Business syd28042013

Kohbe rgs Brødfa brød

MÅN

EDSM

brikken

skal ra mme k le nye brødty un per til superm derne sø arkedern es hylde nsker r SIDE 12-1

vil udvik

24 SIDERS TILLÆG OM AABENRAA AABENRA A AGAS

INET

3

28. apri l 2013

Syddan ske Me dier -

JydskeV estkyste n

MÅNEDSMAGASINET

www.jv .dk

BUSINESS-SYD

28. april 2013

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

Fra Novo til HR

www.jv.dk

FOTO:

JONAS

AHLSTR

ØM

Gitte Mandrup var vice president hos Novo Nordisk, da hun tog skiftet til HR. I dag driver hun rådgivning fra herskabsvilla i Kolding.

INTERVIEW

FOTO: HENRIK DONS KRISTENSEN

Byboer e på bonde økologisk gårdsf erie På He llevad Vandm dens lan ølle kan neratio dbrug kom binere gæsterne n på fam smågr oplev t e fortiise sam iliegården med øko logi. t polye byder på kød Tredje ger og hø kvæg, ns. søer, REPORT

AABE NRAA -SEKT IONE N ER

AGE SID E 6-7

EN DE L AF

BUSIN ESS -SY D

BS

SIDE 12-14

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

BS

2

INDHOLD INDHOLD

BUSINESS-SYD BUSINESS

Chokolade-drømme Side 8-10 Artikler

Pas på dine ideer

H

Få styr på patenterne

Nærige virksomheder risikerer patentdøden 4

ar vi ikke alle siddet hjem-

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

Patenter beskytter og deler viden

me i sofaen og tænkt tan-

Danfoss' jagt på piratkopier

ker. Lavet en opfindelse i

Fruen har fået sin vilje

4 6-7 8-10

fantasien – som hele ver-

Kemiker med en mission

den bare må eje.

intro

3-4

Men, men, men. Opfindelsen ender

12-13

Krisen har gjort HR skarpere

som regel altid på hylden. I fantasien –

14

Optræk til guldregn over Thorbjørn

som noget ikke-realiserbart.

16-17

Sådan er det ikke for alle. Faktisk fin-

Genbrugsplads med gennemsigtighed

20

des der adskillige opfindere, der udmær-

Her er affald og spildevand produkter

21

Kære politikere: I har fundet en guldåre

23

ket kan realisere deres opfindelser. Men som de flyvske opfindere, de er, glemmer

Smart genbrugsplads 20

de som oftest at tage patent på deres tanker. Det betyder, at de kan se smarte kopister overtage opfindelsen og tjene endnu flere penge end den oprindelige opfinder.

BUSINESS-SYD

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD

I dette nummer sætter vi fokus på patent-

Syddanske Medier

udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

ansøgning. Om det at sikre sig retten til

JydskeVestkysten www.jv.dk

Oplag: 71.500

sin egen opfindelse...og det at få lov at tje-

REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro FORSIDEFOTO: Henrik Dons Kristensen ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

ne penge på den selv.

Tæpper Linoleum Badeværelser Trægulve PUR Solafskærmning

Få din virksomhed på Sweetdeal Birgitte Grønkjær Ahrenkiel Sweetdeal-konsulent Telefon 79 12 47 22 Mobil 20 60 48 12 E-mail: bga@jv.dk

Vi levere og monterer i hele landet

Ådalsparken 7 · 6710 Esbjerg V · 7513 9600 · www.pumaen.dk

e ls le æ k r fo a m r fi l ti t e d Ste ge får dobbelt tilba … HUSK - du

[ - stedet hvor firmaet og familien mødes ] www.funworld.dk Esbjerg · Tlf. 7546 8400

3

BUSINESS-SYD

Patentansøgning fra ingeiør Mads Clausen på en donkraft til lastbil.

Tegningen viser en del af donkraften.

Få styr på patenterne

Side 4-5-6

Høst hele året At høste strøm med et tagbaseret solcelleanlæg fra SE er en rigtig god forretning Automatisk indtjening Med et tagbaseret solcelleanlæg fra SE skal du ikke knokle for pengene – du investerer dig til dem.

På denne måde kan du producere strøm og sælge al den strøm, du ikke selv bruger for hele 130 øre/kWh. Godt for forretningen, godt for miljøet.

Slå til i år og få højere forrentning Et tagbaseret solcelleanlæg tjener sig hjem inden for 8 år. Etablerer du et anlæg i 2013, er du garanteret en salgspris på hele 130 øre/kWh over de næste 10 år. Venter du til 2014, falder prisen til 116 øre/kWh.

Solceller - en god investering Invester i et tagbaseret solcelleanlæg med etablering i 2013 og benyt 115% afskrivningsreglen, så ser nøgletallene sådan ud:

Tilbagebetalingstid: 8,2 år Forrentning:

Hvorfor vælge SE Hos SE får du en samlet pakkeløsning. Du får ekspertrådgivning, kvalitetsanlæg, montage, tilslutning og udvidet garanti. Alt sammen fra en leverandør, du kan stole på, også eksisterer om 25 år.

Ring til os på 7011 5015 eller læs mere på se.dk/solceller

10,1% p.a.

Aftal et besøg med os og vi kan beregne din investering

Husk

at lovgiv

ningen i

2013 g

iver: · 115% a fskrivnin g · bedre s a lg s p r is på solcell estrøm

SE · Ravnevej 12 · 6705 Esbjerg Ø · se@se.dk · se.dk

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

Nærige virksomheder risikerer patentdøden Danmark har en topplacering, når det gælder evnen til at udvikle produkter, der skal patenteres. Det er de største virksomheders skyld. De små og mellemstore fravælger ofte at tjekke om deres »opfindelser« er opfundet, og det kan ende med fallit.

Direktør Jesper Kongstad glæder sig over, at Danmark er blandt de lande i Europa, som får godkendt flest patenter. Men en del af de små- og mellemstore virksomheder forsømmer at tjekke om deres opfindelser allerede er opfundet, pointerer han.

Foto: PVS

A

v. Av. Av. Der er næsten ikke noget mere pinligt for et firma, end når det viser sig, at den højt priste opfindelse viser sig at være opfundet. Især fordi der ofte er investeret masser af tid og store beløb i at udvikle produktet.

– Det er som oftest de små- og mellemstore virksomheder, der så sidder tilbage med en skamfølelse og en stor regning, siger direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen Jesper Kongstad.

I langt de fleste tilfælde går det dog godt med processen fra idé til færdigt patentanmeldt produkt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste patenter anmeldes af de helt store virksomheder i Danmark, Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos og ikke mindst universiteterne. Her er arbejdet med at værne om den såkaldte ”Intelligent Property” – immaterielle værdier – lagt i hænderne på særlige afdelinger med en række specialister.

Betalt af brugerne Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsog Vækstministeriet.

Styrelsen vejleder virksomheder og udsteder patent- og designrettigheder, samt registrerer varemærker og brugsmodeller.

Aktiviteterne er brugerfinansierede. Af godt 200 medarbejdere er halvdelen ingeniører og jurister.

Læs mere på www.dkpto.dk

tenter og produktdesign. Det er for sent at fortryde, den dag man står under søjlerne og skal tale med en dommer. Løber du på et skær, så risikerer du hele virksomheden, siger han. Direktøren nævner service, rengøring og konsulentydelser som brancher, der ofte glemmer at beskytte deres varemærke eller uforvarende tager et andet firmas navn.

Meget logisk lyder Kongstads råd, at virksomhederne skal tage kontakt til Patent- og Varemærkestyrelsen.

– Vi har et kundecenter med fem ansatte til at hjælpe virksomheder med at finde ud af, om det, de mener at have opfundet, allerede er opfundet eller ligner en andet patentanmeldt produkt for meget. Det er altid nyttig viden, for det giver overblik over, hvem konkurrenterne er. Ofte viser det sig, at virksomheden er på rette spor, og der kun skal udvikles lidt mere for, at en patentansøgning kan betale sig.

Et spejl af viden

Krisen ryddede op

– Danmark indtager en imponerende fjerdeplads i Europa, når det gælder antallet af patenter. Og det mest imponerende er, at vi for 30 år siden havde en bundplacering. Årsagen er globaliseringen. Antallet af patenter afspejler, hvor udviklet vidensamfundet er. Store virksomheder med et globalt engagement ved, at deres succes står og falder med evnen til at producere nye viden, som indarbejdes i allerede bestående varer eller helt nye produkter, siger Jesper Kongstad.

Direktøren har i øvrigt bemærket, at finanskrisen har haft den positive effekt, at virksomhederne har fået ryddet op i deres patenter.

– Der er blevet smidt rigtig meget ud. Når der er højkonjunktur, har firmaerne så travlt med at konkurrere, at de ikke får luget ud i patenter og varemærker, de ikke længere har gavn af. Så kommer krisen og oprydningen, og nu ser vi aktiviteten stige igen. Alle metoder tages i brug for at bevare markedsandele, pointerer Jesper Kongstad.

Tjek først Hans råd til de små og mellemstore – SMV’erne – er, at de »tjekker elefantfælderne«.

– Det gælder både varemærker, pa-

Af Niels Ole Krogh tema@jv.dk

Patenter beskytter og deler viden på én gang

D

et kan være en dyr affære at få sin opfindelse patentanmeldt. Begrebet verdenspatent eksisterer ikke. Patentet er en national affære, og der skal som udgangspunkt søges i hvert eneste land. Derfor kan prisen sagtens løbe op i en halv million kroner.

Patenter motiverer til, at der forskes, fordi virksomheden og universiteter med patentet kan beskytte opfindelser og få udgifterne dækket via en form for monopol. Patentsystemet fremmer udvekslingen af teknologisk viden, da patentansøgninger skal offentliggøres.

Det er et krav til patentansøgningen, at opfindelsen er så nøjagtigt beskrevet, at en fagmand kan følge beskrivelsen. Dermed har konkurrenter mulighed for at se, hvad andre virksomheder laver og eventuelt forbedre opfindelsen.

I Tyskland og andre store lande har man en stor patentmyndighed og en særlig patentdomstol. Desuden har man en specialuddannelse for patentadvokater. Tilsvarende kender man ikke i Danmark, hvor de til dels meget komplicerede patentsager enten

varetages af de normale domstole eller af Sø- og Handelsretten.

250 eksperter En del virksomheder vælger de nationale patentmyndigheder fra til fordel for den Europæiske Patentmyndighed i München, EPO. Her er der alene indenfor det bioteknologiske felt 250 sagkyndige sagsbehandlere.

Hos EPO behandles patentansøgningen centralt på vegne af samtlige 38 medlemslande. Et patent udstedt af EPO har samme gyldighed som et patent udstedt af en national myndighed. Der er små 7500 medarbejdere ansat i EPO, hvoraf cirka 4000 er akademiske sagsbehandlere. EPO er lige som den danske patentmyndighed finansieret af brugerne.

Danmark var med sit EU-formandskab sidste år stærkt medvirkende til, at et fælles patent for EU-landene nu er på vej.

Danmark indtager en 16. plads blandt verdens 50 førende patentnationer. Læs mere om det her: www.epo.org.

Indsæt følgende ord i søgefeltet: top 50 countries

ODIN HAVNEPARK Møde- og konferencecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C

Odin Havnepark er et nyetableret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal.

Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.

Mødepakke r fra kr. 225,-

Hvorfor vælge Odin Havnepark?

1. Centralt placeret i Danmark 2. Mere en 500 gratis parkeringspladser 3. Moderne AV-udstyr i alle vores lokaler 4. Eget køkken med sunde og friske varer 5. Særdeles konkurrencedygtige priser 6. Tæt på banegård og busforbindelser 7. Mulighed for tilvalg af grupperum 8. Mulighed for teknisk support 9. Lokaler fra 2 - 300 personer 10. Mulighed for overnatning på hotel i nærområdet

www.odinhavnepark.dk

Yderligere oplysninger Kontakt Ulla Christensen i dagtimerne på tlf. 3364 3111 Send en mail til salg@odinhavnepark.dk

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

Mads Patent Vej fører til en nutidig Danfossskabelse – den naturvidenskabelige oplevelsespark Universe. Her kan de besøgende også se Danfoss-stifter Mads Clausens første patenterede opfindelser.

Danfoss’ jagt sendte kinesere i fængsel PATENTER: 26 specialister vogter over Danfoss’ kronjuveler: Patenter, varemærker og produktdesign. Uden afdelingens konstante fokus var alle tiders største Danfoss-sællert, en halv milliard termostater til radiatorer, næppe blevet til noget.

E

n lille sidevej et stenkast fra Danfoss’ hovedsæde på Als bærer navnet Mads Patent Vej. Skulle det oversættes til nutids Danfoss-sprog skulle vejen hedde Intellectual Property Road.

Sådan et skilt hænger der ovre på den anden side af Nordborgvej på Als, hvor Danfoss har sit koncernhovedsæde.

Der går en lige linje fra Mads Patent – et kælenavn – for Danfoss-stifteren Mads Clausen til Intellectual Property-afdelingen, der har 26 ansatte globalt, heraf 15 i Nordborg.

Slagsmål forprogrammeret Mads Clausen lærte allerede på Teknikum i Odense, at ville han beskytte sine opfindelser, så skulle de patenteres. Og det blev de.

– Jo mere lukrativt et patent er, jo større slagsmål skal du være parat til

at tage, siger chefen for Danfoss’ Intellectual Property, Peter Halvor Larsen.

De seneste år har afdelingen oprustet. De ca. 4000 patenter og et meget stort antal varemærker, domænenavne og produktdesigns udgør en form for bolværk mod angreb på Danfoss navn og teknologier.

– I disse år er vi især under beskydning i Kina. Sidste år havde vi vores hidtil største sag om piratkopiering.

En virksomhed opkøbte udtjente Danfoss-kompressorer, reparerede og malede dem. Hvorefter de klistrede kopier af Danfoss-etiketter på og solgte dem som nye. Det endte med fængselsstraffe på op til et år for fem af de anklagede, konstaterer chefen.

Han er tilfreds med, at de kinesiske myndigheder hermed sender et stærkt signal om, at den slags krænkelser ikke tolereres.

Samler beviser – Vi har et godt samarbejde med de kinesiske myndigheder. Får vi nys om, at nogen piratkopierer et af vore produkter, undersøger vores afdeling i Kina sagen. Har vi beviser, henvender vi os til myndighederne, som så går i aktion, siger Peter Halvor Larsen.

Det er ikke ligetil for Danfoss i et så enormt marked som Kina at følge op på alle mulige krænkelser. Koncernen satser på, at afsløringer vil afholde andre forbrydere fra at kopiere eller misbruge Danfoss’ kendte varemærke.

– Danfoss er kendt for kvalitet, hvil-

Leder af Danfoss’ historiske arkiv Georg Meister har fat i alle tiders bedste Danfoss-sællert: Den cirka 50 år gamle patenterede radiatortermostat, der er solgt i cirka en halv milliard 0 eksemplarer.

hvordan »kronjuvelerne« forvaltes i Danfoss. Det er både et spørgsmål om at holde konkurrenter fra døren og samtidig at minimere koncernens store udgifter til opretholdelse af patenter og andre rettigheder. Et patent koster typisk i omegnen af en halv million kroner.

Forebygger fogedens besøg ket gør det særlig attraktivt for piraterne at kopiere Danfoss-produkter.

Derfor ser vi misbrug af vores logo på produkter især i Asien og Mellemøsten. Det betyder desværre, at kunderne får et ringe produkt, der ikke lever op til den normale standard.

Når vi i den forbindelse får klager fra kunderne, tager vi naturligvis også affære for at finde ud af, hvem der står bag de falske produkter, forklarer Peter Halvor Larsen.

Kina under forandring Han pointerer, at der er nye mere lovlydige tider på vej i Kina.

– De kinesiske myndigheder er blevet meget samarbejdsvillige de senere år. Krænkelser af varemærker og patenter er så langt fra kun noget, der sker for udenlandske virksomheder i Kina. Faktisk er ca. 90 procent af de krænkelsessager, der anlægges i Kina, mellem kinesiske virksomheder.

Kostbar viden Det er højtuddannede eksperter, Halvor Larsen har i sit globale korps.

Her sidder kemikere, ingeniører, fysikere og jurister. Det kræver stor specialviden hele tiden at vurdere,

– Vi er næsten med fra dag ét, når et nyt produkt skal udvikles. Vi foretager de første sonderinger for det jomfruelige produkt for at fastslå, om andre har patenteret det, vi vil til at udvikle. Det gør vi klogt i, for alternativet er, at vi langt henne i en dyr proces render ind i problemer. For eksempel kan vi risikere at stå med et fogedforbud, understreger Peter Halvor Larsen.

Søgninger efter andres rettigheder gennemfører Danfoss med et professionelt søgeværktøj, der har adgang til alverdens IPR-databaser.

Desuden råder Danfoss over et enormt papirarkiv. Det er for nylig blevet langt lettere at finde rundt i.

Over en periode på et år blev kilometervis af papirer scannet. Nu kan medarbejderne søge elektronisk i den enorme database – og det uanset hvor på kloden de befinder sig. Det sker selvfølgelig i et system, der er sikret på alle leder og kanter.

– Så vidt vi ved, er vi aldrig blevet hacket, siger afdelingschefen.

En sammentømret flok Det er en lille sammentømret folk, der sidder i L25. De fleste har arbej-

BUSINESS-SYD

7

Intellectual Property. 26 ansatte arbejder med at beskytte Danfoss’ immaterielle rettigheder globalt. De kinesiske tegn er til Ìre for kinesiske kolleger, der indscannede det store papirarkiv.

I kÌlderen pü L25 – den interne adresse for Danfoss’ patentafdeling – hÌnger, stür og ligger der titusinder af mapper. De er historie, for efter et ürs hürdt arbejde er alt indholdet scannet ind, sü det nu er langt hurtigere at finde oplysningerne.

Peter Halvor Larsen, chef for Danfoss’ patentafdeling er güet en tur i papirarkivet. Det er fortid nu, da alt er scannet ind. - Nu kan vi finde de nødvendige oplysninger, uanset hvor i verden vi befinder os, siger han.

FALCK SAFETY SERVICES NYT NAVN BYGGER PÅ MANGEÅRIG TILLID det her i ürtier, for som afdelingschefen pointerer, er man først kommet til Als, sü bliver man.

God løn, billige huse og natur ad libitum er dog ikke altid nok til at hente specialisterne til Als. – Senest har vi oprettet en afdeling i London. Det tog os en uges tid, sü havde vi de rette eksperter ansat. Det ville vÌre utÌnkeligt pü Als, siger Peter Halvor Larsen.

Han er ingeniør og ph.d. med en fortid som forsker pü Risø DTU.

– Pü et tidspunkt für du lyst til at se, hvordan opfinderverdenen ser ud fra den anden side af skrivebordet. Den er meget spÌndende, pointerer Peter Halvor Larsen.

Tekst: Niels Ole Krogh Foto: Claus Thorsted

Har DINE medarbejdere lĂĽst DIN virksomhed?

Fra maj 2013 ĂŚndrer Falck Nutec navn til Falck Safety Services, hvilket signalerer et fornyet fokus pĂĽ sikkerhedstrĂŚning som et af Falck Groups ďŹ re globale kerneforretningsomrĂĽder.

Falck Safety Services er globalt førende inden for trÌning i offshore og maritim sikkerhed, og i mere end hundrede ür har navnet Falck vÌret synonymt med sikkerheds- og redningstrÌning i büde Danmark og udlandet. Efter opkøbet af Nutec Group i 2004 udviklede Falck Nutec hurtigt et brancheførende udbud af professionelle sikkerhedskurser via mere end 28 uddannelsescentre over hele verden.

Falck Nutec skifter fra dags dato navn til Falck Safety Services og vil med skarp fokus pü Falcks vÌrdier tilbyde sikkerhedstrÌning til over 240.000 mennesker hvert ür. Falck Safety Services bygger videre pü sit verdensførende renomme og ivÌrksÌtter nu en ny investerings- og opkøbsstrategi for at opfylde de krav til sikkerhedstrÌning, som virksomhedens internationale kunder skal opfylde inden for stadig farligere og vanskeligere arbejdsomrüder.

www.falcksafety.dk ( PDLO IDOFNVDIHW\#IDOFNVDIHW\ GN _ 7OI

Se mere pĂĽ www.ksvagt.dk

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Fruen har fået sin vilje Conni Jensens chokolader, bolsjer og karameller sælges i et omfang, som udførte hun sit håndværk på et travlt strøg. Men hun og ægtefællen Egon er blevet iværksættere i den fjerneste krog af Sønderjylland.

J

eg har fundet en fantastisk gård, Egon!

Den køber vi, råbte Conni Jensen i telefonen. Og så købte hun den for en lille million kroner.

Mange vil måske nok mene, at den fantastiske gård ikke er så fantastisk. Men for Conni var den fantastisk, og Egon mener det også efterhånden.

Gården har vist nok ikke noget navn. Men den er 107 år gammel. Murstenene i det engang statelige stuehus buler ud på midten.

Den krasbørstige vestenvind har sandblæst huset. Gårdspladsen er mudret, og det hele ser lidt mistrøstigt ud – her en dag i marts mellem Rudbøl og Højer med den lidet prunkløse adresse Ved Gaden 3.

Fruens fanfare Lige indtil man træder indenfor i stalden.

Her mødes man af en fanfare af guld og glimmer, overdådige lysekroner, svungne borde, bløde sofaer og chokolade. Fyldte chokolader, massive chokolader, chokolader med marcipan, med Connis egne urter, med naboernes kvæder, med lavendel, hindbær, solbær og jordbær.

Det hele er formet af Connis hænder inden klokken 12. Så smider hun kokkejakken og

Fortsættes side 10

Egon er Connis højre hånd og mange andres. Ud over at stå for meget af det tekniske på gården Fruens Vilje er han landboafløser, fårepasser, gartner og plejefar. Jo, og så prøvesmager han Connis kreationer.

BUSINESS-SYD

9

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Connis stald er en hyldest til hendes og alle andres søde tand. Det er helt planlagt, siger hun. Folk skal komme til vores forblæste gård og overraskes over mit lille himmerige, siger Conni.

Fortsat fra side 8 betjener en begejstret kundeskare.

Klokken 05 står hun op. Klokken seks purrer hun de tre plejebørn.

Klokken 7.15 vinker hun ved bussen.

Klokken 17 lukker hun døren til chokoladestalden. Så er hun fuldtidsmor igen.

Egon stod på Ærø, da Conni ringede til ham. Der havde de boet i 20 år.

Teknisk Forvaltning ser ligeledes også meget stramt på lovene. Her er der heller ikke noget elastik for det nystartede iværksætterpar; en art man ellers hylder ved enhver given lejlighed i det jobfattige område.

– Hvad skal jeg med en dyr fedtudskiller, når jeg aldrig kommer i nærheden af en pomme frite. Reglerne er skåret til, så de passer til Radisson eller et hospital. Det er blevet dyrt for den lille tykke, siger Conni fra sin bløde stol midt i sit chokoladerige.

– Sparekassen var heller ikke just medgørlig. Direktøren sagde, at jeg og kunstnerne i Højer har vinden i håret. Hallo! Sikken en velkomst. Så tog jeg en alvorlig snak med Egon, og her har du os, fastslår Conni.

Den lille tykke Conni var mor til sine egne to, et kuld plejebørn og støbte lys. Egon var husbondafløser, indtil en ko en dag løb ind i ham, og han brækkede ryggen.

Så blev han pædagogmedhjælper.

Conni blev ved med at støbe lys. Men »den lille tykke kone« fra Sønderborg, som hun omtaler sig selv, har et sæt søde tænder. Så hun har lært sig selv at kokkerere med chokolade.

Den sidste chokoladekrølle på hendes omfattende viden har hun hentet på Kold College i Odense.

– Jeg troede i grunden, at det skulle være lysstøbersporet, jeg skulle fortsætte af. Jeg var i weekend-voksenlære hos nu afdøde Viggo Andersen.

Han var med sit lysstøberi i Højer en af pionererne i branchen. Jeg havde en idé om, at jeg skulle overtage hans støberi. Men hver gang, jeg spurgte til prisen, sagde han bare: »Lille piech, det er møj for dyre for dig«. Siden viste det sig jo så, at det var noget af et fallitbo, og så var det, at jeg faldt over gården her, siger Conni.

Sorte tal og boller Det er nu et lille års tid siden, og Conni har efter eget udsagn kun haft sorte tal på bundlinjen. Måned efter måned. Lige så sorte som den mest elskede af hendes chokoladefrembringelser: Negerkyssene.

– Jamen, hvad galt er der i at kalde dem negerkys? Min veninde fra Tanzania, Faith, siger, som sandt er: »Du har da fået rigtig mange negerkys af mig«, griner Conni.

– Du får da sat noget snak i gang

Conni har allerede stamkunder. Her er det Dorte Vaabengaard, Skærbæk, der er inde for at proviantere til den søde tand. Folk kommer ofte langvejs fra for at hente en snes stykker. De deler dem og smager hos hinanden, siger Conni. med dine negerkys, kommer det underfundigt fra Egon. En del af Connis forretningsstrategi er, som hun selv siger, at snakke fanden et øre af. Men sådan er hun født. Med et lyst sind og gåpåmod.

Egon og Conni har først og fremmest mødt velvilje – blandt andet fra den nærliggende og kendte Rudbøl Kro. – Her hjælper man åbenlyst hinanden. På Ærø synes de, at man tager noget fra dem, hvis du er iværksætter, siger Conni.

Noget at bide i Men der har også været modstand her i det sydvestligste Sønderjylland.

Conni var for eksempel nødt til at opfinde en Laurids Rudebeck-chokoladesnitte, efter at Tønder Kommunes borgmester havde været på besøg.

– Næh, han kunne ikke hjælpe os med at få et skilt op ved vejen, sagde han. Så lavede jeg snitterne, så vi havde noget at bide i, siger Conni og ler.

Familien Jensen 48-årige landbrugsuddannede Egon Jensen stammer fra Hoptrup ved Haderslev.

51-årige Conni Jensen er blomsterdekoratør og fra Sønderborg.

Parret har tre plejebørn, og Conni to børn, der bor i området og gerne giver et nap med på gården.

Læs mere på www.fruensvilje.eu

Chokolade i sækkevis Fra alle hjørner, fra vitriner, borde og opsatser griner chokoladen til kunderne. Det er den ægte vare. Belgisk chokolade hjemtaget i sækkevis. Dagligt bliver syv kilo chokolade og 10 kilo marcipan til mundrette bidder.

Læg dertil mellem 100 og 300 negerkys og de hjemmekogte bolsjer.

– Vi er ved at indrette café her inde ved siden af. Tyskerne er vilde med at gå på café, og jeg er ret god til at bage, underdriver Conni.

Så er der lysstøberiet, og i resten af stalden skal der indrettes Bed & Breakfast, når det sidste plejebarn flytter hjemmefra.

Egon er igen husbondafløser, handy- og havemand på egnen, passer fårene, er plejefar og Connis højre hånd.

Et iværksætterpar er kommet til Sønderjylland.

Og gården, den har fået et navn: Fruens Vilje.

Tekst: Niels Ole Krogh Fotos: Hans Chr. Gabelgaard

KURSER & KONFERENCE www.ruths-hotel.dk

Hvem skal lave maden til din næste konference? ( Vores forslag: Michel Michaud )

SANDBJERG GODS, SØNDERBORG Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom med park direkte ned til Alssund. Sandbjerg Gods er beliggende i et naturskønt område på Sundeved. Godset har 105 sengepladser fordelt på 74 dejlige, lyse værelser.

Desuden rummer godset 2 moderne og velindrettede auditorier med plads til ca. 100/50 personer, 3 undervisningslokaler samt en del grupperum. Sandbjerg Gods tjener som Aarhus Universitets kursusejendom, men kan også benyttes til møder og uddannelsesaktiviteter for organisationer og firmaer uden tilknytning til universitetet. Der er trådløs internetforbindelse på hele Godset.

D ererdagli efl y vn i erg fra K øbe n av n h ti lSø dern borg .

Reservation foretages tlf..tlf.

8715 3370 ellereller Reservation foretagespåpå 8942 1262 e-mail: sandbjerg@sandbjerg.dk e-mail: sandbjerg@auff.au.dk.

Møde - kursus - konference • Gæstfrihed gennem mere end 200 år og stadig på stikkerne.

• 51 dobbelt værelser alle med bad, toilet, telefon og farve tv.

• 7 plenum, 8 grupperum.

• 3 gode opholdsrum til socialt samvær.

• Alt i moderne AV udstyr,

såvel projektor som internet opkobling m.m.

• Charmerende restaurations& selskabslokaler.

Dagsmøde i unikke omgivelser Pris pr. pers. fra

ed rkering m Gratis pa vågning er video-ov

kr. 495,-

Internatkurser Pris pr. pers. fra kr. 1885,-

Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.

www.sandbjerg.dk

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

Hans Ruths Vej 1 · Gl. Skagen · 9990 Skagen · Tlf. 9844 1124

Dit næste arrangement kan blive det bedste nogensinde Tank energi og tænk store tanker …

Rekvirer vores nye brochure - ring 7611 9000

AV udstyr til alle former for møder og events Vi har mere end 15 års erfaring i salg og udlejning af blandt andet projektorer, lærreder, skærme, kameraer og professionelle højttalersystemer. Lad vores erfaring være din tryghed for, at dit arrangement bliver en success.

Vil du vide mere, eller aftale tidspunkt for konsulentbesøg, så ring til Odense på 7020 2955 eller til Kolding på 7553 6000.

Dokken · 6700 Esbjerg · 76 119 000 info@gammelhavn.dk · www.gammelhavn.dk

Besøg os på www.avcenter.dk for mere info.

KØBENHAVN

ODENSE

KOLDING

ÅRHUS

AALBORG

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Gitte Mandrup og hendes mand har købt en stor villa meget tæt på Kolding bymidte. Her er der både plads til de fem sammenbragte børn og til hendes firma. Hun har bl.a. flere HR-netværk, som mødes til fem heldagsmøder om året, og så bliver både stuer og det store køkken inddraget i butikken.

Kemiker med en m Gitte Mandrup sprang fra et liv som kemiker og leder i Novo til topposter inden for HR. I dag har hun sin egen rådgivningsvirksomhed, som hun driver fra en gammel herskabsvilla i Kolding.

G

itte Mandrup rystede på hovedet, da hun var på vej til samtale hos Det Kongelige Teater, efter at hun havde søgt stillingen som HR-chef. »Hvad har jeg gang i?« Det hele var tilrettelagt hos Novo Nordisk, hvor hun havde haft 17 fantastiske år, og hvor kemingeniøren Gitte Mandrup efter færdiggørelsen af en executive MBA skulle arbejde med HR. Til samtalen på teatret blev hun

mødt af en rundkreds af ledere for de forskellige kunstarter, og teaterchef Michael Christiansen startede med at sige: »Du har nu 45 minutter til at fortælle om dig selv, og vi vil ikke høre om dit arbejdsliv«.

I det øjeblik kunne Gitte Mandrup mærke, at hun gerne ville tage det store spring og prøve kræfter med teatret. Hun fik jobbet og sagde med blødende hjerte op hos Novo Nordisk, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

– Det er det bedste, jeg har gjort.

Jeg fik fem fantastiske år på det kongelige.

Gøre andre ledere gode Teatret har ry som en bøvlet arbejdsplads, men som hun siger: – Nej, det handler bare om, at man tør være der!

Hun drev en række forandringsprocesser, og hun har lige siden været enormt optaget af at gøre andre ledere gode. Ja, det er sådan set hendes mission.

Hun fik lyst til at arbejde med HR, da hun som ung kemiingeniør efter-

Gitte Mandrup 50 år, driver egen virksomhed inden for HR. Giver rådgivning fortrinsvis på meget store arbejdspladser inden for såvel det offentlige som det private – fra alle politiets afdelinger og Aarhus Universitet til Sønderborg Kommune, Danfoss og Grundfos.

Ansat i 1985 hos Novo som nyuddannet kemiingeniør. 1997 vice president hos Novo Nordisk. Afsluttede 2002 en executive MBA. 2002: Personaleudviklingschef på Det Kongelige Teater.

2005: Ridder af Dannebrog.

2006: HR-direktør hos TV2.

2007: Egen virksomhed.

Har skrevet bogen »Perfekt partnerskab – forretningsdrevet HR i praksis«.

Bor i Kolding med sin mand og fem sammenbragte børn. www.gittemandrup.dk hånden steg i graderne hos Novo Nordisk og som leder flere gange oplevede, at HR ikke altid var der, når hun havde brug for det - og omvendt kom med tiltag, når der ikke var brug for

det.

– Jeg havde mange meninger om HR og i stedet for at gå og blive irriteret, måtte jeg selv gøre noget ved det, fortæller Gitte Mandrup.

BUSINESS-SYD

13

Jeg gør mit bedste for at finde ind til det, der har betydning i situationen. Med dette udgangspunkt er det min vision at berige og bevæge mennesker og organisationer til bevidste valg.

Min tilgang er erfaringsbaseret, enkel, praktisk og konkret. Den rette holdning sikrer handling. Og det er handling, der skaber forvandling. Jeg klæder nøglepersoner på til at handle og skabe resultater.

Enten var HR der ikke, når jeg havde brug for dem – eller også var de der alt for meget, når jeg ikke havde brug for dem

– og lige siden har jeg levet min drøm som sparringspartner, rådgiver og træner i HR Transformationsprocesser og HR Business Partnering.

mission I 2006 blev hun hentet til TV2 som HR-direktør.

– Jeg var så meget i tvivl, men jeg var vel smigret, og jeg tog det og tænkte: »Det her bliver sjovt«, men efter en måned kunne jeg se, at det blev det ikke, og jeg sagde op og begyndte for mig selv. Det havde jeg jo længe haft lyst til, fortæller Gitte Mandrup.

– Jeg har haft meget markante ledere, og det har jeg lært meget af. Jeg har lært, at jeg skal stå ved mig selv, og at jeg ikke skal gå på kompromis med min integritet, siger Gitte Mandrup.

’

Hun har lige siden været enormt optaget af at gøre andre ledere gode.

Ja, det er sådan set hendes mission.

Fra artiklen

Arbejde er en passion Sidste år flyttede hun fra Roskilde til Kolding med sine to teenagebørn for at bo sammen med sin mand og hans tre børn. Det var også et stort skridt, men hun er glad for at bo i den smukke villa i Kolding, hvor der er plads til kurser og møder.

Hun har godt nok arbejdsuger på langt over 60 timer, men hun finder plads i kalenderen til mange rejser med familien.

Mange af mine læringspunkter er beskrevet i min bog »Perfekt Partnerskab«. En af de vigtigste opdagelser for mig, var min passion for at hjælpe andre ledere til succes med deres områder.

Hun stortrives ganske enkelt med at være selvstændig på syvende år.

– Jeg brænder for det, jeg laver. Mit

arbejde er min passion, og jeg har en mission om, at jeg vil gøre noget godt for HR.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Henrik Dons Christensen

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Krisen har gjort HR skarpere HR skal være mere fremsynet og tænke i forretning frem for HR-lækkerier. Det siger Gitte Mandrup, der rådgiver store offentlige og private virksomheder.

K

risen har været sund for udviklingen af HR i mange virksomheder, når man mener som Gitte Mandrup.

Hun er nemlig overbevist om, at HR-folket skal blive meget bedre til at fokusere på forretningsdrevet HR og skal agere som en partner for ledelsen.

– HR skal have en meget mere fremsynet og proaktiv rolle i forhold til at tage ansvar for organisationen og virksomhedens fremdrift, så det ikke kun handler om, at folk har det godt, men at medarbejderne rent faktisk også kan levere de resultater, der er brug for i virksomheden. HR-medarbejderne skal hjælpe lederne med at få det til at ske, og krisen har helt givet være en god anledning for mange HR-afdelinger til at komme tættere på lederne, siger Gitte Mandrup.

Hun har siden 2007 haft sin egen virksomhed, hvor hun holder kurser og rådgiver kunder inden for HR-området. Gitte Mandrup, der har været HR-chef på Det Kongelige Teater og HR-direktør på TV2, er netop flyttet til Kolding, hvorfra hun nu driver sin virksomhed.

HR og forretning Overskriften er, at HR handler om forretning frem for HR for HR’s skyld.

– HR og ledelsen skal bruge hinanden klogt. Det handler bl.a. om, at HR skal være helt fremme i skoene, når en virksomhed for eksempel oplever ordrenedgang eller ændringer i markedet. Her skal HR være på forkant med at hjælpe lederne med at finde den organisatoriske løsning, der dur i stedet for at vente på, at ledelsen kalder.

– HR skal hele tiden kigge på sin HR-opgave ude fra markedet og ind på den HR-ydelse, man skal levere – modsat det, som rigtig mange har gjort indtil nu. De kan en masse HRredskaber, som de prøver at presse ind i forretningen UDEN at være sikker på, at virksomheden egentlig har brug for det.

– På den måde bliver HR og forretningen isoleret hver for sig, men HR skal i stedet komplementere lederen og tage initiativ i stedet for at udføre HR-opgaver på bestilling, siger Gitte Mandrup.

Hun oplever også HR-afdelinger,

hvor der er for meget fokus på HRlækkerier eller HR-trends som mindfulness, talentprogrammer og performance management. Det er ifølge Gitte Mandrup alt sammen vigtige tiltag, men de passer ikke nødvendigvis ind i timing og behov hos virksomheden.

– Det sker jo, at man er på kursus og hører om, talentprogrammerne hos Mærsk eller Novo Nordisk. Hjemme igen tænker HR-folk, at her hos os skal vi også have sådan en trendy ting, men det er jo ikke sikkert, at det er, hvad virksomheden har brug for, frem for de helt umiddelbare indsatser, som kan gøre en forskel i forretningen her og nu, siger Gitte Mandrup.

Hun blev selv optaget af arbejdet med Human Ressource, da hun var vice president i Novo Nordisk. Hun oplevede, at HR-afdelingen ikke altid var der, når hun havde brug for det, eller også kom HR med alle mulige tiltag, mens der var travlt med at få lægemidler produceret til tiden.

HR på to ben Hun mener, at god HR står på to ben.

Det basale, som handler om personale og administration. Og det proaktive i forhold til at understøtte forretningen.

– Det er uhyre vigtigt, at det basale er på plads. At sørge for løn, ansætte de rette medarbejdere, lave kontrakter, holde medarbejderne skarpe rent uddannelsesmæssigt og at sørge for at afskedige medarbejdere på en god måde.

– Det andet ben handler om at få medarbejderne til at præstere det optimale i forhold til det, som virksomheden har brug for.

– De basale HR-processer skal fungere og suppleres med HR-indsatser, der sikrer, at ledere og medarbejdere kan levere på virksomhedens strategi og planer for forretningen. Det handler om forretningsdrevet HR, hvor HR-viden bliver omsat til bidrag til virksomhedens fremdrift.

– Men HR skal være klar, for at det lykkes, og HR skal have en dyb interesse i at være med til at skabe succes i forretningen.

– Historisk set har der været den opfattelse, at HR – eller personaleafdelingen – skulle sørge for alt det administrative med personale, og derfor er HR og ledelse mange steder kommet til at sidde i hver sin bås.

Men der er et kæmpe potentiale, når ledelse og HR spiller sammen som partnere, siger Gitte Mandrup.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Henrik Dons Christensen

Mange HR-redskaber er spændende og lækre, men de skal ud, hvis virksomheden ikke har brug for dem, siger Gitte Mandrup, der som selvstændig rådgiver og træner ledere og medarbejdere inden for forretningsdrevet HR i mange af de helt store, danske virksomheder.

HR-guru i Kolding Dave Ulrich, HR’s grand old man, kommer sidst i maj til Danmark, hvor han giver workshop i København og 28. maj på Koldinghus. Han er professor ved University of Michigan, og han har siden slutningen af 1990’erne skrevet bøger, holdt foredrag og workshops om, at HR skal bidrage tydeligt til virksomhedens forretningsmæssige resultater. Professoren har bl.a. skrevet »HR From the Outside In«, som er temaet for de to workshops i Danmark, som Gitte Mandrup arrangerer. Gitte Mandrup har oversat bogen, som udkommer i maj.

De rykker hos kommunerne – Det er helt vildt, som kommunerne rykker på HR-området. Der er jo en meget tydelig dagsorden om effektivisering i kommunerne – at man skal lave mere for mindre.

Sådan siger Gitte Mandrup, der har mange kunder inden for det offentlige bl.a. i mange kommuner.

– HR-afdelingerne i mange kommuner har bare forstået, at de skal være meget optaget af, hvad der er vigtigt for deres borgere og deres erhvervsliv.

NLP – Business Practitioner Er du leder/kommende leder med lyst til at uddanne dig?

Prøv noget andet - Coaching uddannelse med NLP Deltagerens udbytte...

Uddannelsen er en øjenåbner, der både ændrer liv og ledelsesstil. Et velplaceret spark over det mentale skinneben, hvor vi dyrker og styrker kommunikation på et excellent niveau. Forløbet er en coach-uddannelse - og meget mere til.

Virksomhedens udbytte...

Få en styrket og autentisk leder tilbage, der med både mod og gennemslagskraft flytter andre og forandrer organisationer.

NLP-kurset udvikler empatisk ledelse i øjenhøjde – med styrkede kompetencer omkring ledelse, kommunikation, samarbejde, coaching af medarbejdere/kolleger og konflikthåndtering.

Udvikling og positiv forandring ”Uddannelsen har helt klart øget mit personlige og professionelle lederskab...”

Anette K. Thybo, forskningsleder ved Aarhus Universitet. ”Jeg er mere lyttende, mere opmærksom og meget mere bevidst omkring, hvordan jeg skal tilrette min kommunikation overfor forskellige mennesker og situationer.

Der er altså ingen Hokus Pokus i det, men effekten af min egen ændrede tilgang til kommunikationen er tydelig” Troels B. Kristiansen, Building Controls, Export Sales Manager, BROEN A/S

Start den 25/9-2013

Læs mere på www.tietgen.dk kviknr. 1788 Rugårdsvej 286 · 5210 Odense NV · tlf. 65 45 20 02· kontakt@ledelselillebaelt.dk · ledelselillebaelt.dk

BUSINESS - GOLF 16

På sidstedagen ved Mastersturneringen for 14 dage siden tog regnen til, da Thorbjørn Olesen leverede sin historiske præstation med en delt sjetteplads.

På pengesiden kan topplaceringen være startskuddet til en økonomisk guldregn.

Foto: David Cannon/Scanpix

BUSINESS - GOLF 17

Optræk til guldregn over Thorbjørn Olesen Den 23-årige golfkomet Thorbjørn Olesen har udsigt til uanede muligheder både sportsligt og økonomisk. Millionerne ruller ind – både i præmiepenge og ikke mindst i sponsorater.

D

a den 23-årige Thorbjørn Olesen for 14 dage siden for alvor spillede sig ind i verdenseliten med sin sjetteplads ved årets mest prestigefyldte golfturnering, Masters på Augusta National i Georgia, var det ikke blot en sportslig triumf af de store for den unge mand fra Værløse.

Også økonomisk kan Masters-debut’en for Thorbjørn Olesen være op-

træk til uanede muligheder for danskeren.

Omkring 1,6 millioner kroner var den check, som Thorbjørn Olesen tog med sig hjem i præmiepenge.

Tordenbjørn Dermed er Thunderbear, som han kaldes på den anden side Atlanten, alt i alt nået op på en samlet præmiesum på hele 4,8 millioner kroner i denne endnu unge sæson.

Men ét er præmiepengene for golfspillere. I takt med gode sportslige resultater kombineret med personlig udstråling og karisma kan guldregnen for alvor sætte ind, når det gælder sponsorater.

Og lige netop på dette felt synes Thorbjørn Olesen, der netop har udskiftet bofællesskabet i nordvestkvarteret i København med ny adresse i London, allerede at have landet en rigtig lukrativ aftale. Siden starten af januar har Thorbjørn Olesen været indlemmet i den efterhånden store stab af golfspillere, som sponsoreres af Nike.

Vi tror på atleter. Sådan lyder det

Over Atlanten Efter sjettepladsen i Masters har Thorbjørn Olesen allerede tjent så mange penge, at han kan opnå medlemskab af den amerikanske PGA Tour.

Special temporary membership. Sådan er betegnelsen for medlemskabet, der gør det muligt for den 23-årige dansker at få invitationer til turneringerne i USA, der alt andet lige er mere økonomisk indbringende end Europa Touren.

nye koncept fra Nike, som har været ude med den helt store pengepung i golfsporten. For ud over Thorbjørn Olesen spiller også verdens to allerbedste spillere – Tiger Woods og Rory McIlroy – med udstyr, sko samt beklædning fra det amerikanske megabrand med hovedkvarter i Beaverton i Oregon.

Prisen for dette sponsorat kendes ikke. Men fra Nike er det ikke lagt skjul på, at Olesen er landet i stalden på grund af talentet og det fremtidige

potentiale. De store kanoner som Woods og McIlroy kan Olesen trods alt endnu ikke matche.

McIlroys skift fra Titleist og FootJoy menes at indbringe nordireren over en milliard over en tiårig periode.

Selv med en procentdel af så store summer er det klart, at Thorbjørn Olesen også har polstret bankkontoren med dette sponsorat.

Vælge og vrage Topplaceringen i Masters betyder også, at Thorbjørn Olesen har mulighed for at vælge og vrage mellem de største og mest indbringende turneringer i USA. I de kommende uger venter således to helt store af slagsen – Players Championship i Florida og senere US Open.

Det sportslige eventyr er kun lige begyndt for den unge dansker. Og det samme er indtjeningen.

Af Jørgen Schultz Tlf. 7211 4260, jos@jv.dk

VORES KUNDER VOKSER MERE Væksthus Syddanmark vejledte 600 virksomheder i 2012.

Virksomhederne ... skabte 433 nye job øgede omsætningen med 1,1 mia. kr. fik en eksportvækst på 282 mio. kr.

Se, hvad vi kan gøre for din virksomhed på www.vhsyd.dk

Som pølsemagere har vi en stærk håndværksmæssig baggrund, men vi manglede kompetencer til, hvordan vi præsenterede og solgte vores produkter bedst muligt til store detailkæder.”

Jan Müller, medindehaver, Højer Pølser, som deltog i programmet Lån en Leder.

Det er blevet nemmere at gå til filmen Med professionelle filmoptagelser fra SDM FILM skaber du mere liv i din interne og eksterne kommunikation. Du får både optagelser og redigering i høj kvalitet. Uden besvær. Og til en overkommelig pris.

Scan QR-koden med din smartphone, placer den på feltet, tryk på play – og få en kort præsentation af SDM FILM og idéen med ”En optagelse – mange muligheder”.

Du kan også se filmen på www.sdmfilm.dk.

20

BUSINESS BUSINESS-SYD

Med den forhøjede plads skal borgerne nu smide deres genbrugsaffald ned i containere, og ikke bakse dem op i containere.

Genbrugsplads med gennemsigtighed Slut med dårlige rygge og ineffektiv fyldning. Arwos har hævet kørselspladsen, så borgerne smider deres affald ned i containere på genbrugspladsen

Arwos Landsbyen

T

idligere skulle borgerne i Aabenraa og Rødekro lige som alle andre hive og slide kasserede komfurer og andre tunge ting op over kanten på containere på genbrugspladsen. Med dårlige rygge og elendigt fyldte containere til følge. Nu er alt lagt om, så borgerne kører fra container til container på en hævet plads, og smider affaldet ned. Mens containerne har fået ekstra dybde og er gjort mere rummelige, så tømningen er mere effektiv.

– Det billigste er ikke at gøre noget.

Men gør man noget, så koster det ikke ekstra at tænke sig om, siger Christian Udby, direktør i Arwos, om hele tankesættet bag den ny genbrugsplads. Eller Arwos Landsby, som området hedder. Fordi det ud over affaldshåndteringen også rummer den administrative del af både vand- og spildevandsselskaberne under Arwos.

Den nye måde at fylde containere på har alene på et år øget containernes gennemsnitlige indhold fra 2,4 til 3,7 ton, hvilket svarer til at tømningseffektiviteten er steget med 50 procent.

Og visionen er at højne hele områ-

Åbenhed er mantraet, både inde som ude, så alle faggrupper – og borgere som ansatte, får flest mulig kontaktflader. det. Medarbejdere er ikke gemt af vejen i grimme containere, men arbejder i smukke huse med åbne glasfacader. Og de arbejder på tværs af fagområderne. Vidensdeling er en del af vejen til visionens indfrielse, så skillevægge og endda etageadskillelser er skiftet ud med åbenhed.

– Huse med mennesker er i lyst træ, huse til ting er i sort. Og overalt har vi holdt os til godt, men ikke fint – og gulve i poleret beton. Fordi stedet er for alle, og ingen skal tænke på, om det nu går an i mine beskidte arbejdssko, siger Christian Udby.

Detaljerne er tænkt igennem. Inde som ude, hvor regnvand ledes naturligt væk ved almindelig hældning og

hul i kantstene ned i den voldgrav, der er gravet omkring hele grunden.

Toppen af genbrug Papir og papsorteringen er også at bemærke. De containere er blandt dem, der bliver først fyldt og må køres væk i én uendelighed. Derfor fik Arwos selskabet Bramidan, der udvikler komprimatorer, med til at udvikle et helt hus, hvor borgerne igen smider papir og pap ned i containere, som til gengæld automatisk kører indholdet på transportbånd til sortering.

– Så vi får en meget bedre afregning, når vi får afhentet det sammenpressede pap til genbrug til en pris

Det ydre er tegnet af Fridbjørg Architects i København. Med køb af grund er prisen 100 millioner kroner.

Arwos er 100 procent ejet af Aabenraa Kommune. Selskabet er organiseret med et holdingselskab og fem datterselskaber: Et for al service, der rummer alle medarbejdere, ca. 110; et for drift af vand – vandværker, rørledninger og trykpumper; et for drift af renseanlæg, pumpestationer og rørledninger; et for affald og et for det deponi, som selskabet driver.

Forbrugspris: Landsgennemsnittet siger, at én dansk husstand rummer 2,15 personer – og sådan én vil om året komme af med 7000 kroner til Arwos, for vand, spildevand og affaldsordning.

Arwos Landsbyen vil blive åbnet for alle ved Åben Virksomhed, den 25. maj, hvor alle er velkomne til at kigge ind og se alle funktioner i brug. Mere når dagen nærmer sig på www.arwos.dk. på 1500 kroner per ton, siger Christian Udby. Et andet eksempel på ønsket om genbrug ved at tænke produktion i stedet for affaldshåndtering er genbrugsbutikken.

– Det allerbedste er de ting, der kommer ned i vores nye genbrugsbutik. Dét er toppen af genbrug, når tingene får ét liv mere, før de skal smides væk, siger Christian Udby stolt.

Tekst Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Ulrik Pedersen

BUSINESS-SYD

21

Her er affald og spildevand produkter Næste skridt: Vækst

Da affald, vand og spildevand skulle skilles ud i eget selskab, valgte man i Aabenraa Kommune at nytænke hele området. Nu er nøgleordene produktion, effektivitet og kvalitet – og målet er vækst.

A

t udvikle er at turde. Holdningen er grundlæggende for Christian Udby, der efteråret 2009 blev ansat til at føre Aabenraas kommunale affalds-, vand- og spildevandsafdelinger over i et nyt, selvstændigt selskab.

– Der er et stort potentiale for at højne hele den her sektor, fordi en kommunes fokus ikke er drift. Med selskabsdannelsen vil kvalitet og effektivitet øges, fordi du begynder at kunne arbejde med din struktur og organisation, du kan lægge strategier og tage beslutninger, og du kan blive målt på dine kerneydelser, siger han.

Samtlige omkring 110 medarbej-

Toppen af genbrug er at bruge tingene igen, mener man hos Arwos, der har indrettet egen genbrugsbutik. dere har været på kursus, der er udarbejdet strategi og vision, der er endda studieprojekter i gang, og hele tiden er målet at optimere driften og få en bedre dialogen med kunderne.

– Vi består af tidligere kommunale afdelinger, der er lagt sammen, så vi har arbejdet meget med firmaets in-

terne kultur og med at få alle til at føle ansvar og til at tage ansvar, siger han, og fortsætter: – Det helt specielle ved vores ydelser er jo, at kunderne ikke kan vælge os fra. Det betyder, at vi oven i alt andet må gå til opgaven med stor ydmyghed.

Ydmyghed skal dog ikke misforstås som falsk beskedenhed. For driftsresultaterne placerer Arwos pænt i landsmålingerne, og den helt ny genbrugsplads, der er skudt op på Forsyningsvej, og de tanker, der er forbundet med den og hele »Arwos Landsbyen«, er nytænkning på alle fronter.

Og en del af hele den vision, der gør Christian Udby klar til at tænke næste skridt: Vækst.

– Nu, hvor du har fået forsyningsafdelingerne gjort til selskaber, vil der komme en konsolidering. Den er allerede begyndt, for eksempel i København, hvor flere selskaber er fusioneret i ét.

I kan vel ikke drive affaldsselskab i Nordjylland?

– Hvorfor ikke? Hvis vores model viser sig at være brugbar andre steder.

Men så skal kommunerne jo give opgaverne i udbud?

– Ja, og det ser vi ikke endnu. Men på det nære plan kunne man måske forestille sig, at det begynder med samarbejde. For eksempel mellem os og naboselskaber. Det kunne være om at gå sammen om døgnovervågningen af vand- og spildevandsledningerne.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Vi vil være din foretrukne erhvervsmægler

homeerhverv.dk

TIL LEJE

NY PRIS Præsentable kontorer i høj kvalitet på havnekajen i Haderslev udlejes 6100 Haderslev · Nordhavnsvej Attraktive kontorlejemål med stor fleksibilitet beliggende ved Haderslev Havn - et område i stor udvikling.

Lejemålene er i meget høj kvalitet med flotte mørke gulve, indbygningsarmaturer, ventilation og meget mere. Indretningen er fleksibel og kan tilrettes efter behov.

Lejemålet har indgang direkte fra ejendommens parkeringsdæk og har en flot udsigt over havnemiljøet.

Erhvervscenter Fyn Englandsgade 22, 5000 Odense C fyn@homeerhverv.dk

Tlf. 63 12 63 00 www.homeerhverv.dk/fyn · Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen

Kontor 336 m² til 1.009 m² fordelt på 3 etager Ejendommen er elevatorbetjent Ca. 2 km til Haderslev centrum Ca. 2 km til omfartsvejen samt ca. 6 km til Sønderjyske motorvej

Arealer fra Årlig leje Sagsnummer Sagsnummer Sagsnummer

336 m² 750,- pr. m² 917L3849 917L3850 917L3851

SAND OG STEN – TRANSPORT – CONTAINERSERVICE – LASTVOGNSVÆRKSTED Ring for tilbud og evt. levering!

s 6I UDF RER ALT ARBEJDE INDENFOR SERVICE REPARATION OG VEDLIGEHOLD AF ALLE LASTBILM RKER s 6I HAR ET HYDRAULIKV RKSTED HVOR VI BL A UDF RER LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF HYDRAULISKE MASKINER OG HJ LPEV RKT J HERUNDER LASTBILMONTEREDE KRANER

HEJSELAD OG BETONBÍND PÍ BETONBILER s 6I HAR EN FULD UDSYRET SERVICEVOGN MED SLANGEPRESSER OG MEGET ANDET UDSTYR

s 6OGNMANDSFORRETNINGEN HAR BL A TO UDL GGERBILER SOM ANVENDES TIL UDL GNING AF BÍDE ASFALT OG STABILGRUS s 3KAL DU HAVE DIN GRUSVEJ REPARERET OG VEDLIGEHOLDT

SÍ HAR VI UDSTYR OG GRUS DERTIL s 6I HAR EN VOGNPARK PÍ LASTBILER SOM LEVERER OP TIL TON PR L S OG VI ER LEVERINGSDYGTIGE I ALLE SLAGS ST BE OG VEJMATERIALER SAMT KNUST BETON

s 6I SYNER OGSÍ LASTBILER PÍ VORES V RKSTED s 6ORES SMEDEV RKSTED ER UDSTYRET MED EN PORTALKRAN TIL L FT AF HELT STORE OG TUNGE EMNER

Vojensvej 7 · 6500 Vojens · Tlf. 7320 2520 www.kudsk-nissum.dk

BUSINESS-SYD

23

Set fra mit kontor Hver måned kommenterer en markant erhvervsperson fra det syddanske på den aktuelle erhvervssituation. Synspunkterne står helt for personens egen regning.

I denne måned er det Tom L. Nielsen, direktør Esbjerg Erhvervsudvikling.

Kære politikere: I har fat i en guldåre Af Tom L. Nielsen

V

i er ikke forvænte med at spille nationale hovedroller i denne del af Danmark. Desto større er glæden over, at vi i Esbjerg-området oplever et sandt væksteventyr med hundredvis af nye, videnstunge job inden for offshore-energi og udsigt til firecifret jobvækst i de kommende år.

Ministre, partiledere og førende erhvervsfolk besøger byen for at få et førstehåndsindtryk af, hvad der på tværs af sløje økonomiske nøgletal foregår i Danmarks EnergiMetropol.

Perspektiverne er svimlende, også set fra et nationaløkonomisk perspektiv.

Både inden for olie og gas, hvor operatørerne i den danske del af Nordsøen i de næste fem år vil investere 40-50 mia. kr. i nye felter og i at blive mere effektive til at hente naturrigdommene op af undergrunden. Og inden for offshore-vind, hvor Esbjerg er en globalt førende udskibningshavn for vindmøller med de mange store havmølleprojekter i Nordsøområdet, og hvor de afledte effekter i land er betragtelige.

Investeringer kan passere 1.000 mia. kroner Tom L. Nielsen, Esbjerg Erhvervsudvikling: – Vi går en lys energifremtid i møde.

Eksperter vurderer, at investeringerne i de næste år kan passere 1.000 mia. kr., og kan Danmark bevare sin førerposition inden for offshore-

vind, er vi kun ved begyndelsen af et hidtil uset industrieventyr.

Jeg har fulgt udviklingen inden for olie- og gasområdet på tæt hold i mange år og har fra tid til anden tvivlet på, om politikerne på Christiansborg egentlig er klar over, hvor privilegerede vi er som selvforsynende energination. I de senere år har jeg dog fornemmet større bevidsthed om potentialerne i offshore-industrien, selv om nogle af de seneste lovinitiativer unægteligt trækker i den modsatte retning. Som bekendt lægger regeringen op til at stramme skatteskruen over for nogle af de olieselskaber, der snart skal overveje, om de også i fremtiden vil være en del af olie- og gasjagten på dansk grund.

Hvis vi som nation bærer os fornuftigt ad og understøtter den fortsatte vækst inden for offshore-energi med stabile rammevilkår og øgede midler til forskning, går vi en lys energifremtid i møde. I så fald vil alene olieindtægterne fortsætte med at strømme ind i statskassen med et pænt tocifret milliardbeløb hvert år i de næste 3040 år, så vi kan få råd til at omstille os til fremtidens energiformer.

Kære politikere: I har fat i en guldåre, hvis lige I formentlig ikke vil støde på i de næste mange år. Lad os i fællesskab give de bedste vilkår til de virksomheder, ingeniører, forskere og specialister, som skal udvikle os som energination. Det vil have uvurderlig betydning for det velfærdssamfund, vi alle sætter pris på at være en del af.

MASTERCLASS PSYKOLOGI

I det moderne erhvervsliv stilles der i stigende grad krav til viden om psykologiske fokusområder, såsom kommunikation, samspil og personlig udvikling. En grundig indsigt i menneskets adfærd, personlighed og følelser er derfor et godt udgangspunkt for at kunne imødekomme morgendagens udfordringer. ØNSKER DU AT STYRKE DIT FAGLIGE NIVEAU? Denne MasterClass giver dig et indgående kendskab til psykologi, som gør dig stand til at afkode menneskers reaktioner og beslutningsadfærd i såvel privat som erhvervsmæssig sammenhæng.

OPSTART København: Januar / marts / maj / august / oktober Aarhus: Januar / marts / maj / august / oktober

Uddannelsen er for dig, som er interesseret i psykologi, og som ønsker konkrete redskaber, der kan anvendes i praksis.

Normalpris kr. 35.000,- ex. moms.

Specialrabat á kr. 10.000,ved reference til denne annonce.

DELTAGERGEBYR

Uddannelsen er baseret på e-learning, som kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.

PSYKOLOGIUDDANNELSENS INDHOLD Modul 1: Personlighedsteori og udvikling Modul 2: Identitetsudvikling og positiv psykologi Modul 3: Kognition og indlæring Modul 4: Angst, sorg og kriser Modul 5: Arbejdspsykologi, stress og coping Modul 6: Kommunikation, motivation og samarbejde

TILMELDING TIL KURSER

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag.

Via web: Telefon: Fax: E-mail:

www.probana.com 45 76 58 58 45 76 71 71 probana@probana.com

Amaliegade 6, 1256 København K www.probana.com

Kohbergs brød skal ramme kundernes ønsker Brødfabrikken vil udvikle nye brødtyper til supermarkedernes hylder.

SIDE 12-13

MÅNEDSMAGASINET

AABENRAA

28. april 2013

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Byboere på økologisk bondegårdsferie På Hellevad Vandmølle kan gæsterne opleve fortidens landbrug kombineret med økologi. Tredje generation på familiegården byder på kødkvæg, søer, smågrise samt ponyer og høns. REPORTAGE SIDE 6-7

FOTO: JONAS AHLSTRØM

AABENRAA-SEKTIONEN ER EN DEL AF BUSINESS -SYD

BS

2

INDHOLD INDHOLD

BUSINESS-SYD BUSINESS

Sydbank-direktør mærker fremgang for erhvervslivet

Udviklingen er allerede i gang Der bygges for milliarder i Aabenraa

Glat generationsskifte i transportfirma

8-9

Kommune. Sygehuset er naturligvis mest

Milliarder at spare på bedre pleje

10-11

Kohberg vil tættere på kunderne

12-13

Frygter staten overtager godkendelser 14-17

mere.

Af Rasmus Wilhardt lokalredaktør Tlf. 7211 4062 rwi@jv.dk

Alt begynder med gode vilkår for erhvervene 4 6-7

skolebyggerier, almene boliger og meget

intro

Artikler Vandmøllen konkurrerer på oplevelser

iøjnefaldende, men der er også gang i

Side 22-23

Samtidig er Aabenraa Kommune på

Brug netværk til at hindre overregulering 17

trapperne med en ny vækstplan, som blandt andet rummer et stort fokus på er-

Aabernraa og transporten til Europa

17

hvervslivet. »Vilje til virksomhed« kalder

Erhvervenes Hus i Aabenraa

17

kommunen det, og det handler blandt andet om at skabe netværk til gavn for både

Der er masser af gode historier at fortælle om mulighederne i Aabenraa Kommune.

virksomheder og jobsøgende.

Borgmesteren understreger

Envo: Politikerne hindrer grønne ideer 18-19 Ny gejst hos Fritek Sydbank: Erhvervslivet er i bedring

gerne behovet for, at borgerne

20 22-23

Lokalt erhvervsliv 14-17

er med til at fortælle de gode historier om Aabenraa Kommune. At vi overfor omverdenen fokuserer på de gode ting ved vores lokalområde i stedet for det modsatte. Det spreder sig nemlig som ringe i vandet.

Det har hun ret i, og både kommunen og erhvervslivet er i denne tid med til at give os en god historie at fortælle videre.

Udviklingen er nemlig godt på vej. Vi krydser fingre for, at de gode tiltag munder ud i nye arbejdspladser og tilflyttere.

Generationsskifte i transportfirma gik glat

AABENRAA

Erhvervsmagasinet AABENRAA

Syddanske Medier

udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

JydskeVestkysten www.jv.dk

Oplag: 71.500

Side 8-9

REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro FORSIDEFOTO: Jonas Ahlstrøm ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

Vi bygger for 3,9 mia. kr.

Vi kalder det Sund Vækst Vil du være med?

Det er helt uden sidestykke. I disse år bliver der investeret ikke mindre end 3,9 milliarder kroner i Aabenraa Kommune.

3,9 milliarder kroner er det beløb, der står og blinker på regnemaskinen, når vi tæller alle offentlige, halvoffentlige og store private byggeinvesteringer sammen.

Det er nye sygehuse, nye skoler, nye idrætsfaciliteter, nye institutioner og nye boliger. De mange byggerier er naturligvis gode nyheder for blandt andet byggebranchen.

Men læg så dertil mange nye arbejdspladser, der kommer på de nye sygehuse i Aabenraa i løbet af de kommende år. Aabenraa Kommune forventer, at de nye arbejdspladser og tilflyttere vil have positive konsekvenser for andre brancher som servicebranchen, detailbranchen og for iværksætteriet i Aabenraa Kommune.

En del af arbejdspladserne på de nye sygehuse er højtuddannede, der typisk danner par med andre højtuddannede. Det vil smitte af på arbejdsmarkedet i Sønderjylland, der vil få tilført flere specialiserede kompetencer og højtuddannede kandidater.

Hvad gør Aabenraa Kommune så for at gøre sig klar til denne vækst, som vi kalder Sund Vækst?

Det har vi lagt en plan for – Vækstplan 2018.

Den kan du læse på www.aabenraa.dk/erhverv Kan du og din virksomhed se jer selv som en del af Sund Vækst i Aabenraa Kommune? Så start med at scanne QR-koden og se et kort over alle vores attraktive erhvervsgrunde:

Mange af erhvervsgrundene ligger helt ud til E45, i kort afstand til Tyskland – porten til et stort europæisk eksportmarked, men samtidig også et lokalt arbejdsmarked, som din virksomhed kan trække på.

P.S.: Fik vi nævnt, at erhvervslivet i flere år i træk har udnævnt Aabenraa Kommune til en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner?

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

Et godt klima for virksomhederne er nødvendigt, for uden arbejdspladser ingen arbejdstagere og dermed ingen skatteindtægter, siger borgmester Tove Larsen.

Arkivfoto: Ulrik Pedersen

BORGMESTER:

Alt begynder med gode vilkår for erhvervslivet ADGANG TIL VAND: Aabenraas borgmester Tove Larsen går efter at tilbyde virksomhederne og deres medarbejdere hele pakken, hvis de slår sig ned i Aabenraa. Blandt andet skal nye boliger i grusgrave trække flere skatteindtægter til kommunen.

A

t erhvervslivet skal have gode vilkår, kan man vel få de fleste politiske partier i kommuner og på Christiansborg til at skrive under på. Men som altid lurer djævlen i detaljen, fordi de politiske slagsmål for alvor begynder, når man begynder at blive konkret med, hvad der nærmere ligger i »gode vilkår« for virksomhederne.

Så selv om det kan være upopulært i dele af hendes eget parti, insisterer Aabenraas socialdemokratiske borgmester Tove Larsen på, at regeringen for eksempel gør ret i at lette selskabsskatten for erhvervslivet – Mange har klandret mig for det, men alting begynder med gode vilkår for erhvervslivet. Man er nødt til at lette erhvervslivets byrder. Også selv om det ser ud, som om vi sparer andre steder for at kunne give til erhvervslivet. Man skal starte et sted, fastslår Tove Larsen.

Hun har været borgmester siden 1994 i den gamle Rødekro Kommune og fra 2005 borgmester i den nye Aabenraa Kommune.

Alting starter og slutter med gode vilkår Uden et godt klima for virksomhederne, går det galt, er hendes pointe.

– Hvis ikke der er gode arbejdspladser, er der ingen gode arbejdstagere og dermed ingen skatteindtægter. Alting starter og slutter med gode vilkår for arbejdsmarkedet, så virksomhederne kan lide at være i kom-

munen, siger Tove Larsen.

Hun fremhæver det gode samarbejde med erhvervslivet gennem Erhvervenes Hus, hvor flere end 600 virksomheder er medlemmer, hvad der er vigtigt for arbejdet med at skabe et godt erhvervsklima i kommunen med de knap 60.000 indbyggere.

Her fremhæver Tove Larsen det daglige arbejde med at tilbyde virksomhederne en god og hurtig behandling Men her stopper det ikke. Som borgmester er man nødt til at se på det store billede. Billige skatter og erhvervsgrunde er ikke nok i sig selv.

– I Aabenraa står vi utroligt godt med nem adgang til både motorvej, jernbane og havn. Vi har en fantastisk natur med tre fjorde, som betyder, at vi kan tiltrække attraktive medarbejdere, siger Tove Larsen.

delser til nye fabrikker. Her er en af kommunens udfordringer at finde arealer, der er egnede som boligkvarterer.

– Vi har mange gode lejeboliger, men der skal også være byggegrunde til dem, der gerne vil eje deres bolig.

Vores udfordring er, at Aabenraa er omgivet af vand og skov til alle sider, og det sætter sine begrænsninger, siger Tove Larsen.

Men heldigvis er der muligheder i omegnsbyerne. Og her kommer vi frem til ideen med at udnytte grusgrave til at skabe attraktive boligudstykninger. Ved at udstykke byggegrunde rundt om søerne i grusgravene vil man skabe byområder med let adgang til vand.

– Der skal være nogle områder, der kan tilbyde boligejere noget ud over det sædvanlige, siger Tove Larsen.

Velkommen i grusgraven For hende er en udvidelse af strandpromenaden, en forskønnelse af gågaden og nye boliger ved kysten lige så relevant erhvervspolitisk som en hurtig sagsbehandling af byggetilla-

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

Erhvervenes Hus Aabenraa

Aabenraa Erhvervsforening

- det bedste erhvervsklima

- et stærkt erhvervsnetværk

• • • •

• et stærkt netværk af engagerede virksomheder • medlemsfordele me me ed dlem d lemsf sfor for orde delle • rabataftaler ra aba bata taft ftal aler er

24 timers erhvervsservice firmaetablering sparring, vejledning, netværk og kontaktformidling vækstorienteret og erhvervsvenlig kommune vved ed E 45 o 45 og g ha avn E45 havn

art godt fra st met rigtig der gives ”Vi er kom n service, de af d un gr at alle på i, t rd ds væ or - ikke min Det har st e. et i den er id tt gu sæ er bliv til iværk ne og du mmen om sa lk år ve st er der spørgsmål virksomhe s som er , re ng Vo ni g. in fore rigtige retn a Erhvervs ra ække en kl ab ud A n i rkt n ka i fremtide og står stæ ”. or vi også de hv en , iv de dr re vs den e erhver nye stærk

mmune abenraa ko ktiv fe somhed i A ef rk vi og t te tiv ar , konstruk ”Som nyst raa. kompetent Hus Aaben mig et s ne har jeg fået ve er s Erhv har givet sparring ho rtige hjælp bejder, dning og hu r nye samar jeg fo op t ne Deres vejle og , åb r, rk de æ tv he ig ne ul lt m professione gs- og finansierings at gøre rin somheder markedsfø le nye virk al rd”. le væ fa ld be kan kun an res service - det er gu brug af de

Martin Brink, ejer af Dansk Isolering - medlem af Aabenraa Erhvervsforening Nis Hejsel, ejer af Jump A Lot

www.ehaa.dk www.facebook.com/ErhvervenesHusAabenraa

GateDenmark

www.aabenraaerhvervsforening.dk

Udviklingspark Aabenraa

- Nordeuropas største transportcenter • et stærkt fællesskab • vi løser alle transport- og logistikopgaver • total- og volumenløsninger for små og store virksomheder

spil der er t sammen r pris på de derne, så de he m so ”Vi sætter virk ervslivet. anmark og hv eD er i at G ” m ne melle ropper n ske ved mling på ”t det kan ku kommer sa fremad, og mark al an sk eD k at ar G et Syddanm bejde, hvilk ar . m r” sa vø af fa hjælp med stort bidrager til

Kristian Hansen, KH OneStop A/S - en del af GateDenmark

www.gatedenmark.com

• • • •

fleksible løsninger facility services sparring og vejledning netværk

ed pakken m r du hele n parken få r, receptio gs te in lin ik pr , dv et rn ”I U lefon, inte e dig om te er m tr so en er nc facilitet du kan ko du stærkt okaler, så mhed står og mødel artet virkso byde ind st n ny ka m du So or arbejdet. sskabet, hv og lle er sk fæ øn af l r hvad du som en de socialt efte . r” fagligt og de lla ti tiden

Christian Leisner, Fun Nordic ApS, - lejer i Udviklingspark Aabenraa

www.upaa.dk

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

Hellevad Vandmølle konkurrerer på oplevelser KURSUSFACILITETER: Tredje generation på den sønderjyske gård har opbygget en lille, men solid forretning ved at tilbyde byboere økologisk bondegårdsferie.

M

alkerobotter og fodringsanlæg. Tankanlæg til oceaner af gylle. Computersystemer til styring af dyrenes foder.

Det moderne landbrug minder mere om industrivirksomheder end om de børnebøger, de fleste har læst som helt små. De hypermoderne landbrug med hundreder – hvis ikke tusinder – af køer, griser og høns leverer billig mad i store mængder til supermarkeder i Danmark og udlandet.

Til gengæld har disse virksomheder meget lidt med fortidens bondegårde med halmloft, vandmølle og frilandsgrise at gøre. Men tager man til Hellevad Vandmølle lidt uden for Rødekro i Sønderjylland, kan man op-

leve fortiden sammen med en økologisk livsstil.

– Vi kan tilbyde en særlig stemning.

Naturen kryber lige op til dørtrinnet.

Vores liv er så forskelligt fra livet inde i byen, siger Elsebeth Junker.

Sammen med sin mand, Bjarne Boesen, og tre børn er hun tredje generation på familiegården, der blev overtaget af hendes far og farfar tilbage i 1952.

Med et økologisk koncept har Hellevad Vandmølle kastet sig ud i det, der kaldes »oplevelsesøkonomien«.

Her konkurrerer mange forskellige virksomheder – fra Legoland til Hellevad Vandmølle – om forbrugere på jagt efter anderledes oplevelser.

– Vores koncept er den måde, vi lever på. Vi er os selv. Og det gør, at vi kan give vores gæster en autentisk oplevelse. Og det er et af nøgleordene, når man taler om at levere oplevelser, siger Elsebeth Junker.

Senest har familien føjet et ekstra ben til forretningen med kursusfaciliteter beregnet på virksomheder og institutioner. Den gamle møllebygning er ombygget til et kursuslokale med udsigt til åen.

– Og den del af forretningen vil vi udvikle, så vi ikke bliver fastlåste i kun at være bondegårdsferie. Vi vil

Erhvervsbyggeri Det perfekte domicil - skabt til din virksomhed. Søgårdbyg A/S udvikler innovative løsninger, skabt af dygtige håndværkere i samarbejde med førende arkitekter og ingeniører. Vi leverer nøglefærdigt byggeri til administration, produktion og lager, og vi har stærke kompetencer inden for byggeri til landbrug. Søgårdbyg A/S leverer ganske enkelt mere kvalitet og tryghed for pengene.

Flensborg Landevej 22 • Søgård • 6200 Aabenraa Telefon 74 68 83 17 • www.soegaardbyg.dk • post@soegaardbyg.dk

gerne markedsføre os med nogle andre tilbud, siger Elsebeth Junker.

Kursusfaciliteterne skal give noget mere kontinuitet i forretningen, så den ikke kun er koncentreret om sommermånederne og foråret, men kan give omsætning i de mørke måneder. Og de skal gerne udvide omsætningen til lidt mere end den runde million kr. om året, virksomheden leverer i dag.

Mavefornemmelse Hverken hun eller hendes mand havde dog læst meget om oplevelsesøkonomi og kursusvirksomhed, inden de begyndte forretningen for 15 år siden.

– Vi er gået frem efter vores mavefornemmelse. Og så har vi været heldige at ramme noget, som har givet genklang hos vores kunder, siger Elsebeth Junker.

Umiddelbart skulle man tro, at konceptet ville appellere til både danske og udenlandske børnefamilier, men Hellevad Vandmølle får kun danske besøgende. Og det er der en god grund til. Da Elsebeth Junker for 15 år siden lancerede gårdens hjemmeside, var der egentlig gjort plads til tyske og engelske versioner af gårdens website.

– Men fra første færd væltede det ind med gæster, og så blev der aldrig tid til at få hjemmesiden oversat. Vi fik så rigeligt med danske gæster, griner Elsebeth Junker.

Egen stald og mark Selve bedriften på de 80 hektar landbrugsjord er grundlaget for salg af landbrugsprodukter og bondegårdsferie.

– Vi kan ikke skille de to ting ad, fordi de er en integreret del af det produkt, som vi tilbyder vores gæster. Den mad, vi serverer for gæsterne, har vi selv hentet fra vores egen stald og mark. Og det er da fantastisk at stå i køkkenet med egne råvarer.

Jeg har selv været med til at pakke kødet i fryseren fra de dyr, vi har slagtet, fortæller Elsebeth Junker.

Og lige uden for køkkenvinduet har hun haven med alt fra lysegrønne stikkelsbær til purløg. Og her om foråret henter hun brændenælder og skvalderkål til supper og tærter. Netop det nære forhold mellem mennesker og produktionen med afgrøder og dyr er afgørende, mener hun. Gæsternes børn står troligt op hver morgen for at komme ud og fodre dyrene. Her er hun inde og røre ved noget, der er kernen i den succes, som

BUSINESS-SYD

7 Besætningen

Elsebeth Junker i forårssolen i selskab med en af Hellevad Vandmølles katte og hunden.

En rigtig bondegård har dyr på mark og i stald. Og Hellevad Vandmølle har en besætning, der lever op til de flestes forestillinger om, hvordan en gammeldags bondegård skal se ud: Mens Elsebeth Junker mestendels tager sig af køkkenet, passer hendes mand, Bjarne Boesen, gårdens mange dyr. De tæller fem søer med smågrise og 25 stykker kødkvæg – heraf ti ammekøer – samt 11 ponyer og 45 høns.

Og selvfølgelig kaniner, katte og hund. På de 80 hektar dyrkes brødkorn og andre salgsafgrøder samt foder til gårdens dyr og grøntsager til køkkenet.

Historien

Hellevad Vandmølle ligger ved Surbækken, der har været stor nok til mølledrift. Det menes, at den første mølle blev opført i 1200-tallet. familien har haft med deres koncept.

– Vi har skabt en relation mellem vores gæster og gården. Og det er med til at få vores gæster til at komme igen for at få mere af det, vi kan

tilbyde. Alle kan lave en park eller et vandland med noget, man kører op og rundt i. Men når man har prøvet det, så er det overstået, siger Elsebeth Junker.

Elsebeth Junker med en af hønsegårdens 45 beboere.

Tekst: Peder Bjerge tema@jv.dk Fotos: Jonas Ahlstrøm

Rengøring & Facility Løsninger Brug os - vi leverer varen !

DERES LOKALE & PROFESSIONELLE S A M A R B E J D S PA R T N E R WWW.SERVISYD.DK Stubbæk Bygade 32 . DK-6200 Aabenraa Jyllandsgade 30 . DK-6400 Sønderborg Tlf. 7461 3736 . info@servisyd.dk

Hellevad Vandmølle ligger ved Surbækken, der har været stor nok til mølledrift. Det menes, at den første mølle blev opført i 1200-tallet. Og fra 1554 er møllen nævnt i flere kilder. Vandmøllen har spillet en vigtig rolle i datidens samfund som virksomhed og mødested. Bønderne er gennem århundreder kommet kørende langvejs fra med deres korn. Når bønderne ankom, blev kornet læsset af vognen, hejst op i møllen for til sidst at komme en tur gennem den store kværn og igen blive fyldt i sække som foder – og mel til brød.

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Peter og Mogens Therkelsen er tredje og fjerde generation i familievirksomheden H. P. Therkelsen. Peter Therkelsen har brugt de sidste 11 år på sammen med sin far Mogens stille og roligt at arbejde sig rundt i alle hjørner af familievirksomheden.

Fotos: Jonas Ahlstrøm

e t f i k s s n o i t a r e n e g t a l G d e h m o s k r i v t r o p s n a r t i

BUSINESS-SYD

PRESSET: Fjerde generation har taget rattet i familievirksomheden H. P. Therkelsen, og forretningen styres ind i en fremtid, hvor bureaukrati presser transporterhvervet.

I

dag kører H. P. Therkelsens lastvogne 20 millioner kilometer hver eneste år på det europæiske vejnet.

Et så overvældende tal havde Niels Therkelsen næppe fantasi til at forestille sig, da han i 1918 begyndte at transportere gods for de lokale bønder omkring Løgumkloster. Inden han begyndte forretningen med to spand heste, havde han arbejdet som karl på en lokal gård.

– Han så muligheder i at transportere alt fra korn, tørv og brosten til telefonpæle, siger Mogens Therkelsen, Niels Therkelsens barnebarn, der i 2012 gav forretningen videre til sin søn Peter Therkelsen.

Han er i dag hovedaktionær og administrerende direktør for den internationale transportvirksomhed, der trækker sine aner årtier, ja snart et århundrede, tilbage i tiden.

– Min oldefar fik den første taxa til kørsel med læger og jordmødre. Den var det første motoriserede køretøj her i området, siger Peter Therkelsen.

Mogens Therkelsen nikker.

Vi møder de to generationer af familien Therkelsen i virksomhedens

hovedkontor, der blev opført i 1975 af Mogens Therkelsens far, da virksomheden flyttede til Padborg.

Fortællingen om familien Therkelsen er et stykke dansk erhvervshistorie, der både viser danske vognmænds evner til at gribe mulighederne internationalt og også de udfordringer der – i Mogens Therkelsens øjne – er med til at presse branchen til det yderste.

Efter starten i 1918 drev Niels Therkelsen en blandet forretning, hvor de motoriserede køretøjer med taxakørsel og halvanden tons lastbiler med åbne lad overtog hestenes arbejde.

– Han kørte til Flensborg, SlesvigHolsten og Berlin med forskellige varer i små åbne lastbiler, der kunne læsse et tons til halvandet, fortæller Mogens Therkelsen.

Ved at koste livet Virksomheden voksede støt, indtil de sidste år af anden verdenskrig var nær ved at koste forretningen livet.

Den næste generation havde netop overtaget ansvaret for den lovende forretning, men med ét syntes alt tabt, da Hans Peter Therkelsen blev sat i koncentrationslejren Neuengamme.

– Heldigvis havde vi en stærk mor, som holdt liv i forretningen, indtil far kom hjem igen, siger Mogens Therkelsen.

Nogle af de første opgaver efter besættelsen blev transporter til den danske brigade, der var udstationeret i Tyskland. Her kørte firmaet mange læs til de danske soldater i SlesvigHolsten. Og Hans Peter Therkelsen kunne se, at skulle forretningen have fuldt udbytte af de internationale muligheder, skulle firmaet flytte helt ned til grænsen ved Kruså.

– Det var svært at få en grund her,

fordi sognerådsformanden var speditør, og han kunne ikke se nogen grund til, at der skulle komme en konkurrent mere. Men min far lod sig ikke gå på, og gennem en stråmand fik han sig en grund, smiler Mogens Therkelsen.

Men også den blev hurtigt for lille.

Og da motorvejen blev projekteret, tog firmaet det sidste ryk til det nuværende hovedkvarter, der i dag danner rammen om en moderne transportvirksomhed.

Sidste skud på stammen Peter Therkelsen har som den eneste af sine tre søskende haft mod på at give sig i kast med at drive familievirksomheden videre.

– Jeg kom først fuldtids med i 2002, men jeg har jo altid haft et tæt forhold til forretningen, siger Peter Therkelsen.

Og gennem de seneste 11 år er han stille og roligt blevet kørt ind i forretningens mange facetter, nemlig en moderne transportforretning med fokus på at transportere køle- og frysevarer for kunder, der spænder lige fra den internationale gigant Nestlé til danske Rahbekfisk med flere. Mange har været kunder i årtier tilbage fra Peters bedstefars tid og har været igennem det samme generationsskifte som H. P. Therkelsen A/S netop har gennemført.

– Vi skal have den rigtige service og teknologi til at betjene vores kunder, men det handler også om at have de rigtige relationer til kunderne. Og det har de 11 år i tæt samarbejde med min far givet mig et indblik i, siger Peter Therkelsen.

Enorme udfordringer Men han har også fået indsigt i de enorme udfordringer, som branchen

9

står overfor. Ikke alene skal der store investeringer til – en kølevogn koster i omegnen af 1,5 millioner kroner – men der skal tillige et avanceret logistisk apparat til at styre vognene, der kører til alle europæiske destinationer med letfordærvelige varer.

Oven i de udfordringer har det stigende bureaukrati og stadigt strammere regler presset virksomheden til at rykke en del af forretningen til Tyskland.

– Vi er selvfølgelig underlagt EUregler som alle andre. Men Danmark står som en duksedreng, som mange andre lande ikke lever op til. Og det betyder, at vi står ringere i konkurrencen, siger Mogens Therkelsen.

Set med hans øjne har de dårlige rammebetingelser og bureaukratiet presset den danske transportbranche til det yderste. Een branche, der ellers har været blandt de førende i Europa.

– Det utrolige bureaukrati har slået os lidt ud af kurs, siger Mogens Therkelsen.

Nu er det Peter Therkelsens tur til at styre familieforretningen ud i fremtiden.

Generationerne 1. generation: Firmaet grundlægges af Niels Therkelsen i Løgumkloster i 1918 2. generation: Firmaet overtages af sønnen Hans Peter Therkelsen i 1944 3. generation: Hans Peter Therkelsens søn, Mogens, overtager virksomheden i 1981.

4. generation: Mogens Therkelsen overlader ansvaret for virksomheden til Peter Therkelsen i 2012 Af Peder Bjerge tema@jv.dk

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Milliarder at spare pĂĽ bedre pleje af de svageste patienter Virksomheden Vendlet tilbyder at lette plejen af de svageste patienter og samtidig undgĂĽ arbejdsskader for plejepersonalet. Ved at effektivisere arbejdsgange, kan Vendlets koncept spare samfundet for milliarder af kroner hvert ĂĽret.

F

ørst og fremmest handler det om patienternes vÌrdighed.

Ordene er Peter Maindals.

Han er manden bag et produkt, der kan forbedre livet for mange af de allersvageste i det danske sundhedssystem, nemlig patienter der ikke kan røre sig ved egen kraft.

Virksomheden Vendlet har udviklet et elektrisk vendelagen, der gør det muligt at vende svagelige patienter i deres senge nemt og enkelt. Patienternes lagen flytter dem simpelthen fra en stilling til en anden i sengen sü skünsomt som muligt. – Og plejeren kan meget nemt udføre opgaven. Og opgaverne bliver ud-

ført med fÌrre ressourcer end hidtil.

Det sparer penge, samtidig med at vi forbedrer livskvaliteten for patienterne, siger Peter Maindal.

Konceptet kan spare det danske sundhedsvĂŚsen for milliarder af kroner hvert ĂĽr, vurderer Peter Maindal.

Med Vendlet skal der kun en plejer til at vende en patient i sengen. Oven i det skal man lÌgge, at Vendlet forebygger arbejdsskader hos plejepersonalet, fordi det ikke lÌngere skal udføre tunge løft.

Handler om vĂŚrdighed Men for Peter Maindal handler det om mere end blot at spare penge. Han ser Vendlets mission som at hjĂŚlpe patienterne med beholde deres vĂŚrdighed under utroligt svĂŚre forhold.

Alternativet til Vendlets teknologi er nemlig, at plejepersonalet manuelt mü flytte patienterne rundt i sengen. – I den situation kan patienterne nÌsten ikke undgü at mÌrke, at det er en tung og vanskelig opgave for plejepersonalet at flytte dem rundt i sengen. Uanset hvor søde og dygtige plejerne er, kan patienterne ikke undgü at føle sig som en byrde. Og det gür ud over deres vÌrdighed, fordi ingen kan lide at føle sig som et problem, siger Peter Maindal.

Omvendt kan en plejer med Vendlets produkt enkelt og nemt vende

K. F. Ventilation har 25 ĂĽrs erfaring indenfor ventilationsbranchen.

Vi beskÌftiger 10 montører, 2 ingeniører og 1 regnskabsmedarbejder.

Ă˜konomisk gevinst Den australske ergoterapeut Frances Arnold har dokumenteret, at investeringen i en Vendlet tjente sig hjem pĂĽ kun fem uger.

Samtidig kunne hun konstatere, at patienterne havde en langt bedre oplevelse af plejen. Vendlet eksporterer for øjeblikket til seks lande, nemlig Australien, Storbritannien, Holland, New Zealand, Norge og Sverige.

Firmaet Vendlet Virksomhedens historie gür mere end 30 ür tilbage. GrundlÌggeren Christian Buus havde en handicappet datter, som blev passet derhjemme. Men efterhünden som datteren blev større, blev det svÌrere og svÌrere at vende hende i sengen. Og Christian Buus fik ideen til Vendlets produkter. Virksomheden er dog først rigtig blevet en succes, efter fysioterapeut Peter Maindal overtog firmaet i 2010. Allerede i 2011 blev de foregüende tre ürs underskud vendt til et positivt resultat pü 1,3 mio. kroner.

patienten i sengen. En elektrisk betjening styrer lagnet og patienten pĂĽ plads i sengen.

- Og patienten oplever sig ikke lĂŚngere som en byrde. Det giver en helt anden relation mellem patient og plejer, siger Peter Maindal.

Mange penge at spare Vendlet kan vÌre med til at forebygge trykskader – populÌrt kaldet liggesür – netop fordi de manuelle procedurer øger risikoen for skader pü de svage patienter. – Vi taler om patienter, der ikke kan bevÌge sig selv i sengen. Og derfor bliver deres muskulatur slap, ligesom deres hud bliver mere løs. Nür plejepersonalet sü skal vende dem manuelt, kommer de nemt til at strÌkke patientens hud og skabe en friktion, der kan vÌre begyndelsen til trykskader, forklarer Peter Maindal.

Og trykskader eller liggesĂĽr er en stor udgiftspost i det danske sundhedsvĂŚsen. Et projekt pĂĽ Aarhus Universitet har senest vist, at samfundet kan spare op mod to milliarder kroner pĂĽ at forebygge liggesĂĽr.

Mere vÌkst – Disse potentielle gevinster for sundhedsvÌsnet har vÌret med til at give nyt liv til en virksomhed, der var ved at dø, da jeg overtog den i 2010.

Gratis overnatning Reserver møde og fü...

pĂĽ et af 4200 Best Western hoteller i hele verden*

Kaffe / te med rundstykker fra Lagkagehuset, ost og syltetøj samt pülÌg.

LĂŚkker frokost tallerken med sild, 3 smĂĽ delikate retter samt ost og kage.

Kaffe og te med hjemmebagt kage.

Isvand og frugt i lokalet hele dagen.

Mødelokale, projektor samt alm. AV udstyr

Pris pr. person kr.

395,-

** Bestil Bestil et dagskursus møde til min et dagskursus eller aften møde til min.eller 395,- ogaften til min 20 personer, og vitil givermin. en gratis395,overnatningog for 2 personer inkl. 20 morpersoner, og vi giver en gratis overnatning for 2 personer inkl. genbuffet. Opholdet gives som points pü et Best Western medlemskort som er gratis at oprette og som kan bruges pü et af de 4200 morgenbuffet. Opholdet gives som points pü et Best Western Best Western Hoteller i verden. medlemskort som er gratis at oprette og som kan bruges pü et af de 4200 Best Western Hoteller i verden. ** Der gives 24.000 points pü kortet.

Ophold kostergives mellem 12000 og 36000 points, i Danmark 16000 og 28000 points. koster Der skal ved bestilling henvises12000 til dette ** Der 24.000 points pĂĽmellem kortet.Ophold mellem og points, i Danmark mellem 16000 og 28000 points. Der tilbud 36000 ellers er det ugyldigt.

Tilbuddet er gĂŚldende ved bestilling inden 31.12.2013. skal ved bestilling henvises til dette tilbud ellers er det ugyldigt.

Tilbuddet er gĂŚldende ved bestilling inden 31.12.2013.

v. Kurt Fallesen

Haderslevvej 411 ¡ 6200 Aabenraa Tlf.: 7461 8310 ¡ Biltlf.: 4017 8310 Mail: kf@kfventilation.dk

Alt i ventilation indenfor komfort og industri

) 1 )BOTTFOT (BEF t "BCFOSBB t 5MG t 'BY

) 1 )BOTTFOT (BEF t "BCFOSBB t 5MG t 'BY

&NBJM *OGP!FVSPQBIPUFM EL t www.hoteleuropa.dk &NBJM *OGP!FVSPQBIPUFM EL t www.hoteleuropa.dk

BUSINESS-SYD

Den gav underskud, siger Peter Maindal.

I dag giver forretningen et pænt overskud med et voksende kundeunderlag, både indenlands og udenlands. I den proces har Peter Maindal trukket på sine kompetencer som fysioterapeut. Hans indgående kendskab til de problemer, som svagelige, sengeliggende patienter må døje med, har været af stor værdi.

– Men jeg er også gammel salgschef, så jeg forstår også, hvordan et marked fungerer. Så selv om jeg købte en nødlidende forretning, vidste jeg, at jeg kunne udvikle virksomheden til et helt nyt potentiale, siger Peter Maindal.

– Vi er inde i en god udvikling, hvor vi vokser. Vi er de eneste i verden med en elektromekanisk løsning, der hjælper mennesker, der er ude af stand til at vende sig selv i sengen, siger Peter Maindal.

Og produktet er ved at blive pænt bemærket i udlandet, hvor modellen Vendlet V5 netop i år har vundet prisen »Best Product of the Show« på en messe i London.

11

Vendlets koncept er en god forretning for sundhedsvæsnet. Det kan effektivisere patientplejen, og patienterne oplever en bedre pleje, viser en australsk analyse.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

LAGER OG KONTOR STATIONSVEJ 10 STOR EJENDOM MED MANGE MULIGHEDER

FORSTALLE 25 UDLEJNINGSEJENDOM MED 3 LEJLIGHEDER.

NYHED

ALNOR KRO

GL. FÆRGEVEJ 38 HYGGELIG KRO/RESTAURANT MED GOD PLADS

Rødekro Til salg Ejendommen er en solid, ældre og pudset ejendom med eternittag. Ved ejendommen er der en indhegnet grusbelagt plads. Ejendommen er indrettet med kontorer ud mod den asfalterede vendeplads. Midt i ejendommen er der værksted, hvor man via almindelig port kan køre direkt ind. Oven over dette værksted er der et lager - med god højde.

Aabenraa Til salg Huset er opført i 1906, og efterfølgende renoveringer har bibeholdt den oprindelige byggestil. Huset er registreret som bevaringsværdigt med kode 3.

Huset udvendig: Huset er senest renoveret udvendig i 2002, hvor hele tagkonstruktionen, tagsten mv. blev udskiftet. Samtidig blev den oprindelige altan og 2 verandaer udskiftet og genopført i lærk på galvaniseret jern.

Gråsten Til salg Alnor kro er beliggende i et af Danmarks smukkeste og mest særprægede områder i Sønderjylland, kun 2 km fra Gråsten og kun få minutters gang til badestrand. Kroen ligger tæt på Gråsten Slot og Gendarmstien som går langs Flensborg Fjord. Kroen har et godt køkken, hvor sælger løbende har fået fødevarestyrelsens elitesmiley.

Erhvervsareal Grundareal Pris / kontant

Erhvervsareal Grundareal Pris / kontant

Erhvervsareal Grundareal Pris / kontant

1.008 2.853 395.000

Energimærke Sag:

NEJ 4364

330 660 2.550.000

Energimærke Sag:

F 4365

495 1.505 1.600.000

pmbygget Energimærke Sag:

1993 NEJ 4340

LYNGTOFTE KRO BJERNDRUP BYGADE 23, BJERNDRUP KAN ANVENDES TIL KONTOR, VÆRKSTED MM.

KLINKBJERG 24 EJENDOM MED 2 LEJLIGHEDER OG KLINIK.

Aabenraa Til salg Bjerndrup Gamle Skole! Stor ejendom med følgende 4 bygninger: Hovedbygning: Ud mod Bjerndrup Bygade ligger den markante rødstensejendom med nyere tegltag. Den fløj er indrettet til kontorer og til et stort industrikøkken. På 1. sal er der kontorer. I den gamle sidebygning er der indrettet træværksted. Midt i gården er der et metalværksted.

Erhvervsareal Grundareal Pris / kontant

1.922 12.332 1.500.000

Andre bygninger Energimærke Sag:

389 NEJ 4359

SØNDERBALLEVEJ 11+13 VELHOLDT KRO

Aabenraa Til salg Byejendom med facade af teglsten og tagdækning af tegl. Ejendommen fremtræder renoveret, pæn og med nyere vinduer. Bag ejendommen er der en minde lukket have og en god flisebelagt terrasse. Stuen th. – klinik med 2 behandlerrum og bad. Stuen tv.–Lejlighed med 2 stuer, 1 soveværelse, køkken og bad 1. sal–lejlighed med køkken-alrum, 3 soveværelser og bad.

Boligareal Erhvervsareal Grundareal

215 49 631

Grundareal Energimærke Sag:

631 NEJ 4341

Rødekro Til salg Lyngtofte Kro er i dag en festkro, med fine festlokaler, entre mv. Ejendommen ligger synligt ud til vejen mellem Aabenraa og Haderslev. I kroen er der en stor lejlighed på 135 kvm., som er lejet ud. Både festkroen og lejligheden fremtræder pæn og velholdt. Omkring kroen er der en stor grusbelagt parkeringsplads.

Erhvervsareal Årlige lejeindtægter Pris / kontant

danbolig Aabenraa Statsaut. ejendomsmægler, MDE · Nørreport 1, 6200 Aabenraa · Tlf. 73611100 · aabenraa@danbolig.dk · www.danbolig.dk/erhverv

1.503 54.000 995.000

Energimærke Sag:

NEJ 4349

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Kohberg vil tættere på kunderne HJÆLP FRA FORBRUGERNE: Den nye administrerende direktør for Kohberg Bakery Group, Morten Hellesen, vil have kunderne til at hjælpe med at udvikle nye typer brød til supermarkedernes hylder. Kohberg har store muligheder for at vokse både på det danske og de udenlandske markeder, mener han.

H

ylderne i de danske supermarkeder og discountbutikker bugner af forskellige brød. Svenske, hvide fladbrød side om side med dansk fuldkornsrugbrød, sirligt indpakket og klar til indkøbskurven. Kæder som tyske Lidl tilbyder endda varmt brød lige fra ovne i butikken0.

Konkurrencen om de danske forbrugere er hård. Et slogan som »Boller fra Kohberg« er næppe nok til at holde fast i kunderne, selv om de tre ord i dag bliver brugt i flæng som et synonym for det åbenlyst rigtige. Udfordringen for Kohberg er, at forbrugerne ikke nødvendigvis ser Kohbergs brød som det indlysende valg, når de er på tur med indkøbskurven.

– Markedet bevæger sig stærkt i disse år. Forbrugerne kan vælge brød fra et meget stort sortiment i butikkerne, siger Morten Hellesen, der har få måneders anciennitet i jobbet som administrerende direktør for Kohberg Bakery Group med hovedsæde i Bolderslev.

Han skitserer den nye strategi, der skal få den sønderjyske bagerivirksomhed til at vokse markant over de næste tre år. Skal Kohberg være stærk på markedet, må virksomheden bevæge sig fra at være fokuseret på enkelte produkter til hele koncepter, lyder det fra Morten Hellesen.

– Vi har for eksempel et koncept, der hedder »Nyt Nordisk«, hvor vi fokuserer på de nordiske råvarer og giver forbrugerne et produkt, hvor smag og kvalitet er i fokus. Et fremtidigt koncept kunne også være et sundhedskoncept eller helsekoncept, hvor forbrugerne tydeligt kan se, hvad de får, når de vælger vores varer, siger Morten Hellesen.

Ideen om at have nogle klare koncepter, hvor forbrugerne let kan forstå, hvad de køber, når de står foran

hylden i supermarkedet, hænger sammen med at lytte til, hvad forbrugerne gerne vil have. I dag er forbrugerne ofte forvirrede over det billede, de møder i supermarkedets udvalg af brød.

– Vi vil jo alle sammen gerne have noget lækkert med hjem fredag aften og noget godt til gæsterne lørdag. Til gengæld vil vi have det gode fuldkornsrugbrød, når der skal smøres madpakker til vores børn, så de er skarpe henne i skolen, siger Morten Hellesen.

Spørg kunderne Bedre forbrugerinformation er knyttet op på et andet vigtigt element i strategien for fremtiden, hvor forbrugerne skal med ind over udviklingen af nyt brød fra Kohbergs bagerier.

– Vi vil gerne have forbrugerne lidt mere med på råd for at høre, hvilke behov det er, de har? Vi ser det som en vej hen mod at blive mere målrettede i forhold til vores kunder, siger Morten Hellesen.

– I stedet for at vi selv sidder i vores eget laboratorium og kreerer, så vil vi prøve at tage forbrugerne med på råd for at få input. Vi skal have brød til alle situationer og ramme de forskellige segmenter af forbrugere; familier, par, enlige, ældre osv., siger Morten Hellesen.

Kohberg har gennem tiden lanceret et væld af nye produkter. Men mange af disse er forsvundet igen uden at have efterladt store savn hos forbrugerne. Kohberg vil gerne komme med nogle større og stærkere lanceringer, og her er der behov for forbrugernes hjælp.

– Vi skal have produkter, som har en tyngde i markedet. De skal appellere til forbrugerne og dække deres behov bedre. En øget dialog med forbrugerne skal gøre os i stand til at

Brød ud seks dage om ugen Kohberg leverer 50.000-60.000 kasser brød til danske forbrugere hver dag – seks dage om ugen.

Knap 90 lastbiler kører ud med brød til godt 2.500 butikker og grossister hver dag – seks dage om ugen.

ramme mere rigtigt, end vi hidtil har været i stand til, siger Morten Hellesen.

Ud over grænserne Et andet element i strategien er at udvide forretningen til at omfatte både Sverige og Tyskland, både med det mørke rugbrød og med de såkaldte bake off-produkter, der bliver bagt færdigt i supermarkedet eller på tankstationen.

– Op mod 95 procent af vores omsætning ligger i dag på hjemmemarkedet, så eksport er noget af det, vi fokuserer på i vores strategi. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel i andre lande med to typer af produkter, nemlig rugbrød og wienerbrød, siger Morten Hellesen.

Og her handler det ikke om at konkurrere på at være den billigste på markedet.

– Vi skal tilbyde noget ud over selve produktet, der gør os attraktive. Men vi har nogle hårde rammevilkår i fødevarebranchen. Vi skal vende hver femøre, inden vi bruger den. Vi skal sikre, at vi har omkostninger, som matcher vores konkurrenter. I forvejen er det jo svært at holde omkostningerne nede i Danmark, så vi skal hele tiden være så effektive som overhovedet muligt, siger Morten Hellesen.

Men det er nu engang rammerne for at drive virksomhed i Danmark, understreger han. Og der er ingen planer om at flytte bagerier til udlandet for at spare lønkroner. De tre bagerier i koncernen bliver på dansk jord, hvor de hører hjemme.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk Fotos: Jonas Ahlstrøm

BUSINESS-SYD

Skal Kohberg være stærk, må virksomheden bevæge sig fra at være fokuseret på enkelte produkter til hele koncepter målrettet til forskellige typer af kunder, lyder det fra Morten Hellesen. Her står han midt i produktionen i Bolderslev, og han har ingen planer om at flytte bagerier til udlandet for at spare lønkroner. De tre bagerier i koncernen bliver på dansk jord.

13

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Formand for Erhvervenes Hus i Aabenraa, Oluf Lauridsen, mener, at det er virkelig vigtigt for erhvervslivet at holde sagsbehandling lokalt i kommunerne.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Aabenraas erhvervsliv frygter, staten overtager miljøgodkendelser VENTETID PÅ BYGGETILLADELSER: Erhvervslivets repræsentanter i Aabenraa Kommune vender sig kraftigt mod, at staten pønser på at tage behandlingen af miljøgodkendelser fra landets kommuner. Tendensen er til skade for det lokale erhvervsliv, der i så fald må vente længere på byggetilladelser, lyder kritikken.

H

vis nu Aabenraa selv skal sige det, så er kommunen det oplagte sted at lægge en virksomhed.

Kommunen er placeret lige mellem Trekantområdet mod nord og grænsen mod syd. Motorvejen E45 og jernbanen løber tværs gennem hele kommunen, der både huser en erhvervshavn og Nordeuropas største transportcenter, GateDenmark.

Her burde da ikke være noget at bekymre sig om?

Alligevel har erhvervslivets repræsentanter rynkede bryn, når det gælder fremtiden. Ikke blot fordi krisen tærer på virksomhedernes økonomiske muskler, men også fordi de frygter for øgede ventetider på miljøgodkendelser, der afgør, om det bliver ja

eller nej til nyt byggeri og mere vækst.

– Lige nu arbejder man på at lægge behandlingen af miljøgodkendelser centralt i København i stedet for at beholde det her i kommunen. I værste fald kan vi komme til at vente op mod et år eller mere på en miljøgodkendelse, siger Oluf Lauridsen, udviklingschef i industrivirksomheden DS SM. Han varetager samtidig hvervet som formand for Erhvervenes Hus, der udgør sekretariat for godt 600 virksomheder i Aabenraa kommune.

Vi møder Oluf Lauridsen sammen med John Christensen, formand for

Fortsættes side 16

Mangler du af og til en dygtig advokat?

Er du betænkelig ved at bruge advokat pga. prisen?

Så har vi måske løsningen for dig!

Råd til Advokat er et nyopstartet advokatfirma med base i Aabenraa, som rådgiver i hele Sønderjylland. Råd til Advokat består af erfarne advokater og jurister, der hjælper med at løse hverdagens juridiske udfordringer f.eks. indenfor arveret, familieret, børnesager, bolighandel, erstatningssager, straffesager og erhvervssager.

Råd til Advokat er juridisk rådgivning af høj kvalitet til en rimelig pris, hvor du med garanti vil føle dig hørt og mødt, uanset hvilken sag du står med.

Råd til Advokat - alle har ret til en fed advokat Telefon: 42 52 22 60 Karin Øhlenschlæger www.raadtiladvokat.dk Advokat (L)

Marianne Betzer Adv.fm.

Haderslevvej 484, Genner · DK-6230 Rødekro Tel: +45 73 69 88 19 · Fax:+45 74 69 84 24

Vi er det kulturhistoriske centrum for det tyske mindretal og vi er tysksindede.

Men vi glæder os over at have tæt samarbejde med den danske flertalsbefolkning og de fleste af os taler dansk.

Dette vil vi fremover meget gerne udbygge!

• Seminarcenter • Teambuilding • Kreative værksteder • Historiske rundvisninger og foredrag • Kulturarrangør • Klatreanlæg i skov • Lydstudie • Fotoværksted • Naturoplevelsessti • Teatersal m/stor scene • Amfiteater (Ø 750 pers.)

• Overnatninger • Grill- og lejrplads • Stor idrætsplads • Udstillinger • Mindretallets hjerte - men åben for alle!

BUSINESS-SYD

Vollerup Smedeland A/S Vollerup Smedeland A/S er kendt som en af branchens seriøse og solide samarbejdspartnere, hvor kunderne vÌrdsÌtter den altid kompetente, grundige og faglige rüdgivning.

Produktionsarealerne over 3000 m2 med tilhørende lager og kontor.

Vi er CE certificeret efter DS/EN 1090-1 og leverer kvalitetsprodukter skabt efter gode hĂĽndvĂŚrksmĂŚssige traditioner kombineret med anvendelse af ny teknologi.

Vi er en fleksibel og omstillingsparat partner, der altid er interesseret i nye spĂŚndende opgaver.

Vi udfører alle opgaver indenfor: • Alle typer stülkonstruktioner til bolig-, hal- og industribyggeri. • StülspÌr til landbrugs- og industrihaller, spÌrene produceres efter opgave i op til mere end 40 meter i spÌndvidde. • Fremstilling og montering af trapper, repoer, trappetürne, gelÌnder og altaner til süvel private som erhverv. • Vollerup Smedeland udfører ogsü fÌrdiggørelse af haller, tag, sidebeklÌdning ,m.v. gerne som hoved- eller totalentreprise. • Produktion af inventar og skrabeanlÌg sammen med alle typer af vedligeholdelsesopgaver

Alt stĂĽlet bliver fremstillet af faglĂŚrte certificerede medarbejder.

Desuden udføres svejseopgaver i vores RobotsvejseanlÌg, skÌring af plader udføres pü vores fin plastmaskÌrer op til 2000x6000x20 mm.

Vollerup Smedeland A/S. Vollerup Møllevej 5 . 6392 Bolderslev . Tlf. 7464 6302 Fax 7464 6996 . email: christa@smedeland.dk . www.smedeland.dk

Din lokale tømrermester...

15

BO GODT HELE LIVET! Et hjem skal, ud over at vĂŚre de praktiske rammer, ogsĂĽ kunne give identitet og skabe tryghed.

Derfor er det vigtigt at undersøge hvordan og hvor man ønsker at bo. Samtidig Ìndrer kravene til �den perfekte bolig� sig i takt med, at livsvilkürene Ìndrer sig – f.eks. fra ungdomshybel til mulighed for at bo som par eller familie. Eller fra den store familiebolig til en mindre seniorbolig.

AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING OG KOLSTRUP BOLIGFORENING KAN TILBYDE BOLIGER RUNDT OM I KOMMUNEN.

Jørn’s Tømrer- & Snedkerforretning ApS

Besøg www.salus-bolig.dk, og se vores almene familie-, senior-, ungdomsboliger samt kollegieboliger.

/S �OMFWWFK 4ES �OMFW 3“EFLSP 5MG #JM XXX KPSOTUPNSFS EL t 5BHBSCFKEF t %“SF PH WJOEVFS t 6ETLJGUOJOH BG HMBT t 5JM PH PNCZHOJOH t -BOECSVHTCZHOJOHFS

Humlehaven 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 7345 6550

Det er rart at bo godt!

16

BUSINESS BUSINESS-SYD

Fortsat fra side 14 Aabenraa Erhvervsforening, til et interview om muligheder og udfordringer for det lokale erhvervsliv.

Begge frygter de, at centraliseringen af miljøgodkendelser kan forhale vigtige erhvervsbyggerier, fordi mange kommuner ikke vil give byggetilladelser, før der ligger en miljøgodkendelse. For tiden er man i færd med at digitalisere behandlingen af miljøgodkendelser, hvorfor det overvejes at lægge denne proces i København.

Oluf Lauridsen peger på, at det lokale selvstyre i dag giver virksomhederne muligheden for at få en hurtig dialog om eventuelle problemer, så disse kan blive løst, uden at det koster tid, penge og i sidste instans arbejdspladser.

Pas på selvstyre Selv om debatten om det, som eksperter og medier kalder Udkantsdanmark, synes at være stilnet af for en stund, er problemerne ikke forsvundet for erhvervslivet. Når staten diskret fjerner flere og flere opgaver fra kommuner som Aabenraa, er det med til at gøre livet sværere for mange virksomheder, der før har nydt godt af det lokale selvstyre.

– Det er virkelig vigtigt for erhvervslivet at holde tingene lokalt.

Tendensen til, at alt skal flyttes til København, vil ikke være god for virksomheder og udviklingen generelt i landet, siger Oluf Lauridsen.

Han og John Christensen peger på, at Aabenraa Kommune generelt har en meget hurtig og effektiv erhvervsservice.

– Kommunens erhvervsservice er generelt højt vurderet i de sammenligninger, som bliver foretaget på landsplan, understreger John Christensen.

Oluf Lauridsen nikker samtykkende: – I dag ligger de samlede tilladelser hos kommunen, der er utroligt fleksibelt. Allerede for fem år siden begyndte Aabenraa Kommune med dialogmøder, hvor man indkaldte alle involverede afdelinger i kommunen, siger han.

På den måde har kommunen været i stand til hurtigt at identificere mulige problemer i en sag, som der skulle være ekstra opmærksomhed på. Resultatet er, at sagerne behandles hurtigere end ellers.

Og det ekstra fokus er vigtig i et område som Aabenraa, der ligger mellem det nordtyske område mod syd og Trekantområdet mod nord.

Begge er store konkurrenter i bestræbelserne på at tiltrække vækst og virksomheder.

John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening, peger på, at Aabenraa Kommune generelt har en meget hurtig og effektiv erhvervsservice.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Tag tiden - ellers tager den dig!

Er du typen, der styrer tiden, eller lader du den styre dig?

Får du noget fra hånden? Eller lader du dig overmande?

Det veksler, ikke sandt?

Når du styrer din tid - når du mere. Eller vigtigere – du når det rigtige!

Optimér din tid

Mine ydelser

Når du styrer din tid, bliver du en bedre leder.

Jeg hjælper dig. Efter et forløb hos mig er du trænet i at være:

Skærp overblikket er et forløb for ledere, der ønsker at blive knivskarpe beslutningstagere i en kompleks verden.

en en en en

mere nærværende leder mere modig leder mere målrettet leder leder i balance

Det giver øget konkurrenceevne.

Og arbejdsglæde!

Jeg bruger dagligt mine ydelser i en bred vifte af brancher.

De virker - hver for sig eller i kombination, uanset om det er på strategisk, taktisk eller operativt niveau.

Skab stærke teams er for ambitiøse teams, der vil arbejde mere professionelt sammen.

Lær balancen i din rolle som mellemleder, når du tackler krydspres.

Udnyt nøglen er for nøglemedarbejdere, der mangler synlighed og slagkraft.

Den viden, du tilegner dig, gennem mine forløb, forankrer jeg i en handleplan.

Planen kan du tage med hjem og iværksætte med det samme.

Håber vi ses!

Pia Henriette Friis

2 i en

særligt tilbud lige nu!

I anledning af firmaets 1 års fødselsdag får du 2 af mine ydelser for en ydelses pris.

Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2013.

Ring - eller kom forbi til en god kop kaffe og en uforpligtende snak.

Jørgensmaj 1 6200 Aabenraa Tlf.: 4023 3617 pia@friisledelse.dk www.friisledelse.dk

BUSINESS-SYD

17

Aabenraa Kommunes erhvervsservice er generelt højt vurderet i de sammenligninger, som bliver foretaget på landsplan, understreger John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening.

Erhvervsliv: Brug netværk til at forhindre overregulering

Aabenraa og transporten til Europa

John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening, opfordrer erhvervsliv og kommuner til at anvende deres netværk til at fjerne den stigende tendens til overregulering.

– Vi kan gøre meget mere for at komme den voldsomt dyre overregulering til livs. For eksempel har vi i Aabenraa Erhvervsforening sammen med Flensborgs handelsstandsforening medvirket til at få fjernet tyske regler, der var til gene for danske virksomheder, siger han.

John Christensen peger på, at tendensen til at overregulere alt fra maskiner til importregler koster virksomhederne dyrt hver eneste dag. Og kommunerne er tvunget til at ansætte flere mennesker til at håndhæve reglerne over for virksomhederne. Alt sammen er det skruen uden ende, der er med til at fordyre livet for erhvervslivet, lyder kritikken.

Erhvervenes Hus Aabenraa er sekretariat for over 600 medlemsvirksomheder i Aabenraa Erhvervsforening.

Erhvervenes Hus er en selvejende institution stiftet af erhvervsforeningerne i de fem gamle kommuner, der udgør den nye storkommune. Aabenraa Kommune giver tilskud, så der er tale om parløb med lokale virksomheder og kommunen med henblik på at skabe de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Erhvervenes Hus i Aabenraa Aabenraa Kommune huser Nordeuropas største transportcenter, GateDenmark, med daglig afgang til flere end 1000 forskellige destinationer. Året rundt passerer flere end 5000 lastbiler dagligt landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. GateDenmark huser godt 150 virksomheder inden for transport, logistik, spedition og lager og omkring 50 virksomheder inden for service til bil, gods og chauffører. I omegnen af 3000 mennesker har deres arbejdsplads i de virksomheder, der er en del af centret, som også huser Europas største tankningssted med 190 mio. liter diesel om året.

CO N T IG A TINGLEV A/S

Syd Danmarks førende betonelement leverandør

Contiga Tinglev A/S er en sønderjysk succes virksomhed, som leverer betonelementer til alle former for byggerier.

Contiga Tinglev A/S arbejder sammen med en lang række førende entreprenører indenfor byggebranchen i Danmark lige som med

egen montage afdeling og står bag mange kendte byggerier i Danmark.

Contiga Tinglev A/S leverer produkter af højeste kvalitet til aftalt tid og til en konkurrencedygtig pris.

Contiga Tinglev A/S har over 30 års erfaring og er inde i en spændende og stærk ekspanderende udvikling. Med egen tegnestue, statik- og montageafdeling er Contiga Tinglev A/S totalleverandør fra elementtegninger til færdig montage af dit byggeri på din grund. Contiga Tinglev A/S har i dag mere end 250 ansatte.

Mads Clausensvej 58, 6360 Tinglev, tlf. 7217 1000.

www.contigatinglev.dk

18

BUSINESS BUSINESS-SYD

Envo: Politikerne hindrer grønne løsninger PROBLEMER: Miljøvirksomheden Envo står bag milliardinvestering i Aabenraa og Tønder med nye biogas-anlæg. Mens de to sønderjyske projekter kører som planlagt, er grønne energiprojekter generelt vanskelige, fordi politikerne konstant ændrer reglerne, lyder det fra Envo’s direktør. Minister afviser kritikken.

E

gentlig var Bo Asmussen på vej til Kenya i Afrika. Efter planen skulle han og familien udstationeres fem år for den danske vindmølleproducent Vestas.

– Men jeg kunne ikke sige nej til denne udfordring med Envo. Skulle jeg prøve kræfter med at starte egen virksomhed, så skulle det være nu, siger Bo Asmussen.

Og med den argentinske investor Jose Cartellone som medaktionær stiftede han virksomheden Envo, der leverer grønne energiløsninger til kunder i både Danmark og udlandet.

Envo leverer alt fra planlægning, finansiering og til sidst den daglige drift af for eksempel det planlagte biogasanlæg i Tønder Kommune.

Når det står færdigt, regner Bo Asmussen med, at det vil skabe mellem 90 og 100 direkte og indirekte nye arbejdspladser i Tønder Kommune. Det samme er tilfældet for et tilsvarende anlæg i Aabenraa Kommune, som forventes at blive sat i gang godt 12 måneder efter Envo Biogas Tønder. Begge anlæg vil blive ejet og drevet af Jose Cartellone og Envo i fællesskab.

Starten på alt dette tager sit udspring i fortiden i Vestas, hvor han var ansat i 12 år. Med den baggrund kunne han se, at der var et marked for energiproduktion med alternative energikilder til de mindre og mellemstore kunder.

Store udfordringer – Selvfølgelig er det en stor udfordring for en lille nystartet virksomhed som vores at spænde over projekter i lande så forskellige som Danmark, Tyskland og Italien. Store koncerner har afdelinger til at klare den type sager både økonomisk og res-

sourcemæssigt. Så lige nu er vi på 24 timer i døgnet for at få tingene til at hænge sammen, siger Bo Asmussen.

Men han har den fordel, at Envo’s medarbejdere er rekrutteret fra store virksomheder som Nordea, Arla og Vestas.

– Og det gør, at de er vant til at arbejde med denne type sager. Det er vores styrke, når vi skal håndtere store projekter i andre lande, siger Bo Asmussen.

Men selv de dygtige og fleksible medarbejdere i hovedkvarteret på Vestvejen i Aabenraa kan komme til kort, når det politiske flertal i Folketinget med klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard i spidsen konstant ændrer reglerne og dermed fundamentet for grøn energiproduktion i Danmark. Et af de seneste eksempler på dette er ændringen af reglerne for afregningen for energi produceret af store solcelleanlæg.

– Vi havde projekter for 180 millioner kroner liggende og underskrevne projekter for cirka 70 millioner kroner. Men efter Martin Lidegaard kom med sit sidste lovforslag L199 den 20. marts er alle projekter blevet sat på standby. Vi håber på, at vi får lov til at installere de anlæg, der er underskrevet, da vi har brugt mange ressourcer på at udvikle dette koncept, siger Bo Asmussen.

Ved at ændre afregningsprisen for den energi, solcelleanlæggene ville producere, har regeringen revet tæppet væk under fødderne på projekterne. Ifølge Bo Asmussen er det formentligt kommet bag på ministeren, at der har været så stor interesse for at etablere store solcelleanlæg.

Ifølge Martin Lidegaard vil regeringen nu gennemgå høringssvarene til lovforslaget.

– Vi vil også se på ønsker om overgangsordninger for at se på, om vi kan finde en fair løsning på dette, siger han.

Martin Lidegaard understreger, at der var tale om at lukke et hul i lovgivningen. Hvis ikke det hul var blevet lukket, ville danske marker blive oversået med solceller.

Omstillingsparat – Fra min tid i Vestas ved jeg, at den grønne energibranche er en af de hårdeste brancher, hvor man konstant skal være omstillingsparat. Man skal hele tiden kunne tilpasse sig disse ændringer, når regeringerne hele tiden skifter kurs. Det er en udfordring for os, der kommer med udenlandske investorer, at forklare dem, at det er godt og sikkert at investere i Danmark, siger Bo Asmussen.

Biogas Tønder Biogasanlægget i Tønder påregnes at anvende 750.000 tons gylle og 230.000 tons anden biomasse hvert år i produktion af biogas til energiproduktion.

Investering: Samlet er det tale om en investering på godt en halv milliard kroner, der under opførelsen vil give arbejde til cirka 400 mennesker.

Første spadestik er planlagt til november 2013. Selve driften af det færdige anlæg vil blive forestået af cirka 45 direkte arbejdspladser og cirka 45 indirekte afledte arbejdspladser.

Og de mange ændringer er særligt dyre for en mindre og nystartet virksomhed som Envo, der må smide måneders arbejde i papirkurven, når politikerne på Slotsholmen i København pludselig skifter mening.

– Vi har investeret rigtig mange penge og ressourcer på at udvikle projekter, i nogle tilfælde måneder, og det er dyrt for os. Hvis dette var Vestas, havde det været til at absorbere disse spildte omkostninger, men vi er jo også gået glip af den omsætning, som de medarbejdere ellers havde kunnet lave, siger Bo Asmussen.

Livsvilkår Han erkender, at det efterhånden er blevet et livsvilkår at skulle leve i usikkerheden: Hvad nu hvis regeringen lige pludselig hiver fundamentet væk under andre projekter, som dem i Aabenraa og Tønder?

– Det kan være meget svært at holde investors fokus på vore projekter, når der konstant skabes usikkerhed om energiprojektern med solceller, vind og biogasanlæg. På biogas er der kommet nye regler tre gange inden for et år, og vi har konstant skullet tilpasse os de nye modeller, hvilket også er lykkes indtil videre. Det er nærmest, som om Martin Lidegaard ændrer reglerne, som vi andre skifter underbukser, siger Bo Asmussen.

Ministeren afviser – Jeg er fuldstændig uforstående overfor kritikken. Vi har udelukkende ændret reglerne til det bedre, der kraftigt forbedrer økonomien i biogasanlæg, siger Martin Lidegaard.

Han er enig i, at rammevilkårene for den grønne sektor skal holdes stabile.

– Men jeg er også nødt til at sige, at grunden til, at hele verden kigger på Danmark og følger vores eksempel, er, at når den grønne energi bliver billigere, så reducerer vi også støtten.

Når solcellerne falder 50 procent i pris, kan jeg jo ikke forsvare over for skatteyderne, at vi bibeholder en høj støtte, siger Martin Lidegaard.

Planerne med biogasanlæggene i det sønderjyske holder planen med byggestart omkring november 2013, siger Envo-direktøren. Flere underskrevne aftaler med landmænd om levering af husdyrgødning bliver hver ugen returneret i underskrevet tilstand.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Bo Asmussen er sammen med argentinske Jose Cartellone stifter af virksomheden Envo, der har projekteret to biogasanlæg i det sønderjyske.

19

Fotos: Jonas Ahlstrøm

20

BUSINESS BUSINESS-SYD

Jesper Larsen (til venstre i bildøren) og Tomas Terp Jensen (til højre), der står for den daglige ledelse af henholdsvis maskinværkstedet og smedeværkstedet, hvor mange af de 15 medarbejdere i Fritek Maskinfabrik, som vedkommende i forgrunden, arbejder.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Ny gejst hos Fritek EKSTRA INDSATS: Fritek Maskinfabrik er atter klar til at gøre en positiv indsats efter tre dårlige år. På et år har den nye ledelse i Fritek Maskinfabrik givet virksomhedens medarbejdere ny gejst, lyder det fra driftsleder Jesper Larsen.

en anden. Moralen var i bund. Og de færreste af folkene var villige til at blive efter fyraften. Situationen har ændret sig efter udskiftning i ledelsen sidste efterår. I dag ejes Fritek 100 procent af IMBF Holding A/S, der har ansat Marianne Friis Hinrichsen som administrerende direktør. Under sig har Marianne Friis Hinrichsen i dag Jesper Larsen og Tomas Terp Jensen, der står for den daglige ledelse af henholdsvis maskinværkstedet og smedeværkstedet.

Lige efter udskiftningen af ledelsen var den store udfordring at skabe et klima, hvor alle var med på at gøre en ekstra indsats, når det kneb.

Fritek Maskinfabrik Virksomheden producerer stålkonstruktioner efter ordrer – fra mindre elementer til større konstruktioner.

Virksomhedens maskiner muliggør blandt andet en lang række CNC-opgaver såsom rørbukning og plasmaskæring.

Troen på væksten er så stor, at virksomheden lige har investeret i et nyt fem-akslet bearbejdningscenter til produktion af større metal-emner.

Fritek Maskinfabrik har eksisteret siden 1988 og beskæftiger i dag 15 medarbejdere.

Gå foran

H

vordan får man ånd, vilje og gejst tilbage på arbejdspladsen?

Det spørgsmål har kloge mænd skrevet lange afhandlinger og mange PowerPoints om. Men et er at skrive om god ledelse og motivation, noget andet er at gøre det med succes i hverdagen.

Står det rigtig skidt til med gejsten på jobbet, vil det knibe med at få de ansatte til at arbejde over i perioder med spidsbelastning. Og det vil koste kunder for en virksomhed som Fritek Maskinfabrik, understreger driftsleder Jesper Larsen.

– Skal vi klare os, må vi have medarbejdere, der vil give et ekstra nap, når der kommer hasteopgaver. Tager vi ikke hasteopgaverne, kommer kunderne ikke igen. Så vi er rigtig taknemlige for, at vores medarbejdere er villige til at gøre en ekstra indsats, når det gælder. Uden dem kunne vi ikke lave penge i et hårdt marked, siger han.

For bare et år siden var situationen

I dag er målet nået. Hvis Jesper Larsen skal give et bud på, hvordan det lykkedes, handler det om at gå forrest, når det gælder.

– Man må aldrig være for fin til at gå ud og tage en maskine selv, siger han.

Læren er, at hvis medarbejderne kan se, at lederne bliver på jobbet, er de også villige til at give den en skalle.

– Om noget har det fået gnisten tilbage. For bare et år tilbage var der ikke mange, der ville arbejde over. Men vi har egentlig aldrig sagt, at vi forventede, at folk blev efter fyraften, siger Jesper Larsen.

I de første måneder efter ledelsesskiftet var det hårdt. Kunne han og Tomas Terp Jensen se, at en ordre ikke kunne blive færdig til fyraften, bad de medarbejderne om at stille emnerne klar, inden de gik hjem. Så ville lederne selv gøre arbejdet færdigt om aftenen.

– Selvfølgelig er det blevet til rigtig mange sure timer til rigtig sent. Men

folkene fik et andet syn på tingene, når de så os give den en skalle. Og det kan jeg da også huske, fra jeg selv var lærling her, at det var den slags, man lagde mærke til, siger Jesper Larsen.

I dag er der ingen problemer med at få medarbejderne til at arbejde over.

Jesper Larsen fortsætter: – Vi er en maskinfabrik, der producerer alle former for stålkonstruktioner efter ordrer. Og vi skal konkurrere på et højt serviceniveau. I dagens Danmark skal du levere her og nu, hvis du vil være med. Ikke noget med »om to dage«, næh det skal være nu.

Hårde livsvilkår Netop dette livsvilkår kræver et meget højt niveau af fleksibilitet, hvis Fritek skal gøre sig håb om at få ordrer ind på bogen.

– Vi prøver virkelig hele tiden på at få puslespillet til at gå op for at hjælpe både store og små kunder, siger

Jesper Larsen.

Her er dialogen med kunderne afgørende for hele tiden at afsøge, om man kan finde den optimale løsning.

Uanset om det handler om levering af en særlig konstruktion af et vacuumbånd til produktionen af bleer eller rollen som underleverandør af en serie af stål-elementer, handler det om at levere kvalitet til en fornuftig pris.

– Vi prøver hele tiden på at holde et højt kvalitetsniveau. Ligeledes leverer vi ofte de færdige emner direkte til kunden som et led i en god service, siger Jesper Larsen.

Sådan slår man østlande Fritek Maskinfabrik har fundet en niche som underleverandør af mindre serier af stålelementer, som er for små til, at det kan betale sig at udlicitere dem til Østen.

– Vi har oplevet flere af vores kunder, som har forsøgt at bestille emner i Østen, men uden den store succes.

Kvaliteten har simpelthen ikke været tilfredsstillende, fortæller Jesper Larsen.

Her er det, at en virksomhed som Fritek Maskinfabrik har sin chance i kampen mod konkurrenter i lavtlønslande, understreger han. Hvis man satser på at levere kvalitet hver gang, så har man en reel chance for at matche disse konkurrenter.

– Vi kan godt glemme at konkurrere på prisen. Vi skal konkurrere på at levere en ensartet kvalitet til tiden, så kommer kunderne igen, siger Jesper Larsen.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

NYHED!

TOURAN DK-PAKKE NU UDEN MERPRIS

Byt til Touran - og gør en ekstra god handel.

Kunne du godt tĂŚnke dig en Touran? Med ekstra plads til familien, fritid og de lange ture, op til 7 sĂŚder og suverĂŚn komfort?

Müske er det udstyret med fuldautomatisk Climatronic klimaanlÌg, lÌderrat og parkeringssensorer bag, som er standard fra Comfortline nu, der begejstrer dig? Den attraktive pris pü automatgearkassen DSG? De trÌkstÌrke og økonomiske TDI og TSI motorer, som kører op til 21,7 km/l?

Uanset hvad du tĂŚnder pĂĽ, vil vi give dig et ekstra godt tilbud pĂĽ din brugte bil ogsĂĽ. Bare for at sikre du bliver rigtig glad.

Kom og byt til Touran hos os!

Touran fĂĽs fra kr. 279.990,- og som 2 personers Van fra kr. 168.996,- ekskl. moms. Priser ekskl. levering kr. 3.680,-.

A C BrÌndstofforbrug ved blandet kørsel 14,7 – 21,7 km/l. CO2-udslip 119 – 159 g/km.

Bilen er vist med ekstraudstyr.

Volkswagen Aabenraa

Volkswagen Sønderborg

7ÂşQGHUYHM $DEHQUDD 7OI FHV#YZDJHUOH\ GN

5LQJJDGH 6ÂşQGHUERUJ 7OI DIS#YZDJHUOH\ GN

Christen Agerley A/S

22

BUSINESS BUSINESS-SYD

Sydbank: Sønderjysk erhvervsliv i bedring UDKIGSTÅRN: Som ansvarlig for det sønderjyske marked har områdedirektør i Sydbank, Henning Danielsen Dam, et unikt udkigstårn til områdets erhvervsliv. Han ser de første tegn på, at virksomhederne er i bedring efter den økonomiske nedtur.

H

vis man har brug for at måle temperaturen på det sønderjyske erhvervsliv, er transportvirksomhederne gode at holde øje med. I hvert fald hvis man spørger Henning Danielsen Dam. Som områdedirektør i regionens største pengeinstitut, Sydbank, har han ansvaret for det sønderjyske område.

– Når det går nedad med økonomien, så er transportvirksomhederne de første til at mærke det, fordi der ikke er noget at køre med. Og når det går fremad med økonomien, er transportvirksomhederne så også de første til at få glæde af væksten. Nu kører der nemlig flere lastbiler hen over grænsen. Vi kan se, at mange i transportsektoren er begyndt at tjene gode penge igen, siger Henning Danielsen Dam. Også i et erhverv, der har været hårdt ramt, nemlig landbruget, begynder der at være gode takter. Henning Danielsen Dam peger på, at især minkavl og svinebesætninger begynder at tjene penge. Det er gode udsigter, men mange bedrifter slæber stadig rundt med nogle enorme gældsposter, som kan gøre det svært at komme på fode igen.

– Heldigvis er der en pæn procentdel af branchen, der gør det godt. Og de vil på sigt overtage de nødlidende bedrifter. Ligesom i banksektoren vil vi se færre, men større virksomheder.

Stadig svært Men en branche som detailhandlen har det stadig meget svært.

– I mange byer ser vi desværre mange tomme butikker i gågaderne, siger Henning Danielsen Dam. Han efterlyser, at byerne begynder at tænke anderledes og går mere radikalt til værks for at få skabt gode oplevelser for de besøgende. Her kunne det nære naboskab med Flensborg være en oplagt mulighed.

– Jeg har ikke de vises sten, men vi har i mange år talt om grænsen som et problem. Jeg mener, at vi skal vende tingene om og i stedet se på, hvad vi sammen kan gøre på tværs af grænsen. Lad os dog udnytte de mu-

ligheder, der ligger i at gå sammen, siger Henning Danielsen Dam. Grænselandet på begge sider af den stiplede linje på landkortet får i hans øjne langt fra nok ud af et samarbejde på tværs.

– Vi har Flensborg med 100.000 indbyggere lige ved siden af. Vi skal godt nok langt op i Jylland for at finde en by, der er så stor. Jeg ved, at mange har sagt det før mig, men jeg savner at se nogen faktisk gøre noget, siger Henning Danielsen Dam. I det hele taget savner han lidt, at man får sat noget i gang i stedet for bare at tale om det.

– Lad os nu tage udgangspunkt i en fælles sønderjysk detailhandel og så lære lidt af vores venner mod syd. Nu er det tiden til at få sat mere fart i det gryende opsving. Her bør man også se nærmere på den erhvervsmæssige struktur i det sønderjyske, mener han.

Klarer sig bedst Henning Danielsen Dam peger på, at Sønderjylland er præget af et stort antal meget små virksomheder og få store firmaer. Han konstaterer, at de virksomheder, der klarer sig bedst i dag, er dem, der tidligt tilpassede sig krisen og fik skåret forretningen til.

Her var de største erhvervsvirksomheder generelt hurtigst til at indrette sig på den nye virkelighed.

– Mange klarede det ikke, men de, der kom godt igennem krisen, begynder nu at vise gode økonomiske resultater, siger Henning Danielsen Dam. Især de store koncerner som Ecco, Abena, Danfoss og Linak gør det godt, fordi de arbejder på tværs af grænserne og hele tiden investerer i ny teknologi. Henning Danielsen Dam savner, at mange af de mellemstore virksomheder tør tage skridtet fuldt ud og vokse sig rigtig store. Så også de kan være med til at trække væksten i gang og få mere fart i den positive spiral.

– Også her kunne vi i fællesskab i hele Sønderjylland skabe noget stort, hvis vi tør stå sammen. Vi står stærkest som en enhed, ikke mindst i

konkurrencen med resten af landet.

Vi bør skabe en langt stærkere fælles erhvervsmæssig identitet – et fælles stort erhvervsforum. Og jeg vil gerne være med til at løbe det i gang, siger Henning Danielsen Dam. Som en del af sin stilling læser han rigtigt mange regnskaber. Og hans konklusion om, at det lysner forude er baseret på kvaliteten af regnskaberne.

– Der er ingen tvivl om, at vi går en lysere tid i møde, hvis vi ser på perioden fra 2008 og frem til i dag. Jeg tror dog, at krisen har efterladt sig spor hos os alle sammen i større eller mindre grad, siger Henning Danielsen Dam.

Hen mod sikkerhed – Jeg kan se, at kunderne søger hen mod tryghed, sikkerhed og troværdighed i det hele taget. Set i lyset af, hvordan vores kunder opfører sig for tiden, så sparer de for alvor op i bankerne eller afvikler gæld. Og det har også noget med sikkerhed i livet at gøre, siger Henning Danielsen Dam. Dette kommer især de veldrevne pengeinstitutter til gode.

– Vi er det eneste pengeinstitut blandt de store banker, der har hovedsæde i denne region. Her i regionen konkurrerer vi med mange mindre pengeinstitutter, der gør det ganske fornuftigt. Og det giver kunderne mange valgmuligheder, siger Henning Danielsen Dam. Men Sydbank er stadig attraktiv for mange kunder, fordi Sydbank på trods af sin størrelse stadig opfører sig som en lokal bank.

– Sønderjylland er vores hjemmebane. Det er her, vi er født og opvokset. Det er den måde, hvorpå vi adskiller sig fra de øvrige storbanker, som også er til stede her, siger Henning Danielsen Dam.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk Fotos: Jonas Ahlstrøm

Syd opv

Sydbank har som et af landets største pengeinstitutter sin base i Syddanmark, hvor banken er født og opvokset, påpeger Henning Danielsen Dam.

Ved sit skrivebord læser Henning Danielsen Dam mange virksomhedsregnskaber, og konklusionen er klar: Det lysner for erhvervslivet.

Områdedirektør i Sydbank Henning Danielsen Dam foran sin arbejdsplads, der er et udkigstårn ind i det sønderjyske erhvervsliv. Han peger bl.a. på, at mange i transportsektoren er begyndt at tjene gode penge igen.

adformation.dk

Når alt andet er skrabet væk, er der kun ét spørgsmål tilbage: “skaber det værdi, eller gør det ikke?” ŐĞŶƚůŝŐ Ğƌ ǀŽƌĞƐ ƟůŐĂŶŐ Ɵů ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐ ŝŬŬĞ ƐĊ ŬŽŵƉůĞŬƐ͕ ĨŽƌ ĞŶƚĞŶ ǀŝƌŬĞƌ ƟŶŐĞŶĞ͕ ĞůůĞƌ ŽŐƐĊ ŐƆƌ ĚĞ ŝŬŬĞ͘ &Žƌ ŽƐ ŚĂŶĚůĞƌ ĚĞƚ Žŵ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ͕ ĚĞƌ ƐŬĂů ǀčƌĞ ƌŝŐƟŐ͘ EĊƌ ǀŝ Ğƌ ĞŶŝŐĞ Žŵ ĚĞŶ͕ Ğƌ ƌĞƐƚĞŶ ƌĞĚƐŬĂďĞƌ͕ ƐŽŵ ƐĂŵŵĞŶƐčƩĞƐ ƉĊ ĚĞŶ ŵĞƐƚ ĞīĞŬƟǀĞ ŵĊĚĞ ƵĚ ĨƌĂ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ŽŐ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ͘ &Žƌ ŵĂƌŬĞƟŶŐ ƐŬĂů ǀčƌĞ ĞŶ ŝŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐ ŽŐ ŝŬŬĞ ĞŶ ŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐ ʹ ŵĂŶ ƐŬĂů ĚĞƌĨŽƌ ƐƟůůĞ ŬƌĂǀ Ɵů Ɛŝƚ ďƵƌĞĂƵ͕ ŵĞŶ ŽŐƐĊ ĨŽƌǀĞŶƚĞ ĚĞƚ ƐĂŵŵĞ ƌĞƚƵƌ͘ / ƐŝĚƐƚĞ ĞŶĚĞ ŚĂƌ ǀŝ ŬƵŶ Ġƚ ĨčůůĞƐ ŵĊů ʹ ŽŐ ĚĞƚ Ğƌ ĞīĞŬƚĞŶ͘

sŝ ŚĂƌ ŝ ĚĞ ƐŝĚƐƚĞ ϲ ŵĊŶĞĚĞƌ ůƆƐƚ ŽƉŐĂǀĞƌ ĨŽƌ͗ ^ƆŶĚĞƌďŽƌŐ >ƵŌŚĂǀŶ Ͳ sh ^ƆŶĚĞƌũLJůůĂŶĚ Ͳ sĞŶƐƚƌĞ Ͳ ĞƌŐ ĚǀŽŬĂƚĞƌ Ͳ ^ƆŶĚĞƌũLJƐŬ >ĂŶĚďŽĨŽƌĞŶŝŶŐ Ͳ ZŽLJĂů ŽƉĞŶŚĂŐĞŶ ĂŶĨŽƐƐ Ͳ ,ĂĚĞƌƐůĞǀ <ŽŵŵƵŶĞ Ͳ ƐďũĞƌŐ <ŽŵŵƵŶĞ Ͳ ,ĂĚĞƌƐůĞǀ ƌŚǀĞƌǀƐƌĊĚ Ͳ '/ Ͳ KE' Ͳ ^ƆŶĚĞƌũLJƐŬ Ͳ ^h^ D Ͳ DĞƌŝƩĞŶ Ͳ WŚĂƌŵĂ EŽƌĚ