Det lokakle hold by Jysk Fynske Medier

JV fylder

FOTO: HENRIK KASTENSKOV

LØRDAG 15-01-11

Det lokale hold

Det nære liv & de gule biler / SIDE 4-5

skala.fm – din ven i hverdagen / SIDE10-11

Vær med til at kåre »Årets succes« / SIDE 24-25

jv.dk lægger arm med de største / SIDE 26-27

Det lokale hold spiller videre

VELKOMST Tekst: Peter Orry chefredaktør

jvind Hansen er fra Gram. Han tjente sine første lommepenge ved at gå med Vestkysten. Hans mor bor stadig i byen og læser JydskeVestkysten hver dag. Ejvind Hansen arbejder også stadig med aviser – nu som forskningschef i journalistisk filosofi på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Med den baggrund burde han faktisk vide bedre end at undre sig over, at JydskeVestkysten stadig findes her 20 år efter fusionen mellem Jydske Tidende og Vestkysten. Det er rigtigt, at papiraviser har store udfordringer, fordi danskerne nu kan få deres nyheder så mange steder fra, men der er så god en grund til, at JydskeVestkysten eksiste-

rer, at hvis vi ikke fandtes, var man nødt til at opfinde os: INGEN ANDRE kan fortælle den cirka halve million mennesker i Syd- og Sønderjylland, hvad der sker lige uden for deres dør. Ingen andre kan give hver kommune en lokaludgave med egen forside. Ingen andre kan sikre det kritiske øje på de lokale politikere og magthavere. Ingen andre kan tage de konstruktive initiativer til at løse lokale udfordringer. Ingen andre kan udfylde rollen som det lokale hold, der hver eneste dag går i kamp for at opnå det bedste resultat for lokalområdet. Ingen andre kan give plads til flere end 5000 borgerjournalister og til foreløbig 17 hyperlokale hjemmesider, hvor ildsjæle i lokalsamfund selv fortæller om det vigtige i deres by. Og når man kan så meget, ingen andre kan, vil der altid være brug for én. Derfor eksisterer JydskeVestkysten sta-

DET LOKALE HOLD er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redaktion: Per Guldberg Klausen.

dig på sin 20-års fødselsdag, og derfor vil vi også fejre endnu mange runde dage i de kommende årtier. NÅR DET ER SAGT, ved jeg godt, hvorfor Ejvind Hansen undrer sig. Der sælges færre aviser i Danmark år for år. JydskeVestkystens oplag falder markant mindre end gennemsnittet på markedet, men det er stadig en stor udfordring for os, fordi cirka 90 procent af vores omsætning kommer fra papiravisen. Derfor satser vi også voldsomt på de nye medier og nye forretningsområder. Vi har med jv.dk allerede Danmarks største regionale nyhedssite med 13 millioner sidevisninger om måneden, og vi har med skala.fm Danmarks største kommercielle lokalradio med flere end en kvart million lyttere. Vi kommer i år med JV-versioner til iPad og iPhone. Vi har den ambition, at vores journalistik og vores annoncer skal kunne modtages på præcis de platforme, som vores kunder ønsker.

Kernen i det hele er og vil fortsat være vores lokale journalistik. Det vigtigste i den er lokale nyheder, men JydskeVestkysten skal også spille andre roller end blot at iagttage og rapportere. Vi skal også selv tage initiativer for at være med til at skabe udvikling i vores lokalsamfund. Derfor vil vi i de kommende år oftere selv gå på banen, som da vi i december kunne uddele 600.000 kroner til at sikre fattige familier i Aabenraa en god jul, og som da vi i efteråret samlede 800 borgere for at diskuterer skolenedlæggelser i Tønder Kommune med lokalpolitikerne. Det viser nemlig, at JydskeVestkysten er det lokale hold. Et hold, som vil spille bagdelen ud af bukserne for at hente et godt resultat hjem til sit lokalområde. Det er ikke sikkert, at vi vinder alle kampe, men vi vil kæmpe med alt, hvad vi har. Sådan et hold vil der altid være opbakning til. Også i Gram. Og derfor behøver Ejvind Hansen ikke undre sig over, at det fortsat spiller. Det vil det blive ved med.

Hvad synes du om JV’s MoJoer, der kører rundt i gule biler?

NIELS THORSMARK Aabenraa: Jeg havde ikke hæftet mig ved JydskeVestkystens gule biler, men det er da en udmærket idé at køre på patrulje i hele udgivelsesområdet. Jeg tror, at opsøgende journalistik og direkte kontakt til folk ude omkring vil give nogle historier, som ellers ikke ville komme i avisen.

ELISABETH NIELSEN Aabenraa: Jeg havde ikke hørt om dem, men jeg kan se, at der står én lige der. Det er fint, at avisen på den måde kommer ud til folk og ikke bare taler med dem i telefonen. Det kan give nogle gode menneskelige historier.

JØRGEN NIELSEN Aabenraa: Det er en ny, men meget fin idé. Det vil helt sikkert give meget mere til avisen. Samtidig er det fint, at avisens repræsentanter ikke er så anonyme, når de er til eksempelvis trafikuheld. Med de gule biler kan politi og brandværn straks se, at det er avisen og ikke bare en nysgerrig. Tekst og foto: Helge M. Wolffhechel Tlf. 7211 4006, hew@jv.dk

Det nære liv de gule biler H an er kun lige mødt ind denne spejlglatte morgen, da en snak med kollegerne får ham til at tænke »MoJo«. Jesper Orry er journalist på JydskeVestkystens Esbjerg-redaktion med ansvar for blandt andet at få redaktionens nye, rullende medieværksted på vejene. De gule biler skal først og fremmest sikre hurtig indlevering af små og store nyheder til jv.dk, og er der mere i historien, kan MoJoen også levere artikler til den daglige avis. – Det er typiske vinterskader, vi får ind, fortæller Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske på skadestuen. Avisens MoJo har fået lov at komme ind bag modtagelsen, og den visiterende sygeplejerske, Berit Lykke, går beredvilligt ned for at spørge én af morgenens patienter, om hun vil tale med avisen. – Jeg var på vej ud af vores indkørsel og havde travlt med at sige til drengene, at de skulle passe på, fortæller Anne Mette Hovborg til Jesper Orry, der tager noter og et par billeder. Anne Mette er en kollega med job i JydskeVestkystens telemarketing. Hun gik på arbejde efter sit fald, men på jobbet fik hun besked på at tage på skadestuen, som hurtigt konstaterer, at højre arm var brækket lige under albuen. Tilbage i venteværelset tager Jesper Orry computeren op, og får gang i den trådløse forbindelse. Den driller lidt i begyndelsen, men så kan han sende billeder og en tekst om at passe godt på derude på nettet. Imens er Sara Hanberg Jull på ni år kommet ind sammen med sin far. Hun bliver en lille ekstrahistorie til avisen. Sygeplejersken vurderer, at håndleddet er brækket. Igen. Så sent som i sommer var pigen igennem samme tur, da hun faldt med løbehjulet.

FAKTA ■ ■ ■ MOJO

Jesper Orry interviewer Anne Mette Hovborg om hendes brækkede arm. Hun er en kollega fra JydskeVestkystens telemarketing-afdeling og faldt p–å vej på arbejde.

Tekst og foto: Yvonn Tittel, Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Avisens MoJo, Jesper Orry, i midten, interviewer ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen og visiterende sygeplejerske Berit Lykke om morgenens falduheld, der bragte otte-ti patienter på skadestuen.

■ JydskeVestkysten indførte en MoJo til hver lokalredaktion i sommer. ■ Ifølge chefen for jv.dk, Holger Madsen, lyder definitionen: ■ MoJo er en forkortelse for Mobil Journalist, og MoJoen kører hver dag ud i virkeligheden og rapporterer direkte fra der, hvor tingene sker lige nu. Man kan følge MoJoens arbejde direkte på jv.dk, og vi er der, når vejret driller trafikken, når uheldet er ude, hvor dagligdagen leves, og hvor mennesker mødes.

I skadestuens venteværelse bliver artiklen om farerne derude skrevet til jv.dk – suppleret med en stribe billeder. I alt kommer der tre artikler til jv.dk og én til avisen – med journalistens eget billede – ud af besøget.

SĂĽ er det tilbage i det gule lyn og farvel og tak til morgenens nĂŚre nyheder fra Sydvestjysk Sygehus.

Hvad betyder JV for dig?

METTE BRUUN Varde: Den vågner jeg op med hver morgen – men jeg synes godt, at der kunne stå noget mere. Jeg skal læse den først – når jeg hár været til morgensvømning og hár gået med hundene. Så må min mand, Tage, læse Jyllands-Posten først.

Tekst og foto: Yvonn Tittel, Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

BETTY RASMUSSEN Grindsted: Det er en god avis, som jeg holder sammen med min nabo. Jeg er førtidspensionist, og så er det billigere. Jeg får den en dag senere – det har jeg gjort de seneste 15 år, og det er ikke noget problem. Jeg skal bare have læst den.

ANNE METTE RINGIVE Grindsted: Alt! Jeg er da nødt til at følge med i, hvad der sker omkring mig. Jeg har altid haft JydskeVestkysten – jeg er vokset op med den, og jeg kunne ikke drømme om at undvære den derhjemme.

Forsiden først og fremmest B

jarne Mortensen klemter på klokken. Han er blæksprutten, der holder styr på Haderslevredaktionens nyheder, og da det er fredag, skal han helst have planlagt de næste tre dage frem. – Den store ubekendte er Skrydstrup. Flyvestationen har fået 27 påbud fra Arbejdstilsynet, og det er en klar forside, siger han under det daglige redaktionsmøde, hvor der bliver kigget tilbage og især frem. Inge Rogat, mangeårig medarbejder, er taget ud på flyvestationen, men endnu ved redaktionen ikke, om historien bliver klar til lørdag. Dagens avis er blevet gennemgået. Hvad var godt, og hvad var skidt? En læser har beklaget sig over forsiden. Han mener, at det var selvmord, at en handicappet kvinde satte sig midt på kørebanen ud for sin institution og blev kørt over. I den modsatte grøft har en anden læser ringet og udtrykt utilfredshed med, at avisen har været for positiv over for institutionen. – Vi er blevet skarpere på nyheder og bedre til at præsentere dem, siden vi fik lokale forsider. Det er der rigtig mange, der godt kan lide – men det er klart, at der altid vil være nogle, der synes, at vi går for

Journalist Michael Mogensen vil bruge nogle dage i idrætscentret, der bliver hårdt ramt af besparelser, men først vender han lige sine idéer med kollegerne på redaktionsmødet.

Lokalredaktionen i Haderslev hænger altid sine forsider for den seneste måned op. Det giver stof til inspiration og gør også, at alle forstår vigtigheden af at tænke i tilhørende billeder, siger lokalredaktør Mads Sandemann. langt, siger lokalredaktør Mads Sandemann. Som ansvarlig for redaktionen er det ham sammen med chefredaktøren, der skal ride stormen af, når protesterne bliver for alvorlige. Det bliver nok ikke nødvendigt denne weekend. En ny restaurant på havnefronten og store besparelser på idrætscentret bliver besluttet som forsider de to andre dage.

– Jeg regner med at køre til Gram nu for at lave dagens skæve historie om julegaver til kæledyret, siger Connie Bøgwad Schmidt, mens redaktionen gennemgår de resterende sider weekenden over. Imens sikrer redaktionsassistenten, der har styr på, hvad der sker hvornår i hver en by, at weekendens væsentligste begivenheder bliver dækket af weekendvagterne.

Mediedirigent Bjarne Mortensen prøver at holde styr på de gode idéer, der kommer frem, mens redaktionen kigger frem og tilbage.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Jacob Schultz

EN AF DE SVÆRE

landt dagligdagens små og større nyheder er der også de makabre. En af dem, Haderslev-redaktionen senest har dækket, er sagen om Kirsten Bay Andersen, der forsvandt efter en personalefest og siden viste sig at være blevet myrdet af John Knudsen. Politimedarbejder Larz Grabau var ankermand på dækningen. – I begyndelsen regnede vi jo ikke med noget kriminelt, siger han, der fulgte med fra den anden bred, den dag politiet trak den forsvundne kvindes lig op ad fjorden. – Det var først, da fotografen og jeg kom hjem, at det gik op for os, hvad det var, vi havde set. – Hvorfor var I overhovedet til stede? – Fordi det var noget, alle gik op i. Samtlige kvinder i byen var bange for at gå ud. – Hvordan påvirker det dig at følge sådan en sag? – Vi er nødt til at forholde os professionelt til det. Det er jo et arbejde, selv om det kan knibe. Især når det er børn.

EN AF DE STORE

Redaktionen i Haderslev er større end de fremmødte denne dag, men nogle af kollegerne er ude på opgave og en afspadserer, for her er der folk på arbejde alle ugens syv dage. Fra venstre er det redaktionsassistent Erna Dahl med sin afløser Bettina Vaaben Madsen. Journalistpraktikant Katrine Sigvardt, journalist Michael Mogensen, mediedirigent Bjarne Mortensen, lokalredaktør Mads Sandemann og journalist Connie Bøgwad Schmidt.

ogle nyheder har større konsekvenser end andre, hvilket Haderslevredaktionen fik at mærke under sin dækning af kommunens netop vedtagne skolereform. Reformen, der berører alle kommunens skoler undtagen to, affødte bunker af borgermøder, som redaktionens journalister dækkede – og masser af læserindlæg og reaktioner. – Skoler er centrale for en lokalavis, for de angår ikke bare børnene og lærerne, men hele landsbyen, forældrene og bedsteforældrene, siger lokalredaktør Mads Sandemann. Visse byrådspolitikere var undervejs uenige i avisens linje, men trods alt har alle involverede været positive over, at avisen tog så aktivt del i debatten.

Rasmus Muff er i dag 20 år og kan med et smil se tilbage på de ti år, da han var avisens baby og unge dreng i store annoncer. Her viser han en collage, som blev brugt Foto: Orla Lund ved hans konfirmation, hvor en række af de billeder, der blev bragt, er hæftet på.

Rasmus voksede op med avisen I

dag fylder han 20 år – præcis som avisen. Og selv om man er en 20årig knægt, der er på vej til at skulle gøre tjeneste ved kamptropperne, kan man godt være lidt stolt over, at man har gjort tjeneste også som avisbaby. For det var præcis sådan, den nu altså 20-årige Rasmus Muff viste sig på sin etårs fødselsdag: Som sød lille baby i ble og med Dannebrog i hånden. Og så naturligvis den på daværende tidspunkt et år gamle avis, JydskeVestkysten. Selv husker Rasmus Muff ikke så frygtelig meget fra de

første år som avisens baby – og senere unge mand. For faktisk fortsatte Rasmus med i ti år – på fødselsdagen – at optræde i annoncer, hvor der også blev fortalt lidt om den unge knægts liv. Moderen, Mette Muff, er skyld i, at sønnik overhovedet kom i betragtning som maskot de første ti år. Hun arbejdede på daværende tidspunkt som salgskonsulent på avisen, og sådan lidt tilfældigt blev Rasmus valgt. Hun husker tydeligt den første fotoptagelse. Rasmus i ble med Dannebrog og så en avis. – Det var – helt ærligt – et helvede at få ham til at sidde

stille. En etårig vil jo ikke sidde stille – og så med en spændende ting i hver sin hånd. Det tog laaaaang tid – men billedet blev da fint, griner hun. Selv kan Rasmus først huske noget fra fire-fem år senere. Som femårig blev han fotograferet på sin flotte, nye, røde cykel – og som syvårig i sin spejderuniform. Lønnen husker han bedst: 500 kroner, som gik til en spillemaskine, der rent faktisk stadig bliver hevet frem fra tid til anden. – Hvad sagde kammeraterne i skolen til, at du hvert år var i avisen? – De sagde faktisk ikke meget. Nogle snakkede om det,

og der var da nok nogle, som grinede. Jeg opdagede det ikke. De fleste syntes nok, at det var lidt sejt. Sejt var det også, da serien sluttede med billedet af den storsmilende tiårige Rasmus iført Andrup Idræts-Forenings blå fodboldtrøje og med højre fod kækt på en fodbold. Det blev det sidste foto med Rasmus i avisen – kampagnen blev lukket. Men inden den lukkede helt, var han med til at fejre tiårsdagen på særlig vis. For den blev fejret med en stor medarbejderfest, hvor Rasmus – hele avisens baby – sprang ud gennem en forvokset hulahop-

ring dækket med papir. Det skete i Musikhuset Esbjerg. – Da var jeg nervøs. Jeg vidste, at der sad mange mennesker på den anden side. Men jeg havde ingen anelse om hvor mange, og hvad jeg skulle. Men det gik jo godt, griner Rasmus. I dag er han færdig med sin hg-uddannelse og skal nu i gang med at gøre tjeneste ved kamptropperne på kasernen i Nørresundby. – Jeg overvejer, om jeg skal fortsætte ved militæret – men nu får vi se. Sker det ikke, håber jeg at få job i en tøjbutik eller lignende, fortæller Rasmus Muff.

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Der er tryk på D et går stærkt, rigtigt stærkt, når de gigantiske rotationspresser sætter i gang, og trykningen af dagens eksemplar af JydskeVestkysten går i gang hos Berlingske Avistryk i Vonsild ved Kolding. Eller rettere de 64.000 eksemplarer, som ryger gennem maskineriet på hverdage og god 72.000 i weekenden. Faktisk kunne maskinen – hvis den fik lov – trykke hele oplaget på lige godt en times tid. Men den går ikke. For JydskeVestkysten er et regionalt/ lokalt dagblad. Vi laver ni forskellige aviser i en – eller rettere: Forsiden og de ni lokalsektioner er forskellige. Så når rotationspressen kører, er det for nedsat hastighed, og når det

lokale oplag for en udgave er trykt, standses trykpressen, og der skiftes til en ny udgave. Det sker ni gange, og derfor tager det fire-fem timer at trykke dagens avis. Når så mange aviser skal trykkes, koster det i papir. Faktisk budgetterer JydskeVestkysten med at bruge 4.100.000 kilo avispapir i år. Der er tale om såkaldt FSC-certificeret papir, hvilket betyder, at det er fremstillet miljørigtigt. Berlingske Avistryk har ud over rotationspresserne i Vonsild trykkeri i Avedøre uden for København, i Slagelse og i Struer. Tilsammen bruger de omkring 45 millioner kilo papir årligt.

Det går stærkt, når trykken er i gang i Vonsild. Faktisk kunne produktionen af hele JydskeVestkysten være overstået på lidt mere end en time, men da der skal skiftes ud til avisens ni forskellige udgaver, tager det noget længere at få det hele med. Foto: Berlingske Avistryk

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Vi bliver større og bedre...

WWW.KIVA.DK I JERNBANEGADE 18 I 6700 ESBJERG I 76 11 48 48 I KONTAKT@KIVA.DK

FE B . l . i k fang DT OWTr y Cool W el k ) k s S MU S n u a !Opmærpkesrom ger K ! BøgEFlot M hed er Budsk a b er en h asiner ! r u h oc r B Yesighed l Vid MGagIDENPLUS TITIT t

Synl

Dig J A!

kreat

he d V Synlig SpecieDl

)Spæn

er pagn Kam

dende

! Sup)erksageMr UK ! BøgEFlonket e Bu ds ka b r ! er inPLUS Yes Brochurer hMGagIDEasNTI TIT en id

WWW.KIVA.DK

Opm ærk som hed

OWTr y W

W WA

lg F E BlikfUadva.. ng Co olDT

- VI ER JYDSKE VESTKYSTENS LOKALE SAMARBEJDSPARTNER I HVERDAGEN

WWW.KIVA.DK

e pagn Specie Kam

Spændende DES Unik IGN )vis NICE krea

tiv

Hvornå T kt HVOR PROFIL K lg h M U fe H v o i S er rd V Va P an Mig ORD

ndende

NICE ORD Hvornår P R R HVO O h MUKT fektHvo i FIL alg S er rd V V P an Mig

)AvSipæs SIGN

er pagn Kam

l Specie SynlUnik DE

Yesighed

ærk s

B u d s k a b omhed WWW.KIVA.DK Brochurer d en h

Dig

W WA

Mig JA n !

ES NICE IG kreaUnik s i tiv ORDHVORNPR AvHvorn år h MUKT fektHvo i OFIL alg S er rd V V P a

lgt dva FE B U . l i kfang . DT OWTr y Cool S W l !OpSm up)erksageMUK ! B Enkloet M

øg F WAW er

er ! sinPLUS a g a MG IDENTITIT

alg Udv

JA!

Dig

SKAL VI OGSÅ VÆRE DIN ?

skala.fm din ven i hverdagen

agens flopstory. Tangotesten. Hvad Fanden Synger De? Forstår du, hvad det betyder? Så er du også helt med på, at det er skala.fm, vi snakker om. Syddansk Mediers radiostation fylder 15 år i år, og stationen har på få år fået godt en kvart million ugentlige lyttere, der engagerer sig og er med til at skabe det, radiostationen selv kalder »Hele Syddanmarks hitradio«. Ifølge Brian Ebbesen, programchef og vært på stationens morgenudsendelse, er meningen med radioens programmer netop, at lytteren skal se sig som en del af radioen og føle, at de ikke er alene, selv om de måske kører for sig selv i bilen på vej til arbejde. – Hos os føler du dig ikke alene. Det er i hvert fald meningen. Og vi har rigtig mange, der ringer og skriver ind til os under vores udsendelser. Radiostationen er blevet en aktiv del af deres hverdag, forklarer han. Flagskibet hos skala.fm er »Morgenministeriet«, der bliver sendt fra klokken seks til kvart over ni. I det tidsrum er de tre værter, Brian Ebbesen, Kenneth Jonassen og Charlotte Jørgensen, klar med diskussioner, udfordringer og opfordringer til lytterne. – Morgenshowet er vores største – blandt andet fordi vi er tre værter. Det har vi valgt, fordi alle hører radio på et eller andet tidspunkt om morgenen, og da vil vi gerne fange dem. Når de slukker og tænder igen om eftermiddagen, bliver de som regel på samme kanal, forklarer Brian Ebbesen. »Morgenministeriet« handler om de små ting i hverdagen, der med lethed kan tages op til debat. Om blomster til Valentines day. Om hvornår man skal møde svigerforæld-

Tekst: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

rene første gang. Om hvorvidt en Suzuki Swift er en mandebil eller kvindebil. Og så videre. – Der skal helst være noget, hvor vi er uenige – ellers går det ikke. Der skal være modsætninger – ellers er det ikke interessant, forklarer Brian Ebbesen med et smil. Og uenighed er netop, hvad der er mellem Kenneth og Charlotte en kold morgen i december. De to er vildt uenig om, hvorvidt det er i orden at smutte fra en date efter ti minutter, hvis man kan mærke, at det bare slet ikke går. – Det er da helt i orden. Man skal da ikke spilde sin tid. Jeg synes bare, at man skal gå, forklarer Kenneth overbevisende. Charlotte er mere skeptisk: – Ej, altså – det kan man altså ikke tillade sig. Der skal altså gå mere end ti minutter! Brian blander sig og opfordrer lytterne til at komme med deres mening. – Ring eller skriv ind til os med din mening på telefon 2212 1010.

Grænsen ved at være nået skala.fm har ifølge Gallup 262.000 lyttere om ugen, og selv om radiostationen gerne vil på date med endnu flere, tvivler Brian Ebbesen og Co. på, at radioen kan kapre ret mange flere kunder. – Vores succes har gjort, at vi har svært ved at tro, at vi kan få ret mange flere lyttere, selv om vi gerne vil. Vi kan jo ikke bare sætte flere master op og dermed komme til nye egne. Sådan noget kræver sendetilladelser, og de er ikke lige sådan at få fat i, siger Brian Ebbesen. Og så vælter det ellers ind med sms’er og opkald fra lyttere, der vil fortælle om deres holdning til, hvorvidt man kan tillade sig at gå så hurtigt fra en date, hvis man ikke synes, at der er noget at komme efter. Og meningerne blandt syddanskerne er også delte.

LYTTERNE DIKTERER MUSIKKEN

m musikken spiller eller ej i radioen er op til lytterne, og de har stor indflydelse på valget af musik på skala.fm. Et panel på 400 skala.fm-lyttere evaluerer hver 14. dag musikken i radioen og vender tommelfingeren op eller ned over for musikchef Rene Larsens valg. – Lytterpanelet spiller en meget stor rolle hos os. Det er her, lytterne rent faktisk fortæller os, hvad de mener om

musikken. Hver gang vi har afviklet en lytterundersøgelse, sidder jeg og gransker tallene meget nøje, fortæller Rene Larsen. Er lytterne trætte af en sang, bliver den pillet helt af radioen eller sat ind på en anden plads på den playliste, der udgør musikstammen i radioen. Playlisten er den række af sange, som radioen vil spille den pågældende dag og uge. Nogle sange – de nye og mest popu-

lære – bliver spillet flere gange i løbet af en dag, mens andre kun bliver spillet en enkelt. Det er et playliste-udvalg, der hver uge vælger den nye musik, radioen skal spille. Den består af tre personer, der kigger på, hvad der er kommet af nyt musik, der kunne være interessant for skala.fm. – Vi kigger på, hvordan numrene passer ind med hensyn til humør, tempo og genre. Og så ser vi på, hvordan nummeret

»Mange bliver overraskede over, hvor langt fra hinanden vi egentlig sidder, når vi sender. Men er vi for tæt på hinanden, risikerer vores stemmer at gå i de andres mikrofoner, og det lyder ikke godt«, forklarer Brian Ebbesen, til venstre, der sammen med Kenneth Jonassen og Charlotte Jørgensen er værter på »Morgenministeriet«. Foto: Morten Flarup

FAKTA ■ ■ ■ DET BEGYNDTE PÅ ET VÆRTSHUS ■ De første spæde skridt mod en syddansk radiokanal blev taget på et værtshus i Fredericia. Det fortæller programchef på skala.fm Brian Ebbesen. Her snakkede han og en kollega fra en anden lokalradio om muligheden for at etablere en fælles radiokanal. ■ Først efter flere år blev skala.fm en realitet, da flere lokale radiostationer blev slået sammen. Senest er Radio Victor indlemmet i skala-familien.

RADIOENS NAVN

klarer sig på hitlisterne og på andre radiostationer. Er det et nummer, vi allerede spiller, kigger vi på de reaktioner, der kommer ind fra lytterpanelet. – Ud fra det bestemmer vi så, om vi skal spille nummeret eller ej – og hvis vi skal spille det, hvor meget det skal spilles, fortæller Rene Larsen. Man kan tilmelde sig lytterpanelet hos skala.fm via radioens hjemmeside, og man kan altid melde sig fra igen.

skala.fm er både navnet på radioen og adressen på hjemmesiden, hvor man blandt andet kan tilmelde sig radioens lytterpanel, der har meget at sige, når det besluttes, hvilken musik der skal ud i æteren. Derudover er der rig mulighed for at blive underholdt med konkurrencer, nyheder, sladder og meget andet.

■ Det var egentlig meningen, at radiostationen skulle hedde Radio Skala. Men da der skulle indspilles jingler til stationen hos et firma i Holland, kunne syngepigerne ikke udtale »Radio Skala« ordentligt. Da der blev sat et »fm« efter skala, kom tungen på gled. Og så blev det sådan.

MEST FOR UNGE ■ Da skala.fm begyndte, var stationen for alle. Men for cirka seks år siden rettede stationen programmet ind, så den sigtede efter én målgruppe: De yngre lyttere i regionen. Og det er da også blandt de 20-40-årige, at skala.fm har flest lyttere.

skala.fm spiller på alle tangenter S kriv til os på vores facebook-side, send en sms med din sjoveste oplevelse – og husk at du også kan høre skala.fm på din smartphone. Mens papiravisen JydskeVestkysten netop har lagt teenageårene bag sig, er mediehusets radiokanal, skala.fm, med sine 15 år stadig helt ung med de unge. Brian Ebbesen, programchef på skala.fm, fortæller, at radioen satser på alle de nye platforme for at komme i kontakt med sine lyttere – og at lytterne er rigtig gode til at give radioprogrammerne feedback på de emner, der bliver taget op i løbet af dagen. På den måde kan en debat fra morgenshowet eksempelvis fortsætte længe efter, at værterne Brian, Kenneth og Charlotte har sagt tak for i dag

Tekst: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

og overdraget mikrofonerne til nye værter. – »Morgenministeriet« har over 12.000 venner på facebook, og det betyder meget, for det giver os en ny måde at kommunikere på. Debatterne lever videre på facebook, og mange skriver ind til os med spørgsmål fra deres dagligdag. Her får vi inspiration til emner, vi kan tage op i radioen, fortæller Brian Ebbesen. Et af de nyeste tiltag på radioen er de såkaldte apps, som man kan downloade til sin smartphone. Herefter kan man høre radio på sin telefon – og få de seneste nyheder fra jv.dk og se hvilke sange, der bliver spillet i radioen. Og skala.fm har store forventninger til den nye mobile måde at høre radio på. Brian Ebbesen og Co. forventer således, at 20 procent af skala.fm’s lyttere om et par år kommer

fra enten smartphones eller fra nettet. Og det giver nye muligheder. – Lytter folk til os fra deres smartphones, vil vi i fremtiden kunne give dem meget mere end i dag. Så kan vi eksempelvis skrive gossipnyheder om den sanger, vi netop i det øjeblik spiller i radioen, og vi kan vise billeder og skrive beskeder og alt muligt andet. På den måde bliver vi meget mere end en radio, forklarer Brian Ebbesen.

De nye mobiler og sociale netværk giver mulighed for at få meget mere ud af sin radiostation end blot musik. Og det vil skala.fm udnytte til fulde. Fotocollager

Unikke oplevelser med JVshop.dk D ybe, brunstige brøl og lystige, intenst flaksende vinger. Hvad har det med JydskeVestkysten at gøre? Faktisk en hel del. For via JVshop.dk, mediehusets netbutik, har tusinder og atter tusinder været helt tæt på de to fantastiske naturfænomener, som kan opleves i den vestlige del af vores dækningsområde. Sort Sol-fænomenet udspiller sig i skumringstiden i foråret og efteråret. Tusinder af stære flakser i luften og finder sig et sted at slå sig ned for natten – for sekunder senere at gå på vingerne og fortsætte den endeløse flyvning frem og tilbage. Ofte er det tilsyneladende kaotiske flok-flyvning forårsaget af rovfugle.

Det fænomen er utroligt populært – så populært, at 15.000-20.000 kommer til området fra hele landet for at opleve det. Og rigtig mange af disse gæster er med på JVshop.dk’s ture, som byder på spændende og tæt på-oplevelser, det som privatperson er svært at komme til. En anden væsentlig attraktion er de spektakulære Krondyr Safari-ture, der foregår i området omkring Vejers. Her kan gæsterne opleve de store krondyr i forholdsvis nær afstand og opleve det inciterende, dybe brøl, der er uden lige. – Men vi har også masser af spændende ture til Nordtyskland, Helgoland og mange andre steder, fortæller seniorredaktør Stig Eeg Sylvest, der er manden bag de mange oplevelsesture.

– Sort Sol-turene er ubetinget en stor succes, men der er mange andre gode tilbud. I 2011 vil vi oven i købet lancere en »Sort Sol i børnehøjde«, hvor børnene kan opleve Sort Sol på deres præmisser, fortæller Stig Eeg Sylvest. Natur- og oplevelsesturene bliver til i samarbejde med Naturstyrelsen og Sort Safari. Ud over naturoplevelser byder JVshop.dk på masser af gode rejsetilbud – blandt andet unikke rejser, som er specielt tilrettelagt for JV’s læsere. Der er også masser af mulighed for at lytte til kendte, kloge, indsigtsfulde eller bare sjove foredragsholdere i den stribe af arrangementer, som der sælges billetter til på JVshop.dk. Endelig har shoppen en række spændende kvalitetsprodukter, som kan købes med rabat.

Fænomenet Sort Sol er helt unikt. Og via turene, som arrangeres af JydskeVestkysten, er det muligt at komme helt tæt på fugleArkivfoto flokkene, der kan tælle op til 200.000 individer. Tekst: Per Guldberg Klausen, Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Vi holder Danmark

RENT M.J. Rengøring ApS udfører professionel erhvervsrengøring i Sydvestjylland

-vi har blik for VVS

- ønsker JydskeVestkysten til lykke med de 20 år..!

• Daglig abonnementsrengøring • Hovedrengøring • Tæpperensning • Hjemmeservice Rengøringskvalitet er ikke en tilfældighed, men kompetence gennem års erfaring med alle forekommende rengøringsopgaver og servicekontrakter.

VVS, Blik- eller Rørarbejde... DWA rykker ud!

Altid friske med et godt tilbud! Aut. VVS-installatør

DWA-VVS & Blik ApS

M.J. RENGØRING ApS. DERES GARANTI FOR KVALITET! Ndr. Fovrfeldtvej 10, 6710 esbjerg V, Tlf 7515 7255, www.mjreng.dk

Falkevej 16 - 6705 Esbjerg Ø

75 13 35 68

/ Fax 75 45 95 50 Tlf. Henning Nielsen mobil: 41 29 25 35 Mail: info@dwa-vvs.dk · Hjemmeside: www.dwa-vvs.dk

Der sættes pris på JV H æder og anerkendelse er drysset ned over JydskeVestkysten og bladets medarbejdere i de første 20 år. Priserne er tilfaldet både avisen som helhed og medarbejdere, som har gjort en særlig indsats. – At både journalistikken, grafikken og layoutet bliver prist og hædret, er vi naturligvis stolte over og glade for, lyder det fra JydskeVestkystens chefredaktør, Peter Orry. – At vi får priser for kvalitetsjournalistik er særdeles

Denne Picasso-side fra 1993 var den første fra JydskeVestkysten, som fik en pris. Den modtog sølv ved den danske kåring.

vigtigt og afgørende for os. God og gedigen journalistik er afgørende for os. At vi så også hædres for grafik og præsentationen på siderne afspejler den kvalitet, vi skylder vores læsere. Vi skal give læserne kvalitet – og det afspejler priserne, siger han. Dansk journalistiks fornemste anerkendelse, Cavling-prisen, modtog journalisterne Kim Dahl Nielsen og Kasper D. Borch i 2000 for deres serie, der kortlagde en stor sygdomsfrekvens hos soldater, der havde deltage i den første golfkrig. Året efter modtog to sportsjournalister, Jørn Broch og Jens Hveisel, Den Gyldne Pen, der er de danske sportsjournalisters pris, for en artikelserier om den på det tidspunkt sejlende økonomi i Esbjerg Ishockey Klub. Og året efter stod en JydskeVestkysten-medarbejder igen til en prisoverrækkelse. Denne gang var det Sys Andersen, Kolding, der modtog FliD-prisen, der er Foreningen af lokaljournalister i Danmarks pris. Sys Andersen modtog prisen for at have kulegravet økono-

mien i AOF Daghøjskole, Mødestedet, i Kolding. Året efter – i 2003 – modtog endnu to medarbejdere en journalistisk hædersbevisning: Anne Dorte Holm og Mette Cramon, fik Spadestiksprisen for deres projekt om Nicklas – en seksårig dreng, der blev tvangsfjernet. I 2006 fik bladets daværende chefredaktør, Mette Bock, Veuve Clinquot Business Woman Award 2006-prisen, der også kaldes Årets Erhvervskvinde, og året efter var det bladets nye chefredaktør, Mikael Kamber, der modtog Foreningen Victors Positivpris for indførelsen af Dagens Succes i avisen. I 2008 stod Mikael Kamber atter på podiet – denne gang for at modtage Mediernes Internet Pris på vegne af JV for at have lavet den danske hjemmeside med bedste interaktion med brugerne. Det handler om borgerjournalistikken, som netop var blevet indført. Men det er ikke kun det journalistiske indhold og hjemmesider, der er blevet bedømt og fundet prisværdig. Grafiker og tegner Lotte Lambæk har gennem årene hø-

stet en række priser. Se blot her: ■ 1995: Dansk guld for ringridningsside. ■ 1996: Nordisk sølv for ringridningsside. ■ 1997: Nordisk hæder for illustration om fedme. ■ 2005: Dansk hæder for tegneserie om Koldinghus. ■ 2006: Dansk sølv for fem helsider om verdensreligioner. ■ 2007: Nordisk hæder for fem helsider om verdensreligioner. ■ 2008: Dansk sølv for ni helsider med akvareller fra regionen.

Priser for udseende

nest fik avisen tre priser ved kåringen i år. Også jv.dk har fået en pris som årets avishjemmeside. Set fra helikopterperspektiv ser medaljefordelingen således ud: ■ Guld: 2 ■ Sølv: 2 ■ Bronze: 1 ■ Hæder: 19 På nordisk plan har JydskeVestkysten også blandet sig i listen over dagblade, der har fået priser. Vi har modtaget følgende priser: ■ Sølv: 1 ■ Bronze: 2 ■ Hæder 4.

Også avisens layout – altså opsætning på siderne – har skabt opmærksomhed. Det vidner en lang, lang række priser om. 25 priser er det blevet til ved kåringen af Årets Avissider i Danmark, der er en årligt tilbagevendende begivenhed, der har stor opmærksomhed ikke mindst i dagbladskredse. Den første fik JydskeVestkysten i 1993, og siden er der kommet adskillige priser til – ikke mindst takket været bladets layoutansvarlige, redaktionschef Søren Rødkjær. Se-

Denne lokalside fra Aabenraa-udgaven modtog hæder ved den senest kåring af avissider i Danmark.

I 2006 fik JV og Lotte Lambæk sølv ved den danske kåring af årets avissider og hæder ved den nordiske ditto for disse fem smukke sider om religionsretninger.

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

FAGLIGHED PERSONLIGHED TILGÆNGELIGHED

VI VAR MED FRA STARTEN OG GLÆDER OS TIL DE NÆSTE 20 ÅR Kongensgade 70 | 6700 Esbjerg | w w w.dahllaw.dk

Advokatf irma

Hvad har det betydet for dig at gå med aviser?

TORBEN OG METTE BRODERSEN Varde: Det var Mette, der begyndte. Hun fik ruten Lerpøtparken og Skovløbervænget. Da jeg blev ti år, delte vi den. Jeg tror, at jeg gik i fire år, siger lillebror Torben, der ligesom sin storesøster især mener, at jobbet lærte dem ansvarlighed og gav erfaring – og var en chance for at spare op.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

KAREN OG ANNE JESSEN Janderup ved Varde: Karen begyndte, så delte vi rute, og så overtog jeg. Det var fedt at have sine egne penge, så man ikke skulle spørge nogen – selv om det ikke altid var sjovt at skulle tidligt op og cykle ud i mørket på bøhlandet. Når det regnede eller tordnede, eller der stod en ko på vejen, nød hele familien godt af det, for så kørte vores far os, fortæller Anne.

DANIEL HOWARD Alslev ved Varde: Jeg har gået med JydskeVestkysten i et års tid og gør det stadig. Det betyder, at jeg har mine egne penge, som jeg kan bruge på tøj og til instrumenter til min musik. Jeg har to guitarer, men jeg vil gerne have en mere.

Avisbude kommer langvejsfra D a JydskeVestkysten så dagens lys, var budene friske piger og drenge, der kastede sig på cyklerne og bragte aviser ud inden morgenmad og skolegang. I dag bliver de fleste aviser bragt ud af voksne, fastansatte bude. Og mange kommer langvejsfra. Alene under Dansk Avis Omdelings distribution i Varde Kommune er der fem lettiske bude og 11 fra Rumænien. En af dem er Claudio Ceteras, der kom til Danmark en decemberdag for tre år siden. I dag er han depotmedhjælper, hans hustru kører landrute, og familien købte i sommer eget hus. – Her har vi fået et nyt liv. Vi kan lide vores arbejde, vi kommer hjem og er glade for, at vi har hinanden, siger han og lukker enhver snak om hans teologistudium og hustruens lærerjob i Rumænien. Som depothjælper på budstuen i Varde møder Claudio Ceteras ind hver morgen klokken 02.30 for at tælle aviser op til de andre budes ruter, og så er han ellers standby til at drøne ud, hvis et bud er syg eller har andre problemer ude på ruten. Sådan arbejder han de fleste dage i løbet af ugen og hver anden weekend. Hans hustru, Aurora, kører landrute fra 06.30 til 09.00, og sønnen Casian Antoniu på fire går i den lokale børnehave.

FAKTA ■ ■ ■ DANSK AVIS OMDELING

I JydskeVestkystens område er fire ud af ti bude i dag fastansatte udlændinge. Claudio Ceteras, nummer to fra venstre, var blandt de allerførste, der kom hertil fra Rumænien og kastede sig over aviserne. I dag har han fået følgeskab af mange. På billedet er det yderst til venstre Laurentiu Dragos, Rumænien, så kommer Claudio og Ruslans Suhans, Letland, og Alexandru Monteanu, Foto: Lene Memborg Rumænien.

Omlægningen til voksenbude var en beslutning, som Dansk Avis Omdeling traf, umiddelbart inden de første rumænske bude ankom. Mange morgenfriske skolebørn sled – og slider fortsat – for at

gøre læserne tilfredse, men det begyndte at knibe at få nok bude, og i 2007 nåede næsten en ud af 100 aviser ikke frem rettidigt. Det billede er i dag dramatisk ændret.

Siden april har der kun været fejl på under tre ud af 1000 udbringninger – også i weekenderne. Det skyldes, at avisomdelingen som nyeste tiltag har indført, at fuldtidsbudene også arbejder i weekenden.

■ Ejet halvpart af Syddanske Medier og JP/Politikens Hus. ■ Profilen er fastansatte bude – 40 procent udlændinge i JydskeVestkystens område. ■ Især i midtbyområder og landsbyer er der dog fortsat lokale deltidsbude med en-to ruter. Der er også fastansatte danske bude. Udlændingene kommer til, når jobbende ikke kan besættes indenlands. ■ Har i år slået sin rekord i fejlfri udbringning, Har siden april stort set ligget under tre promilles fejl mod otte promille i 2007.

NOK AT SE TIL ■ Dansk Avis Omdeling står for distribution af mange aviser, fagblade og andre tryksager – 27 millioner i alt de seneste 12 måneder i JydskeVestkystens område fordelt med: 5,1 millioner i Esbjerg, 3,9 i Sønderborg, 3,7 i Kolding, 3 i både Haderslev og Aabenraa, 2,2 i Varde, 1,9 i Tønder, 1,7 i Billund, 1,2 i Vejen, 450.000 i Ringkøbing, 200.000 på Fanø og 650.000 i udkast fra distributionsbiler. ■ I alt har Dansk Avis Omdeling 559 bude i JydskeVestkystens område.

Verdens bedste job P

røv at se her! Brandbilen er kørt lige ind i træerne. Det var så glat, at den ikke kunne dreje i svinget. Billedet er taget få minutter efter, at det er sket. Joan Karlsen er tilfreds. Hun er fotograf på JydskeVestkystens redaktion i Grindsted og blev tidligere på dagen sendt ud til en brand for at tage billeder. Branden viste sig at være falsk alarm, men på vejen derud skred brandbilen ud i et sving i det glatte føre og kørte ind i en række træer. Joan Karlsen var på pletten, og billedet prydede forsiden på Billundudgaven fredag 17. december. Der er i alt 16 fotografer ansat på JydskeVestkysten, og sammen tager de tusindvis af billeder til avisens ni daglige udgaver. Og på en kold – og meget glat – decemberdag hægter vi os fast i Joan Karlsen for at høre lidt om livet bag linsen. – Jamen, jeg har verdens bedste job! Jeg kommer ud og møder alle mulige mennesker og oplever en masse. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre job, slår hun fast. Fritidsklubben Gården i Billund er næste punkt på dagsordenen for Joan Karlsen. Klubben lukker i 2013 og bliver til en SFO, og børnene er kede af at miste deres pusterum. Der skal friske billeder i avisen, så Joan er sendt af sted. – Især børn giver dig mange oplevelser. Det er altid sjovt, fortæller hun.

FAKTA ■ ■ ■ EN ARBEJDSDAG ■ Joan Karlsen har på en nitimersvagt normalt ni-ti fotoopgaver. ■ Hun kører i gennemsnit 120-190 kilometer om dagen. ■ I gennemsnit bruger hun 15-30 minutter på hver opgave. ■ Hun bruger sjældent sin gps, da hun kender de fleste veje i området efter 15 år i avisens tjeneste.

Og der går da heller ikke mange sekunder, fra bilen er parkeret, til de første drenge får øje på de gule jakker og spørger, hvor vi er fra, og om ikke der skal tages billeder af dem. Joan smiler, joker lidt med dem, men afviser at tage billeder nu. Først skal hun finde sin journalistkollega Lise Nørgaard for at få den nyeste briefing og aftale med hende, hvordan billedet skal tages. – Når man møder så mange mennesker på en dag, får man indsigt i mange ting, selv om det faktisk meget er et alenejob, hvor du er alene på landevejen, forklarer Joan Karlsen under en pause efter billederne af børnene. Nu skal hun hjem til redaktionen for at lægge billerne ind i avisens redigeringssystem, og så skal hun tage billeder af en gymnastik-time senere på aftenen.

En pause i en tætpakket program. Joan Karlsen får sig en kop kaffe, mens børnene løber rundt omkring hende i fritidsklubben Gården i Billund.

Det er sådan, de fleste personer i avisen møder Joan Karlsen: Kameraet op for øjnene og klar til at fange det mest sigende øjeblik.

Tekst og foto: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Sådan er du

vis du er en af vores dagligt 200.000 læsere, kan du her læse en profil af, hvem du er. Profilen er tegnet af Gallup Marketing i oktober og viser mange kuriositeter om det helt specielle folkefærd, JydskeVestkystens læsere er. For det første er du over 40 år – men det er nu ikke så mærkeligt, for det er avislæsere traditionelt. Dernæst er du sandsynligvis pensionist eller

funktionær, og så ligger du økonomisk med stor sandsynlighed i mellemklassen. Fire ud af ti læsere tjener 200.000400.000 kroner om året, mens lige så mange har under 200.000 kroner i årlig indtægt. Og så interesserer du dig. JydskeVestkystens læsere er mere interesserede end befolkningen generelt – og det i alt fra politik til erhverv og skat og især de lokale forhold og sundhed. Du er også et loyalt menneske, for hver fjerde borger i det sydjyske læser ikke andre

dagblade end JydskeVestkysten. På samme vis er mange af vores læsere loyale bankkunder i Sydbank, som er hver femte læsers bank, og så har fire ud af ti en privat pensionsordning, hvor landsgennemsnittet kun er tre ud af ti. Men det er også godt med en god pension, når man som du bor i egen bolig. Kun 40.000 af avisens læsere bor til leje, resten ejer – og mange af dem har i den forbindelse brugt EDC-mæglerne, som er hver fjerde læsers foretrukne mægler.

Eget hus med have passer lige ind i den gør det selv-mentalitet, der præger rigtig mange af vores læsere. 82.000 af jer kalder jer gør det selv-mennesker, og hver tredje læser er i byggemarkedet mindst en gang om måneden. På vejen er I nok lige inde at handle i en discountbutik, der sammen med SuperBrugsen er vores læseres foretrukne. Så der er lidt ekstra at gøre godt med, når I af og til flotter jer, for otte ud af ti læsere betaler gerne ekstra for kvalitetsprodukter.

Vores læsere går gerne på biblioteket og elsker gymnastik og badminton – og i den grad nye biler. Halvdelen af jer vil helst købe en fabriksny bil, hvis I har råd, og i det hele taget er I mere villige til at betale for en bil end flertallet. Det hænger måske sammen med en påfaldende forkærlighed blandt vores læsere for stationcars. Hver tredje kører rundt i sådan en – og helst en Opel eller næstbedst en VW. Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Stolte rødder K

iende, hvad der foregaar i Verden og allermest i sit eget Fædreland og den Provincie, man bor i – det vigtigste og betydeligste, der forefalder i denne Vendekreds, dog ei saa indskrænket, at samme jo tillige indeholder noget for alle Stænder og Fag, ligesom Rummet tillader det. De høje mål satte dr.med. og justitsråd Peter von Westen sig, da han 6. januar 1786 for første gang sendte Ribe Stiftstidende på gaden. Udgivererklæringen beviser, at von Westen var en mand med visioner. Faktisk kunne de samme ord i sprogligt moderniseret form – at ville fortælle om verden, landet og lokalsamfundet for alle områdets borgere – så udmærket beskrive JydskeVestkystens vilkår den dag i dag. Men så forudseende Peter von Westen end var, har han dog næppe forestillet sig, hvad hans publikation ville have udviklet sig til mere end 200 senere: JydskeVestkysten.

Sønderjylland Historien om JydskeVestkysten handler ikke kun om aviser, men også om de vidt forskellige vilkår i den region, der nu er vores. Sprogligt og nationalt har hertugdømmet Slesvig – og dermed det nuværende Sønderjylland – eksisteret under andre vilkår end resten af vores land. I århundreder har landsdelen rummet indbyggere, der talte dansk og var danske af sind, mens andre både talte og følte tysk. Og så var – og er – der alle tænkelige facet-

de, liberaltorienteret bladimperium.

Vestkysten fødes

Vestkysten fejrede i 1967 sin 50-årsdag med et interview med statsminister Erik Eriksen.

ter indimellem: Mennesker med sønderjysk som modersmål og tysk nationalfølelse, tysktalende, danske patrioter – og ikke at forglemme friserne med egen kultur og eget sprog i den vestlige del af Slesvig. Nord for Kongeåen var der også kamp – ikke mellem nationer, men mellem livsanskuelser. Her begyndte Kolding Avis i 1849 som en konservativ avis, der holdt af alt, der var dansk, normalt og velkendt, men til gengæld ikke brød sig om de krav om frihed og lighed, der på den tid udløste revolutioner og opstande i det meste af Europa. I 1871 så Kolding Avis’ politiske modstykke, Kolding Folkeblad, dagens lys – det første dagblad i noget, der under navnet De Bergske Blade skulle udvides sig til et landsdækken-

I 1917 skete der noget spændende på den vestlige side. En række Venstre-folk gik sammen om at lave en ny avis. For selv om Venstre var den stærkeste politiske kraft i det vestjyske, var egnens største avis socialdemokratisk med den konservative Ribe Stiftstidende som en politisk modpol, Venstre-folkene heller ikke satte synderlig pris på. Næ, så hellere oprette en helt ny avis ved at slå en række små blade sammen. Som tænkt, så gjort, og Vestkysten var født. Vestkystens historie blev præget af flere stærke og karismatiske ledere. Blandt dem var chefredaktør Knud Rée, der blev minister og medunderskriver af grundloven i 1953. Gennem opkøb og sammenlægning af mindre, konservative aviser som Kolding Avis, Haderslev Stiftstidende og nogle små aviser i blandt andet Fredericia skabte Berlingske Tidende dagbladet Jydske Tidende. Selv om genforeningen med Sønderjylland var baggrund for Jydske Tidendes oprettelse, fik avisen ikke hovedsæde i landsdelen. Endnu var forholdene i Sønderjylland set fra den berlingske synsvinkel så uvisse, at Jydske Tidende fik sit hovedsæde i Kolding, og først mange årtier efter anden verdenskrig flyttede den til Sønderjylland – nærmere betegnet Aabenraa. I modsætning til de mange aviser, der bukkede under for den såkaldte blad-død i årtierne efter anden verdenskrig,

JydskeVestkystens tiårs fødselsdag blev fejret med et interview med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende statsminster Poul Schlüter. klarede både Kolding Folkeblad, Jydske Tidende og Vestkysten sig – Jydske Tidende endda så godt at avisen overtog både Dannevirke og Ribe Stiftstidende.

ny teknik til, og udsigten til en investering i omegnen af 100 millioner kroner fik avisen til at undersøge alternative muligheder. Blandt dem var at få Vestkysten produceret hos Jydske Avistryk i Vonsild, hvor også Jydske Tidende blev fremstillet. Da de to aviser på den måde kom i dialog, spirede nye visioner frem. For hvad nu hvis man ikke nøjedes med at trykke de forskellige aviser samme sted, men fusionerede til et nyt, slagkraftigt, samejet dagblad for Vest-, Syd- og Sønderjylland med Det Berlingske Officin og Den Sydvestjyske Venstrepresse som ejere af hver sin halvdel? Svaret var enkelt: Fusion. Den første udgave af JydskeVestkysten kom ud til læserne 15. januar 1991. Vi mangler dog stadig en af de aviser, der i dag udgør vores avis. Ringen sluttes nemlig, da Kolding Folkeblad kom med i 1993 og gjorde det muligt, at JydskeVestkysten kunne dække både Vest-, Syd- og Sønderjylland.

Så kom JydskeVestkysten I slutningen af 1980’erne kunne Vestkystens gamle trykpresse ikke længere. Der skulle

Tekst: Per Guldberg Klausen, Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk samt jv.dk

Vi ønsker tillykke med 20 års jubilæum PER JOHANSEN AUTOMOBILER Tarp Byvej 89 . Tarp . 6715 Esbjerg N . 7516 7211 www.perjohansenauto.dk

Vi ønsker tillykke med 20-års jubilæum ønsker tillykke med de 20 år

v/Erik Frost Larsen

TRYKSAGER OG STEMPLER - til alle formål Nørrebrogade 31 · 75

12 94 54

Telefax 75 12 93 22 · e-mail: eksprestryk@esenet.dk

Vi ønsker tillykke med 20-års jubilæum v/Tømrermester Ole Carlsen Ingemanns Alle 57 c, 6700 Esbjerg Tlf. 7512 9765

Vi ønsker tillykke med 20-års jubilæum

Vi ønsker tillykke med 20-års jubilæum Storegade 31· 6700 Esbjerg · Tlf.70 107 701 www.am-gruppen.dk

www.aqualine.dk

Langebjergvænget 6 4000 Roskilde Tlf. 4648 0390

Vi ønsker tillykke med 20-års jubilæum v/Holger Olesen Fridtjof Nansens Vej 7 6715 Esbjerg N Tlf. 7515 3695

Selvfølgelig skal vi da annoncere A nnoncer? Jo selvfølgelig. Kunderne skal da vide, at vi eksisterer. Ordene flyver ud af munden på Laila Christensen, der i år kan fejre 25 år som selvstændig skohandler – men som har været i branchen i endnu flere år. Hun står ved disken i sin butik i Bramming, hvor hun er sat stævne sammen med den salgskonsulent på JydskeVestkysten, som er hendes kontaktperson, Gitte Enevoldsen. – Gitte er min sparringspartner. Hun har altid nogle idéer til annoncekampagner – og så plejer jeg som regel at hoppe på, lyder det storsmilende fra Laila Christiansen. Hoppe på – forklarer hun – er nu så som så. – For mig som detailhandlende er det vigtigt, at der er synlighed omkring min butik og mine varer. Viser du, at du har varer, sælger du også, lyder hendes logiske filosofi. Og det er der mange andre

end Laila Christensen, der synes. Faktisk er der hver eneste dag omkring 250 annoncer i JydskeVestkysten, og ud over at annoncer er godt læsestof, er de også med at holde prisen for avisen nede. For annoncerne betaler langt størstedelen af produktionsprisen på den avis, du sidder med hver dag. – Annoncer er vigtige for avisen. De giver omsætning og økonomi for avisen – og så er det også vigtigt, at vores kunder kommer ud med budskaber til de rette kunder og på de rigtige tidspunkter, fortæller salgsdirektør Martin Nielsen, JydskeVestkysten. JydskeVestkysten har i alt 65 ansatte i salgsafdelingen. Det vil sige, at de ud over annoncer til avisen også kan tilbyde radioreklamer i skala.fm, annoncer på jv.dk, særlige portrætaviser og talrige andre produkter, der sikrer, at annoncørerne kommer ud med deres budskab. – Annoncer er godt læsestof, og derfor er det naturligvis et

vigtigt element i avisen. Økonomisk ville avisen være meget dyrere uden annoncerne, så på den måde er det også nødvendigt, fortæller Martin Nielsen. Tilbage i Bramming er Laila Christensen helt enig. Hun oplever stor opmærksomhed fra kunder endog meget langt væk, når hun har indrykket annoncer i JydskeVestkysten. – Jeg er sikker på, at uden annoncer ville vi have meget mindre salg. For det er vigtigt at fortælle, at vi findes. Jeg kan ikke sige det tit nok, siger hun. For Gitte Enevoldsen er Laila Christensen en god og stabil kunde. Og en kunde, der er frisk på at være med på noget nyt. – Vi har mange spændende produkter, som vi kan tilbyde vores kunder. Vores opgave er jo hele tiden at tilbyde kunderne de helt rigtige produkter, som kunderne kan bruge, og som giver effekt. Og der er rigtig meget at byde på, fortæller Gitte Enevoldsen.

FAKTA ■ ■ ■

BRED VIFTE

■ JydskeVestkystens salgsafdeling er en meget bredt sammensat organisation, der sælger annoncer på tryk, i radioen og på hjemmesiden. ■ Afdelingen består af et korps af udfarende sælgere, en gruppe af medarbejdere, der kontakter kunder via telefon, og grupper, der både klargør, læser korrektur, sikrer indrykning og meget, meget mere. ■ Desuden har afdelingen en marketingsafdeling, der som en af sine opgaver har at skrive alt det materiale, som kunderne får udsendt.

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Hvad betyder JV for dig?

NELLY OG HARALD MADSEN Grindsted: Vi har holdt avisen i snart 60 år, og før os holdt vores forældre den. Den er ikke til at undvære. Men der måtte da godt være mere lokalstof – også fra Varde – i Grindsted-sektionen, for vi har haft gård i Kærbæk ved Ansager, og det ligger lige på grænsen til Varde Kommune.

DANIEL HONORÉ JENSEN Haderslev: Jeg læser avisen på nettet, og når jeg for eksempel er på biblioteket. Jeg synes, at der er både gode og dårlige artikler, men det er vigtigt at holde kontakt til sit lokalsamfund. Det får jeg mulighed for gennem avisen.

INGRID OG PEDER HANSEN Kolding: Vi har holdt avisen alle årene, lige siden den hed Folketidende. Vi løber den igennem dagligt, og det er her, vi får vores lokale nyheder fra. Så på den måde betyder den da noget for os. Tekst og foto: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk og: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Laila Christensen får ofte besøg af konsulent Gitte Enevoldsen. For hendes virksomhed, Laila Sko, er det væsentligt at være synlig: »Uden synlighed ingen kunder. De skal jo vide, hvad vi sælger«, lyder det fra Laila Christensen. Foto: Morten Flarup

Succesen kom for at blive V i har skrevet om opfindere, skoleelever med særlige talenter, fodboldspillere, en synsk, dygtige lærlinge, modige hunde, hoppende kaniner, muskuløse tovtrækkere og såmænd også en enkelt stepdanser. Fælles for dem alle er, at de har været »Dagens succes« i JydskeVestkysten. Langt over 1200 gange har vi præsenteret en succes med udspring i det syd-, vest- og sønderjyske område, siden den allerførste »Dagens succes« blev præsenteret af daværende chefredaktør Mikael Kamber i 2007. – Succes er et fantastisk brændstof. Vi kan glæde os over en succes, vi kan lære af den, og vi kan bruge den som afsæt til at skabe nye succeser. Succes avler succes – derfor fortæller vi hver dag en ny succeshistorie fra landsdelen, lød Kambers begrundelse for at indlede det opsigtsvækkende initiativ, som i øvrigt siden blev kopieret af avisen B.T. i 2009. Men med flere end 1200 succeser og snart fire år på bagen er det så ikke på tide at finde på noget nyt? – Nej, slet ikke! Som avis beskæftiger vi os ofte med afsløringer og beretninger fra livets skyggeside og forholder os kritisk til alle mulige problemstillinger. Men vi tror på, at der også skal fortælles om de succeser, som der er uendelig mange af. Succes smitter og skaber nye succeser. – Derfor fortsætter vi så sandelig med at bringe »Dagens succes«. Der er masser af dem derude, fortæller chefredaktør Jørn Broch, JydskeVestkysten. Og »Dagens succes« er populær. Googler man de to ord, dukker flere hundred hjemmesider op, hvor mange af de personer og virksomheder, der har været omtalt som »Dagens succes«, med stolthed referer til det på deres hjemmesider. – »Dagens succes« er blevet et varemærker. Og vi er da meget glade for, at folk er glade for at være en »Dagens succes«. Vi glæder os sammen med dem over deres succes, smiler Jørn Broch. En gang om måneden kåres »Månedens succes« – og »Årets succes« er blevet en fast tradition også. Således også i år – og du kan som læser være med til at kåre »Årets succes«.

Den første kåring af »Årets succes« i januar 2008 blev sendt direkte i TV Syd. En rigtig glad Lise Erbs, der står i spidsen for 100 frivillige hjælpere i Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde, fik overrakt det synlige bevis på hæderen af JydskeVestkystens daværende chefredaktør, Mikael Kamber. Til venstre ses Claus Andersen fra TV Syd. Foto: Lene Esthave

Læs mere om det på de næste sider

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Modtagerne af titlen »Årets succes« modtager ud over hæderen denne unikke skulptur: »Årets succes«statuetten, der er skabt af Esbjergkunstneren Niels Peter Bruun.

Vær med til at kåre NUMMER 1: Marie Sørensen fra Fanø blev januars succes. Hun spreder glæde og begejstring på Fanø og har stået for introduktionen af linedance på øen. Hendes smittende glæde og begejstring var med til at sikre hende titlen som »Månedens succes«.

NUMMER 2: Februars succes blev Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Det skete blandt andet, fordi en måling viste, at skolen har nogle af landets mest tilfredse elever, der er et godt miljø, og også blandt de ansatte er der stor tilfredshed.

NUMMER 5: I maj gik »Månedens succes« til Nordenskov Skoles 6. klasse. En trivselsundersøgelse viste, at skolens lærere og elever har det godt – og 6. klasse sejrede i den såkaldte naturfagsmaraton, og den bedrift for en så lille skole synes læserne skulle belønnes.

NUMMER 6: I juni gik »Månedens succes« til Van Lai Thang, der scorede et 12-tal i mundtlig dansk efter kun fire år i Danmark. Den 18-årige burmeser kom til Danmark som flygtning, men har hurtigt integreret sig og fik på Sommersted Efterskole den flotte karakter.

H re: skalmvmæ s e c c r på: u e S s e Året meret på den du st m

Skriv nu

dsendt af

n er in Kupone Navn: :

Adresse Postnr. By:

sten,

Vestky til Jydske r sendes i hænde orer elle JVs kont skal være avisen af et n s på es. aflevere g. Kupone rke: Succ Kuponen 00 Esbjer ken 09.00. Mæ 700, 67 ok postboks ag 22. januar kl rd senest lø

e å stemm kan ogs u D : k s Hu

.jv.d på www

ver eneste dag året rundt har vi bragt »Dagens succes« i JydskeVestkysten. 12 gange i årets løb har vi kåret »Månedens succes« – og nu er turen kommet til »Årets succes«. Blandt de 12 succeser, som læserne og brugerne af jv.dk har kåret som »Månedens succes«, skal vi nu finde den succes, som fortjener endnu mere hæder. Ud over anerkendelsen modtager manden/kvinden bag succesen en kontant anerkendelse. Hvem, der vinder den fornemme titel, offentliggør vi søndag 30. januar i JydskeVestkysten og på jv.dk. Og du kan være med til at afgøre, hvilken af de 12 succeser, der skal blive årets succeshistorie. Det kan du på tre måder, og fælles for de tre metoder er, at du er med i lodtrækningen om billetter til JVshop.dk’s spændende arrangement med DR2’s »bonderø«, Frank Erichsen, der fortæller om sit liv i Musikhuset Esbjerg 1. april. Blandt alle indsendte stemmer trækker vi lod om fem gange to billetter til denne aften. Skal du have genopfrisket, hvilke 12 succeser, det handler om, kan du se dem alle her på siderne, ligesom der er et kort resume af succeshistorien.

Ønsker du at læse historierne i deres fulde længde, kan du finde dem ved at klikke ind på jv.dk og vælge punktet »Kåring af Årets succes«.

Sådan stemmer du ■ SMS: Ønsker du at deltage via din mobiltelefon, skal du sende en sms til 1277 med beskeden jv succes x – hvor du erstatter x med nummeret på den succes, du ønsker skal være »Årets succes«. Det koster kun almindelig sms-takst at være med i aftemningen. ■ E-MAIL: Du kan deltage via hjemmesiden jv.dk, hvor du både kan læse alle 12 månedens succeser i deres fulde længde og stemme på den, du mener skal vinde. ■ BREV: Endelig kan du sende et brev, hvor du angiver hvilken succes, du mener bør vinde. Skriv nummeret på den »Månedens succes«, som du mener skal vinde, på kuponen på denne side og send den til JydskeVestkysten, Postbox 700, 6700 Esbjerg – og mærk den »Succes«. For alle tre måder at stemme på gælder, at afstemningen lukker fredag 21. januar klokken 18.00. Breve modtaget lørdag 22. januar tæller dog med i afstemningen. Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

»Årets succes« NUMMER 3: Også »Månedens succes« i marts var en undervisningsinstitution: Sydvestjyllands Efterskole i Bramming fik titlen for blandt andet det faktum, at skolen melder alt optaget helt frem til skoleåret 2016-2017. Den kristne efterskole er meget søgt af elever fra hele landet.

NUMMER 4: Ella Lilleøre, der er primus motor i Red Barnets Genbrugsbutik i Sæd syd for Tønder, blev »Månedes succes« i april. Butikken har eksisteret i seks år og har stor succes. Sidste år afleverede den således 60.000 kroner til børn i nød.

NUMMER 7: I juli røg succeskåringen til Sygehus Sønderjylland, hvor det såkaldte brystteam scorede toppoint. Hele flokken i brystteamet gav den en ekstra skalle i sommerferien og gjorde – trods ekstra travlhed – en fornem indsats for bekymrede kvinder. Og blev derfor »Månedens succes«.

NUMMER 8: Fire iværksætteres utrættelige indsats for at skabe Rømø Lege- og Labyrintpark blev belønnet med »Månedens succes« i august. Turisttilbuddet så dagens lys i 2009, da der kom 6000 gæster. I 2010 blev tallet betydeligt højere.

NUMMER 9: Sønderrisskolen i Esbjerg blev septembers succes. Skolen har fået friluftsrådets grønne flag hele ni gange og har arbejdet med miljøspørgsmål i mere end 20 år. Det fik skoleleder Peter Hundebøll og skolen et skulderklap for med kåringen som »Månedens succes«.

NUMMER 10: I oktober gik hæderen til Vejen, hvor » Stafet for Livet« havde samlet godt en kvart million kroner ind til Kræftens Bekæmpelse. Indsamlingen var koblet på et motionsløb, og det skabte både succes indsamlingsmæssigt og som »Månedens succes«.

NUMMER 11: Unge på Fanø tog kegler og sejrede ved kåringen af novembers succes. Teaterskolen på Fanø skal gøres kendt, og derfor fortalte vi om Fanøs Ungeråd og planer om en teaterskole, der blandt andet skal arbejde tæt sammen med den allerede eksistrende forfatterskole.

NUMMER 12: Domsognet i Haderslev har så stor succes med sine kor, at menighedsrådet har købt et hus til dem. Unge lægger sig i selen med sangen – også drengene – og det indbragte titlen som »Månedens succes« i december.

Blikket stift rettet mod skærmen. Journalisterne på jv.dk skal være klar til at reagere hurtigt, når der kommer nyheder, der skal ud til brugerne af hjemmesiden i en fart. Foto: Henrik Dons Christensen

FAKTA ■ ■ ■ NU KOMMER WEB-TV ■ Det nyeste tiltag på jv.dk er brugen af web-tv. Fremover er det planen, at jv.dk også skal vise levende billeder, når der sker noget interessant i vores region. ■ Samtidig er det planen, at jv.dk vil til at streame live, så brugerne kan følge med live på computeren, når eksempelvis dronning Margrethe er på besøg i regionen.

FIRE STYRER JV.DK ■ Der er fire journalister ansat til at dække jv.dk og skrive historier til sitet. Der sidder altid nogen bag tasterne fra klokken 6 til 20 på hverdage og i weekenden fra klokken 9 til 17. Derudover skriver og hjælper chefen for jv.dk også på sitet.

LOKALE HISTORIER ■ Der bliver skrevet omkring 100 historier fra Syd- og Sønderjylland hver dag på jv.dk. Dertil kommer de landsdækkende nyheder fra nyhedsbureauet Ritzau, som løbende tikker ind på hjemmesiden.

PREMIERE I 1998 ■ jv.dk så dagens lys i 1998, men meget er sket siden. Hvor jv.dk tidligere lå tæt op ad papiravisen, er de to medier i dag adskilt. jv.dk og papiravisen har således to forskellige prioriteringer, hvor jv.dk satser især på de hurtige nyheder og opdateringer.

jv.dk lægger arm med F or blot tre år siden levede jv.dk et stille og fredsommeligt liv. Det er slut nu. Nyhedssitet har haft gevaldigt vokseværk og er nu blandt de allerstørste nyhedsaktører på nettet i Syd- og Sønderjylland. I sommer kravlede jv.dk for første gang over stregen til førstepladsen med lige knap ti millioner sidevisninger på en måned, og det var nok til at

henvise TV2’s website og Ekstra Bladets nyhedsside til anden- og tredjepladsen. Og sådan skal det også være, mener chefen for jv.dk, Holger Madsen. Jv.dk er og skal være syddanskernes fortrukne nyhedsmedie på nettet. – Vi er et godt, gedigent nyhedsbureau, og vores fokus ligger på de lokale og regionale nyheder. Vi skal simpelt hen være de bedste på vores egen hjemmebane, og vi vil altid gå efter at blive nummer et. Vi

har ikke uanede ressourcer, men vi vil kæmpe for det, siger Holger Madsen. I januar 2008 havde sitet godt to millioner sidevisninger. Det tal steg året efter til godt seks, og i første måned af 2010 blev der vist knap ti millioner sider på jv.dk. I år regner ledelsen bag websiden med at nå 13 millioner sider. Og opskriften er helt klar: De bedste historier fra Syd- og Sønderjylland.

– På vores forside har vi plads til 24 historier. Jeg vurderer, at der maksimalt vil være to landsdækkende nyheder på forsiden – resten er fra vores region. Sådan skal det være. Det er her, vi har vores force, siger Holger Madsen. Han fortæller, at det ikke betyder, at en skelsættende landsdækkende nyhed ikke vil kunne finde vej til jv.dk’s forside. Hvis statsministeren går af, vil den nyhed – som hos alle andre – ligge helt i top.

– Det er vigtigt at forstå, at vi ikke er JydskeVestkysten på nettet. Selvfølgelig deler vi noget indhold, men der er masser af lokale nyheder, navnestof og baggrund i avisen, som aldrig kommer ud på jv.dk. – Omvendt har vi meget, der aldrig kommer i avisen. Vi arbejder faktisk bevidst med at dele nyhedsstrømmen op i henholdsvis avis og net, og derfor vil jv.dk heller ikke fremover være en afløser for avisen. På jv.dk dækker vi Syd-

Hvor ofte bruger du jv.dk?

RAS ANDRESEN 50 år, Visby: Jeg tjekker som regel jv.dk om aftenen – og så klikker jeg mig især ind under Tønder for at holde mig opdateret. Så cirka en gang om dagen.

METTE CASSØE 37 år, Bredebro: Jeg arbejder i Kolding og har via mit arbejde adgang til jv.dk. Jeg tjekker nok jv.dk et par gange om ugen. Jeg klikker både mere overordnet og skal ind at se, hvad der skrives lokalt fra Tønder.

de største og Sønderjylland, Danmark og resten af verden lige nu, mens avisen bugner af mange flere lokale nyheder, navnestof, mere dybde i nyhedsstrømmen og en masse andet, siger han.

Nyheder, nyheder, nyheder Fokus på sitet ligger klart på nyheder, men ifølge Holger Madsen er der også plads til de blødere historier og tip fra brugerne af sitet. Juletiden bød blandt andet på kageopskrifter uden sukat, og den

hidtil mest læste historie overhovedet på jv.dk er historien om mærkelige skilte i regionen og resten af verden, som brugerne bliver ved med at sende billeder ind til. – Det formelle vil vi gerne af med. Vi er dus med brugerne og meget afhængige af tip fra dem. Vi er glade for hvert eneste tip, vi får – også selv om ikke alle bliver til noget stort på sitet. Brugerne er hele tiden med til at skabe indholdet på sitet og komme med råd, de-

taljer og fakta til historierne, fortæller Holger Madsen. Jv.dk har også en facebookprofil med knap 5000 venner, der hjælper til med at give input til historier, og som bruges som en distributionskanal til de gode historier fra nyhedssitet.

Tekst: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

ANNEMARIE POULSEN 56 år, Jejsing: Min mand og jeg holder avisen og har ingen computer. Så jeg tjekker ikke jv.dk. Jeg føler mig fint orienteret med papiravisen. Tekst: Janne Bennike-Sorgenfri Tlf. 7211 4060, jbs@jv.dk

Foto: H.C. Gabelgaard

Tekst: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

MANDØ SATTE JV.DK PÅ LANDKORTET

en dag glemmer jeg aldrig! Sådan lyder det fra chefen for jv.dk, Holger Madsen, på spørgsmålet, om han kan huske, hvordan det hele begyndte den sommerdag, da Mandøbussen væltede, og tre personer omkom. For Mandø-ulykken blev den største historie i det seneste par år, som jv.dk har kunnet præsentere for sine brugere. Og dagen udviklede sig til en kamp om at få de første billeder og de første kommentarer fra vidner, politi og lægerne på stedet – for at kunne give informationer om ulykken videre. – Vi havde rigtig gode kilder, der kunne give os status på ulykken, så selv om politiet holdt kortene tæt ind til kroppen i den første tid efter ulykken, kunne vi hurtigt fortælle, at der i første omgang var mindst to omkomne og senere også tre. Først senere bekræftede politiet vores oplysninger, forklarer Holger Madsen. Mandø-historien var med til at sætte jv.dk på medielandkortet og vise syd- og sønderjyderne, at de hurtige nyheder og opdateringer på de største historier i regionen finder man på jv.dk. Gode kilder gav nemlig jv.dk et forspring i forhold til andre medier og gav mulighed for straks at sende en fotograf til Mandø. Forspringet fortsatte dagen igennem, og ifølge Holger Madsen måtte andre nyhedsmedier i Danmark flittigt citerer jv.dk for de nyeste oplysninger. Så, jo – Holger Madsen kan godt huske den dag!

Hyperlokalt på en ny måde B orgerjournalistikken og de hyperlokale internetsider bliver fra foråret samlet i et nyt slags digitalt forsamlingshus på nettet, hvor folk kan skrive ind og dele historier. Det fortæller chefen for jv.dk, Holger Madsen. Der bliver tale om et nyt

slags netværk lidt i retning af facebook, som får sin helt egen underside på jv.dk. Ifølge Holger Madsen er der ikke tale om en nedtrapning af hverken de hyperlokale sites eller historierne, som borgerne skriver til jv.dk. De gode historier fra borgerjournalisterne vil fremover optræde på jv.dk som i dag – men de vil blive samlet på en fælles side, hvor

der vil ske nogle ændringer, så flere får glæde af historierne. – Vi vil skabe et nyt fællesskab på nettet – lidt som facebook, hvor folk kan skrive ind og dele historier og oplevelser med hinanden. Men det vil blive mere interessebåret og emneopdelt frem for geografisk opdelt, som det er i dag. Vi har fundet ud af, at en lystfiskerhistorie især er interessant for

andre lystfiskere, og så betyder det mindre, om det er fra Aabenraa eller Esbjerg, fortæller Holger Madsen. Hvordan det nye website kommer til at se ud er ikke helt på plads, men ifølge Holger Madsen er det planen, at det bliver lanceret i løbet af foråret med en helt ny grafik. Også jv.dk vil i samme ombæring bliver relanceret.

Tekst og foto: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Hvad betyder jv.dk for dig?

HELLE VERNEGAARD Esbjerg: Det betyder rigtig meget, at jeg kan gå ind og se de ting, der sker. Dagligt – eller så tit, jeg kan komme af sted med det. Jeg er i hvert fald inde at tjekke flere gange om ugen.

HENRIK SCHMIDT Esbjerg: Jeg bruger jv.dk til at læse de seneste nyheder hver dag. Det betyder, at jeg altid er opdateret, og det er supergodt.

I marts sidste år åbnede det første hyperlokae site hos jv.dk: Hejls-Hejlsminde. Siden er en stribe fulgt efter. Lige nu har vi 16 lokale sites fordelt over hele dækningsområdet. Du finder dit ved at klikke ind på jv.dk og vælge menuen »Borgerjournalistik«. I løbet af foråret har vi premiere på en Fotos: Ludvig Dittmann ny platform for borgerjournalistikken.

KETTY NIELSEN Årre ved Varde: Den betyder meget. Du kan gå ind og finde det, der sker lige her og nu. Jeg er inde næsten dagligt.

jv.dk satser på kraftig vækst

18.000.000

Antalsidevisninger på jv.dk

16.000.000 14.000.000 12.000.000 10.000.000

4.000.000 2.000.000

PROGNOSE

6.000.000

PROGNOSE

8.000.000

0 8 9 r 200 nuar 200 nuar 2010 nuar 2011 mber 2011 ja ja ja dece

janua

Avisen giver dig kamp til stregen H vem er tættest på, når SønderjyskE vinder ishockeyguld? Når KIF Kolding endnu en gang blive dansk mester i herrehåndbold? Eller når EfB spiller lige op med de bedste i dansk fodbold? Det er JydskeVestkysten. Hver mandag udkommer avisen med en sportssektion, der stiller skarpt på de bedste sportsfolk i regionen og fortæller, hvordan weekendens kampe i de forskellige sportsgrene endte. Elitesporten har de seneste år fået en stadig større betydning og økonomisk kraft, og for avisens sportsredaktør, Ole Bruun, er sporten ramme alvor, og vendinger som »det er jo kun et spil« er ikke en del af ordforrådet på redaktionen. – Som regionens førende dagblad er det vores forbandede pligt at fortælle syd- og sønderjyderne, hvad der sker med eliteidrætten i området – en eliteidræt, der i de senere år er gået fra forening til forretning, og som sådan fylder meget i lokalsamfundene, fortæller Ole Bruun. Han forklarer, at de førende sportshold i dag har fået en betydning for de enkelte byers identitet, som de ikke tidligere har haft. – KIF Kolding er blevet en kolossal stor del af byen Koldings identitet, ligesom EfB er

FAKTA ■ ■ ■ FEM KLAR TIL KAMP

■ Sportsredaktionen på JydskeVestkysten har fem medarbejdere. De to sidder i Esbjerg, mens der er en i Kolding og to i Sønderjylland. ■ Sporten udkommer med en selvstændig sektion hver mandag.

SPORT MED FOKUS PÅ ELITEN ■ Det er elitesporten, der er udgangspunktet for sportsredaktionens arbejde. Den såkaldte bredde-idræt, som udspringer af de lokale foreninger, bliver dækket af de lokale redaktioner.

det i Esbjerg, og ligesom SønderjyskE er godt i gang med at blive syd for Kongeåen. Der står således langt mere end sportslig prestige og medaljer på spil, når klubberne er i aktion – eliteidræt er branding som aldrig før – og som sådan en vigtig del af byernes og regionens selvforståelse, forklarer Ole Bruun. Tekst: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Det er ikke kun, når de lokale hold spiller, at JydskeVestkysten giver sig fuldt ud. Sportsredaktør Ole Bruun kastede således sig selv ud i en test af sin egen fysik til glæde for avisens læsere. Foto: Henrik Dons Christensen

Hvad synes du om sporten i JV?

HENNING MEILING Kolding: JydskeVestkysten er god til at dække den lokale sport. Det kan jeg godt lide. I de andre aviser er det jo næsten alt sammen fra København. Men her bliver der gjort noget ud af det lokale, og avisen gør det godt.

Tekst og foto: Mikkel Nikolajsen Tlf. 7912 4561, mko@jv.dk

LILLIAN MADSEN Kolding: Hvis der står noget om håndbold, læser jeg det. Jeg følger meget med i KIF, og jeg synes, at det er en rigtig god dækning, avisen har. I det hele taget har jeg svært ved at undvære avisen. Jeg kan godt lide at få den om morgenen.

PER FERTIG Kolding: Jeg læser da sporten for at få et overblik over, hvad der sker. Man skal jo gerne vide, hvad der sker af nyt, og det får jeg med avisen. I det hele taget synes jeg, at det er en udmærket avis.

Og så er der alle de andre A t lave aviser handler om at prioritere. At fortælle det hele kort, præcist og i et hurtigt tempo. Men at fortælle om livet og pulsen i et mediehus kræver nærmest bøger. For der er masser af funktioner, som mildt sagt også burde nævnes. Derfor burde denne avis have været meget større. For vi ville meget gerne fortælle om de uendeligt mange funktioner, som også ligger i huset – og som er mindst lige så vigtige som dem, vi har beskrevet. Her er et lille udpluk – der er mange flere:

Styr på pengene Eksempelvis har vi en afdeling, der klarer alt det økonomiske. Sender regninger ud, betaler vores udgifter, holder styr på lønudbetalinger til både bude og egne medarbejdere – og betaler vores regninger for kuglepenne, blokke og meget, meget andet.

De klarer lønnen Med over 300 ansatte har vi også en personaleafdeling, der holder styr på kontrakter, lønudbetalinger og meget andet. Med så mange forskellige personalegrupper har afdelingen ansvaret for de mange forskellige overenskomster, aflønningsordninger, og hvad der nu ellers findes af eksempelvis lovmæssige krav til indberetning, skatteoplysninger og meget, meget mere.

Her kommer nyhederne Eller hvad med afdelingen for nyheder i avisens første sektion – nyhedsredaktionen, som den hedder i daglig tale? En stor håndfuld medarbejdere,

der har som mission at jage nyheder og få dem fulgt til dørs. De har som væsentligste mission at skaffe nyheder til avisen. Og den opgave går de til med ildhu og skaffer os ofte citater i de store, landsdækkende medier. Ofte sker nyhedsredaktionens afdækning og arbejde i tæt samarbejde med de lokale journalister.

De tager telefonen En mindst lige så væsentlig funktion er de medarbejdere, der sidder i vores reception. De tager telefonerne og stiller opkaldene videre til de mange mennesker i huset. Det er i sig selv en udfordring at finde en journalist, konsulent, økonomimedarbejder eller vores alle sammens pedel, når der er brug for dem. Men i receptionen ved de som regel, hvor de kan finde os alle.

De layouter En centralredaktion er, som navnet siger, central. Det er her, hele avisen samles og redigeres. De sider, der ikke er lavet på lokalredaktionerne i løbet af dagen, layoutets her i løbet af aftenen, ligesom alle tillæg, 1. sektion og Businesssektionen layoutes og sendes videre til trykkeriet herfra. Redaktionen er bemandet fra klokken 9 til 0.30 hver dag og er hele den redaktionelle del af husets hjertekammer.

JydskeVestkysten og Syddanske Medier beskæftiger lige over 300 ansatte. Og hver og en har en væsentlig rolle at spille i mediehuset.

Kig på erhvervslivet Business-redaktionen er, som navnet siger, bladets erhvervsredaktion. Her prioriteres og udvælges det erhvervsstof, der skal bringes i den daglige sektion om erhvervslivet både på lokalt, nationalt og internationalt plan.

Redaktionen står desuden for produktion af en række erhvervsrettede temaer og månedsmagasinet Business-Syd.

Teknikkens mestre Uden teknik ingen avis. Moder-

ne mediehuse er baseret på, at teknologien kører og virker hele tiden. Derfor har vi naturligvis også en it-afdeling, der sidder på spring, når teknikken gør knuder. En online-afdeling sørger for at vedligeholde og

udvikle nyt indhold på vores hjemmesider, så de altid er helt fremme med den nyeste teknologi. Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Hvad synes du om JV?

ANNE-GRETE ERIKSEN Bække: Avisen betyder rigtig meget – den ville jeg nødig undvære. Jeg læser JydskeVestkysten for at se, hvad der sker – og særligt i en lille by som Bække kan avisen være den, der hjælper os til at holde det hele sammen. JydskeVestkysten er god til at have fingeren på pulsen – og så forbinder den jo folk.

FAKTA ■ ■ ■ »ET HJERTE FOR ALLE« ■ Initiativet spreder sig i Aabenraa som celledeling. Nogle laver kunsthåndværk, andre bemander boder i hyttebyen og udleverer risengrød og gløgg, atter andre står bag en stribe arrangementer, og såmænd om ikke også der er kommet en aflægger i januar: »Et hjerte for andre« – en indsamling, som bidrag til den landsdækkende Danmarksindsamlingen.

»GOD JUL TIL ALLE« ■ I Kolding har JydskeVestkysten de seneste to år været initiativtager til en anden form for julehjælp. Sammen med KIF Elitehåndbold og Business Kolding står avisen bag »God jul til alle«, der er en indsamling af penge, som bliver brugt til at tilberede en komplet julemiddag til modtagerfamilierne samt giver godteposer og julegaver til børnene. ■ Denne jul modtog 54 familier – svarende til 67 voksne og 128 børn – hjælp, og i alt omkring 80.000 kroner kom ind til det gode formål.

»EN GOD JUL FOR ALLE« EJNER BOMBERG Vejen: Jeg læser JydskeVestkysten hver dag – på grund af dødsannoncerne. Men der er ikke meget kritisk stof, synes jeg. Hvis en borgmester siger, at han vil spare, må I hen og se på, hvad han rent faktisk sparer. I siger »Javel, hr. borgmester« – men I skal ikke klappe hælene sammen!

BENT JAKOBSEN Vejen: Det er en god, lokal avis med en masse lokalt stof, og det kan jeg godt lide. Jeg læser den og flere andre aviser hver dag, og på ældrecentret klipper jeg JydskeVestkystens omtaler af centerets arrangementer ud til vores scrapbog. Jeg kan også godt lide at læse sporten – men en Side 9-pige – det mangler I... Tekst: Anne Hedegaard, ahe@jv.dk Foto: Chresten Bergh

■ Sønderborg er seneste skud på stammen med »En god jul for alle«. Her er avisen igen initiativtager, men i samarbejde med mange lokale frivillige, foreninger og andre. Midlerne har været arrangementer og blandt andet salg af skrabelodder, og i alt 88.000 indsamlede kroner blev delt ud i form af gavekort på 900 kroner til familier og 400 kroner til enlige. ■ De sidste 8000 kroner blev fordelt med 5000 kroner til Kirkens Korshær og 3000 til Evnesvages venner.

ydskeVestkysten vil gerne spille en rolle i de lokalsamfund, hvor avisen er det daglige nyhedsmedie. I stedet for bare at stå udenfor og kritisere er ønsket at være med til at finde løsninger og pege fremad. I Aabenraa har det ført til julesuccesen »Et hjerte for alle«.

I Aabenraa et hjerte – Idéen var at finde noget, der kan binde byen sammen, og som ingen kan have noget imod. Hvad er i den sammenhæng renere end at hjælpe nogen, der står i en ringere situation end én selv – og så i ens egen kommune? siger Mikael Justesen, daværende lokalredaktør i Aabenraa og nuværende chefredaktør på avisen.

I sommeren 2008 fik han en gruppe energiske mennesker i byen med på idéen, og siden har hjerterne spredt sig som ringe i vandet. I julen 2008 kom der 250.000 kroner ind. Året efter 100.000 kroner mere – og i den netop forgangne jul var der et stykke over en halv million kroner til uddeling.

På samme måde er antallet af ansøgere til julehjælpen steget fra 130 til 350, enlige såvel som familier med børn. Lige fra begyndelsen har den lokale hjertesag bestræbt sig på, at både giveren og modtageren skal behandles med anstændighed. Foreningen har bestræbt sig på at undgå tiggeri. Indtjeningen stammer fra

Mikael Justesen til venstre, tidligere lokalredaktør i Aabenraa og nu chefredaktør, sammen med tre fra bestyrelsen på syv bag »Et hjerte for alle«: Malene Bruhn; borgmester og formand Tove Larsen samt Lorenz B. Nielsen. Firkløveret er fanget ved årets gratiskoncert med indlagt gudstjeneste i julebyen. Ann-Mette Elten fra På slaget 12 og Jesper Lundgaard optrådte denne jul.

Hvad synes du om JV?

Foto: André Thorup

LISE HILDEBRANDT Løjt Kirkeby: Jeg læser JydskeVestkysten fast om morgenen og senere på dagen på arbejdet. For mig er det en god vane. Jeg kan følge med i lokalstoffet, og hvad der ellers sker omkring mig.

Idéen er, at lokale hjælper lokale, så det er også Aabenraa-guldsmeden Claus Scheelke, der har udviklet hjerterne, der hvert år bliver solgt i 999 eksemplarer. I år vandt et lokalt ægtepar dette eksemplar i hvidguld, der var hovedpræmie i en konkurrence, hvor »lodderne« var chokoladehjerter. Arkivfoto

EGON REINSBORG Sønderborg: Med avisen kan jeg holde mig orienteret om, hvad der sker i lokalområdet. Jeg er meget tilfreds med indholdet. Normalt læser jeg den ved morgenbordet.

har de for alle frivillige bidrag, bunker af arrangementer, salg af sølvhjerter for den gode sag og en hel juleby, hvor hver en øre er mærket til sagen. – Vi tjekker heller ikke ansøgerne i detaljer. Bestyrelsen har udpeget to til at stå for uddelingen, og de gennemgår alle ansøgninger og vurderer dem. Hvis ansøgerne forklarer,

hvorfor de har brug for hjælp, stoler vi på dem, for ingen i dagens Danmark har lyst til at bede om noget, med mindre de har behov, siger Mikael Justesen og fortsætter: – Det er ikke et krav, at du holder dansk jul. Vi tjekker slet ikke, hvad modtagerne bruger pengene til. Det er deres valg – ligesom det er dit og

mit valg, hvordan vi prioriterer i vores jul. Hjerterne har grebet Aabenraa Kommune i en grad, så det længe har ligget fast, at »Et hjerte for alle« er kommet for at blive. Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Sanni Tønder, ung enlig mor med tre børn, var blandt de omkring 500 modtagere af julehjælp i Aabenraa denne jul.

BRUNO KØPKE Sønderborg: Jeg har meget glæde af JydskeVestkysten både på papir og på webben. Den gør mig godt opdateret både på lokalstof og andre nyheder. Jeg læser avisen på arbejdet.

Foto: André Thorup

Tekst og foto: Claus Møller Jensen cmj@jv.dk

Hvad betyder JV for dig? Tekst og foto: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

CONNI MYRUP Hjerting ved Esbjerg: Den betyder meget. Min dag er ødelagt, hvis avisen ikke ligger i postkassen, når jeg står op. Jeg føler mig dum, hvis jeg ikke får læst min daglige avis, for så kan jeg jo ikke snakke med. Vi er også ved at lære vores voksne børn at læse avisen, fordi de så kan snakke med på arbejdspladsen.

JYTTE BAKKESEN Årre ved Varde: Den betyder da rigtig meget, for jeg får fulgt med i det hele. Hvis jeg ikke får læst den, føler jeg, at jeg mangler noget.

Konkurrence: Bliv redaktør for en dag H ar du drømt om at få lov at præge din egen avis – være med til at bestemme, hvilke emner der skal præge avisen, hvilke billeder der skal tages, og hvor meget der skal i af de forskellige emner? Er svaret ja, er du præcis den, vi søger. JydskeVestkysten har nu eksisteret i 20 år, og vores redaktører og journalister har sat deres præg på avisens spalter. Men tirsdag 1. februar bliver det anderledes. Den dag sætter vi ni nye redaktører på posten. Sammen med medarbejderne på vores lokalredaktioner skal de udvalgte prioritere og vælge, hvad der skal i den lokale udgave, som udkommer dagen efter, onsdag 2. februar 2011. Men hvorfor nu det? – Fordi det bliver spændende at se, om vores læsere prioriterer det samme, som vi gør i den daglige avis. Her er tale om helt almindelige læsere, der får lov at være med til at vælge og prioritere. Og de besidder alle en væsentlig kvalifikation: De er fra lokalområdet. Derfor kan de møde op til redaktionsmøderne særdeles velforberedte og klædt på til at strikke en god avis sammen, mener chefre-

Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

at skrive, fotografere og sy en avis sammen, som du synes, at den skal se ud. Og dagen efter ser du – og alle andre – resultatet.

daktør Peter Orry, JydskeVestkysten. – Og hvem ved: Det kan måske oven i købet være, at vi kan lære noget, lyder det fra redaktøren.

Send en ansøgning

For at komme i betragtning som »Lokalredaktør for en dag«, som vi har valgt at kalde det, skal du skrive en ansøgning. Skriv maksimalt 200 ord, der beskriver, hvorfor det præcist skal være dig, der skal sidde med ved redaktionsmødet i din lokaludgave og være med til at bestemme, hvad der skal stå på siderne. Kom også gerne med et par af de idéer til historie, du godt kunne tænke dig, at redaktionens journalister og fotografer skulle tage fat i. Når vi så har fået brev fra de ansøgere, der mener, at de skal være lokalredaktør, udvælger vi de ni, der får drømmen opfyldt. På selve dagen skal du regne med, at det bliver intenst. Du er med ved redaktionsmødet midt på formiddagen, hvor du skal prøve at sælge dine idéer til artikler og emner over for den gruppe journalister, der er på arbejde. Hvad kan I, vil I, og hvor meget kan I nå? Det er alle spørgsmål, som i også skal tage stilling til. Herefter går du og journalister og fotografer i gang med

Du kan sidde med ved redaktionsmødet på din lokale redaktion og være med til at bestemme, hvad der skal i avisen dagen efter. Det kræver gode argumenter – og at du sender dem til os i en ansøgning.

FAKTA ■ ■ ■ DET MED SMÅT ■ Inden du nu styrter hen for at skrive din ansøgning, skal du være opmærksom på følgende: ■ Du skal være minimum 18 år. ■ Du skal kunne være på redaktionen inden for tidsrummet cirka 8.30 til 17.00 tirsdag 1. februar. ■ Du skal være opmærksom på, at jobbet er ulønnet. ■ Og endelig: Vi forbeholder os ret til at ændre i det planlagte, hvis der sker store, væsentlige begivenheder, som skal dækkes.

SÅDAN GØR DU ■ Send din ansøgning på maksimalt 200 ord til redaktion@jv.dk eller med post til JydskeVestkysten, Postboks 888, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg, og mærk kuverten »Redaktør for en dag«. Vi skal have din ansøgning senest mandag 24. januar klokken 9.00.

Vind en avistaske

er var engang, da man måtte pakke fisk i aviser. I dag ved vi bedre, så derfor har Tove Bak, tidligere mangeårig jourhavende på JydskeVestkysten, fundet andre måder at give avisen nyt liv på: Hun fletter pyntetasker. – Det er blevet en dille, siger hun, der har flettet tre flotte af slagsen til en fødselsdagskonkurrence til JydskeVestkystens læsere. Taskerne har hver især været en dags tid undervejs i flettemaskinen, for det er et tålmodighedsarbejde at skabe skønhed af gamle nyheder. Først skal aviser i store stakke skæres i strimler, så skal hver strimmel foldes fire gange, og så kan fletningen gå i gang. I sin grundform. For har man forstand på tekstiler og strukturer, stiller man sig ikke tilfreds med en

blød og slatten førsteudgave – nej, så bliver der flettet oven i. – Hver strimmel er fire lag avispapir, så i de færdige tasker er der mellem 20 og 24 lag avispapir, siger hun, der fletter, indtil konsistensen og mønstret er korrekt. Således har to af de tasker, der udloddes til JydskeVestkystens læsere, pynteflet med henholdsvis brunt og sort i den yderste fletning, mens der er andre planer med taske tre: – Jeg overvejer at flette med strimler i ren tekst på den ene led og billeder i flotte farver på den anden, siger Tove Bak, der har bemærket, at især RejsGodt-tillæget i JydskeVestkysten hver søndag byder på farvestrålende billeder.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Morten Flarup

Tove Bak i hjemmet i Hjerting i fuld gang med at flette taske tre. Foran hende på bordet ligger de to andre pyntetasker, JydskeVestkystens læsere kan konkurrere om. Den brune og den sorte taske mangler blot lidt lukninger og en fin skuldersnor.

Så er fletteriet gået i gang. Det kræver ti travle fingre at holde styr på avisstrimlerne undervejs.

KONKURRENCE

Vind en taske! Du kan vinde én af i alt tre flotte flettede avistasker. Svar på nedenstående spørgsmål og du er med i lodtrækningen om de tre tasker.

Taske tre er ved at tage form, og Tove har nu så mange strimler i gang, at hun bruger små klemmer til at holde enderne på plads.

Med en smal, brun pyntebort er tasken med klap ved at være færdig. Til sidst har avistaskerne fået tre gange lak, så de også tåler at blive brugt.

Hvad hedder det ugentlige tillæg, der først og fremmest er tiltænkt JydskeVestkystens kvindelige læsere? (sæt kryds) DIG MIG VI2 Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Tæt på kan taskens ejer glæde sig over at gå på opdagelse i fletningerne – her med en bid fra den daglige tegneserie »Statsministeren«.

Vi skal have modtaget kuponen senest den 24. januar kl. 9.00. Indsend kuponen til: JydskeVestkysten Postboks 666 Banegårdspladsen 6700 Esbjerg Vinderne bliver kontaktet direkte.