, vi er fælles om. Men det må aldrig føre os ud i den misforståelse, at alt dansk er godt, ubetinget, og alt det fremmede mistænkeligt, blot fordi det er fremmed.

NYTÅRSTALEN

diademet passer – Det er jo det, der er blevet skrevet om. For eksempel at hun har været klodset og er faldet både på trapper og over sine egne ben. Det er svært at sætte superlativer på noget, der er sjovt. Jeg har faktisk haft samme problem med mine lange skanker. Det tog mig mange år at vænne mig til ikke at falde over en fodbold.

– Hvad laver man absolut ikke sjov med, når man parodierer dronningen?

– De mere intime og private ting.

Det skal være noget mere generelt, man laver sjov med – noget, almindelige mennesker kan forholde sig til.

Hverdagsting. Men måske skulle vi lave noget med at gå på toilettet en dag – hvem ved?

– Får vi dig at se i en ny dronningeparodi?

– Det er ikke sikkert. Hvis man går tilbage i tiden, er der faktisk gået op til ti år mellem, at jeg har parodieret dronningen. Jeg ved da godt, at det sikkert vil blive nævnt, når jeg engang er død, men vi er piskede til ikke at blive en stor gentagelse af os selv i Cirkusrevyen. Vi skal blive ved med at finde på nye idéer, siger Ulf Pilgaard, der uden dronningeklæder er klar til at optræde i Cirkusrevyen 2012.

Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

Kongeligt grin ■ Du kan få dig et både gratis og kongeligt grin, hvis du klikker ind på http://www.youtube.com/ watch?v=t1bRwb10TwE&feature=related og genoplever Ulf Pilgaard som dronning Margrethe i Cirkusrevyen 2010.

■ Der findes også numre fra andre år, ligesom det her også er muligt at se Preben Kristensen fra Linie 3 gøre tykt og kærligt grin med den danske regent.

Ulf Pilgaard, der her ses som majestæten i Cirkusrevyen 2006, har gjort grin med den danske dronning siden 1967, da hun stadig var tronfølger og forlovet med prins Henrik.

Foto: Jeppe Michael Jensen

16

40 ÅR FOR DANMARK 1998 Ved folketingsvalget bevarer Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ved hjælp af et færøsk mandat regeringsflertallet, og Poul Nyrup Rasmussen (S) kan fortsætte som statsminister. Overraskende storkonflikt på det danske arbejdsmarked – senere kaldt gærkonflikten på grund af massiv hamstring af gær til brødbagning – efter en urafstemning, der forkaster både aftaler og efterfølgende mæglingsforslag. Storebæltsbroen åbnes – togene havde allerede kørt et år gennem tunnelen.

Winni fejrer dronningen og sig selv

T

o minutter efter, at statsminister Jens Otto Krag (S) fra balkonen på Christiansborg Slotsplads havde udråbt tronfølgeren, prinsesse Margrethe, til Danmarks dronning, blev Winni Borgdal født på Sønderborg Sygehus. Og så sprang champagnepropperne på fødegangen for den lille nye verdensborger, der så dagens lys 15. januar 1972 samtidig med, at Danmark fik en dronning.

– Jeg blev faktisk født fire-fem uger for tidligt, så jeg kom i kuvøse, siger Winni, der i dag hedder Borgdal Bonnichsen og glæder sig til at fejre sin runde fødselsdag med en stor fest for 45 gæster på lørdag.

Og når det så bliver midnat, kan champagnepropperne springe endnu en gang for en nu 40-årig kvinde, der har haft et livligt liv med spændende job og to parforhold.

– Jeg har haft en meget tryg op-

vækst i en kernefamilie sammen med min lillesøster, og vi flyttede efter at have boet i Sønderborg og Esbjerg til Kolding, da jeg var fire år.

Og her har jeg så boet siden, siger Winni, der som alenemor til to drenge har haft stor hjælp af sin mor, når børnene skulle passes.

Der er nemlig meget gang i Winni Borgdal Bonnichsen. Mange i hendes store omgangskreds undrer sig tit over, hvordan hun dog kan nå alt det, hun når. Hun er salgschef i Nova Bags, der sælger tasker. Firmaet er en del af Auluna Leather Company A/S, som holder til i Aulum ved Holstebro, men Winni kører Jylland og Fyn rundt for at betjene omkring 200 kunder.

Arbejde er fritid – Jeg blev udlært i en skobutik, og jeg har altid godt kunnet lide den direkte kundekontakt, siger den handelsskoleuddannede Winni, der altid er blevet bakket godt op af sine forældre.

Gennem årene har hun været sælger af legetøj, tøj, avis- og radioannoncer og har oplevet at blive fyret, fordi hun og hendes anden mand blev kærester, da de arbejdede sammen. Det måtte man altså bare ikke i det firma.

– Man kan vist godt sige, at mit arbejde også er del af min fritid, for det fylder rigtig meget. Jeg får dog tid til at løbe lidt sammen med en veninde, men ellers er der nok at gøre derhjemme – blandt andet med at køre mine sønner, Victor på otte og Daniel på 18 år, til forskellige ting. Daniel er dog god til at hjælpe, når det kniber med tiden.

Frederik er en steg Winni blev gift i 1993, men ægteskabet med Daniels far, en gammel skolekammerat, holdt kun i to år. Siden boede hun sammen med Victors far.

De seneste seks år har hun været alenemor, og hun venter med sit eget skævt smilende udtryk på prinsen på den hvide hest.

– Kronprins Frederik er jo taget.

Han er ellers en steg. Det der glimt i øjet, siger Winni Borgdal Bonnichsen med himmelvendte øjne.

Bortset fra svagheden for kronprinsen har hun stort set samme forhold til kongehuset som de fleste af sine fem millioner landsmænd.

– Jeg kan godt lide kongehuset og synes, at det gør det godt. Jeg kan da huske, at vi gjorde noget stort ud af det, da Joachim blev gift med Alexandra. Da sad vi hjemme foran skærmen og fulgte med. Og jeg så da også, da Frederik blev gift med Mary. Ellers følger jeg kongehuset i ugebladene, for jeg kan godt lide at læse om de kendte og de kongelige, siger Winni, der natten til søndag kan drikke et glas champagne for både dronningen og sig selv.

Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

40 ÅR FOR DANMARK

17

1998 Måske tænker vi i det daglige ikke så meget på grundloven. Men er det i virkeligheden ikke er sundhedstegn? Det betyder, at vores grundlov virkelig er blevet det grundlag, vi bygger vort samfund på. Den er gået os i blodet i en sådan grad, at dens regler og rettigheder føles indlysende. Alligevel ved vi godt, at de idealer og værdier, der er indfældet i grundloven, ikke er nogen selvfølge. De skal bruges og holdes i hævd – ellers visner de og dør.

NYTÅRSTALEN

Winni følger som mange andre danskere med i kongehusets liv ved at læse ugeblade.

Foto: Ludvig Dittmann

’

Hvis jeg skulle sige noget til dronning Margrethe på hendes jubilæumsdag, skulle det være »Tillykke med os«. Selv om jeg er født i et kongeligt øjeblik, venter jeg stadig på prinsen på den hvide hest.

Winni Borgdal Bonnichsen

18

40 ÅR FOR DANMARK 2001 Flere end 3000 mennesker dræbes 11. september ved terrorangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. SAS-fly forulykker i Milano – 118 mennesker omkommer, da flyet rammer et sportsfly på landingsbanen under take-off.

Der holdes folketings-, kommunal– og amtsrådsvalg i Danmark – Anders Fogh Rasmussen (V) bliver statsminister i en ny VK-mindretalsregering.

Scanpix

Hun sætter sin hat, som hun vil D ronning Margrethe er helt sin egen, når hun vælger tøj. Hun har ikke brug for en stylist, men er selv med helt ned i detaljen, når der skal syes en dragt eller formes en hat.

– Hun har sat sig helt ud over moden, og jeg tror, at det er klogt gjort, siger Else Skjold.

Hun er ph.d-studerende ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i mode og foretager forskellige garderobeundersøgelser.

I stedet for at følge moden har dronning Margrethe skabt sin egen stil. Den er klassisk med et lidt konservativt snit og ofte med referencer tilbage i tiden, men altid med et sikkert øje for farver og detaljer.

– Ved at kombinere snittet med stærke farver formår hun at sætte sit helt eget personlige præg, og hun er tydeligt en dame, der er helt bevidst om, at hun bliver set på. Jeg tror, at hun nyder at lege med farverne. Det er ikke lige meget for hende, om det er en blommefarve eller en ferskenfarve. Farverne skal passe helt ned i detaljen, siger Else Skjold.

Hat og tøj skal matche Det ses helt tydeligt i dronningens valg af hatte. Der er altid et stilsikkert match mellem hat og dragt eller kjole.

Else Skjold er gode venner med dronningens hattemager – eller modist, som det korrekt hedder. Han har

Fem typer hatte

■ Else Skjold kan se fem forskellige slags hatte i dronningens garderobe.

■ Der er den store, overdådige hat med pynt som fjer, bånd og sløjfer.

■ Der er den helt enkelte hat som pilleæsken, der er praktisk på karretturene.

■ Der er de klassiske, bredskyggede hatte.

■ Der er de maritime hatte. Det kan være i stærk rød eller blå med kanter og ofte med en cocarde – en stofblomst.

■ Og endelig er der de meget afslappede hatte, som er en kasket eller en stråhat – oftest med et tørklæde, der igen matcher den øvrige påklædning.

egen forretning midt i København og har i godt 20 år skabt alle dronningens hatte.

Og der bliver ikke bare ringet fra slottet, når nye hatte skal kreeres.

Nej, Per Falk Hansen, der stort set aldrig giver interview, får besøg af dronningen selv.

– Hun har enten hele dragten med eller stofprøver fra det tøj, som hatten skal passe til. Falk Hansen udarbejder så nogle prøver, som skal godkendes. Hun er selv med til at sætte farverne sammen, og hun går helt ned i detaljen med farverne og er meget bevidst om, at farverne rammer den rette tone, fortæller Else Skjold.

– Stilmæssigt trækker hun ofte en tråd tilbage til gamle dage, da alle gik med hat og holdt på formerne. Gennem denne ramme udtrykker hun sig

personligt – meget ofte med stærke farver, men også med brocher og hattenåle.

– Hun er rigtig dygtig til at være legende og poetisk i sit hatteudtryk, samtidig med at hun holder på formerne, som hun skal som en dronning, siger Else Skjold.

Hun fornemmer klart et nordisk islæt i dronningens garderobe.

– Hvis man sammenligner hende med de andre kongehuse, er de meget mere formelle. Hun kan til gengæld godt lide at udfordre de normer, der er, og det kan vel siges at være dansk. Uden at hun kammer over.

– Hun får det nordiske i form af det lyriske og poetiske ind i sin stil. Til gengæld er hendes farver ikke nordiske, men meget stærke. Alt i alt giver det en meget personlig stil, siger Else Skjold.

Kjoler som i eventyrene Når det gælder de store kjoler til gallafest, er der også en klar linje.

– Det er jo nærmest som et eventyr.

Hun giver os, hvad vi gerne vil se hos en dronning i eventyret, og det er tydeligt, at hun har sin egen person med hele vejen.

På spørgsmålet om, hvorvidt Else Skjold kunne tænke sig at se dronningen i noget helt andet, kommer svaret prompte: – Nej, det ville være synd – for så er det jo ikke dronning Margrethe...

Tekst: Anette Jorsal Tlf. 2720 1457, ajo@jv.dk

40 ÅR FOR DANMARK

19

2001 Den tirsdag eftermiddag i september, mens vi chokerede fulgte begivenhederne i New York og Washington, blev der lukket op for frygten: Hvad ville blive det næste? Hvem kan føle sig sikker? Det ved vi ikke - det kan vi aldrig vide. Måske er det den vigtigste erkendelse, den væsentligste erfaring, 11. september har at give os. Tilværelsens usikkerhed er et af de grundvilkår, som vi i Danmark er så lykkeligt lidt fortrolige med. Derfor er det også godt at mærke, at vi ikke har ladet os gribe af panik eller ladet os lamme, men roligt forsøger at leve videre og passer vor daglige dont.

NYTÅRSTALEN

Else Skjold er ph.d-studerende og underviser på Designskolen Kolding, og det er Mads Nørgaards herrekollektioner, hun bruger i sine brugerundersøgelser.

Hun bliver klogere på vores garderobe

E

lse Skjold vil gerne kigge ind i vores garderobe. Den siger nemlig en hel del om os.

Hun er i øjeblikket ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding og CBS – Copenhagen Business School. Hendes projekt handler om vores garderobe og især, hvorfor vi bliver mere glade for det ene stykke tøj frem for det andet.

Hun gennemfører en række garderobeundersøgelser, hvor deltagerne modtager tøj, som de skal gå med nogle måneder. Derefter skal hun se, hvor tøjet er landet i skabet. Hvad blilver brugt mest, og hvad er røget bagerst på hylden – og især hvorfor.

Det handler med andre ord ikke om mode og trend.

– Det handler om, hvad der sker, når vi har købt tøjet. Hvad er det, der gør, at folk bliver mere glade for noget end for andet? fortæller Else Skjold og fortsætter: – Vi smider 13 kilo tøj ud per person om året. Med garderobeundersøgelserne interesserer vi os for, hvordan det spild kan mindskes.

Skolers viden kombineres Hun kombinerer i sin ph.d. CBS’ viden om markedsundersøgelser med designskolens kendskab til materialer og konstruktion af tøj.

Else Skjold er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet i 2003. I 2006 blev hun forskningsassistent på Designskolen Kolding, hvor hun også underviser. Hun afslutter sin ph.d. om et års tid.

Hun indgår derudover i et virksomhedssamarbejde med Ecco, hvor man ud fra brugerundersøgelser ser på, hvorfor folk holder mere af nogle sko end andre.

20

40 ÅR FOR DANMARK 2010 Den globale økonomiske krise hersker. Mislykket terrorforsøg på Hotel Jørgensen i København udført af den tjetjensk-belgiske statsborger Lors Doukaiev.

En eksplosion på en olieboreplatform i Den Mexicanske Golf koster 11 mennesker livet og medfører en større udslipskatastrofe.

Tronen er en pind, og dér bliver dronningen siddende

K

ongen leve, kongen er død.

Det er den officielle proklamation, som en statsminister benytter, når han fra en balkon på Christiansborg Slot meddeler folket, at en monark er død, og at efterfølgeren er tiltrådt.

Teksten er fra længe før, kvinder indgik i »kongerækken«. Den blev senest brugt af Jens Otto Krag for 40 år siden.

Den konge, der skulle leve, var en dronning. Margrethe 2. af Danmark.

Og dronningen ved, at næste gang, en statsminister står på balkonen, er det hende, der er »den døde konge«.

Dronning Margrethe er 71 år og har således nået pensionsalderen. Det har flere gange ført til spekulationer om, at dronningen måske ville lade sig pensionere eller i hvert fald gå på efterapanage og i stedet overladere driften af monarkiet til kronprinsen. »Jeg har kilder tæt på kongehuset, der kender både prins Henrik og dronning Margrethe«, sagde journalisten John Lindskog, da han i 2009 var forfatteren til en bog, hvor den helt store »afsløring« var, at dronningen ville forlade tronen for i stedet at bosætte sig sammen med sin Henrik på Château de Caïx i Frankrig. »Rygtet har intet på sig«, lød den dengang fra kommunikationschefen i kongehuset, Lene Balleby. Og dronningen er da også fortsat dronning.

Dronningen selv har altid selv afvist enhver tanke om at træde tilbage i det, der for hende vil være i utide, for i stedet at overlade tronen til sin ældste søn. Det skete blandt andet i et interview med JydskeVestkysten for ti år siden, da dronningen første gang brugte det udtryk, der senere er blevet hendes standardsvar: »Vi bliver siddende på pinden«.

Den danske model Tronen er altså en pind. Og dronningens anden søn, prins Joachim, har da også kun bidraget til opfattelsen af, at det kun er døden, der kan skille dronningen fra opgaven som Danmarks monark.

– Der vil i stigende omfang være forpligtelser, som kronprinsparret eller andre i familien overtager, men

Det er en sorg, der udstilles fra en balkon, når en ny monark bliver udråbt. Sådan var det for dronning Margrethe, der mistede sin far, og ved det næste generationsskifte vil den næste kong Frederik netop have mistet sin mor, når han overtager tronen.

Scanpix der er også fortsat opgaver, som kun dronningen kan løse, har prinsen tidligere sagt.

En kender af dronning Margrethe, hendes tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen, tror heller ikke

på, at dronningen træder tilbage før tid.

– Kronprins Frederik bliver ikke konge, før dronningen er død. Det er den danske model, og den vil en altid pligtopfyldende dronning følge.

Tekst: Poul-Erik Thomsen Tlf. 7211 4024, pet@jv.dk

2010 Kriser og vanskelige tider har Danmark kendt mange af i tidens løb, men vi er sammen kommet igennem dem, og alle har været med. Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver?

NYTÅRSTALEN

GENNEMGANGEN AF ÅRENES VIGTIGSTE BEGIVENHEDER OG DRONNING MARGRETHES NYTÅRSTALER ER SAMLET AF CARSTEN B. GRUBACH, CBG@JV.DK. BILLEDERNE FRA ÅRENE MED DRONNING MARGRETHE SOM REGENT ER UDSENDT AF SCANPIX