Danbor Danbor siger farvel til den lyseblå farve og den syvtakkede stjerne. A.P. Møller – Mærskejerskabet fornægtes ikke, men imageskiftet skal åbne for nye muligheder. Læs om Danbors mange spændende arbejdsområder i dette tillæg.
Vingerne tages med ud i verden 2-3
Synlighed er den nye stjerne Side 4-5
Afdelingen for alt muligt Side 6-7
Det er farligst, når der ikke lugter af rådne æg Side 8-9
Når der lukkes en dør, åbnes en ny Side 10-11
Steen bryder vandene i olielandet Side 12
SØNDAG 18-03-12
Vinden tages med ud i verden I forbindelse med Danbors massive satsning på at blive mere kommerciel og international har virksomheden taget vind med i porteføljen.
Henrik Paulsen er ansat som leder af Danbors nye satsning på vindinduestrien for et år siden. Han kom til Danbor fra Vestas i Varde.
E
fter 34 år på Esbjerg Havn står Danbor foran sit internationale gennembrud. Virksomheden har skærpet profilen og er i fuld gang med at kommercialisere og internationalisere, og i den sammenhæng er håndtering af vindmøller blevet en ny vare på hylden. – Esbjerg har håndteret så mange mølleprojekter, at vi har en idé om at bringe dem ud i verden, siger Henrik Paulsen, leder af vindafdelingen, der hører under Danbor Logistics. Han blev ansat for et år siden og kom til Danbor fra Vestas i Varde med det klare formål at gøre Danbor til en aktør inden for vindmøller. – Vindmøllemarkedet er i vækst, og vi har helt konkret fået en opfordring fra en kunde om at gå ind på området, siger Torben Hansen Bredthauer, chef for Danbor Logistics. Tidligere har der været ganske få konkurrenter, men med 15-20 afskibninger i det forløbne år har Danbor nu opbygget sin platform og er klar til at gøre området internationalt kommercielt. – Du kan betragte os som et cirkus, der kommer med vores viden og slår teltpælene op og lejer arbejdskraften lokalt. Så kan kunden købe standardpakken eller den fulde pakke, siger Torben Hansen Bredthauer med et grin. Præcist hvad pakkeløsningerne kommer til at indeholde er Henrik Paulsen ved at lægge sidste hånd på, før Danbor for alvor gør sin entre på markedet i foråret. – Om et år vil jeg tro, at der er flere ansatte i afdelingen, siger Torben Hansen Bredthauer. Vind er udvidet til også at håndtere andre store projekter, der kræver
Danbor Vind Håndterer vindmøller ud over kajkant. Hvor stor, pakken skal være, er op til kunden, men det kan være med alt fra leje af bygninger eller jord til opmagasinering eller premontering og eventuel sikkerhedsforankring på skibet før udskibning. Hidtil har Danbor Vind kun håndteret onshorevinger, men processen er det samme, for fra kajkanten er den videre færd underlagt andre aktører.
samme ekspertise og løftegrej som mølledelene. – I sommer lossede vi en båd fra Libyen for Søværnet med alt fra kørende fartøjer til raketter og containere, siger Henrik Paulsen og fortsætter: – Vi håndterer jo mølledele op til 150 ton til forskel fra almindelig stevedoring inden for olie og gas, der typisk kun går op til containere på ti ton.
Mærsk hjælper I første omgang er Danbor Vinds planer om at komme ud i verden centreret omkring Nordsøen, men i sin fulde udstrækning tror Torben Hansen Bredthauer på muligheder overalt i verden – især der, hvor Mærsk er i forvejen. – Én ting er, at Danbor skal have en stærkere identitet, men der er ingen tvivl om, at ude i verden er der ingen, der kender brandet. Til gengæld kender alle Mærsk, siger Torben Hansen Bredthauer og fortsætter: – Satsningen på vind er et meget præcist billede på den udvikling, der er sket med Danbor de seneste år. Fra at vente på, at æggene falder ned i kurven, er forretningen nu begyndt selv at sælge sine varer – og ikke længere kun i Esbjerg.
Transporterne Danbors andel i vindmølletransporterne er lastningen fra kajkant i Esbjerg Havn. Typisk har et af verdens store transportselskaber den samlede transport, som så bliver udbudt til underentreprenører både inden for landtransport og vandtransport og altså lastning og losning. Nogle lastninger foregår ved, at møllerne bliver kørt til kaj og står klar, når transportskibet kommer ind. Andre foregår ved løbende fremføringer, hvor specialfartøjer i fast rutefart henter gearhuse, tårne og vinger fra oplagspladserne bag havnen. Danbors vindafdeling håndterer også øvrigt stort gods. Blandt de mere udfordrende lastninger, Bent Rømer Radoor har haft ansvar for, har været en kæmpe hammer til at banke fundamenterne til havmøller i havbunden og et par kæmpe generatorer på 160 ton. Stor og tung er ikke i sig selv et problem. Det kræver bare større kraner, som Danbor lejer ind ved Esbjerg Havn – hvis ikke skibet har én, der kan bruges. Mølledelene er produceret til at blive løftet med kran: Gearhuset har indvendige løfteanordninger, tårnene har huller, som løftet kan fastgøres i, og vingerne har rammer med løfteanordning påmonteret begge ender.
Energimetropol Filosofien i Danbor er, at Energimetropol Esbjerg er det perfekte lærested, og at alt, hvad virksomheden tilegner sig af kvalifikationer her, kan sælges ude i verden. De første udlandssatsninger i Aberdeen/Montrose i Skotland og via joint-venture-selskabet Arctic Base Supply i Grønland er kun begyndelsen. Vindafdelingen regner med at kunne få en fod ind langt flere steder, fordi de fleste mølleprojekter ikke kræver stationær tilstedeværelse, men er afmålte projekter baseret på, at selve havnearbejdet bliver udført af indlejet, lokal arbejdskraft.
Vind vil selv En medvirkende årsag til at oprette en særskilt vindafdeling er, at vindmølleselskaberne vil have præferencer at forholde sig til, når de tegner kontrakter. Og i branchen er det ikke godt nok at kunne henvise til erfaringer med olie og gas.
DANBOR Vind
I det daglige står Danbors stevedorer for at laste forsyningsskibe til Mærsks platforme i Nordsøen, men det seneste år er vindmøller og specialprojekter kommet til.
Bents folk klarer selv de største læs andet skal vi bruge havnearbejderne fra Mønstringshuset til, siger Bent Rømer Radoor og fortsætter: – Det betød, at jeg i begyndelsen, da jeg var rimeligt grøn, kunne læne mig op ad dem, for de har lastet møller i mange år for de andre, der håndterer møller på Esbjerg Havn. Danbor har fem formænd, der har vagtuger på skift, ligesom de fastansatte basearbejdere har skiftende vagtuger, fordi arbejdet altid skal gøres færdigt, når et skib er i havn – uanset tidpunkt og timer. Og så er det dem, der har vagten, der tager overarbejdet. Tidligere var Bent Rømer Radoor 24 år på rejefabrikken Naajaq Seafood på havnen. Men aftenvagterne var i vejen, mens drengene på 10 og 11 år var yngre, og han trængte til at komme ud i frisk luft. Der er han nu næsten fra morgen til aften. Og samtidig er han kommet til et fag, hvor sikkerhed er så altafgørende, at intet må hastes igennem. – Alt skal op i god ro og orden, siger han, der foreløbig har generatorer på 160 ton som de tungeste enkeltdele, han har haft ansvaret for at laste.
Efter 24 år på rejefabrik er Bent Rømer Radoor nu stevedoring formand ved Danbor og arrangerer lastning af mølledele.
I
begyndelsen var Bent Rømer Radoor lettere nervøs, når han havde ansvaret for at laste vindmølleprojekter, som Danbor stevedoring kastede sig over for et år siden. I dag har han frivilligt været inde for at melde sig først i køen, når nye mølleprojekter kommer i hus: – Det er også spændende at laste og losse de næsten daglige forsyninger til Nordsøen, men det kan blive lidt det samme. Så er vindmøllerne en helt anden udfordring, siger han, der også var formand for havnearbejderne, da alt materiel fra Danmarks deltagelse i krigen i Libyen blev losset på Esbjerg Havn. Når Danbor Vind har en lastning, får Bent Rømer Rador i god tid en lasteplan, som er skibets plan for, hvor de enkelte mølledele skal stå på dækket. Den gennemgår han og kan have ændringer til – og skal så i øvrigt leje folk ind. Og hvis delene først skal opmagasineres på kajen, skal han lave en kajplan. – Alt, hvad vi laster og losser for Mærsk Oil, foregår med vores egne, fastansatte basearbejdere, men alt
Bent Rømer Radoor på vej fra borde på et af de mange skibe, som transporterer mølledele for Danbor.
DANBOR Vind
Tekst: Yvonn Tittel yti@jv.dk Foto: Orla Lund
Helle skruer op for charmen V
i kommer til at gøre opmærksom på os selv på en helt anden måde, end organisationen har været vant til. Vi er fortsat en del af A.P. Møller – Mærsk Gruppen, men fremtræder nu som en selvstændig virksomhed med appel til mange andre kunder. Vi skal ud at vise, hvad vi kan, siger Helle Glass. Hun, der stammer fra Tønder, er klassisk speditionsuddannet og arbejdede i mange år i grænsespedition i Padborg, inden hun kom til Esbjerg. I 11 år arbejdede hun med spedition og søfragt hos Blue Water Shipping, inden hun tog springet til Kanalen og kom i nærkontakt med olie- og gasverdenen hos Danbor. I sin fritid er Helle Glass fitnessinstruktør, aktiv løber og kostvejleder. Til sommer cykler hun for fjerde gang de 1250 kilometer til Paris med Team Rynkeby for at samle penge ind til Børnecancerfonden – og for udfordringens skyld.
Udfordringer venter Udfordringer bliver der også nok af, når hun skal ud at sælge speditionsafdelingens ydelser inden for luft-, sø-, og kurerfragt til flere olieog gaskunder uden for Mærsk-familien. – Olie og gas er en meget spændende og alsidig verden, hvor arbejdet aldrig bliver ensformigt. Jeg har lige været i Qatar og er meget imponeret af eksempelvis det varelager og alle de numre, de skal holde styr på for at holde olieforretningen kørende. Om sommeren kan der være over 50 grader varmt, og de må have et kølelager for at holde elektronikken afkølet, siger Helle Glass. I de første ni måneder hos Danbor har hun været rundt i alle afdelinger for at få et kendskab til, hvad de arbejder med, og få et klart indtryk af, hvad Danbor har at tilbyde kunderne. Forhåndsindtrykket af, at det hele handler om at lede efter olie og sejle frem og tilbage mellem felterne i Nordsøen, er i den grad blevet nuanceret. At holde en producerende virksomhed og et minisamfund på havet kørende kræver alt fra små ventiler til tunge borerør, fra dagligvarer til vaskemaskiner – og Danbor har øvet sig i næsten fire årtier på at opfylde alle behov.
Stort udsyn er der nok af på Esbjerg Havn, og stort udsyn får Helle Glass brug for, når hun nu skal ud at sælge Danbors speditionsafdelings ydelser inden for luft-, sø-, og kurerfragt til olieog gaskunder uden for Mærsk-familien. Det er en stor udfordring, som hun glæder sig over at have fået. Foto: Annett Bruhn
Synlighed er den nye stjerne Danbors logistikben har de ydelser, der er nemmest at eksportere til andre markeder. Derfor kommer Torben Hansen Bredthauer og hans medarbejdere til at trække et stort læs, når det nye Danbor skal vokse og være mere international.
L
ogistics har de ydelser, der er nemmest at rulle ud og komme ind med i de enkelte lande. Generelt er vores mål at gøre Danbor mere kommerciel ved at hente flere kunder uden for vores ejerskab, og meget af væksten vil komme i udlandet, siger Torben Hansen Bredthauer, 39 år, business manager hos Danbor Logistics. Hans afdeling kigger i den første fase på markedet omkring Nordsøen. Norge, Storbritannien – der især er interessant inden for offshorevind – og formentlig flere andre vil få besøg af den langt mere synlige og offensive Danbor-organisation, og USA, Afrika og Brasilien er også på radaren. Omsætningen i Logistics skal i 2020 være den samme som i hele Danbor nu, hvilket svarer til over en tredobling. Det første nye marked kommer til i år, og derefter vil virksomheden gå i land i et-to lande årligt, hvis olieprisen da holder sig i det komfortable leje, der fremmer aktiviteter og investeringslyst. Hvor der er olie, er der en forretning for Danbor – til vands og til lands. – Vores vision er at være den foretrukne logistikserviceudbyder til off-
shoreindustrien – både olie-gas og vind. I disse bestræbelser er sikkerhed nummer et, en lav LTI-frekvens – Lost Time Incident – vejer tungt, og vi har arbejdet med området i op mod 34 år og er vant til at honorere de skrappe krav til sikkerhed. Samtidigt skal vi være effektive og tilgængelige 24/7, idet tid især inden for olie- og gasindustrien er penge, siger Torben Hansen Bredthauer.
Alle opgaver kan løses Prisen? Den tæller naturligvis også i et hårdt marked – især inden for offshorevind, hvor marginalerne er mindre end inden for olie og gas. Danbor har medarbejderne, faciliteterne på tre adresser i hjembyen Esbjerg og musklerne til at løfte alle opgaver. Senest er der investeret et tocifret millionbeløb i en ny Liebherr 180-kran, der er hurtigere, sikrere og mere effektiv end den 17 år gamle forgænger. – Vores produkt er i udgangspunktet ikke unikt, idet vores største styrke befinder sig mellem ørerne på medarbejderne. Men i kraft af den brede palette af ydelser, vi kan tilbyde, er vi alligevel unikke. Vi kan levere alt – fra catering på platforme til lagerplads i land, og vi skal blive end-
Som chef for Danbor Logistics indleder Torben Hansen Bredthauer nu et felttog, der de kommende år gerne skal føre til, at firmaet vokser og indtager nye markeder verden over. Foto: Orla Lund
Logistics Logistics er et af tre forretningsområder i Danbor, og området beskæftiger cirka 100 medarbejdere i Esbjerg. Logistics beskæftiger sig med agenturvirksomhed for blandt andet rigge og supplybåde, fortoldning, shipping, rørhåndtering, udlejning af lager, vognmandsvirksomhed med 20 egne biler, vindlogistik og stevedoring.
nu bedre til at afkode kundernes behov. Og vores palette af ydelser vil uden tvivl udvides i de kommende år siger Torben Hansen Bredthauer. Den tidligere logistikchef hos Viking Life-Saving Equipment A/S glæder sig til at tage medarbejderne med ud på en rejse, der skal gøre Danbor
DANBOR Logistik
synlig på en række nye markeder. Der vil fortsat være et stort behov for medarbejdere, der kan levere varen i dagligdagen, men fremtidens medarbejderprofil vil i lige så høj grad være udviklere, der kan se nye muligheder og sælge produkterne til offshorekunder på flere fronter.
Tekst: Frede Madsen tema@jv.dk
Afdelingen for alt muligt Danbor Offshore Services sender kokke, stewardesser og stilladsarbejdere ud på Nordsøen, mens smede og malere klarer det landbaserede i fabrikshallerne i Måde.
P
eter Rygaard Nielsen er lidt af en altmuligmand i sit kontor lige inden for døren i en af de lyseblå pladehaller yderst på Måde Industrivej i Esbjerg. Han tager sig af udlejning af kokke, stewardesser, stilladsarbejdere og andre faggrupper til arbejdet offshore og har samtidig en smede- og malerafdeling hjemme på adressen. – Dem, der arbejder offshore, ser vi ikke så hyppigt. Vi sender en mail, før de skal ud, omkring check-in-tid og spørger, om de vil have en hotelovernatning i Esbjerg, eller om de kører
direkte i lufthavnen. De kommer ikke nødvendigvis her omkring, siger han. – Vores offshoreansatte arbejder alle i fast turnus på to uger ude med efterfølgende tre uger fri. Vi har gennem mange år haft de samme folk ansat offshore, hvilket giver en stor ballast både videns- og sikkerhedsmæssigst. De mange ansatte kommer fra hele Danmark. I huset har han smede og malere, og selv tager han sig af at udregne tilbud på de mange opgaver, der kommer i udbud. I det daglige er fabrikation af rør og struktur-opgaver samt eftersyn og renovering af tanke og containere til offshorebrug fast arbejde, men der bliver også taget specialopgaver ind – som for eksempel tre ombyggede containere til røgdykningsøvelser, der skal til Maersk Training Aberdeen. – Når de skal køres til Skotland, bliver det med Danbors egen vognmandsafdeling, hvilket giver en masse synergieffekt på tværs af organisationen, siger Peter Rygaard Nielsen. For et år siden fremstillede, leverede og installerede hans afdeling sam-
Offshore Services Danbor Offshore Services har 240 medarbejdere: 160 i Offshore Construction Group, der består af stilladsarbejdere, teknikere og isolatører i fast turnus på platformene i Nordsøen. 50 i Catering, der består af kokke og stewardesser. 26 i smedeværkstedet samt fire malere og sandblæsere. Danbor udlejer også offshorearbejdere i Offshore Solutions, men på løs basis fra job til job.
men med Danbor Offshore Solution og Danbors vognmandsafdeling løfterammen omkring en BOP – en kæmpe sikkerhedsventil til en borerig. – I den sammenhæng er jeg sikker på, at en ny identitet vil styrke følelsen af, at vi er ét selskab, siger han, og følger bestræbelserne på at erobre verden i nogle af de andre afdelinger. – Hvis det lykkes for dem, skal det jo gerne smitte af. For eksempel er der oplagte muligheder inden for vindmølleindustrien.
Esbjergs bedste arbejdsplads På værkstedet hos Danbor Offshore Services kalder værkfører Kent Clausen sin arbejdsplads Esbjergs bedste. Tonen er kollegial, mobning er udelukket, og arbejdsopgaverne er udfordrende.
P
å arbejdsbordet bag svejsegardinet ved Kurt Ehmsens faste plads står en støvle – fordi den ikke er kommet videre siden sensommerfesten, da kollegerne i smede- og malerværkstedet på Danbor Offshore Services ryddede fabriksgulvet og hyggede sig med blandt andet dart og støvlekast. – Sådan her, siger han og får hvirvlet støvlen op over ryggen og flere meter frem i en forholdsvis lige linje. – Jeg plejer at sige, at det måske ikke er verdens bedste arbejdsplads, men det er Esbjergs, siger værkfører Kent Clausen stolt. Han har i sin tid som værkfører været hos VL Staal og Steelcon, inden
han for 16 år siden kom til Danbor med et par håndfaste principper i baglommen. Et af dem er, at mobning ikke bliver tolereret. – Der er ingen klovn i det her cirkus. Vi er kolleger, ikke konkurrenter – og selv om det måske kan lyde lidt tøset, betyder det, at vi har et meget godt arbejdsmiljø både psykisk og fysisk, for vi har også et meget lavt sygefravær, siger han. Måske af samme grund har mange af kollegerne været her i rigtig mange år. Blandt andre Kurt Ehmsen, der tit er med ude på specialopgaver. Som da Danbor Offshore Services for tre år siden renoverede riggen Mærsk Gallant i Esbjerg, og da det var Mærsk Giants tur i Hirtshals og Mærsk Resolute i Norge. Kurt skal også med, når containerne til brandøvelser på Maersk Training Center i Aberdeen
Kent Clausen har overblikket i værkstederne, hvor der er en masse rutine på gennemgang af containere og tanke, men også en stribe specialopgaver. skal transporteres til Skotland og monteres. Tonny Leif Larsen, der går og monterer dørgummilister i en container ovre i hallen, hvor containere og tanke får de sidste mærker på, har været her siden 1995 – i to omgange. Fak-
DANBOR Offshore Services
tisk var han gået på efterløn for godt ti år siden, men så kunne han ikke stille sig tilfreds ved at gå derhjemme: – Og Kent kunne bruge en mand, så jeg kom herud igen – men kun fem timer om dagen. Det er dejligt, siger han, der i dag er 71 år og driller konen med, at når hun går på efterløn i år, vil han på fuld tid igen. Værkstedet har fast arbejde i form af eftersyn og renovering af containe-
Peter Rygaard Nielsen er chef for Danbors altmuligafdeling i Måde ved Esbjerg.
Alle smede har deres egen, faste arbejdsplads i værkstedet, hvor Kurt Ehmsens erfaring gør, at han hører til blandt specialisterne.
Tonny Leif Larsen var egentlig gået på efterløn, men nu er han tilbage – trods sine 71 år.
re og tanke til platforme og rigge offshore. Alt skal gennemgås hvert år – og hvert fjerde år skal containerne have sandblæst maling og rust af, så de bagefter står som nye. Og der påføres fire lag epoxymaling påny. – Hvis de er så dårlige, at vi ikke kan gøre dem færdige på to arbejdsdage, bliver de kasseret. Ellers får de turen, siger Kent Clausen, mens en kollega i rumdragt kommer ud fra sandblæserhallen, hvor den gamle maling bliver blæst af.
kreds. På samme måde er den lukkede container ikke malet orange bare for at være smart. – Containere i en anden farve er altid noget specielt, siger Kent og åbner døren, så jeg kan se det velordnede, mobile værksted indeni.
Der er en mening med alt Inde i nabohallen har en anden kollega næsten lige så meget tøj og lukket hjelm og luftforsyning på.
– Er det til pynt, at de har en fin hvid kant foroven? spørger jeg, mens vi beundrer de lysblå containere. Og selvfølgelig er det ikke det. Alt har en mening ude på søen, og kanten er der, for at kranføreren fra højderne let kan se containerens om-
DANBOR Offshore Services
Faglige udfordringer er en del af forklaringen på det gode arbejdsmiljø. Folk trives, når alle lægger deres yderste i løsningerne – som på de containere til Maersk Trainings brandslukning i Aberdeen, som lige nu er under opbygning, før de igen pilles fra hinanden, fragtes til Skotland og samles igen. – Hvorfor bliver de ikke bare lavet af smede i Skotland? – Sikkert fordi vi har givet det bedste bud. Alle opgaver bliver jo sendt i udbud, siger Kent Clausen og prøver ikke at blive fornærmet. Den slags spørgsmål er næsten kætterske et sted, der bryster sig af aldrig at sige nej til en udfordring.
Tekst: Yvonn Tittel yti@jv.dk Foto: Morten Flarup
Til forskel fra masken til at arbejde med er det orange sæt beregnet til hurtig flugt, hvis der pludselig går en H2S-alarm. Når sættet er pakket sammen, er masken lukket inde ved gasbeholderen bag en velcrolukning. Så snart lukningen bliver revet op, begynder den friske luft automatisk at strømme ind i hjelmen, og beholderen sikrer frisk luft til 15 minutter, hvilket gerne skulle have bragt den flygtende i sikkerhed.
Mario Milicevic kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien i 1993, og fire år senere fik han job hos H2S Safety Services. Hans hustru er også tekniker fra hjemlandet og ansat ved det rådgivende ingeniørselskab Rambøll i Esbjerg, mens deres eneste datter læser medicin i Aarhus.
Mario tester, at alt er sikkert og ser sikkert ud På værkstedet ved Maersk H2S Safety Services har Mario Milicevic i 15 år haft ansvaret for, at alt åndedrætsudstyr til H2S/svovlbrinteberedskabet er i orden.
hvordan luften i de store 50-liters luftflasker er under så stort tryk, at den er dødelig i sig selv, hvis den bliver blæst direkte ind i en intetanende kollega. Derfor er der to regulatorer og sikkerhedsventiler på udstyret, og de skal virke. Alle supervisorer har selv udstyr med ud til alle opgaver for Maersk H2S Safety Services, og hver gang skal det have været igennem Marios hænder. Og hver sjette år skal det hele have den helt store tur. – Så skifter jeg alt, siger Mario og fisker en seksårskasse ned til en af de utallige typer udstyr.
Tre vigtige principper
H
ver en ting på arbejdsbordet ligger i sirlig orden, og Mario Milicevic udstråler på alle måder, at bedre mand vil være svær at finde til et job, der kræver pertentlighed ned i den mindste detalje. – Jeg gennemgår og tester alt, siger han om sit ansvar for åndedrætsudstyr hos Maersk H2S Safety Services – et datterselskab til Danbor. Inde ved siden af sidder Kurt, der har ansvaret for kompressorerne og for, at luften i iltflaskerne er ren, og ovenpå er de teknikere, der gennemgår de alarmer, som måler svovlbrintekoncentrationen og giver lyd, hvis der er fare på færde. Mario tager den yderste blå plastikmappe fra hylden på væggen og slår op på den første side. Her er attesten på hans seneste test. Hver del af sikkerhedsudstyret har sit eget identitetsnummer og skal gennem adskillige tests, som Mario krydser sirligt af. Nederst står hans underskrift og dato med stempel hen over. – Der er så meget, der kan gå galt, siger Mario Milicevic og forklarer,
Han bliver også selv sendt ud som H2S-safetysupervisor med mellemrum. På væggen hænger et luftfoto fra den rig, han var ude på i Barenshavet sidste sommer. Udsendelserne tager han, fordi han gerne vil have afbræk i rutinen, og samtidig sikrer de, at han bliver ved med at være skarp på sin livsvigtige opgave, hvor man måske kunne blive lullet i søvn i det sikre værksted på havnen i Esbjerg. – Jeg har tre principper, siger Mario Milicevic, efter at han har vist, hvordan åndedrætsmaskinen, der er indrettet som menneskets lunger, fungerer: – Ud over at alt udstyr skal være sikkerhedsmæssigt tiptop, skal det være maksimalt rengjort og se professionelt ud. Det skal være sikkert og se sikkert ud, så dem, der skal bruge det, kan have tillid til det.
Tekst: Yvonn Tittel yti@jv.dk Foto: Orla Lund
Åndedrætsberedskabet skal fungere, når der er risiko for dødelige svovlbrinter. Mario Milicevic bliver sendt rundt som supervisor i hele verden, hvor arbejdet foregår med maske og luftflaske – enten på ryggen eller tilkoblet.
DANBOR Maersk H2S Safety Services
Det er farligst, når der ikke lugter af rådne æg Maersk H2S Safety Services har 110 mand beskæftiget med sikkerhed i forhold til livsfarlig H2S/svovlbrinte ved olieboringer.
N Offshore Solutions En helt speciel afdeling under Danbor er den kun fem år gamle Offshore Solutions, som er en afdeling udelukkende baseret på projektopgaver. Det vil sige, at alle medarbejdere er oliebranchens frie fugle, der bliver hyret ind fra projekt til projekt, og som – når de er færdige et sted – ikke kan være sikre på, hvornår der kommer noget igen. Offshore Solutions er nu på et niveau, der cirka svarer til 30 arbejdsstillinger på årsbasis. Projektopgaverne er typisk renovering af rigge, men det kan også være opgaver af mindre karakter.
år der bliver boret efter olie og gas i undergrunden, kommer der altid svovlbrinte – såkaldt H2S – med op. Svovlbrinte hører naturligt til, fordi olie og gas er rester af dyr og planter, der gennem millioner af år er omdannet af bakterier i undergrunden – og svovlbrinte er den gas, der opstår, når baktierne rådner. Problemet er bare, at svovlbrinte er farlig og samtidig så lumsk, at den ellers afskrækkende lugt af rådne æg forsvinder som dug for solen, når koncentrationen er giftig: – Derfor skal der altid være et H2Sberedskab, når der bliver lavet en prøveboring i den danske sektor i Nordsøen, siger Peter Skjærbæk, som er direktør for Maersk H2S Safety Services, der har til huse sammen med Danbor, men som er sit eget selskab i Danbor Gruppen – for seks år siden opkøbt fra Mærsk Drilling. Ude i verden er reglerne lidt forskellige, ligesom koncentrationen af den livsfarlige gas er meget større nogle steder i verden end andre. – Vores italienske datterselskab har et fast beredskab på et olieraffinaderi, hvor svovlbrintekoncentrationen er seks procent, siger Peter Skjærbæk. Det er 6000 gange over den dosis, der slår folk bevidstløse på stedet, stopper åndedrættet og kan medføre døden.
Når Peter Skjærbæk knopskyder Maersk H2S Safety Services, sker det med lokal arbejdskraft, hvilket han stort set altid kan finde i egne rækker, for af hans 110 medarbejdere er kun fem på værkstedet i Esbjerg og et par håndfulde supervisore danske. Resten er alverdens nationaliteter. På alle platforme er der alarmsystemer, hvis der skulle ske udslip af svovlbrinte, men Maersk H2S Safety Services 110 supervisorer bliver kun lejet ud til arbejde på borerigge.
er blandt de fem største i verden, og fordi opgaverne er internationale, beholder selskabet den lyseblå farve og Mærsk-stjernen.
Store fremtidsplaner Selskabet har datterselskab i de fire lande, hvor der er selvstændige baser: I Italien med 40 ansatte, Brasilien med 30, Australien med syv og Venezuela med fire. Og, der er planer om flere. – Vi er blevet 20 mand flere siden 2006 og har lige nu fuld opmærksomhed på at åbne flere operationssteder – gerne i Mexico og i Mellemøsten. Vi ser ligeledes på mulighederne i Singapore og i Vietnam, siger han. Der er flere konkurrenter på markedet, men Maersk H2S Safety Services
H2S I de koncentrationer, hvor svovlbrinte kan lugtes, er gassen farlig, men ikke dødelig. Når svovlbrinten er farlig, bliver den dobbeltfarlig, fordi den som det første gør, at man mister lugtesansen. Ved en koncentration på en promille indtræder der øjeblikkelig tab af bevidsthed, åndedrætsstop og død.
Job verden rundt De ansatte ved Maersk H2S Safety Services rejser ud i hele verden – og ofte fra den ene ende til den anden. Supervisorerne, som medarbejderne kaldes, har ofte en baggrund som offshorearbejder, som tekniker eller som håndværker. Væsentligst er, at personen har forståelse for, at sikkerhed kommer før al andet, og at vedkommende forstår at reagere roligt og med overblik i en presset situation.
DANBOR Maersk H2S Safety Services
Når der lukkes en dør, åbnes en ny N
år man træder ind på kontoret, overvældes man af udsigten. Store vinduer vender ud mod Esbjerg Havns første bassin. Denne senvinterdag hænger de grå skyer lavt over vandet, men det skaber blot en dramatisk ramme om alt det, der foregår i havnebassinet. Her er supplyskibe i færd med at blive lastet. Inde fra kontoret er der fri udsigt til havnen. Til lastbilerne. Til de ansatte. Kontoret tilhører Danbors administrerende direktør, Søren Fløe Knudsen. En mand med meninger – og meningers mod. Og manden med meningerne kom for alvor frem, den dag
Danbor siger farvel til den lyseblå farve og den syvtakkede stjerne. A.P. Møller – Mærsk-ejerskabet fornægtes ikke, men med imageskiftet vil der åbne sig nye muligheder.
han offentliggjorde beslutningen om, at Danbor nu skulle til at stå på egne ben, over for ledergruppen i organisationen. – De troede vist, at jeg havde fået hedeslag, solstik, eller hvad ved jeg. For der var da sund skepsis, lyder det med slet skjult underdrivelse i stemmen.
Kæmpe på egne ben Tekst: Per Guldberg Klausen pgk@jv.dk
DANBOR Nyt image
Danbor er en af Esbjerg Havns legendariske kæmper. Et A.P. Møller – Mærsk-ejet selskab, der med godt 550 ansatte laver lidt af hvert – hvis man skal være lidt grov. Altså lidt af hvert inden for offshorebranchen.
Kort og godt – Hvor er du om to år? – Forhåbentligt stadig her. Og med ny og frisk luft i lungerne, som jeg er sikker på bliver afspejlet flot i den nye hjemmeside. For forhåbentligt vil koncernen fortsat smide mig ud af min seng og på arbejde klokken 6.00 i Esbjerg. – Giver Danbor overskud i 2012? Ja. Det gør den.
Danbors stolte stunder 1978: Danbor Service stiftes. 1985: Maersk H2S Safety Services stiftes, og grobunden er lagt for et særdeles udviklende selskab, der sælger sikkerhedsløsninger. 2005: Danserv fusioneres med Danbor Service. 2006: Maersk H2S Safety Services opkøbes fra Maersk Contractors af Danbor og bliver en særdels vigtig spiller i firmaets udvikling. Dette selskab er stadig ejet af Danbor og dermed en del af Danbor Gruppen. 2008: Danbor Services Ltd. Danbor Service rykker ind med datterselskab i Aberdeen. 2010: Arctic Base Supply – joint-venture-selskab sammen med Royal Arctic Line – etableres i Nuuk. Marts 2012: Danbor Service vælger nye farver og ændrer navn og logoet for at signalere, at man kan stå på egne ben, og for at styrke sin profil og gøre sig mere synlig.
Danbor Danbor A/S har en omsætning på lige godt 550 millioner kroner. EBIDTA på koncernen er 80 millioner kroner.
DANBOR
»Det er vigtigt at slå fast, at vi på ingen måder er trætte af vores ejere. De er og bliver de vigtigste for os – men i det stærkt konkurrenceprægede marked, som Danbor befinder sig i, kan det godt være en hæmsko over for A.P. Møller – Mærsk-konkurrenter, at vi er så tydelige med, hvem der ejer os, fortæller Søren Fløe Knudsen. Foto: Morten Flarup
– Og det er her, vi nu gerne vil stå på egne ben, fortæller Søren Fløe Knudsen om planerne om at droppe den lyseblå »Mærsk-farve« og i stedet vise firmanavnet frem på en rød/ orange nuance.. Samtidig dropper Danbor den syvtakkede stjerne i sit logomateriale. Den syvtakkede er ellers synonym med A.P. Møller – Mærsk-giganten. – Er du blevet vanvittig? – He, he – nej, slet ikke. Og der ligger såmænd masser af tanker bag det, at vi nu vil profilere os uden den lyseblå farve, stjerne og det øvrige kendetegn, som vi hidtil har benyttet os af qua vores ejerskab, fortæller Søren Fløe Knudsen.
– Det er vigtigt at slå fast, at vi på ingen måder er trætte af vores ejere. De er og bliver de vigtigste for os – men i det stærkt konkurrenceprægede marked, som Danbor befinder sig i, kan det godt være en hæmsko over for A.P. Møller – Mærsk-konkurrenter, at vi er så tydelige med, hvem der ejer os, fortæller Søren Fløe Knudsen. Med andre ord er det svært for Danbor at få kontrakter med konkurrerende selskaber til A.P. Møller – Mærsk-koncernen, når ejerskabet ligefrem skiltes med farve og syvtakket stjerne. – Ved at kvitte det mener vi, at vi kan få foden indenfor mange andre steder end der, hvor vi har gang i noget her og nu, fortæller Søren FløeKnudsen. Fjernelsen af den syvtakkede stjerne og den lyseblå farve sker med ejerskabets godkendelse. Og den var overraskende let for Søren FløeKnudsen at få. Efter en del – og lange – ledermøder er stemningen i Danbors lederforum nu vendt. Skepsis er afløst af optimisme og vilje til at vise, at Danbor kan stå på egne ben og skabe en vækst og nye forretningsområder.
vet forkæmper for at klippe navlestrengen til ejerskabet. Men det er ganske enkelt for at kunne skabe vækst, udvikling og sund økonomi. Vi har behov for at kunne ekspandere væsentligt. Vi kan, vi vil, og vi leverer ydelser, der kan sælges videre til potentielle kunder i massevis – hvis altså ikke vi skilter så tydeligt med vores ejerskab, fortæller Søren Fløe Knudsen. Og netop viljen til vækst ligger Danbor meget på sinde. Virksomheden skal ikke stå i stampe, stilstand eller hensygne, som direktør Søren Fløe Knudsen udtrykker det. Der skal hele tiden ske en udvikling, som både medarbejdere, ledelse og direktion tager alvorligt, mener han. Vækst er lig med fart. Og fart på har Danbor. I Grønland har man store interesser, i Skotland så man potentialet for en base, og flere andre steder – blandt andet i Afrika – står Danbor på spring. – Vi kan, og vi vil gerne vækst. Og vi har bevist, at vi kan vores kram og leverer topydelser – til tiden, mener Søren Fløe Knudsen.
■ Blev stiftet 1978 under navnet Danbor Service. ■ Forsyningsbase til olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. ■ Har siden udviklet sig til at være førende logistik- og servicevirksomhed med omfattende aktiviteter inden for olieog gasindustrien. ■ Har gennem årene opbygget en stærk position i offshore- og transportbranchen. ■ Har datterselskab i Skotland med baser i Aberdeen og Montrose. ■ Har også en base i Grønland, Arctic Base Supply – et joint-venture med Royal Arctic Line med fokus på de operationer, som større oilieselskaber har igangsat i forbindelse med myndighedernes udvidelse af koncessionerne i Grønland. ■ Datterselskabet Maersk H2S Safety Services blev stiftet i 1985 og opkøbt fra Maersk Contractors 1. januar 2006. Er repræsenteret med baser i Brasilien, Venezuela, Australien, Italien og Norge. Disse opererer med sikkerhedsydelser og forebyggende foranstaltninger mod faren for udslip af H2S – hydrogen sulfid = svovlbrinte – og andre gasser. ■ Har forretningsområder som omfatter logistikopgaver for vindmølle-, onshore-
Medarbejdernes fortjeneste Det så markant at skifte ham er noget af en udfordring. Det kræver opbakning og vilje. Og her kommer Danbors historie ind i billedet. Siden etableringen i 1978 har koncernen udviklet sig til at blive en af de førende servicevirksomheder med masser af aktiviteter inden for olie- og gasindustrien. – Det er i allerhøjeste grad medarbejdernes fortjeneste. Vi kommer ikke langt uden dem. De er fundamentet for vores succes, og derfor skal de naturligvis også føle for, at vi har vores egen identitet, fortæller Søren Fløe-Knudsen, der selv har været med i Danbor siden begyndelsen i 2004 – og selv betegner sig som Mærskmand med hud og hår. Han har været i firmaet i 44 år. – Derfor kan man da godt sige, at det er lidt underligt, at jeg nu er ble-
DANBOR Nyt image
og offshore-industrien, havne- og agenturydelser, vedligeholdelses- og reparationsopgaver samt servicering på rigge og platforme, sikkerhedsopgaver og -kurser, vognmandsforretning samt fragt til lands, til vands og i luften. ■ Beskæftiger cirka 550 mennesker onshore og offshore.
Kim Christensen er mere end godt tilfreds som Danbors direktør i Europas oliehovedstad, Aberdeen. Foto: Derek Ironside
Skotland borer for fuld skrue Efter 20 år med projekter for Danbor i Esbjerg er Steen O. Hansen nu manden, der for alvor skal få foden indenfor i Grønland. Det er en udfordring, han nyder, selv om han synes, at der er for meget sne. Og at Grønland er et lille samfund! Privatfoto
Steen gør klar til den nye olie Danbor har sammen med Royal Arctic Line etableret joint-venture-selskabet Arctic Base Supply for at være først ude, når olieeventyret begynder i Grønland.
F
or seks år siden fik Danbor, der hidtil havde levet 34 gode år lokalt på havnen i Esbjerg, en idé om at blive global global inden for offshore-supplybasedrift. Og Steen O. Hansen, der i 20 år havde haft ansvaret for basen, blev sat til at føre planerne ud i livet. – Jeg havde flere emner på min liste – blandt andre Aberdeen og Grønland, siger han, der først åbnede afdelingen i Skotland og nu på andet år står for satsningen i Grønland, hvor Danbor for alvor har taget syvmilestøvlerne på siden sit samarbejde med det hjemmestyreejede Royal Arctic Line. Vi kunne have gjort det selv, men Royal Arctic Line er en rigtig god samarbejdspartner, og jeg kender Erik Th. Møller, der dengang var ansvarlig for deres speditionsforretninger, fra da han var hos Claus Sørensen i Esbjerg, siger han.
Royal Arctic Line har havnemyndigheden i Grønlands 13 største havne, og i 2008 indgik parterne den hensigtserklæring, der i 2010 resulterede i datterselskabet Arctic Base Supply. Det er et joint-venture-selskab, der har gjort sine erfaringer med servicering af det skotske olieselskab Cairn Energy, der som det første i denne omgang har prøveboret efter olie ud for Grønland. Tre boringer i 2010 og fem i 2011. – Vi har serviceret dem ud for Nuuk og Aasiaat og har stået for transport og logistik og lejet folk ud til dem. Da aktiviteterne var på deres højeste, var vi flere end 50 mand heroppe, siger Steen O. Hansen.
Godt med en lille pause I år er der til gengæld stille. Prøveboringerne har ikke ført til mere endnu, selv om alle verdens store olieselskaber har købt licens ud for Grønland. Det canadiske Husky Energy har varslet prøveboring næste år, mens indeværende år bliver brugt på at evaluere. – For os passer det fint at få tid til at lære af vores erfaringer, for tanken er netop, at vi ved at være med fra første færd gør os nogle erfaringer, som konkurrenterne ikke kan byde ind med, når det for alvor går løs, siger Steen O. Hansen, der slet ikke la-
Er et tillæg til JydskeVestkysten udarbejdet i samarbejde med Danbor i Esbjerg. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Annett Bruhn.
Erfaringerne Arctic Base Supply er det første baseselskab, der har serviceret ved prøveboringer på Grønlands vestkyst. Selskabet ventes at opnå fortrin via sine erfaringer og via sin adgang til de grønlandske havne, som den anden ejer af selskabet, Royal Arctic Line, har myndighed over. Grønlandske havne er nemlig generelt af de mindste til at huse olieaktivitet, så at give plads til konkurrerende baseselskaber kan i sig selv blive vanskeligt alene af pladshensyn. Arctic Base Supply har i løbet af sine første år uddannet en stribe grønlændere med maritim erfaring – såkaldte fishery observers. Andre er sendt på oplæring hos Danbor i Esbjerg. De uddannede fishery observers har fungeret som bindeled mellem forsyningsbådene og lokale fiskere.
der sig slå ud af, at olien ikke bare er væltet op af havbunden, som de mest optimistiske sjæle havde håbet på. – Jeg tror, at der blev boret 70-75 prøveboringer i Nordsøen, før man fandt olie. Olie tager tid. Selv fra det tidspunkt, da der bliver gjort fund her i Grønland, kan der let gå 10-20 år, før der er en egentlig olieproduktion. I mellemtiden kan Danbor glæde sig over, at selv prøveboringer giver masser af fast arbejde til Arctic Base Supply.
DANBOR Udlandet
D
a Danbor for fem år siden fik udlængsel, var den skotske olieoase Aberdeen det første og mest nærliggende valg. Basen blev et kontor og lager lige ved siden af Mærsk House, og opgaven blev at få en fod indenfor hos alle de store i branchen, der hver og en er til stede i byen. Men gennembruddet kom for alvor, da Danbor fandt på at flytte hovedparten af sine baseaktiviteter til den nærliggende havn i Montrose syd for Aberdeen. – Aberdeen er en utroligt travl havn. Vejene til havnen er altid fyldte, og kajpladserne er revet væk, så tit kan supplyskibene ligge 15-20 styk i kø i både en og to dage for at komme ind til kaj. Derfor fandt vi på Montrose, siger Kim Christensen, administrerende direktør for Danbor i Skotland. Danbor har nu 14 medarbejdere i sit skotske selskab, og planerne er fortsat vækst i et marked næsten uden ende. – Det her er Europas oliehovedstad, og generelt kører aktiviteterne for fulde gardiner. Derfor appelerer vi til andre virksomheder i offshorebranchen i Esbjerg om at komme herover. Her er så meget drøn på, og mange firmaer mangler hænder, siger Kim Christensen, der har haft besøg af et par Esbjerg-firmaer i januar, som straks kunne tage hjem med nye ordrer. – Og vi får besøg af nogle andre i marts, ligesom jeg har meldt mig til oliebranchens speeddating i Esbjerg 23. maj, siger han, der har flyttet sin engelske hustru og datter med til Skotland og har fundet nye venner i den lokale balutklub: – Vi mødes på hotellet og spiller terning og spiser dansk mad. Vi har møde i aften og skal have stegt flæsk, siger han.
Skotland Danbor Ltd. er strategisk placeret i både Aberdeen og Montrose i Skotland. Fokusområder er forsyningsbase, stevedoring, logistikstyring både onshore og offshore, opmagasinering/varehuse, lagerstyring, transport, shipping, spedition og udbud af diverse off- og onshoreydelser. Danbor Ltd. råder over følgende arealer: 15.000 kvadratmeter eksterne faciliteter, 5300 kvadratmeter intern opmagasinering, 25.000 kvadratmeter ekstern lagerplads og 1400 kvadratmeter kontorlokaler.
Tekst: Yvonn Tittel yti@jv.dk