Business Syd by Jysk Fynske Medier

NEGATIVITET ER KVIKSAND DER HIVER DIG NED Positivitet virker for Bubber, og det fortæller han erhvervsfolk om i foredrag. SIDE 16 MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

11. december 2010

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Danske svin indtager verden REPORTAGE

SIDE 9 - 11

TEMA INNOVATION OG UDVIKLING FOTO: CHRESTEN BERGH

For et par år siden gav et reklamebureau i København deres ansatte en ged i julegave. Altså en levende en af slagsen. Dog ikke leveret hjemme i baghaven – men på et gavebrev, som forklarede, at geden var blevet afleveret til en landsby i Afrika. En stor jysk virksomhed eksperimenterede sidste år med at give deres medarbejdere en hjemmeservicedag. En hjælper en dag – til fri afbenyttelse. Dog med moderat succes. Den dag i dag er kun halvdelen af hjemmeservicedagene indløst. Andre medarbejdere har fået gavekort til skiløb i Danmark, windsurfing eller ture i F-16 fly. Men hovedparten af de ansatte i virksomheder, som modtager julegaver fra deres arbejdsgivere, får stadigvæk julekurve, duge, fade, vin og kaAf Per Guldberg rafler. Klausen Og hvad skal det nu gøre godt for? Tlf. 7912 4570 For hvis virksomheden i disse finanspgk@jv.dk krise-tider er truet, måske endda har været gennem en sparerunde og deraf følgende fyringer – hvorfor skal man så smide penge ud på gaver til medarbejderne? Fordi det er en god – og Og kan vi ikke billig – måde at påskønne deres arbejdsindsats på. bruge gaven – Og som man siger hos tjae, så kan man Danmarks største industrivirksomhed, Danfoss; Det jo forsøge at er jo ikke medarbejdernes at man ikke kan sælgive den videre skyld, ge så meget som hidtil. De har ydet en topindsats – og til svigermor skal naturligvis påskønnes eller onkel for det. Men hvad giver man så Ludvig. medarbejderen? Lad os slå fast, at det er umuligt at gøre alle tilfredse. I nogle virksomheder har man indført en »shop-ordning«, hvor man får et antal point, som man så selv kan sammensætte sin julegave efter med varer fra et katalog. Den slags er da smart – men også lidt for kedeligt. For det, der gør en gave til en god gave, er jo præcis, at man ikke ved, hvad den indeholder. Overraskelsen og forventningen ved at åbne den er utrolig vigtig. Så væk med kataloger og bestillingskuponer. Firmagaven bestemmer chefen – eller hans sekretær – og så har vi alle at blive glade. Og kan vi ikke bruge gaven – tjae, så kan man jo forsøge at give den videre til svigermor eller onkel Ludvig.

Intro

300 mio. til lokal vækst...

Artikler Firmajulegaver med stram snor

side 3

Julegaven er et skulderklap

side 4

Sådan får du en stressfri jul

side 5

Han afskaffer papirer

side 6-7-8

Danske svin indtager verden

side 9-10-11

14-15 Tema: Innovation & udvikling

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Få styr på din pension

side 12-13

250 ledere i fælles fodslaw

side 14-15

Bubber: - Jeg er desserten

side 16

Kursussted midt i naturen

side 17

VEJEN: Verdens bedste trægulve

side 18

VEJEN: 14.000 kvadratmeter fryser

side 19

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500

Redigering og layout:

Per Guldberg Klausen Lars Stokbro Ansv. redaktør:: Peter Orry Annoncer: Michel Bjørnskov

Tlf. 2557 7221

Kursus- & ce te konference o e e ce center

Mit AMU www.amu-vest.dk

Afhold firmaets næste seminar eller kursus hos Falck Nutec i Esbjerg og få en oplevelse for livet!

I form til fremtiden Er du i form til at matche fremtidens krav på arbejdsmarkedet? Ring og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig på vej.

COPSØ A/S

INTRO

Gaver skal overraske

6-7

Vi kan f.eks. kombinere jeres program med redningsoplevelser, hvor deltagerne i lyn, torden, regn og 1 1/2 meter høje bølger bl.a. skal redde sig selv op i redningsflåder.

Se mere på tlf. +45 7612 1314 eller på www.falcknutec.dk

- læs mere på www.froes.dk

Tlf. 79 14 03 22

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Den økonomiske krise har fået virksomhederne til at spænde livremmen godt ind. Ny undersøgelse viser, at der ikke er udsigt til større gaver i år.

Hvor stor er gaven?

MIDDELFART - en af Danmarks største Konferencebyer... Middelfart kan tilbyde yde alt fra det lille møde d n store stor ore konference ko rence til den

Hver fjerde medarbejder vurderer, at sidste års firmajulegave lå mellem 250-399 kr., omkring en fjerdedel mener, at julegaven lå mellem 100249 kr. mens samme andel vurderede prisen til at være 400-499 kr. Niveauet bliver nogenlunde det samme i år.

Virksomheder binder julegaver med stram snor L

ys for enden af tunnellen. Aktivitetsniveauet stiger. Pæne regnskaber i vente. Den finansielle krise har så småt sluppet Danmark, og flere virksomheder tror på stadig bedre konjunkturer. Alligevel skal medarbejderne ikke forvente, at direktøren har givet grønt lys til større og bedre julegaver i år. Heller ikke selv om der blev sparet en stor del sidste år. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv peger på, at julegavebudgetterne bliver holdt i stram snor, og at de ikke kommer til at stige i år. – De første resultater fra vores undersøgelse i år viser, at virksomhederne forventer at bruge nogenlunde det samme som sidste år. Der er en lille gruppe, der forventer at bruge mere og en lille gruppe, der forventer at bruge mindre. Men hos størstedelen er det uændret, forklarer fagchef for HR og ledelse, Birgitte Meisner Nielsen fra Dansk Erhverv. Den endelige undersøgelse er endnu ikke færdig, men på baggrund af de første tilbagemeldinger svarer 89 procent, at de giver for det samme beløb som sidste år. Gennemsnitsprisen for en firmajulegave er 400-700 kr. – en tand mindre end sidste år. Dermed bliver de færre og billigere julegaver, som tilfaldt medarbejderne sidste år, fastholdt i samme lave niveau. Den finansielle og økonomiske krise har således fastholdt sit greb om julemandens råderum, når det kommer til gavereg-

nen over danske medarbejdere. Hos firmajulegaveeksperten www.firmajulegaver.dk er ejer Henrik Lovisendal enig i den vurdering. Han har tidligere i år oplevet, at firmaerne var tilbageholdende med julegaveindkøbene, men at der er taget revanche de seneste måneder. – Det har ladet vente på sig i lang tid, men det kommer, og nu kører det. Jeg vurderer, at vi nok vil nå samme niveau i år som sidste år, fortæller Henrik Lovisendal. En undersøgelse fra DI viser, at hver anden virksomhed har gjort indhug i personalegoder som julegaver og firmafester under krisen.

Tlf. 70 12 39 00. www.kursuscenter.byggecentrum.dk

✶✶✶

PARK MIDDELFART BY CHOICE HOTELS

Viaduktvej 28 Tlf. 63 43 63 63 www.millinghotels.dk

KLIPPE- BUKKE KLIPPE BU - SVEJSE - OG STANSEARBEJDE

w www.t-jacobsen.dk - llige fra små specialoopgaver til store serier...

v/Andrew Velarde Industrivej 4a - 5592 Ejby - Tlf. 64 46 10 94 t.jacobsen@mail.tele.dk

Karensmindevej 3 · Tlf. 63 41 81 00 www.comwell.com

Teglgårdsvej 73 Tlf. 64 41 19 99 www.sixtus.dk

Personlig - Fleksibel - Proffessionel Oddevejen 8 . tlf. 6340 1906 . www. kursuscentre.dk

HINDS DSGAVL A SLOT SLO Hindsgavl Allé 7 Tlf. 64 41 88 00 www.hindsgavl.dk

Oddevejen 8 Tlf. 63 40 19 06 KursusCentre.dk

-vi glæder os til se jer i Middelfart - det er os med motorvej, tog og 2 gratis broer lige til døren...

Tovløst sjippetov eller et energitjek De mere skøre og mærkelige gaver, som virksomhederne kan give.

Traditioner skal man ikke kimse ad. Hos Danfoss er juletræet og julegaverne fast inventar hver december. Krise eller ej. Foto: Timo Battefeld

Rødvin, slik eller gavekort til et weekendophold for to er sikre gavehit. Og så er der de mere vovede, som skaber omtale og måske en trækken på smilebåndet. Hos www.firmajulegaver.dk fortæller ejer Henrik Lovisendal om de mere skøre og anderledes julegaveideer. – Der er et tovløst sjippetorv eller et »slap on« armbåndsur i silikone. Eller en original toenhalv liters malerspand fyldt med karameller, fortæller Henrik Lovisendal. Er man som virksomhed mere miljøbevidst, har Hot Consult en gave, der er helt anderledes: De ansatte kan få et energitjek hjemme hos sig selv med gode råd til, hvordan man sparer på varmen. Hjælp medarbejderne med at tænke på miljøet, når de skal opvarme deres privatbolig. Et energitjek kan give en årlig besparelse i mange år. Da ikke alle medarbejdere nødvendigvis bor i eget hus, mener Hot Consult da også, at deres julegaveidé passer bedst ind som én mulighed ud af et udvalg, som medarbejderne kan vælge mellem.

DANFOSS:

Julegaverne er urørlige Selv om krisen sidste år kradsede hos Danfoss, og flere medarbejdere måtte forlade virksomheden, blev der alligevel givet julegaver til medarbejderne. Også i år får de ansatte en gave med tak for indsatsen i år.

I 4

regn og slud – julegaverne skal ud. Hos Danfoss på Als er julegaverne hellige. Hvert år kan medarbejderne se frem til en gave fra ledelsen med tak for indsatsen. Uanset omstændighederne. – Hos os er julegaven en tradition, og den kan man ikke bare sådan uden videre ændre på, forklarer Ole M. Daugbjerg, der er chief reputation officer hos Danfoss. Heller ikke sidste år, da Danfoss for alvor blev ramt af finanskrisen og måtte fyre bunkevis af medarbejdere, og hvor resultatet efter

årets udgang blinkede faretruende rødt, blev der ændret på julegaverne. For hvorfor skulle der det, spørger Ole M. Daugbjerg. – Det var jo ikke medarbejdernes skyld, at vi ikke kunne sælge så meget som tidligere. Det var verdenen omkring os, der gjorde det. Og selv om vi måtte sige farvel til dygtige medarbejdere, så skal det jo ikke gå ud over dem, der bliver tilbage, forklarer han. Danfoss giver julegaver til en værdi op til det maksimale, virksomheden må give, uden

medarbejderne skal beskattes af det. De seneste år har det været 700 kr. pr. medarbejdergave. Med 26.000 medarbejdere globalt bliver det en udskrivning på godt 18 mio. kr. Alligevel regner Ole M. Daugbjerg med, at traditionen fortsætter. Med mindre medarbejderne selv foreslår at skære gaverne væk af den ene eller anden årsag. Det regner Ole M. Daugbjerg dog ikke med og har umiddelbart svært ved at se forslaget for sig. Medarbejderne får deres gave i løbet af december.

Som et klap på skulderen Et badehåndklæde, tre flasker vin eller en julekurv med lækkerier. Ideerne til årets julegave er mange, og flere chefer og sekretærer har med garanti brugt timer på at finde ud af, hvad firmaets medarbejdere skal have i årets julegave. Og der er da også god grund til at tage årets julegave seriøst. Den er nemlig et signal fra virksomheden om, at den værdsætter medarbejderne. – Når virksomhederne giver firmajulegaver, sendes først og fremmest et signal om, at medarbejdernes indsats værdsættes og at traditioner prioriteres. Det er en måde at kitte organisationen sammen på samt fastholde og udbygge de nødvendige relationer i virksomheden, forklarer chefkonsulent inden for HR og ledelse i Dansk Erhverv, Martin Darré. Og selv om flere medarbejdere nok har prøvet at få en gave, der ikke lige passede ind i stilen derhjemme og derfor blev »glemt« til julefrokosten eller givet videre til en fjernere slægtning, så viser undersøgelser, at medarbejderne faktisk værdsætter den årlige julegave. – For medarbejderne er firmajulegaverne netop et klap på skulderen for året, der er gået – det er noget, der optager medarbejderne, og som er værdsat, fortæller Martin Darré.

TEMAET OM FIRMAJULEGAVER ER SKREVET AF Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

ligt i seng om aftenen et par dage op til din ferie. Det optimerer nemlig dine muligheder for at smutte uden om den ellers så hyppigt forekommende feriesyge.

Juleferien står for døren. Men ud over klejner og gløgg betyder ferien også, at mange danskere rammes af stress i dagene op til jul og i de første arbejdsdage efter nytår. Og det står særligt slemt til blandt danske chefer, der i hele 40 procent af tilfældene rammes af efter-feriestress på grund af frygten for en fyldt e-mail-indbakke og mange udskudte møder. Men træk lige vejret dybt ind og tag det helt roligt. Business-Syd har været på jagt efter gode råd, der kan sikre dig en stressfri juleferie og en rolig opstart på det nye arbejdsår.

EFTER FERIEN Brug en dag på småting Når du skyder det nye arbejdsår igang, kan du begynde med at bruge en enkelt dag på at rydde op og svare på mails og tale med dine medarbejdere. Vent med de større møder til senere, så der er tid og overskud til at få de små ting af vejen.Sørg også for at opdatere dig gennem en god kollega, så du ved, hvad der er sket i virksomheden, mens du har været på ferie.

FØR FERIEN Gem de store beslutninger Er det virkelig nødvendigt, at din virksomheds projekt bliver gennemført før jul? Det er et godt spørgsmål at stille sig selv. For ofte kan det faktisk bedre betale sig at starte året på en frisk. Så vent med at træffe de store beslutninger til midten af januar.

Stands hjemmearbejdet Reager, hvis en eller flere af dine medarbejdere fortæller, at de har tænkt sig at arbejde hjemmefra i ferien – for lige at klare det sidste. Det går ikke. For selv om det umid-

Drop et par af de gode ideer Ideer har det som ting i køkkenskabe – de formerer sig og fylder op. Det kan derfor være en god strategi til stressbekæmpelse at droppe et par af de gode ideer, som I i virksomheden har fået det forgangne år. For selv om ideerne kan have været rigti-

GØR KONTORET KLAR TIL JUL Sørg derfor for at gennemgå denne tjekliste, før du sætter dig bag rattet og vender næsen hjemad til juleand og risalamande.

Hvor kan man få fat i dig? Send en mail til de kolleger, der har behov for at vide, hvor du befinder dig i ferien. Skriv hvornår du kommer tilbage og skriv, om du læser mails eller sms’er i ferien og i så fald hvor tit. Hvis der er nogen på arbejde i virksomheden, mens du er på ferie, så henvis eventuelt til den nærmeste chef eller kollega, hvis der er akut behov for at få fat i dig. Så må denne vurdere, om der er et behov for at forstyrre dig i ferien.

Husk at indtale en besked Husk at opdatere din besked på telefonsvareren både på din stationære telefon på arbejdet samt på din arbejdsmobil, hvis du har sådan en. Fortæl hvor længe du er på ferie, og hvem de kan kontakte i stedet. Pas dog på, hvis du skal ud at rejse, og du samtidig anvender din arbejdsmobil privat. For så vil eventuelle lyssky folk kunne regne ud, at der er rig mulighed for at bryde ind hos dig. Sidst, men ikke mindst så husk at opdatere telefonsvareren igen, når du vender tilbage på arbejde.

Skaf dig frirum

delbart kan lyde som en god idé for virksomheden, så kan det stressmæssigt og hjernemæssigt bedst betale sig at møde frisk og veludhvilet til det nye år.

Tegn på julestress Fysiske symptomer Indre uro Hjertebanken Nedsat potens Iinfektioner

Hovedpine Mavesmerter Vægttab Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer Ulyst Træthed Irritabilitet Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Angst Nedsat humoristisk sans Depression

beskeder, før du går. Dermed løber din email-indbakke ikke over med mails, og afsenderne slipper for at få besked om, at de ikke kunne aflevere deres mails til dig på grund af pladsmangel. Det fremstår nemlig ikke så professionelt.

Tag sikkerhedskopier Arbejder du på en bærbar computer, så kan det være en god ide at huske at tage sikkerhedskopier af dit arbejde. Så er det der helt sikkert, når du vender tilbage. Er du i tvivl om, hvordan det gøres, så tag en snak med virksomhedens it-afdeling, hvis der er sådan en.

Tøm din mailpostkasse

Pas på din computer

Skulle du have begrænset indbakke-plads, så er det en god ide lige at fjerne de mest megabyte-tunge

Arbejder du på en bærbar computer, bør du overveje risikoen ved at tage den med hjem i julen.

ge, da I fik dem, så vil medarbejderne efter nytår ofte sidde med en uudtalt følelse af, at de nu både skal nå de »gamle« ideer samt finde på nye prioriterede opgaver.

Gå tidligt i seng Hvis der har været løbet stærkt de sidste måneder, så sørg for at gå tid-

Det er vigtigt at kunne arbejde i fred, og der skal være perioder i løbet af arbejdsugen, hvor du kan skrive eller tænke uforstyrret. For hver gang, du får brudt koncentrationen, tager det mellem 15 og 20 minutter at komme tilbage på sporet igen. Så for at undgå at tage det koncentrationskrævende arbejde med hjem, så sørg for at planlægge dig ud af det, så du har et par uforstyrrede formiddage eller efKILDE: LEDERWEB.DK termiddage om ugen.

JULEFERIEN

En stressfri jul

Den dag faxen tog fusen på Henning Dansk Scanning i Esbjerg er europamestre i digitalisering. Fordi Henning Kirkegaard som en af de første forstod rækkevidden af internettets muligheder.

Gamle arkiver i form af papirer i kassevis, tonsvis og hyldevis er gemt på lager hos Dansk Scanning, indtil tidsfristen udløber. Så venter makulatoren og papiret ryger til genbrug. Foto: Orla Lund

piren til Dansk Scanning blev lagt den fredag først i halvfemserne, da Henning Kirkegaard stod ved et kraftværk på Bornholm og havde brug for detaljer fra tegningerne hjemme på kontoret i Esbjerg. Det tog en krig, før en kollega fik cyklet retur til arbejdspladsen, for det var efter lukketid – og faxede 24 sider, som Henning Kirkegaard modtag som blanke sider, fordi de var vendt forkert. – Internettet var opfundet, og jeg tænkte, at det da må kunne gøres lettere, siger Henning Kirkegaard, der købte sin første scanner, der var dyrere end deres første varevogn, en Mercedes Vito, og gik i gang hjemme i dagligstuen, sammen med sin hustru, Susanne, der er medejer og også arbejder i Dansk Scanning i dag. Så han, i samme situation tilba-

ge på klippeøen, i dag kan hente tegningerne fra internettet på sin mobiltelefon.

Efterbehandling er alt – Mange tror, scanning bare er scanning, og at man kan gå i gang på en scanner fra supermarkedet til 1500 kroner. Men det er dét, at systemet kan genkende teksten, der gør, at vi kan søge i de indscannede arkiver, og at vi kan sælge vores teknologi, siger han. Dansk Scanning har netop kørt en test på EU’s centralarkiv, som virksomheden er ved at scanne ind. En hitrate på 99,7 procent betyder, at ud af 1000 maskinskrevne bogstaver er der kun tre, Dansk Scannings søgesystem ikke kan genkende. – Hvis du ikke kan søge i arkiverne, har det ingen værdi. Det er ligesom at have en fyldt fryser,

hvor du ikke kan finde tingene, så du alligevel bliver nødt til at gå til købmanden. Søgningen er afhængig af, at al forarbejdet er gjort ordentligt, hvilket betyder, at de indscannede papirer er rensede, så genkendeligheden er større. Og så har Dansk Scanning i øvrigt udviklet sin egen søgemaskine, der har slået Googles søgemaskine i en udbudsrunde.

Virksomhed med udvikling – Vi har også vist den til EU i forbindelse med indscanningen af deres arkiver, og deres egen søgemaskine kan ikke matche vores i hastighed, så vi skal også levere søgningen, når det historiske arkiv bliver åbent for 500 millioner brugere, siger Henning Kirkegaard og tilføjer: – Det er jo sådan nogle virk-

somheder som vores, vi skal have til Vestjylland. Perspektiverne er enorme. En ting er, at halvdelen af Danmarks kommuner stadig ikke har fået digitaliseret deres byggesagsarkiver, noget andet er, at så er der jo også alle de andre kommunale arkiver. Og arkiver i staten, i større virksomheder – og i udlandet. Dansk Scanning har netop vundet digitaliseringen i tre norske kommuner, og eksporten udgør i dag 30 procent af virksomhedens omsætning på godt 50 millioner kroner om året.

Kommunal tomgang – Men lige nu er vi i samme situation, som hvis du stod overfor en mark, der skulle pløjes, og du har en otte-furet plov, men chefen beder dig bruge en kultivator, fordi der skal spares benzin, si-

REPORTAGE

Dansk Scanning Etableret i 1995 52 medarbejdere. Enkelte arbejder på skiftehold, fordi visse maskiner er så dyre, at de skal udnyttes hele døgnet. Blev Entrepreneur of the Year i Region Syddanmark i år og er den virksomhed i regionen, der har næsthøjest vækst. Omsatte i 2009 for 55 millioner kroner.

Kommunernes foretrukne Har digitaliseret 45 af de 52 danske kommuner, der har taget den ny teknologi til sig. 46 kommuner er ikke digitaliseret. Er på fuld vej ind i Norge, har vundet digitalisering af tre kommuner og er ved at udregne tilbud på flere.

Grøn og sund Dansk Scanning passer på både miljø og arbejdsmiljø. Medarbejdere har gratis frugt og gratis massage i arbejdstiden. Miljøet skånes med to store vindmøller, der leverer al virksomhedens strøm, plus strøm til 1500 husstande.

Pillede clips ud Da Dansk Scanning digitaliserede Domstolsstyrelsen sad 11 medarbejdere i halvandet år og pillede clips ud af de gamle papirer. Tre containerfulde metal, blev det til.

Selve indscanningen sker manuelt og kræver masser af arbejdskraft i den tidligere plastfabrik på Lillebæltsvej i Esbjerg, med Henning Kirkegård midt i travlheden. Efter indscanningen bliver alt gennemtjekket manuelt, for at sikre, at der for eksempel ikke kommer personfølsomme ting ud. Foto: Orla Lund

Der skal nogle enorme servere til at lagre Dansk Scannings kolossale mængder af data, så de står i kølede containere i fabrikshallen.

Sikkerhed For at sikre mod fejl må medarbejdere ved Dansk Scanning altid kun operere med én sag ad gangen. Får medarbejderen en mistanke om, at der har sneget sig forkerte papirer med i mappen, mens den har hængt i arkiverne i kommunen, eller hvor sagen nu kommer fra, så bliver kommunen kontaktet for selv at tage stilling til, om der er sket en sammenblanding og i givet fald rede den ud. Mens Dansk Scanning er i gang med scanningerne, har virksomheden en rekvireringsafdeling, så hvis kunden har brug for nogle papirer kan man bare ringe og få papirerne sendt per mail indenfor maksimalt halvanden time. Efter indscanningen gemmer Dansk Scanning papirerne et tidsrum aftalt med kunden. Bagefter ryger hele molevitten i en makulator.

Foto: Orla Lund

’

I begyndelsen kostede computerne det hvide ud ad øjnene og kunne ingenting. Arbejdsstationer, der kunne det samme som en mobiltelefon kan i dag, løb hurtigt op i 150.000 kroner. Henning Kirkegaard om en dyr start – hvor computerne også hele tiden blev for små og måtte udskiftes

ger Henning Kirkegaard om, at mange holder sig tilbage på grund af udgiften, typisk et par millioner kroner for en gennemsnitskommunes byggesagsarkiv: – Man har vænnet sig til en tankegang, hvor løn er gratis, for medarbejderne er der jo i forvejen, siger Henning Kirkegaard, der bliver helt forarget, når han tænker vi andres tid med i det samlede billede. For så længe kommunernes byggesagsarkiver ikke er digitaliseret, kræver en tegning dages venten på en kopi i et brev eller et besøg på kommunen. I arbejdstiden vel at mærke. – Vi har digitaliseret Gentofte Kommunes byggesagsarkiv, og de kan nu registrere, at arkivet bliver brugt 100 gange i en arbejdstime, helt uden, at det koster kommunen arbejdskraft. I København har man fem ansat til

at ekspedere borgerhenvendelser på arkiverne, og de kan klare 100 borgerhenvendelser om dagen. Smart nok, hvis målet er, at man ikke vil hjælpe borgerne, for hvis man laver en tilstrækkelig dårlig service, så bliver den jo ikke brugt, siger Henning Kirkegaard og fortsætter: – Vi mangler nogle beslutningstagere med mod og mandshjerte. Vi har selv geninvesteret 20 procent af vores omsætning de seneste år, og hvis alle gjorde det, så ville der ikke være finanskrise. I hvert fald bærer strategien frugt i Dansk Scanning, der i hele sin levetid har vundet tre ud af fire licitationer, virksomheden har budt på. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

TEKNOLOGI

Borgerne får en langt bedre behandling Esbjerg Kommune ofrer to-tre millioner kroner for at få byggesags-arkiv på nettet.

Der er ingen grænser for størrelserne på tegninger, der scannes ind og ofte er der tale om rigtig store byggesagstegninger, som bliver læst ind og digitaliseret.

ssens Kommune var den første, der fik sit byggesagsarkiv digitaliseret, i 2003. Siden kom kommunefusionen, og Assens fik fem nabokommuner med, men om en måneds tid vil det samlede byggesagsarkiv for storkommunen ligge frit tilgængeligt på internettet: – Vi er ved at bygge nyt rådhus, og en af grundene til, at man fandt pengene til den samlede digitalisering, var, at så behøver vi ikke at bygge ekstra kvadratmeter til arkiv, siger afdelingsleder Lars Evald Jensen. Men én ting er pengene, en anden, at digitaliseringen giver et meget bedre og mere brugbart arkiv: – Vi kan ikke dokumentere besparelsen, fordi vi ikke registrerede den tid, vi brugte på borgerhenvendelser. Men vi sparer tid, og først og fremmest har vi fået en meget bedre service, og kvaliteten af vores oplysninger og sagsbehandlinger er langt bedre. Tidligere levede vi lidt i lykkelig uvidenhed, simpelthen fordi ingen vidste, hvad der gemte sig i hver enkelt sagsmappe. Nu kan vi søge på kryds og tværs i alle mapper, siger han. Esbjerg Kommune er den ene-

Når alle tegninger over vand, varme og kloak er digitaliseret, kan entreprenøren gå på nettet ude i gravkoen og straks se, hvad der ligger af rørledninger på grunden. Arkivfoto: Esben Dige ste i Sydjylland, der også ofrer de to-tre millioner kroner, for at komme med på vognen. Ifølge kommunaldirektør Otto Jespersen simpelthen fordi, kommunen ønsker at drive en rationel virksomhed.

Esbjerg vil være rationel – Vi kan spare penge og kommunale ressourcer og samtidig give en bedre service til vores virksomheder og borgere. Ideen er jo, at borgerne betjener sig selv, si-

ger han og forudser, at flere arkiver vil følge efter. Esbjergs digitale byggesagsarkiv er lige nu i gang med den sidste gennemgang for eventuelle personfølsomme oplysninger, inden det i løbet af kort tid bliver offentligt. Til gengæld er kommunens forsyningsvirksomhed allerede i luften på sin hjemmeside: – Alle kan finde oplysninger og tegninger over vand-, varme- og kloak, siger administrerende direktør Jesper Frost Rasmussen og

fortsætter: – Tidligere ringede folk ind, og vi fandt tegningerne frem og sendte dem, enten per brev eller mail. Nu kan entreprenøren gå på nettet ude i gravkoen og straks se, hvad der ligger af rørledninger på grunden.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Alle medarbejdere er sikkerhedstjekket Personfølsomme oplysninger i arkiver betyder, at de, der arbejder med digitalisering – f.eks. hos Dansk Scanning – er sikkerhedstjekket af politiet. Selvom et byggesagsarkiv lyder som en blanding af kedelige stregtegninger og blodfattige henvendelser om carporte og nye tilbygninger, så er arkiverne ofte fyldt med personfølsomme oplysninger. I en grad så en femtedel af Frederiksberg Kommunes byggesagsarkiv er lukket for offentligheden, og så alle medarbejdere hos Dansk Scanning – og deres ægtefæller eller samboere – er sikkerhedstjekket af politiet.

– Årsagen er selvfølgelig også, at vi også indscanner tegninger over politistationer, sygehuse, kraftværker og banker. Tegninger, som kan misbruges af de forkerte, siger Henning Kirkegaard. På samme måde er det et sikkerhedskrav, at Dansk Scanning har egen lastbil med chauffør, så arkiverne på intet tidspunkt kommer i fremmede hænder. REPORTAGE FRA DANSK SCANNING SIDE 6-7

LANDBRUG Danske grisebasser tonsede ind på førstepladsen på alle parametre i en uvildig og internationalt anerkendt tysk test for to år siden. Det har sat gang i eksport af avlsdyr.

Danske avlsdyr indtager verden

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Salg af danske avlsdyr er i voldsom vækst ude i verden. Årsagen er, at danske svin sparer CO2 – og penge – mens vi er mestre i at kønssortere tyresæd og dermed garantere køberne kvier.

ens dansk landbrug er i krise, og erhvervet herhjemme mest får tæsk for medicinmisbrug og miljøsvineri, så er den danske produktion så velanskrevet ude i verden, at kunderne står i kø for at købe dyr lige så sunde, gennemtjekkede og CO2-rigtige som vores. – De danske svineavlere har tidligt valgt at gå sammen om målsætningen for avl, og det bærer frugt nu. I de senere år har vi især avlet efter fodereffektivitet, og det betyder, at danske svin producerer mere kød for mindre foder. Det sparer CO2, men det sparer også penge ude hos svineproducenterne, siger Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svin.

Svinene sejrer totalt Det, der for alvor fik salget af sæd fra danske orner til at brage gennem lydmuren var en uvildig tysk test tilbage i 2008, Warentesten, som placerede danske svin på en suveræn førsteplads på alle målte parametre. Inden, i 2007-2008, var omsætningen på eksport af danske svinegener, i form af levende dyr, 160 millioner kroner og næste år ventes det tal at runde 400 millioner kroner. – Det eneste problem er, at vores svin er knap så robuste, som nogle af de udenlandske. Tyskerne kalder dem »de danske prin-

sesser«, efter eventyret om prinsessen på ærten, så robusthed er et af de nye avlsmål, siger Nicolaj Nørgaard, der venter sig endnu bedre resultater nu, da dansk svineavl som de første i verden har indført udvælgelse af avlsmateriale på genniveau. Det er hidtil ikke praktiseret på svin.

Kønssortering til kviernes fordel Det er det til gengæld på kvæg, hvor man også har fundet på at sortere i generne, hvilket har ført til supersællerten – kønssorteret tyresæd: – Lande, der er interesseret i hurtigt at opbygge en større mælkeproduktion, som Kina og Rusland, vil kun have kvier, siger Hans Christian Hansen, fra Viking Genetics, det dansk-, svensk- og finskejede avlsselskab for kvæg. Salget af kønssorteret sæd gik for alvor i gang for to år siden og stiger i øjeblikket eksplosivt og bærer i høj grad væksten på 30 procent i indeværende år på sine skuldre. I alt ventes eksporten af tyresæd og befrugtede æg at nå 3 millioner euro, eller knap 23 millioner kroner i år: – Vi har nogle rigtig gode dyr, og så er vi blevet meget mere professionelt fokuseret på eksport, siger administrerende direktør i Viking Genetics, Claus Fertin.

Avl på gener

Svin er størst

Genomisk selektion, som det hedder, når der avles direkte udfra dnaet, betyder langt bedre mulighed for at avle efter helt præcise egenskaber – samtidig med, at det øger hastigheden i avl. Inden for svin går det så hurtigt, at en hvid orne bliver tappet som sæddonor i et halvt år, så er den allerede genetisk forældet. En rød orne holder et år – og søerne 1,2 kuld. Branchens forventninger er, at genomisk selektion vil give en mere præcis udvælgelse af avlsdyr og øge salget af dansk svineavl med 25-30 procent.

Eksporten af avlssvin overstiger langt eksporten af tyresæd. I alt når eksport af avlssvin i år en omsætning på 400 millioner kroner.

Køer tager tid

Warentest

Inden for kvægavl er forventningen en halvering af avlsgenerationerne, der traditionelt ligger på fem år, fordi tyren først skal være kønsmoden, før dens sæd kan prøves af på 100 køer – og dens avlsegenskaber vurderes på døtrene. Salg af tyresæd og befrugtede æg når i år 23 millioner kroner.

Uvildig test foretaget af det offentlige Landbrugskammer i Nordrhein-Westfalen. Af forskellige avlsselskabers hundyrslinjer. Svin fra den danske linje, DanAvl, var for første gang med i testen i 2008 og klarede sig suverænt bedst. Testen foretages hvert femte år.

... og hurtige En so er drægtig i 116 dage, eller næsten fire måneder, mens køer er ni måneder undervejs – og søer får to kuld om året, mens køer, der avles for mælkens og ikke for kødets skyld, får en kalv hvert år.

Miss Danmark var en fuser Mens avlen tidligere var baseret på dyrenes udseende, er det nu generne, der tæller, og så kommer de kønne dyr tit til kort.

om 12. generation på sin fødegård og med fire døtre i hjemmet er avl ikke nyt for Christian Lund i Skodborg ved Vejen. Men metoderne er helt anderledes, end dengang det var hans far, der havde træskoene på. – Jeg startede med at købe fire super-embryoner fra en hollandsk avler, da jeg overtog bedriften, siger Christian Lund. Det var i 1999, de fire befrugtede æg blev sat op i fire rugemødre og gav to kalve: En kviekalv og en tyrekalv. Tyrekalven døde, før den

blev kønsmoden, men kvien var en vinder. Den har ved at få skyllet sine befrugtede æg ud og sat op i nye rugemødre givet liv til op mod 80 kalve, og leveret gener til fire brugstyre, Christian Lund har haft succes med hos Viking Genetics.

Miss Danmarks deroute

Sunde dyr lønner sig bedre end ensidig fokus på høj mælkeydelse. Den strategi har danske kvægavlere

– Med genetisk udvælgelse er avlen blevet meget mere præcis. Tidligere, når avlen blev baseret på udseendet, kunne det tælle, om halen var ordentligt vasket, siger Christian Lund, der selv har

prøvet at få gentestet sin bedst ydende ko nogensinde, »Miss Danmark« – men hun var helt uegnet til avl. Mens svineavl er et levebrød i

sig selv, foregår kvægavl ude i de danske stalde, hvor det er op til hver enkelt mælkeproducent at få taget genprøve på sine bedste køer og få gang i egen avl:

Klima-rigtige svin er inde i varmen Dansk svineavl har i årevis fokuseret på sunde grise, der vokser mest muligt på mindst muligt foder. Det har skabt en gris, der er mindre CO2-forurenende, og klimarigtige grise sælger i udlandet.

anske grise skal have mindre at spise for at lave fars til frikadeller – og samtidig er de på alle måder sundere og bedre, både i levende live og som kød. Det viser en uvildig tysk test, der blev lavet for to år siden – og det har for alvor skubbet til eksport af sæd fra danske orner og levende avlsdyr. – Vi har haft fokus på lavt foderforbrug og stor tilvækst sammen med generel sundhed i mange år, siger Niels Pedersen, en af de 30 godkendte avlere i DanAvl, der er Landbrug & Fødevarers kvalitetsprædikat. – I Kina, hvor der bor en milliard mennesker, betyder det noget, hvis du på hvert kilo kød kan spare et halvt kilo korn, siger han. I vores klimatid hedder det CO2-

besparelser, hvilket gør de danske grise til populære avlsdyr også på nærmarkederne.

ned, skal det gå hurtigt, hvis man foretrækker en bestemt avls-orne til sin brunstige so:

Foran på point

Hurtige beslutninger

Danmark er foran på point, fordi avlen herhjemme har været struktureret i årevis, med data på alle søer og orner og afkom, i generation på generation. Data, som Niels Pedersen og de andre avlere bruger i en intern konkurrence: – Det bliver simpelthen en passion, siger Niels Pedersen i kontoret på gården ved Holsted Å. Med en avlskontrakt på 495 søer sammenligner han sin levevej med at investere i aktier: – For uanset mængden af data ved du aldrig, hvad der kommer ud af det, siger han. Da sæd fra orner ikke kan fryses

– Vi sidder søndag aften og udvælger, siger Niels Pedersen, der er inde at tjekke sine dyrs præstationer flere gange om dagen. Hvor mange pattegrise har hver enkelt so fået, og hvor gode er de? Grisene bliver afprøvet i 70 dage med vejning ved start og slut, og så bliver de scannet. – Det går så hurtigt. De hvide orner bruger vi kun et halvt år, så er deres gener allerede overhalet af den næste generation af orner, der har endnu bedre egenskaber, og søerne bliver overhalet allerede efter 1,2 kuld, siger Niels Pedersen om en branche i konstant udvikling.

Hvide og røde Den gris, vi spiser, er en blanding af tre racer: landrace, yorkshire og duroc. De to første racer er hvide – den sidste rødbrun. Blandingen har vist sig at give den sundeste og bedst producerende gris – men det kræver den rette kombination, nemlig en fjerdedel landrace, en fjerdedel yorkshire og halvt duroc.

Konstant forfinelse Avlerens opgave er konstant at udvikle de rene racer, så de grise, svineproducenterne får ud i staldene, altid er en lille tak bedre. Avlen koncentrerer sig om de rene racer og søer, der er en blanding af landrace og yorkshire.

DANSKE AVLSDYR

Præmietyr Christian Lund har fået fire tyre af egen avl anerkendt som brugstyre, der er solgt til Viking Genetics for at få deres arveanlæg mangfoldiggjort. En brugstyr er fem år undervejs. Først skal en gentest vise, at her er tale om gode arveanlæg. Men det er ikke nok. Herefter skal tyren blive kønsmoden – og lave 100 døtre. Det er så deres kvaliteter, der skal vurderes, før det kan afgøres, om tyren skal bruges til avl – eller skal sendes til slagtning.

Moderne metoder Det er i den sidste del af processen – vurderingen af døtrenes egenskaber – baseret på gentest kan speede kvægavl op. Før skulle man vente på disse døtres første kalv og derefter mælkeydelse, mens dette i dag med stor sikkerhed kan aflæses af i generne.

Helst ingen udefra En dygtig mælkeproducent kan hele tiden forny sin besætning uden at tage kvier ind udefra. Selvfølgelig kan man købe kvier fra andre gårde – men fremmede dyr er altid en sygdomsrisiko, som der kan være mange penge i at undgå.

efter ydelse har man mange steder set eksempler på køer, der slet ikke kunne holde til at være rene mælkefabrikker: – Mit mål er at avle en ko, jeg aldrig kommer til at kende, siger Christian Lund, om drømmen – en ko, der ikke gør sig bemærket med sygdom og andre mangler.

ægavlere, som Christian Lund, forfulgt i årevis – og det giver pote nu. – Det giver en ekstra indtægt, når det lykkes at lave en præmietyr, men det giver også faglig stolthed og sikrer, du hele tiden får den optimale bestand, siger

Christian Lund, der kun avler på en håndfuld af sine kvier, som får overskuddet af befrugtede æg sat op i flest mulig af staldens mere ordinære kvier.

Foto: Joan Karlsen

Mest stolt er han dog over, at danske mælkeproducenter så tidligt forstod at avle efter sunde dyr, frem for dyr, der leverer mest mælk. For ved kun at avle

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Ornens job Avls-ornerne får aldrig lov at bedække en so. De bliver gejlet op til at hoppe på en kunstig so, i landbrugssprog en »buk«, hvilket de gør en til to gange om ugen. Hver »tapning« bliver delt i 20-70 avlsportioner sæd til inseminering af søerne.

Dansk svineavl har tidligere primært avlet efter, at soen fik flest mulig pattegrise. De tider er slut, nu er målet lavt foderforbrug – og sunde pattegrise og søer, der har gode moderegenskaber så de kan passe på deres grise. Foto: Chresten Bergh

Niels Pedersen med en af sine avlssøer i staldene, hvor svinenes gode gemyt også værdsættes højt. Søerne er meget nysgerrige og kan gå så vidt som til at nappe lidt, men i øvrigt vil de bare gerne hygges om. Foto: Chresten Bergh

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

PENSIONS-RÅD

12 gode råd om p 1. Gå efter den bedste rente. Skal du vælge mellem forskellige pensionsselskaber, er der økonomisk fornuft i at gå efter det selskab, der tilbyder den højeste rente på din opsparing. En lidt højere rente vejer nemlig langt tungere end billigere administrationsomkostninger og forsikringer. Over en 35-årig periode vil en procent i ekstra rente f.eks. give dig 20 procent mere i pension. 10 procent billigere forsikringspriser vil give dig 2,3 procent i ekstra pension. En reduktion på en procent i administrationsomkostningerne (i procent af indbetalingen) vil blot give dig 1,3 procent mere KILDE: PFA-PENSION. i pension.

PFA’s kundechef, Henrik Johansen, har her samlet en række af de bedste råd, han kan give om pension

2. Saml pensioner og spar på administrationen. Har du haft flere arbejdsgivere, har du sikkert også flere pensionsordninger. Typisk betaler man et årligt gebyr fra et par hundrede til 800 kroner årligt for en »hvilende pension«. Det giver derfor god mening at få ordningerne samlet. Typisk kan du flytte din opsparing for et mindre gebyr. De fleste selskaber tager ikke noget for at tage imod pengene.

3. Overvej at skifte til markedsrente nu. Efter finanskrisen har de fleste pensionsselskaber ikke så store reserver. Samtidig vil myndighederne i de kommende år stille større krav til opbygning af reserver, før pensionsselskaberne kan øge aktieandelen i deres investeringer. Det vil over tid presse afkastet i de traditionelle opsparinger, hvor man er garanteret en vis rente. Derfor kan tiden være ideel til at sætte en større del af sin pension i markedsrente, hvor renten følger markedets udvikling. Afkastet på markedsrenteprodukter kan svinge meget fra år til år og ovenikøbet blive negativt, men – alt andet lige – kan man på langt sigt forvente en højere rente med markedsrente. Har man kort tid til pensionering, eller har man en ældre ordning med en høj garanti på forrentning –eksempelvis 4,5 procent –er markedsrente ikke altid den rigtige løsning.

4. Nedtrap risikoen, når du nærmer dig pensionsalderen. Hvis du investerer en del eller hele din pension i markedsrente, skal du huske at minimere din risiko (på aktier m.m.) på din opsparing, så du beskytter din opsparing de sidste år, inden du skal på pension. En nedtrapning af risikoen skal senest påbegyndes 10-15 år, før du går på pension.

5. Ekstra opsparing kan med fordel

foregå i firmapension. Gennem din arbejdsgivers pensionsordning kan du typisk opnå fordelagtige vilkår for supplerende opsparing. De fleste pensionsselskaber tilbyder samme administrations-

8. Hospitalsforsikring kan dække din familie. Rigtig mange er dækomkostning, hvis du vælger at indbetale mere til pension gennem din firmapensionsordning. Samtidig tilbyder selskaberne typisk mulighed for billige forsikringsdækninger og lempelige helbredsoplysninger ved oprettelsen.

6. Spar op gennem faglige organisationer. Hvis din arbejdsgiver ikke har oprettet pensionsordning til medarbejderne, og du selv ønsker at spare mere op til pension, kan der være attraktive muligheder for supplerende opsparing og forsikring via faglige organisationer.

7. Oprethold forsikringsdækning ved arbejdsløshed. Mister du dit arbejde, og din arbejdsgiver stopper indbetalingen på din pension, kan du efter nærmere aftale med dit pensionsselskab opretholde dækningen i en længere periode, hvis din opsparing er tilpas stor. Betalingen for forsikringsdækningen trækkes af dit pensionsdepot. På den måde opretholder du trygheden, mens du finder et nyt arbejde.

ket af en hospitalsforsikring via deres arbejdsgiver. Typisk kan en samlever/ægtefælle tegne en tilsvarende forsikring til samme pris uden at aflevere helbredsoplysninger. I andre tilfælde kan din hospitalsforsikring også omfatte dækning for dine børn, eller du kan medforsikre dem mod en merpris. Spørg din pensionsleverandør om mulighederne.

9. Optimer pensionsordningen hvert andet eller tredje år. Din pensionsordning skal følge dit liv og optimeres til din familiemæssige situation. Er du blevet gift, har fået børn, købt hus eller lignende, skal du sikre dig, at din pensionsordning er ajourført og svarer til dine nye behov. Det samme gælder, når du nærmer dig pensionering, så sørg for at din forsikringsdækning nedtrappes i takt med, at forpligtelserne falder – børnene flytter hjemmefra m.m. – det øger din opsparing.

10. Planlæg udbetalingen af din pension. Overgangen til pension skal planlægges i god tid – minimum 10-15 år før du går på pension. Overvej i den forbindelse løbende om niveauet for din pension ser rigtigt ud, hvis ikke bør

du øge din opsparing. Skatteregler og modregningsregler for offentlige ydelser ændres løbende, så du kan først tilrettelægge udbetalingen af dine aktiver (pensioner, friværdi i hus og frie midler, arv m.m. ) umiddelbart op til, at du går på pension. Søg rådgivning, så du sikrer et optimalt forløb, der passer til dig og dine ønsker. Du kan typisk søge rådgivning hos din pensionsleverandør eller din bank.

11. »Nedspar« på den rigtige måde. Har du opsparet kapitalpension, kan den med fordel udbetales uden modregning i efterlønsperioden, hvis du har arbejdet fuld tid i to år efter opnåelse af dit efterlønsbevis. Kapitalpensionen kan også udbetales uden modregning i din folkepension. En ratepension udbetales typisk over 10 år, men du har mulighed for at forlænge udbetalingen af din pension op til resten af dit liv. På den måde kan du eksempelvis spare penge i topskat, den nyligt vedtagne udligningsskat eller begrænse modregning i folkepensionens pensionstillæg. Årlig pension eller ratepension fra din arbejdsgiver bliver modregnet i din efterløn og bør udskydes til din folkepensionering. Har du opsparet formue, bør du overveje at bruge den til at forsøde tilværelsen først i pensionsforløbet, da beskatningen af for-

Der skal være penge til at leve for, når arbejdslivet er slut - og ofte vil god rådgivning være gratis

rentningen er høj i forhold til skatten på din opsparede pension.

12. Hvem skal begunstiges? Hvem skal have pengene fra din pension, hvis du ikke er mere? Pensionsordninger er oprettet med en standardbegunstigelse kaldet »nærmeste pårørende« det betyder, at selskaberne følger en særlig rækkefølge, når pengene skal udbetales til dine pårørende: 1. Ægtefælle/registreret partner. 2. Samlever med fælles adresse i over to år. 3. Livsarvinger (eksempelvis børn eller børnebørn). 4. Arvinger ifølge testamente. 5. Slægtsarvinger i følge loven. Hvis rækkefølgen ikke passer til dine ønsker, så få den ændret.

angt de fleste af os har brug for rådgivning, når det gælder pensionsopsparing. Ikke bare undervejs i opsparingsforløbet, men også når vi står på tærsklen til et pensionistliv. Undervejs skal vi bruge rådgivningen til at sikre, at vi sparer nok op, at vores forsikringsdækninger, når det gælder sygdom, ulykke og dødsfald, løbende er tilpasset vores livssituation, at vi sparer op i de rigtige produkter, og at vi ikke taber opsparing, bare fordi vi har disponeret forkert for mange år siden. Der kan være mange hundredetusinder af kroner at hente over et livslangt opsparingsforløb – og når vi skal til at have opsparingen udbetalt, er der atter penge at hente, hvis vi sørger for at bruge af depoterne – nedspare – på en måde, så indtægterne ikke beskattes unødigt, eller man mister nogle af de offentlige ydelser, som indtil videre er til at få.

Svaret er rådgivning Med en såkaldt senioranalyse kan man lægge den rigtige plan for nedsparingen. Mange pengeinstitutter tilbyder denne rådgivning gratis, hvis du er kunde. Pensionsselskaber tilbyder også rådgivning, som er omfattet af de administrationsomkostninger, man betaler. En ting er sikker. Lader man stå til og intet foretager sig, er der nærmest garanti for, at man ikke får det optimale ud af sin opsparing. Rådgivning i pensionsspørgsmål er naturligvis meget individuel, men der er visse grundregler., som du kan se i artiklen her ved siden af.

280 virksomheder har allerede fået kaution fra staten Har din virksomhed brug for ekstra sikkerhed for lån? Står du over for at skulle investere i forretningsudvikling eller måske købe eller etablere en virksomhed? Har du svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for dit bank- eller realkreditlån? Vækstkaution har været svaret på netop de udfordringer for flere end 280 virksomheder alene i det seneste år. Vækstkaution er en statslig lånegaranti, hvor pengeog realkreditinstitutter får dækket 75 pct. af deres tabsrisiko på lån til mindre og mellemstore virksomheder. Kautionerne bliver ydet via Vækstfonden og kan være en del af den løsning, som får finansieringen af din virksomhed til at falde på plads – eksempelvis i forbindelse med ejerskifte, udvidelse af produktion eller anden forretningsudvikling. Bring Vækstkaution på banen, næste gang du besøger dit penge- eller realkreditinstitut for at få den finansiering, der skal løfte din virksomhed videre. Vækstfonden samarbejder med alle landets pengeog realkreditinstitutter og har afdelinger i København og Vojens. LÆS MERE PÅ VF.DK

PENSIONS-RÅD

pension

Få styr på pensionen

INNOVATION OG UDVIKLING

Britt Andersen og Bo Michaelsen er deltagere på det første hold mellemledere i Solar-koncernen, som er på Solar Business Academy. Forløbet strækker sig over tre undervisningssamlinger af tre dage – og klæder lederne på til at følge koncernens femårige strategiplan i fælles fodslaw. FOTO: CHRESTEN BERGH

e første 30 »elever« er i gang med et forløb, som helt og aldeles er målrettet Solars ledergruppe – uanset, hvor i organisationen, de er placeret. Og det er en utrolig spændende måde at få indsigt og viden på, lyder det fra to af de deltagere, der har været gennem det første af i alt tre forløb på akademiet, HR Manager Britt Andersen, Solar Danmark, i Vejen og Shared Services Center Manager Bo Michaelsen, Solar A/S i Vejen. – Som i mange andre organisationer er der også hos os mange ledere, som er blevet ledere, fordi de har været fagligt dygtige. De er i dag dygtige ledere, men kan naturligvis blive endnu bedre. Vores lederevner kan og skal udvikles og trænes – og det er utrolig spændende og lærerigt,

fortæller Britt Andersen. Kendetegnet for Solar Business Academy er, at det gælder om at skabe fælles referencerammer for ledergruppen. Forstået på den måde, at alle tager afsæt i de samme elementer, når de skal arbejde frem mod målet. – Det at møde kolleger fra andre afdelinger og lande giver noget. De kan bibringe ting og skabe et indblik i organisationen, som man måske ikke lige var opmærksom på, fortæller Bo Michaelsen.

Fastholdelse vigtig Det, at alle mellemledere er igennem det selvsamme forløb, gør også, at fastholdelsen er om ikke sikret, så dog i hvert fald i højsædet. Meget ofte sker der nemlig det, at når man vender hjem fra et ef-

teruddannelsesforløb, går der totre uger, og så glider tingene ind i den vante rutine. Det sker formentlig ikke her. – Når vi alle har været igennem forløbet, har vi jo hinanden at spille bold op ad. Det giver, tror jeg, en langt højere fastholdelse af forløbet, mener Britt Andersen. Solar Business Academy er ikke kun lederudvikling. Akademiet vil også i de kommende år give et yderligere strategisk løft på kompetencer inden for projektledelse, lean, talentudvikling og en række basale færdigheder.

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Solar Solar A/S (tidligere Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni) er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-, vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber under Solar-varemærket i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Polen. Desuden driver Solars Aurora Group forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Solar er Danmarks 39. største virksomhed målt på omsætning og beskæftiger i alt knap 3000 medarbejdere.

FÆLLES fundament er vigtigt At alle får fælles udgangspunkt er en kæmpe gevinst, mener to af deltagerne på Solar Business Academy.

Solar investerer massivt i udvikling af sine ledere Solarkoncernen er i fuld gang med at klæde hele ledergruppen på til at kunne føre strategiplanen ud i livet på en endnu bedre måde. De 250 ledere får samme uddannelsessmæssige fundament.

t efteruddanne 250 ledere er en udfordring. Og så oven i købet at efteruddanne dem på sit helt eget akademi Ikke desto mindre er det hvad den Kolding-baserede Solar-koncern, med afdeling i Vejen, har sat sig for. Solar Business Academy er en realitet. På tværs af lande gennemfører Solar for første gang Group Leadership Programme. De første 30 ledere kastede sig ud i undervisningen på det første forløb i oktober. Der er i alt tre moduler af tre dage, hvor lederne på tværs af organisationen mødes og undervises i begrebet ledelse. Målet er at udvikle ledernes kompetencer, så de er klædt på til at føre koncernens aktuelle, femårige stra-

tegiplan ud i livet. Det sker med eg- vikling i forhold til at eksekvere en ne undervisere og med et udddan- strategi. nelsesforløb tilpasset Solar. – Solar Business Academy er etab– Vi er en virksomhed, der stiller leret på det helt rigtige tidspunkt. større og større krav til vores lede- Solar har netop lanceret sin strategi re, fordi vi skylder medarbejderne frem mod 2015. Akademiet, som god ledelse, og fordi forretningen blandt andet har til opgave at styrer afhængig af godt lederskab. Tan- ke lederudviklingen i koncernen, er ken med at udvikle lederne er jo at en rigtig god måde at accelerere øge hele organisationens evne til at strategiens eksekvering på. For eksekvere strategien, forklarer herved kombineres kompetenkoncernchef Flemming H. Tom- ceudvikling med den konkrete gendrup. nemførelse af strategien, påpeger Forløbet har som mål at skabe professor Flemming Poulfelt. fælles fodslag, rammer og retning mod det mål, strategiplanen for Solar har udpeget. Flemming Poulfelt, professor i le- Af Per Guldberg Klausen delse på Copenhagen Business Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk School, støtter idéen om lederud-

INNOVATION OG UDVIKLING

»Jeg er desserten« Hvis tingene virkelig var, som de plejer, ville Bubber stadig sidde i sit badekar. I stedet er han en af erhvervslivets mest populære foredragsholdere, som ofte kommer som toppen af kransekagen på mødedagen og fortæller om at være positiv. ange kender dig som ham med badekaret. Hvordan reagerer folk på, at du også holder

foredrag? – Der er god stemning, men der er en del, der har paraderne oppe og tænker: Hvad kan han? Men dem sænker de hurtigt. Jeg kan godt forstå det, for jeg er måske lidt en tegneseriefigur i deres univers. Fordi jeg for 15 år siden har været i et badekar, er jeg stadig i et badekar. Folk ser tingene, som de plejer. Men jeg har jo flyttet mig langt videre. Dine foredrag handler om positivitet. Hvad betyder positivitet for omsætningen. – Det er muligt, at jeg tillægger det for meget, men jeg tror, det betyder det hele. Hvem gider handle med et firma, hvor de er sure? Hvem gider handle med et firma, som ikke er klar over sin egen vigtighed og ikke kan fortælle, at deres produkt gør en positiv forskel.

Jeg er ekspert og specialist i mit eget liv, så jeg fortæller om det, der har virket for mig. Positivitet virker for mig og har altid gjort det. Jeg kan mærke, der kommer en sky, der sløver mine sanser, hvis jeg fokuserer på det negative. Scanpix

Møde - kursus - konference • Gæstfrihed gennem mere • •

end 200 år og stadig på stikkerne. 51 dobbelt værelser alle med bad, toilet, telefon og farve tv. 7 plenum, 8 grupperum.

• 3 gode opholdsrum til socialt samvær.

• Alt i moderne AV udstyr, •

såvel projektor som internet opkobling m.m. Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa vågning er video-ov

Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus. Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

Hvorfor fortæller du folk, at de skal være positive. – Jeg fortæller ikke folk, hvad de skal være, for jeg er ikke ekspert eller specialist. Men jeg er ekspert og specialist i mit eget liv, så jeg fortæller om det, der har virket for mig. Positivitet virker for mig og har altid gjort det. Jeg kan mærke, der kommer en sky og sløver mine sanser, hvis jeg fokuserer på det negative. Negativitet er som kviksand, der river dig ned. Men samtidig er det også det letteste. Det er meget lettere at fortælle andre, at de ikke dur og rive tæppet væk under dem end at sige: Hvad skal jeg bygge her, hvad skal jeg sætte op, hvad kan jeg bruge min kreativitet til? Hvorfor er det vigtigt for dig at holde foredrag. – Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg har oplevet, set og prø-

vet så meget, at jeg godt kunne tænke mig at fortælle om det. Jeg vil gøre en forskel. Jeg vil fortælle historier – det kan jeg mærke, at jeg har behov for. Jeg vil fortælle noget, jeg har oplevet, som jeg synes, du bliver et rigere menneske af at få at vide. Så kan du bruge det, til hvad du vil. Den reaktion, jeg får, synes jeg, er fantastisk. Hvordan kan du mærke reaktionen? – På den måde folk lytter og på deres koncentration. Og ikke mindst på bifaldet bagefter. Jeg tror ikke, det ville lyde sådan, hvis de var mindre tilfredse – selv om det er pli, at vi klapper, når manden er færdig. Jeg føler, jeg udfylder den rolle. Jeg ville hade at skulle udfylde et job, jeg ikke kunne magte. Inkompetence er noget af det værste, jeg ved. Hvis dine tilhørere skal huske

én pointe fra dine foredrag, hvad skal det så være? – At der er flere måder at tænke på. Hvis man tænker på en sag på en anden måde, opstår der lige pludselig nogle scenarier, man ikke vidste fandtes. Vi er meget konservative i vores måde at gøre tingene på. Hvad kan forretningsfolk bruge det her til? – Det skal du næsten spørge dem om. Jeg er tit en god afrunding på en temadag med erhvervstunge foredragsholdere. Det gode grin skal komme til sidst, ligesom man slutter med en dessert, når man har spist en god middag. Jeg tror, at jeg er desserten.

Af Rune Wriedt Larsen business@jv.dk

INNOVATION OG UDVIKLING

Hovborg kro er et af de små kursusog konferencecentre, der ligger helt ude på landet. Men præcis dette er charmen og grunden til, at den har succes.

Hovborg Kro Høloftet er Hovborg Kros stolthed. De hyggelige opholdslokaler byder på intim atmosfære og selvbetjening. Man kan med andre ord sidde og diskutere hele natten, hvis man har lyst. Der kommer ikke nogen og smider en i seng. Foto: Chresten Bergh.

Hovborg Kro ligger nord for Holsted ved hovedvejen mellem Billund og Ribe. Der er 51 værelser og restaurant. Ud over kurser og konferencer byder kroen på ophold for private, familie- og firmafester. Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Kursussted med naturen lige udenfor D

et er langt ude. Meget langt ude. Men det er lige præcis det, der er charmen. Roen, naturen og luften er anderledes. Ordene strømmer ud af Jørgen Jørgensen, når han skal beskrive sin øjesten; Hovborg Kro. Den over 200 år gamle kro, der ligger tæt på Holsted på hovedvejen mellem Billund og Ribe og som oplever en markant vækst i antallet af bookinger på kurser. Også selvom den ligger langt uden for de større byer. Den famileejede kro og kursuscenter oplever i disse år stor succes og efterspørgsel præcis af den grund; der er ro. – Når man skal holde kurser, se-

minarer eller konferencer, er det jo vigtigt, at man har og en god atmosfære. Der skal være tid og mulighed for at fordybe sig og tænke i fred. Og det kan vi i høj grad tilbyde på Hovborg Kro, mener Jørgen Jørgensen.

Åen i baghaven – På en intensiv kursusdag kan det være helt fantastisk at gå en tur langs den smukke Holme Å, som slynger sig i baghaven. Og i det hele taget er naturen en vigtig medspiller for os, fortæller Jørgen Jørgensen, der i øjeblikket

specielt oplever mange kommuner og virksomheder som kunder. Hovborg Kro har levet en omtumlet tilværelse efter en lang årrække i familieejerskab. Men i 1983 købte landbrugsorganisationerne Danske Husmandsforeninger og De Danske Landboforeninger kroen med den omgivende jord og samme år oprettedes Hovborg Landbrugsskole, som et center for efter- og videreuddannelse indenfor landbrug jordbrugserhverv. To år senere blev stedets nuvæ-

rende ejere Johanne og Jørgen Jørgensen ansat som ledere af kroen, for den 1. Juli 1991 at indgå i forpagtning af kroen, som de så overtog det fulde ansvar for i 1999, da de købte Hovborg Kro af landbrugsorganisationerne. I dag er generationsskiftet fra forældre til døtre så småt i gang. Lene Stoustrup, restaurantchef og Dorthe Munk Jørgensen, receptionschef er trådt ind i ledelsen for Hovborg Kro & Kursuscenter, men det er fortsat Jørgen Jørgensen, der er krofatter.

Horsens-Vestjysk Diamantskæring & Trekantens Diamantskæring Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299 Horsens, Bent Hansen: 2715 7350

STÅLSPÆR & KONSTRUKTIONER

Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377 Nu også brandlukning!

Tlf. 7556 1799

Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nu

www.trekantensbeton.dk

www.

symaskine-bussen.dk

Få ekstra lager i Middelfart

Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart

LEJ EN PAVILLON

Skift størrelse i takt med dine behov.

Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tid for en besigtigelse af lokalerne.

Klostervej 3 • Gånsager • 6780 Skærbæk Tlf. 74 75 72 74 • Fax. 74 75 73 19 mail@thyssen-staal.dk • www.thyssen-staal.dk - Stål med omtanke -

Kyndbøl K db l S Symaskiner y Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737

www.jydskfynsk.dk

End ikke en finanskrise har kunnet stoppe Dinesen. Siden Heidi og Thomas Dinesen overtog virksomheden i 1989, har selskabet vokset sig til en position blandt de allerbedste producenter af trægulve i verden. Selv de største stjerne-arkitekter vil lege med Dinesen.

TÆT PÅ

Heidi og Thomas Dinesen leger med de store drenge i arkitektkredsene. Men enhver kunde er vigtig, og størrelsen på et gennemsnitsgulv er faktisk »kun« omkring 100 kvadratmeter. Foto: Chresten Bergh

Dinesen har retning mod stjernerne J 18

amen, vi havde en kunde i Hong Kong, der bestilte et gulv til sin bolig der. Han blev så glad for det, at han nu også har bestilt et til sin lejlighed i New York. Heidi Dinesen smiler. Historien fortæller egentlig alt. Dinesens trægulve er blevet et internationalt hit, og tilfredse kunder vender tilbage igen og igen. Oprindeligt hed det Jels Savværk og blev grundlagt i 1898. Siden 1989 har Heidi og Thomas Dinesen siddet for bordenden, og ægteparret har ført virksomheden hen til den stjernestatus,

Fast grund under fødderne

Jacob Gades Allé 12a . 6600 Vejen . Tlf. 75 36 00 31 www.kesimonsen.dk

som den har i dag inden for sit segment. Mens savværket tidligere lavede lidt af hvert, besluttede Heidi og Thomas hurtigt, at de udelukkende ville fokusere på trægulvene. De havde hidtil været en lille niche for virksomheden, der startede i 1965, hvor Jels Savværk fik bestilling på lange og brede gulvplanker til restaureringen af det 400 år gamle Sønderborg Slot. Og siden er det gået stærkt fremad for virksomheden. – Vi omsætter for omkring 4550 gange så meget i dag i forhold til i 1989, da vi overtog virksomheden, smiler Thomas Dinesen. Til at starte med var det kun Heidi og Thomas Dinesen i administrationen og 7-8 mand i produktionen. På de tyve år, der er gået siden, er selskabet vokset til 72 ansatte, hvoraf de 43 er i administrationen og beskæftiger sig med blandt andet salg og markedsføring, ligesom virksomheden har showroom i både København og London. Dinesen Gulve har nemlig ingen samarbejdspartnere, der står for salget af det gamle savværks gulve. Vil man have et Dinesen gulv, må man ringe til virksomheden selv. – Vi har valgt ikke at have nogen forhandlere, fordi vi vil sikre os, at vores kunder er tilfredse. Vi vil ikke risikere et mellemled, der måske ikke forstår kunden. Til gengæld har vi 18 sælgere an-

Hovedkontoret og administrationen hos Dinesen ligger stadig i de gamle bygninger, hvor det gamle savværk startede for over 100 år siden. Foto: Chresten Bergh

sat, der udelukkende står for den direkte kontakt til kunderne, forklarer Thomas Dinesen. I dag arbejder Dinesen sammen med en række af verdens førende arkitekter, designere og indretningseksperter. Og mødet med den verdensberømte engelske arkitekt John Pawson i starten af 1990’erne var med til at flytte virksomhedens grænser. Fra lokalt savværk til en international aktør. I dag eksporterer Dinesen omkring 65 pct. af sin produktion, og salget breder sig efterhånden til hele verden. Senest er der kommet kunder fra Rusland og Rumænien, ja sågar er der kommet bestillinger fra Beirut og Saudi-Arabien. Hemmeligheden bag succesen

er ifølge Heidi og Thomas Dinesen et fantastisk produkt, der har høj, høj kvalitet. Specialet er de lange og brede plankegulve, der næsten er en halv meter brede og op til 15 meter lange. Og så handler det om et engagement og en indlevelse i hver eneste kundes ønsker og drømme. Så køberne, hvad enten det er privatpersoner, arkitekter eller indretningseksperter, føler, at de her har fundet en ligemand i kærligheden til selv den mindste detalje. Prisen for et Dinesen gulv starter fra omkring 600 kroner kvadratmeteren.

Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

VEJEN

14.000 kvadratmeter ny kummefryser Agri Norcold bruger et trecifret millionbelĂ¸b pĂĽ at udvide frosthusets terminal i Vejen â&#x20AC;&#x201C; den stĂ¸rste investering i virksomhedens historie.

ulden bider i Ă¸rerne, kuglepennen er for lĂŚngst holdt op med at virke, og jakken er alt, alt for tynd til at kunne holde kulden pĂĽ afstand. Minus 22 grader er der i det gigantiske rum med tĂĽrnhĂ¸je reoler, der stĂĽr side om side med frostvarer. Men det bliver koldere endnu. â&#x20AC;&#x201C; Vil du se indfrysningen? Der er minus 33 grader, og der ligger varerne de fĂ¸rste 24 timer inden de kommer over i frysehuset, forklarer souschef Freddy K. Nielsen. Agri Norcold sidder pĂĽ en fjerdedel af Danmarks samlede frostlagerkapacitet og har tilsammen ni frostvareterminaler over hele Danmark. Den stĂ¸rste er i Vejen, og den bliver nu endnu stĂ¸rre. 14.000 kvadratmeter bliver den nye tilbygning, som vil kunne rumme 40.000 pallepladser med frostvarer. I forvejen er der plads til 57.000 paller. Dermed rykker Vejen-afdelingen op i en sĂŚrklasse for sig. Omkring 40 lastbiler ruller sĂĽledes ind over kantstenen til frysehuset hver dag, og terminalen modtager omkring 1500 paller hver dag til indfrysning. â&#x20AC;&#x201C; Det er her, det hele sker. Vi kan mĂŚrke, at kundekredsen kommer hertil, og de har brug for stadig mere plads. SĂĽ derfor er lageret blevet for lille, og vi er begyndt at bygge til, forklarer Freddy K. Nielsen, der med et smil kan fortĂŚlle, at investeringen er pĂĽ et trecifret millionbelĂ¸b og vil vĂŚre den stĂ¸rste investering i virksomhedens historie. Selv om det nye frosthus bliver sĂĽ automatisk som muligt, vil der alligevel blive brug for flere medarbejdere. IfĂ¸lge Freddy K. Nielsen regner virksomheden med at kunne byde 15 nye medarbejdere velkommen, nĂĽr nybygningen er blevet indviet og taget i brug i slutningen af 2011. De nye medarbejdere kommer til at arbejde med at kĂ¸re trucks ind og ud med frostvarer fra de gigantiske frysende rum. Og mens Business Syds udsendte reporter sĂĽ smĂĽt begynder at ryste over de op til minus 33 grader, sĂĽ forsikrer Freddy K. Nielsen, at medarbejderne ikke gĂĽr rundt og fryser. De stiger nemlig stort set aldrig ud af det lille fĂ¸rerhus pĂĽ trucken, der er opvarmet til en ganske behagelig temperatur. â&#x20AC;&#x201C; Og de kan ogsĂĽ hĂ¸re radio, smiler Freddy K. Nielsen. Af Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Byggeriet til det nye frysehus er i fuld gang og er klar til de fĂ¸rste frostvarer mod slutningen af nĂŚste ĂĽr. Fotos: Chresten Bergh

Frosne plader med kĂ¸dstykker er ved at blive pakket sammen og skal herefter fragtes over i frysehuset til opbevaring.

Indfrysning af kĂ¸d i aflange plader er ogsĂĽ et forretningsomrĂĽde hos Agri Norcold i Vejen. Her lĂ¸fter en maskine et bundt frostplader over til indpakning.

Gigantiske haller med reoler pĂĽ rĂŚkke og meget hĂ¸jt til loftet. Og sĂĽ minus 22 grader over det hele. Freddy K. Nielsen har da klogt nok taget jakken pĂĽ.

Vi tilbyder Danmarks bedste virksomhedsvilkĂĽr* Vejen Kommune prioriterer et godt erhvervsklima i tĂŚt dialog med med kommunens erhvervsliv. - ogsĂĽ ledende gummi

vi den rette placering af din virksomhed. www.vejenkom.dk For virksomheder * DIÂ&#x2019;s ErhvervsklimaundersĂ¸gelse nov. 2010.

Andet end Gnags Foredrag med Peter A. G.

Må man være den man er - hvorfor ikke? Et underholdende foredrag om livsmod, livskvalitet og det sansende menneske.

Mandag den 24. januar 2011 kl. 19.00 på Esbjerg Højskole Dørene åbner kl. 18.00 Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til at sælge ud af os selv og gradvist forsvinde ud i verden. Ikke lege, kigge, lytte, føle o.s.v. Og når vi ikke længere selv er tilværelsens centrum, så har vi ikke længere nogen reference at måle på, om udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning.

JVshop.dk er JydskeVestkystens butik på nettet

Det er her, kunsten kommer ind i billedet som en måde at lære sig selv at kende på. Hvis man vel at bemærke tør slippe forestillingen om kunsten som noget, man først og fremmest skal forstå. Kunst skal først og fremmest opleves, hævder Peter A. G.

På JVshop.dk tilbyder vi forskellige produkter eller oplevelser som foredrag, kurser og undervisning. Og så er vi konstant på jagt efter de bedste rejser til gode priser. Uanset om du er til badeferie, eksotiske rejser, kør-selv-ferie eller busferie, så finder du altid et godt tilbud til populære rejsemål på JVshop.dk.

Pris uden JV-abonnement Pris med JV-abonnement

kr.

Kun kr. 150,00

SPAR 50,Billetten købes på JVshop.dk eller ved henvendelse i receptionen på JydskeVestkysten i Esbjerg.

Som abonnent på JydskeVestkysten finder du altid en række særlige tilbud og priser.

Præsenteres i samarbejde med:

GODE SHOPPINGOPLEVELSER

Klik ind på www.jvshop.dk og se alle vores tilbud

200,00