Business Syd 24-06-2012

Syddanske havne satser på vækst Specialtillæg om havne i vækst + stort tema om Ringkøbing-Skjern Kommune MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

24. juni 2012

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

En god arbejdsdag - simpel og uden svinkeærinder Lean hedder det japanske system, der kan forenkle produktionen ved at gøre tingene så simple som muligt og skære alle overflødige arbejdsgange væk, når de ikke skaber værdi for kunden. Hos lampefabrikken Louis Poulsen i Vejen er produktiviteten øget med 3-7 procent årligt i en ny fabrik fra 2005.

SIDE 10-11

TEMA SUNDHED TIL SIDST GOLF + ERHVERVS-KALENDEREN

FOTO: ORLA LUND

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

BS

2

INDHOLD INDHOLD

BUSINESS-SYD BUSINESS

LÌn dig op af lean Prøv at tage et kig pü dit skrivebord.

intro Af Per

Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

Hvor høje er bunkerne? Hvad ligger der af unødvendige og ligegyldige ting? Hvor mange ark papir har ligget her i evigheder – uden at blive rørt?

Ja, ikke? Der ligger rigtig meget. Det fylder. Optager plads, bĂĽde fysisk og psykisk.

Bunker af papir, der fint kunne undvĂŚres.

Det samme gÌlder med garanti for mange arbejdspladser, hvor unødvendigt vÌrktøj, materiel og udstyr stür og flyder.

Oprydning gav plads

Det gør arbejdspladsen uoverskuelig,

Virksomhederne vil gerne op i gear

6

Viden er intet vĂŚrd i sig selv

8

utilnÌrmelig, og der opstür lettere fejl. For ting kan vÌlte, blive blandet med andet – og for den sags skyld blive brugt til det forkerte.

Lean er let, lĂŚ- Princippet hedder 5S og er, najapansk: rerigt og lyne- turligvis, Hav de ting indenfor rĂŚkkevidnede effektivt. de, du anvender hyppigst, og de ting, du anvender yderst Brugt pĂĽ rette hent sjĂŚldent, frem fra lageret.

5S-principplet lÌgger sig tÌt op müde og med ad lean-principperne. Lean er i respekt for virkeligheden et spørgsmül om at gøre tingene sü simpelt som mumedarbejdere ligt. Undlad alle snirkelede proog produktet. cesser og med gode engelske ord, keep it simple.

Oprydning gav hurtigere produktion side 4-5 Artikler 4-5

Gode ideer er der nok af Ferie finder de fleste ud af

10-11 12-13-14

GOLF: Hovedstadens golf-mekka

22

Business-kalenderen

23

Sundhed side 15-20

For fü ür siden var lean et fremmedord, der i manges ører blev lig med rationalisering og besparelser. Og ja, der er effekvivitet i lean – men effektivitet kan ogsü udnyttes til at producere mere og dermed afsÌtte mere.

I dette nummer af Business-Syd ser vi pü konsekvenserne – fordele og ulemper – ved at gøre tingene rationelet.

Der er masser af uunyttet potentiale at hente pü virksomehederne. Vi gør alle ting mere bøvlet end de behøver. Det handler blot om at fü medarbejdere og ledelse til at arbejde positivt og sammen om det – uden at skulle frygte, at der fyres i hobetal som en konsekvens af effektiviseringen.

Lean er let, lĂŚrerigt og lynenede effektivt. Brugt pĂĽ rette mĂĽde og med respekt for bĂĽde medarbejdere og produktet.

God fornøjelse med lÌsningen.

Vinduespolering Rensning af tagrender Afrensning efter hĂĽndvĂŚrkere Vinduespolering med lift op til 70 meter

40 72 47 48 Junivej 18 • 6705 Esbjerg Ă˜

www.primavp.dk

Tema: Sundhed

SĂĽdan holder vi ferie Side 12-13-14

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

NĂĽr alt andet glipper, sĂĽ sig sandheden

15

Giv arbejde til de syge

16

Sundhed er ogsĂĽ at snakke om sygdom 18-20

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillĂŚg til JydskeVestkysten.

Redigering og layout:

Oplag: 71.500

Annoncer: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

VI GĂ˜R DANMARK FLYTBAR FĂŚrdige løsninger lige "til døren" - SG-Grillhuse - SG-Frisørhuse - SG-Wellnesshuse - SG-Sommerhuse - SG-Butiksenheder - SG...mulighederne er utallige Se mere pĂĽ www.sg-multihus.dk eller ring til Peter +nudsen PĂ? TLF 75 38 28 00

Per Guldberg Klausen Lars Stokbro Forsidefoto: Orla Lund Ansv. redaktør: Peter Orry

ForkÌjdledrine e‌

medarbe

elt tilbage - og du fĂĽr dobb

[ - stedet hvor ďŹ rmaet og familien mødes ] www.funworld.dk Esbjerg ¡ Tlf. 7546 8400

STIG OMBORD I SKIPPERHUSET OG FÅ DEL I VÆKSTEN

degnmarketing.dk

200 m2 klar til indflytning den 1. september 2012 Skipperhuset er beliggende på Haderslev havns mest markante placering, tæt ved Honnørkajen og med udsigt over lystbådehavnen og indsejlingen af Haderslev fjord. Haderslev havn danner rammen om byens mest eksklusive bolig- og erhvervsområde med domiciler ejet af Pension Danmark, ATP, VUC, Haderslev Kommune m.fl. Du kan stadig nå at være med på succesbølgen og få kontor i Haderslevs nye innovationscenter sammen med bl.a. Advokatfirmaet Buch & Baruah, Revisionscenteret Haderslev, Orifo, Strategikonsulenterne. Der er 200 m2 ledige kontorlokaler som udlejes samlet, eller delt op i mindre lejemål. (fra ca. 25 m2.).

Gode parkeringsforhold med reserverede p-pladser.

Haderslev Havn - Sønderjyllands nye vækstcenter • • • • •

Inspirerende miljø med godt indeklima, sikrer optimal arbejdsglæde Lokalerne skræddersys til din virksomhed Fælles mødelokaler og kantine, sikrer et godt netværk Fællesfaciliteter med moderne IT udstyr Byens mest eksklusive erhvervs adresse Yderligere oplysninger kontakt: Henning Christoffersen på 4033 3398

SKIPPERHUSET HADERSLEV HAVN

Skipperhuset A/S Ved Færgegaarden 2a DK - 6100 Haderslev Tlf. 40 33 33 98 hc@skipperhuset-as.dk www.skipperhuset-as.dk

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

– Der er sket mange ændringer hos os. I mange år var vi måske for konservative, men når først du får begyndt, så bliver det spændende, og det ene tager det andet, siger fabrikschef Torben Sørensen i aluminiumsrammen, med Åge Vognsen til venstre.

Oprydning gav plads Øget produktivitet behøver ikke at være kæmpe investeringer og tunge processer. HS Hansen i Esbjerg fik 30 procent mere albuerum og 30-40 procent hurtigere gennemløbstid ved at rydde op.

S

må ting som en grundig oprydning kan give store resultater.

Det har HS Hansen i Esbjerg erfaret. Firmaet producerer facadeelementer, vinduer og døre i aluminium til erhverv og offentlige bygninger. Ved hjælp af en konsulent fra

Metal og Maskinindustrien har virksomheden på Darumvej frigjort 1250 kvadratmeter – eller næsten en tredjedel af fabrikshallen, der efterhånden var plastret til i stationære arbejdsborde.

Svært at finde tid Hvorfor skulle I have hjælp til at rydde op?

– Det er godt, der kommer en udefra og holder dig på sporet. Hverdagens trængsler kommer ellers til at gå forud, og så er det svært at finde tid, siger produktionschef Brian Lundsgaard.

Hvad de frigjorte kvadratmeter har betydet i øget produktivitet er svært at måle i en virksomhed, der udelukkende producerer efter ordrer, men gennemløbstiden er reduceret med 30-40 procent.

De laveste frugter ■ Hjælpen til oprydning som led i at øge produktiviteten fik HS Hansen fra Metal og Maskinindustrien, der har fokus på at øge produktiviteten via projektet »Høst de lavthængende frugter«.

■ Projektet indebærer, at virksomheden med støtte fra eksperter sætter gang i produktivitetsudviklingen ved at starte med de enkle ting.

■ Otte virksomheder har gennemført et pilotprojekt, der hos alle har medført øget produktivit med mere end 25 procent og Metal og Maskinindustrien går nu i gang med runde to i samme projektserie.

■ Erfaringerne og en video med resultater fra fire af virksomhederne, her iblandt HS Hansen i Esbjerg, er lagt ud på hjemmesiden www.mm.di.dk

– Tidligere har vi altid haft vores arbejdspladser rundt om ved hver sit stationære arbejdsbord. Nu arbejder vi i grupper omkring borde på bukke og koncentrerer os samtidig om færre opgaver ad gangen. Hvor vi før havde 20 sager kørende ad gangen, har vi nu måske det halve, og det fokus gør tingene mere effektive, siger fabrikschef Torben Sørensen.

Han har været 28 år i virksomheden, der indtil en fusion sidste år i oktober hed Glasalu.

Men hvorfor skal der en konsulent til?

– Der er sket mange ændringer hos os. I mange år var vi måske for konservative, men når du først får begyndt, så bliver det spændende, og det ene tager det andet, siger Torben Sørensen. Han havde ventet indvendinger fra de godt 20 medarbejdere i

BUSINESS-SYD

De midlertidige arbejdspladser har gjort det muligt at indrette arbejdspladsen fra projekt til projekt.

T E M A

HS Hansen

produktionen med fjernelsen af deres hævdvundne arbejdspladser – men i stedet blev han overrasket af forespørgsler om, hvornår »mit« arbejdsbord skal væk.

Én ting ad gangen Næste projekt er nu at få ryddet op udenfor, hvor råvarerne står, og måske er det alt sammen kun en begyndelse.

– Lad os se, siger Brian Lundsgaard og gør det klart, at det vil ske mere.

Men én væsentlig læring efter projektet med konsulenten fra Metal og Maskinindustrien er at fokusere på én ting ad gangen og gøre den færdig, før flere skibe bliver sat i søen.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Soffi Chanchira Larsen

■ Virksomheden har afdelinger i Lem, Skive og Esbjerg, efter en fusion sidste år.

■ Esbjerg Glasalu var tidligere virksomhedens navn. Virksomhenden blev startet i begyndelsen af firserne. Siden slutningen af firserne har adressen været på Darumvej. Torben Sørensen har været i virksomheden i 28 år.

I løbet af årene var fabrikshallen blevet fyldt med uhensigtsmæssige arbejdsborde, i takt med at der kom flere medarbejdere – men ligesom med indretningen hos de fleste af os hjemme i privaten, vænnede man sig til det.

O M

5

Der arbejdes i teams omkring flytbare arbejdsborde på bukke.

L E A N

Dansk Industri: Produktionen er krumtappen Gode ideer er der nok af SIDE 4-5-6-8-10-11

Tlf. 7020 2002

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

Først investerer virksomhederne i ny teknologi for at spare løn og øge fleksibiliteten. Derefter kigger man på logistikken, og nu er det administrationen, der er under lup.

Fotos: Colourbox

Virksomhederne vil gerne op i gear Høje omkostninger og hård konkurrence skaber ønske om forøget produktivitet og effektivitet i industrien.

T

re ud af fire medlemsvirksomheder under Dansk Industri svarer i brancheforeningens nylige rundspørge om produktivitet, at man har høj eller meget høj fokus på at øge produktiviteten

og dermed øge konkurrencekraften.

Som årsager til indsatsen nævner virksomheden høje omkostninger og hård konkurrence.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne primært investerer i teknologisk udstyr for at reducere lønomkostninger og øge fleksibiliteten og ad den vej øge produktiviteten, ligesom den viser en klar historisk trend: Efter først at have haft fokus på produktionen, derefter på logistikken er det nu administrationen, der er under lup: – Det er naturligt. Man begynder der, hvor der er mest at komme efter, og i produktionsvirksomheder vil produktionen traditionelt være mest

løntung. Men efterhånden som der er rationaliseret i produktionen og logistikken, der hænger meget nært sammen med produktionen, er det naturligt at se på administrationen, der i nutidige virksomheder også ofte udgør en større del af de samlede udgifter, siger Jens Kristian Jørgensen, produktivitetschef i Dansk Industri.

Er det muligt at blive ved med at finde noget?

– Der kan vi kun svare ud fra erfaringen, at virksomheder, der er dygtige til at arbejde med det her, de ligger med 5-10 procent i produktionsstigninger hvert år. Ikke i form af pludselige tigerspring, men som konstante forbedringer.

Jeres analyse viser, at virksomheder, der bruger lean-metoderne klarer sig bedst. Hvorfor?

– Fordi de virkelig har fået indbygget en lean-kultur. Det lyder enkelt, og principperne og metoderne i lean er også enkle nok, men det svære er at holde fokus og implementere kulturen, så man virkelig får alle medarbejdere involveret i, at hver dag kræver sin lille forbedring.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

KURSER & KONFERENCE KURSUSOPHOLD BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Hold dit kursus i historiske lokaler på Brødremenighedens Hotel, Christiansfeld.

Her er en helt unik atmosfære samt udsøgt mad fra det kyndige køkkenpersonale. Dine kursister vil nyde det ”110 procent” Vælger I et kursus med overnatning, kan vi tilbyde 18 top moderne værelser, alle med bad og toilet, fladskærm, trådløs internet, mini bar og føntørre, kaffe/te.

8 værelser på hotellet, samt 10 ny restaureret værelser i annekset Vi kan tilbyde at fyre op i Christiansfelder kakkelovne på 6 af værelserne.

Lindegade 25 Prætoriustorvet 6070 Christiansfeld TLF. 74 56 17 10 / Fax 74 56 17 27 Mobil 40 16 85 10 E-mail: per@bmhotel.dk www.bmhotel.dk Heldags kursus

Brødremenighedens Hotel, grundlagt 1773 som senere (2004- 06) blev total renoveret i Døgn kursus Halvdags kursus samarbejde med RealDania fonden og Augustinofonden.

Halvdags kursus

Heldags kursus

Døgn kursus

• Morgenmad ved ankomst.

• Mødevand og frugt.

• Formiddagskaffe.

• Frokost.

• Eftermiddagskaffe m. hjemmebag.

• Morgenmad ved ankomst • Mødevand og frugt • Formiddagskaffe • Frokost.

• Eftermiddagskaffe m. hjemmebag • Aftensmad : 3 retters menu • Aftenkaffe med kransekage

• Morgenmad ved ankomst • Mødevand og frugt • Formiddagskaffe • Frokost.

• Eftermiddagskaffe m. hjemmebag • Aftensmad : 3 retters menu.

• Aftenkaffe med kransekage • Overnatning med morgenmad.

Pris pr.diverse person Kr. 398,(Inkl.

AV udstyr) (Inkl. diverse AV udstyr)

(Inkl. diverse AV udstyr)

- Projektor til pc - Lærred - Flipover - Overhead projektor

Pris pr. person Kr. 698,(Inkl. diverse AV udstyr)

Pris pr. person i dobbelt vær.

Kr. 1098,Pris pr. person i enkelt vær.

Kr. 1298,(Inkl. diverse AV AV udstyr) udstyr) (Inkl. diverse

S P O R T

Kursus i skønne omgivelser tæt ved Nationalpark Vadehavet

K U N S T

Vi tilbyder:

KURSUS

BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

Møde - kursus - konference • Gæstfrihed gennem mere end 200 år og stadig på stikkerne.

• 51 dobbelt værelser alle med bad, toilet, telefon og farve tv.

• 7 plenum, 8 grupperum.

• 3 gode opholdsrum til

socialt samvær.

• Alt i moderne AV udstyr, såvel projektor som internet opkobling m.m.

• Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa vågning er video-ov

Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

AKTIVITET KULTUR F E R I E

CENTER

. Nyt og moderne Kursuscenter . Service ud over det sædvanlige – krydret med jysk lune . Lækker mad fra lokale producenter . Vadehavet som nabo . Alt hvad hjertet begærer af faciliteter + lidt “ekstra” . Vi gør DIT arrangement til et dine medarbejdere vil HUSKE Kursusdøgn kr. 865,(i dobbeltværelse pr. person)

Dagskursus kr.

299,-

pr.person

R Æ K S Bu rss-og r itdc F n e s te r

Storegade 46 . DK-6780 Skærbæk Tlf. +45 70 70 27 15 www.kursus-fritidscenter.dk

Gigant-arrangementer i Berlin Internationale Congress Centrum Berlin (ICC) er et af de største og mest moderne konferencecentre i verden og det største i Europa. 320 meter langt og 80 meter bredt er bygningskomplekset, som ligger i bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf. Det har såmænd sin egen gangbro hen over en motorvej!

g Reservation foretages på tlf. 8715 3370 eller e-mail: sandbjerg@sandbjerg.dk

Mere end 10 millioner besøger årligt konferencecentret, som også bruges til koncerter og underholdnings-arrangementer.

80 haller kan centeret deles op i - og der har været holdt er talrige konferencer, messer og aktionærmøder - foruden koncerter med navne som BB King, Bruce Springsteen, gigantisk trylleshop med David Copperfield og megakoncert med Andre Rieu.

Kurser, konferencer og møder Hold firmaets næste kursus, møde eller konference på Restaurant Kammerslusen. Placeret midt i marsken og den nye Nationalpark Vadehavet, giver vi arrangementet en ekstra dimension, rå natur, sort sol, vilde gæs, vadehav og fantastiske solnedgange.

Priseksempel på heldagsmøde: - Morgenanretning m. kaffe/the, rundstykker, pålæg og marmelade - Frisk frugt I alt pr. pe rs.

- Frokostanretning inkl. 1 vand eller 1 øl kr.

- Eftermiddag - m. kaffe/the og kage inkl. lokale leje og standard - Aften - 2 retters middag AV-udstyr.

- Isvand i lokalet hele dagen

69 6,-

Kontakt os for yderligere information på tlf.: 4640 0002 KAMMERSLUSEN - BJERRUMVEJ 30 - 6760 RIBE - TLF.: 4640 0002 - WWW.KAMMERSLUSEN.DK

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Hårdtpumpet produktivitet I maj fik pumpekoncernen Grundfoss tildelt Dansk Industris Produktivitetspris 2012.

– Fordi de med en omfattende og bundsolid indsats og et langt sejt træk har opnået meget flotte resultater. Resultaterne har vist sig både på kvalitetssiden, i form af øget fleksibilitet og et løft af produktiviteten til et helt nyt niveau med to-cifrede årlige vækstrater, siger chef for ledelsesudvikling og produktivitet i DI, Jens Kristian Jørgensen.

Sydvest er bedst ■ Dansk Industris produktivitetspris er indtil nu uddelt fem gange, og de fire tidligere modtagere har ligget i det syd- og vestjyske.

Chef for ledelsesudvikling og produktivitet, Dansk Industri, Jens Kristian Jørgensen: – Virksomhederne skal nok klare sig, for de kan flytte produktionen til udlandet.

Det er Danmark, det handler om, og det kunne være forfriskende, hvis vi først kunne nå til enighed om, hvor pengene skal komme fra, bagefter kan vi så tage kampene om fordelingen. Får vi ikke bagt en kage, er der heller ikke noget at dele ud af.

Foto: Dansk Industri

Viden er intet værd i sig selv Produktivitet er blevet det nye løseord – og uden vaklen kalder Dansk Industri øget produktivitet kernen i at bevare dansk produktion, danske arbejdspladser og i sidste ende dansk velfærd.

R

egeringen har nedsat en produktivitetskommission, alle taler om den faldende, danske produktivitet, og uden at blegne slår chef for ledelsesudvikling og produktivitet i Dansk Industri, Jens Kristian Jørgensen, fast, at høj produktivitet er en krumtap i et fremtidigt velfærdssamfund, som vi kender det i dag: – En høj produktivitet og attraktive investeringsvilkår er afgørende for, at vi kan beholde produktion på dansk jord. Og produktion er afgørende for, at vi fortsat kan bevare en tilstrækkelig indtjening til samfundsøkonomi-

en. For hvad er en af de stærkeste drivere i samfundsøkonomien? Det er samhandel. At vi laver nogle varer, som andre vil købe, siger Jens Kristian Jørgensen.

Nøglen til dansk produktion I den sammenhæng er øget produktivitet en af nøglerne til at bevare dansk produktion, og derfor er Dansk Industri ude i et opgør med opfattelsen af, at industrisamfundet skal afløses af vidensamfundet som en ting, hvor vi alle skal sidde bag skriveborde og udtænke løstflagrende ny viden.

– Vi har jo heller ikke afskaffet landbrugssamfundet, men er fortsat med at bygge viden ind i denne produktionssektor. Landbruget er stadig af meget stor betydning for den danske eksport og valutaindtjening. På samme måde er industrien det sted, hvor vi ser de fysiske resultater af vores viden om produkter. Viden, innovation og produktion er hinandens forudsætninger.

Efterslæb ■ I OECD’s opgørelse over årlig produktivitetsvækst fra 2000 til 2010 (i bruttonationalprodukt per arbejdstime) har Danmark 0,7 procent i gennemsnitlig årlig produktivitetstilvækst og klarer sig bedre end Belgien og Italien. I forhold til samtlige andre OECD-lande taber vi terræn – og samlet ligger vi under det halve af gennemsnittet for produktivitetstilvæksten i samtlige OECDlande.

Kommission ■ SRSF-regeringen har i det tidlige forår nedsat en produktivitetskommission i erkendelse af, at en øget dansk produktivitet er en samfundsøkonomisk nødvendighed.

Viden skal kunne sælges – Vidensamfundet er i høj grad viden om, hvordan vi udvikler og producerer effektive og intelligente produk-

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Linak i Sønderborg blev i 2006 første prismodtager Vestas Nacells med hovedkvarter i Ringkøbing fik prisen i 2007 Danfoss i Sønderborg i 2008 Solar i Kolding og Vejen i 2010.

Prismodtagerne har alle løftet produktiviteten med lean.

Lean ■ Lean er udviklet af de japanske Toyotafabrikker og er en ledelsesfilosofi med et helt system af værktøjer og metoder til effektivisering og forenkling.

■ Ordet selv betyder mager/trimmet/mindre på engelsk

ter eller serviceydelser. Uden et produkt eller en serviceydelse, der kan sælges, giver viden i økonomisk sammenhæng ingen mening. Og derfor er produktivitet afgørende, for uden øget produktivitet bliver der ikke investeret i dansk produktion, og på sigt vil det rokke ved grundlaget for vidensamfundet, siger Jens Kristian Jørgensen.

Samtidig viser Dansk Industris årlige analyser over udviklingen i produktivitet en direkte sammenhæng mellem høj produktivitet og høj kvalitet, og i sidste ende igen høj fleksibilitet.

Det handler om Danmark Øget produktivitet er nødvendig både i den private og offentlige sektor, samtidig med at det skal være attraktivt for virksomhederne at investere i Danmark, hvilket er et andet område, der halter efter: – Du kan høre mange store virksomheder tale om, at de er kommet ovenpå igen og måske har rekordindtjening efter krisen, men det er i høj grad på deres produktion i udlandet.

Virksomhederne skal nok klare sig, det er Danmark, det her handler om, siger Jens Kristian Jørgensen.

Se flere salgs- og lejeemner på www.homeerhverv.dk FREDERICIA

LEJE

Centralt beliggende kontorlokaler i Fredericia udlejes Lejemålene er beliggende i en meget pæn og velholdt kombineret bolig- og erhvervsejendom Fredericia Bymidte, tæt på gågaden og havnen. Der er offentlige parkeringspladser både foran og bagved ejendommen og området er velforsynes med offentlige transportmuligheder.

Lejemålene har tidligere været anvendt til kontorlokaler for HK, og er særdeles velegnet til enhver form for administration, liberalt erhverv, IT-virksomhed, læge-/ tandlægeklinik, salgskontor med behov for central placering etc.

Såvel udvendigt som indvendigt fremstår ejendommen flot og velvedligeholdt og lokalerne overtages evt. nyistandsatte efter nærmere aftale.

Stuen 1. sal

645 m² 107 m²

årlig leje kr. 280.600 årlig leje kr.64.200

917Y1968 917L3416

Vi tilbyder i samarbejde med én af vores store kunder nogle spændende muligheder i markedet.

Se meget mere på www.homeerhverv.dk eller ring til os. Vi er til at tale med!

Areal

Anvendelse

Type

Adresse

Postnr.

By

Pris / Lejepris

Sagsnr.

Midt- og Sydjylland Brugerejendom

home Erhverv Fyn & Trekantområdet Englandsgade 22 · 5000 Odense C · 6312 6300 · 7010 6330 www.homeerhverv.dk | Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen

SALG

Østergade 5-7

7000

Fredericia

kr.

995.000

917X1395

81 m²

kontor

LEJE

Rådhuscentret

7190

Billund

kr.

46.575

917Y1331

147 m²

kontor

LEJE

Damhaven 1

7100

Vejle

kr.

106.575

917Y0655

412 m²

butik

LEJE

Damhaven 1

7100

Vejle

kr.

286.500

917Y1966

205 m²

kontor

LEJE

Enghavevej 10

7100

Vejle

kr.

128.125

917Y1208

102 m²

butik

LEJE

Grønnegade 12

7100

Vejle

kr.

92.000

917Y1155

119 m²

kontor

LEJE

Grønnegade 12

7100

Vejle

kr.

77.350

917Y1435

170 m²

kontor

LEJE

Grønnegade 6

7100

Vejle

kr.

86.550

917Y1965

425 m²

kontor

LEJE

Orla Lehmanns Gade 1

7100

Vejle

kr.

265.625

917Y0694

190 m²

butik

LEJE

Torvegade 9

7100

Vejle

kr.

333.400

917L3538

fra 124 m²

kontor

LEJE

Madevej 9-19

6200

Aabenraa

fra kr.

77.500

917L3412

74 m²

kontor

LEJE

Kongensgade 7

6070

Christiansfeld

kr.

44.400

917L3393

165 m²

kontor

LEJE

Østergade 1B

6040

Egtved

kr.

66.000

917Y1534

BUSINESS BUSINESS-SYD

10 Arbejdet med at fremstille af de hovedsageligt ordrebestilte lamper er meget arbejdsintensivt, men arbejdslønnen udgør kun 14 procent af de samlede produktionsomkostninger.

Pausegymnastik. Øget produktivitet er summen af mange ting – også sunde medarbejdere, så hver dag klokken 10 og 14 er der mødepligt til pausegymnastik for alle; også direktøren.

Gode ideer er der nok Hos lampefabrikken Louis Poulsen i Vejen er lean værktøjet til at øge effektiviteten med mellem tre og syv procent om året.

V

ivi Thyssen står ved tavlen i montagehallen hos Louis Poulsen i Vejen. Hendes store tatovering med budskabet Carpe Diem, Grib Dagen, bliver synlig når hun griber fat i sedlerne, hendes gruppe lige nu har sat op som opgaver, der skal løses.

– Det giver rigtig meget. Fordi vi får tingene synliggjort. Før kunne vi nemt love hinanden at gøre noget, og så glemme det igen. Her bliver du holdt op på det, fordi dit navn står på opgaven, siger Vivi Thyssen og tager fat i en seddel om at få en speciel bits til skruemaskinerne ud blandt det faste værktøj i alle montageceller. I dag skal medarbejderne hente bits’en hver gang, de skal montere den særli-

ge lampe, og ingen i montagehallen må selv supplere værktøjskassen.

Orden er en forudsætning – Vi har indført 5S, så vi kun har det nødvendige værktøj på alle arbejdspladser, som så til gengæld altid holder orden, så vi ikke spilder tid på at lede efter tingene, siger direktør Søren Schøllhammer.

5S er et lean værktøj ligesom tavlemøderne, som alle teams holder en gang om ugen. Og begge dele indgår i den overordnede produktionsfilosofi, der siden den nye fabrik blev taget i brug i 2005 har øget produktiviteten med mindst tre til fem, men oftest flere procent om året.

Medansvar bliver taget alvorligt – Alle får det at vide allerede ved ansættelsessamtalen, og alle tager det alvorligt, for medarbejderne kan se det gode i det og se, at de er medansvarlige, siger Vivi Thyssen. I hallen ved alle, at det kan påvirke det personlige tillæg at være aktiv ved det ugentlige tavlemøde, fordi det viser engagement.

Sedlen med bitsen står nederst på grafen på tavlen. Som tegn på, at det er en opgave, der er let at gå til. Helt

Lean ■ Louis Poulsens produktionsfilosofi bygger på lean – at gøre tingene så simpelt som muligt. For at fastholde tankegangen er der daglige og ugentlige tavlemøder. Når der er større projekter, nedsættes kaizen-grupper, bestående af medarbejdere fra flere afdelinger, der typisk i løbet af tre-fem dage får til opgave at finde løsninger – og implementere dem – på konkrete problemstillinger.

5S ■ 5S udspringer af fem japanske ord, som kan udlægges som: »Indretning af arbejdspladsen, så den kun rummer de ting, man skal bruge«.

■ I praksis foregår 5S som en oprydning på arbejdspladsen, hvor man sorterer og fjerner unødvendige ting, sætter i system, gør rent og holder systematisk rent, standardiserer og overholder eller kontinuerligt forbedrer standarderne.

Spaghetti-chart ■ Lean er ikke kun en filosofi, men en værktøjskasse med en stribe redskaber. Blandt andet spaghetti-chart, der er en analysemetode, der gør det muligt at spore en speciel vares vej igennem hele produktionen – og der igennem finde frem til omveje, der reelt ikke giver kunden en ekstraværdi, og som derefter skal skæres væk.

ude til højre står striben af ideer, der har været igennem møllen og er løst i nyere tid, ligesom der også er en række med ideer, der forkastet: – Vi mennesker har en tendens til at fokusere på det negative, derfor har vi også åbenhed om, at der er ting, der ikke bliver gennemført. Alt sammen for at forebygge myter, siger Søren Schøllhammer, mens vi går ind i hjertet bag lampefabrikkens centralnervesystem: Komponentlageret.

Udgangspunktet Her ligger samtlige 8700 varenumre, der tilsammen udgør de utallige kombinationer af varemærkets 1700 standardvarer. Det er kombinationen af indkommende ordrer i den ene ende og lagerbeholdning i den anden, der er udgangspunktet for et vareflow, der sikrer optimale lagre af færdigvarer og hurtig gennemløbstid.

Stabilitet, flow, hurtige omstillinger og perfektion er grundstenene i produktionsfilosofien, der er Louis Poulsens egen udformning af det japanske lean-system, der helt basalt bare går ud på at gøre tingene så simpelt som muligt, uden alverdens svinkeærinder, der ikke skaber værdi for kunden.

Vivi Thyssen ved tavlen, der bliver brugt som udgangspunkt for det ugentlige idémøde. Tavlemøderne tager kun ti minutter, men bringer hver gang forslag til forbedringer og bliver taget alvorligt af alle.

Søren Schøllhammer, direktør i Louis Poulsen Lighting, der hvert år øger produktiviteten i produktionen med mellem tre og syv procent:

af

– Den danske produktivitet er høj, men det er omkostningsniveauet også, og vi arbejder kun 37 timer om ugen. Kineserne arbejder 12 timer om dagen, seks dage om ugen.

Fabrikken er fra start ombygget udfra ønsket om effektivt flow, med sammenhængende haller som perler på en snor, fra råvarerne kommer ind i den ene ende, til de færdige ordrer står pakket i den anden. Midt på ligger administrationen som en knopskydning, og efterhånden har lean også sneget sig herind. Selvom det er noget vanskeligere.

– Du kan sige, vi er nået langt. For eksempel har vi en tidsgrænse på, at en ordre maksimalt må ligge 48 timer, inden vi har besvaret den, og selvfølgelig kan du bruge mange af lean-værktøjerne på samme måde her, til at analysere arbejdsgange.

Men medarbejdere i administrationen er ikke vant til at blive målt på samme måde, som man er i produktionen, hvor alle ved, det i sidste ende er udfra et ønske om alles bedste.

I lean-sammenhæng er produktionsarbejderne meget længere fremme, siger Søren Schøllhammer og bliver afbrudt af Bruce Springsteen for fuld musik. To gange om dagen har alle de 160 medarbejdere i produktionen og de 60-70 funktionærer pausegymnastik, for øget produktivitet er summen af mange ting – hos Louis Poulsen også af et ønske om sundhed.

MIDDELFARTT

Danmarks 3. største konferenceby...

Middelfart kan tilbyde alt fra det lille møde til den store konference

Louis Poulsen ■ Louis Poulsen er i Danmark mest kendt for sin produktion af PH-lamper, men 70 procent af omsætningen er til erhverv, blandt andet i form af et stort sortiment i udendørs belysning, lys til sygehuse og andet.

■ Firmaet har omkring 300 medarbejdere. De 230 i Vejen, hvor produktionen flyttede over i den lampefabrik, Solar byggede i 1971, og som frem til Louis Poulsens køb i 2005 havde forskellige ejere. Hovedkontor og udvikling ligger stadig i København.

■ Hovedmarkederne er i rækkefølge: Skandinavien, USA, Japan og Tyskland.

■ Omsætning i 2011: 374 mio DKK

Hotel Park Middelfart Viaduktvej 29

Hindsgavl Allé 2 - Tlf. 70 12 39 00 www.kursuscenter.byggecentrum.dk

Teglgårdsvej 73 - Tlf. 64 41 19 99 www.sixtus.dk

Oddevejen 8 - Tlf. 63 40 19 06 www.kursuscentre.dk

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Orla Lund

Viaduktvej 29 - Tlf. 63 43 63 63 Tlf.63436363 www.millinghotels.dk WWW.MILLINGHOTELS.DK

HINDSGAVL SLOT

Kongebrovej Tlf.64 6341 4188 6300 41 Hindsgavl Alle 63 7 --Tlf. www.kongebrogaarden.dk www.hindsgavl.dk

Skovsvinget 25 - Tlf. 63 41 91 00 www.severinkursuscenter.dk

-Vi -Vi glæder osos til tilatse sejerjer i Middelfart glæder i Middelfart - det er er osos med motorvej, gratisbroer broerlige lige døren...

- det med motorvej,tog tog og og 2 gratis til til døren...

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Eldorado Grossist i dyrefoder og tilbehør, Haderslev, 100 medarbejdere – Det er noget af et puslespil at få til at gå op, siger Per Lausen, medejer og anden generation i virksomheden, der for år tilbage lukkede ned én uge i industriferien.

– Men det kan man ikke i dag.

Kunderne forventer at kunne få varer. Derfor er her altid nogen, samtidig med, at vi gerne vil have vores medarbejdere til at afvikle så meget ferie som muligt i sommerperioden, fordi det giver uro i løbet af året, hvis der er nogen på ferie hele tiden.

Hvordan medarbejderne fordeler feriens uger imellem sig er som udgangspunkt til gengæld op til dem.

Davidsens Tømmerhandel Otte byggemarkeder, næsten 400 medarbejder, hovedafdeling i Vojens – Vi kører igennem, som om ingenting er sket. Håndværkerne har ferie, men til gengæld boomer de private kunder, men vi har en god tradition for at løse ferieafviklingen pragmatisk siger ejer Povl Davidsen og fortsætter: – Vi holder ferie på skift, med den underforståede holdning, at medarbejdere med børn er godt stillet – og dem, der er tilbage på arbejdet, løber så bare lidt hurtigere, mens kollegerne er væk.

HTH-Invita Køkkenfabrik ejet af Nobia Danmark A/S, Ølgod ved Varde, 650 medarbejdere

Polar Salmon

Ecco Global skokoncern, hovedsæde, udvikling og administration i Bredebro og Tønder. 330 medarbejdere i Bredebro, 190 i Tønder – Vi er en international virksomhed med mange forskellige nationaliteter, og vi forsøger så vidt muligt at tage hensyn til de forskellige ønsker. Derfor beder vi også om, at medarbejderne indgiver deres ferieønsker så tidligt som muligt, så vi kan planlægge og fordele ferien til størst glæde for alle. Dette er noget, som styres af afdelingerne selv, og det giver sjældent anledning til problemer, siger Per Hartvig Johansen, Head of Human Resources Denmark.

Ecco har ikke længere produktion i Danmark, men derimod er fokus på innovation og udvikling.

Fiskefabrik, Esbjerg, godt 100 medarbejdere – Vi holder forskudt ferie udfra medarbejdernes ønsker. Det gode er, at lige efter sommer starter vores højsæson frem til jul, så alle de vikarer, vi tager ind som ferieafløsere, kan som udgangspunkt blive til jul, siger direktør Jan Weinreich.

I princippet kan en tredjedel af de fastansatte holde ferie ad gangen, mens resten klarer ærterne sammen med ferievikarer.

– Vi lukker produktionen ned i ugerne 29, 30 og 31. Vi overvejer hvert år, om det er sådan, vi fortsat skal gøre, men indtil nu er vurderingen, at vi vil gøre os selv en bjørnetjeneste ved at køre igennem, siger administrerende direktør Lars Bay-Smidth og fortsætter.

– På den her måde kan vi installerede nye maskiner og gennemgå resten, mens de ligger stille, og når alle afvikler ferie på én gang, kommer vi hurtigt op i gear igen. Ellers ville vi ligge underdrejet meget længe.

Køkkenfabrikkens serviceafdeling er på arbejde, mens produktionen er lukket, ligesom speciallinjen, der fremstiller HTH’s gør det selv-produkter kører igennem.

Ferien står for døren. I den anledning har Business-Syd spurgt en række af vores større virksomheder, hvordan man får feriekabalen til at gå op. Svarene er et broget billede, men overordnet er indtrykket, at ferieafvikling forløber uden de store gnidninger med hensyntagen og et ønske om at flest mulig får de uger, de ønsker.

Ferie finder de Reel industriferie og nedlukning af produktionen er en sjældenhed og afløst af ferie på skift og vikarer på fabrikker, der aldrig står stille.

e

BUSINESS-SYD

13

Easy Food Bake-off produkter til tankstationer og cafeer, Kolding, 100 medarbejdere – Vi holder industriferie i produktionen i ugerne 29 og 30, dog med åbent i ordrekontor og administration. Men i øvrigt får alle deres ferie opfyldt på den måde, at vi indretter produktionen i ugerne 28 og 31 efter hvor mange, der vil holde fri i dem – så alle kan få tre ugers sammenhængende ferie. Vi har det princip, at hvis vi udviser stor fleksibilitet overfor vores medarbejdere, så får vi det igen, siger direktør og ejer Flemming Paasch.

Dupont Producerer hjælpestoffer til fødevareindustrien, tidl. Danisco, Grindsted, knap 500 medarbejdere, – Vi kan ikke lukke ned, men over et par måneder går vi ned i gear, så alle kan afvikle ferie, siger direktør Martin Madsen. De store procesanlæg kan ikke betjenes af afløsere, mange kræver op til et års oplæring, så de fastansatte finder ud af at fordele ferieugerne imellem sig.

– Det går af sig selv. Medarbejderne har for de flestes vedkommende været her i rigtig lang tid, så det kan de sagtens finde ud af sammen, siger direktøren.

Flensted Skare Food Pålægsfabrik, Christiansfeld, cirka 100 medarbejdere – Vi kan ikke lukke ned, men skærer pålæg 364 dage om året. Til gengæld er skoleferien ikke højsæson, fordi der ikke ryger så meget pålæg, når børnene ikke skal have smurt madpakker, siger direktør Lars Andersen og fortsætter: – Vi klarer os med 5-10 ferieafløsere, og ellers vikarer fra et vikarbureau, som du kan få fra dag til dag alt efter behov.

25-30 fastansatte kan være på ferie samtidig, og fordelingen finder de selv ud af det, dog med hensyn til familier med børn.

Skovlund ved Varde, kartofler og snitgrønt cirka 125 medarbejdere – Nogle linjer, hvor det er muligt at producere til lager, lukker vi ned og får lavet de reparationer og vedligehold, vi ellers ikke når, fordi vi kører i døgndrift året rundt, siger direktør Johannes Nielsen.

–Det er især på de frosne kartoffelprodukter. Linjer med friske varer, snitgrønt og kølede kartofler, kan ikke lukke ned, men vi prøver at give vores faste medarbejdere de ferieuger, de ønsker, og så klarer vi resten med ferieafløsere. Flensted har et stort korps af afløsere, der er trænede i produktionen, fordi mange af egnens unge arbejder på fabrikkens søndagsvagter.

Flere ferierende firmaer side 14

fleste ud af Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Colourbox og JydskeVestkysten

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Abena Producerer bleer, grossist af plejeartikler og lignende, Aabenraa, 350 i produktionen – Vi har prøvet at lukke helt ned i en uge for 2-3 år siden. Men det går ikke. Vores produkter bliver brugt hele tiden, uanset om det er sommer. Derfor lader vi nu alle planlægge deres ferie helt individuelt og effekten er, at vi kører på halv kraft i 2-3 uger. Vi tror på, at den fleksibilitet gør medarbejderne lidt gladere, og på den måde har vi ferieafvikling fra maj til september.

De 200 medarbejdere i Abenas forsendelse, salg og kundeservice har lignende vilkår. Her aftaler medlemmer i de enkelte teams selv ferierotationen.

LM Wind Power Producerer vinger til vindmøller, Lunderskov – Som udgangspunkt holder vi lukket i produktionen i industriferien, og det bliver varslet ved årets begyndelse, så medarbejderne kan planlægge i god tid, siger kommunikationsansvarlig Ann-Katrine Fredenslund og fortsætter: – Så kan det ske, at vi har brug for at få produceret i industriferien, og så åbner vi undtagelsesvis produktionen i én af de tre uger og indkalder medarbejdere, men udelukkende ud fra et frivillighedsprincip, hvis man har lyst til at arbejde i stedet.

Dansani Køkken- og badelementer, Haderslev, 168 medarbejdere – Vi holder åbent og er til rådighed for vores kunder hele sommeren. Afdelingerne ved, at de skal sørge for, at der er så mange på arbejde, at de kan servicere efterspørgslen, og endnu har vi ikke været ude for at skulle diktere noget, siger Marianne Elsborg Ibsen, HR-chef.

Brdr. Hartmann Producerer æggebakker, Tønder, 350 medarbejdere – Vores højtider er0 påske og jul, så sommerferien ligger godt for os, lige før vi skal i gang med at bygge lagre op til jul. Derfor kan de afløsere, vi tager ind i ferien, typisk blive til jul, hvis de har lyst til det, siger direktør Peter Thorup Hovgaard. Virksomheden tager hvert år mere end 50 vikarer ind, og de fastansatte finder så selv ud af at fordele ferieugerne imellem sig.

Solar Danmarkslager Centrallager for el-, vvs- og ventilationsartikler, Vejen, ca. 200 medarbejdere – Vores medarbejdere yder for firmaet hele året, så det mindste, vi kan gøre til gengæld, er at gøre vores yderste for, at de kan holde ferie sammen med deres familier. Derfor beder vi tidligt på året om ferieønsker, og så forsøger vi at honorere dem, siger Finn Kristensen, direktør for it og logistik. For at sikre, at der ikke sker fejl, bliver vikarerne oplært i en uge, før de tager over som ferieafløser, og det giver igen den fordel, at mange af dem vender tilbage til Solar flere år i træk for at tjene penge i ferierne mellem studierne.

SUNDHED BS

Når alt andet glipper, så sig sandheden Ulla Adolf, indehaver af Worklife, er en af dem herhjemme, der har arbejdet længst med arbejdsmiljø – fra dengang, det drejede sig om tekniske løsninger, til en helhedsopfattelse i dag.

D

a Ulla Adolf bliver ansat ved Arbejdstilsynet i 1978, var det netop besluttet, at man vil udvide området med sundhedspersonale. Hidtil havde den slags været forbeholdt ingeniører og maskinmestre og drejet sig om sikkerhed og ulykker. Nu skulle de mere bløde ting og det hele menneske med

ind, hvilket i 1980 blev til Bedriftsundhedstjenesten, som de fleste brancher skulle være medlemmer af.

– Sloganet var, at det var virksomheden, der var patienten, al fokus var på arbejdsmiljøet. Det var en anden tid og opfattelsen var, at sundhed var et privat anliggende. Sundhedsundersøgelser på arbejdspladsen blev mødt med skepsis, for ville det blive registreret? – det var simpelthen for tæt på dengang, siger Ulla Adolf, der er uddannet ergoterapeut.

– I halvfemserne blev hele samfundet meget mere opmærksom på sundhed. Du kunne jo ikke åbne et ugeblad, uden at det handlede om sundhed og mad og motion, og der var en tendens til, at sundhed nu blev meget noget med det enkelte individ.

I dag er vi ved at nå en mere afbalanceret forståelse af, at det er et samspil mellem arbejdspladsen og individet, siger Ulla Adolf og udbryder:

Lad være med at byde mig – Jeg kan sådan en sød lille historie.

Om en butiksmedarbejder, der vejede 150 kilo og efterhånden var hæm-

Worklife ■ Ulla Adolf overtog BST i Varde, BSTcentret i Viborg og BST i Vejle, da den oprindelige ordning blev udfaset fra 2003 til 2007.

■ Virksomheden fik navnet WorkLife og har hjemsted i Varde. Virksomheden råder over 15 fastansatte konsulenter, og har derudover et tæt samarbejde med en række eksterne konsulenter. Samarbejdet omfatter bl.a 150 psykologer, der varetager opgaver indenfor krisehjælp og psykologisk rådgivning på private og offentlige arbejdspladser i hele landet.

■ Worklife kan konstatere en øget interesse for sundhedsfremmende aktiviteter indenfor det psykiske arbejdsmiljø og sundhed generelt. Der er flere og flere virksomheder, der ønsker at tilbyde de ansatte et helbredstjek og få rådgivning om, hvad den enkelte selv kan gøre for at øge egen sundhed og hvilke tiltag, der kan iværksættes på virksomheden.

met, når han skulle fylde varer på hylderne eller bare snøre sine sko.

Samtidig var det svært for ham at tabe sig, for når han kom forbi bagerafdelingen blev han altid budt på nybagt, og i slagterafdelingen var der også altid noget, han lige skulle smage. Indtil han rejste sig op på det ugentlige personalemøde og sagde til sine kolleger, at hvis de ville være god ved ham, så skulle det stoppe.

Er vi gode nok til at sige den slags?

– Hvis vi ikke gør det, svigter vi hinanden. Det hjælper altid at tale om tingene. I øjeblikket er der meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og mange føler sig meget presset på arbejdet. Det skal vi tale om, så det ikke bliver et individuelt problem. Som en af mine gode venner siger: »Når alt andet glipper, så sig sandheden«.

Hvorfor er der så meget stress?

– Det gamle ordsprog siger, at når krybben er tom, bides hestene. Det er ikke så langhåret. Mange er presset både indefra af frygten for at miste deres arbejde, og udefra af at alt skal gå hurtigere. Men det hjælper altid at tale om, hvad det her handler om.

Mange er presset – både indefra af frygten for at miste deres arbejde, og udefra af at alt skal gå hurtigere. Men det hjælper altid at tale om det Foto: Colourbox

.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Coaching og stresshåndtering VI BYDER PÅ UNIKKE UDDANNELSER - Få effektive og gennemtestede værktøjer - Undervisning ved psykologer og professionelle konsulenter Kom og vær med…

Axept inviterer dig til gratis 2 timers workshops, hvor du bliver præsenteret for nogle af vores mest effektive kommunikations- og coachværktøjer. Se datoer på vores hjemmeside: www.axept.dk Hvem er Axept?

Vi er Danmarks førende coachuddannelse med afdelinger flere steder i Jylland og på Sjælland.

Erhvervspsykolog Birgitte Jepsen står bag Axept med sin store viden til coaching og kommunikation med bl.a. tre meget sælgende bøger om coaching.

Fakta om uddannelsen Uddannelsen er på fem moduler.

Fundamentet er bygget på systemisk og kognitiv teori.

Sjov og grin indgår som vigtige ingredienser i vores læringsmiljø.

Samarbejde med Rybners erhvervsakademi betyder, at der kan søges SVU godtgørelse på nogle af vores uddannelser.

Nysgerrig – hvad gør du?

Tilmelding, datoer og kontakt på www.axept.dk eller pr. telefon på 40 30 14 95.

Kig også forbi vores facebookprofil!

Vi tilbyder også tre spændende kurser: Arbejdsglæde, så det syder og bobler - et unikt kursus med masser af inspiration til, hvordan du får endnu mere arbejdsglæde i din hverdag.

9. oktober 2012 - fra kr. 1.500 Coaching og kommunikation - et spændende kursus med gode og enkle coachteknikker, som du straks kan bruge i din hverdag.

11. september 2012 - fra kr. 1.500 Slip stressen - et fantastisk kursus med effektive redskaber til håndtering af stress, så du kan få en bedre dag med mere overskud.

25. september 2012 - fra kr. 1.500

16

SUNDHED

Ulla Adolf har om nogen gjort arbejdsmiljøets historie med i Danmark – og oplever nu selv vigtigheden af at arbejde, når man er syg.

Giv arbejde til de syge Ulla Adolf er i øjeblikket selv i kræftbehandling og oplever, hvor vigtigt det er at få lov at være i arbejde, selvom man er syg.

E

n af de ting, Ulla Adolf forventer, vil blive et arbejdsmiljøtema i fremtiden, er syges mulighed for at arbejde, når det er muligt. Tilknytning til arbejde kan have en positivt virkning og medvirke til, at der også er fokus på andet i ens liv end sygdom.

– Da jeg fik diagnosen, var det første, sygehuspersonalet sagde: – Nu skal du være sygemeldt i otte måneder! Jeg ville ønske, de havde sagt: – Nu skal du i behandling i otte måne-

der, så gå hjem og tal med din arbejdsplads om, hvor meget du kan arbejde, siger hun, der er i gang med kemobehandlinger som følge af brystkræft.

– Arbejde betyder, at du kan beholde fokus på dit liv, og ikke bare bliver din sygdom med hud og hår, siger hun, der på nærmeste hold kan se, hvor vigtigt det er, at det er let at registrere, når en sygemeldt er på arbejde i få timer.

– Dit arbejde giver også mening i

dit liv, og du er en del af et kollegialt fællesskab. Virksomhederne opfordres til at sætte fokus på sundhedsfremmende aktiviteter, samt hvordan de kan rumme syge medarbejdere og dermed nedbringe omkostningerne ved sygefravær.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

RASKnu JobCare tilbyder professionel konsulentbistand allerede ved første fraværssamtale.

Vi deltager i samtalen, planlægger og koordi nerer, så du hurtigt får din medarbejder tilbage Hurtig indsats giver trivsel og guld på bundlinjen

TAG HÅND OM VIRKSOMHEDENS VIGTIGSTE RESSOURCE

Leder- og medarbejderudvikling Få mere at vide på www.falcknutec.dk eller ring til Christian Sørensen på 40 12 88 82, hvis du vil høre mere om mulighederne for en spændende event, der passer til din virksomhed.

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Arkivfoto

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

16954 · BureauLIST.dk

Sundhed og trivsel betaler sig 8213 0620 Ring og få et unikt tilbud

Sundhedsfremme forbedrer ARBEJDSMILJØET SundTrivsel A/S har gennem 6 år effektivt bevist, at en målrettet sundhedsstrategisk satsning, hvor sundhedsfremme integreres i arbejdsmiljøet (ISA), giver virksomheder og organisationer en fordel i form at mindre sygefravær og større arbejdsglæde og effektivitet.

Din arbejdsplads kan også få glæde af SundTrivsel A/S’s solide erfaring på området.

Vi har drevet 16 store projekter med alt lige fra design af forløb til opstart, implementering, kurser, evaluering og opfølgende indsatser.

Vores erhvervspsykologiske afdeling benytter hele spekteret af psykologiske værktøjer fra stressforebyggelse over supervision og coaching til opbygning af social kapital. Og vores sundhedskonsulenter sætter fokus og udvikling på KRAM faktorerne, som er med til at styrke den enkelte medarbejder.

SAUER DANFOSS OM SUNDTRIVSEL

“

Jeg kan kun sige, at samarbejdet fungerer upåklageligt.

SundTrivsel er gode til at sætte sig ind i virksomhedens behov ” Søren Wrang Operation Director WF OPR NOR

FURESØ KOMMUNE OM SUNDTRIVSEL

“

SundTrivsel A/S er den oplagte samarbejdspartner, når der skal sættes systematisk fokus

Vi havde ved projektets start et højt sygefravær i ældreplejen, som lå over 14 %. Nu halvandet år inde i projektet er sygefraværet faldet til 7 % ”

på sundhed og arbejdsmiljø for at opnå Return on Investment.

Centerchef, Annelia Jensen

Bende Næsted Direktør SundTrivsel A/S

LÆS MERE PÅ SUNDTRIVSEL.DK

ROSKILDE · SundTrivsel A/S · Ledreborg Alle 128 C 1. tv. · 4000 Roskilde · Telefon 8213 0620 ÅRHUS · SundTrivsel A/S · Nordborggade 15 · 8000 Århus · Tlf. 82130622

info@sundtrivsel.dk

18

SUNDHED

Inger Andersen har været leder af Jysk Linnedservice i Varde i otte år og står for en linje, hvor man taler åbent om tingene. Også om sygdom.

Vil du tilbyde dine medarbejdere hjælp til at kvitte tobakken?

Få skræddersyet et rygestopforløb, der passer til dine medarbejdere og din virksomhed – gratis!

Hvad kan vi tilbyde: Gratis og fleksibelt rygestopforløb, der afholdes på arbejdspladsen med en uddannet rådgiver.

Forløbene kan afholdes formiddag, eftermiddag eller aften.

Kom&Kvit – bliv røgfri i dit tempo Gruppeforløb, der kan sammensættes efter deltagernes individuelle behov.

Der afholdes otte møder med hver sit tema. Møderne varer ca. 1½ time og afholdes en gang ugentligt eller en gang hver 14. dag.

De otte møder gentages minimum to gange i et rullende forløb, så nye interesserede kan ”hoppe ind” og deltage undervejs i forløbet.

Individuelle forløb Rygeren mødes med en rygestopinstruktør 2-3 gange á ca. 1 times varighed.

Motion kan hjælpe et rygestopforløb.

Sønderborg Kommune tilbyder 1 måned eller 10 gange gratis træning i et fitnesscenter eller 10 gange gratis svømning i svømmehal i forbindelse med

deltagelse i et rygestopforløb.

Informationsmøde Arrangeres meget gerne på arbejdspladsen for medarbejderne forud for et rygestopforløb.

Kontakt: Hvis du/din virksomhed er interesseret i at høre mere, så kontakt Sundhedskonsulent Ulla Lassen, Social og Sundhed, Tlf.: 8872 5540, Mail: ulas@sonderborg.dk

Arkivfoto

Sundhed er også at snakke om sygdom På Jysk Linnedservice i Varde taler man åbent om sygefravær – og om at det går ud over kollegerne.

LÆS SIDE 20

Sol kan vi ikke love, men vi garanterer sommerens bedste smagsoplevelser Sommerbuffet Ristet hellefisk med majs, dild og agurk Tigerrejer med citron, persille og semi dried cherrytomater Grillet råmarineret tun vendt i friskhakkede urter og grønne asparges Terrine af fjerkræ med timian og syltede grøntsager Chorizo med syltede løg Kalvecuvette med hvidløg og rosmarin Blomkålssalat med citron, purløg og saltede mandler Nye kartofler med smør og friskhakket persille Mix af spæde sommersalater Jordbærtærte med hvid chokolade Brød, smør og dressing

min. 10 ku

verter

Grillpakke Indeholder alt til det perfekte grillarrangement.

Tilberedt på under en ½ time, når grillen er tændt op.

Bøf af oksefilet

3 dejlige salater

Kyllingebryst med pesto

Tzatziki

Stor grillpølse fra slagteren

Hjemmelavet ketchup

Kold sommerkartoffelsalat af nye kartofler

Brød og hvidløgssmør

PRIS pr. kuvert min. 4 kuverter

135,-

En god bid bedre! www.kokkekompagniet.dk // Nordager 22 // 6000 Kolding // Tel. 75 50 44 95

Ring i dag og bestil på

75 50 44 95

20 Connie Petersen er helt på det rene med, at et fysisk hårdt arbejde ikke bliver lettere af, at man er stor. Derfor løber hun og får tilskud fra arbejdspladsen til at spille håndbold – og gik i vinter til fitness med en kollega med samme problematik: – Det har været lidt tabu at snakke om vægten, men jeg har nu aldrig lagt skjul på, at jeg er kraftig bygget, siger hun.

SUNDHED

Jysk Linnedservice ■ Sygefravær: Jysk Linnedservice måler sit sygefravær hver måned. Senest lå det på 2,4 procent, hvilket er sygdom inklusiv barnets første sygedag.

■ Undtagelser: Sygefraværet dækker ikke barsel og langtidssygemeldte, men der er ingen i de to grupper i virksomheden lige nu.

■ Virksomheden: Jysk Linnedservice A/S har ca. 110 medarbejdere og driver i dag to moderne vaskerier i henholdsvis Varde og Kjellerup.

Selskabet ejes af Berendsen Textil Service A/S, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Da Hanne Kruse Andersen fyldte 62, bad hun om at gå på deltids-efterløn hver onsdag.

– Jeg havde en gammel kollega, der sagde, at det skulle jeg gøre, og nu har jeg gjort det siden maj, og det er en fantastisk ordning. Det giver mig mere energi og betyder, at vi kan holde fri sammen i weekenden, fordi jeg kan slå græs eller male på min onsdag. Nu glæder jeg mig både til at gå på arbejde og til at holde fri, og jeg er slet ikke færdig med at arbejde. Bliver jeg ved med at have det så godt, vil jeg gerne blive ved, til jeg er 65, så jeg stadig har kollegerne, siger hun.

Da Lone Mortensen begyndte ved Jysk Linnedservice i Varde, var det med arbejdstiden 7-15, men efter at have fået barn nummer to har hun de seneste syv år fået lov at møde klokken 8: – Min mand er ved politiet og arbejder i tre-holdsskift, og så hørte jeg, at en kollega havde fået lov at møde klokken 8 og spurgte, om jeg også kunne. Det var slet ikke noget problem, og den time betyder alverden. Nu er vi fri for stress, og fordi vi bor lige i nærheden, kan børnene og jeg følges til arbejde og skole.

Sundhed er også ...

N

år Inger Andersen fortæller, at sundhed er indtænkt i vaskeriets strategi, fordi sygefravær er dyrt, kan det lyde koldt og kynisk.

– Det er jo sådan, det er. Når en fast medarbejder er syg, er det dyrt både i penge og i kvalitet – og i tid, fordi en vikar skal oplæres. Selvom mange tror, vasketøj er nemt, så er det slet ikke noget, man bare kan springe til, siger hun, der har ledet Jysk Linnedservice i Varde i otte år og hele to gange modtaget prisen som årets sociale arbejdsplads. Med ordet åbenhed som et gennemgående argument.

Hvilket også er Inger Andersens udgangspunkt, når det kommer til sundhed på arbejdspladsen.

– Det er afgørende, at du kan tale om tingene. Derfor tager jeg en snak, hvis én har været syg i flere dage, eller hvis en er syg regelmæssigt. Måske hver anden mandag For at finde ud af, hvad det er, og hvad vi kan gøre ved det. Også for dem, der er tilbages skyld, for vi skal jo passe på, at de ikke ryger med i faldet. Ellers kan du pludselig have en dygtig medarbejder, der går ned med stress, fordi hun synes, det altid er hende, der skal tage over.

Snakken mellem lederen og den sygemeldte går på arbejdet. Men også på, om det er noget i fritiden.

Må du spørge om dét?

– Det gør jeg i hvert fald. Vi taler frit.

Og medarbejderne kan godt lide, at vi er opmærksomme på, hvordan de har det. Snak løsner op, og jeg har da oplevet, at kolleger med ondt i nakken og hovedet har fundet ud af, at det egentlig bundede i, at de ikke havde det godt.

Er du uddannet til det?

– Næh. Men jeg har arbejdet med mennesker over 30 år og er selv et menneske. Og der ligger ingen trussel, og der er ingen skam i at sige, at man har det ad pommern til. Ni ud af ti herude er kvinder, og nogen kan ikke få det til at hænge sammen om morgenen. Jeg vil æde min gamle hat på, at på mange arbejdspladser melder de sig syge, når enderne ikke når

sammen. Vi snakker om det, og nogle har fået ændret mødetid, så de skal være her klokken 8 i stedet for 7.

Hvornår er man syg, og hvornår er man bare uoplagt?

– Det ved man i virkeligheden selv, og vi har den holdning, at hvis man ikke har det helt godt og er uoplagt, så er det dét, man ringer og siger, og så tager man en feriefridag. Det er helt ok, og det kan ramme os alle. Men det er ikke i orden at sige, at man er syg, hvis man egentlig ikke ér syg, siger Inger Andersen.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Morten Flarup

Fortæl den gode historie om din virksomhed Har du tænkt på den markedsføringsværdi, du får ved at fortælle om stort og småt inde fra din virksomhed? Et jubilæum eller en skelsættende begivenhed kan være en fin anledning til at markedsføre virksomheden blandt dine kunder og forretningsforbindelser.

Med en imageannonce eller profilavis får du mulighed for at fortælle om netop de emner, der er vigtige for din virksomhed. En profilavis kan du vælge at få distribueret sammen med Business-Syd, i vores daglige avis JydskeVestkysten eller på helt tredje vis, der passer til dit budskab.

Kontakt businesskonsulent Henrik Juul Kristensen på tlf.: 7512 4718 eller på e-mail hjk@jv.dk

PS: Har du brug for flere mediekanaler, kan Syddanske Medier også tilbyde web- og radioannoncering. Ring og hør mere om nyhedssitet jv.dk og Danmarks største regionale kommercielle radiostation skala.fm.

BUSINESS - GOLF 22

Bella Sky-hotellet med sin særegne arkitektur tårner op bag klubhuset ved Royal Golf.

Foto: Jørgen Schultz

Hovedstadens eksklusive golf-mekka 150 millioner kroner er der brugt på Royal Golfanlægget på Amager med udsigt til Ørestadens højhuse samt masser af fly i luften.

S

elv i en tid hvor mange danske golfklubber må vende hver en krone for at holde forretningen på ret kurs, så dukker der stadig projekter op, hvor der er sat gigantiske summer på højkant.

Et sådant eksempel er Royal Golf Club med en fantastisk beliggenhed på Amager. Kun godt fire kilometer er der i luftlinje ind til den københavnske stenbro.

Men ud over de mange fly, som letter og lander i den nærliggende Kastrup Lufthavn, så er her en bemærkelsesværdig ro, selv om motorvej

E20 passerer forbi tæt på nogle af hullerne.

Ørestad City Med udsigt til Ørestad City og de arkitektonisk, omdiskuterede hotelkomplekser som eksempelvis Bella Sky er der en kulisse, som ikke mange danske baner kan byde på.

Royal Golf Club er et projekt, hvor de store penge er på bordet. Erhvervsmanden Poul Sundberg, der er indehaver af Forum i København samt Copenhagen Golf Center i Vallensbæk, står bag det 150 millioner

Business-golf – vi tager pulsen…

kroner dyre anlæg. I 2004 begyndte projektet at tage form, og i dag er der ud over en 18 hullers mesterskabsbane også en ni hullers pay and play-bane. Et stort træningsanlæg med 72 overdækkede udslagsbåse og en Backtee Store lige ved siden af.

Luksuøst klubhus Mesterskabsbanen er designet af amerikanske Ron Kirby med en fortid hos legendariske Jack Nicklaus, og banen byder på voldsomme udfordringer, og sværhedsgrader er lige som dens kvalitet indiskutabel.

Hele anlægget blev komplet, da det 3000 kvadratmeter store klubhus blev indviet. Eksklusiviteten er fuldt ud til stede med kameraovervågede parkeringsarealer, bilvask, restaurant, lounges til medlemmer og greenfeespillere, butlerservice samt et wellnessafsnit.

Royal Golf Center ■ Royal Golf Center a/s ligger på Center Boulevard 4 ikke langt fra Bella Center og Københavns Lufthavn.

■ Oplysninger om anlægget findes på websitet: www.royalgolf.dk

Dyrt medlemsskab Investeringen på de 150 millioner kroner gør sig også udslag i prisen for et medlemsskab på Royal-anlægget. For at opnå medlemsskab skal der erhverves et spillercertifikat, som begynder med 100.000 kroner plus moms. Dertil kommer det årlige medlemsgebyr på op mod 15.000 kroner.

For at spille greenfee på banen skal der også et ganske godt greb i lommen. Det koster 990 kroner at spille 18 huller på hovedstadens eksklusive golf-mekka.

Af Jørgen Schultz Tlf. 7211 4260, jos@jv.dk

BUSINESS - KALENDER

23

ESBJERG

Offshore Wind Seminar Tid: 27. juni kl. 14.00 - 19.00 Sted: Viking Life Saving Equpment A/S, SĂŚdding Ringvej 13 6710 Esbjerg V Pris og tilmelding: Gratis.

Esbjerg für i dagene 25.-29. juni 2012 besøg af den internationale standardiseringsorganisation ISO. Viking er vÌrt, nür ISOgruppen diskuterer og fastlÌgger kursen for udarbejdelsen af nye internationale standarder indenfor offshore-vind For at fremme den danske vindenergiindustris indflydelse pü de kommende standarder inviterer ISO, Esbjerg Erhvervsudvikling og Viking Life-Saving Equipment den danske vindindustri og andre relevante interessenter til et intensivt eftermiddagsseminar. Her vil der vÌre indlÌg fra flere store aktører pü det danske vindmarked samt en afsluttende paneldiskussion, hvor deltagerne har mulighed for at drøfte eksisterende og kommende udfordringer med komiteen. Dagen rundes af med en networking reception. Arrangementet er relevant for alle virksomheder, der arbejder indenfor offshore vindbranchen og er berørt af regler vedrørende maritim standarder i forbindelse med virksomhedens forretning.

Clement Kjersgaard er ordstyrer ved et kickoff-arrangement

VEJLE

Kickoff Tid: 27. juni kl. 14.00 - 17.00 Sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11E, 7100 Vejle Pris og tilmelding: Gratis. Tilmelding via link i program

Havvindmøller er et stort omrüde inden for energiindustrien. Pü et internationalt seminar i Esbjerg kan den danske vindmølle-industri øre om nye internationale standrader indenfor offshore-vind, som er undervejs.

Q Security - en sikker løsning !

Vi er specialiseret i hĂĽndtering og rĂĽdgivning af alle former for vagtopgaver og arbejder i hele region Syddanmark.

Kickoff-arrangement: Information og inspiration til den store syddanske talentsatsning.

Regionsrüdet og Syddansk VÌkstforum besluttede i 2011 at bevilge ca. 77 mio. kr. til en stor fÌlles talentsatsning. Fem projekter er sat i søen med henblik pü at løse de forskellige udfordringer.

1. De bedste hjerner til Syddanmark.

2. International Brainstormers.

3. StyrketrĂŚning til energisektoren.

4. LĂĽn en Leder.

5. Power Push.

Program for kickoff: 15.45 Syddanmarks tre største udfordringer med at tiltrÌkke og fastholde talenter ved Mikkel Hemmingsen, regionsdirektør i Region Syddanmark.

16.00 Skriv dine spørgsmül til panelet.

16.10 Hvorfor har virksomhederne svÌrt ved at skaffe talenter, og hvad kan kommunerne gøre for at hjÌlpe? Ved Steen BrødbÌk, direktør i Semco Maritime, Niels Duedahl, direktør i SE, Johnny Søtrup (V), borgmester i Esbjerg Kommune og Hans Jørgensen (A), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

16.30 Debat og spørgsmül til virksomhedsledere, borgmestre, og regionsrüdsformanden.

17.20 Afslutning: Regionens bud pü syddanske løsninger ved Carl Holst (V), regionsrüdsformand og formand for Syddansk VÌkstforum.

Ordstyrer: Clement Kjersgaard

5(9,6,21 VIDEN, NÆRVÆR, 2* 5c'*,91,1* REVISION, RÅDGIVNING /,*( 20 +-‘51(7 (6%-(5* .2/',1* 6‘1'(5%25* 7‘1'(5

Du er meget velkommen til at ringe til vores døgnvagt pü

Post-adresse; FÌllesmarksvej 22, 6690 Gørding.

Besøgs-adresse; Petersmindevej 2, 6600 Vejen.

YYY FCPUMTGXKUKQP FM

Vi løser alle opgaver effektivt og professionelt.

Tlf. 70 23 60 69

ESBJERG

Åbent netvÌrksmøde Tid: 15. august kl. 7.45 - 9.30 Sted: Forsknings- og Udviklingsparken, Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg Pris og tilmelding: 75 kr. eller 250 kr. for efterürets fem netvÌrksmøder Dagens inspiration: Networking vendt pü hovedet.

UNDERV ISNINGE N FOREGÅ R PÅ DA NSK

M ini MBA

– ledelsesudvikling på højeste niveau

Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra de længerevarende videregående uddannelser, MBA samt landets kendte rådgivningshuse. Kursusdagene foregår både på Marriott i København og Radisson Blu Scandinavia i Århus MINI MBA’EN Giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder.

Mini MBA’en er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste managementområder – herunder strategi, organisering, kommunikation og markedsforståelse.

OPSTART København: Januar / marts / maj / august / oktober Århus: Januar / marts / maj / august / oktober Læs mere på www.minimba.dk DELTAGERGEBYR Normalpris kr. 35.000,- ex. moms.

Specialrabat á kr. 10.000,- ved tilmelding i dag.

UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE: Modul 1: Personaleledelse & psykologi Modul 2: Forandringsledelse Modul 3: Forretningsudvikling og strategi Modul 4: Værdiskabende ledelse Modul 5: Resultatorienteret ledelse Modul 6: Udviklende ledelse

TILMELDING TIL KURSER Via web:

www.probana.com

Telefon:

45 76 58 58

Fax:

45 76 71 71

Email:

probana@probana.com

Amaliegade 6, 1256 København K www.probana.com Scan QR-koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag.

13 SPECIALSIDER OM RINGKØBING - SKJERN MÅNEDSMAGASINET

HAVNE I VÆKST 24. juni 2012

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

De syddanske havne satser på vækst De syddanske havne skaber masser af arbejdspladser og giver millioner af kroner i form af skatter og afgifter til både kommuneog statskasser. Og havnene ønsker at vækste i stedet for TEMA side 1- 12 at blive forvandet til områder for eksklusive boliger, som det er set i andre byers havneområder.

FOTO: MARIA TUXEN HEDEGAARD

SEKTIONEN HAVNE

I VÆKST ER EN DEL AF MÅNDESMAGASINET BUSINESS-SYD

BS

2

INDHOLD INDHOLD

BUSINESS-SYD HAVNE

Vi skal videre ud over kaj Da Marco Polo i 1271 stævnede ud fra Vendig for at drage mod Østen, rystede folk på hovedet. Hvad laver manden dog? Ud på de frygindgydende have og oceaner – det går galt.

Da han i 1295 vente hjem – 24 år se-

intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

Syddanske havne satser på vækst

Side 2-11

SYDDANSKE HAVNE

nere – og kunne berette om Kinas

Aabenraa Havn: Dybden er en fordel

3

land, muren som han havde oplevet

Esbjerg Havn kan gå på vandet

4-5

Kolding Havn i vækst-spiral

6-7

Hvide Sande Havn: Fisk med mere

8-9

via søvejen.

Christoffer Columbus' opdagelse af Amerika – eller det, han troede var søvejen til Østen – i slutnin-

Der er masser af gejst, vilje og skabertrang i de danske havne. Trangen til at vækste er enorm.

gen af 1400-tallet, var søfart

Rømø Havn: Rejerne svigter

10

pludselig en særdeles effektiv metode til transport.

Og det er fortsat lige siden. Gods ad søvejen er og bliver den mest effektive, omkostningsbillige og sikreste måde at få gods frem på.

Ikke kun fra de fjerne kontinenter – men også over for-

holdsvis korte afstande er gods via søen rationelt, billigt og effektivt.

Men fly og landtransport sniger sig

RINGKØBING - SKJERN

ind. Det betyder færre og mindre

Danmarks største kommune står på fire ben

13

godshavne. Og kombineret med det

Verdensmestre i havarti-ost

14-15

havne ganske stille og roligt blevet

Alt hvad et feriebarn kan begære

16-17

mindre og mindre. Ovenikøbet ryk-

Saftevand i søde strømme

18-20

stadigt dalende fiskeri er de danske

ker boligerne ind på havneområderne og gør arealerne til attraktive byområ-

Det hele er længdebanens skyld

22

de.

Men der er en bagside. For havnene er vigtige for vores logistik, infrastruktur og måde at få varer flyttet på.

Havne er ikke kun lækre og anderledes beboelsesområder, men også arbejdspladser og en livsnerve for mange virksomheder.

Derfor er der grund til at holde øje med havnenes udvikling. Og det sørger ikke mindst havnene selv for. For der er masser af gejst, vilje og skaber-

Smeden, som startede det meste

22

trang i de danske havne. De har modet tilat udvide, bygge nye markeder op og skabe vækst. Det kan du alt

BUSINESS-SYD

sammen læse om i dette tillæg, der

Syddanske Medier

sætter fokus på virkelysten og tran-

JydskeVestkysten www.jv.dk

gen til at komme videre i de danske havne.

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Redigering og layout:

Oplag: 71.500

Annoncer: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

Per Guldberg Klausen Lars Stokbro Forsidefoto: Maria Tuxen Hedegaard Ansv. redaktør: Peter Orry

HAVNE I VÆKST

Dybden er en fordel Aabenraa Havn er en af Danmarks dybeste, så tankskibene kan komme til det store brændstoflager på havnen.

M

ed 11 meter til bunden er Aabenraa Havn en af Danmarks dybeste offentlige trafikhavne. Det giver særlige muligheder, blandt andet i form af de tankskibe, der sejler til brændstoflageret i den sydlige del af havnen.

– Tankskibene er et af de områder, hvor jeg tror, der er basis for en fortsat udvikling, siger havnechef siden

1991, Niels K. Kristiansen.

Ligesom stort set alle andre havne har Aabenraa Havn oplevet et dyk efter krisen, fordi byggeriet gik i stå, og byggematerialer er et af de store godsområder i havnene. Men sidste år kom havnen stærkt igen med en vækst på 30 procent, 1,4 millioner tons gods og en omsætning på 25 millioner kroner.

– Det er altid gået op og ned i gods-

3

Havnechef i Aabenraa, Niels K. Kristiansen, vurderer, at den tætte placering ved transportcenter Padborg vil give Aabenraa særlige muligheder for udvikling. Især efter at de to sydligere havne, Haderslev og Sønderborg, netop har valgt byudvikling frem for erhvervshavne i drift.

Arkivfoto

mængderne, men uanset har vi også altid formået at lave et godt overskud, siger havnechefen. Sidste år på godt seks millioner kroner, pænt over de budgetterede fire millioner kroner.

– Men det er også nødvendigt, for en havn er dyr i drift. Vi står for at investere i en ny, mellemstor kran, og sådan én står i sig selv i 18 millioner kroner, siger han.

Også i Aabenraa gik diskussionen i opgangstiden før krisen i 2008 på boligbyggeri eller erhvervshavn. En diskussion, der endegyldigt blev lukket ned med den udviklingsplan for hav-

nen, som byrådet vedtog i december.

– I fremtiden må man forvente, at mere og mere gods skal væk fra vejene og ud at sejle, derfor har det været vigtigt for os at få den diskussion stoppet, siger Niels K. Kristiansen, der vurderer, at Aabenraas fremtid tegner godt, blandt andet fordi havnen ligger tæt ved transportcentret i Padborg.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Granly Gruppen -tilpasser sig tiden Virksomheden har ved at opdele tre kerneområder i selvstændige selskaber opnået øget effektivitet, lavere omkostninger og forbedret kundeservice Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomheden med 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. I 2009 opkøbte man Esbjerg Shipyard. Gruppestrukturen sikrer kerneområderne råderum ved en opdeling i tre selvstændige selskaber i form af øget effektivitet, lavere

Nyhavnsgade 20 - 6700 Esbjerg Tel. 75 45 01 11 - Fax 75 45 11 55 www.granly.dk

omkostninger og forbedret kundeservice. Kunden er i tæt dialog med det udførende selskab fra dag ét, og det sparer ressourcer. Basis er teamwork med en kultur, hvor et ord er et ord – en aftale er en aftale.

Granly Steel er den opr. base med konstruktion, pladearbejde og svejsning. I dag er det en allround under- og totalleverandør til industrien, af bl.a. kundespecifikke løsninger - design, beregning, konstruktion. Ikke mindst logistiske løsninger med speciale i vind-/offshore branchen.

Granly Steel er i 2011 blevet ISO 9001 samt 3834-2 certificeret. Ligeledes godkendt leverandør til Siemens Wind Power med certifikat indenfor transport og løfteudstyr.

Granly Steel består også af KVK Hydra Klov der udelukkende udvikler og producerer udstyr til klovpleje og klovbeskæring af kvæg.

Ikke at forglemme datterselskabet RMG-Steel i Ningbo Kina, der ligesom moderselskabet er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret og totalleverandør til industrien.

Granly Diesel er Cummins - distributør (DK, Færøerne, Grønland.) Forhandling, installation og servicering af motorer har ud over hovedkontoret i Esbjerg også en afd. i Osted. Fiskeriet var før et vigtigt segment, men marine/olie - gas aktivitet og offshore fartøjer til vindmølle branchen, er nu de største områder. Cummins anvendes som skibsmotorer, generatoranlæg, drivkraft til pumper og brandslukningsmateriel mv.

Motorerne (fra 30 til 3.500 hk) findes på række af Nordsøens platforme og supplybåde.

Eksempelvis Esvagts seneste 10 nybygninger fra Singapore, som er komplet med Cummins drivline som diesel-elektrisk fremdrift.

Esbjerg Shipyard er i den maritime sektor on-/ og offshore, der tilbyder alle former for skibsarbejde.

Vi laver både ny-, til og ombygninger. Der er bl.a. bygget en survey båd, Chiveve, til Mozambique som skal leveres til maj. Som niche produktion har vi plastsvejsning både til lands og til vands.

Esbjerg Shipyard giver Granly Diesel samt flere af Esbjerg havns øvrige service og reparations firmaer flere strenge at spille på med selskabets flydedok (Kapacitet op til 4.500 T) Et godt team servicerer brugerne som ganske ofte slet ikke kan undvære et anlæg af den type.

Molevej 28 - 6700 Esbjerg Tel. 75 12 01 50 - Fax 75 18 01 55 www.esy.dk

Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre Tel. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tel. 75 12 17 70 - Fax 75 13 76 21 www.granlydiesel.com

4

HAVNE I VÆKST

Esbjerg Havn kan gå på vandet

Danmarks største havn har medvind i kulingstyrke. 2011 satte rekord, og med motorvej helt ud på kajkanten fra denne uge er der næsten ingen grænser.

D

irektør for Esbjerg Havn, Ole Ingrisch, er ikke bleg for at bruge store ord. Han omtaler havnen og havnens virksomheder som et »lokomotiv« og et billede på, at Esbjerg er i gang med en transformation til storby af international kaliber.

– Vi har de store, globale firmaer på havnen. Som Siemens, Vestas, Dong, Blue Water Shipping, Semco, Mærsk, Vattenfall og en stribe andre. Og det er afgørende, for både havnens og byens udvikling, siger havnedirektøren.

Hvor havde Esbjerg Havn været uden olien?

– Det er svært at sige. Esbjerg har en dynamik og en evne til at støve

forretninger op og holde snuden i sporet. Byen er ved at skifte kedeldragterne ud med skriveborde og får flere videnstunge jobs. Men det er da rigtigt, at olien har betydet alt for Esbjerg.

Hvad vil motorvejen få af betydning?

– Den betyder simpelthen, at de planer, vi har for den nye østhavn, hænger sammen. Det bliver helt fantastisk, og overordnet kommer vi med motorvejen til at fremstå som en meget moderne havn. Hvor i Danmark kan man ellers køre ad motorvej helt ned til havnen uden at blive forhindret af lyskryds og andet.

Havn i stadig udvikling Men nu kan havnen ikke blive større?

– Vi kan ikke lægge yderligere hundrede hektar til, som vi gør lige nu med den nye østhavn. Men vi har muligheder i form af at renovere og modernisere eksisterende havneområder, som vi for eksempel har gjort med opfyldningen i den gamle fiskerihavn, hvor vi har lavet plads til, at blandt andre Semco kan få rigge ind til reparation. En dag bliver kul jo også faset ud, og det vil give noget plads, ligesom en ny lystbådehavn vil give plads til en servicehavn til vind-

Esbjerg Havn ■ Esbjerg Havn omsatte i 2011 for 157 millioner kroner og lavede et resultat på 59 millioner. Omsætning og resultat er rekord.

■ Havnen er Danmarks største arealmæssigt og har offshore, olie og vind, samt person- og godstransport som sine store forretningsområder. Godsomsætningen alene steg med 19 procent sidste år.

Desuden udlejer havnen arealer til de mange virksomheder på havnen, og i 2011 steg udlejningen med otte procent.

Motorvejen ■ Tre kilometer motorvej, der forbinder E20 fra Kolding helt ned på havnen, blev indviet i torsdags. Motorvejen er en del af et fælles, EU-støttet projekt mellem Zeebrügge Havn i Belgien, det belgiske transportministerium, Esbjerg Havn og Vejdirektoratet. Formålet er at flytte godstransport fra lastbiler til skibe.

Arbejdspladser ■ Esbjerg Havn genererer 10.000 arbejdspladser, når direkte og afledte arbejdspladser tælles med.

mølleindustrien inde i havnen, siger Ole Ingrisch.

Vind giver vækst Havmølleparkerne Horns Rev 1 og 2 er rejst fra Esbjerg, og vindmøller er et område, Esbjerg Havn venter sig mere af.

– Vi får to nye parker ind indenfor de næste fem år, Dan Tysk og Horns Rev 3, begge på 400 megawatt, og de skal rejses og siden serviceres.

Hvide Sande Havn satser også på havmølleservice. Og Rømø?

– Selvfølgelig, og jeg har ingen problemer med, at de små nabohavne får sideaktiviteter på havmølleparkerne.

Transporten stiger Hvordan med havnens oprindelige rolle som vandvej for trafik og godstransport?

– Det går også godt. Transporten er i vækst, og allerede nu kan vi se, at losningen af nye biler, som ellers gik tilbage under krisen, er godt på vej tilbage.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

HAVNE I VÆKST

Havmølleparkerne Horns Rev 1 og 2 er rejst fra Esbjerg, og vindmøller er et område, Esbjerg Havn venter sig mere af.

Havnedirektør Ole Ingrisch er ikke bleg for at kalde sin havn – og havnens virksomheder – for et lokomotiv.

Arkivfoto

Arkivfoto og Foto: Orla Lund

5

A/S OILPOWER HYDRAULICS - med kunden i centrum www.portesbjerg.dk

Det skulle helst have været i går !

Med 30 år i servicebranchen er vi klar over at problemerne som oftest opstår når man mindst venter det. På trods af systematisk vedligehold kan man ikke forudsige alt. En ødelagt cylinder eller pumpe gør bare at det hele står stille.

Med et stort lager af hydraulikkomponenter, dygtige montører og egen el-installatør får vi som oftest hurtigt tingene til at fungere igen. Uanset om det er hverdag eller weekend.

Boven 2 · DK-6700 Esbjerg Tlf. 75 12 55 55 oilpower@oilpower.dk www.oilpower.dk

6

HAVNE I VÆKST

Kolding Havn i vækst-spiral Stor fremgang i Kolding Havn understøtter en strategiplan om tocifrede vækstprocenter årligt.

L

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

igesom alle andre danske fjordhavne har Kolding Havn været oppe på barrikaderne og taget diskussionen om havn eller ej med de interesser, der hellere ser boliger i den dyre ende ved vandet.

– Fjordhavne ligger typisk i byernes centrum, fordi de før lastbilerne var stedet, hvor der var varer og arbejdspladser og udvikling. Så byerne har nærmest udviklet sig omkring havnen, og i opgangstider er der så nogen, der synes, erhvervslivet skal ud for at gøre plads til by- og boligudvikling, konstaterer havnedirektør Kim Sandahl Møller.

Kompromiset omkring hans havn blev, at den centrale inderhavn i bunden af Kolding Fjord blev udlagt til centerudvikling, mens resten af havnen er erhverv – og havnen er blevet kompenseret med områder til mulig udvidelse.

– Det gode er, at der ikke er åbnet for boliger i forbindelse med havnen, for boliger er langt mere følsomme for støv, lugt og larm, som slet ikke kan undgås fra en havn, siger Kim Sandahl Møller.

Spørger man ham, hvorvidt der fortsat er behov for erhvervshavne, er det ligesom at trykke på en knap.

For havne er etablerede infrastruktur og erhvervsområder, som det vil være rent spild at lukke ned – og i Kolding står havnen for 2000 arbejdspladser direkte og i afledte erhverv.

– Behovet for at være en del af havnens erhvervsklynge er så stort, at vi ikke forlænger virksomhedernes langtidskontrakter, hvis de ikke længere er havnerelaterede, siger Kim Sandahl Møller og referer til tal, der viser pæn vækst i havnens omsætning de seneste år. I en ny strategiplan er målsætningen 10 procents vækst hvert år.

– Vi har i samme ombæring lavet en ny organisation, så havnens administration og bestyrelse i dag har en overvægt af erhvervsfolk, og havnen har ansat en forretningsudvikler, så vi for alvor kan være en servicevirksomhed koncentreret om kundernes behov.

Et 360 graders manipuleret billede af Kolding Havn, fremstillet af Olafur Haraldsson som afgangsprojekt fra Designskolen i Kolding.

Kolding Havn ■ Havnen omsatte i 2011 for 27 millioner kroner og endte med et resultat på 6,8 millioner kroner.

Havnen er blandt Danmarks ti største godshavne.

Centerplan ■ Selvom der er mulighed for centerudvikling i den centrale del af Koldings inderhavn, har investorererne ikke ligefrem stået i kø for at byudvikle inderhavnen, efter den økonomiske krise er indtrådt.

Havnedirektør i Kolding, Kim Sandahl Møller: – Man kan ikke sige, man ikke kan lukke en erhvervshavn.

Men konsekvensen vil blive, at mange af virksomhederne vil flytte, fordi de er afhængig af nærheden til kaj og havnenes plads til lugt, larm og støv. Kolding Havn og virksomhederne på den genererer trods alt 220 millioner kroner hvert år i skatter og afgifter til Kolding.

Arkivfoto

Training at the Highest Level AMU-Vest offers training and education to the expanding energy sector both on- and offshore in a safe manner.

Hydraulikservice og vedligeholdelse 24/7

We are specialized in:

PMC Hydropower er ekspert i hydraulik til offshore industrien. Vi designer og konstruerer løsninger – og samarbejder med ere af de bedste komponentleverandører i verden. Hos PMC Hydropower har vi mere end 37 ĂĽrs erfaring med hydraulik og vores montører er certiďŹ ceret til offshore industrien. Vi tilbyder service og vedligeholdelse 24/7. Vores moderne reparations- og testcenter ligger i Esbjerg – men vi servicerer vores kunder over hele verden. PMC Hydropower er en del af PMC Group, som er aktiv i 12 lande og har mere end 1400 ansatte.

• PPE

• Height Rescue • Rigging/Slinging • Scaffolding • Surface Treatment

Please contact us for further information.

• Risk Assessment/Management

0-# 4ECHNOLOGY ! 3 s ,AMMEFJORDSVEJ s %SBJERG 4LF s INFO PMCTECHNOLOGY DK s WWW PMCTECHNOLOGY DK

Spangsbjerg Møllevej 304-306 ¡ 6705 Esbjerg Ă˜ ¡ Tlf. +45 79 14 03 22 inst@amu-vest.dk ¡ www.amu-vest.dk

6740inhouse.dk

• Elevated Platforms

8

HAVNE I VÆKST

Hvide Sande – fisk med m Hvide Sande Havn har fulgt fiskeriets udvikling, men ofrer nu millioner på at gøre sig klar til en fremtid suppleret med vind og gods.

F

iskeriet er den afgørende faktor i Hvide Sande. Der er 130 aktive fiskere, 50-60 fiskefartøjer og en omsætning i alt, når følgeerhvervene tælles med, omkring 800 millioner kroner.

Derfor er det også naturligt, at den udvidelse af havnen for 135 millioner kroner, som ventes færdig næste sommer, først og fremmest er en sikring af fiskerierhvervet og en mulighed for at tiltrække større landinger, gerne også af udenlandske fartøjer.

Men havnen er også klar over, at den skal have flere ben at stå på, og især havvindmøller er i kikkerten.

– Vi forventer, vi kan få en rolle i forbindelse med udbygning af hav-

møller i særdeleshed med Horns Rev 3, siger havnechef Steen Davidsen og fortsætter: – Især når det kommer til service og supply, ser vi vores muligheder, fordi vi er en isfri havn og har kortest sejlrute til møllerne.

Tættere på Horns Rev 3 Hvor meget kortere end fra Esbjerg?

– Det kan vi ikke sige, for den er ikke endelig detailplanlagt. Men vi ligger allerede tættere på de nordligste vindmøller i Horns Rev 2, og 3’eren skal ligge nord og vest for, siger Steen Davidsen.

Hvad med selve rejsningen af havmølleparken?

– Vi er ikke gearet til så store projekter. Vores opgave er at identificere nicher, hvor vi kan få nogle af vores styrker til at slå igennem.

Den store havneudvidelse er sket ved at fjerne en masse sand nord for havneindsejlingen og en forlængelse af både nord- og sydmolen, samt en uddybning i havnebassinet: – Ved at flytte indsejlingen ud har vi skabt rum til at flytte yderhavnen ud og etablere en ny vesthavn indenfor med 150 meter kaj i første etape –

og mulighed for yderligere 100 meter kaj, siger Steen Davidsen.

Dybere indsejling Som alle vestvendte havne skal der løbende oprenses for sand ved indsejlingen, men med det ny design kan den ny vanddybde på seks meter holdes for samme udgift som den hidtige dybe på 4,5 meter.

Dybden skal understøtte alle aktiviteter og samtidig åbne for et tredje ben i form af godstransport til og fra havnen, hvilket vil passe med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om en grøn profil.

– Og så skal man ikke glemme havnens betydning for turismen, siger Steen Davidsen og fortsætter: – Fra Søndervig i nord til Nymindegab i syd er der vel to millioner turistovernatninger om året, og for hele området gælder, at det har stor betydning at have en levende havn.

Dels i kraft af fiskeriet, men også i form af slusen, der har cirka 2000 gennemslusninger om året, hvor skibe sejler ind i kammerslusen og bliver udlignet med vandstanden i havet eller fjorden, alt afhængig af hvilken vej turen går.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Christer Holte

HAVNE I VÆKST

Havnechef Steen Davidsen foran Hvide Sande Havns store udvidelse.

Hvide Sande Havn er om noget en fiskerihavn.

Ø VE RS T : De fleste kender slusen i Hvide Sande. Her passerer årligt cirka 2000 skibe på vej ind eller ud af fjorden.

mere

9

Hvide Sande Havn er en slusehavn og alt bliver styret af havnevagten i blåtårn.

Hvide Sande Havn ■ Havnen er i gang med sin store udvidelsesplan »Søvej mod Vest«, der blev besluttet i 2010.

■Havnen er Danmarks femtestørste fiskerihavn.

■ I alt 4-500 arbejdsplads er affødt af fiskeri og de tilknyttede erhverv.

■ Havneudvidelsen er budgetteret til 135 millioner kroner for de igangværende projekter.

■ Hvide Sande Havn omsatte i 2011 for 13 millioner kroner og fik et overskud på en halv million.

Horns Rev 3 ■ En udbygning af havmølleparkerne Horns Rev 1 og 2 er besluttet med regeringens seneste energiforlig. Horns Rev 3 bliver på 400 megawatt.

Grøn profil

Spisefisk landes stadig i Hvide Sande, mens andre af vestkystens havne, blandt andet Esbjerg Havn, helt har mistet disse landinger.

De tre nye vindmøller på havnearealet giver en årlig lejeindtægt på 4-5 millioner kroner til havnen.

■ Til at betale en del af havneudvidelsen hjælper en årlig leje på 4-5 millioner kroner for tre vindmøller, der er rejst på havnens kystnære område af Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling og 400 lokale anpartshavere.

■ Møllerne producerer 45 megawatt strøm om året, hvilket cirka svarer til forbruget i sommerhusene på Holmsland Klit.

Samtidig varsler de en mere fremtidig idé om at supplere godstransport til Hvide Sande med videre sejlads på elektrisk drevne pramme til Ringkøbing og Velling.

10

HAVNE I VÆKST Havnechef Kristen Nedergaard på Rømø Havn, der de senere år har mærket svigtende priser på rejer, samt overkapacitet i flåden af danske, tyske og hollandske rejefiskere.

Arkivfoto

Rejerne svigter Rømø Vestkystens rejefiskerhavn har det svært, men havnechefen tror på en fremtid med vind.

M

ed en faldende omsætning de seneste tre år – og uden udsigt til snarlig bedring er vilkårene for Rømø Havn vanskelige.

En investering på 35 millioner kroner for at gøre havnen klar til at spille en rolle i havmølle-eventyret har indtil videre ikke bedret situationen, for hidtil er ikke eneste vindmølle på ha-

vet rejst eller serviceret fra Rømø Havn.

– Man kan ikke sige, at vi har satset hele butikken, men vi har foretaget en meget stor investering på at gøre os klar til møllerne, som havnechef Kristen Nedergaard udtrykker det.

Han er så ny i gårde, at han ikke har haft noget med beslutningerne at gøre. Alligevel tror han på, at de nok skal bære frugt.

– Lige nu står vi i stand by-position, men der er mange ting, der peger i den rigtige retning. Det handler bare om at have lidt is i maven, siger Kristen Nedergaard, der vurderer, at specielt supply- og service af havmøl-

Vi skaber "rum" til alle, - også for dig Se mere på www.a-z-snedkeriet.dk

Tilbagegang ■ Rømø Havn omsatte i 2011 for 3,3 millioner kroner, imod hele fem millioner kroner i 2007 og 2008. I 2009 dykkede omsætningen til 3,6 millioner kroner, og den er faldet siden. Til 3,5 millioner kroner i 2010 og altså 3,3 i 2011. leparker i den nordtyske del af Vadehavet ligger lige for Rømø. Derfor har han også rettet et fremstød om Rømø Havns fortræffeligheder mod tysk sektor.

Og samtidig ser han mere lys for-

ude. For mens rejefiskeriet fortsat er hårdt ramt, er en ny fiskevirksomhed kommet på banen og har overtaget en tidligere rejefabrik og et krydstogtfartøj har henvendt sig om at tage Rømø ind som en del af sit program.

– Vi er meget tæt på at lave kontrakter indenfor forskellige nicher, men vi vil ikke melde noget ud, før der er skrevet under, siger havnechefen optimistisk.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Lassen Ventilation projekterer samt beregner og udfører alle former for ventilation samt udsugningsanlæg - også inden for industri.

- Støjdæmpning af anlæg.

- Service af anlæg.

Arbejdet udføres ALTID i ordentligt kvalitet og afleveres til tiden.

Vi bruger udelukkende komponenter og produkter som jeg kan stå inden for.

Hovedleverandører er: Lindab, Exhausto, Systemair.

Auktionsgade 3, 6700 Esbjerg Mobil: 24 83 08 38 Mail: sl@lassenventilation.dk

BRUGTE GAFFELTRUCK KUN

KUN

98IM0ER

93M0ER

Besøg nordens største center for brugte gaffeltruck

T

TI

- med mere end 750 brugte gaffeltruck i alle fabrikater

1,6 to. Hyster el Årg. 2008, løftehøjde 4900 mm, triplex m/fuld friløft, gaffelflytter, sideskift, arbejdslys, certifikatlüs, batteri, lader.

Leveres med 4 mdr. garanti. kr.

90.000,-

1,8 to. Toyota gas Årg. 1999, løftehøjde 3300 mm, fuld friløft, sideskift, arbejdslys, lastgitter, certifikatlüs.

Leveres med 2 mdr. garanti.

kr.

1,0 to. Linde el-palleløfter Årg. 2007, løftehøjde 210 mm, batteri, indbygget lader.

FREMSTĂ…R SOM NY! Leveres med 4 mdr. garanti.

59.000,- kr.

22.000,-

RET OVE ERET N E R LAK Y &N

Dag-til-dag levering af lejetruck pü kort- eller langtidsleje 2,0 to. Mitsubishi diesel Årg. 1991, løftehøjde 3300 mm, gaffelflytter, sideskift, kabine m/varme, partikelfilter, lastgitter, lys. Leveres med ny sikkerhedsattest.

kr.

53.000,-

3,0 ton Linde gas Årg. 2004, løftehøjde 3650 mm, gaffelflytter, sideskift, kabine m/varme, air condition, lastgitter.

Leveres med 4 mdr. garanti. kr.

126.000,-

1,0 to. EP el-stabler Årg. 2009, løftehøjde 1600 mm, certifikatlüs, batteri, lader.

Leveres med 2 mdr. garanti.

kr.

18.000,-

RET OVE ERET N E R LAK Y &N

Kontakt os pĂĽ telefon

99 83 83 83 - eller udvĂŚlg din nĂŚste gaffeltruck pĂĽ

kr.

2,5 to. Mitsubishi gas Årg. 1998, løftehøjde 4000 mm, front- og bagrude, lysudstyr, lastgitter. Leveres med ny sikkerhedsattest.

42.000,- kr.

49.000,-

4,5 to. Linde diesel Årg. 2004, løftehøjde 4400 mm, gaffelflytter, sideskift, kabine m/varme.

Leveres med 4 mdr. garanti. kr.

184.000,-

Alle priser er ekskl. moms.

www.nc-nielsen.dk

1,6 to. Linde el Årg. 1995, løftehøjde 4675 mm, triplex m/fuld friløft, pühÌngt sideskift, batteri, lader. Leveres med ny sikkerhedsattest.

QFQLHOVHQ

1ÂĄUUHJDGH Ä %DOOLQJ Ä WOI Ä ID[ Ä OLQGH#QF QLHOVHQ GN Ä ZZZ QF QLHOVHQ GN

High rig activity at Semco Maritime This summer, Semco Maritime has a real boom in the number of rig repairs and upgrades. We are currently in the process of upgrading three jack-up rigs, and during the summer another 3 or 4 rig projects will be carried out at our new facilities at the Port of Esbjerg. www.semcomaritime.com

BUSINESS-SYD

RINGKØBING - SKJERN

13

RingkøbingSkjern ■ Ringkøbing-Skjern Kommunes kendetegn er den enestående natur, med hav, fjord – og Danmarks største naturgenopretningsprojekt i form af Skjern Å og dens nye, gamle slynger.

Kommunen ønsker at få nationalparkstatus, og lokalt er man nået til enighed – men indtil videre er forsøget strandet på uenighed på Christiansborg.

Udvikling af turisme ■ Videncenter for Kystturisme, som er et statsligt initiativ, er netop etableret i Hvide Sande, med et tilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Planen er et oplevelsescenter i Ringkøbing, som skal bygge på naturens kræfter i form af sol, vind, hav og jord og give de besøgende et dybere indblik igennem oplevelser, leg, fysiske udfordringer og viden.

Bosætning ■ Realdania, der arbejder for byudvikling i Danmark, har købt jord nok til cirka 1100 boliger ud til fjorden sydøst for Ringkøbing by. RingkøbingSkjern Kommune har købt sig ind med 25 procent i det selskab, der venter at begynde salg af grunde i 2014.

Arbejdspladser Borgmester Iver Enevoldsen foran rådhuset i yderste klitrække i Ringkøbing: – Vi er i gang med at kigge på vores styrkepositioner, og hvad vi skal leve af i fremtiden.

Foto: Orla Lund

Danmarks største kommune står stabilt på fire ben Ringkøbing-Skjern kommunes fremtid bygger på metal, fødevarer, energi og turisme.

M

ed 1500 kvadratmeter og 58.000 indbyggere kan ingen andre kommuner i Danmark byde på så meget råderum. Men plads kan man på den anden side ikke leve af, og med et faldende befolkningstal og det uglesete prædikat »udkant« klistret på sig har politikere og erhvervsliv i Ringkøbing-Skjern Kommune snørret skoene og taget kampen op: – Vi er i gang med at kigge på vores styrkepositioner, og hvad vi skal leve af i fremtiden, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Udsigten fra hans hjørnekontor med klitter og vand til alle sider vil de fleste misunde, så helt naturligt er

turisme er ét af de fire ben, kommunens vækstpolitik skal bygge på: – Med 10.000 sommerhuse er vi en af de helt store på det område, siger borgmesteren.

Sommerhusene er koncentreret ved kysten, logisk nok – med stærkeste bastion i Søndervig, og på samme vis er to af de andre styrkepositioner geografisk koncentrerede: Fødevarer omkring Videbæk og metalindustrien omkring Lem.

Mejerier og metal – Vi er en stor landbrugskommune, og vi har i dag en bred vifte af fødevarevirksomheder, men med tre mejerier i Videbæk og et i Troldhede er Arla størst med 1000 arbejdspladser.

Vi bryster os af at have hele fødevarekæden – fra landbrug til færdigvare, siger han og fortsætter: – På samme måde er Vestas den store indenfor vores metalindustrier, med 2300-2400 arbejdspladser især omkring Lem, som danner grundlag for et nogenlunde tilsvarende antal

■ At befolkningstallet i RingkøbingSkjern Kommune falder skyldes ikke mangel på arbejde. Med 30.269 arbejdspladser i 2010 har kommunen næsten 1000 arbejdspladser flere end egne beskæftigede i befolkningen, hvilket også ses af, at flere pendler ind til arbejde i kommunen end ud.

arbejdspladser hos underleverandører i hele kommunen, siger Iver Enevoldsen.

gradering af vores boligmasse skal det lede til et mål om, at vi skal være selvforsynende med energi i 2020.

Biogas, sol og vind

Udfordringer kræver udvikling

Det fjerde ben, energi, hænger naturligt sammen med resten. Som hjemsted for Vestas har Ringkøbing-Skjern længe været en af landets fremmeste vindkommuner, med en ambitiøs vindmølleplan, med mange vindmølleområder, med plads til testmøller og en satsning på hav- og kystnære møller.

Som stor landkommune er der også planer om biogas. Lokale landmænd har med hjælp fra kommunen og erhvervsrådet i flere år arbejdet med en idé om decentral biogasforsyning til et centralt fjernvarmeanlæg. Hvor man andre steder kører gyllen til biogasanlæg, der efterhånden ikke kan blive store nok, er tanken her at have biogasanlæggene ved gårdene, og lede gassen i rørsystemer til varmeforsyningen: – Sammen med solenergi og en op-

– Vi er en kommune, der er nødt til hele tiden at have fokus på, hvordan vi udvikler os, fordi vi er ramt af befolkningstilbagegang. Derfor arbejder vi med planer om øget uddannelses- og efteruddannelsesudbud ved en ny campus i Skjern, vi er gået med i et boligprojekt ud til fjorden her i Ringkøbing sammen med Realdania, og vi forsøger hele tiden at råbe Christiansborg op omkring infrastruktur.

Motorveje er ikke kun et spørgsmål om trafikafvikling, men også om erhvervsudvikling, og så må Folketinget være sig sit ansvar bevidst, når næsten samtlige partier taler om et Danmark i balance, siger borgmesteren på Danmarks vestligste rådhus.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

RINGKØBING - SKJERN

VERDENSMESTER I HAVARTI-OST P

eter Møller bukker sig ned og fisker et stykke halvfærdig havarti op fra gulvet, hvor det er faldet af båndet i det fuldautomatiske osteri. Det ligner den slags natursvampe, kvinder betaler i dyre domme for, og lige præcis den løse struktur og de mange små huller er dét, det hele drejer sig om.

– Mange forbinder havarti med den lille runde flødehavarti, men det er meget mere. Det er en gruppe oste, som i gamle dage hed »fisket ost«, fordi de er lavet af de små ostekorn, lidt ligesom hytteost, der bliver fisket op af vallen og presset sammen. Hullerne giver luften fri adgang i hele osten, og derfor modner den hurtigt, på fem til maksimalt 30 uger, siger mejeridirektøren.

ker, og i dag er han dybt fascineret af at lave oste: – Den der kombination af et ældgammelt håndværk og det allernyeste hightech, siger han, mens vi går ind ved siden af, hvor verdens største, fuldautomatiske Havarti-osteri er ved at blive installeret og skal åbne om kort tid. En investering på 300 millioner kroner og en del af en samlet udbygning for en halv milliard indenfor det seneste år.

– Der skal kun to mand til at køre det, og det skal producere 38.000 tons ost om året, hvilket svarer til cirka hele Danmarks samlede forbrug af skæreoste. Sammen med det anlæg, vi har i forvejen, kommer vi op på at producere 59.000 tons havarti ost om året, siger mejeridirektøren med stolthed.

Håndværk og højteknologi

Der skal tænkes smart

Egentlig ville han have læst biologi, men en kammerats far fik ham på bedre tan-

En investering i den kaliber bliver ikke lavet uden overvejelser om, hvorvidt

den havde forrentet sig bedre udenfor landets grænser. Men beslutningen blev dansk: – Det kræver investeringsvillighed at beholde job i Danmark, og det kræver noget af medarbejderne. I dag er det ikke nok at møde på arbejde og gøre som altid, for det kan de i hele verden. Det, der adskiller os, er, at vi tænker smart, derfor arbejder vi med at flytte os hver dag, siger Peter Møller og udpeger de utallige tavler, der hænger i alle afdelinger. Lean er integreret, produktiviteten skal til stadighed forbedres, og på Nr. Vium mejeri sker det med tre til fire procent om året.

– Vores værdi hedder »great yellow cheese made by great people«, eller på dansk »tossego ost lavet af tossegode folk« siger han og gør holdt ved en af de 100 robotter, der løbende har gjort sit indtog.

Tilbage i 2003 producerede 550 med-

BS

arbejdere på mejeriet det halve af produktionen i dag, der til gengæld bliver lavet af halvt så mange medarbejdere – med andre ord producerer hver især fire gange så meget. Blandt andet på skiveriet, hvor mejeriet opskærer al Arlas danskproducerede ost, og i dag kører tre gange så mange oste igennem som for ti år siden.

Masser af medaljer På trappen op til mejeridirektørens hjørnekontor passerer vi en væg fyldt med jubilarer, overfor en væg fyldt med diplomer fra medaljer ved årtiers landsmejeriudstillinger, hvilket svarer til danmarksmesterskaberne i oste – og på endevæggen hænger rækker af guld, sølv og bronzepræmieringer fra verdensmesterskaberne. Fire guld, fire sølv og fem bronze, og den sidste høst, sølv og bronze, er endda ikke hængt op endnu.

Ud af vinduet kigger vi over på AFI,

Ved Videbæk ligger Danmarks største mejeriklynge. Og Nr. Vium Mejeri rummer verdens største havarti-osteri, som kan fremvise flere verdensmesterskaber.

Verdens største fuldautomatiske havarti-osteri til 300 millioner kroner er tæt på at være klar til at producere.

Nr. Vium Mejeri skærer al ost fra alle Arlas ostemejerier i Danmark. Ost i skiver bliver en stadig større salgsartikel, for som mejeridirektøren siger: – Hvem har en hel rullepølse liggende i køleskabet?

BS

RINGKØBING - SKJERN

Arla Food Ingredients, der laver proteinpulver af valle fra hele Skandinavien og dele af Tyskland, og inde i Videbæk by, fire kilometer herfra, ligger det tredje store Arla-mejeri, Arinco, der laver babymad. I Troldhede, lidt længere mod syd, ligger et fjerde, knap så stort, der har skimmeloste på menuen.

Det er her mælken er Tilsammen udgør de Danmarks største mejeriklynge og omsætter for omkring seks milliarder kroner om året.

– Fordi det er her, mælken er, siger Peter Møller om sammenklumpningen. Og viser kortet over de 44 lande, hans oste i dag bliver eksporteret til. Dem, der altså ikke bliver spist på mejeriet, hvor medarbejderne naturligvis har gratis ost i kantinen.

Af Yvonn Tittel, Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

1000 arbejdspladser ■ Havartien fra Nr. Vium Mejeri ved Videbæk bliver eksporteret til 44 lande.

■ Mejeriet producerer i døgndrift året rundt og er altid bemandet.

■ De 284 fastansatte medarbejdere har følgeskab af 40 afløsere.

■ Mejeriklyngen ved Videbæk beskæftiger 1000.

Havarti ■ Dansk ost med små huller. Osten er opkaldt efter en gård i Søllerød, hvis ejer lancerede osten.

Gårdens navn er taget fra et dokument fra 1186, hvor navnet Hawerthi »Ovre« – nu Hvidovre – optræder.

Foto Christer Holte

Havarti-oste svarende til hele Danmarks forbrug af alle faste, gule oste skal produceres på et fuldautomatisk osteri i Nr. Vium.

Arla har fire mejerier i klyngen ved Videbæk med i alt 1000 medarbejdere.

Når man arbejder med havarti-oste, skal man helst kunne lide dem selv, så der er gratis ost til alle i kantinen.

Mejeridirektør Peter Møller er dybt fascineret af kombination af ældgammelt håndværk og højteknologi i osteproduktionen.

16

RINGKØBING - SKJERN

Alt hvad et legebarn kan begære

Minigolf i Søndervig bliver kaldt adventuregolf, fordi det ligner en rigtig golfbane mere end almindelig forlystelses-minigolf.

Blandt turister og forlystelser er Beach Bowl i Søndervig en del af en aktiv lokal indsats for turismen.

U

denfor blæser en pelikan, og kun to kvinder holder standhaftigt ud ved et cafébord. Til gengæld er der fuld gang i bowlingbanerne lige indenfor døren, hvor den lokale seniorklub svinger kuglerne.

– Vi er sat i verden for at understøtte turismen, men i høj grad også for lokalbefolkningens skyld, så vi ikke bliver helt affolket, siger direktør Bjarne Øgendahl, efter at han har udpeget bordet med udsigt til aktiviterne udenfor i et hjørne af restauranten.

Han er stadig forblæst efter en tur på stranden med en gruppe turister på Beach Bowls nyindkøbte Segways.

De tohjulede køretøjer, der bliver styret med balancen, er egentlig turistformanden fra Holmland Klit Turistforenings idé. Turistforeningen udlejer sommerhuse og bruger al overskuddet på aktiviteter, og sidste år blev de fem tohjulere købt for nogle af pengene.

– De ansatte en guide, men da sommeren var slut, havde guiden kostet mere i løn, end der var kørt ind. Så ringede Henning Davidsen til mig for

at høre, om vi ville købe dem? Han er en ildsjæl, og sådan gør han altid, siger Bjarne Øgendahl og griner.

Her står man sammen Herude på toppen af Ringkøbing Fjord og lige ud til Vesterhavet er lokalbefolkningen vant til at ting drives af eget engagement. Og mod.

– Vi morer os over akademikere, der kommer herover og laver projekter, men er væk igen lige så hurtigt deres tilskud er væk. Vi tror på, at vi selv skal løbe en risiko, siger Bjarne Øgendahl.

Beach Bowl, som han er direktør for, er et godt eksempel. Det er ejet i fire lige store dele af den lokale købmand og investor købmand Hansen, af murermester Søren Meldgaard i Hvide Sande, bilforhandler Jørgen Jensen og Bjarne selv.

– Vi går ikke rundt og netværker, det har vi ikke tid til. Men vi kender jo hinanden, siger Bjarne Øgendahl om den ånd, der også ligger bag Beach Bowls politik om hvert år at ansætte fem lokale 13-årige til at hjælpe med alt forefaldende arbejde i centret: – Mange af dem bliver ved med at komme tilbage i sommerjob, også når de er fyldt 30 og er færdiguddannede. Lige indtil deres bedre halvdel siger stop, siger direktøren og erkender, at han selv trækker store veksler på sit bagland, for når man arbejder med glade turister, er arbejdet en leg,

og han er her næsten altid.

Beach Bowl ■ Beach Bowl er skabt for at understøtte helårsturismen, men er også de lokales feststed med mulighed for fire selskaber ad gangen. Diskoteket bliver også i høj grad benyttet af egnens egne unge, ligesom fitnessafdelingen.

■ Har tilknyttet omkring 80 medarbejdere, heraf 20 fast.

Sandskulptur ■ Fra øverste fitnessafdeling i Beach Bowl er der udsigt til Søndervigs årlige sandskulpturudstilling, der åbnede for 14 dage siden og – om vejret tillader det – har åbent til udgangen af oktober.

■ I år deltager 36 internationale sandskulptører, sidste år løste 140.000 billet til udstillingen.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Christer Holte

Aktiviteter overalt – Se dem. De er kommet i mange år, siger han og går over og hilser venskabeligt på et ældre, tysk ægtepar.

Manden er passioneret minigolfspiller, og så sidder konen og kigger på ved kunstgræsbanen bag beskyttende vindhegn. Nedenfor er en bane til mini-Segwayer til børn indrettet på tilsvarende vis, og udenom øver de voksne, før de kører med Bjarne en tur på stranden.

Overalt er her aktiviteter. Elastikspring på trampoliner, fun-ballz man kan gå tørskoet i på et lille vandbassin og bunker af spillemaskiner.

Bliver forældrene ikke ribbet. når familierne kommer her?

– Nej. Sommerhusejerne køber chips, som giver deres lejere gratis bowling, minigolf og fitness, og så kan du købe kort til fire aktiviteter, så det bliver billigere.

Hvorfor er Søndervig blevet turiststedet?

– Fordi det er her, du havner, når du starter bilen i Århus, Silkeborg eller Herning og kører stik vest uden at dreje.

Er det ikke underlødigt at leve af turisme?

– Vi kan jo ikke alle være doktorer.

Vi er jo nogen, der ikke er så skarpe, og vi tjener rigtig mange valutakroner til Danmark, siger Bjarne Øgendahl og griner igen.

Bowling er blandt de gratis aktiviteter for sommerhuse-lejere, hvor udlejer har købt en lille chip til sine lejere. Og bowling er også en af de aktiviteter, der i høj grad bliver brugt af de lokale.

Funn-ballz er et hit blandt børnene, der kan opleve at gå på vandet i de store badebolde.

Direktør Bjarne Øgendahl fører an på Segway-tur i klitterne. Herunder i midten ses mini-Segways for børn.

18

RINGKØBING - SKJERN

Kavli producerer læskedrikke i form af saftevand baseret på frugt, på aromastoffer eller på økologisk saft.

Foto: Christer Holte

SAFTEVAND

i søde strømme I en duft af bær bliver næsten en tredjedel af Danmarks læskedrikke blandet i en tæt trængsel af maskiner i udkanten af Ringkøbing.

Alt inden for TRÆEMBALLAGE • 2 vejs paller • 4 vejs paller • Specialemballage

• Opskæring og høvling • Pakkeafkortning

Sdr. Virumvej 4a · 6893 Hemmet · Tlf. 9737 5504 · Mail: it@vestpall.dk

D

er dufter af bær og sommersødme i kernen af Kavlis læskedriksfabrik i Ringkøbing. I klare orange og dybrøde farver kører små halvlitersflasker med saftevand forbi på fyldte transportbånd, der snor sig rundt i alle kroge og endda op under loftet for at forbinde maskinerne og udnytte pladsen optimalt.

– Vi havde bedre plads i Hvidovre, men de fleste maskiner stod i Ringkøbing, og de er dyre at flytte, siger direkt'r Finn Høy Houengaard om at

Kavli valgte produktion i vest, da virksomheden i 2008 købte læskedriksfabrikken Pebas i Ringkøbing.

Til gengæld sidder direktionen og en stor del af salg, markedsføring og administration fortsat øst for Storebælt, og den opdeling fungerer fint.

Med fabrikschef Tonny Jensen som manden, der tog turen fra Kavli i Hvidovre til Ringkøbing.

– Jeg er oprindelig fra Esbjerg, hvor Kløver Mælk tidligere tappede juice

Fortsættes side 20

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der plads til at tænke nyt - det gjorde Arla og Xergi:

"Kommunen var en visionær og effektiv samarbejdspartner, da vi skulle bygge biogasanlæg i Videbæk" projektleder, biogas Arla, Kristian Eriknauer.

Har du en virksomhed, har vi den gode grund – vi har pladsen til store virksomheder og landbrug

Visualisering af Arla og Xergis nye, store biogasanlæg i Videbæk

Medarbejderne får de kvali¿kationer erhvervslivet efterspørger – fordi kommunen skal være et godt sted at bosætte sig og drive virksomhed

Arkitekt Gottlieb Paludan, landskabsarkitekt Nee Rentz-Petersen

I Ringkøbing-Skjern Kommune satser vi på din virksomhed

Ringkøbing-Skjern Kommunes virksomhedskontakt • Telefon 9974 2424 • post@rksk.dk • www.rksk.dk Erhvervscentret • Bredgade 77 • 6940 Lem • Telefon 9975 2600 • ec@erhvervscentret.dk • www.erhvervscentret.dk

20

RINGKØBING - SKJERN

Fortsat fra side 18

og læskedrik, siger han, der har levet et helt arbejdsliv, næsten 40 år, i safte.

Saftevand i forandring Produktionen i Ringkøbing illustrerer direktørens forklaring om, at saftevandsmarkedet har undergået en forandring. Fra for femten år siden først og fremmest at være et billigt alternativ til sodavand til i dag at udgøre et bredt udbud. Her er premiumprodukter i form af økologiske safte over læskedrikke med højt saftindhold til varianter næsten udelukkende baseret på aromaer – og mange sukkerfrie udgaver, nu også i en ny opskrift på slushice: – Vi har opfundet den sukkerfri slushice, og den forventer vi os meget af, siger Finn Høy Houengaard om den knuste is, danskerne stadig mest forbinder med markedsdage, gøgl og blå tunger. Især i Sydeuropa er slushice stort, og med sukkerfri varianter tror Kavli på et gennembrud.

– Det er slet ikke så ligetil, for i de oprindelige opskrifter er det sukkeret, der gør det muligt at holde isen flydende, uden at den bare stivner som en istap, siger Tonny Jensen og bedyrer, at det er blandingen, der er hele hemmeligheden.

Fabrikschef Tonny Jensen i den trange produktionshal, hvor saftevand i stærke farver farer forbi.

Både koldt og varmt Kavli har i dag en næsten ensartet produktion året rundt, fordi markedet for saft er blevet mere jævnt fordelt over hele året, og fordi Kavli producerer gløgg, når sommerens saftboom er ovre.

– Og så har vi hele tiden nye varianter undervejs. Vi har lige lanceret de første produkter i samarbejde med Premier Is, hvor vi har lavet slushice med smag og navn efter deres ispinde, og en tilsvarende med Jolly-Cola. Under navnet Kavli Iced forhandler vi også kolde kaffer og vanille og chokoladevarianter, fordi markedet for kolde drikke vokser, og samtidig prøver vi at lære danskerne at drikke varm saft om vinteren, siger Finn Høy Houengaard.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Christer Holte

Kavli beskæftiger cirka 40 ansatte i Ringkøbing, hovedsageligt i produktionen, der kører i toholdsskift.

Kavli ■ Kavli producerer saftprodukter fra de økologiske varianter uden tilsætningsstoffer i serien Grønnegården til de mere udbredte læskedrikke, nogle i høj grad baseret på saft, andre næsten på aromaer.

■ Cirka halvdelen bliver solgt i light-versioner uden sukker.

Sælger også maskiner ■ Kavli sælger også maskiner. Til slushice og til de virksomheder og kantiner, der har lukkede læskedriksanlæg.

■ Virksomheden beskæftiger cirka 40 ansatte i Ringkøbing, hovedsageligt i produktionen, der kører i toholdsskift.

Forbruget ■ Danskerne drikker i gennemsnit 35 liter opblandet saftevand pr. indbygger pr. år.

Salgsstandere med et blandet udbud af læskedrikke bliver pakket på fabrikken, klar til at ryge ud i de danske dagligvarebutikker.

Nyhed jyskebank.dk/investeringspartner

Nyt, unikt investeringsværktøj – kun i Jyske Bank Hvis du har 1,5 mio. kr. eller mere at investere for, har vi det perfekte værktøj til at hjælpe dig.

Med Jyske Investeringspartner får du et konkret billede af både sandsynlig risiko og forventet afkast ved netop din portefølje. Du kan prøve dine helt personlige investeringsønsker af og få en god fornemmelse af, hvordan investeringerne kan se ud om nogle år. Overvejer du fx et nyt værdipapir, kan du se, hvordan det vil påvirke både din risiko og forventningerne til afkast.

Til at synliggøre forholdet mellem afkast og risiko har vi udviklet et unikt værktøj.

Det er avanceret bag facaden, men overskueligt udadtil.

Det betyder, at det er grundige analyser og detaljerede beregninger, der ligger bag det overblik, du kan få, når du sammen med din investeringsrådgiver gennemgår din portefølje og får det hidtil mest konkrete billede af, hvordan netop din portefølje udvikler sig.

Tre trin til en opdateret portefølje

1 Du får en status over dine nuværende investeringer og din risiko Mange gange er risikoen højere, end du forventer. Forventningerne til afkast kan være faldet, siden du sidste gang gennemgik din portefølje.

2 Du kommer med dine ønsker, og din rådgiver kommer med forslag Sammen afprøver I de forskellige scenarier og får et klart billede af både risici og forventninger til afkast ved potentielle investeringer.

3 Du får konkrete forslag til ændringer i din portefølje Værktøjet giver dig et konkret og meget præcist billede af den nye risiko og det forventede afkast ved din opdaterede portefølje.

Prøv dig frem sammen med en rådgiver og se med det samme, hvordan ændringer i din portefølje kan påvirke din samlede investering. Målerne viser dig, hvordan du ligger mht. forventninger til afkast, risiko og porteføljens fordeling.

22

RINGKØBING - SKJERN

Ringkøbing-Skjern Kommune er om noget en metalkommune med en vrimmel af virksomheder, der nedstammer fra den første smed, HS Hansen, og længdebanens indtog.

Foto: Orla Lund

Det hele er længdebanens skyld Da toget første gang gjorde holdt i Lem i 1875, blev det begyndelsen på en skov af metalvirksomheder, hvoraf Vestas er den mest kendte.

egen smedje ti år senere.

Vestas er størst, mest kendt og den eneste, der har vokset sig global. Men der er rigtig mange store virksomheder iblandt, også HS Hansens oprindelige, der med afdelinger i Esbjerg, Ringkøbing og Lem fortsat lever i bedste velgående.

Ting er gennemtænkt

M

etal står stærkt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Alene på Vestas er der 232400 arbejdspladser, og analyser siger, at lige så mange er beskæftiget hos lokale underleverandører til Vestas.

– Det er en stolt fortid og ren knopskydning, siger Lene Hagerup Hindbo og åbner ind til museumsafdelingen i Smedenes Hus i Lem, hvor hun og erhvervscentret har til huse.

På væggen udfolder sig et kæmpe stamtræ, der med al tydelighed viser, hvor mange aflæggere, der har rødder tilbage til den unge smedesvend Hans Sørensen Hansen, der bosatte sig i stationsbyen i 1899 og åbnede

Konstitueret erhvervsdirektør Lene Hagerup Hindbo er selv fra egnen, født og opvokset i Skjern og derfor ikke fremmed overfor, at mange østpå fortsat forbinder kommunen med fiskerne og indre mission. Omend de lokale ved, at den tid er længst forbi og mest kan spores i det særlige kendetegn, at man ikke bare kaster sig ud på dybt vand, men gør tingene velovervejet i det vestjyske: – Vi ligger for eksempel altid lavere end både landsgennemsnit og resten af regionen, når det kommer til antallet af iværksættere. Til gengæld ligger vi højere, hvis du ser på, hvor mange af vores iværksættere, der faktisk overlever, siger hun med lune.

Uanset historien er planen, at er-

Lokal mad

■ Turismen er en væsentlig del af Ringkøbing-Skjern Kommune, og vikler sig også ind i de mere traditionelle erhverv. Blandt andet i det nye »Food-Center Videbæk« der blandt andet arbejder med fælles distribution og markedsføring af lokale fødevarer.

■ Et projekt på centret er pakker, turisterne kan bestille og få leveret med lokale råvarer og tilhørende opskrifter.

hvervscentret skal flytte til den campus, kommunen håber at have klar indenfor to år. Lige midt i uddannelsesklyngen i Skjern med HTX, VUC, handelsskole og det kommunale uddannelsescenter.

– Tanken er, at campus skal huse efteruddannelseskurser og ungdomsuddannelser som satellitter for uddannelsesinstitutioner andre steder, alt efter det lokale behov, siger Lene Hindbo Hagerup.

Ringkøbing-Skjern Kommune har stor fokus på uddannelsesmuligheder i kommunen, for at holde på egnens unge. Samtidig forsøger kommunen at tiltrække unge akademikere udefra og har til formålet indrettet en karrierecampus, de kan bo fordelagtigt på i Ringkøbing – og flytter de stationært til, bliver der gjort store bestræbelser på at skaffe ægtefæller job.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

FORFĂ˜RENDE FORNUFTIG

KIA VINDER MED GARANTI

Den nye KIA Rio vinder allerede ved første øjekast, men hvad siger din sunde fornuft? Svaret er 7 ürs garanti. Som de eneste pü markedet dÌkker KIAs garanti i 7 ür eller 150.000 km, og heraf endda de første 3 ür uden kilometerbegrÌnsning. Hertil kommer en garanti pü 12 ür mod gennemtÌring. Prisen er lige sü forførende fornuftig, som resten af bilen og starter ved kun kr. 119.999,-*

PICANTO fra kr. 87.899,-* Forbrug: Eu-norm 24,4 - 22,2 km/l ved blandet kørsel. CO2: 95 - 106 g/km KIA RIO fra kr. 119.999,-* Forbrug: Eu-norm 27,8 - 18,9 km/l ved blandet kørsel. CO2: 94 - 124 g/km

* Bilen kan vĂŚre vist med ekstraudstyr. 7 ĂĽrs fabriksgaranti dog maks. 150.000 km. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillĂŚg.

www.vardebiler.dk VARDE: Jeppe Skovgaards Vej 11 ¡ 6800 Varde ¡ Tlf. 75 22 28 00 Ă˜LGOD: Industrivej 17 ¡ 6870 Ă˜lgod ¡ Tlf. 75 24 41 77 TARM: Ă…boulevarden ¡ 6880 Tarm ¡ Tlf. 97 37 13 55

www.kiamotors.dk

www.kiamotors.dk

FORD FOCUS

FORD FOCUS 1.0 EcoBoost – Klassens mest brÌndstoføkonomiske benzinmotor Den nye 1.0 EcoBoost motor er en revolution indenfor benzinmotorer og endnu en markering af vores konstante strÌben efter, at udvikle nye teknologier til gavn for miljø og køreglÌde. Resultatet er en perfekt balance mellem komfort, høj ydeevne og et lavt brÌndstofforbrug.

NY FORD FOCUS 1.0 EcoBoost 20,8 km/l.

FRA

209.990 KR FRA

2.495 KR/MD

ford.dk

CO2 88-149 g/km, brÌndstoføkonomi 15,6-29,4 km/l.

A

-

B

Ford Focus 1.6 85hk Trend 5-dørs fra kr. 213.670 inkl. levering (kr. 3.680). Finansieret via Ford Credit: Udbetaling kr. 42.734, løbetid 84 müneder, var. debitor rente 3,99%, ÅOP 5,98%, samlede kreditomkostninger kr. 38.644, samlet beløb der skal betales tilbage kr. 209.580.

Ford Credits forretningsbetingelser og kreditvurderingskrav er gÌldende. Bilen skal kaskoforsikres. Ford Credit forbeholder sig ret til at bede om yderligere information i form af eksempelvis ürsopgørelse fra SKAT. Bilen er vist med ekstraudstyr. GÌldende for biler produceret før 1/10 2012.

Vi har fĂĽet ny hjemmeside. Kig ind pĂĽ [indsĂŚt forhandler web navn.dk]

Vi har fĂĽet ny hjemmeside. Kig ind pĂĽ [indsĂŚt forhandler web navn.dk]

VARDE: Jeppe Skovgaards Vej 11 ¡ 6800 Varde ¡ Tlf. 75 22 28 00 ¡ www.FORD vardebiler.dk Ă˜LGOD: Industrivej 17 ¡ 6870 Ă˜lgod ¡ Tlf. 75 24 41 77 ¡ TARM: Ă…boulevarden ¡ 6880 Tarm ¡ Tlf. 97 37 13 55

OVERBLIK PÅ ET ØJEBLIK

Danica Mobilpension giver dig fuldt overblik. Her og nu.

Med den nye gratis app fra Danica Pension får du på et øjeblik overblik over din pension. Du kan se både opsparing, afkast og forsikringer.

På en enkel og overskuelig måde. Hvor du vil - når du vil.

Søg efter ”Danica Pension” i App Store eller Google Play.