MÅN
MAG
ASIN
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
IC
IA Freder skabe icia vil arbejd 3.000 spladse r Syddan ske Me dier -
EJLE
BUSINESS-SYD
INET
JydskeV estkyste n
om Fre dericia Komm une i ti llægge t SID
E 15-24
24. febr uar 201 3
MÅNEDSMAGASINET
bruar 2013
ET
AGAS
23. febr uar 200 1
FOKUS PÅ VEJLE OG FREDERICIA V 10 side r
EDSM
FREDER
Syddan ske Me dier -
VE J BY LE GG STO ER HA RT P VN Å EN
JydskeV estkyste n
www.jv .dk
Investe kroner ringer for fir nal, by i udvidelser e milliarde r og forskggerier af bo af olieterm iver op ønnelse af ligområde r timism m e i Fred idtbyen gi ericia. 10 SID ER
www.jv .dk
TILLÆG
SIDE 15 -24
Vejle få vartegn r et nyt nerend . En impo gers by e seks-eta havneb gnin MA gGud bygnin assinet. Ene i g, so et kuns mm kontor tværk en ere er en kæ bygning. Ligd en m pe ne menvo r den tand, gevæks kset træst en samub ell t fra Ri er en SE CO nge
Grønt sælger ikke Direktør Erik Barsøe Bohsen og Abena A/S gør en dedikeret indsats for at være med til at skåne miljøet. Men i sidste ende er det stadig prisen, der afgør, om kunderne siger ja. Side 8-10
TEMA Arbejdsmiljø
BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN
BS
2
BUSINESS-SYD
INDHOLD
Brande bekæmpes 14-15
Økologi er blevet del af din hverdag
J intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk
Artikler
Åben grilli restauranten
Succes-mager går efter udvikling
6 8-9
Abena får grønne idéer
Købmanden 16-17
10
Trekløver bekæmper flammerne
14-15
Lars Larsen om plusser og minusser
16-17
Golfbaner slår dørene op
19
Erhvervslivet set fra Billund Lufthavn
23
Tema: Arbejdsmiljø Erhvervspsykolog advarer mod mobning
20
Fredericia øger indsatsen mod mobning
21
Landsforening tager kampen op
22
Nej til mobning 20
BUSINESS-SYD
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD
Syddanske Medier
udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.
JydskeVestkysten www.jv.dk
Oplag: 71.500
Tæpper Linoleum Badeværelser Trægulve PUR Solafskærmning
REDAKTION: Per Guldberg Klausen FORSIDEFOTO: Ulrik Pedersen ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718
Din konsulent til avisannoncering i JydskeVestkysten Benny Lærke Mediekonsulent Telefon 72 11 42 44 Mobil 25 57 72 18 E-mail: bel@jv.dk
Vi levere og monterer i hele landet
Restaurant 97 er en del af Fun World og der kan naturligvis tilkøbes aktiviteter Glarmestervej 6-12 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 7546 8400 www.restaurant97.dk · www.funworld.dk
4
Miljø-indsats sælger ikke varer
eg er ikke særlig frelst, hvad angår det at købe sunde fødevarer. I bund og grund havde jeg i en årrække den holdning, at ø-mærket var for de frelste. Dem, der ville signalere sundhed og måske være lidt trendy. Sådan er det så sandelig ikke mere. Økologi er blevet hverdag – også for mig. Økologiske varer ryger i kurven på lige fod med konventionelle fødevarer. Prisen er ganske vist stadig lidt højere, men til gengæld er lækkerhedsværdien så meget højere og bedre. Jeg er ikke blevet frelst – der ryger stadig traditionelle varer i kurven. Men jeg træffer ofte et valg til fordel for ø-mærket. Og det er jeg ikke alene om. Flere og flere køber økologi, og det mærker branchen. Det går nemlig forrygende for den økologiske branche. Læs mere om økologi og boomet i denne udgave af BusinessSyd.
Jeg er ikke blevet frelst – der ryger stadig traditionelle varer i kurven. Men jeg træffer ofte et tilvalg.
Det økologiske salg vokser
Ådalsparken 7 · 6710 Esbjerg V · 7513 9600 · www.pumaen.dk
BUSINESS-SYD
3
MÌlkepriserne für en over snuden I øjeblikket falder forbruget af økologisk mÌlk blandt de danske forbrugere, og hvis det fortsÌtter, kan alternativet blive eksport af økologisk mÌlkepulver til Kina og Rusland, mener Leif Friis Jørgensen fra NaturmÌlk ved Tinglev.
Om ti ür har økologiske mÌlkeproducenter et guldÌg, hvis de altsü ikke gür konkurs i en nutid, hvor forbrugerpriserne pü mÌlk er alt for lave, mener økomÌlk-mejerist.
Arkivfoto: Ulrik Pedersen
L
eif Friis Jørgensen er en engageret mand. Han brÌnder for NaturmÌlk ved Tinglev, og han er ikke et øjeblik i tvivl om den økologiske mÌlks fremtid – hvis altsü den lever lÌnge nok. – Problemet er, at forbrugerne ikke aner, hvad ting skal koste i dag, siger han og griber et stykke papir og begynder energisk at tegne tre kartoner for forklaringens skyld.
FORTSÆTTES SIDE 4
Grundsalg ramt af krise? IKKE i Kolding! vi solgte sidste ĂĽr 30 byggegrunde – men vi har gemt en grund til dig og din familie. GĂĽr du med en byggedrøm i maven har vi 10 udstykninger med parcelhusgrunde i hyggelige landsbymiljøer, bynĂŚrt eller naturskønt. Kolding ER et godt sted at bygge og bo – her fĂĽr I: ~ 2T]caP[ _[PRTaX]V X 3P]\PaZ cĂ?c _ĂŒ \^c^aeTYb]TccTc \TS 4! 4#$ ^V \TS _T]S[Ta PUbcP]S cX[ Q[ P >ST]bT 4bQYTaV ETY[T ^V 7^abT]b ~ BcĂ?aZc TaWeTaeb[Xe \TS bc^aT P\QXcX^]Ta WĂ&#x;Y TaWeTaebbTaeXRT ^V ]hT eXbX^]Ă?aT cX[cPV b^\ =^aSXR Bh]TaVh ?PaZ ^V 3TbXV] 2Xch ~ EXSTaTVĂŒT]ST dSSP]]T[bTa Q[ P BhSSP]bZ D]XeTabXcTc 3TbXV]bZ^[T ^V TaWeTaebPZPST\XTa
lĂŚs mere pĂĽ www.kolding.dk/byggegrunde :^[SX]V 1haĂŒS WPa ]Tc^_ eTScPVTc T] ]h eXbX^] U^a :^[SX]V) BP\\T] STbXV]Ta eX \d[XVWTSTa U^a Tc QTSaT [Xe VT]]T\ XeĂ?aZbĂ?ccTaX b^RXP[ dSeXZ[X]V ^V dSSP]]T[bT
er et godt sted at bygge og bo
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
MÆLKEPRISERNE FÅR EN OVER SNUDEN FORTSAT FRA SIDE 3
Historien Hver karton indeholder én liter – vand, cola og mælk – og moralen i budskabet er ikke til at tage fejl af: – Kildevand køber du, når du har brug for det, så selv om prisen på vand er 0,05 øre per liter, betaler du gladeligt 30 kroner for det på en tankstation. Cola er hygge, men bliver købt på forhånd – gerne på tilbud i supermarkedet til 15 kroner for en liter: Vel det tidobbelte af produktionsprisen. Mælk derimod betaler forbrugerne under fire kroner literen for – helt uden hold i produktionsomkostningerne, der løber op i seks-syv kroner per liter mælk, hvis du fraregner diverse landbrugsstøtteordninger. Der er ingen logik i det, og priserne er både moralsk og etisk forkerte. – Hvorfor? – Fordi dagligvarekæderne bruger mælk til at lokke kunder i butikken. Mælk og brød er de to varegrupper, der gør, at du skal handle hver anden dag. Resten kan du klare en gang om ugen, så mælken skal få dig ind i butikken – og når butikkerne så har presset hinanden ned i salgsprisen under indkøbsprisen, flytter de presset over på producenterne.
Naturmælk runder 1. februar 25 år. Det hele begyndte 31. januar 1987 på Søholm Gårdmejeri i Haderslev. Forbrugernes efterspørgsel steg hurtigt, og da Kløver Mælk ikke selv havde nogle økolandmænd, lavede man en guldrandet aftale med landmændene i Naturmælk om priser 40 procent over konventionel pris for at få økologisk mælk nok. Det tog livet af Naturmælk i nogle år. Så fik Kløver for meget økologisk mælk, og flere og flere landmænd i det sydjyske lagde om. Omlægningen var særligt attraktiv i området på grund af særlige egnsudviklingsmidler, og egnen fik i de år tilnavnet »øko-valley«. Da Kløver lukkede for kassen, og den økologiske forening Økologisk Samvirke puljede penge til et mejeri, blev Naturmælk genoplivet, og 1. oktober 1994 gik produktionen i gang på det tidligere Broderup Mejeri ved Tinglev.
– Da Naturmælk begyndte, for 25 år siden, fik producenterne 3,36 kroner per liter mælk. I dag får de økologiske producenter i Danmark cirka 20 øre mindre, siger Leif Friis Jørgensen.
Markedsandelen falder »Hans« mejeri klarer skærene. Det har haft vækst alle år bortset fra det seneste, da fedtafgiften kom til at koste 10-11 millioner kroner i omsætning. Men generelt taber den økologiske mælk markedsandele, og væsent-
Butikker fyldes med ø-mærket
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
ligst af alt: Naturmælk kan ikke aflønne landmændene med dét, mælken burde koste. – Økomælk har holdt salgspriser omkring seks-syv kroner literen, men fordi forbrugerne har mistet fornemmelsen af, hvad mælk koster, tror de, at vi røver dem med de priser, og derfor falder markedsandelen. Fra 32 procent af mælkemarkedet er det nu kun 27 procent, og faldet fortsætter, siger Leif Friis Jørgensen. – Mejeriforretningen går fornuftigt, men hvad hjælper dét, når vi ikke kan fuldføre det, vi er sat i verden for: At aflønne landmændene ordentligt? Dét er frustrerende. – Hvordan ser det ud om fem-ti år? – Om ti år sidder de økologiske mælkeproducenter, der overlever, på et guldæg. Det er jeg sikker på. Kravet kommer dels fra danske forbrugere, dels fra de voksende middelklasser i lande som Rusland og Kina. De vil have ordentlige fødevarer – og bevidstheden om at undgå kemikalier, hvis vi skal sikre menneskers evne til at reproducere sig, vil vokse. – Mælk fra Tinglev til Kina? – Der går ikke en måned, hvor jeg ikke har en kineser siddende her. Endnu er der nogle handelsbarrierer omkring økologi, men dem arbejdes
Naturmælk amba Er ejet af andelshaverne, der alle er mælkeleverandører. Sælger 40 procent af sin produktion til cateringbranchen. Har blandt andre Danmarks bedste restaurant, Noma, på kundelisten. Er det eneste mejeri i Danmark, der producerer biodynamiske produkter baseret på mælk, der ikke kun er økologisk, men produceret ud fra Rudolf Steiner-principper. Omsatte i 2011-2012 for 227 millioner kroner. Regner med at nå 237 millioner i indeværende år – dels fordi fedtafgiften er fjernet igen, dels fordi mejeriet løbende udvikler nye produkter. Har 70 medarbejdere i mejeri og det tilhørende mejeriudsalg.
der på højtryk på at løse. Kina vil købe smør og nordiske oste og mælkepulver produkter, for de lande har i forvejen ikke en friskmælkskultur. – Så er der jo ingen ko på isen? – Måske ikke. Men helst vil vi sælge sunde fødevarer til det danske marked. Vores strategi er at lave Danmarks sundeste mælk med store smagsoplevelser, og det er det, vi gør.
Ø-MÆRKET Det røde ø-mærke med teksten »statskontrolleret økologisk« fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Det røde mærke fortæller desuden, at der ikke er blevet brugt sprøjtegift, at forureningen af grundvand er mindsket og Værdi at dyrene har haft gode forhold. Endnu Detailomsætningen af økologiske fødevarer 4,9
5,5
ikke opgjort
5,1
5
4,6 4 3,6 3
Det økologiske salg stiger for hvert år der går. I fremtiden vil det også være økologiske råvarer, der bliver sat på middagsbordet i de danske hjem.
2
1 2007
D
anskerne dumper flere varer med det røde økologimærke ned i indkøbskurven, når de er ude at handle. Det netop overståede 2012 viste, at salget af økologiske varer var steget med omkring tre procent, vurderer Økologisk Landsforening. Den øgede interesse for økologi er også noget, de danske supermarkeder kan mærke. – Vi mærker generelt en stigning, og især i Netto har det økologiske udbud haft fremgang, hvor vi havde fremgang i alle 12 måneder i 2012. Så vi har også store forventninger til det økologiske område i år, fortæller Mads Hvitved Grand, der er pressechef ved Dansk Supermarked. Sekretariatsleder Christian Ege fra Det Økologiske Råd tror, at danskernes hungren efter økologiske madvarer skyldes en større interesse for miljø og dyr. – Man kunne forvente, at salget var faldet under finanskrisen, og når det ikke er sket, ser vi det som et udtryk
for en stadig stigende miljøbevidsthed hos danskerne. Vi lægger større og større vægt på vores miljø og på, hvordan dyrene har det, forklarer Christian Ege. Økologisk Landsforening tror på, at salget af økologiske varer vil stige i fremtiden. – Fremtiden ser lys ud for dansk økologi. Danskerne nyder, at der kommer flere og flere økologiske varer på hylderne, og stadig flere virksomheder tager et samfundsansvar og omlægger til økologi i deres kantiner. Danskerne bliver mere og mere bevidste om, at ø-mærket er den bedste garanti for rene fødevarer, dyrevelfærd og miljøvenlig produktion, mener markedschef i Økologisk Landsforening Henrik Hindborg.
Kød halter bagefter Lige nu er det økologisk frugt og grønt samt mejeriprodukter, der trækker det største salg, oplyser Dansk Supermarked. Men den seneste tid er økologisk brød og pålæg og-
6 Mia. kr.
2008
2009
Grafik: mollers.dk – Hans Møller
så begyndt at blive slået ind på kasseapparatet. Dog fortæller Det Økologiske Råd, at økologisk kød ikke vinder lige så stort indpas i indkøbskurven. – Forbrugerne er meget følsomme over for merprisen. Når man prøver
2010
2011
2012
0
Kilde: Danmarks Statistik
at lave en produktion med mere plads til dyrene, bliver prisforskellen stor. Vi er nødt til at omlægge vores kost og se kød som et krydderi for maden – ikke som hovedingrediens – for at have råd til at give flere penge for kødet, siger Christian Ege.
Af Stine Skovsgaard Antoft Tlf. 7211 4065, ssa@jv.dk
ODIN HAVNEPARK Møde- og konferencecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C
Odin Havnepark er et nyetableret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal. Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.
Mødepakke r fra kr. 225,-
Hvorfor vælge Odin Havnepark? 1. Centralt placeret i Danmark 2. Mere en 500 gratis parkeringspladser 3. Moderne AV-udstyr i alle vores lokaler 4. Eget køkken med sunde og friske varer 5. Særdeles konkurrencedygtige priser 6. Tæt på banegård og busforbindelser 7. Mulighed for tilvalg af grupperum 8. Mulighed for teknisk support 9. Lokaler fra 2 - 300 personer 10. Mulighed for overnatning på hotel i nærområdet
www.odinhavnepark.dk
Yderligere oplysninger Kontakt Ulla Christensen i dagtimerne på tlf. 3364 3111 Send en mail til salg@odinhavnepark.dk
6
BUSINESS BUSINESS-SYD
Succes med egne ord Jesper Buch, født i Kolding og manden bag Just-Eat og modeportalen Miinto, tager i år hul på eget ventureselskab.
N
år han taler, er det uden filter – ligesom når han skriver på sin hjemmeside, jesperbuch.com: Ungdommeligt og med et udtryk af, at alting er legende let. Som at spinde guld i solen i Marbella, hvor han har holdt til de seneste fem år. Det er et billede, han selv cementerer, da han siger: – Alt med en vækst under 300 procent om året er kedeligt! Udtalelsen korrigerer han straks selv. Sine enorme succeser til trods er det væsentligt for Jesper Buch at understrege, at han er slidsom, og at gennembruddet med takeaway-portalen Just-Eat ikke kom af sig selv. – Der er ikke noget, der er rosenrødt, før du har pengene på kontoen, og jeg er heller ikke specielt god til at fejre små succeser, når delmål er nået. Eller til at rose mine partnere for den sags skyld. Hvis man virkelig vil frem i verden, skal man gøre sig klart, hvor hårdt det er at skabe sin første succes, siger han. Som født i Kolding og tidligt med hovedet fuld af idéer er det H.C. Mejer Hansen, tidligere erhvervsdirektør i Sydbank i Kolding, han fremhæver som den person, der hjalp ham igennem. Som mentor og reservefar og bestyrelsesformand fra Just-Eats fødsel i 2001.
Det sjove er at udvikle I dag er det ham selv, der hjælper. Som business-engel, der sætter penge i idéer og hvert år modtager og besvarer 600-1000 forespørgsler om råd og vejledning. – Jeg putter aldrig penge i noget uden også at gå ind aktivt, for det drejer sig om at udvikle. Det er det, jeg synes er sjovt. Derfor går jeg heller ikke sammen med partnere, jeg har ikke har kemi med. Jeg plejer at sige, at hvis vi skal kunne gøre forretninger sammen, skal vi kunne holde hinanden ud på en uges ferie på Ibiza. – Er du er en del af det unge, pengeforbrugende jetset? – Tværtimod. Jeg er superkonservativ. Nok netop fordi jeg har svedt for de penge, jeg har tjent. Jeg har aldrig brændt 20.000 kroner af på en natklub og kommer heller aldrig til det. Det er noget sjuft at brænde formue af på den måde. Det eneste, jeg er ekstravagant med, er biler. Jeg har fire: En Maserati GTS, en Audi S6 med Lamborghini-motor, en Audi Q7 og en Smart. Og hvor åndsvagt det end er,
I september sidste år udgav Jesper Buch bogen om sig selv, »Kick-Ass fra kælder til milliard«. Bogen har siden givet ham masser at tilkendegivelser om, at han har hjulpet iværksættere i gang – men måske lige så væsentligt, mener han, har den fået andre til ikke at gå i gang.
Hemmelig formue Jesper Buch må ikke offentliggøre, hvad han er værd, fordi det vil afsløre, hvad han fik for salget af Just-Eat. Dog siger han, at han vil være skuffet, hvis han om nogle år ikke kan anslå sin formue til 400-500 millioner kroner.
Besøg i Kolding Jesper Buch er i Kolding en weekend hver tredje uge, når han har sin datter Fie på otte år. Han forestiller sig, at han i løbet af de næste ti år vil bo i London eller København. Selv om han elsker sin fødeby, har han boet for længe i storbyer til at rykke helt hjem, mener han.
er det Smarten, som jeg købte brugt for 2000 euro, jeg bruger mest – fordi det er så supernemt. – Hvor gammel er du? – Det kom jeg til at tænke over forleden, og jeg blev i tvivl. 38 eller 39 år. Åbenbart går jeg ikke op i min alder mere.
Fra ny idé til massemarked – Just-Eat var et nyt koncept, men at etablere en portal for modetøj som Miinto lyder helt skudt? – Ja. Man kan synes, at det er massemarked frem for nyt marked – og så alligevel ikke. For vi har igen lavet en niche, hvor vi samler fysisk eksisterende modebutikker og kobler dem sammen som internetportal. – Og så tror jeg og mine nærmeste partnere bare på, at vi er Europas bedste til at execute på nettet, og vi mener, at en succes afhænger 80 procent af teamet og 20 procent af produktet. Det er derfor, Miinto vækster så sindsygt godt i valuation. – Værdisætninger viser sig nogle gange at være varm luft? – Præcis – der er mange platugler. Men vores valuation er ikke bygget på slesk tale og billig portvin. Vi driver ikke luftkasteller, men en forretning med 175 medarbejdere på seks – snart syv – markeder.
Næste skridt er en venturefond Næste gang går Jesper Buch og partnerne, der har været med siden opbygningen af Just-Eat, skridtet videre og etablerer eget ventureselskab. Fra at hjælpe spirende idéer på vej vil de nu investere tid og penge i virksomheder, der er længere i livsforløbet – i »early stage« – og udvikle dem til salgsklare selskaber. – Alligevel skriver og taler du lige ud af posen – og ikke særlig erhvervsagtigt? – Faktisk tror jeg, at jeg de seneste år har fundet ud af, at det vigtigste er at være ægte. Betal din skat og din moms og hav dine ting i orden – og sørg så for at være dig. Gerne grænsende til det naive, for så kan det aldrig gå så galt, at du pludselig ender i programmer som »Operation X« og »Kontant«.
Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
KURSER & KONFERENCE www.ruths-hotel.dk
Hvem skal lave maden til din næste konference? ( Vores forslag: Michel Michaud )
SANDBJERG GODS, SØNDERBORG Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom med park direkte ned til Alssund. Sandbjerg Gods er beliggende i et naturskønt område på Sundeved. Godset har 105 sengepladser fordelt på 74 dejlige, lyse værelser. Desuden rummer godset 2 moderne og velindrettede auditorier med plads til ca. 100/50 personer, 3 undervisningslokaler samt en del grupperum. Sandbjerg Gods tjener som Aarhus Universitets kursusejendom, men kan også benyttes til møder og uddannelsesaktiviteter for organisationer og firmaer uden tilknytning til universitetet. Der er trådløs internetforbindelse på hele Godset. Der er daglige flyvninger fra København til Sønderborg. Reservation foretages tlf..tlf. 8715 3370 ellereller Reservation foretagespåpå 8942 1262 e-mail: sandbjerg@sandbjerg.dk e-mail: sandbjerg@auff.au.dk.
Møde - kursus - konference • Gæstfrihed gennem mere end 200 år og stadig på stikkerne. • 51 dobbelt værelser alle med bad, toilet, telefon og farve tv. • 7 plenum, 8 grupperum.
• 3 gode opholdsrum til socialt samvær.
• Alt i moderne AV udstyr,
såvel projektor som internet opkobling m.m. • Charmerende restaurations& selskabslokaler.
Dagsmøde i unikke omgivelser Pris pr. pers. fra
ed rkering m Gratis pa vågning er video-ov
kr. 495,-
Internatkurser Pris pr. pers. fra kr. 1885,-
Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.
www.sandbjerg.dk
Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk
Hans Ruths Vej 1 · Gl. Skagen · 9990 Skagen · Tlf. 9844 1124
Noget helt andet! Løgumkloster Refugium tilbyder moderne kursusfaciliteter i middelalderlige og naturskønne omgivelser. Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller aflæg os et besøg.
AV udstyr til alle former for møder og events Vi har mere end 15 års erfaring i salg og udlejning af blandt andet projektorer, lærreder, skærme, kameraer og professionelle højttalersystemer. Lad vores erfaring være din tryghed for, at dit arrangement bliver en success. Vil du vide mere, eller aftale tidspunkt for konsulentbesøg, så ring til Odense på 7020 2955 eller til Kolding på 7553 6000.
Løgumkloster Refugium
6240 Løgumkloster - Tlf. 7474 3301 mail@loegumkloster-refugium.dk - www.loegumkloster-refugium.dk
Besøg os på www.avcenter.dk for mere info. KØBENHAVN
ODENSE
KOLDING
ÅRHUS
AALBORG
8
BUSINESS BUSINESS-SYD
Abenas bleer til voksne består for en stor dels vedkommende af papir. Papir fra træ, som virksomheden oplyser er hentet fra bæredygtigt europæisk skovbrug, som virksomheden selv kontrollerer.
Pris er hot – miljø not
Abena indfører i disse måneder en total affaldssortering, så mest muligt affald gør sig fortjent til betegnelsen råstof, som kan genanvendes i produktionen.
9
BUSINESS-SYD
Abena A/S bruger hvert år millioner af kroner på at reducere presset på miljøet, men det ses ikke på bundlinjen. I dag er det prisen og kun prisen, der tæller, siger direktør.
D
et er prisen – og kun prisen – der tæller. Udtalelsen kommer ikke fra en hr. hvemsomhelst, men fra direktøren for Abena A/S, Erik Barsøe Bohsen – Aabenraakoncernens største enkeltafdeling med en tredjedel af omsætningen på cirka tre milliarder kroner. I mere end et årti har Abena på alle måder gjort det til sit brand at tage vare på miljøet: Koncernen håndterer et væld af miljømærker, gør det let for sine 25.000 kunder at vælge bæredygtige produkter og gennemfører en affaldssortering og et genbrug, der savner sit sidestykke andre steder i Danmark. Og meget mere. – Alligevel må vi konstatere, at de fleste af vores kunder i dag kun har prisen som parameter, men vi fortsætter med at udvikle nye produkter med lav miljøbelastning, for vi tror på, at det kommer igen, siger Erik Barsøe Bohsen og fortsætter: – Alene den omstændighed, at forbruget af verdens begrænsede ressourcer stiger, betyder, at det er logisk at fortsætte. Skal hele verdens befolkning have samme forbrug som vi, har vi brug for fire jordkloder, argumenterer direktøren.
Gang i forretningen Erik Barsøe Bohsen synes, at det er træls, at kunderne i dag kun kigger på prisen, fordi Abena investerer store beløb i miljøvenlig produktion. »Vi opruster stadig, for vi er overbeviste om, at miljøet igen kommer højt på dagsordenen«, siger Abena-direktøren. Fotos: Ulrik Pedersen
Abena har kraftigt vokseværk. Omsætningen er steget til mere end det dobbelte på et årti, og i samme periode er mandskabet alene i Danmark steget til det firedobbelte, så godt 900 af koncernes 1300 ansatte i dag arbejder i Danmark. Der stilles i dag krav fra det offentliges side om, at indkøbte rengøringsmidler, plastposer, bleer og papir overholder en række krav, der skal mindske trykket på miljøet. – Men grossister og fabrikanter skal blot sætte flueben i en firkant. Jeg har ikke altid tiltro til, at konkurrenterne i andre lande rent faktisk opfylder kravene. Så når vi gør det, er vi fra begyndelsen bagud på point, siger Erik Barsøe Bohsen. Virksomheden håndterer et væld af miljømærker og certificeringer. 3200 af 25.000 varer på Abenas hylder er miljømærkede, og 25 procent af den danske omsætning er miljømærket. Det skyldes ikke mindst en grøn tankegang i private virksomheder, der skilter med, at de tager et socialt og miljømæssigt ansvar. Koncernen ser det som en stor udfordring at levere produkter, der er maksimalt miljøvenligt. – Du vil altid kunne finde et ømt sted. Vi importerer papir produceret af mælkekartoner – men det sker i Italien. Det bliver hurtigt til religion, hvis du skal indregne CO2-udslippet med den lange transport, siger direktøren og forsværger, at Abena gør sit bedste for at kontrollere, at ord følges af handling. – Men ude i sidste led i en af Indonesiens 1,2 millioner kautsjukplantager kan vi altså ikke have øjne. Der er så mange led mellem gummihandskefabrikken og råvaren, at det bliver stort set umuligt at have 100 procent kontrol med medarbejdervilkår og miljø. Men vi har lokal kontrol, og vi har for nylig øget kontrollen. Så vi gør, hvad vi kan, understreger Erik Barsøe Bohsen.
LÆS MERE OM
Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk
ABENA SIDE 10
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
Fra jutesække til bleer Abena har 25.000 varer på hylderne – både egne bleer og 3200 andre miljømærkede produkter. Men det er også nødvendigt at gøre plads til miljøtunge varer.
D
et ligger dybt i Abenas rødder at beskæftige sig med bæredygtige produkter. Grundlæggeren af den familieejede koncern, Jens Terp-Nielsen, havde som den første vare på lageret i Aabenraa naturproduktet jutesække. Det er 60 år siden. Nu er der 1300 ansatte i Abena, fabrikker flere steder i udlandet og 25.000 varer på hylderne – dels egenproducerede bleer, underlag og poser, dels grossistvarer. De 3200 varer er miljømærkede – blandt dem det produkt, Abena er bedst kendt for: Bleer til både voksne og børn. De fremstilles på maskiner i 100 millioner kroners klassen på fabrikken i Aabenraa. – Vi har optimeret vores genbrug. Medarbejderne på fabrikken siger, at det kun er støvet, der er tilbage. Vi har svanemærkede bleer, lægger vægt
på genbrug af alle varer i produktionen og aflægger et grønt produktionsregnskab, der nøje kortlægger udslippet af CO2 og energiforbruget for blot at nævne noget, siger direktør for Abena A/S Erik Barsøe Bohsen. – Vi sørger for, at produkterne yder det maksimale med et minimalt forbrug af råvarer. Det gavner både kunden og os, da det påvirker prisen, siger direktøren. Fra skrivebordet griber han en rulle plasticsække. – De er lavet af genbrugsplast – mikrotynde, men fuldt ud stærke nok til at bære eksempelvis løv. Hvorfor sælge en dyrere og mere miljøbelastende normal affaldssæk, hvor der er brugt fem gange så meget råstof, når vi kan lave den her? spørger han. Supertynde handsker og engangsservice af bambus, træ og majs er andre eksempler på varer med lav miljøbelastning.
Miljørigtige påfund Et af de nyeste miljøvenlige produkter er aftørringspapir skabt af drikkekartoner. Milliarder af de kendte kartoner har ellers hidtil udgjort et stort problem, for de består af adskillige lag, som det næsten har været umuligt at skille ad, så de kunne genbruges. – Nødden blev knækket af en italiener. Det hele skilles ad i alufolie, plastfolie og papirfibre og genbruges.
Abena 1300 ansatte – 900 i Danmark. Hovedsæde: Aabenraa. Egen fabrikation af bleer og underlag i Danmark, Sverige og Frankrig. 25.000 varenumre – 3500 miljømærkede. Nøgletal 2012: Omsætning: Cirka tre milliarder kroner. Egenkapital: 721 milloner kroner. Nettooverskud: 76 millioner kroner. Abena ejes af søskendene Hanne, Arne og Preben Terp-Nielsen
Vi bruger det selv her i Aabenraa, for vi er godt i gang med at indføre den totalt affaldsfrie produktion, siger direktøren. Abena har til stadighed en snes mand til at udtænke nye produkter, hvor miljøfaktoren altid tænkes med. – Vi prøver at samtænke en hel række faktorer, der gør, at varen bliver mere attraktiv for kunden. Vi har eksempelvis netop udviklet en ny opvaskesæbe, der er fem gange lettere end den gængse. Normalt vejer en dunk 25 kilo – nu kan du få samme effekt med blot fire kilo. Det betyder færre tunge løft, mindre emballage og mindre vægt på landevejene – altså også sparet CO2. Det er vores trick til at komme af med konkurrenterne, siger Barsøe Bohsen.
VÆKST VIA LEDELSE?
3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift... Med ledertilbuddet Vækst via Ledelse kan du nu gøre noget ved det. For 5.000 kr. sparker du gang i din lederudvikling. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber – både økonomisk, organisatorisk og personligt. Og vil du mere end det, kan du for yderligere 5.000 kr. skyde gang i næste fase, hvor du kan få op til 100.000 kr. i tilskud til et skræddersyet udviklingsforløb – fx en erhvervscoach på sidelinjen eller et lederudviklingsforløb.
Læs meget mere og få din billet på VVL.DK
En anden Abena-opfindelse er det såkaldte grønne miljøindeks. Når kunder logger sig ind på hjemmesiden for at fylde den virtuelle indkøbsvogn, kan de med enkelte museklik se, hvad et alternativt og grønnere produkt koster. – Er miljøet på en eller anden vis en faktor, de tager højde for, gør vi valget enkelt for dem, siger direktøren.
Når miljø ikke er nok Valg og fravalg af grønne produkter kan have mange årsager. Prisen er den altafgørende faktor, og skal et produkt miljøcertificeres med nordiske svanemærke eller EU’s miljøblomst, er det 0,3 procent af prisen. Selv om et produkt prismæssigt er det samme, og der findes en miljøtung og en miljøvenlig udgave, hænder det ikke sjældent, at kunden foretrækker den miljøtunge. – Vi har også miljøbelastende produkter fremstillet af for eksempel pvc. Det kan eksempelvis være en kok, der vurderer husholdningfilms klæbeevne langt højere end et hensyn til miljøet. Så kan du stå der med alle dine talegaver – for ham er det klæbeevnen og kun den, der tæller, konstaterer Erik Barsøe Bohsen.
Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk
Ribe-Esbjerg HH, Esbjerg Erhvervsudvikling og Business-Syd inviterer til en spændende networking event:
Vejen til succes er ikke en motorvej - snarere en snoet og bumpet vej!
Foredrag m Lars Larse ed n
Jeg har aldrig været bange for at fejle! Han er kendt som nationens tredje rigeste mand, en succes i særklasse og købmændenes svar på Lionel Messi – men uden at kvaje sig undervejs var det ikke sket. Det kan du blandt andet høre om torsdag den 18. april 2013, hvor Lars Larsen i Blue Water Dokken i Esbjerg fortæller om sine op og nedture. Under overskriften ” Vejen til succes er ikke en motorvej – snarere en snoet og bumpet vej” giver købmanden sin beskrivelse af de op og nedture, der har gjort ham til den forretningsmand, han er i dag. Jeg har aldrig været bange for at fejle. Uden fejl lærer du ingenting, lyder det fra Lars Larsen.
Dato
Torsdag den 18. april 2013
Tid
Kl. 16 .00 – 18.30 (dørene åbnes kl. 16.00)
Sted
Blue Water Dokken, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg
Foredrag Købmand Lars Larsen ” Vejen til succes er ikke en motorvej – snarere en snoet og bumpet vej”
Billetpris
180 kr. Inkl. billetgebyr samt traktement og networking Billetten bestilles på
Et samarbejde mellem:
Opdater din marketingviden Arbejder du med salg, markedsføring eller ledelse, har du nu mulighed for at tilbringe en formiddag med fuldt blus under marketing. JydskeVestkysten og Huset Markedsføring tilbyder en række topaktuelle formiddagsseminarer, hvor der tages fat på tidens store marketingudfordringer, ligesom der virkelig er noget at hente, når du vil bruge markedsføring til at skabe en bedre bundlinje. Følg med på jv.dk/erhvervsarrangementer. Seminar 1 //
Seminar 2 //
Seminar 3 //
Service er Marketing
Mobile eller Responsive - virksomhedens mobile tilstedeværelse
Cross Channel Marketing
Stærke brands skabes ikke af det en virksomhed siger, men af det den gør. Det danske serviceniveau er i mange tilfælde elendigt. Ofte mangler sælgeren grundlæggende kendskab til ydelse og produkt, kunde og virksomhed. Og det på trods af at service ofte spiller en uhyre central rolle for en kundes opfattelse og vurdering af virksomheden. Du vil få konkrete forslag til: >lehZWd Zk aWd WhX[`Z[ c[Z Wj \ehX[Zh[ [ai_ij[h[dZ[ serviceydelser og udvikle nye >lehZWd Zk aWd j_bh[jj[b³]][ e] Z[i_]d[ WjjhWaj_l[ e] effektive “kunderejser” >lehZWd Zk aWd WhX[`Z[ c[Z i[hl_Y[X[l_i \eh f Z[d c Z[ at håndgribeliggøre serviceydelser og give kunden en bedre kvalitetsoplevelse >lehZWd X[l_Zij[ h[abWcWj_ediijhWj[]_[h Xb$W$ aWd Wdl[dZ[i til at vende utilfredse kunder til loyale ambassadører ?Z[dj_ÓaWj_ed" fh_eh_j[h_d] e] alWb_j[jii_ah_d] W\ jekY^fe_dji Underviser: Søren Bechmann er forfatter til bogen “Service er marketing”, der udkom på Gyldendal Business i 2012. Bogen blev kaldt “...en af de vigtigste ledelsesbøger, som er skrevet på dansk” i Berlingske Tidende.
Brugerne elsker de mobile devices, og forventningerne til brugeroplevelsen er tårnhøje. Over 80 % af brugerne forventer at få en bedre brugeroplevelse på mobilen end på en desktop, og får de ikke det, så kommer størstedelen af dem ikke tilbage igen. Responsive og mobile er derfor ikke længere kun buzz words, men en forretningskritisk del af dit kommunikationsmix. Få svar på: <ehia[bb[ c[bb[c Wj l³h[ h[ifedi_l [bb[h ceX_b5 >lehZWd l³b][h cWd Z[d h_]j_][ c[jeZ[ \eh i_d aec# ckd_aWj_ed5 >lWZ ^Wh lWb][j W\ h[ifedi_l[ [bb[h ceX_b[ W\ _cfb_aW# j_ed[h \eh Yedj[dj" Z[i_]d e] fhe]hWcc[h_d]5 >leh\eh [h Z[j dk X Z[ _dj[h[iiWdj e] d´Zl[dZ_]j Wj jWb[ ec aeZ[ _ aecckd_aWj_edi# e] cWha[j_d]W\Z[b_d][d5 >lehZWd fbWdb³][i e] ijhkajkh[h[i _dZ^ebZ[j f Z[ \ehia[b# b_][ ia³hc[" Xhemi[h[ [Yj$5 >lehZWd ia[h iWcWhX[`Z[j c[bb[c akdZ[ e] Xkh[Wk5 < e]i ][dd[c] [j Wajk[bb[ YWi[i" Z[h kZc³ha[h i_] iec Z[ allerbedste eksempler, eller som de mere uheldige.
Få 3. s em gratis* inar
Styrk sammenhængen i marketingmixet og kom tættere på kunden. Den klassiske forståelse af mediekanalernes roller og indbyrZ[i W\^³d]_]^[Z[h [h kdZ[h efXhkZ$ <b[h[ e] Ô[h[ aWdWb[h kommer til samtidig med at digitalisering og automatisering, skaber helt nye muligheder i arbejdet med integreret dialogmarkedsføring. Kunderne efterspørger hele tiden nye måder at interagere med virksomhedens produkter og kræver en forståelig, relevant og engageret dialog i de kanaler, der passer dem bedst. Der er derfor et stort behov for at skabe lønsomme sammenhænge og optimere virksomhedens samlede marketingeffekt på tværs af alle aktive kanaler i virksomhedens marketingmix. Vi har inviteret eksperten til at fortælle om teknologien, ckb_]^[Z[h" \WbZ]hkX[hd[ e] Wbj Z[j Z[h l_ha[h$ < e]i gennemgået en række mønstercases og se de valg, fravalg og investeringer, der ligger bag successerne. Deltag på dette seminar og få: 7j Xo]][ [d c[h[ [\\[aj_l 9heii 9^Wdd[b CWha[j_d]ijhWj[]_ J[adebe]_[d" ckb_]^[Z[hd[ e] \h[cj_Z[d LWb]" \hWlWb] e] _dl[ij[h_d][h" Z[h b_]][h XW] [d ikYY[i$
Alle deltagere modtager et gratis eksemplar af bogen “Service er marketing”
H[d 9^h_ije\\[h # 9h[Wj_l[ :_h[Yjeh Peter Kargo Bruun - Mobile Director
Dato: Onsdag den 20. marts 2013 Tidspunkt: 9.00-12.00 Sted: Aalborg Universitet Esbjerg
Pris:
Pr. seminar:
kr. 1.495,-
Annoncør ved Jydskevestkysten/jv.dk eller medlem af Huset Markedsføring:
kr. 995,-
Prisen er inkl. Kaffe, the, vand, croissainter og frugt.
*Få 3. seminar GRATIS: Ved tilmelding af alle 3 seminarer er sidste seminar gratis.
X Tilmelding på www.jv.dk/erhvervsarrangementer
Dato: Onsdag 1. maj 2013 Tidspunkt: 9.00-12.00 Sted: Aalborg Universitet Esbjerg
Dato: Onsdag den 19. juni 2013 Tidspunkt: 9.00-12.00 Sted: Aalborg Universitet Esbjerg
Adm. direktør Ulla Adolf, WorkLife A/S
Erhvervsstof til erhvervsfolk Business-Syd er månedsmagasinet, der går tæt på det fynske og sydjyske erhvervsliv med nærgående spørgsmål til topledere, fokus på talenter og indblik i spændende virksomheder. Business-Syd er også et kritisk blik på aktuelle sager, der lige nu optager erhvervslæsere. Det er personlige interviews, portrætter, guides og baggrundsartikler om alt fra karriere og kontor til medarbejderpleje og morgenrutiner. Vil du have opmærksomhed fra en stor og attraktiv målgruppe, så indryk din annonce i Business-Syd. Magasinet udkommer i 148.000 eksemplarer og møder en solid læserskare fra det fynske og sydjyske erhvervsliv. Business-Syd udkommer ligeledes til samtlige erhvervsvirksomheder i region Syddanmark. Annoncering: Kontakt Henrik Juul Kristensen på tlf. 7912 4718.
14
BUSINESS BUSINESS-SYD
Trekløver bag Michael Nørgaard forsøger forgæves at få flammerne til at bide sig fast i et stykke pap, der er imprægneret i X-fire, mens Torben Damm ser til.
X-fire gør det svært for flammer at få fat. Tre mænd er gået sammen i firmaet Lightpack om at producere det miljøvenlige produkt, som der er rift om fra begyndelsen.
T
orben, Michael og Kristian har i længere tid leget med ilden – helt bogstaveligt – men uden den store succes, for de har ikke kunnet sætte ild til pap, plastik eller træ, hvad enten de har brugt tændstikker eller gasbrænder. De manglende flammer er lige præcis succesen ved legen med ild. For står det til d’herrer i Kolding-firmaet Lightpack, skal flammerne i fremtiden ikke have mange chancer. Torben Damm, Michael Nørgård og Kristian Steinholm har sat gang i en produktion af X-fire, som er en væske, der kan kvæle en brand på kort tid, fordi den køler otte gange mere end vand. Og ikke nok med det: Hvis man imprægnerer træ, plastik, flamingo, tæpper, møbler og andre produkter med X-fire, kan flammerne slet ikke få fat. Det kan man blandt andet se på et videoklip på Youtube, hvor rumklædte brandmænd i Sverige tester en træpalle, der er imprægneret med det
Lightpack Trioen bag Lightpack har en bred vifte af kompetencer: Torben Damm, der etablerede firmaet Lightpack fra hjemmeadressen i Drejens ved Kolding, har en fortid som sælger – en del år inden for emballage. For tre år siden ønskede han at blive selvstændig og har handlet med træ- og plastpaller. Michael Nørgård har mange års erfaring med træbeskyttelse og imprægnering – både som sælger i 20 år hos Gori, som udviklingschef ved Frøslev Træ og som direktør i imprægneringsvirksomheden Collstrop. Undervejs har han også været direktør for travbanen i Skive. Kristian Steinholm har blandt andet været chef hos Arla i Sverige. Senest har han, der kommer fra Færøerne, været direktør for JF, indtil Kongskilde overtog Sønderborg-virksomheden.
Så meget fik gasbrænderen fat i det imprægnerede pap, som Kristian Steinholm holder. brandhæmmende produkt. Efter godt ni minutter stopper filmen, for flammerne kan ikke bide sig fast i træpallen. Der findes i dag mange måder at imprægnere med brandhæmmende midler på, men forskellen er, at trioens væske ikke er giftig. Der er ifølge Michael Nørgård, som er træeksperten i trioen, ikke et eneste kemikalie i X-fire, som skal anmeldes. – Man kan i dag godt brandhæmme træ og andre produkter, men de er traditionelt ikke miljøevenlige, og det er her, vi har vores berettigelse, siger Kristian Steinholm, der tager sig af økonomien i Lightpack.
Norsk opfindelse Produktet er opfundet af en nordmand i 1980’erne, og Michael Nørgård ejer sammen med opfinderen og to svenskere det selskab, der producerer den brandhæmmende væske, som nu er døbt X-fire i Danmark og Sverige. Man kan undre sig over, at produktet i disse stadigt mere miljøbevidste tider ikke allerede er mere udbredt, men det er der to forklaringer på iføl-
ge Michael Nørgård, der også er direktør i Collstrup. – For det første møder vi hele tiden en meget konservativ holdning til, at »brand skal slukkes med vand«. For det andet er det med denne væske lidt som med forsikringer: Det er træls at have en forsikring, når man skal betale til den – undtaget når det går galt. Væsken er nemlig dyrere end vand, men samlet set er regningen ikke
større, mener Michael Nørgård, for med til regnestykket hører, at slukning med X-fire ikke sviner – der er kun begrænset oprydning efter slukning af en brand med produktet. Torben Damm er overbevist om, at der er et stort behov for Lightpacks produkt, fordi der kommer stadig flere krav til mere miljøvenlige produkter og krav til brandsikkerhed. Der er allerede krav til opbevaring af træpaller for at mindske brandfaren, men
BUSINESS-SYD
15
brandvarm idé
mange firmaer har ifølge Torben Damm svært ved at leve op til de krav, fordi de kræver megen plads. Med et produkt, som ikke giver ilden en chance, er problemet løst.
For sårbar Torben Damm etablerede for tre år siden Lightpack i Kolding. Han solgte træpaller fra blandt andet Litauen og Tyskland til industrien med lager i Padborg. Firmaet voksede, og Torben
Damm ønskede at udvikle firmaet. – Det er dyrt at vokse og at udvikle nye produkter, og derfor ville jeg gerne have investorer med. Og så er det godt med flere hænder. Som ene mand i firmaet var jeg blevet for sårbar, og hvis man vil vækste, skal kunderne tro på én, og hvis kunderne skal tro på én, kan det ikke nytte noget at være sårbar. Jo flere folk, jo mindre sårbar, siger Torben Damm. Han har tidligere haft Michael Nør-
gård som chef, og de talte om et parløb, fordi Michael Nørgård har rettigheden til den norske væske i Danmark. Siden er Kristian Steinholm, tidligere direktør i JF i Sønderborg, kommet med. Han tager sig af administration og økonomi. Der er allerede indløbet flere ordrer på X-fire, og de tre partnere i Lightpack har store forventninger til produktet. Det er netop blevet udpeget til anvendelse i slukningssystemerne
på atomkraftværket Ringhals i Sverige, fordi det køler så meget mere end vand. – Vi har store forventninger til firmaet, men vi ved godt, at vi ikke kan revolutionere branchen fra den ene dag til den anden, siger Michael Nørgård. Af Anette Jorsal tema@jv.dk
Michael Nørgaard, Torben Damm og Kristian Steinholm har med X-fire fat i en brandvarm idé, som gør det svært for ild at få fat i paller, tæpper og plastik. Trioen ser også mange muligheder inden for offshore og flytransport. Fotos: Jonas Ahlstrøm
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
Købmand iværksætter
&
»Når bare succeserne er flere end fiaskoerne, går det nok«. Sådan siger Lars Larsen, kendt som dynehandler og købmand – men også som en iværksætter, der ikke kan lade være.
D
en amerikanske basketballstjerne Michael Jordan sagde gerne om sig selv undervejs i en fantastisk karriere, at han havde fejlet et hav af gange i sit liv – og at det var selve forklaringen på hans succes. På samme måde forholder det sig med den danske dynekonge Lars Larsen. Han er kendt som nationens tredjerigeste mand, en succes i særklasse og købmændenes svar på Leo Messi – men uden at kvaje sig undervejs var det ikke sket. Larsen har fået klø med sit rejsebureau og sine kroferier. Og med Jysks indtog i Rusland og USA, som begge endte i retræter. Og de første mange år i Tyskland, hvor Dänisches Bettenlager nærmest var tysk for fiasko. Og da han åbnede i Sverige på gigantiske Ikeas hjemmemarked, hvorefter svenskerne i øvrigt gjorde Larsens varer dyrere ved at devaluere den svenske krone.
Tyskland og de mange fejl Larsen bærer sine nederlag på samme måde, som Jordan bærer sine: Som ar efter kamp og beviset på, at man har forsøgt – og har lært. – Jeg har aldrig været bange for at fejle. Uden fejl lærer du ingenting, siger Lars Larsen.
’
Tallene taler Tallene bliver hurtigt store, når man taler Jysk og Lars Larsen: 2000 butikker. Aktiviteter i 34 lande. 17.000 medarbejdere. En omsætning på 18,5 milliarder kroner i 2011. Fordeler man det hele jævnt ud på de 33 år, Larsen har været i gang med Jysk, giver det 60 nye butikker om året, aktiviteter i et nyt land hvert år, 515 nye medarbejdere årligt og cirka 600 millioner kroner i årlig omsætningsvækst. Købmanden er ifølge det amerikanske Forbes Magazine god for 3,6 milliarder dollar eller godt 20 milliarder kroner, hvilket placerer ham som Danmarks tredjerigeste og verdens 304. rigeste.
Folk sagde om Larsen, at han »skulle blive hjemme«, og at han havde øst mere op, end han kunne klare, da han gik ind i Tyskland. Og det havde de ret i – i begyndelsen. – Da vi åbnede i Tyskland, lavede vi alle de fejl, vi kunne. Vi havde de forkerte størrelser på varerne, de forkerte farver, de forkerte design. Vores varer var ikke »in Deutschland hergestellt«, og der var stort set ikke et område, vi ramte plet. Og samtidig var
Forskellen på at have en milliard kroner eller to milliarder er meget mindre end forskellen på at have en milliard og nul milliarder. Men sådan tænker jeg ikke på det. Jeg vil udvikle, drive det videre, have succes. Jeg skal konstant udfordre mig selv – det er en del af mit gen og min energi. Lars Larsen om at blive ved med at satse
BUSINESS-SYD
â&#x20AC;&#x2122;
Da jeg ville starte, spurgte jeg Kris, om det var o.k., at jeg belĂĽnte huset og pantsatte bilen. Hun sagde ÂťGør du bare det â&#x20AC;&#x201C; det er kun pengeÂŤ. NĂĽr ens kone tror sĂĽ meget pĂĽ det og bakker sĂĽ helhjertet op, giver det en helt speciel respekt â&#x20AC;&#x201C; i hvert fald i begyndelsen!
17
MĂ&#x2DC;D LARS LARSEN D
u kan møde Lars Larsen ved et arrangement 18. april i Blue Water Dokken i Esbjerg. Under overskriften ÂťVejen til succes er ikke en motorvej â&#x20AC;&#x201C; snarere en snoet og bumpet vejÂŤ giver købmanden sin beskrivelse af de op og nedture, der har gjort ham til den forretningsmand, han er i dag.
DU KAN LĂ&#x2020;SE MERE OG KĂ&#x2DC;BE BILLET PĂ&#x2026; NEMBILLET.DK.
Lars Larsen det tyske marked benhĂĽrdt. De havde rigeligt med butikker, der solgte det, jeg ville sĂŚlge. De havde ikke i sinde at give plads til mig, og Tyskland gik ad helvede til i mange ĂĽr! Vi tabte masser af penge og brugte af formuen hjemmefra. Men Lars Larsen stod det igennem â&#x20AC;&#x201C; med viljestyrke, tĂĽlmodighed og modet til at tage en risiko. â&#x20AC;&#x201C; Jeg har altid søgt muligheder og forretninger â&#x20AC;&#x201C; prøvet mig selv af og taget udfordringer op. Jeg har tit mĂĽttet erkende, at skomageren skulle blive ved sin lĂŚst. Jeg har haft succes, men ogsĂĽ fiasko. Jeg rammer ogsĂĽ ved siden af! Men nĂĽr succeserne bare er flere end fiaskoerne, gĂĽr det nok, siger han, som tydeligvis ogsĂĽ har en tro pĂĽ, at man bedst lĂŚrer at svømme i vand: â&#x20AC;&#x201C; Vi undersøger aldrig markedet ret grundigt, før vi gĂĽr ind i et nyt land. Vi ĂĽbner, og sĂĽ lĂŚrer vi af vores fejl. Man kan ikke lĂŚse sig til, hvordan det er at agere pĂĽ et marked. Man skal vĂŚre der.
Sats og sÌt i gang Lars Larsens indstilling til livet og forretningerne har ført ham ud ad mange biveje og kringlede ruter i ukendt terrÌn. Büde i hjertebarnet Jysk og i en rÌkke andre projekter,
Lars Larsen i sit kontor. Det er ikke prangende â&#x20AC;&#x201C; han holder af, at tingene ikke bliver for store. . som Larsen har smidt flid og kontanter i. Han var eksempelvis blandt de første, der gik ud med et digitalt møbelhus, da han i 2000 investerede massivt i det netbaserede designmøbelfirma Bolia.com. Han ejer ogsĂĽ aktiemajoriteten i et par andre it-virksomheder, er aktionĂŚr i en halv snes virksomheder ud over sine egne og fĂĽr hvert ĂĽr Âťde første 1000ÂŤ tilbud om gode forretninger, han kan investere nogle af sine mange penge i. Han investerer dem nemlig gerne â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i en sĂĽkaldt krisetid. â&#x20AC;&#x201C; Jysks direktør i Tyskland siger, at han ikke lĂŚser aviser og ser tv, for sĂĽ opdager han ikke, at der er krise. Vi har en god forretning i Tyskland â&#x20AC;&#x201C; og-
sĂĽ selv om der efter sigende har vĂŚret krise der de seneste fem ĂĽr. Det handler om at holde fokus og klø pĂĽ, men ogsĂĽ om at turde se muligheder i det. Jeg tror pĂĽ, at man skal investere i krisetider. Det er da, man fĂĽr tingene billigere. Man fĂĽr et billigere byggeri, en lavere husleje, bedre arbejdskraft og billigere indkøb. Der er masser af fordele i det, pointerer Lars Larsen: â&#x20AC;&#x201C; Det er godt købmandsskab!
Af Sune Falther tema@jv.dk
Lars Larsen bruger ikke overdrevet mange krĂŚfter pĂĽ forarbejde: Det gĂŚlder om at komme i gang â&#x20AC;&#x201C; og sĂĽ lĂŚre af de fejl, der mĂĽtte komme. Fotos: Martin Damm Kristensen
Kurser & møder ved grÌnsen
NS
NS
N
Start formiddagskaffe m. 1 rundstykke Frokost 1 øl eller vand Eftermiddagskaffe m/kage 3 retters menu m/1/2 fl. vin Aftenskaffe
Overnatning + morgenmad
898,Bestil nu pĂĽ 7473 8263
Rudbøl GrÌnsekro
6280 Højer ¡ Tlf. 74738263 eller -58 E-mail: rudbol@rudbol.dk ¡ www.rudbol.dk Forhør ang. kursus
*UDĂ&#x20AC;VN RSVÂ WQLQJ WLO SULQW RJ WU\NVDJHU
v/Anette Nørgaard Industrivej 21 B 6760 Ribe Tlf. 22 79 13 52
BUSINESS-SYD
19
Golfbaner ligger ofte i et naturskønt område, og Dansk Golf Union håber, at banerne fremover også kan anvendes af andre end golfspillere. Her er det Royal Oak ned til Jels Nedersø, hvor der allerede i dag ligger et sundhedsspor, som dog ikke er integreret med banen. Foto: Jørgen Schultz
Golfbaner åbner for andre end golfere Dansk Golf Union tænker nye tanker med multifunktionelle baner, der ud over golfspillet kan anvendes til løb, gåture, ridning eller fuglekiggeri. Miljøministeren er begejstret.
D
e danske golfbaner er på vej til at blive åbnet, så det fremover ikke alene er golfspillere, der tramper rundt på de 60-70 hektar, som en golfbane typisk omfatter arealmæssigt. I en tid, da finans- og gældskrisen har udfordret mange danske golfklubber på økonomien, er Dansk Golf Union i fuld gang med at åbne banerne mere for alle danskere. Multifunktionelle baner kaldes unionens initiativ, hvor det gælder om at udbrede et
Sundhedsspor Rundt i det syd- og sønderjyske område er en halv snes sundhedsspor anlagt eller er under etablering. Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, som kan hjælpe alle til at få en bedre kondi. Børn fra ti år kan også være med. Der er tale om en præcist opmålt rute på 1-2,5 kilometer, som kan gås eller løbes. Ved et tage tid er der mulighed for at aflæse ens kondital direkte på tavlerne ved målet.
budskab om, at golfbanen kan benyttes til andre formål – som ridning, løb, gåture og fuglekiggeri. – Rundt i Danmark er der 187 golfbaner, som er anlagt midt i den danske natur. Golfbanerne har mange steder allerede velfungerende stisystemer, som nemt kan udvides og bruges til natur- og sundhedsspor. Fremtidens golfbaner er multifunktionelle og kan bruges af andre end golfspillere. En velplanlagt golfbane med forskellige aktiviteter kan øge værdien for dem, der spiller golf, og dem, der ikke gør, mener Søren Clem-
mensen, formand for Dansk Golf Union.
Sundhedsspor ved bane Miljøminister Ida Auken (SF) er begejstret for tanken, og sammen med sundhedsminister Astrid Krag (SF) kunne hun for nogen tid siden indvie det første sundhedsspor ved en golfbane: Ved Royal Golf-anlægget på Amager. – Idéen om multifunktionelle golfbaner er rigtig spændende. Golfbaner ligger tit i meget naturskønne områder, og derfor er tanken om at give
naturinteresserede danskere mulighed for at få glæde af al den skønne natur helt oplagt. Der skal dog fokus på sikkerheden, for hvis golfområderne skal kunne benyttes af andre end golfspillere, er det nødvendigt, at man føler sig tryg. Det er derfor vigtigt, at man skaber en forståelse for, hvordan man færdes på en golfbane og sikrer en brugervenlig skiltning ved indgangen til golfbanen, mener Ida Auken. Af Jørgen Schultz Tlf. 7211 4260, jos@jv.dk
Business-golf – vi tager pulsen…
20
BUSINESS BUSINESS-SYD
Medarbejdere, der kommer til Lis Skov med deres mobbeproblemer, tør ofte ikke tale om problemet af frygt for konsekvenserne. De henviser til, at andet arbejde er svært at få, fortæller erhvervspsykologen. Foto: Timo Battefeld
Mobning kan ødelægge en afdeling Kommer man ikke på banen i tide, kan mobning betyde fyring. Det skete sidste år i Sønderborg Kommune.
D
et er vigtigt at få grebet ind i tide mod mobning. Sker det ikke, bliver alle parter tabere – den mobbede, kollegerne og arbejdspladsen, siger erhvervspsykolog Lis Skov, Sønderborg Kommune. – Får du ikke stoppet mobning i tide, kan den ødelægge en hel afdeling. Vi havde desværre en sag, der udviklede sig uheldigt sidste år. Vi var blevet varskoet om, at noget var galt i en afdeling, og havde taget fat i sagen, men lederen så sig nødsaget til at gribe ind og fyre den ene part i sagen, siger hun. Hun og et team af konsulenter står parat med råd og dåd i mobbesager og andre forhold, der har med arbejdsmiljøet at gøre. Det gør de blandt andet med afsæt i den mobbepolitik, som kommunen i lighed med alle andre danske kommuner er blevet pålagt at formulere.
– Vi er som arbejdsplads presset og har mangel på ressourcer, så det er ikke utænkeligt, at vi oplever en stigning i antallet af mobbetilfælde. Men det er svært at påvise det. Mobning foregår ofte i det skjulte, siger Lis Skov. I kommunens seneste trivselsundersøgelse svarer 80 procent ja til, at lederne er gode til at tage fat i problemet.
Frygt for konsekvenser Lis Skov bruger de obligatoriske arbejdspladsvurderinger til at få indsigt i problemets karakter og omfang. – Nogle af de medarbejdere, jeg taler med, siger, at de ikke tør tale om, at de føler sig dårligt behandlet. De er bange for konsekvenserne og henviser til, at andet arbejde er svært at få. – Mobning er et pænt stykke op af konflikttrappen. Vi er ikke ude på at
Arbejdstilsynets definition på mobning »Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede, eller enkeltstående konflikter er ikke mobning«.
Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk
Forestil dig, at du kan træne, mens du passer dit arbejde. Takket være sin unikke konstruktion følger Swopper din krop, når du bevæger dig på stolen. På den måde bliver du ikke fastlåst i en statisk stilling. Tværtimod aktiveres musklerne i takt med, at du skifter stilling på stolen, hvilket holder blodomløbet i gang og styrker mave og ryg. Interesseret? Få Swopper gratis på prøve i 14 dage, så kan du mærke effekten på din egen krop. Se mere på swopper.dk/prøv i 14 dage eller bestil på Tlf.: 44 94 52 44
PRØ VD GRA EN I 14 TIS DAG E
Jørgen P. ApS • Bjerringbrovej 143 • 2610 Rødovre • Tlf. 44 94 52 44
SID DIG I FORM
udpege helte og skurke – vi går efter at afdække mønstre, fastslår hun. Lis Skov og kollegerne får henvendelser fra de enkelte afdelinger. Det kan være fra ledere og tillidsvalgte, som ønsker hjælp til udredning og håndtering af problemer, eller fra en ansat, som føler sig udsat for krænkende og nedværdigende behandling fra enten leder eller kolleger. – Vi tager så fat i at udrede, hvor konflikten stammer fra. Det sker blandt andet ved interview. Vi har mange omstruktureringer, og det kan give problemer, ligesom mangel på ressourcer kan gøre det. Det kan også være i snitflader i samarbejdet med andre afdelinger, siger erhvervspsykologen. – Det vigtigste er, at vi får lavet en udredning og derefter sammen med arbejdspladsen får lavet en plan, så vi kan komme problemet til livs.
BUSINESS-SYD
21
Fredericia opretter hotline til mobbeofre Selv om Fredericia Kommunens ansatte mobbes betydeligt mindre end kollegerne på landsplan, øges indsatsen mod mobning nu.
F
em procent er fem procent for meget, hedder det i Fredericia Kommune med henvisning til en trivselsundersøgelse, der netop er blevet offentliggjort. Den fastslog, at fem procent af de 3000 medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, siger ja til, at de har været udsat for mobning på arbejdspladsen. – Vi ligger betydeligt under landsgennemsnittet, men vi vil gerne gøre mere for at gøre problemet mindre, siger arbejdsmiljøkoordinator Tine Busk, Fredericia Kommune. Kommunen indretter derfor en
mobbehotline, som ansatte – gerne anonymt – kan ringe til for at få råd om, hvad de skal gøre, hvis de føler sig udsat for mobning. – Vi oplever, at viden om mobning er ret udbredt, men at mange savner redskaberne til at komme det til livs, siger Tine Busk. Hun mener, at de relativt gode tal for kommunen hænger sammen med, at den har udviklet en kultur, hvor der lægges vægt på at tage problemerne i opløbet. Det er kommunens hovedudvalg, der har ønsket mobbelinjen. Næstformand i hovedudvalget Helle Bang Andersen, der også er HK-tillidsrepræsentant, oplyser, at initiativet kommer i forlængelse af, at kommunen i 2010 i lighed med alle andre kommuner blev pålagt at formulere en mobbepolitik. I Fredericia indledes den med orde-
ne »Alle kommunens ansatte har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed. I Fredericia Kommune accepteres mobning og chikane ikke«. – Derudover har de lokale MEDudvalg diskuteret, hvordan politikken kan omsættes. Det kan være spørgsmål som hvordan, en kollega modtages efter at have været sygemeldt i en periode. Det kan også være værdinormer som måden, vi taler til hinanden på, og andre meget jordnære detaljer, siger Helle Bang Andersen. Den nye mobbelinje åbnes i marts og forventes at være bemandet flere dage om ugen.
Mobning i Fredericia 3000 af cirka 4000 ansatte i Fredericia Kommune deltog sidste år i en trivselsundersøgelse om blandt andet mobning. 152 personer svarer, at de inden for de seneste 12 måneder havde været udsat for mobning – svarende til knap fem procent. På landsplan er tallet 12 procent. 88 angiver, at det er en kollega, der mobber, 37 peger på en leder, syv ledere peger på en underordnet, og 15 svarer, at det er bruger/borger/kunde, der mobber. 70 har bedt om hjælp, og 26 af de 70 svarer, at mobningen er stoppet, efter at de bad om hjælp.
Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk
LÆS MERE OM MOBNING PÅ JOBBET SIDE
22
ANNONCE GUIDING YOU TO A SAFER FUTURE
Jobteam Aabenraa har domicil på Storegade 4, 1. i hjertet af Aabenraa`s gågade. Kontoret åbnede tilbage i september mdr. 2012, men trods sin unge alder har virksomheden takket være dens bagland mere end 15 års erfaring indenfor branchen. Jobteam Aabenraa bliver i dag ledet af to Vikar & Rekrutteringskonsulenter som tilbyder løsninger indenfor Kontor, ufaglært og faglært arbejdskraft. Vi arbejder med de nyeste analyseværktøjer for at sikre en hurtig og præcis rekruttering forløb. Vi har stor udskiftning af kandidater i vores database, hvad enten det er fordi de har fået fastansættelse eller er kommet i et længerevarende vikariat igennem os, så derfor er vi altid interesseret i at høre fra nye kandidater med henblik på vikariat eller fastansættelse. Man kan enten sende os en mail eller blot komme forbi vores kontor som har åben mandag til torsdag
kl. 08.00 - 16.00 og fredag kl.08.00 - 14.00, så kan vi få en snak omkring dine muligheder for et vikariat eller fastansættelse. Jobteam Aabenraa byder dig velkommen til en servicevirksomhed, der har som sin primære opgave at tilbyde fleksible personaleløsninger til virksomheder i Syd & Sønderjylland. Ud over det har vi et landsdækkende netværk af afdelinger, hvor vi kan trække på erfaring og kvalifikationer indenfor alle faggrupper. De fleksible personaleløsninger omfatter bl.a. vikarog jobformidling, som anvendes af virksomhederne, når de har behov for fastansættelse af nyt personale og ved øget fleksibilitet i deres personalestab i få timer eller op til flere måneder. Situationer hvor dette kunne være belejligt er spidsbelastninger, sygdom, ferieafløsning, projektopgaver, barsel. Vi ved, at det kan være svært at vælge den rigtige medarbejder. Både de faglige kvalifikationer og per-
sonlige egenskaber skal vurderes - og dette skal ofte gøres indenfor kort tid! Vores omdømme bygger derfor på kvalitet, erfaring og den indsats, som vi yder overfor såvel vikarer som kunder, når vi formidler medarbejdere til både vikariater og faste jobs. Vi står for service og effektiv assistance i alle situationer - og vi løser enhver opgave helt efter dit ønske og behov. Med andre ord: Vi arbejder for dig! Har du lyst til at høre mere om vores vikar- og jobformidling, er du altid velkommen til at kontakte os.
Storegade 4, 1., 6200 Aabenraa Indehavere Henriette Bruhn og Martin Rahn Tlf. 81 73 68 11 eller 81 73 15 85 hebru@jobteam.dk eller marah@jobteam.dk
KOMPETENCEGIVENDE SIKKERHEDSUDDANNELSER TIL
Offshore industrien Få mere at vide på www.falcknutec.dk
Uglviggårdsvej 3
DK-6705 Esbjerg Ø
Tel: (+45) 76 12 13 14
falcknutec@falcknutec.dk
Fax: (+45) 76 12 13 13
www.falcknutec.dk
22
BUSINESS BUSINESS-SYD
Selv små ting kan føre til mobning Set overfladisk kan en tom kaffekande være roden til mobning på arbejdspladsen. Lidt dybere nede handler det om regler, åbenhed og en anerkendende tone, fastslår Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.
V
i holder med hele arbejdspladsen – ikke kun med mobbeofferet, siger landsformand Gitte Strandgaard, Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak. Det er den tilgang til at løse mobbeproblemer på arbejdspladsen, der nu på femte år holder tre frivillige i gang i foreningen. – Det er, når det går galt med kulturen på arbejdspladsen, at konflikterne opstår. Og bliver de ikke løst, kan de meget vel ende i en mobbesag, ved Gitte Strandgaard efter at have været involveret i et utal af sager om mobning. – Det kan være noget så fjollet som omgangen med kaffemaskinen, som jeg oplevede det for kort tid siden. Selvfølgelig er det kun et symptom, men når der kommer nye på arbejdspladsen, og der ikke er klare aftaler om, at den sidste, der tømmer kaffekanden, brygger en ny, er der grobund for en konflikt. Derfor går vi ind og hjælper arbejdspladsen med at spore årsagerne til konflikterne for at forebygge og fjerne mobning, siger Gitte Strandgaard, der bliver helt oprørt over årsagen til mange konflikter. – Jamen, for pokker da – så tag da fat i problemet og sæt et skilt op, så der komme synlighed. Organiser, hvad der skal laves. Og det, der ikke er aftalt, er vi fælles om. Det kan synes småt, men forandringerne kommer så hurtig i vores tid, at folk ofte ryger i flint over de små ting, lyder hendes bandbulle og opskrift på forebyggelse.
Ingen synlige spor Samtidig erkender hun, at det er svært at komme mobning til livs. – Det er ikke som med fysisk vold: Et blåt mærke kan du få øje på. Men den krænkende tone, tavsheden og de himmelvendte øjne efterlader ikke spor. Det grundlæggende er, at vi har en fælles forståelse af, hvad mobning er, siger Gitte Strandgaard og definerer mobning således: – Mobning er, at en person over tid gentagne gange udsættes for sårende og krænkende adfærd. Det er helt utilstedeligt at krænke folk. Når det så er sagt, er det lederens ansvar at tage fat i personer, der mobber. Lede-
Forandringerne kommer så hurtigt i vores tid, at selv små ting kan udløse konflikter, der igen kan udarte til mobning, siger Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak. Privatfoto
Mobning på jobbet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemførte sidste år en undersøgelse om blandt andet mobning. 16.300 beskæftigede deltog. 16 procent af alle deltagerne svarer, at de har haft skænderier eller konflikter på arbejdet en gang om måneden eller oftere de seneste 12 måneder. 12 procent af alle deltagerne svarer, at de har været udsat for mobning på arbejdet de seneste 12 måneder. 29 procent af alle deltagerne svarer, at de har været vidne til mobning på arbejdet de seneste 12 måneder.
Her er der hjælp Videncenter for Arbejdsmiljø har en kampagneside mod mobning på www.forebygmobning.dk. På Landsforeningen Voksenmobning Nej Taks hjemmeside er der blandt andet råd til ansatte og ledere: www.voksenmobningnejtak.dk. Arbejdstilsynet giver også gode råd mod mobning på www.at.dk. På samme hjemmeside findes en klagevejledning. Arbejdstilsynets mobbe-hotline har telefonnummer 7012 1288. Tast 3 for hotlinen.Telefonen er åben mandag-fredag klokken 8-15.
ren skal stå for en kultur, hvor der er en anerkendende tone ud fra et grundlæggende værdisæt.
Der er håb forude Udsigterne til at komme mobning til livs ser hun som helt gode. – Medierne har fokus på problemet – det italesættes dagligt i disse år. Samtidig tager kommunerne og myndighederne det seriøst. Viden om emnet er blevet tilgængeligt – blandt andet på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Der finder du klare instrukser i, hvordan en virksomhed eller institution skal håndtere problemerne, påpeger landsformanden, der ikke kan blive træt af at gentage sine to sloganer mod mobning: »Bryd tabu, tvivl og tavshed« og »Anerkendelse, respekt og ros virker befordrende. Der er ingen, der vokser af at få fortalt, hvor forkerte de er«.
Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk
BUSINESS-SYD
Set fra mit kontor Set fra mit kontor Hver måned kommenterer en markant person fra det syddanske på den aktuelle erhvervssituation. Synspunkterne står helt for personens egen regning. I denne måned er det Kjeld Zacho Jørgensen, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
vi skaber rammer for vækst og udvikling R
ejser vi mere, fordi der er mere gang i hjulene, eller er der mere gang i hjulene, fordi vi rejser? Begge dele er sikkert rigtige. En ny undersøgelse bekræfter i hvert fald, at der er en stærk sammenhæng mellem et lands rejseaktivitet og den samfundsøkonomiske produktivitet. I videnssamfundet er det ikke længere bare et spørgsmål om samhandel, men også om at være mobile og tilgængelige.
OM DET ER HØNEN eller ægget – produktiviteten eller rejseaktiviteten – der kommer først, er ikke så væsentligt for os som lufthavn. Det væsentlige er, at vi er med til at skabe rammerne for vækst i Vestdanmark med en god international infrastruktur, hvor tid og gode flyforbindelser er afgørende.
Udsigten fra mit kontor er udsigten til en global verden, som vi i lufthavnen spiller en vigtig rolle i at sikre adgangen til. Helt bogstaveligt i den forstand, at jeg dagligt ser tusindvis af mennesker på vej ud fra, ind til eller hjem til Danmark. Vi kan øjeblikkeligt se op- og nedturen i danskernes samspil med omverdenen på antallet af passagerer. Det gælder både i forretningslivet og turismen.
DE SENESTE TI ÅR har vi oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på fem procent i antal passagerer, der benytter lufthavnen. Selv om der naturligvis er svingninger mellem de enkelte år, er passagertallene generelt et godt spejlbillede af, hvordan det går i Vestdanmark. En lang række virksomheder – som Lego, Bestseller, Danfoss, Grundfos, Siemens og B&O for blot at nævne
nogle få – spiller en væsentlig rolle for regionens vækst. Vi skal være med til at sikre medarbejdernes mobilitet samt kunders og leverandørers tilgængelighed til møder her i Danmark. Det understøtter væksten. Også for turismeerhvervet er international tilgængelighed afgørende for vækst. Danmark bliver ikke rigere af at kæmpe om de turister, der allerede er kommet til landet – vi bliver rigere af at få flere turister til at komme. Og gerne komme igen.
BILLUND LUFTHAVN er ejet af en række kommuner, og vi nyder godt af deres opbakning til at fortsætte med at investere vores årlige overskud i forbedrede rammer til gavn for passagerer og flyselskaber. Det gør det muligt for os at udfylde og udbygge den rolle, vi har i at skabe rammer for udvikling i hele Vestdanmark.
23
UNDERV ISNINGE N FOREGÅ R PÅ DA NSK
M ini MBA
– ledelsesudvikling på højeste niveau
Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra de længerevarende videregående uddannelser, MBA samt landets kendte rådgivningshuse. Kursusdagene foregår både på Marriott i København og Radisson Blu Scandinavia i Århus MINI MBA’EN Giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Mini MBA’en er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste managementområder – herunder strategi, organisering, kommunikation og markedsforståelse.
OPSTART København: Januar / marts / maj / august / oktober Århus: Januar / marts / maj / august / oktober Læs mere på www.minimba.dk DELTAGERGEBYR Normalpris kr. 35.000,- ex. moms. Specialrabat á kr. 10.000,- ved tilmelding i dag.
UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE: Modul 1: Personaleledelse & psykologi Modul 2: Forandringsledelse Modul 3: Forretningsudvikling og strategi Modul 4: Værdiskabende ledelse Modul 5: Resultatorienteret ledelse Modul 6: Udviklende ledelse
TILMELDING TIL KURSER Via web:
www.probana.com
Telefon:
45 76 58 58
Fax:
45 76 71 71
Email:
probana@probana.com
Amaliegade 6, 1256 København K www.probana.com Scan QR-koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag.
10 sider om Fredericia Kommune i tillægget SIDE 15-24 MAGASINET
VEJLE
24. februar 2013
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
VEJL E BYGG ER STOR T PÅ HAV NEN
www.jv.dk
Vejle får et nyt vartegn. En imponerende seks-etagers bygning ude i havnebassinet. En bygning, som mere er et kunstværk end en kontorbygning. Ligner den en kæmpe tand, en sammenvokset træstub eller en gevækst fra Ringenes Herre? SE COMPUTERTEGNINGER 8-9
MAGASINET VEJLE ER EN DEL AF BUSINESS -SYD
2
INDHOLD INDHOLD
BUSINESS-SYD BUSINESS
Eaton har skabt overskud og arbejdsglæde Side 3-4
Andet og mere end olie og broer
S intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk
ig Vejle og straks tænker
Vejle
Fredericia
Inddragelse giver større arbejdsglæde
3
Erhvervsmand har sat sig i stolen
16
Turn-around til overskud og trivsel
4
Fredericia vil have flere gæster
17
Vejle bygger for ti milliarder kroner
6
Vild vækst i Monjasa
18-19
Kirk Kapital byggger storslået domicil 8-9
Fredericia er stadig en messe værd 20-21
Produktion skal tilbage på dagsordenen 10
Arlas oste er en milliardforretning 22-23
Jesma har styr på vægten
12-13
du på Vejlefjordbroen og den – lad os sige – interessante trafik. Og
så måske tyggegummi. Sig Fredericia og du tænker på formentlig på olie-raffinaderier og måske messecentre.
I spidsen for Messe C 20-21
Men Vejle og Fredericia er meget mere og andet end det.
Vejle og Fredericia er meget mere end raffinaderier og broer.
Det prøver vi at afspejle i dette tillæg til Business-Syd, hvor både kendte og ukendte sider af de to kommuners erhvervsliv portrætteres. Vejle har udviklet sig til et
spændende centrum for en lang række virksomheder. Nogle udspringer af allerede eksisterende, andre er sat i gang af håbefulde iværksættere, der kaster sig ud i erhvervslivet
I spidsen for Vejle Side 6
med fuld kraft. I Fredericia er havnen omdrejningspunktet for en lang række spændende virksomheder. Mød nogle af dem i tillægget.
VEJLE FREDERICIA
Erhvervsmagasinet VEJLE - FREDERICIA
Syddanske Medier
Oplag: 71.500
JydskeVestkysten
udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.
REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718
BUSINESS-SYD
Inddragelse giver større arbejdsglæde
ge adsmonta Jysk Still namisk team t dy er et ung erfaring indenfor R O T med S bejde. stilladsar
Tillidskvinden hos Eaton synes, den store omvæltning har givet pote.
Stillads til tiden og sikkerheden som første prioritet er nogle af kendetegnene for os. Vi benytter fortrinsvis mærket +8 og bygger alle former for stilladser som:
H
anne J. Hansen har været på Eatons fabrik i Vejle i 36 år, og hun har været med i tillidsmandsarbejdet de fleste
af årene. Hun glæder sig i dag over, at hun og kollegerne er langt mere involveret i proces og produkt, men det var hårdt i starten. – Det var en stor omvæltning. Det kunne godt være lidt svært at kapere, at der stod en værkfører og bestemte det hele den ene dag, mens man den næste dag selv skulle bestemme. Det var et stort ansvar at få på skuldrene og ikke lige let for alle, siger Hanne J. Hansen. Men fordelene står i dag i kø: – Vi har en bedre hverdag. Vi arbejder nu i teams. Vi kan selv bestemme mere over vores arbejdsdag, og det giver en større arbejdsglæde. Det giver en bedre produktion, det giver en bedre leveringsevne, og det giver overskud. – Tidligere kunne vi jo gå i perioder
3
• Rullestilladser • Platforme-rulle • Platforme-faste • Facadestillads • Stillads til tagarbejde
Tillidskvinden hos Eaton i Vejle, Hanne J. Hansen, synes, at arbejdspladsen er blevet meget bedre efter, at medarbejderne nu bliver involveret i arbejdsgange og udvikling af produkter. Foto: Joan Dall
og frygte for, hvornår vi blev fyret. Nu er vi selv med til at udtænke, hvad vi kan gøre bedre for at bibeholde vores arbejdsplads, siger Hanne J. Hansen, der også er glad for, at informationerne nu kommer ud til alle.
Jysk Stilladsmontage bygger stillads i hele Danmark og messestande i stillads i hele Europa.
LÆS OM EATONS TURNAROUND
Vi kan også rådgive omkring sikkerhed på byggepladser - store som små.
SIDE 4 Af Anette Jorsal tema@jv.dk
• Murestillads • Hængestillads • Inddækning • Overdækninger
Jysk Stilladsmontage - Høgsholtvej 218 - Vejle - 60 13 13 26 - www.jyskstillads.dk
www.arkitekt-huset.dk · lavenergihuse · tlf. 75 72 19 00
Nyt udstillingshus på Uhrhøj fra Arkitekt-Huset Vejle Åbent hus søndag d. 24. februar 2013 fra kl. 13.00-15.00 på Stenbukken 6, Uhrhøj, 7100 Vejle (Kør ad Petersmindevej og følg skiltene) Arkitekt-Huset Vejle har efter bygherrens ønsker og behov opført villaen, som er på 197 m2 og 47 m2 integreret carport samt 25 m2 stort isoleret redskabsrum for kun kr. 2.650.000
Arkitekt-Huset Vejle A/S designer og bygger individuelle villaer til typehuspriser!
- et anderledes arkitekt byggefirma!
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
Turnaround til overskud og trivsel Lars Obbekjær, der oprindelig er uddannet maskinmester hos Mærsk og siden har taget HD i organisation og ledelse, blev ansat hos Eaton i 2007. Han ses her ved en fordelingstavle, som Eaton i Vejle laver komponenter til.
Eaton Electric ApS i Vejle var for få år siden nødlidende. Nu er der overskud, ingen arbejdsulykker og tilfredse medarbejdere efter gennemgribende turnaround.
ling gav røde tal på bundlinjen, varer klumpede sig sammen på lagrene, og der var alt for mange arbejdsulykker. En ny ledelse kom til, og i 2009 tog man fat på en reel turnaround. Sidste år kunne man se resultatet. – Vi gik fra massive underskud til pæne overskud. Vi gik fra utilfredse til tilfredse medarbejdere, og vi gik fra 8-10 arbejdsulykker om året til nul, fortæller direktør Lars Obbekjær.
Involvering
D
e er alle vegne. I lufthavnen i Kastrup, i metroen i København, i Storebæltstunnellen. De er på sygehuse og og i butikscentre. En række komponenter fra Eaton Electric ApS i Vejle er med til at sørge for, at vi kan komme ud at flyve, køre under Storebælt og regne med strømmen på sygehuset. Eaton Electric laver nemlig komponenter til de fordelingstavler, som bruges til industriel anvendelse.
Nødvendig turnaround Virksomhedens rødder rækker 100 år tilbage i Vejle og har altid produceret til el-sektoren. For fem-seks år siden var virksomheden nødlidende. Eatons Vejle-afde-
Ledelsen arbejdede bevidst med Eatons business-system, som i høj grad handler om et helhedssyn, hvor medarbejderne skal involveres i produktion og proces. – Problemet var, at man hidtil havde reageret på problemer og ordrer i stedet for at have en integreret tilgang til virksomhedens strategi og driftsmål på en række områder. – Der var ingen balance mellem effektivitet og trivsel på arbejdspladsen, og den balance er nødvendig. De fleste mennesker vil jo gerne gøre en forskel, siger Lars Obbekjær og forklarer: – Involvering er nøgleordet. Vi opererer i en verden, som hele tiden er under forandring, og for at vi kan følge med, skal vi arbejde med kompe-
Store tal om Eaton ■ Eaton er en global virksomhed med 103.000 medarbejdere i mere end 150 lande og en omsætning i 2012 på 21,8 milliarder US dollars. ■ Eaton arbejder med »power management« og energieffektivisering inden for den elektriske, mekaniske og hydrauliske sektor. Der sidder f.eks. Eaton-komponenter i alle biler produceret i Europa.
Eaton i Vejle ■ Eaton har rødder, der rækker over 100 år tilbage i Vejle. I 1960’erne var det Lauritz Knudsen, der drev virksomheden. I 90’erne blev den drevet af Holec, og siden blev den overtaget af engelske investorer. I 2003 overtog Eaton Electric ApS virksomheden. Eaton Electric i Vejle havde tocifrede underskud i 2007-2010. I 2011 var der et overskud på knap syv millioner kroner, og i 2012 bliver tallet bedre.
Tekst: Anette Jorsal tema@jv.dk Foto: Ludvig Dittmann
tenceudvikling af vores medarbejdere.
Kommunikation Medarbejderne blev involveret hele vejen rundt. Nu skulle de ikke bare følge ordrerne fra værkførerne. Nu skulle de involvere sig i produktionen og hele tiden tænke på at forbedre arbejdsgange. – Tidligere var det et succeskriterium at være så effektiv på den enkelte maskine som muligt, mens det i dag handler om at producere det, der er brug for at have det rette flow, siger Lars Obbekjær. Medarbejderne arbejder i dag i teams. Der er informationsmøde for alle 74 medarbejdere en gang om måneden, og en gang om året er der projektdag med informationer. – Det handler meget om kommunikation, hvor vi deler succeserne og de gode historier. De er jo ikke forbeholdt de få, siger Lars Obbekjær. Resultaterne er til at få øje på. Leveringsevnen er f.eks. steget fra 60 procent til 98 i 2012, og store røde tal er vendt til sorte tal. – Det er resultater, som vi kun har kunnet nå, fordi vi har haft en holistisk tilgang til opgaven, siger Lars Obbekjær.
1: : individuelt byggeri : faste lave priser : energi-rigtigt byggeri : arkitektfirmaet give huset a/s : www.givehuset.dk
Nord-Fair er en af Danmarks største arrangører af fagmesser og indkøbsmøder! Vi har siden den første messe i 1972 udviklet et koncept, som nemt tilpasses den enkelte kunde. Det betyder, at vi har opbygget en unik erfaring gennem afholdelsen af flere end 500 arrangementer. De fleste af vores arrangementer foregår i Vejles messecenter – DGI-huset Vejle – men vi kan også tilbyde udmærkede faciliteter på både Fyn og Sjælland. Nogle af de egenskaber, der kendetegner Nord-Fair, er den tætte kontakt, der er mellem kunde og projektleder samt det faktum, at vi er en meget flad organisation. Der er aldrig langt fra spørgsmål til svar. 2 ing... Vi står for: m , viden og erfar ... fair and square!
Fagmesser B2B i 2013 Januar
Marts
DEN 41. TEX-STIL VEJLEKIDS SPORTEX / SPORTIGAN INTERSPORT VEJLEMESSEN FOR MODE FORÅRSMESSE no. 6
Juni August
September
CYKEL / LØBEMESSE DEN 42. TEX-STIL VEJLEKIDS SPORTEX / SPORTIGAN
Oktober
CKM 2013
November
OFFICE SUPPLIES DENMARK DE FRIE SKOLERS INDKØBSMESSE
VEJLEMESSEN FOR MODE ger.
Maj
MØBELKÆDEN
Vi tager forbehold for ændrin
DGI-huset Vejle ... ... er et moderne messe- og idrætscenter, som består af fem haller af varierende størrelse, i alt 16.000 m2. Huset er modulopdelt og fleksibelt, hvilket har stor betydning for det enkelte arrangement, og vi finder selvfølgelig den individuelle løsning, som passer bedst. Det betyder, at vi kan skabe en tæt og hyggelig atmosfære, som gør det behageligt at være på messe. Husets mange glaspartier og åbne receptioner giver alle besøgende et lyst og venligt indtryk. Husets restauratør er garant for sund og lækker mad. DGI-huset Vejle har en optimal geografisk og trafikal placering, nord-syd, øst-vest. I Vejle mødes hovedvejene med forbindelse til alle større byer i landet, og byen nås let med både bil, fly og tog inden for kort tid fra alle egne af landet. Det tager fx. kun 2 ½ time København-Vejle eller Aalborg-Vejle. Som nabo til DGI-huset Vejle ligger Vejle Center Hotel – et dejligt messehotel med et godt spisekort og hyggelige barområder. Kontakt: Anne Nordsted for yderligere informationer på tel. 4589 1277.
Gøngehusvej 106 2950 Vedbæk Tel. 4589 1277 nord-fair.dk
6
BUSINESS BUSINESS-SYD
– En bosætningsanalyse har vist os, at hvis ikke folk flytter til kommunen kort efter, at de har fået arbejde, så flytter de slet ikke. Derfor er det meget vigtigt, at vi i en velkomstpakke til nye medarbejdere kan give en klar beskrivelse af, hvad kommunen kan tilbyde, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard. Foto: Nils Rosenvold/Scanpix
Vejle bygger for ti milliarder
Vejle Kommune har fået 6.000 flere indbyggere inden for de seneste seks år. Mange kraner præger bybilledet i Vejle, og de bruges bl.a. til byggeri af usædvanlige boliger.
T
allene taler næsten for sig selv. Vejle har succes af københavnske dimensioner, når det gælder tilflytning. Inden for de seneste seks år har kommunen fået 1.000 indbyggere flere om året. Der bygges i disse år for ti milliarder kroner i kommunen. Over 90 procent af pengene er private midler, og byggerierne spænder fra spektakulære byggerier af boliger på nordkajen til nyt psykiatrisk hospital og nye motorveje. –Inden for en time kan man nå 640.000 arbejdspladser fra Vejle, og vi er dermed den by efter København, hvor man kan nå flest arbejdspladser inden for en time, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), der næsten ligner en kat, som lige har slikket fløde. Fra udgangen af 2013 er motorvejen mellem Vejle og Herning klar.
– Beliggenheden og infrastrukturen gør os interessante for folk, der skal bosætte sig, men den fantastiske natur med skrænter, skov og vand tæller også, siger borgmesteren.
PLOT-planen Det hele startede dog tilbage i den gamle Vejle Kommune under ledelse af SF’eren Flemming Christensen. Dengang bad kommunen tegnestuen PLOT om at komme med et bud på, hvordan man kunne bygge noget anderledes ved havnefronten, og som måske ligefrem kunne være et vartegn. Det resulterede i byggeriet af Bølgen, to blokke, der ligner bølger. Snart var byggeriet kendt i det meste af landet.
Et skub af Kirk Men byggeriet af arkitekt Henning Larsens fem bølger gik i stå, indtil kommunen en dag fik en henvendelse fra Kirk Kapital, som gerne ville bygge hovedsæde ved havnen. – Det satte gang i en proces og resulterede i en plan for, hvordan vi kan udvikle nordsiden af havnen og området omkring Bølgen, siger Arne Sigtenbjerggaard. Kommunen solgte jord for 136 millioner kroner, og pengene bliver nu geninvesteret i nye forhold for alle de
maritime klubber bl.a. en ny lyst bådehavn til 750 både.
Kickstart af Siemens Boligforeningen Østerbo og Pension Danmark købte jord, hvor man er i gang med at bygge henholdsvis 119 og 111 boliger, de fleste af dem lejeboliger. Og den tredje bølge er på vej. – Vi frygtede, at der kunne være langt fra plan til byggeri, men der er kun gået tre år. Dagen efter Siemens meddelte, at de kom til byen med 650 arbejdspladser, ringede de fra Pension Danmark for at høre om de kunne få en byggetilladelse, smiler Arne Sigtenbjergaard. Men træerne vokser som bekendt ikke i himlen – heller ikke i Munkebjergskoven. Vejle har vækst på mange parametre, men når det gælder arbejdspladser, går det ikke anderledes end hos andre. Vejle har mistet 4.200 arbejdspladser på tre år. Derfor har kommunens folk sammen med folk fra erhvervslivet kastet sig over at udforme en erhvervspolitik version 2.0.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
Boliger ■ Pension Danmark bygger 111 boliger til både leje og eje. ■ Østerbo bygger 119 lejeboliger. Begge byggerier foregår på havnen. Østerbo bygger også attraktive boliger i Juulsbjergparken i Vejle Nord. ■ AAB investerer for 1,35 milliarder i bl.a. renovering af boligblokke.
Havnen ■ Kirk Kapital ejet af familien Kirk Johansen bygger nyt domicil ved havnen. Kommunen investerer pengene fra jordsalg på havnen i bl.a. en ny lystbådehavn til 750 både, en klub-ø med restaurant, en flydende kajakklub.
Sundhedshus ■ Nyt sundhedshus på 18.000 kvadratmeter bygges ved DGI-Huset. Pensionskassen PKA bygger huset til en pris af 270 millioner. Kommunen lejer sig ind med alle sundhedsopgaver. Derudover flytter Sygeplejeskolen ind sammen med private aktører og regionale psykiatrifunktioner.
Sport ■ Ny hal: Pengene fra jordsalg til PKA bliver brugt på en hal mere ved DGI-Huset.
Sygehuset ■ Regionen bygger nyt psykiatrisk sygehus ved Vejle Sygehus.
Jelling ■ Der investeres omkring 300 millioner kroner i monumentområdet i Jelling Midtby, bl.a. 55 millioner går til at om- og udbygge Kongernes Jelling.
Kvalitet til rette tid
En stĂŚrk partner
JCN er en byggevirksomhed med et højt fokus pĂĽ Ă&#x2DC;stjylland med afdelinger i Vejle og Vildbjerg. Med solide jyske rødder sørger vi for tryghed i byggeriet. For os er det en selvfølge, at vi leverer kvalitet til rette tid, samt at JCN leverer gode solide byggerier. Men i vores verden leverer vi i lige sĂĽ høj grad tryghed.
Volumen i hovedentreprise
18 unikke lejligheder
(Til højre) Et typisk JCN projekt, som rüdgiverne ofte benÌvner det. Et projekt, hvor der er behov for god hündvÌrksmÌssig kunnen kombineret med solid projektledelse. Projektet skal sikre Danmarks forsyningssikkerhed.
(Neden for) Den sidste af de gamle bygninger fra Brejnings tidligere historie. Den tidligere skole, som i sÌrklasse er en ninger, ombygges til 18 unikke lejligheder. En bygning som udvendigt viser den dejlige charme, og som indvendigt giver køberne mulighed for at sÌtte deres helt eget prÌg.
Hovedentrepriser pĂĽ samlet kr. 33 mio.
Totalentreprise pĂĽ kr. 25 mio.
Projektudvikling for kr. 160 mio. til PKA Pension (Til vesnstre) Et projektudviklingsforløb i samarbejde med PKA Pension, og dennes rüdgiver DEAS. Et projekt med fokus pü kombinationen af gode kvalitets lejligheder og konkurrencedygtige priser. Totalentreprise pü kr. 160 mio.
www.frifeldt.dk
Byggeri med tryghed www.jcn-byggeri.dk JCN A/S Jens Chr. Nielsensvej 1 7480 Vildbjerg Tlf.: 9713 1916 post@jcn-byggeri.dk
8
BUSINESS BUSINESS-SYD
Kirk Kapital bygger seks etagers kunstværk med kontor K
irk Kapital A/S har aldrig været særlig synlig. Firmaet og familien bag har aldrig søgt mediernes spotlys, og helt i den ånd ligger firmaets nuværende domicil i et ret anonymt byggeri fra 80’erne og lidt tilbagetrukket fra én af Vejles store færdselsårer, Damhaven. Men til efteråret 2016 får Kirk Kapital A/S en meget synlig adresse, som garanteret vil få ringene til at brede sig i vandet. Det nye domicil vil kunne ses fra kajen, fjorden og fra broen over Vejle Fjord. De ansatte rykker ind i et seks etagers organisk kunstværk, der ligger ude i vandet, og som er skabt af den højtprofilerede og meget succesrige kunstner Olafur Eliasson. Byggeriet skal ud over Kirks domicil også huse kontorer til udlejning samt en offentligt tilgængelig stueetage med café og udstillingsrum. Det nye domicil bliver placeret ude i havnebassinet og adgangen til bygningen sker via en bro. Projektet omfatter også anlæggelse af en helt ny ø, Havneøen, hvor der skal være plads til 12 nye bygninger til bolig og erhverv. Området knyttes sammen med en ny lystbådehavn, der bygges af Vejle Kommune. Selv om byggeprojektet bliver markant, er det er ikke udtryk for en ny åbenhed fra Kirk Kapital A/S. – Det er på ingen måde for at promovere os, skynder projektdirektør Benny Kahr Andersen at sige og tilføjer: – Det er, fordi familien er stærkt knyttet til området, og fordi man gerne vil give byen og området noget smukt at se på. Og nok ser det nuværende domicil meget anonymt ud udefra, men indenfor åbenbarer der sig en sanseoplevelse af træ på gulv, trapper og vægge, og man ser straks en stor interesse for kunst.
Langvarigt byggeri Kirk Kapital A/S er ejet af Gunhild Kirk Johansen og hendes tre sønner. Hun er storesøster til Legos ejer, Kjeld Kirk Kristiansen, og for nogle år siden solgte Gunhild Kirk Johansen sin ejerandel af Lego-koncernen. I dag er der knap 20 medarbejdere på Kirk Kapitals kontor i Vejle midtby, og de rykker ud i kunstværket sammen med andre af familiens andre aktiviteter. De må dog væbne sig med tålmodighed, for byggeriet er først færdigt i 2016. Der tages ganske vist hul på byggeriet i dette forår, når vejret tillader det, men der går tre et halvt år med at
fundere og bygge. Alene funderingsarbejdet i havnebassinet tager et år, og når der skal bygges, bruges der ikke et eneste element, men til gengæld skal der lægges 850.000 mursten, og de skal ikke bare lægges tilfældigt. Der skal bl.a. bruges special-fremstillede sten, og Benny Kahr Andersen taler i øjeblikket med teglværker om opgaven. Når murstenene er klar, kan håndværkerne kun nå at mure cirka en tredjedel af, hvad de kan ved et standardbyggeri på grund af de runde former, som byggeriet får. Her er intet overladt til tilfældighederne, og derfor er Benny Kahr Andersens kontor i øjeblikket heller ikke helt udstyret som andre direktør-kontorer. Der står en spand med beton som et led i arbejdet med at finde den rette farve på betonen. Der står en stor stålbøjle med en særlig krumning, som skal bruges til de store vinduer, der krummer på helt sin egen måde.
Havneøen Kunstværket med kontorer er ikke det eneste projekt på havnen, som Kirk Johansen-familien investerer i. Inde på nordkajen bliver Havneøen anlagt. Det er et stort område omringet af kanaler, hvor der kan bygges 25.000 kvadratmeter boliger og lettere erhverv. Kirk Kapital A/S vil gerne have styr på, hvad der kommer til at ligge ved siden af kunstværket. – Der skal være frit udsyn til kunstværket, når man kommer ned ad vejen langs kajen. Vi vil derfor gerne sikre os, at der ikke skyder et stort kontorhus op tæt ved domicilbyggeriet. Derfor er der også planlagt en forplads mellem domicilet og den kommende bebyggelse, siger projektdirektøren og tilføjer: – Vi vil også gerne sikre, at der kommer det rette havnemiljø med folk og liv. Vi vil gerne have andre til at synes om vores kunstværk, og det må gerne være her, folk går en søndagstur. Benny Kahr Andersen, der tidligere har styret projekter for Remien Ejendomme i Århus og IBI i Ikast, forventer, at byggeriet på Havneøen kan stå færdig i 2016 eller 2017, og han har allerede fået en del henvendelser fra folk, som vil høre, hvornår de kan flytte ind. Prisen for det hele? Ja, den er kun kendt af ganske få og bliver ikke offentliggjort.
Tekst: Anette Jorsal Foto: Ludvig Ditmann
Det tager et år, inden fundamentet til kunstværket er færdigt. Der skal først bankes 20 meter lange spunsplader i en cirkel ned i havnebassinet. I cirklen bliver en åbning, så båd kan komme ind i cirklen for at fjerne dynd fra bunden af havnen. Derefter skal der rammes en masse betonpæle i havnebassinet. Ovenpå dem støbes en stor bundplade. Den sidste spuns sættes i bassinet, og vandet pumpes ud. Herefter kan selve byggeriet gå i gang. Visualisering fra Kirk Kapital
–D gan tviv ge e net
BUSINESS-SYD
9
Kunstværket
– Det her er en opgave, du kun får mulighed for at være med til en gang i dit liv, siger Benny Kahr Andersen. Han var derfor slet ikke i tvivl om, at han gerne ville være med, da Kirk Kapital A/S skulle bruge en projektdirektør til at styre det store byggeri ude i havnebassinet og på land.
Kunstværket og Havneøen set fra oven fra brosiden. På selve Havneøen kommer der bygninger til lettere erhverv ud mod havnebassinet, sådan at bygningerne også fungerer som en støjbarriere for støj fra havnens virksomheder og boligerne på nordsiden af Havneøen. Med lettere erhverv menes kontorer, restaurant og eventuelt et hotel. Der kommer ikke butikker. Vejle Kommune anlægger kanalerne. Visualisering fra Kirk Kapital
Kirk Kapital A/S, ejet af familien Kirk Johansen, bygger nyt domicil – ude i havnebassinet i Vejle. Kunstneren Olafur Eliasson har tegnet. Inde på land udvikles en ny havneø.
■ Kirk Kapitals kunstværk på havnen bliver tilgængeligt for offentligheden. I stueplan bliver der fire hovedrum, hvor der er 7,5 meter til loftet, og i det ene af rummene placeres et kunstværk. Der bliver også et caféområde. Kunstværket har en kælder, stueplan i to etagers højde og 1., 2. og 3. etage. Kirk Kapital A/S indtager en del af 1. etage og hele 2. og 3. etage. En del af 1. etage kan lejes ud. ■ Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg fra København er arkitekt på projektet. Cowi er ingeniørrådgivere, og det lokale Hundsbæk & Henriksen er bygherrerådgiver. ■ Hvem, der skal bygge, er endnu ikke offentliggjort.
Kirk Kapital A/S ■ Firmaet er ejet af Gunhild Kirk Johansen og hendes tre sønner Casper, Morten og Anders. Gunhild Kirk Johansen solgte i 2007 sin ejerandel af Lego-koncernen. Sønnen Casper Kirk Johansen er formand for bestyrelsen. ■ Væsentlige aktiver er shipping og udleasing af fly. Kirk Shipping A/S har seks tankskibe. Kirk Aviation A/S ejer helt/delvist 69 fly (ultimo 2011). Flyene leases ud til flyselskaber i det meste af verden. Kirk Kapital ejer 90 procent af Danmarks Transport Center nord for Vejle. Kirk Property A/S står for opførelsen af firmaets nye domicil i Vejle Havn. www.kirkkapital.dk
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
Michael Jul-Nørup Pedersen har taget initiativ til at samle kommunerne i Trekantsområdet samt Horsens og Hedensted med henblik på at spotte de bedste produktionsvirksomheder på tværs af kommunegrænserne i det syd- og østjyske område. Målet er, at andre skal tage ved lære af de bedste. Erhvervschefen er her fanget på job, hvor han er med til at bedømme elevers iværksætter-ideer. Foto: Ludvig Dittmann
Produktion skal tilbage på dagsordenen Vejle Kommune samler de bedste eksempler på produktionsvirksomheder, som gør det godt i kommunen. Det skal være med til at skabe de bedste rammer for produktion, og det skal inspirere andre virksomheder.
A
lle kender klagesangen om, at Danmark har mistet knap 200.000 arbejdspladser til udlandet de senere år, og der er efterhånden en kappestrid om at komme med gode forslag og løsninger på den kedelige udvikling. Men i Vejle Kommune vælger man at kigge på de eksisterende produktionsvirksomheder ud fra en overbevisning om, at man kan tage ved lære af de bedste. Derfor er erhvervschefen og hans folk ved at samle de bedste eksempler på produktionsvirksomheder, som har klaret sig bedst. Dels for at andre kan lære af dem. Dels for at man i Erhvervenes Hus ved, hvordan man kan skabe de bedste rammer for
den type virksomheder. – Indtil for to år siden var det at producere i Danmark væk fra dagsordenen. Man talte meget om serviceerhverv. Man glemte helt produktionsvinklen, og at der er en treenighed mellem produkt, udvikling og salg, siger erhvervschef Michael JulNørup Pedersen og fortsætter: – På et tidspunkt begyndte vi at undre os over, at Sverige og Tyskland klarede sig bedre gennem krisen end os, og det viste sig, at de blandt andet var bedre til den treenighed og til at lægge viden ind i produktionen. – Vi har hele tiden vidst, at vi har utroligt dygtige produktionsvirksomheder i Danmark, men det var lige meget, hvad vi gjorde. Vi kunne ikke komme igennem med den historie.
Workshops om produktion ■ Erhvervenes Hus i Vejle havde i januar samlet en række produktionsvirksomheder til workshops for at se, hvad de har gjort for at klare sig godt som produktionsvirksomheder. ■ Det samme er sket i de øvrige kommuner, som deltager i projektet med at tage ved lære af de bedste produktionsvirksomheder.
De fem fællestræk En større analyse, som Erhvervs- og Vækstministeriet og en række kommuner, heriblandt Vejle Kommune, har finansieret, viser, at de produktionsvirksomheder, der klarer sig godt, har fem fælles træk: For det første specialiserer de sig og er eksperter inden for en niche. – Dengang jeg læste, talte man meget om konglomerater, og vi skulle alle være lidt ØK-agtige og kunne lidt af det hele. Men i dag ved vi, at man skal specialisere sig for at klare kon-
kurrencen, siger Michael Jul-Nørup Pedersen. Dernæst skal en produktionsvirksomhed arbejde med kundeudviklende relationer. – Før hed det, at man skulle tilpasse sig kunderne. I dag skal man forstå sine kunder og deres behov – fuldstændig som Lego kom frem til i deres turnaround, siger Vejles erhvervschef. De tre andre fælles træk er at trim-
me produktionen, en stærk og integreret udviklingsorganisation og endelig et holistisk forretningskoncept, hvor man forstår hele værdikæden og sin rolle i den.
Nyt i Trekanten Nu samler Vejle Kommune de bedste cases inden for sin egen kommunegrænse, men det stopper ikke her. Vejle Kommune har taget initiativ til, at alle kommuner i Trekantsområdet samt Hedensted og Horsens Kommuner er gået sammen for at sammenligne de gode cases på tværs af kommunerne. For når erhvervslivet kan arbejde sammen i klynger på tværs af kommunegrænser, giver det også god mening, at kommunerne kigger over hinanden grænser. Alt sammen for at andre kan lære af de produktionsvirksomheder, der gør det bedst. – En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at vi kan forbedre produktiviteten med 10-15 procent, hvis alle gør, som de bedste gør, siger erhvervschef Michael Jul-Nørup Pedersen.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
12
BUSINESS BUSINESS-SYD Palle Serup, der her står foran dele af vejeudstyr til Rusland, overtog i 2004 Jesma, og siden er det gået fremad. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Ingeniører tegner vægtene i 3D og tester dem i det virtuelle miljø. Ordrerne på elektronik og jerndele sendes ud af huset, og når de kommer tilbage, samles og testes de i virkeligheden i et samarbejde mellem ingeniører og industriteknikere. Her ses fra venstre ingeniør Uffe Sudergaard, maskintekniker Allan Pedersen, direktør Palle Serup og ingeniør Brian Hjorth. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Jesma har styr på vægten Jesma stod på en brændende platform, men virksomheden fandt nye nicher inden for vejeteknik. Det har skabt vækst, og omsætningen er firedoblet.
D
a Palle Serup i 2004 overtog Jesma i Vejle, var omsætningen faldende. Jesmas vægte med avanceret vejeteknik blev især brugt inden for foderbranchen, men der var ikke den samme efterspørgsel som tidligere. Direktøren og medarbejderne formåede imidlertid at lægge deres lod i den rette vægtskål, og de skabte ikke kun balance, men også en voldsom vækst. Jesma udviklede nye produkter og kunne træde ind i mange nye brancher som f.eks. genbrug, levnedsmidler og metalvarer.
– Vi er begunstiget af, at vi er i en branche, hvor der er mere og mere brug for vores produkter. Der bliver f.eks. stillet større krav til dokumentationen af, hvad der reelt er i fødevarerne, og den viden kan vi dokumentere med vores produkter, siger direktør Palle Serup.
Dynamisk vejning Jesma er den ene af en lille håndfuld producenter i Europa, som kan lave vægte til dynamisk vejning. Det betyder, at en Jesma-vægt kan veje en masse, der er i bevægelse. – Skrækscenariet er, at der kommer
for meget eller for lidt af noget i en blanding. Det kan være svært at være helt præcis ved manuel dosering, men her kommer vi ind og automatiserer processen, så ingredienserne automatisk bliver doseret fra vores vægte, forklarer Palle Serup. Med andre ord kan en Jesma-vægt sørge for, at der altid kommer den rette mængde sukker ned i dejen, og at sukker og mel er korrekt fordelt, når rouladerne ruller ud af fabrikken.
Firedobling Jesma havde i 2004 røde tal, men har siden firedoblet omsætningen og haft
sorte tal på bundlinjen. Eksporten vokser, og det er også på eksportmarkederne, at Jesma vil vinde flere markeder og hente sin kommende vækst. Men for at det kan lade sig gøre, skal Jesma være sikker på, at der er adgang til veluddannet personale. Det er der ifølge Palle Serup med placeringen i Vejle. Da han kom, var der en halv snes medarbejdere. Nu er der 30, og godt en tredjedel er el- og maskiningeniører. – Vi er en videnstung virksomhed, hvor der kræves mange kompetencer, når vi går i gang med at udvikle nye vægttyper, siger Palle Serup, der for-
Butiksbelysning er #&#@#§ dyrt..! - Hvis du ikke har det rigtige..! ^ƉĞĐŝĂůŝƐƚ ŝ ĨƵŶĚĞƌŝŶŐƐƉčůĞ ŵĞĚ ŬƵŶĚĞŶ ŽŐ ŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ŝ ĐĞŶƚƌƵŵ ^ƚŽƌƚ ůĂŐĞƌ ŽŐ ŚƵƌƟŐ ůĞǀĞƌŝŶŐ sŝ ůĂŐĞƌĨƆƌĞƌ ĂůƟĚ ĐŝƌŬĂ ϭϮϱ͘ϬϬϬ ůďŵ ĨƵŶĚĞƌŝŶŐƐƉčůĞ ŝ ĚŝŵĞŶƐŝŽŶĞƌŶĞ ϮϱпϮϱ Đŵ Ɵů ϰϱпϰϱ Đŵ͘ Ğƚ ďĞƚLJĚĞƌ͕ Ăƚ ǀŝ ŚƵƌƟŐƚ ŬĂŶ ůĞǀĞƌĞ ŝ ƆŶƐŬĞƚ ůčŶŐĚĞ ŽŐ ĚŝŵĞŶƐŝŽŶ͘
Ikke kun på din elregning, men også på manglende salg i butikken. hĚŶLJƚ ũŽƌĚĞŶƐ ǀĂƌŵĞ ŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝƉčůĞ ĞŶƚƌƵŵ WčůĞ ŚĂƌ ƵĚǀŝŬůĞƚ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝƉčů͕ ĚĞƌ ǀĞĚ ŚũčůƉ ĂĨ ũŽƌĚǀĂƌŵĞƚĞŬŶŽůŽŐŝ Ğƌ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ƵĚŶLJƩĞ ũŽƌĚĞŶƐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ĞīĞŬƟǀƚ͘ DĞĚ ƐůĂŶŐĞƌ ŝŶĚƐƚƆďƚ ŝ ƉčůĞŶ ŝ ŬŽŵďŝŶĂƟŽŶ ŵĞĚ ǀĞůŬĞŶĚƚ ǀĂƌŵĞƚĞŬŶŽůŽŐŝ ŬĂŶ ũŽƌĚĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝ ƵĚŶLJƩĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͕ ŽŐ ũŽƌĚĞŶƐ ŵĂƐƐĞ ŬĂŶ ďƌƵŐĞƐ Ɵů ŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝ ĨƌĂ ĚĂŐ Ɵů ŶĂƚ ĞůůĞƌ ĨƌĂ ƐŽŵŵĞƌ Ɵů ǀŝŶƚĞƌ͘
ĞŶƚƌƵŵ WčůĞ ͬ^ ͮ 'ƌƆŶůĂŶĚƐǀĞũ ϵϲ ͮ ϳϭϬϬ sĞũůĞ ͮ нϰϱ ϳϱ ϴϯ Ϭϭ ϭϭ ͮ ǁǁǁ͘ĐĞŶƚƌƵŵƉĂĞůĞ͘ĚŬ
Vidste du at du kan spare op til 80 % af din elregning, ved blot at skifte til de RIGTIGE lyskilder (pærer)?? Vidste du at den rigtige lyssætning kan betyde en forskel i omsætning på f.eks. op til 35 %?? Ring til os for at få en uforpligtende snak om din eksisterende belysning, eller hvis du står for at skulle lave en ny butik.
Måske kan vi hjælpe dig: Tel. 75 71 15 99
BUSINESS-SYD
venter at ansætte flere medarbejdere i løbet af 2013. Produktionen af de forskellige komponenter foregår til gengæld i Polen. – Vi kan ikke konkurrere på prisen på plade-, bukke- og svejsearbejde, men vi er dygtigere til udvikling og engineering, og jeg tror derfor, at vi kan udvikle Jesma i Danmark de næste år gennem kompetente og veluddannede medarbejdere. – Vi har noget i Danmark, som mange andre lande ikke har – nemlig de frie tanker. Vi tør godt tænke på tværs af faggrupper. En maskiningeniør tør
godt tænke ind over en el-ingeniørs område og omvendt, og det giver et frit tankesæt, som giver adgang til nye ideer. – Men vi kommer ikke til at trække produktion hjem til Danmark. Vi sender produktionen af de lette dele til Polen, men når de skal monteres og testes, skal det på grund af kompleksiteten ske her, siger Palle Serup.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
Direktøren rykker også ■ Palle Serup synes, at han i dag får den hjælp, han kan ønske fra Erhvervenes Hus i Vejle. Som nu dengang han gik til erhvervskontoret og fortalte, at hans medarbejdere kom fra nær og fjern. Erhvervskontoret rykkede ud med materiale og fortællinger om fordele ved at bo i Vejle. Flere medarbejdere flyttede til Vejle, og nu er det snart chefens tur. Han bor nemlig stadig i Ikast.
13
Blå bog ■ Palle Serup, uddannet maskinarbejder i Lem. Tog derefter en uddannelse som industritekniker i Tyskland og læste derefter til maskiningeniør i Odense. Inden han kom til Vejle, var han medejer af værktøjsvirksomheden Danskær i Ikast. I 2004 overtog han 33 procent af aktierne i Jesma og blev eneejer i 2008.
Eftersyn af tag kan være en god idé
STYRING | VIDEN INNOVATION
Selv en lille utæthed kan over tid føre til omfattende skader med store omkostninger til følge.
KLUBØEN,VEJLE
Den flydende ’KLUBØ’ - hvor den nye havnebydels idræts- og fritidsliv samles - opføres af NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S
HOVEDENTREPRISER
Skal du have nyt tag?
TOTALENTREPRISER
Der er mange muligheder for at lave spændende tage Vælg mellem:
• listedækning • fladt tag • singles (ligner skiffertag) • kileopbygget med fald.
På den 2.400 m² store klubø skal der opføres fælles samværsrum, restaurant og havnekontor m.v.
Læs mere på: www.ncas.dk
OK TAGDÆKNING Haraldsvej 1 · Børkop www.ok-tag.dk 75 86 20 29
NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S
| TLF.: 75 82 81 66
|
www.ncas.dk
Fra
265.900 kr.*
DEN NYE OPEL MOKKA
VIND Ă&#x2030;N I EN MĂ&#x2026;NED. Prøvekør en Opel og deltag i lodtrĂŚkningen.
Kig forbi og fĂĽ en prøvetur i Opels nye, kompakte SUV, Opel Mokka. Det er en moderne, familievenlig bil med et udtryksfuldt design, der gør sig lige godt i og uden for byen. Den er sjov, bĂĽde som reprĂŚsentativ ĂšUPDELO RJ IULWLGVELO KYLV GX JHUQH YLO VNLOOH GLJ OLGW XG IUD PÂ&#x;QJGHQ 'X NDQ QDWXUOLJYLV RJVn SU YH HQ DI de andre Opel-modeller. Uanset hvilken model du prøvekører, deltager du i lodtrĂŚkningen om en Opel Mokka i en mĂĽned**. www.opel.dk *Opel Mokka 1.6 Enjoy, 115 hk ekskl. lev. omk. 3.680kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. BrĂŚndstofforbrug ved blandet kørsel 15,5-22,2. CO2-udslip 120-153 g/km. Energiklasse: **Der trĂŚkkes lod blandt alle personer, der i februar 2013 bestiller en prøvekørsel pĂĽ www.opel.dk og gennemfører den hos en Opel Forhandler i en valgfri Opel-model.
MAGASINET
FREDERICIA
24. februar 2013
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
Fredericia vil skabe 3000 arbejdspladser
Investeringer for fire milliarder kroner i udvidelser af olieterminal, byggerier af boligområder og forskønnelse af midtbyen giver optimisme i Fredericia. 10 SIDER TILLÆG
SIDE 15-24
MAGASINET FREDERICIA ER EN DEL AF BUSINESS -SYD
BS
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
Fredericia-drengen Kenny Bruun Olsen (V) kunne efter en meget turbulent periode i byrådet sætte sig i borgmesterstolen i sin hjemby, hvor han selv har været erhvervsdrivende.
Foto: Ludvig Dittmann
Erhvervsmand har sat sig i borgmesterstolen han er stolt af at være fredericianer.
Den nye borgmester i Fredericia Kommune Kenny Bruun Olsen er stolt af sin hjemby og ser mange muligheder. Snart kan kommunen tilbyde bedre service til erhvervslivet.
D
et er næppe undgået ret manges opmærksomhed, at Fredericia har fået ny borgmester i midten af januar. Kenny Bruun Olsen (V) overtog posten, efter en turbulent tid med mistillid til den tidligere borgmester, Thomas Banke. Men Kenny Bruun Olsen havde faktisk lige skiftet job, da han pludselig blev borgmester. Han begyndte 1. december i et nyt job som afdelingsleder i Ateas afdeling i Kolding, men har nu orlov på ubestemt tid. Fredericias nye borgmester kender erhvervslivet i kommunen indefra, for han har i en årrække drevet egen installatørforretning, indtil han solgte den til Bravida. Han er født og opvokset i Fredericia, og han lægger ikke skjul på, at
Fantastisk placering – Jeg synes, det er en fantastisk by, der har det hele. Vi har måske haft lidt svært ved at fortælle det, for vi har jo haft en periode, hvor Superfos/Kemira gav vores image nogle skrammer, men den kedelige historie er heldigvis væk nu, og Fredericia har jo en helt fantastisk placering midt i landet og omgivet af vand, volde og skov. – Og byen har en historie som få – en historie, der gennemsyrer det hele fra voldene til Landsoldaten og byens struktur med de lige gader, fortæller en begejstret borgmester. Han er stadig helt ny på posten, men har allerede haft mange møder bl.a. med både de handlendes og erhvervslivets foreninger. – Det har været meget positivt og givet et indtryk af, at der er en god dialog, siger Kenny Bruun Olsen.
Bedre service Men der er som altid plads til forbedringer, og Fredericia Kommune har netop vedtaget at lægge erhvervsafdelingen sammen med Plan & Byg. Målet er at skabe en bedre erhvervsservice. Analyser har vist, at der var plads til forbedringer, når det gjaldt service til erhvervslivet. – Det er målet, at der skal være en kortere sagsbehandling, hvis man øn-
Borgmesteren ■ Kenny Bruun Olsen, 50 år, gift i 28 år og far til fem børn. ■ Uddannet elektriker, har drevet egen installatørforretning, og var netop ansat som afdelingsleder i Ateas Kolding-afdeling, da han blev borgmester. ■ Blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg.
Fredericias 2020-plan ■ Fredericia Kommune vedtog sidste år en 2020-plan for erhvervslivet. Den har som mål, at Fredericia i 2020 har 3.000 flere arbejdspladser, 3.000 flere indbyggere, at være blandt de førende, når unge vælger uddannelse. ■ Indsatsområderne er »Erhverv, bosætning og oplevelser«, »Kompetence – Vækst via viden« og »Innovation og vækst«. www.fredericia.dk/Erhverv
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
sker at bygge et hus eller en erhvervsbygning. Hvis ellers alt er vinget af i ansøgningen, skal man fremover kunne få en byggetilladelse til et hus efter 14 dage, mens det maksimalt skal tage fire uger at få en tilladelse til erhvervsbyggeri, siger Kenny Bruun Olsen. Henvendelser fra erhvervslivet skal prioriteres, og der er lagt op til, at virksomheder kan ringe til et telefonnummer for at kunne få rådgivning i tvivlsspørgsmål og herfra blive sendt videre til en medarbejder, som tager sig af sagen. Sagerne skal igennem færre hænder og undgå bunker.
Fire milliarder kroner Denne nye borgmester håber også, at der bliver solgt mere erhvervsjord i det kommende år og glæder sig ellers over, at der i øjeblikket er investeringer for omkring fire milliarder kroner i fæstningsbyen. Dong Energy investerer en milliard kroner i sin olieterminal i byen, og der investeres godt to milliarder i de to store boligområder Korskærparken og Sønderparken. Endelig investeres der også omkring 150 millioner til forskønnelse af midtbyen. Kort før jul donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 50 millioner til istandsættelse af facaderne på op til 500 ejendomme i den gamle fæstningsby.
BUSINESS-SYD
Fredericia vil have flere gæster Oplevelser som messer, musicals og sejlskibstræf skal trække flere gæster til Fredericia.
I
Fredericia vil de gerne have mange flere gæster. Der kommer allerede en del. Sidste år var der 300.000 gæster igennem det store messecenter MesseC. De seneste år har der været 300.000 gæster i Madsbyparken. Fredericia Teater, som er blevet berømt for sine musicals, trak sidste år omkring 75.000 gæster til byen. Men der er plads til flere i Fredericia, og derfor har kommunen meget fokus på at brande sig selv bl.a. gennem en række oplevelser. – Vi trænger til at få os yderligere brandet. Det er en generel udfordring for Fredericia at skabe et nyt brand, for mange har ikke et særligt godt kendskab til Fredericia og opfatter den som en lidt lukket by. Der er
Overskud af arbejdspladser ■ Fredericia Kommune har stadig overskud af arbejdspladser. Kommunen har 101 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen 25 til 64 år – og er dermed kun overgået af Billund (121) og Kolding (103) i Region Syddanmark. Af de 101 arbejdspladser pr. 100 indbyggere er 63 af dem private arbejdspladser. Tallene er fra 2010.
DONG investerer en milliard i Fredericia
mange, der ikke kender os for vores attraktioner. De fleste kender os for banegården og motorvejene, siger erhvervsdirektør Bjarne Lundgaard. Han og mange andre i Fredericia oplever imidlertid, at folk får et helt andet indtryk af byen, når de kommer ind bag voldene. – Folk får et helt andet syn, når først de kommer ind og ser voldene og det store udviklingsområde ved havnen. Vi har en masse værdier, som vi skal gøre endnu mere for at profilere, siger Bjarne Lundgaard.
■ DONG Energy udbygger i de kommende år sin olieterminal i Fredericia. DONG investerer i alt 13 milliarder i at udvinde olie fra et nyt oliefelt i Norsøen, Hejre-feltet. Den ene milliard skal investeres i olieterminalen i Fredericia. ■ DONG forventer, at det vil skabe 150200 arbejdspladser under byggeriet og siden give yderligere 20 permanente arbejdspladser i Fredericia.
TallShips Fredericia
Skibe og købestævne Musicalteatret fik sat byen på landkortet sidste år med den succesfulde opsætning af Aladdin, som nu skal sættes op i operahuset i København. MesseC har et stort program for 2013, og dertil kommer et stort maritimt arrangement i det gamle havneområde. Sidst i maj afvikles TallShips Fredericia med store sejlskibe, og samtidig genoplives det gamle købestævne ved havnen på det område, hvor Kemira tidligere lå. – Virksomhederne bakker op om købestævnet og TallShips Fredericia, hvor de kan leje nogle af de store bå-
17
Erhvervsdirektør Bjarne Lundgaard ved DanmarkC-udstykningen, hvor Fredericia Kommune har masser af erhvervsjord til salg. I 2012 blev der solgt ti hektar. Foto: Ludvig Ditmann de til sejlads med enten medarbejdere eller kunder, fortæller Bjarne Lundgaard.
Ny bydel Kanalbyen skal også være med til at profilere Fredericia i forhold til omverdenen og være med til at gøre byen attraktiv for både borgere og erhvervsliv. Kanalbyen skal anlægges
■ Sejlskibsstævnet finder sted 31.maj til 2. juni i år. 12 skibe har meldt deres ankomst i Gl. Havn. Se mere på www.tallships-fredericia.dk
på den gamle Kemira-grund og give plads til attraktive boliger, caféer, butikker og andet erhverv. Salget af jord er så småt ved at gå i gang. Fredericia Kommunes store udstykning af erhvervsjord langs motorvejen har længe været synlig, og her blev der ifølge Bjarne Lundgaard solgt ti hektar jord. Seks til otte virksomheder er på vej ind i området.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
BEDST MED LØFTEGREJ
Kædesling - Surringer - Kædetaljer - Heli-åg - Stålwire - Dynamometre - Faldsikring
Afskedsreception I anledning af at vores salgskonsulent Anders Trans går på efterløn efter 40 år i branchen - heraf 16 år hos Carl Stahl A/S Vil det glæde os at se kunder, venner og familie til en afskedsreception.
Fredag d. 15. marts 2013 fra kl. 12.00 – 15.00 på firmaadressen Vognmagervej 21, 7000 Fredericia. Denne dag vi vil være vært for en lille forfriskning og et lettere traktement.
Carl Stahl har mere end 50 selskaber og afdelinger i Europa, USA og Mellemøsten. Vi er dermed en af de største udbydere af wireprodukter og løftegrej på Europæisk plan. Vi tilbyder vore kunder et bredt og komplet program til løsning af løfte- og håndteringsopgaver. Desuden er vi specialproducent af Microwire og TechnoCable, samt wireprodukter i rustfrit stål til byggeri, arkitektur og design.
Jylland/Fyn: Vognmagervej 21 7000 Fredericia
Sjælland: Hørskætten 6D 2630 Tåstrup
76 24 02 34 www.carlstahl.dk
18
BUSINESS BUSINESS-SYD
Det er lidt imponerende, at fotografen fik de to ejere af Monjasa, Anders Østergaard, til venstre, og Jan Jacobsen, til at se nogenlunde afslappede ud i den bar med bowlingbane, der er indrettet i hovedsædet.
Vild vækst Monjasa er på ti år gået fra en enkelt laptop til succes på verdenshavene og kontorer i flere kontinenter. Firmaet er nu blandt verdens ti største inden for bunkering. Ejerne er altid på udkig efter nye ideer, der bl.a. er resulteret i hotelskibe.
D
er er sket meget på ti år for virksomheden Monjasa. I 2002 startede Jan Jacobsen og Anders Østergaard med en laptop og et lille kontor. De ville selv prøve at sælge bunkerolie. Ti år senere har de en omsætning på ti milliarder og 100 medarbejdere på kontorer i Fredericia, New York, Dubai og Singapore. Yderligere 300 er beskæftiget på skibe, der bl.a. sejler på virksomhedens største markeder, som er Afrika og Mellemøsten. I november sidste år blev virksomheden kåret til Entrepreneur of the Year 2012 (Ernst & Young). – Men man skal vide, at det er en marginal forretning. Man skal være glad, hvis der er én procent tilbage, når alle omkostninger er betalt, siger Jan Jacobsen. Det giver immervæk en bundlinje på 100 millioner, og det giver en konsolidering, som har gjort det muligt for Monjasa at udvikle nye ideer.
Hotelskibe Virksomheden leverer f.eks. meget
olie til offshorebranchen, og her spottede de to unge entreprenører en ny ide. Hotelskibe. – Nogle af vindmølleparkerne ligger så langt ude i havet, at transportomkostningerne ved daglig fragt af personale og materiel fra land til arbejdsplads bliver meget høje. – Vi havde kontakt til de store spillere inden for havvindmøller som E-ON, Vattenfall, DONG, Siemens og mange andre, og vi kiggede på mulighederne for at minimere omkostningerne til logistik, fortæller Anders Østergaard. Som sagt så gjort. I 2008 købte de en færge i Italien, som såmænd var en gammel Storebæltsfærge. Den er nu et supermoderne hotelskib, som sejler medarbejdere fra land ud til arbejdspladsen til havs, hvor vindmøllerne skal etableres. Vogndækket er indrettet som arbejdsplads med plads til reservedele og containere. Over vogndækket er der ud over værelser også restaurant, fitnessrum, biograf, gaming-rum, tv-stuer osv. Færgen følger med rundt, alt efter
hvor møllerne skal placeres. I dag har Monjasa tre hotelskibe.
Næste projekt Og Jan og Anders har allerede spottet den næste idé. LNG – flydende naturgas til skibe. – Vi står med en ny generation naturgas, der er kølet så meget ned, at det i volumen fylder 600 gange mindre end almindelig naturgas. Det betyder, at vi kan fylde det på skibene, og derfor tror vi, at vi bliver frontløbere på det her felt, siger Jan Jacobsen. Indtil videre er det kun de nye skibe, som er klar til at sejle på naturgas, men nyere skibe kan omstilles til gassen. – I løbet af fem til ti år vil vi se en heftig udvikling af det marked, siger Jan Jacobsen.
Ingredienser til succesen Jan og Anders er meget bevidste om ingredienserne i deres succes. – Vi er begge entreprenører, som vil gøre noget nyt og unikt, og som begge har
BUSINESS-SYD
De er i energiske, når de taler, i deres udstråling, og når de tager turen op ad de mange trapper.
Interiør i hotelskib Wind Ambition.
Hotelskibet Wind Perfection, som i øjeblikket ligger ved Anholt i forbindelse med etableringen af Dong Energys store havvindmøllepark.
Motionsrummet ombord på Wind Perfection.
19
i Monjasa fokus på perfektion. Men vi er også forskellige. Anders er mere detaljeorienteret og i højere grad perfektionist, end jeg er, mens jeg er mere pragmatisk og taler i store billeder og overskrifter. Jeg tror, den kombination er vores fordel, siger Jan Jacobsen. Anders Østergaard siger: – Vi går ikke ind i et nyt forretningsområde, før vi er 100 procent sikre på, at vi har de kompetente medarbejdere, at vi har ledige ressourcer til det, at vi har kapitalen, og at markedsstudiet er i orden – og at vi kan gøre en forskel. – Tag for eksempel Afrika. Det er et marked i vækst, hvor der er en stigende volumen af skibstrafik, og det er potentielle kunder for os. De mangler på deres serviceniveau, og det er her, vi kan gå ind med vores skandinaviske kasketter og tilbyde et Bilka inden for bunkering i Nigeria, hvor alternativet – billedligt talt – er, at de er vant til at handle hos en købmand henne på hjørnet med støv på varerne.
– Det er moderne skibstonnage, hvor sikkerhed er nummer et, og hvor et ord er et ord, og hvor en handel er en handel.
Alt måles Endelig handler det også om moderne management. Monjasa måler hele tiden performance på alle afdelinger, på den enkelte sælger og på kunders betalingsevne. Det sker bl.a. via KPIrapporter (Key Performance Indicators). – Vi er stadig en meget ung virksomhed, som har troen på, at vi kan gøre det en tand bedre. Det er også sådan, vi leder og administrerer virksomheden, siger Anders.
Monjasa ■ Jan Jacobsen og Anders Østergaard ejer hver halvdelen af Monjasa-gruppen.Hovedsædet ligger i en moderne bygning ud til motorvejen lige ved Lillebæltsbroen. ■ Der er 65 medarbejdere i hovedsædet. Uud over kantine har de ansatte adgang til fitnesscenter, bowling og bar. Gennemsnitsalderen er omkring 34 år. I alt der er 100 medarbejdere på kontorerne i Dubai, Singapore og New York. Dertil kommer 300 medarbejdere på de 20 skibe, som sejler for Monjasa.
Navnet Monjasa ■ Navnet Monjasa er opstået ved en ordleg. Der måtte ikke indgå ordene shipping eller oil. En dag talte Jan sig frem til Monjasa, og navnet bestod Googletesten – der var ingen andre firmaer med det navn.
Jan og Anders Tekst: Anette Jorsal tema@jv.dk Foto: Gert Blume
■ De to ejere Jan Jacobsen og Anders Østergaard har begge en højere handelseksamen og er efterfølgende uddannet i handel med bunkerolie hos ét af verdens største bunker-firmaer USTC i Middelfart.
’
Det handler også om DNA. Enten er du født med energi og intelligens, eller også med én af delene. Hvis du kun har energi, bliver du en failure, der sætter for meget i søen uden at samle op. Hvis du kun har intelligens, bliver du analytiker. Hvis du har begge dele, sætter du dig op på hesten igen og igen, og får den tæmmet. Jan Jacobsen
20
BUSINESS BUSINESS-SYD
Fonden Messe C ■ Messe C er ejet af Fonden Messe C, som har tidligere lufthavnsdirektør Jørgen Krab Jørgensen som formand. ■ Messe C har rødder i fortidens Købestævne, som blev afviklet for første gang i 1913 i Fredericia. ■ I 1976 blev det nuværende messecenter placeret ved ringvejen i byens nordvestlige del.
Messer og konferencer
Grete Højgaard kom med en fortid fra hotel- og restaurationsbranchen, da hun tiltrådte som direktør for Messe C i 2010. Weekenderne tilbringer hun med sin mand hjemme i Malmø, mens hun bor i sit rækkehus i Trelde i løbet af ugen. Foto: Ludvig Dittmann
■ Messe C har ca. 30.000 kvadratmeter under tag til messer, og plads til 650 gæster i konferenceområdet. ■ De næste messer: Fredericia Boat Show 1.-3. marts Bilmesse & Brugtmarked 9.-10. marts.
Fredericia er stadig en messe værd Messe C i Fredericia har efter tilbagegang fyldt hallerne med messer størstedelen af året, og 300.000 gæster om året betyder meget for både by og Trekantsområdet.
Du kan koble din viden med andres viden og opnå noget helt tredje, siger Grete Højgaard, direktør for Messe C, der rummer fire messehaller og et konferencecenter i Fredericia. Hun kom til Messe C i 2010 på et tidspunkt, da der var brug for nye kunder. Der var for få messer, messecentret var ikke tilstrækkeligt kendt i hele landet, og der var behov for at finde ud af, hvordan man gjorde MesseC til et moderne hus for messer.
Flere messer
V
i kan så meget på nettet. Vi kan undersøge og tjekke og kigge og handle. Men det er svært at bruge alle sanser. Vi kan ikke røre eller dufte, og derfor er der stadig plads til messer. – Du kan ikke røre og få en fornemmelse med fingrene ved bare at kigge på nettet. Men det allervigtigste ved messerne er faktisk samværet. Mødet med andre kan give dig noget særligt.
2 dage med 2 retters dansk klassiker menu .................. kr. 1.095,for 2 personer. 2 dage med 3 retters a la carte menu ............................ kr. 1.350,for 2 personer.
I dag kan Messe C trække 300.000 mennesker til såvel fagmesser som publikumsmesser. Der er kommet mange flere messer til siden 2009, og omsætningen er de seneste år steget med 40 procent. Bundlinjen er forbedret, men der er stadig røde tal. Det er dog ifølge direktøren efter planen, fordi man i disse år investerer i fremtiden ved at skabe nye aktiviteter. – Det er reelt en turnaround, vi er i færd med, og det tager lang tid, før det lykkes, siger Grete Højgaard. Tidligere var messecentret stort set kun et hus, som dannede ramme om messer for andre, men nu tager Messe C selv initiativ til at fylde rammerne ud. Living+-messen, som handler om livet for 50+, og som gentages i oktober, er Messe C’s eget initiativ i et samarbejde med Ældre Sagen. Det samme gælder én af årets nyheder – en messe for handicappede.
Vores køkken og restaurant, har åben alle ugens dage.
De rette universer
Og serverer velsmagende og gedigne retter i den klassiske, danske hotelstil.
Til gengæld er en anden ny messe Nutrifair stablet på benene efter et ønske fra landbruget, som havde et behov for en fagmesse om staldinventar og foderstoffer. – Vi har specialisterne her i huset, som kan få udtrykt det, som kunder-
Fredericia er et stop værd. Tag en overnatning.
Hotel Postgaarden er Fredericias ældste og hyggeligste hotel fra 1880.
2 dages oplevelse med 1 overnatning, hvor du får eftermiddags-kaffe og kage, middag om aftenen og en dejlig morgenbuffet.
Kendt fra TVSyd serien "Hurlumhej på Hotellet" - Kom og se det i virkeligheden!!
Fra hotel til messer ■ Grete Højgaard var direktør for Hotel Scandic i Sydhavnen i København, da hun en dag blev prikket vedrørende jobbet som leder af messecentret i Fredericia. Forventningerne er til fulde indfriet, siden hun tiltrådte i 2010. ■ Derfor tager hun med glæde turen frem og tilbage mellem hjemmet i Malmø, hvor hun bor med sin tyske mand, og til arbejdspladsen og sit rækkehus i Fredericia. Hun har om nogen fået bekræftet, at Fredericia ligger i et fantastisk knudepunkt i Trekantsområdet. Ikke kun privat, men også i forhold til at trække kunder og gæster til langsvejs fra. ■ Hun er uddannet i spansk og engelsk på Handelshøjskolen i Kolding, og i 13 år drev hun spiserestauranten Huset i Vejle med sin eks-mand. De drev siden det nye Kongebrogården i fire år og var et smut på Mors, hvor de drev Pakhuset. ■ Hun kom herfra til Scandic Hotel i Kolding, hvor hun var i ti år, og hvor hun via Scandic-kæden tog en uddannelse i Executive Management. – Mit arbejde er min passion. Jeg er rigtig glad, når ting lykkes. Det er som et stort puslespil, hvor man skal finde lige de brikker, der mangler. Og så tror jeg på, at humor og livsglæde driver værket, siger messechefen.
ne gerne vil opnå. Specialisterne kan bygge det rette koncept op og få skabt de universer, der er brug for på messen, og de er jo vidt forskellige afhængig af, om du skal sælge strikkegarn, landbrugsartikler eller både, siger Grete Højgaard. Der er 35 ansatte i Messe C, og dertil komme en masse, som centret kan trække på, når der er messe i de fire haller, der dækker over et areal på 30.000 kvadratmeter.
Til gavn for by og trekant De mange gæster i MesseC betyder også en del for Fredericia. – Udstillerne bor her, og mange af de besøgende vælger også at bo her i Fredericia eller et sted i Trekantområdet. Vi har en hotelkapacitet på 5.000 senge inden for 20-25 minutters kørsel. – Gæsterne tanker også op og køber måske kaffe og mad, og hvis vi er skarpe nok til at lave den rette pakke, så er der også en del, som tager ind i byen, men her er der lang vej endnu. Det er noget, vi skal blive bedre til, siger direktøren. Hun er er også ret overbevist om, at der er plads til messetilbud i både Herning, Vejle, Fredericia og Odense. – Det handler bare om, at vi er gode til at differentiere os. Vi skal f.eks. ikke have store musikevents som Herning. Til gengæld har vi plads til store events eller kickoffs for firmaer, som da vi f.eks. havde 12.000 medarbejdere fra Bilka og Føtex til Danmarks største firmafest her i Messe C, siger Grete Højgaard.
Af Anette Jorsal tema@jv..dk
â&#x20AC;&#x201C; Der er cirkusstemning, nĂĽr der er messe. Det er jo kulminationen pĂĽ mange mĂĽneders forberedelse. Der er kun fĂĽ dage til at aflevere det, som man har arbejdet med helt ned i detaljen over lang tid, siger Grete Højgaard, der kom fra Scandic Hotels til Messe C. Foto: Ludvig Dittmann
ANNONCE
Hel virksomhed â&#x20AC;&#x153;klĂŚdt pĂĽâ&#x20AC;? til sundhed ! ! ! " ! !! ! #$ % & ' " ( ) ' * + ;<= " ' > ? = ) G+ ! % I' ' ' L (
O Q R Q "Q ! & ' Q ! > U ' ! > Q ! !! > '
> % & ' > W U ' G ! + Q
www.kentaur.dk
Q " # X XXX + ' " ' L (
Y ' Q + Z + Et personligt forløb L (
+
'
' Q +
[ Q Q + Q ! " > ' > & ' > ' ' > ' L (
' ! ' ' & ' Q ' '
> X
! Z R
> \ ]
Team Kentaur pĂĽ samarbejdsøvelse â&#x20AC;&#x201C; og pĂĽ vej mod en sundere livsstil for alle nĂŚsten 50 ansatte.
! Q > % & ' O ' !" ! + ' > ; Q ^ L (
'
* + ;<= ' "
Q O ' Q !
" ! + O ' + ! ! ' Q + ' > ' ^+
+ Q
> 'Q> ! = '
" ' ( ) ; Q ^
22
BUSINESS BUSINESS-SYD
Arlas ostebutik er en milliard-forretning Produktionen af ost øges med godt 70 procent i Taulov efter en stor udvidelse, der snart står klar. Robotterne hjælper flittigt til på det store mejeri. Udvidelsen skal bl.a. bruges til at producere skorpefrie mærker om Edam, Maasdam og Gouda.
D
et er ikke kun selve mejeriet i Taulov, der ser stort ud fra motorvejen. Tallene, der hører til huset, er enorme. Arla har netop investeret godt en halv milliard kroner i en omfattende udvidelse af mejeriet. Produktionen af ost skal øges med godt 70 procent. Det betyder, at der årligt kommer omkring 47.000 tons ost ud fra mejeriet, som meget passende ligger på Danbovej. De to største varemærker fra Taulov Mejeri er nemlig Riberhus og Klovborg. I dag går 25 procent af produktionen til eksport. Efter udvidelsen går 50 procent til eksport. Der arbejdes alle dage hele døgnet – også juleaften og nytårsaften. Det er også en stor arbejdsplads med 325 medarbejdere, hvoraf de 50 er chauffører.
Automatiseret Men antallet af medarbejdere vokser slet ikke så meget som de andre tal trods udvidelse. Mejeriet i Taulov er nemlig topmoderne, og et væld af funktioner er automatiseret. Robotter kan klare meget af osteproduktionen i dag. – Vi har brugt mange penge på at automatisere. Det kan være lidt hårdt at sige, men det er jo en vægtning af, hvad arbejdskraften koster op mod, hvad det koster at automatisere, siger mejeridirektør Per Mogren Christiansen. Der bliver ansat lidt flere med den nye udvidelse, men det er ikke mange, for der skal kun 10-12 medarbejdere til styre selve produktionen. – Vi må desværre tage afsked med nogle af de ufaglærte medarbejdere i pakkeriet. Til gengæld ansætter vi uddannet personale som smede og nye mejerister, fordi det er en helt anden type anlæg, vi får, siger Per Mogren Christiansen. Udvidelsen i Taulov skal bl.a. bruges til produktion af »hollænderoste« som Gouda, Edam, Maasdam, men også oste af mærkerne Samsø og Maribo. Produktionen stod stille 14 dage først i februar, så håndværkerne kunne komme til, og direktøren forventer, at byggeriet er færdig 1. oktober.
Bedste placering Arla besluttede tilbage i 1996 at byg-
Mælk med store tal ■ Taulov Mejeri producerer efter udvidelsen 47.000 tons ost om året. ■ Arla modtager 4,2 milliarder kilo mælk fra landmændene om året. ■ To tredjedele af mælken går til eksportproduktion. ■ Danmark er verdens femtestørste mejerieksportør. ■ Arla har en omsætning på knap 70 milliarder kroner på alle 71 mejerier rundt i Europa – heraf 30 i Danmark.
Minebestyrer ■ Mejeridirektør Per Mogren Christiansen er også minebestyrer. Riberhus Grubeost bliver efter fire ugers modningstid i Taulov sendt til Mønsted Kalkgruber ved Viborg. Her ligger de i yderligere fire uger, inden de kommer tilbage til Taulov. ■95 procent af grubeosten går til Tyskland som Hölenkäse. Tyskerne er i øvrigt stort set de eneste bortset fra danskerne, der vil spise kitost – en danbo-ost, hvor der er smurt en kitkultur på osten, når den skal modne. Til gengæld er de så glade for det, at mange af dem tager en udflugt i kalkgruberne, når de er på ferie i Danmark.
Ost fra Tistrup ■ Per Mogren Christiansen, der er uddannet mejeritekniker, er også direktør for Tistrup Mejeri. Her producerer man gule kitoste som f.eks. Tistrup-osten, Gamle Ole, økologiske oste. Efter fire ugers modning i Tistrup sendes de til Taulov, hvor de færdigmodnes, klargøres og pakkes.
Tre mejerier ■ Der ligger faktisk tre mejerier skulder ved skulder i Taulov – Taulov Mejeri, og de to mindre mejerier, der tidligere var ejet af Tholstrup: Lillebælt Mejeri og Korsvejens Mejeri. Her produceres der stadig Castelloost. ■ Ansatte: Der er omkring 500 ansatte ved de i alt tre mejerier, som alle ejes af Arla i dag.
ge et nyt mejeri ved Taulov. – Logistikmæssigt får du ikke bedre placering. Vi ligger jo lige midt i et motorvejskryds. Det gøre det også muligt at pendle hertil for medarbejderne, siger direktøren. Arla købte dengang 30 hektar og har siden købt yderligere 30 hektar, for det er i Taulov, man vil udvide. Al mælk fra Fyn, Langeland og sågar Ærø samt fra Trekantområdet indvejes i dag i Taulov. Det store mejeri blev i sin tid bygget, så det var let at udvide, og nu er den første store udvidelse så ved at være færdig.
Produktion flyttet Produktion af oste er så nedlagt andre steder. Taulov-mejeriet har overtaget produktionen fra Klovborg Mejeri, som lukkede foråret 2012, og mejeriet skal også¨overtage produktionen fra Hjørring Mejeri, som lukker 1. juni i år. – Bestyrelsen (består af mælkeproducenter, red.) giver os jo kun lov til at investere en halv milliard her i Taulov, hvis vi kan tjene mere, siger Per Mogren Christiansen. For i sidste ende handler det om, at producenterne – altså mælkeproducenterne – kan få en bedre pris for deres mælk.
Eksport Det meste af osteproduktionen i Taulov går til det danske marked, men der går også ost til eksport. 95 procent af Riberhus Grubeost, som en del af tiden lagres i Mønsted Kalkgruber, går til Tyskland, hvor det hedder Hölenkäse. Lidt af produktionen går til Rusland, mens ti procent af produktionen af skorpefrie oste går til Japan, og ganske lidt går til Kina. – Vi skal lige lære kineserne at spise lidt mere ost, for kan vi bare få en kineser til at spise ti gram ost om dagen, så ville det være godt, lyder det med et skævt smil fra direktøren i Taulov.
Mindre salt ■ 1. juni kommer der en ny Cheasy-ost fra mejeriet i Fredericia Kommune. Den har et lavt fedtindhold og samtidig et lavt saltindhold. EU interesserer sig for borgernes indtag af salt og vil bl.a. have saltindholdet nedsat i oste.
Tekst: Anette Jorsal tema@jv.dk Foto: Ludvig Dittmann
BUSINESS-SYD
23
Selve udskæring og pakning af oste sker i en stadig mere automatiseret proces.
Vejlevej 60 · 7000 Fredericia
Per Mogren Christiansen kigger ud på ét af de 21 lagre med ost på Taulov Mejeri. Ostene på de mange hylder er såkaldt rødkitoste – en ost af Danbo-typen, som udgør en tredjedel af produktionen i Taulov. De ligger og modner i fire uger med en rødkitkultur. De vendes jævnligt, tidligere foregik det ved håndkraft i dag sker det automatisk.
Pr ofess
P. Olesen
ionelt a
rbejde u
dfør es o
a s
ver hele
Tlf. 75 92 05 55 www.oleholst.dk
For os er arbejdstøj ikke bare en hvid kittel!
landet
– nedbrydning & miljøsanering
Nedbrydning
Miljøsanering
– Total og delvis nedbrydning – Oprydning efter brand/storm – Modtager ikke-farligt byggeaffald
– Asbest – Blymaling
– PCB – Skimmelsvamp
P. Olesen & Sønner as +45 7566 2500
mail@p-olesen.dk
e-mail: papirkompagniet@oleholst.dk
www.p-olesen.dk
Ligesom vores medarbejdere heller ikke bare er “mennesker”. Derfor arbejder vi for at give det enkelte individ såvel som teamet en sundere og bedre livskvalitet! Vil du vide mere om Kentaurs sundhedspolitik og om os som arbejdsplads så læs mere på www.kentaur.dk eller ring på tlf. 7594 1177.
De bedste forbindelser til alle tider
DanmarkC er erhvervsarealer i centrum af Danmark – for virksomheder med høje krav til logistik og beliggenhed. Uanset om turen går nord, syd, øst eller vest er vores udgangspunkt altid det bedste. Det er fordelen ved at starte rejsen i centrum. Med din virksomhed placeret i DanmarkC kan du nå alle afkroge af Danmark inden for få timer.
Placeringen lige ud til Fredericias motorvejsnet forbinder effektivt DanmarkC med resten af landet. I bil eller tog til Odense på 40 minutter, Århus på 1 time og København på 2. Og med fly til resten af verden via Billund Lufthavn blot 45 minutter væk.
Flyt din virksomhed til DanmarkC og oplev øget effektivitet og kortere transporttid. Ring til kontorchef Claude Engmark, Fredericia Kommune, tel 72 10 70 00. Du kan også besøge os på www.danmarkc.dk.
Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Tel: +45 72 10 70 00 E-mail: kommunen@fredericia.dk Web:www.fredericia.dk