Efterskolernes dag 16092012

Efterskolernes Dag

Søndag den 30. september er der åbent hus på alle landets efterskole.

I dette tillæg kan du blandt andet læse om en række efterskoler i Syd- og Sønderjylland, og om hvorfor de unge har valgt at gå på efterskole.

SØNDAG 16-09-12

INDHOLD

2

På vej til at blive voksen

N intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

ogen beskæftiger sig med idræt.

Andre sætter fokus på religion, fortid, nutid eller måske endda fremtiden. Variationen i landets godt 260 efterskoler er stort lige så bred som antallet. Værdigrundlaget og fagtilbuddene er stadig meget varierede.

Og hurra for det. Efterskolerne har, siden den første så dagens lys i 1879 i Galtrup på Mors, undergået ikke så få forvandlinger. Men principperne for efterskolerne ligger tæt op ad højskolernes.

Du bor, spiser og undervises på skolen – og det er i høj grad mere end en kundskabsskole. Det er en dannelsesskole, hvor du også lærer at omgås andre, gøre rent, lave mad og mange andre ting. Kort sagt; en uddannelse i hverdagslivet anno 2012.

Efterskoleophold har gennem tiden til dels fulgt modens luner. Men gennem tiden er tusinder og atter tusinder af unge blevet præget for livet af deres efterskoleophold. Oftest er det sådan, at de kammerater, man mødte på efterskolen, hænger ved – også langt ind i det voksne liv. De blev nemlig vennerne, man mødte lige på tærsklen til at man blev det voksne menneske, som skulle lære at klare sig i vores samfund.

Står du – eller dit barn – og skal vælge efterskole, så har vi i denne udgave af uddannelsestillægget samlet en lang række eksempler på gode efterskoler. Find selv endnu flere. God fornøjelse.

18-19

Artikler

13

Åbent hus på efterskolerne Unge om efterskolen

side 4-5 side 6, 10 og 13

Ølgod Efterskole er for alle Hoptrup Efterskole i nye klæder

side 8-9 side 12

Efterskoler har det svært

side 14-15

Efterskole med udsyn

side 16-17

Specialundervisning på efterskole side 18-19 Designefterskole udfordrer elever side 20-21

30-31

Sønderjylland

r du også Drømme entyr? om et ev

26

Tema: Uddannelse

Dag skolernes s på Efter Besøg o

Populært at blive pædagog

side 22-23

Håndværker og student på én gang side 24-25

ADVENTURE ADVENTURE

ADVENTURE ADVENTURE

•

•• •• •• •• • •• • •

Geocaching

Geocaching Træklatring Vildmarksliv Træklatring Kajak Vildmarksliv Orienteringsløb Kajak Isbadning Orienteringsløb Overnatning i Isbadning sne og trætoppe Overnatning i sne og trætoppe

>>

• •• • •• •• •

• •

Havkajak Havkajak Dykning Sejlads Dykning Svømning Sejlads Navigation Svømning Sur ng

Navigation Sur ng

ADVENTURE ADVENTURE

ADVENTURE ADVENTURE

AQUA AQUA

OUTDOOR OUTDOOR

BODY BODY

RACE RACE

• •• • • •• •

• •

Orienteringsløb Orienteringsløb Kortlære Kortlære Mountainbike Fysisk træning Mountainbike Kost og sundhed Fysisk træning Førstehjælp og Kost og sundhed skader

Førstehjælp og skader

•

•• •• • •

• •

•

side 26

Uddannelse til folket

side 28

Kulturchok i Japan

Outdoor tness

Outdoor tness Indoor tness Indoor tness Fitness Instruktør uddannelsen Fitness InstrukAnatomi & tør uddannelsen fysiologi & Anatomi Kost & sundhed fysiologi Kost & sundhed

”Vi prøver prøver konstant konstant vores vores grænser grænser af, ”Vi af, lærer lærer nye nye ting ting og og har rigtig meget ekstremsport, fitness og anden idræt. Jeg har rigtig meget ekstremsport, fitness og anden idræt. Jeg elsker at få pulsen op og være helt brugt efter træning.” elsker at få pulsen op og være helt brugt efter træning.”

Aabenraa er sagen

30-31

Innovation i Esbjerg

side 32-33

Unikt samarbejde giver gevinst

side 34-35

EFTERSKOLERNES DAG

udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

8.- 9.- 10. KLASSE

Syddanske Medier

www.adventure-efterskolen.dk

JydskeVestkysten www.jv.dk

Temaredaktør: Per Guldberg Klausen Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes Ansv. redaktør: Peter Orry

MILLE HANSEN, 16 ÅR – 10. KLASSE

MILLE HANSEN, 16 ÅR – 10. KLASSE

ADVENTURE EFTERSKOLEN | Dyntvej 113 | 6310 Broager | Telefon 7444 2762 | info@adventure-efterskolen.dk

4

EFTERSKOLERNES DAG

Følg med fra s Åbent hus er en god mulighed for at fü et indtryk af nogle af landets efterskoler.

V

il dit barn pü efterskole? Eller har du en idÊ om, at det vil vÌre godt for sønnike at komme af sted et ürs tid?

Søndag den 30. september byder alle landets efterskoler til übent hus.

Imellem 76.000 og 100.000 danskere valfarter til efterskolerne, oplyser Sophus Bang Nielsen, som er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen. – Jeg tror, det er rigtig godt at prøve at fü de unge af sted i 7. eller senest i 8. for at se pü skoler. Mine børn forandrede meget klar holdning til büde, at de skulle af sted, og hvilken skole, de skulle pü, ved at de var af sted to ür i trÌk, fortÌller sekretariatslederen.

Han rĂĽder forĂŚldrene til at gemme sine egne idĂŠer om, hvilke skoler, der

duer, af vejen. Det er den unge, der skal bestemme.

Og det kan forÌldrene lige sü godt vÌnne sig til, hvis deres børn vÌlger at tage pü efterskole. Efterskoleforeningen rüder forÌldre til at tage et ür pü sidelinjen, nür børnene drager mod efterskolelivet. Det kan vÌre fristende at starte bilen, nür datteren grÌder i telefonen pü grund af hjemvÊ. Men det er vigtig for den unge at komme igennem krisen og klare den der, hvor den er opstüet. Til gengÌld skal forÌldrene spørge, lytte og sÌtte sig ind i efterskolelivet, nür de unge kommer hjem pü weekend.

Gode rüd til forÌldre med børn pü efterskole ■Sms og telefonopkald er kun til nødstilfÌlde. Aftal en eller to dage om ugen, hvor I er i kontakt. ■Støt og lyt ved startvanskeligheder, men lad ikke børnene vende hjem.

Det tager tid at vÌnne sig til livet pü en efterskole. ■Følg med i efterskolelivet ved at tale med dit barn i weekenderne. ■Deltag i alle de arrangementer, der er for forÌldrene pü skolen, sü du ved, hvad der foregür. ■VÌr forberedt pü, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstÌndig. ■VÌr opmÌrksom pü dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt. ■Kontakt skolen, kontaktlÌreren eller forstanderen, hvis der er alvorlige problemer eller ting, du ikke forstür.

KILDE: EFTERSKOLEN

Ă…bent hus Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

■Der er übent hus pü landets efterskoler søndag den 30. september fra klokken 13 til 17.

Sdr. Bork Efterskole er en kristen skole, der ikke er tilknyttet noget bestemt kirkesamfund, men en skole med et kristent livs- og menneskesyn, hvor fĂŚllesskab med hinanden og med Gud og troen pĂĽ ham er vores fundament.

Sdr. Bork Efterskole er en specialefterskole men niveauinddelt undervisning for 8., 9. og 10. klasses elever, med ADHD, autisme, asperger eller indlĂŚringsvanskeligheder.

Du har mulighed for at vĂŚlge mellem mange gode valgfag, som f.eks. ridning, gocart, forskellige sports grene, friluftsliv, kreative fag og meget mere.

At gĂĽ pĂĽ efterskole er en oplevelse for livet.

Du kommer til at leve og bo sammen med mange forskellige mennesker.

Skolen har købt en naboejendom, hvor vi kan tilbyde botrÌning, undervisning og praktikforløb efter 8. 9. 10. klasse.

Sdr. Bork Efterskole Anerbjergevej 27 - Sdr. Bork - 6893 Hemmet.

Telefon 75 28 00 16 www.sdrborkefterskole.dk

Vostrup Efterskole er: - højt fagligt niveau og store ambitioner - talenternes rugekasse - mange tidligere elever prÌger nu den danske scene - nyskabende undervisning - respekten for hinandens forskelligheder - sund kost, motion og hjernegymnastik - et sted, hvor du kan fü vÌrdifulde menneskelige og faglige kompetencer til din kommende uddannelse og dit videre liv Vi tilbyder: - 9. og 10. klassetrin - 9. klasse afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøver - 10. ürgang afsluttes med en udvidet projektopgave Du bliver en del af:

- Vosstock Musikfestival - mange optrÌdener hjemme og ude - en spÌndende studietur til Italien - projekter med plads til kreativ og boglig fordybelse - et nÌrt kammeratskab i et mobningsfrit miljø

Kom pü – vi skal

besøg

opleves!!!

Tjek ogsĂĽ www.vost rupefte og facebo rskole.dk ok.com

erskateor le p Eft VosSktroleufor Musik og Te

kom evner, sü ! e kreative udvikle din - og teaterefterskole vil du is Hv e musik rst fø ts til lande

Vi bor: Syd for Ringkøbing Fjord, og man kan nemt komme hertil med tog og bus.

Vi har en professionel teater- og koncertsal med plads til 380 publikummer, og vi für tit besøg af professionelle forestillinger og koncerter fra hele landet.

Vores hus har helt nye og veludstyrede musiklokaler og lydstudie. Vi har

EFTERSKOLERNES DAG

5

sidelinjen Efterskoler i Sydjylland Brejninggaard Efterskole Sædding Efterskole

Dejbjerglund Efterskole

Husflidsefterskolen

Efterskoler Vostrup Efterskole

Efterskolen Solgården

Almene Ordblinde

Efterskolen Solgården

Bork Havn

Særlige behov

Ølgod Ungdomsskole Sønder Bork Frøstruphave Efterskole

Vandel

Skovlund Efterskole

BILLUND VARDE

Balle Ågård

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Brejning Efterskole

Askov Højskole

Ladelund Efterskole

ESBJERG Bieringhus Efterskole

VEJLE

Øse Efterskole

St Andst Efterskole Lunderskov Efterskole

Sydvestjyllands Efterskole

Efterskolen Kildevæld Bramminge Efterskole

VEJEN

Skanderup Efterskole

Fanø Efterskole

KOLDING

Kongeådalens Efterskole

FANØ

Design- & Idrætsefterskolen Skamling Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole Gram Efterskole

Sommersted Efterskole

Rejsby Europæiske Efterskole

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Hoptrup Efterskole

HADERSLEV

Agerskov Ungdomsskole

Nordborg Slots Efterskole

Sportsefterskolen Sine

AABENRAA

Aabæk Efterskole Sundeved Efterskole Efterskolen Strand På Danebod

Løgumkloster Efterskole Højer Ungdomsskole

Højer Designefterskole

ollers.dk Grafik: m Gaarde s / Magnu rne terskole Kilde: Ef

Musik og Sang-efterskolen i Uge

TØNDER Emmerske Efterskole

Dybbøl Efterskole Den Tyske Efterskole Tinglev

SØNDERBORG

Ladelund Ungdomsskole Rinkenæs Efterskole

Adventure Efterskolen Frøslevlejrens Efterskole

6

EFTERSKOLERNES DAG

Niels Kromann Laursen er vild med at gå på efterskole, og han trives på Koldingegnens Idrætsefterskole, hvor han blandt andet spiller fodbold og har gymnastik på skoleskemaet.

Foto: Ludvig Dittmann

DERFOR HAR JEG VALGT AT GÅ PÅ EFTERSKOLE Niels Kromann Laursen, 16 år, Rønde, 1. års elev, Koldingegnens Idrætsefterskole: Hvorfor valgte du at gå på efterskole?

Nok mest fordi begge mine brødre har gået her. Så jeg har fået de bedste anbefalinger og har fået at vide, at det har været superfedt at bo sam-

men med 100 andre. Jeg har spillet fodbold, siden jeg var seks år. Men jeg har valgt en breddeidrætsefterskole, fordi man også kan prøve noget nyt hernede. Vi havde intro de to første to uger, hvor vi prøvede alle ti idrætsfag. Nu har jeg valgt fodbold, gymnastik og volley. Mange har valgt

gymnastik, fordi der er landsstævne til næste år. Vi er i gang hele tiden, og man er meget træt om aftenen.

Hvordan har det været at begynde?

Det har været helt vildt fedt. Efter fire uger kender vi allerede alle sammen hinanden. Jeg har været her i to

weekender, og vi har virkelig fået et fedt sammenhold allerede. Vi har lavet alle mulige ting, for eksempel sejladsweekend, hvor vi sejlede i kajak og badede hele weekenden og lavede bål og ristede snobrød om aftenen. Vi laver hele tiden fede ting og kommer tættere på hinanden.

Efterskolernes Dag

FODBOLD · FRILUFTSLIV · HESTE · HAVKAJAK · VOLLEYBALL · FITNESS KORSANG · LOVSANGSBAND · KIRKELIV · FÆLLESSKAB · VÆRDIER

Åbent Åbenthus hus 25. september 30. september kl. 13-16 kl.

13-17

Vejlefjordskolen 15 • 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk

8

EFTERSKOLERNES DAG

En skole for alle Ølgod Efterskole har valgt ikke at specialisere sig og i stedet rumme bredden. Det giver eleverne plads til at vokse i sig selv, mener forstanderen.

C

aroline Hansen fra Brande har valgt at gå på Ølgod Efterskole på grund af gymnastikken. For Magnus Knudsen fra Aarhus var det muligheden for at dyrke parkour, der trak. Andreas Balje fra Varde ville spille guitar.

Nuunu Nielsen fra Grønland skulle bare finde en skole i nærheden af sine venner.

På Ølgod Efterskole er der lidt af det hele. Hvor andre efterskoler for eksempel er særligt boglige, særligt kreative eller særligt gode til fodbold,

har Ølgod Efterskole med fuldt overlæg valgt at rumme bredden.

– Der er elever, der er glade for sport, musik, medier. Vi har bogligt stærke elever og bogligt svage elever.

Vi har alle typer, siger Jytte Aggebo, som er forstander på skolen.

Gør vi det godt nok Det er et emne, som af og til bliver diskuteret blandt skolens ansatte.

Sidste år lukkede skolen en elevfløj ned på grund af for få elever.

–Vi diskuterer det meget både blandt medarbejderne og i bestyrelsen: Er vi en skole, som passer ind i det omgivende samfund, eller er vi ved at køre ud på et sidespor? Gør vi ikke vores arbejde godt nok, mister vi elever, siger Jytte Aggebo.

Med ændrede tilskudsregler kunne forældre med mellemindkomster igen få tilskud til at sende børn på efterskole, og det har fået elevtallet til at vokse igen i år, så der er det antal elever, som skolen kan rumme, ifølge Jytte Aggebo.

For hende er det vigtig, at Ølgod Efterskole fortsat er en efterskole for de mange.

Udvikling og selvtillid – Vi skal passe på, at vi ikke altid specialiserer os. Når man er 15-17 år, har man kun set en lille bitte flig af det liv, man skal leve. Det at kunne kombinere alle sider af sig selv er det, der gør, at vi kan vokse som mennesker.

Jeg har en opfattelse af, at de bliver mere afklarede i forhold til, hvem de

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Ølgod Efterskole ■ Har 104 elever i år. Det er en gammel skole, som har rødder tilbage i 1872, men som endeligt blev efterskole i 1922.

■ Den har en række helårsvalgfag: sport, musik, sund livsstil, kreativitet og udeliv.

Desuden er der en række andre valgfag, blandt andet kan eleverne tage første del af lederuddannelsen i børnegymnastik eller til hjælpeinstruktør i svømning.

■ Jytte Aggebo har været forstander på Ølgod Efterskole siden 2010.

Det er som at få ny familie, når man flytter på efterskole. Stående Magnus

K

us

EFTERSKOLERNES DAG

9

Velkommen til

EFTERSKOLERNES DAG på

Søndag den 30. september Åbent hus kl. 13.00 - 17.00

selv er, og at det ikke gør noget, at de er anderledes, siger hun.

For det at skulle leve sammen med mennesker, som er helt anderledes end dem selv, er med til at danne eleverne.

– Her skal de lære at tænke »os«, og at »jeg« er lige så ansvarlig for at få det her til at fungere som naboen. Vi laver demokrati i mikroformat. De har mulighed for at gå i dialog med os og ændre på tingene, siger Jytte Aggebo.

Det kræver, at lærerne har over-

skud til at engagere sig i eleverne.

– De skal være fagligt dygtige og kunne rumme mange unge mennesker og kunne sætte sig igennem. De er dybt engagerede, de brænder simpelthen, siger Jytte Aggebo.

Det er noget Caroline, Andreas, Magnus og Nuunu mærker.

– Det er supergode lærere. Man får et andet forhold til dem end i folkeskolen, tilføjer Andreas, og Caroline slutter af: – Lærerne i folkeskolen kan ikke lide, når man kaster vand på dem. Det kan de godt her, smiler hun.

Her bli'r du bedre til:

Kampsport Sprog Gymnastik Her får du spilletid:

I bandet på banen på scenen Kom og besøg os!

Her bli'r du set som en del af FÆLLESSKABET

Se mere på: www.hoejer.eu

Knudsen og Andreas Balje. Siddende Julie Gundestrup, Caroline Hansen og Nuunu Nielsen.

10

EFTERSKOLERNES DAG

Tobias Langdahl fra Grindsted går for andet år på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming.

Opholdet har blandt andet betydet, at han er blevet bedre til at tale med andre mennesker.

Foto: Orla Lund

DERFOR HAR JEG VALGT AT GÅ PÅ EFTERSKOLE

Grundtvig koldsk efterskole • 188 elever • 9. - 10. klasse • Kreativt håndværk-designfag • Boglige fag • Gymnastik • Ny hal m. springcenter

Velkommen til åbent hus den 30. september 2012 kl. 13.00-17.00

Den danske Husflidsefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern Tlf. 97354044

Kongeådalens Efterskole Besøg en alsidig efterskole på Efterskolernes Dag

søndag den 30. september kl. 13.00 - 17.00. * Trininddeling i de boglige fag, så alle kommer et skridt videre * Mange faglinjer: Musik-drama, krea & design, medie, friluftsliv, idræt, håndværk og landbrug * Oplev ture til Sydfrankrig eller Kroatien, København og særlige faglinjeture * Bo på værelser i mindre lejligheder * Bliv dygtigere, mere selvstændig, moden og oplev fællesskabet.

Masser af glade elever står klar til at vise skolen frem til alle interesserede. En kop kaffe kan mellem de mange indtryk nydes i spisesalen, hvor alle lærere også er klar til at svare på spørgsmål.

www.keskole.dk * info@keskole.dk * Tlf. 74 85 53 33

Tobias Langdahl, Grindsted, 16 år, 2. års elev på Sydvestjyllands Efterskole, Bramming.

Hvorfor valgte du at gå på efterskole?

Min far er efterskolelærer, og det har han været i syv år, og min mor gik på Sydvestjyllands Efterskole for omkring 26 år siden. Da jeg gik i anden klasse, meldte de mig ind, og min søster gik året før mig. Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg ville, men jeg har altid fået at vide, at Sydvestjyllands Efterskole var god. Jeg har altid tænkt, at efterskole var lige mig, for jeg har altid godt kunnet lide lejrliv og det fællesskab, som man kommer ud i.

Hvordan har det så været?

Sidste år var det helt vildt fedt, og starten i år har også været god. Jeg synes, man kommer videre som

menneske. Jeg har snakket med nogle hjemmefra, som ikke har været på efterskole, og de er ikke modne på samme måde, kan jeg mærke. For eksempel er jeg blevet bedre at snakke med andre mennesker. Jeg har altid været meget genert. I år turde jeg snakke med de nye med det samme. Det gjorde jeg ikke sidste år.

Da var jeg bare en lille genert dreng.

Sydvestjyllands Efterskole er en kristen efterskole. Hvordan mærker man det i dagligdagen?

Jeg kan godt lide det. Man har nogle regler, som er nemme at forholde sig til. Jeg kommer fra en kristen familie, og derfor synes jeg, det er rigtig fedt at mødes med mange kristne ligesom mig selv.

12

EFTERSKOLERNES DAG

Anna Ojek, Henrik Bank og Ida Dupont Lehtenen er alle begejstrede for at gå på Hoptrup Efterskole og har kun mærket til branden i den forstand, at de flytter ind på en ny skole, som de kan få lov til at præge.

Foto: Jacob Schultz

Hoptrup Efterskole havde sidste skoleår skolens mest usædvanlige år.

Skole rejste sig fra asken D

u kan, hvad du vil. Det er en sætning, forstanderen for Hoptrup Efterskole, Ken Petersen, ynder at ytre til eleverne på Hoptrup Efterskole ved særlige lejligheder.

Og da et nyt hold elever mødte op til skolestart i år, lå der ekstra vægt bag hans ord. Kun lidt mere end et år er der gået, siden brandalarmen på skolen, hvor han bor, vækkede ham en nat i august. Branden hærgede og totalskadede de gamle bygninger.

Vrede og provokation var hans umiddelbare følelser. En brand skulle ikke ødelægge hans skole.

– Sådan havde jeg det den morgen.

Det er en følelse, meget mere end det er en rationel tanke, siger han nu, hvor han tænker tilbage.

Kun 11 dage senere skulle et nyt

hold elever begynde på skolen. Men der var ingen vaklen, da bestyrelsen mødtes klokken ni samme morgen.

–Det tog under ti minutter at tage den beslutning. På det møde sagde jeg, at vi startede den 14. august som planlagt, og det gjorde vi, fortæller forstanderen.

Derefter gik arbejdet i gang. Med arkitekt og ingeniør i spidsen blev beslutninger og tidsplan vedtaget og siden fulgt. I løbet af 14 dage dukkede over 250 frivillige op for at hjælpe.

– Jeg kan stadig få lidt gåsehud over den oplevelse af, at når det hele

ser allerværst ud, så rykker folk tættere sammen. Det var det, de gjorde, rykkede sammen om vores sted, siger Ken Petersen.

Bygherre på et splitsekund Den 14. august sidste år begyndte 100 elever på et skoleår med værelser i en barakby. Alle tilmeldte dukkede op.

Og så gik det mest usædvanlige skoleår i Hoptrup Efterskoles historie i gang.

Flere af timerne foregik ude i byen.

Alligevel udviklede lærerne skolen og

søsatte to nye linjefag. Nu er skolen blevet samlet igen. Lærerne støder mere på hinanden. En ny hverdag er ved at forme sig.

– Jeg har glædet mig til at hellige mig mit job fuldt ud. Jeg er skide heldig med at være forstander på denne efterskole. Sidste år havde jeg et bijob, der hed bygherre. Nu er der anderledes tid til at læne sig tilbage og opleve det og give sig selv lov til være stolt af alt det, vi har nået. Når vi kan komme over den hurdle, kan jeg ikke se, hvilke hurdler, vi ikke kan komme over, siger Ken Petersen.

Et år efter, at Hoptrup Efterskole brændte, kan de nye elever glæde sig over nye værelser – her i pigernes afdeling.

Arkivfoto

Hoptrup Efterskole ■ Hoptrup Efterskole kalder sig skolen for scenekunst og har linjer inden for dans, musik, teater, scenekunst og musical.

Skolen har plads til 100 elever, og der er som regel venteliste til nogle af linjefagene.

Af Katrine Friisberg, tema@jvdk

EFTERSKOLERNES DAG

13

DERFOR HAR JEG VALGT AT GÅ PÅ EFTERSKOLE

MILLE MUFF FRITSEN 15 år, Andrup ved Esbjerg, 1. års elev, Koldingegnens Idrætsefterskole.

Hvorfor har du valgt at gå på efterskole?

Jeg synes, det var en enestående mulighed at komme på efterskole. Jeg har en storebror, som har været på efterskole, og han sagde, at det var fedt. Da jeg så Koldingegnens Idrætsefterskole fik jeg en følelse af, at det er her, jeg skal gå.

Selv om det er en idrætsefterskole, er det ikke total elitepræget. Man skal hygge sig og have det sjovt. Den ligger fantastisk ned til fjorden. Jeg fik et indtryk af, at her var helt vildt fedt og helt vildt hyggeligt.

Hvordan har det været at begynde?

Lige da jeg kom herned, var jeg spændt på, om de var søde, og om man får nogle venner? Men det har været rigtig fedt, og alle er bare så rare. Det har været godt at møde alle de nye mennesker, prøve noget nyt og være selvstændig.

At komme væk hjemmefra og stå på egne ben.

Idræt har altid betydet meget for mig.

Jeg har gået til badminton og fodbold, det har altid været en del af min hverdag, så derfor lå det lige til højrebenet, at det skulle være en idrætsefterskole.

Foto: Ludvig Dittmann Foto: Joan Karlsen

SØREN BERNTSEN 16 år, Vamdrup, 1. års elev, Skibelund Efterskole.

Hvorfor har du valgt at gå på efterskole?

En ven fik mig til at komme med, men også lidt på grund af al den sport, som man dyrker på efterskolen – fodbold og håndbold – og så vil jeg gerne prøve noget nyt.

Hvordan har den første tid været?

Jeg synes, det har været rigtig fedt. Den første uge var det lidt svært, man skulle lige lære nogle at kende. Der var så mange nye, og man skulle finde ud af,

hvordan man skulle snakke med dem.

Men ellers er det rigtig fedt.

Var du ved at få kolde fødder?

Ja, det var jeg faktisk. Jeg tænkte på at sige, at jeg ikke ville alligevel, men så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville give det en uge mere, og den uge var mega-fed.

Jeg lærte så mange nye at kende, og vi lavede en masse aktiviteter, så vi lærte hinanden at kende. Og det var godt, for man følte sig lidt ensom i starten.

NADJA KVISTGAARD Vildbjerg, 14 år, 1. års elev på Sydvestjyllands Efterskole.

Hvorfor valgte du at gå på efterskole?

Mange har fortalt mig, at det er superduper godt, og det er fedt at komme lidt hjemmefra og møde nye mennesker og lære nogle nye ting.

Hvorfor lige Sydvestjyllands Efterskole?

Alle mine fætre og kusiner har gået her, og det er bare en super efterskole. Jeg har været rundt og kigge på andre, men det her er den bedste. Det er en kristen efterskole, og man kan dyrke meget sport. Der er altid nogen, der gerne vil være sammen med en eller løbe sammen med en.

Det, at den er kristen, betyder, at vi har nogle andagter. Om aftenen læser vi

et stykke i biblen og taler om, hvad det betyder. Det er et fællesskab, som er rigtig godt.

Hvordan har det været at begynde?

Det har været rigtig godt. Der er en hel masse, der kommer og tager imod en, og det er nemt at snakke sammen. Jeg har fået nogle gode veninder og en sød rumboer – altså hende, jeg bor sammen med. Jeg har ikke lavet så meget motion de sidste to år, så det er rart at komme i gang. Ellers er det meget musik, jeg går op i, og det er der også rig lejlighed til.

Jeg spiller klassisk musik på euphonium, en lille tuba. Når jeg har lyst, kan jeg bare gå op og øve mig.

Foto: Orla Lund

Foto: Joan Karlsen

FREJA BYSKOV KRISTENSEN Agerskov, 15 år, 2. års elev Skibelund Efterskole.

Hvorfor har du valgt at gå på efterskole?

Det lød til at være megafedt, at man skulle bo sammen med sine venner døgnet rundt og blive tættere på lærerne og få noget mere udfordring.

Fagene er niveaudelt i matematik, dansk, engelsk og tysk. Så kan man jo gå til den sammen med alle de elever, der er på niveau som en selv og få den rigtige undervisning.

Hvorfor lige Skibelund Efterskole?

Den ligger godt – ikke tæt på en storby og næsten ude i en skov. Og den laver meget med gymnastik, og det kan jeg godt lide.

Hvordan har det første år været?

Det var rigtig fedt. Vi fik mange nye oplevelser og nye venner og veninder og mange udfordringer i både gymnastisk og idræt og i timerne. Det er også udfordrende bare at være sammen med vennerne hele tiden og løse nogle problemer på en anden måde end derhjemme.

Hvordan er det at begynde her igen sammen med nye elever?

Det har været rigtig fedt. Man har et lidt større ansvar, for at de nye føler sig hjemme, og jeg er blevet meget mere udadvendt i år, så jeg har fået en bedre start. Man bliver meget mere udadvendt og modig af at gå på efterskole.

14

EFTERSKOLERNES DAG

Flere sydjyske efterskoler har det stadig svært Antallet af elever falder på efterskolerne. Det skyldes blandt andet mindre årgange, mener Efterskoleforeningen. Sydjyske efterskoler undgik flere ledige pladser i år end sidste år.

S

idste år var et chokerende år for de danske efterskoler. For første gang siden 1970 var der færre elever i skoleåret 2011/12 end året før. Ni efterskoler måtte bukke under for det svigtende elevtal. De seneste 20 år er højst to, nogle år slet ingen, efterskoler lukket om året.

Af de ni lukkede efterskoler lå to i Sydjylland, nemlig Rens Ungdomsskole og Sommersted Efterskole.

Det er især i yderområderne som

Nordjylland og Sydjylland, at efterskolerne har haft svært ved at tiltrække elever. Men i år har de sydjyske efterskoler alligevel formået at undgå, at antallet af ledige pladser på efterskolerne steg. Det kan blandt andet skyldes de to lukkede efterskoler, som stod for en stor del af de ledige pladser, men også en fælles indsats på blandt andet de sociale medier har styrket efterskolerne i Sydjylland, mener Efterskoleforeningen.

– Det ser lidt bedre ud, end det

Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.

På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevelser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater

Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!

Småskolen Søgårdhus Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - Tlf. 7468 7829 - se mere på www.soegaardhus.dk

Problemer med læsning?

• Vil du have ekstra hjælp i fagene?

• Vil du mestre it-hjælpemidler på pc og smartphone?

• Vil du møde andre unge som dig?

Kom og be Eftersko søg os på lernes den 30. septembe Dag kl. 13-17 r 2012 eller afta l www.bheet besøg på eller 75 -skole.dk 28 02 22

gjorde sidste år. Det ændrer dog ikke ved, at der i det syd- og sønderjyske sidste år var fire efterskoler med over 20 ledige pladser. I år gælder det otte efterskoler, fortæller Sophus Bang Nielsen, som er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.

På trods af et faldende elevtal på landsplan er Efterskoleforeningen optimistisk. Faldet skyldes især mindre årgange. Andelen af unge, som vælger at gå på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse er stabilt.

– Det viser, at vores kerneydelser, de personlige og sociale dannelsesfællesskaber, er lige så populære blandt de unge, som de altid har været. Desuden giver efterskolerne mulighed for faglig fordybelse i boglige såvel som kreative fag. Her kan ele-

Elevtal ■ I skoleåret 2011/12 gik 15,5 procent af alle elever i 8.-10. klasse på efterskole. I år er det tal 15,7 procent.

■ Der var sidste år 27.697 efterskoleelever.

I år er det 27.199. Faldet på 500 skyldes de mindre årgange.

■ I Sydjylland gik sidste år 3717 elever på efterskole. I år er tallet 3454.

Træt af at bo hjemme

verne prøve kræfter med deres evner og talenter, og det tror jeg også tiltaler mange unge og deres forældre, siger formand for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Tre nye efterskoler Desuden peger formanden på, at de forbedrede tilskudsmuligheder, som i år blev indført af den nuværende regering, også spiller en stor rolle.

Men trods små årgange, der også i indeværende skoleår betyder et fald i antallet af elever, er der alt i alt grund til optimisme, mener Troels Borring.

Tre nye skoler er efter sommerferien kommet til, alle med alt optaget.

– For den enkelte skole og for hele efterskolelandskabet er hver eneste lukkede skole og hver eneste ledige plads trist. Men når vi kan fastholde vores andel af unge, der tager på efterskole, og når tre nye skoler kan starte op med alt optaget, vidner det om, at efterskoleformen generelt set har det godt, siger Troels Borring.

Ingen af de nye skoler ligger i Sydjylland.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Træt af at have en teenager boende???

hos mor og far???

Tag et spændende, oplevelsesrigt og fagligt efterskoleår på Danmarks nyeste efterskole, Vitae Efterskole - Sønderjylland. - Vi starter op den 1. august 2013.

Vi er en efterskole med plads til 60 elever fra 8. til 10. klasse.

Vi har særlig fokus på unge der har diagnosen ADHD, behov for ekstra hjælp til det faglige (praktisk undervisning) eller blot brug for et miljøskifte.

Bork Havn Efterskole Langagervej 1, Nr. Bork, 6893 Hemmet

• Vi er en skole for unge med læse-og stavevanskeligheder • Vi underviser på små hold • Vi har mange spændende valgfag • Vi har stadig ledige pladser til det kommende skoleår

Vi tilbyder blandt andet ridning, metalsløjd, motorlære, cross, tegning/maling, fodbold, gymnastik/spring, Besøg os på madlavning/konditori m.m.

Vi har egen værksteds-, rideog idrætsfaciliteter.

Efterskolernes Dag

En efterskole for livet Pebersmarkvej 21 - 6372 Bylderup-Bov - mobil: 27 26 55 00

EFTERSKOLERNES DAG

Sommersted Efterskole lukkede med skoleåret 2011/12. En gruppe mennesker arbejdede på at omdanne skolen til en ny sportsefterskole, men det blev ikke til noget.

15

Arkivfoto: Søren Gylling

16

EFTERSKOLERNES DAG

Efterskole med udsyn til omverden På Rejsby Europæiske Efterskole er det vigtigt, at eleverne kigger længere ud end til deres egen næsetip.

U

den for Rejsby Europæiske Efterskole vajer EU’s flag i blå og gule farver side om side med Dannebrogs røde og hvide. Rejsby Europæiske Efterskole lægger ikke skjul på, at det europæiske udsyn betyder lige så meget på skolen som det trygge og nære fællesskab. Men det betyder ikke, at skolen er for eller imod EU, skynder forstander på efterskolen, Brian Bastian, at pointere.

– Det er en upolitisk efterskole, understreger han.

Eleverne må mene, hvad de vil om EU. Skolens mål er blot, at de mener det på et oplyst grundlag.

– Man kan ikke tage stilling til noget, man ikke ved noget om. Rigtig

mange mennesker har en mening om EU, og knap så mange ved noget om det, fastslår Brian Bastian.

– Vi vil gøre eleverne bevidste om de fællesskaber, de indgår i, både de nære og det fjerne som EU, siger han.

ret medlem af Viborg Ungdomsråd, elevrådsformand og er medlem af Venstres Ungdom.

– Jeg har altid interesseret mig for verden, og politik har jeg brugt meget af min tid på, fortæller hun.

Meget samfundsfag

Højt niveau

Derfor fylder samfundsfag rigtig meget på skoleskemaet for eleverne på Rejsby Europæiske Efterskole. De kommer til at kende Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Lissabon-traktaten på fingrene og får også lov til at studere Bruxelles og dens institutioner på en studietur.

Men også de mere nære fællesskaber som Folketinget, regering og tredelingen af magten, er en del af pensum, ligesom den amerikanske valgkamp vil komme til at præge denne årgangs efterskoleophold.

Det samfundsfaglige fokus tiltrækker mange, som er optaget af politik.

Blandt skolens tidligere elever tæller blandt andre Folketingets yngste medlem, Jeppe Mikkelsen (R). Også blandt skolens nuværende elever lever det politiske engagement.

Den 15-årige Sarah Diemar har væ-

For hende trak skolens høje faglige niveau dog mindst lige så meget som det samfundsfaglige fokus. Ikke alt går op i samfundsfag. Eleverne kan blandt andet tage eksamen i Cambridge-engelsk, linjefag i fysik og matematik på gymnasiets b-niveau. Sarah Diemar har tidligere gået på Mentiqa-skolen i København, en skole for meget intelligente børn. Men på Rejsby Europæiske Efterskole er det første gang, hun for alvor møder udfordringer.

– Eleverne præger det. Jeg plejer at være den eneste, der markerer meget. Hvis man er vant til at være den bedste, skal man lige vænne sig til det, siger hun.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

På Rejsby Europæiske Efterskole er der meget undervisning i samfundsfag. Her er det Brian Bastian, som underviser.

Rejsby Europæiske Efterskole ■ Efterskolen blev oprettet i 1994.

■ Udover de boglige fag byder skolen også på kreative, musiske og sportslige valgfag.

■ Skolen tager på tre rejser til udlandet hvert år. En rejse til Bruxelles, en skitur og en udvekslingstur til en venskabsklasse, hvor eleverne bliver indkvarteret privat.

Har dit barn svært ved at læse og skrive?

På Sdr. Feldings Efterskole kommer skoleglæden tilbage!

Kom og besøg os på Efterskolernes Dag:

Vi hjælper normalt begavede unge med læse- og skrivevanskeligheder, og tilbyder et skønt år med gode skolefaciliteter, masser af aktiviteter og alsidig læring midt i et naturskønt område med skov og å!

Åbent hus søndag den 30. september kl. 13 - 17

Ud over de boglige fag har Sdr. Feldings Efterskole syv stærke linjefag:

• Håndværkerlinjen • Musiklinjen • Social- og sundhedslinjen • Hestelinjen • Billedkunstlinjen • Madlinjen • Idrætslinjen

Sdr. Feldingvej 32 7280 Sønder Felding Tlf. 97 19 89 00

EFTERSKOLERNES DAG

17

Som politisk interesseret er Rejsby EuropĂŚiske Efterskole den helt rigtige efterskole for Sarah Diemar.

Foto: H.C. Gabelgaard

18

EFTERSKOLERNES DAG

Dybbøl Efterskole er for elever, der har brug for specialundervisning.

Her kan de specielle føle sig almindelige J

eg vil vove at påstå, at vi har Danmarks bedste specialundervisningsefterskole.

Forstanderen på Dybbøl Efterskole, Erik Bollerslev, er ikke bange for at tale rent ud af posen og være stolt af det arbejde, som han, de ansatte og ikke mindst eleverne udfører på efterskolen. For det er noget af det, som han prøver at lære eleverne; at de gerne må være stolte af de ting, de kan.

– Man må gerne lægge sine ting frem og sige, at det er godt, og at jeg for øvrigt ikke kunne uden dig, forklarer han.

Eleverne på efterskolen kommer alle fra en eller anden form for specialundervisning, fordi de ikke har kunnet fungere i folkeskolen. De spænder bredt, lige fra elever med en IQ på 60 til elever med en IQ på 140.

– Det er en flok elever, som man ikke vil kunne se forskel på i forhold til elever, som går på enhver anden ef-

terskole, siger Erik Bollerslev.

Og netop følelsen af at være almindelig er noget af det, de opnår ved at gå på Dybbøl Efterskole.

– Det gælder om, at vi har nogen at spejle os i, og at nogen spejler sig i os. De har været vant til at gemme sig. De er mestre i at sløre. De bruger meget energi på at camouflere. Her behøver de ikke bruge den energi på at gemme sig, og så bliver der energi fri, som de kan bruge på at lære. Man

Dybbøl Efterskole ■ Dybbøl Efterskole har plads til 79 elever mellem 14 og 18 år.

■ Skolen råder over otte hektar land. Der er heste på skolen og linjefag som idræt, træ, ridning, musik, mad med mere, tekstil, have- og jordbrug, sport og natur.

bliver fri og åben til at lære, og det er en effekt, som gør gavn. En rigtig stor del får mod på at sætte fyrtårne i vandet, som de kan gå efter. Mange af dem får en uddannelse, fortæller Erik Bollerslev.

For eleverne Patrick Kragh Nielsen og Malou Albæk Christensen, begge 16 år, har det været en god oplevelse at komme på Dybbøl Efterskole, hvor de går på andet år.

– Der er meget frihed her. Du har kontakt til vennerne 24/7, og derfor får man et andet venskab. Og så er der mange praktiske fag, fortæller Patrick Kragh Nielsen, som især kan lide, at skoledagen er delt op mellem fag i klasseværelserne og mere praktiske fag.

En uddannelse Både Patrick og Malou er bogligt svage, men de vil begge tage folkeskolens afgangsprøve. Dybbøl Efterskole er den eneste specialundervisnings-

efterskole i landet, som tilbyder folkeskolens afgangsprøve. Efter prøven vil de tage en uddannelse, lige som cirka en tredjedel af efterskolens elever gør. Malou ved ikke helt til hvad endnu, mens Patrick er målrettet.

– Jeg vil gerne på SOSU-skolen og være pædagogisk assistent. Jeg har arbejdet i en fritidsklub som pædagogmedhjælper, fortæller han.

Cirka en tredjedel af eleverne får arbejde, mens hjemkommunen tager sig af den sidste tredjedel med de tilbud, der eksisterer for mennesker, som ikke kan klare et arbejde eller en uddannelse.

– Vi kan ikke redde alle ud af kommunens kløer, siger Erik Bollerslev.

– Men bare det, at de får selvværd, er nok. Jeg tror, at alle elever har fået en forskel ud af at være her.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Åbent hus søndag den 30. september kl. 13 - 17

EFTERSKOLERNES DAG

19

Patrick Kragh Nielsen og Malou Albæk Christensen har lært at jonglere med bøgerne på Dybbøl Efterskole, som er en efterskole for bogligt interesserede specialundervisningselever, siger forstander Erik Bollerslev.

Foto: Timo Battefeld

Rejsby Europæiske Efterskole er en gymnasieforberedende skole med en tydelig europæisk profil g

Samfundsfag på højt niveau med et europæisk perspektiv

fag

EU-projektuge med foredragsrække

sfa

d fun

m

Sa

ds

fun

am k/s

d

på ere

ee. uvr

Kursus i studieteknik

sm

Læ

S

g pro Engelsk, tysk og fransk på prøveniveau

og spr

/

s

Læ

re me

på

dk ee. uvr

Fransk og spansk på begynderniveau

r

e ejs

Cambridge IGCSE i engelsk og tysk

R

r

e ejs k/r

å

re p

e sm

Læ

sby j e r

d ee. uvr

Studietur til Bruxelles med besøg i Europa-Parlamentet og NATO Skitur med fokus på sociale og fysiske udfordringer

k le.d o k ers eft

Udvekslingsrejser med flere skoler i Europa

Kontakt os gerne for at aftale besøg på et andet tidspunkt end Efterskolernes Dag - Tlf. 74 75 36 22 Rejsby Europæiske Efterskole - Kogsvej 3, Rejsby - 6780 Skærbæk

20

EFTERSKOLERNES DAG

På Højer Designefterskole får eleverne mulighed for at bruge deres kreativitet fuldt ud.

Designefterskole udfordrer kreativiteten H

vad sker der, når man giver fem elever fra Højer Designefterskole en halv time til at brainstorme på idéer til at tiltrække mennesker til Højer?

Svar: Idéerne hagler af Michael Larsen, Signe Borch, Agnes Kaufmann, Alberte Holmø og Isabella Dam Hansen: Mudderfestival med catwalk på plexiglas i mudderet. Mudderbattles, muddermode, fodbold i mudder og meget mere mudder.

På Alberte Holmøs notesblok breder sig illustrationer, hvor Højer Møl-

le er lavet om til pariserhjul og meget andet.

Signe Borch har bikset et logo sammen på hendes bærbare mac-computer, hvor grænsen indgår som et element.

Ideer bliver fremelsket Kreativitet og idéer danner omdrejningspunktet på Højer Designefterskole. Og det er et fokus, som mange af efterskoleeleverne hidtil har manglet, fortæller forstander Kirsten B. Hansen.

Tronsøskolen - Fri fagskole i Grindsted Tronsøskolen tilbyder skoleophold - med eller uden 10. klasse - indenfor følgende retninger: Heste linje - Vild med hest il

Design linje - Mode og livsst

Gastronomi linje - Mad til mennesker Landbrugs linje - Dyr, planter og natur

– De har hungret efter det i folkeskolen; at blive udfordret på det kreative, siger hun.

Eleverne får lov til at slå sig løs med skøre idéer, tegneprogrammer, nål og tråd, animationsprogrammer og grafiske løsninger.

– Der er plads til alle. Alle har idéer, og den enkelte elevs måde at tænke på, skal vi fremelske. Det er de slet ikke vant til. De er virkelig geniale i mange sammenhæng. Man skal bare se dem i nogle nye sammenhænge, siger Kirsten B. Hansen.

Det er noget, de fem unge med mudderidéerne kan genkende. Mange af dem har oplevet, at deres tidligere lærere ikke var åbne for deres måde at tænke på.

– Det er så svært at lære noget, når det er så individuelt, men de gør det

Rågelund Efterskole I Henvender sig til normaltbegavede unge, som er ordblinde eller har læse- og stavevanskeligheder.

I Undervisningen foregår på niveau-delte hold.

I Skolen har mange idræts-, friluftsog kreative aktiviteter.

tmidler

Ræs, motor og mekanik linje - Bil, fly og andre transpor nduddannelse EGU linje - Erhvervsgru

Besøg os til åbent hus på Efterskolernes Dag Søndag den 30. september fra 11 - 16 TronsøSkolen - Tronsø Parkvej 40 i Grindsted - www.tronsøskolen.dk

For yderligere information se: www.raagelund.com eller kontakt os på: raagelund@mail.dk

Rågelund Efterskole · Rågelundvej 179 · 5240 Odense NØ

6\GYHVWM\OODQGV (IWHUVNROH %UDPPLQJ +RYHGJnUG

IRUVNHOOLJH OLQMHU 0HNDQLNHU 1\ PXVLN RJ WHDWHUVDO

Dragen

.UHD ,GU W 0XVLN

%HV¡J RV Sn (IWHUVNROHU %HV¡J RV Sn (IWHUVNROHUQHV GDJ NO HU

ZZZ V H GN

%ROG

EFTERSKOLERNES DAG

21

Michael Larsen, Signe Borch, Agnes Kaufmann og Alberte Holmø har fået til opgave at idéudvikle på, hvordan man kan tiltrække folk til Højer, og idéerne kommer i en lind strøm.

Foto: Hans Christian Gabelgaard

på en god måde her, siger Alberte Holmø.

Gæstelærere I mange af timerne underviser gæstelærere, som arbejder i branchen.

Det gælder blandt andre Troels Øhmann, som er industriel designer, har

Designefterskolen Højer Designefterskole er seks år gammel, og der er støt kommet flere elever år efter år. I år går der 60 elever på skolen, hvilket er 20 procent flere end sidste år.

en tegnestue, on purpose, i København og er medlem af Innovation Lab, som blandt andet finder på udviklingsidéer til store virksomheder som Vestas, Lego og Bestseller.

Troels Øhmann vil gerne bakke op om elevernes drømme og vilde idéer.

– Da jeg selv var i den alder, ville

GYMNASTIK FODBOLD HÅNDBOLD SPRING TRIATHLON Vil du dyrke en masse idræt sammen med andre?

Vil du møde nye udfordringer?

Vil du have et år, hvor ikke to dage er ens?

Vil du være en del af et stort fællesskab?

jeg gerne være animator, og der fandtes ikke noget for mig. Min studievejleder sagde, at det kunne jeg ikke blive. Det skulle jeg ikke satse på. Nu synes jeg, det er fedt at sige: Gå efter det. Du er superdygtig, fortæller Troels Øhmann.

Det sætter de fem elever pris på.

– Det er så inspirerende at have lærere, som virkelig arbejder med det uden for skolen, siger Michael Larsen fra Haderslev.

Han tog på Højer Designefterskole, fordi han gerne vil være enten arkitekt eller tøjdesigner. Og netop den afklarende opgave er en af efterskolens opgaver, siger forstander Kirsten B. Hansen.

– Vi er erhvervsafklarende. Det er en ung alder, men vi forventer heller ikke, at de bliver designere. De finder ud af, at det kan være meget krævende. Vi kan være et appendiks, til det folkeskolen ikke kan nå at lære dem, siger hun.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Vil du på idrætsefterskole i skoleåret 2013/14 eller senere?

Så besøg os på Efterskolernes Dag!

Elever og lærere står klar til at tage imod dig og byde velkommen til et fantastisk efterskoleår med mange muligheder.Tre idrætshaller, to- og tremandsværelser, dygtige og glade medarbejdere, god og sund mad, gymnastikopvisninger og meget, meget andet.

GABELSVEJ 12, 6740 BRAMMING · TLF. 7517 3833 · FAX. 7656 0168 E-MAIL: be@bramming-efterskole.dk · HJEMMESIDE: www.bgi-e.dk

Efterskolen for scenekunst i Danmark

Læs mere på: www.lægården.dk

EFTERSKOLERNES DAG

PÅ

Musiklinien Danselinien Teaterlinien

Den.30.9.2012 fra 13.00-17.00.

Besøg Efterskkolen du bare må gå på!

Få dit bedste skoleår nogensinde • Hard Ball med professionelt udstyr • Udeliv for de seje

Musicallinien Scenetekniklinien Den sikre vej til scenen...

SE MERE PÅ www.fanoefterskole.dk

• Kokkelinjen for de madglade • Karussellen for dig der vil spille musik og teater eller sy og male.

22

EFTERSKOLERNES DAG

Populært at blive pædagog VOJENS

De største uddannelser i Sydjylland er velfærdsuddannelserne: pædagog, lærer og sygeplejerske.

GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

Since 1939

VELKOMMEN PÅ RINKENÆS EFTERSKOLE TIL L

EFTERSKOLERNES DAG Søndag den 30. september 2012 kl. l 13-17 13 17

ArtCraft TecCraft

Golf

M

ange drømmer om en fremtid som pædagog, lærer eller sygeplejerske i Sydjylland. De store velfærdsuddannelser er de mest søgte uddannelser i området.

Selv om læreruddannelserne i år og sidste år har måttet acceptere, at færre unge søgte ind, er det stadig en af de uddannelser i området, hvortil der er størst søgning. I år begyndte henholdsvis 169 og 121 læreraspiranter på uddannelserne på University College Syddanmark i henholdsvis Haderslev og Esbjerg. Det gør læreruddannelsen i Haderslev til den med det tredjestørste optag i Sydjylland.

Tilsammen har de to læreruddannelser optaget ti procent færre end sidste år. Det er Esbjerg, som har måttet holde hårdest for.

Godt omdømme

MusicClass

Læreruddannelsen i Haderslev bliver overgået af hele to pædagoguddannelser, nemlig i Aabenraa og Esbjerg.

Pædagoguddannelsen på UC Syddanmark i Aabenraa oplevede i år en fremgang i ansøgertallet på 21 procent, oplyser studiechef på uddannelsen Peter Thode Loft.

De mest populære uddannelser i Sydjylland

H:?GHK:? &%% +(%% <GuHI:C IA;# ,) +* &( %- EDHI5G>C@:C6:H#9@ A¢H B:G: Eu LLL#G>C@:C¢H#9@

Her er der optaget flest studerende - alle på University College Syddanmark: ■ Pædagog, Aabenraa: 216 ■ Pædagog , Esbjerg: 171 ■ Lærer, Haderslev: 169 ■ Pædagog Kolding: 147 ■ Sygeplejerske Esbjerg: 126 KILDE: DEN KOORDINEREDE TILMELDING

– Vi har svært ved at forklare hvorfor ud over de samme forklaringer, som der er over hele landet. Der er høj arbejdsløshed, så folk har lyst til at komme i gang. Så har vi mange studerende fra Sydslesvig, hvor der også er lavvande. Og så er vi er et godt sted med et god omdømme, siger han.

Selv om uddannelserne er populære, er de ikke svære at komme ind på.

Kun på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg er der et adgangskrav om et karaktergennemsnit på 5 for at komme ind. På pædagoguddannelsen i Kolding er adgangskravet 3,1.

Kigger man på karaktergennemsnittet får man mest et overblik over, hvor der er færrest studiepladser. På jordemoderuddannelsen i Esbjerg er der 55 pladser, som 127 førsteprioritetsansøgere og 333 andenprioritetsansøgere konkurrerede om. Det resulterede i landsdelens højeste adgangskrav, et karaktergennemsnit på 9,3.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Størst krævede karaktergennemsnit Her er der de højeste kararaktergennemsnit - alle på University College Syddanmark: ■ Jordemode: 9,3 ■ Ernæring & Sundhed: 7,9 ■ Fysioterapeut, Haderslev: 6,9 ■ Fysioterapeut, Esbjerg: 6,6 ■ Bioanalytiker: 6,2 KILDE: DEN KOORDINEREDE TILMELDING

EFTERSKOLERNES DAG

23

Foto: Colourbox

x Unikt

fællesskab - plads til forskellighed, lys over livet... i hverdagen –ansvar, tolerance, selvstændighed, det kristne livs– og menneskesyn , medborgeskab…. x Positivt dynamisk undervisningsmiljø - faglig kvalitet... x Sund skole –fri frugt, groft brød, morgenløb i skoven, røgfri.. x Uddannelsesparat og større modenhed x Værdier

De mindst populære uddannelser i Sydjylland

Eksplosion i antallet af studerende

■ Management Technology Offshore, Erhvervsakademi SydVest: Tre ansøgere.

Ingen optaget. Uddannelsen er ikke blevet oprettet.

■ Fiskeriteknolog, Aalborg Universitet, Esbjerg: 1 optaget ■ Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi, Aalborg Universitet, Esbjerg: 1 optaget.

■ Computer Science, Erhvervsakademi Sydvest: 2 optaget ■ Erhvervsøkonomi – erhvervssprog (negot), Syddansk Universitet, Esbjerg: 5 optaget.

Finanskrisen har sat sine tydelige spor på uddannelsesinstitutionerne i Sydjylland.

Siden 2007 er søgningen til uddannelserne i området steget med 38 procent, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Den største stigning har der været på Erhvervsakademi SydVest, hvor antallet af optagede på uddannelserne er steget med 156 procent siden 2007.

I 2008 blev lov om erhvervsakademiuddannelser vedtaget, og siden er søgningen røget til himmels. Antallet ser dog ikke ud til at stagnere. Siden sidste år steg antallet af optagede på Erhvervsakademi SydVest med 33 procent.

KILDE: DEN KOORDINEREDE TILMELDING

x Lyse

og venlige undervisningslokaler - nyrenoverede en mindre provinsby - to haller, tre musiklokaler, kunst og design under taget, værksteder…... x 23 hektar skov, lysninger, eng, frilufts- og idrætsfaciliteter x Fritidsfaciliteter som

Giv dit barn en chance for at opleve Blåkilde Efterskole på Efterskolernes Dag søndag den 30. september 2012kl. 13 - 17

24

UDDANNELSE

’

Det var meningen, at jeg skulle være tømrer. Jeg havde leget med tanken om at tage på gymnasiet, for jeg vil gerne læse videre til civilingeniør. Nu kan jeg få begge ting inden for rimelig kort tid.

Julius Justesen

Studentereksamen og svendebrev i én uddannelse Scan og gå direkte ind på

ROVVIG.DK

FACEBOOK

Nu kan unge blive håndværker og student på samme tid. EUX er en ny uddannelse, som skal få de unge hurtigere gennem systemet.

B 5 VERDENSHJØRNER FYLDT MED ACTION OG SPÆNDING

Vores 5 verdenshjørner giver dig mulighed for fordybelse i:

* DESIGN * FRILUFTSLIV * GASTRONOMI * MUSIK * VANDSPORT * Rovvig Efterskole er klar til at byde dig velkommen til et år med action og spænding.

ROVVIG EFTERSKOLE * VESTERMARKEN 12 * 7950 ERSLEV * TLF: +45 97 74 17 50 * KONTORET@ROVVIG.DK

liv håndværker og student på samme tid. EUX er en ny uddannelse, der forener et håndværk med en studentereksamen.

Med en EUX-eksamen kan de unge vælge at læse videre eller arbejde som håndværker. I første omgang bliver EUX udbudt på tømrer- og murerfaget, som Karsten Griegel er uddannelseschef for.

– Den henvender sig til unge mennesker, som har lyst til at læse videre bagefter. Vi har set mange unge, der først tog studentereksamen og derefter en erhvervsuddannelse. De har mulighed for at skære to år af deres studier. Man kan godt klare sig med en studentereksamen, når man uddanner sig til ingeniør eller konstruktør, men man mangler faglig viden, fortæller Karsten Griegel.

Det samme gælder for håndværkere. Hidtil har de skullet supplere med matematik, hvis de får lyst til at læse videre.

Hårdt arbejde Til gengæld for at komme hurtigere igennem uddannelsen skal de unge arbejde hårdt.

– Det er ikke en uddannelse, som går på kompromis. De skal til eksa-

men i seks gymnasiale fag, og det er de samme eksaminer som på gymnasiet. Og svendeprøven er nøjagtig den samme som for andre tømrere og murere. Der skal hænges i i de fire år, understreger Karsten Grigel.

Det har den 29-årige Mitch Kæregaaard fra Esbjerg fået at føle.

– For mig har det været lidt af et chok, for jeg har ikke gået i skole i 13 år. Men de har heller ikke lagt skjul på, at det er fire år, hvor vi kommer til at knokle, fortæller han.

Efter folkeskolen fik han ufaglært arbejde. Pengene greb ham, men da han mistede sit arbejde sidste år, skulle han til at finde ud af, hvad han så skulle.

Hans 13 år yngre klassekammerat, Julius Justesen fra Skovlund, var meldt ind på Teknisk Skole, da han hørte om EUX. – Det var meningen, at jeg skulle være tømrer. Jeg havde leget med tanken om at tage på gymnasiet, for jeg vil gerne læse videre til civilingeniør. Nu kan jeg få begge ting inden for rimelig kort tid. Og kan jeg tage mig sammen i de fire år, så har jeg fået både en god uddannelse og det gymnasiale med, siger han.

Han har skaffet sig en læreplads i Ølgod, og det var hans fornemmelse,

UDDANNELSE

Julius Justesen, til venstre, og Mitch Kæregaard er begge gået i gang med en uddannelse, hvor de både skal bruge hoved og hænder med den nye uddannelse EUX.

25

Foto: Soffi Chanchira Larsen

Skole skifter navne en årrække har der på papiret ikke IEsbjerg. været noget der hed Teknisk Skole i Erhvervsuddannelserne gik

Uddannelseschef Karsten Grigel mener, at EUX giver et løft til erhvervsuddannelserne. at det kun var ekstra positivt, at han tager EUX. Men netop praktikpladserne bliver afgørende for, om uddannelsen bliver en succes, siger Karsten Grigel.

For at eleverne kan få længere skoleforløb, er praktikopholdene også blevet længere, end de normalt er på Teknisk Skole.

26 elever begyndte på EUX i august.

25 mænd og en pige. Og 25 tømrere og en murer.

– Det er over al forventning. Vi fik markedsført uddannelsen ret sent, så kendskabet har været begrænset. Når det er lykkedes at få 26 elever, tror vi på, at det viser, at der er et behov for den uddannelse, siger Karsten Grigel.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Foto: Soffi Chanchira Larsen

Uddannelsen ■ Uddannelsen varer fire år og en måned.

■ EUX er den eneste studentereksamen, hvor eleverne kan få løn under uddannelsen, så snart de har fået en praktikaftale.

■ Det er meningen, at EUX skal udbydes på andre fag på Teknisk Skole Esbjerg. Til næste år håber Karsten Grigel, at der kan åbne en EUX-linje på el-afdelingen.

ind under den institution, som hed EUC Vest og var en samling af erhvervsuddannelserne, Teknisk Gymnasium og KursusCenter Vest. Men i folkemunde hed det fortsat at gå på Teknisk Skole, når unge tog en håndværkeruddannelse.

Derfor har EUC Vest valgt at gå tilbage til det oprindelige og mere mundrette navn og kalder nu sine afdelinger Teknisk Skole Esbjerg, Teknisk Gymnasium Esbjerg og KursusCenter Vest.

Dertil er kommet det nye Rescue Center Denmark, som samler al uddannelse og kurser inden for sikkerhed, brand og redning.

EUC Vest vil stadig være den samlende institution bag de forskellige afdelinger.

Med de nye navne følger også nye hjemmesider, hvoraf den ene er gået i luften, www.tekniskskoleesbjerg.dk. www.rescuecenter.dk er også på nettet.

Til oktober følger en ny side for www.eucvest.dk. Senere på efteråret kommer Teknisk Gymnasiums nye hjemmeside, og til foråret bliver det KursusCenter Vests tur.

EUX er en del af Teknisk Skole, men vil bruge undervisere fra Teknisk Gymnasium, når niveauet når dertil.

26

UDDANNELSE

Kira Louise Hymøller er glad for at læse til pædagog i Aabenraa, hvor hun er født og opvokset.

Foto: Søren Gylling

Aabenraa er sagen Med kun to videregående uddannelser byder Aabenraa på et lille studiemiljø, og det tiltrækker studerende.

F

or mange unge betyder studietiden, at de flytter til byer, hvor det vrimler med unge, der lige som dem selv er i gang med at tage en uddannelse. Sådan er det ikke i Aabenraa, hvor der kun eksisterer to videregående uddannelser, pædagog og socialrådgiver, begge på University College Syddanmark. Man hører ofte, at de unge flytter væk fra deres hjemstavn for at tage en uddannelse, men sådan er det ikke på pædagoguddannelsen i Aabenraa, oplyser studiechef Peter Thode Loft.

– De gange, vi har lavet en dimittendundersøgelse, siger de studerende, at de vælger os på grund af vores geografiske beliggenhed. Det tiltaler dem at kunne uddanne sig tæt på, hvor de bor, fortæller han.

Kira har ikke råd til at flytte Det bekræfter den 20-årige Kira Louise Hymøller, som læser på andet se-

Uddannelsen ■ En femtedel af de studerende kommer fra Sydslesvig og tager en dansk pædagoguddannelse for at kunne blive ansat i en mindretalsbørnehave.

■ Pædagoguddannelsen i Aabenraa er i år den uddannelse i Sydjylland, som har optaget flest studerende, nemlig 216 studerende.

mester. Hun er født og opvokset i Aabenraa.

– Det er mest, fordi jeg ikke har råd til at flytte. Jeg startede med at blive smidt ud hjemmefra som 16-årig og har skullet klare mig selv. Så jeg startede med at tage lån og ikke rigtig vide, hvordan økonomi fungerer, og så går det galt til sidst, fortæller hun.

Og det passer hende fint at blive i Aabenraa. Hun læser sammen med mange, som hun tidligere har gået i skole med, og hun synes, det er fint med de fester, der bliver arrangeret på skolen. Fredagscaféen bruger hun ikke.

– Jeg synes, det er et dejligt sted.

Vores lektorer ved noget om det stof, de underviser i, siger hun.

Studiekammeraterne er vigtige Den 46-årige Paul Henry Chaffey læser på fjerde semester. Han flyttede med sin familie fra Aarhus til Sønderborg, hvor netværket bor, kort før

han begyndte at læse. At han har stiftet familie betyder, at han ikke går op i studiemiljøet.

Men han sætter pris på de andre studerende.

– Det betyder meget, for vi giver hinanden megen feedback, og vi bliver inspireret af hinanden. Man får en rigtig bred tankegang og kommunikation. Vi er nødt til at lytte og gå på kompromis med hinanden. Det har været et rigtig godt studiemiljø, siger Paul Henry Chaffey.

En arbejdsskade gjorde, at han blev nødt til at finde et nyt erhverv. At arbejde med mennesker tiltalte ham, og derfor valgte han at læse til pædagog.

– Jeg er rigtig glad for det. Rigtig glad for uddannelsen, og jeg synes det er en rigtig god skole, siger han.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

TAâ&#x20AC;&#x2122; ERHVERVS-

KĂ&#x2DC;REKORT PĂĽ AMU-Vest og AMU SYD er du sikker pĂĽ kvalitet og tryghed i uddannelsen.

Vores undervisere er branchecertiďŹ ceret af Transporterhvervets UddannelsesrĂĽd.

AMU-MĂ&#x2026;L: 40900

AMU-MĂ&#x2026;L: 40531

LASTBIL 3.540,-*

BUS 3.540,-*

AMU-MĂ&#x2026;L: 45114

AMU-MĂ&#x2026;L: 46927

VOGNTOG 2.360,-*

TAXI 2.950,-*

* Der gÌlder sÌrlige regler, hvis du er højtuddannet.

Tilmelding Tilmeld dig et af de kørekortgivende kurser pü vores hjemmesider: www.amu-vest.dk www.amusyd.dk

AMU-Vest

eller scan en af QR-koderne...

Som AMU-kursist kan du søge om løntabsgodtgørelse efter gÌldende regler.

Er du ledig?

Hvis du er ledig og har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, er kursusdeltagelsen gratis.

AMU SYD s # & 4IETGENS 6EJ +OLDING s INFO AMUSYD DK

AMU-Vest s 3PANGSBJERG -Â&#x2019;LLEVEJ %SBJERG s INST AMU VEST DK

AMU SYD

28

UDDANNELSE

I fremtiden vil der blive stor mangel på uddannet arbejdskraft, mens folk uden uddannelse vil opleve stor arbejdsløshed.

Uddannelse til folket U

ddannelse, uddannelse, uddannelse. Det vil blive mantraet de næste mange år. For uddannelse bliver nøglen til et arbejde, viser økonomiske fremskrivninger fra blandt andet Beskæftigelsesregion Syddanmark og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal viser, at der vil blive en mangel på 150.000 faglærte og uddannede, mens der vil bliver omkring 80.000 for mange uden en uddannelse til de job, der eksisterer til ufaglærte i 2019. Mie Dahlskov Pihl er senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun understreger, at de præcise tal er usikre, men at man kan være ret sikker på, at der vil blive mangel på faglært og uddannet arbejdskraft. Og modsat vil der blive høj arbejdsløshed blandt folk uden uddannelse. Derfor opfordrer hun virksomhederne til at sørge for at efteruddanne arbejdskraften. Lige som hun opfordrer uuddannede til selv at sørge for at få en uddannelse.

– Det viser, at det kan betale sig at

’

Det er svært at klare sig nu uden en uddannelse, og det bliver ved gud ikke lettere.

Mie Dahlskov Pihl, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

flytte nogle folk, som allerede er på arbejdsmarkedet, med efteruddannelse. Når der er en økonomisk krise, er det en god anledning til at give det løft.

– For nogle år siden kunne det være lidt svært at få folk til at forstå, at det er uddannelse, vi skal leve af. Men du kan ikke klare dig uden. Halvdelen af beskæftigelsesfaldet de seneste år er

Statistik ■ Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 45.000 faglærte og 105.000 med en videregående uddannelse i 2019.

■ Til gengæld vil der være massiv arbejdsløshed blandt uuddannede. Der vil være 88.000 for mange ufaglærte og 34.000 for mange mennesker med kun en studentereksamen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at konklusionerne er usikre.

■ Ifølge Beskæftigelsesregion Syddanmark vil der alene i Region Syddanmark mangle 33.000 mennesker med en uddannelse, mens der vil være 44.000 for mange ufaglærte.

sket blandt ufaglærte. Det er svært at klare sig nu uden en uddannelse, og det bliver ved gud ikke lettere. Det er slemt, siger Mie Dahlskov Pihl.

Alvorlige konsekvenser Selv om der vil blive størst mangel på mennesker med en videregående uddannelse, er det ikke afgørende.

– Alle uddannelser kan betale sig, også når vi regner krisen med. Der kommer til at blive brug for folk, siger hun.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil manglen på arbejdskraft medføre samfundsøkonomiske tab på 21,5 milliarder kroner. Manglen på uddannet arbejdskraft vil gå ud over produktiviteten. Desuden vil mangel på arbejdskraft få virksomheder til at placere produktionen andre steder end i Danmark, forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Produktionsskolen Kolding En praktisk vej til uddannelse Produktionsskolen er et tilbud for unge under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og er uafklaret omkring uddannelse og arbejde.

På Produktionsskolen tilbyder vi vejledning og læring gennem et forløb med produktion, praktisk arbejde og personlig udvikling. Vi vejleder dig ud fra dine behov og ressourcer.

EGU En uddannelse for dig – som vil videre!

Hvem kan blive egu-elev Uddannelsen er specielt egnet til dig, som har en praktisk tilgang til det “at lære”.

Alle mellem 16 og 30 år som er brancheafklaret kan blive EGU’er.

Vi vægter: • faglig udvikling • personlig udvikling • vejledning og afklaring • samarbejde og gode oplevelser • praktik og kombinationsforløb • valgfag f.eks. musik, idræt, dansk og matematik

Esbjergvej 138, Harte · 6000 Kolding · Tel. 7550 1080 · www.uck.dk · uck@uck.dk

Hvad er EGU EGU står for Erhvervs Grund Uddannelse og varer 2 år.

Kontakt din UU-vejleder eller en EGU vejleder på

4038 9980 2016 2780

30

UDDANNELSE Det var en stor oplevelse for Poul Bentsen at læse i Japan i fire måneder, men dejligt at være hjemme i kendte omgivelser igen.

Nu er han begyndt på et praktikophold i Horsens, mens Martin Olesen er i København og derfor ikke med på billedet.

Foto: Jacob Schultz

Kulturchok i Japan Et udvekslingsophold i Japan blev en kæmpe oplevelse for danske studerende.

D

e kom hjem proppet med nye indtryk og oplevelser, men et fagligt udbytte af et fire måneder langt studieophold i Japan har de ikke opnået.

Poul Bentsen og Martin Olesen vendte i august hjem fra et udvekslingsophold i Japan i forbindelse med deres uddannelse i Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation på University College Syddanmark i Haderslev. Uddannelsesinstitutionen har en udvekslingsaftale med et universitet i Japan, og det tog ikke de to unge danskere mange minutter at bestemme sig for, at det var noget, de ville. Men det var slet ikke, som de havde forventet.

– Jeg havde en idé om at rejse ind i fremtiden, og så kom jeg til at bo i et land, hvor man ikke kan kommunikere med nogen. Bare det at gå hen i kiosken var en oplevelse, fortæller Martin Petersen.

Som at gå i gymnasiet I modsætning til forestillingerne om et ultramoderne samfund oplevede de to danske studerende et samfund,

som i hvert fald på uddannelsessiden, efter deres opfattelse, halter langt efter det danske.

– Forskellen er, at vi kunne fornemme og se, at de japanske studerende går til forelæsning og tager noter eller sover. De er der bare. Hvis man ikke kommer til timerne, giver det udslag på karaktererne. Det var lidt som at gå i gymnasiet igen. I Danmark er vi vant til, at der er frihed til at fejle og frihed til at gøre det rigtig godt til eksamen, fortæller Poul Bentsen.

De to danskere fulgte fag på engelsk, hvor det var lagt op til, at studieformen var mere vestlig.

– De prøvede at lave det meget amerikansk med gruppediskussioner, men det var japanerne ikke vant til.

Hvis man stillede et spørgsmål, skimmede de teksten for at finde et svar på et spørgsmål, som egentlig ikke kun havde ét svar. Jeg har fået ny respekt for det danske system, siger Martin Olesen.

Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation ■ Uddannelsen hører under University College Syddanmark og holder til i Haderslev.

■ Den kombinerer sproglige kompetencer med relevante it-værktøjer og markedsforståelse. Den studerende kan enten tage uddannelsen med engelsk eller tysk som linjefag.

■ Se mere på www.ucsyd.dk.

med et praktikophold i en virksomhed, hvor de efter kort tid har følt, at de fagligt rykkede sig længere, end de gjorde i Japan. Men på det personlige plan har opholdet flyttet nogle ting.

– Jeg er blevet klogere på mig selv, og hvad jeg gerne vil og kan. Vi kom ud i nogle situationer, vi ikke var kommet i herhjemme, blandt andet ved at lave gruppearbejde med afrikanere, indere, amerikanere og japanere. Man får erfaring i at takle situationer, hvor man ikke kan se nogen løsning og ikke kan spørge andre om hjælp, siger Poul Bentsen.

Han anbefaler gerne andre at tage den samme tur.

– Men man skal være klar over, at det ikke er udveksling til et vestligt land. Og det er ikke at tage på fire måneders oplevelsesrejse i Asien.

Det hele virker meget nyt og anderledes, og man kan let komme til at føle sig alene, siger han.

Blevet klogere De er glade for at være hjemme i Danmark igen og er begge gået i gang

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

ANNONCE

Fra sort hul til solstråle

Personlig udvikling er umulig under pres, udtaler direktør Betty Pedersen

Med den rigtige hjælp kom Jonna ud af depressionen – og ind på socialrådgiverstudiet - Jeg blev kastet rundt i systemet fra det ene forsøg på at aktivere mig til det andet. Men uanset hvad min socialrådgiver fandt på, var det umuligt for mig at stå op til det om morgenen. Jeg havde det bare så dårligt, fortæller Jonna, der er 30 år og alenemor til en datter på 8 år.

At hun havde en depression, er Jonna i dag ikke i tvivl om. Og selv om de lykkepiller, hun fik, tog toppen af det, magtede hun ikke at tage imod tilbuddene om job og uddannelse, som hendes socialrådgiver kom med, og hun sank længere og længere ned i et sort hul.

Vendepunktet blev et helhedsorienteret forløb hos konsulentvirksomheden JobCare, som har specialiseret sig i at få borgere med flere problemer end ledighed i arbejde.

Ud af sengen - Det var meget anderledes, end hvad jeg ellers havde været vant til. Tempoet blev lagt, så det passede til, hvad jeg kunne klare, og der var i starten overhovedet ikke fokus på at få mig i gang med et eller andet. I stedet handlede det om, hvordan jeg fik det godt med mig selv – og hvad der skulle til, for

Fakta om JobCare • JobCare er en privat HR virksomhed, som har fokus på de menneskelige ressourcer.

• JobCare blev etableret i 2000 og har kontorer i Vejen, Grindsted, Sdr. Omme og København. Der er 15 ansatte i virksomheden.

• JobCare tilbyder konsulentbistand indenfor fastholdelse og forebyggelse: - Afklaring, coaching og udvikling af borgere med komplekse problemstillinger, hvor JobCare har en succesrate på 80 % for målgruppen.

- Leder-, medarbejder-, og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder.

Se mere på www.jobcare.dk

at jeg kom ud af sengen om morgenen, husker Jonna.

Jonna blev tilbudt både coaching og psykoterapi, lige som god, sund mad og idræt også var på skemaet. Og det manglende pres, var lige præcis det, der skulle til.

- Før i tiden var holdningen, at jeg bare skulle i gang med et arbejde med det samme. Men når man har det så dårligt, er det virkelig svært. Det var jo først, da jeg begyndte at få det godt med mig selv, at jeg overhovedet begyndte at få lyst til noget, siger Jonna.

Farvel lykkepiller Efter et halvt år kunne

Jonna både lægge lykkepillerne på hylden og konstatere, at hun vidste, hvad hun ville med sit liv: - Jeg er nu i gang med socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg. Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis jeg kan bruge det, jeg selv har været igennem til at hjælpe andre i samme situation.

At hun vil gennemføre uddannelsen, er Jonna ikke i tvivl om. Og skulle det blive svært undervejs, kan hun støtte sig til JobCares mentorordning, som er sat i verden for at hjælpe tidligere kursister til at holde kursen.

Det handler aldrig om evner Det er som regel aldrig evnerne, der mangler hos dem, der sidder fast uden for arbejdsmarkedet – men livslysten, der halter.

- I mange år har vi kastet folk ud i aktivering og opkvalificering i forsøget på at få dem i gang på arbejdsmarkedet. Og i dag handler det så om at få folk i gang med en uddannelse. Det nytter bare ikke noget, hvis ikke vi først ser på hele det menneske, vi har med at gøre. For problemerne sidder som regel et helt andet sted end i evnerne, siger Betty Pedersen, direktør og grundlægger af konsulentvirksomheden JobCare.

Ifølge Betty Pedersen handler det i langt de fleste tilfælde om, at personlige problemer får livslysten til at halte – for eksempel problemer i familien, en hård opvækst, eller som i Jonnas tilfælde en depression.

Nødvendig omsorg - I vores helhedsorienterede forløb tager vi ud-

gangspunkt i det menneske, vi står over for og giver den omsorg, der er nødvendig. Vi fjerner presset og fokuserer på, hvad der skal til for, at de får det bedre. Det kan være coaching, afklarende og motiverende samtaler, motion og afspænding – og ordentlig mad hver dag. Tilbuddene er helt åbne, vi aftaler med den enkelte kursist, hvad vedkommende gerne vil i gang med, og hvad der kan hjælpe, forklarer Betty Pedersen.

Og i takt med at der bliver arbejdet med de bagvedliggende problemer, stiger livslysten - og lysten til at komme i gang med noget.

- Tilbuddene om praktikforløb og besøg på uddannelsesinstitutioner kommer, når den enkelte kursist er klar til det og ikke før. Hvis de kommer for tidligt, bliver det et pres, som har den helt modsatte effekt. Man er nødt til at kunne mærke sig selv, før man kan mærke, hvad man har lyst til. Men når lysten er der, kommer evnen til at gennemføre også, siger Betty Pedersen.

Og skulle der opstå kriser undervejs, er man som kursist i JobCares helhedsorienterede forløb automatisk omfattet af en mentorordning, som giver støtte hele vejen igennem uddannelsesforløbet.

UDDANNELSE

DANSKKURSER FOR UDLÆNDINGE Undervisning hver dag fra 8:10-11:30.

Mandag og onsdag fra 18:30-21:00.

Der er envidere mulighed for at gå til FVU-dansk

Kontakt/tilmelding hos AOF Sprogcenter i Tønder Vestergade 77,2 - 6270 Tønder Tlf. 7472 2403 - jto@aofsyd.dk

WWW.SPROGSYD.DK

31

AOF SYD

32

UDDANNELSE

Studerende skal lĂŚre at styre innovation Innovatorium bliver indviet den 18. september i Esbjerg.

I

nnovation og vĂŚkst. Vi hører hele tiden, at det er det, Danmark skal leve af i fremtiden. Nye idĂŠer, nye mĂĽder at bruge tingene pĂĽ, nye produkter, som opstĂĽr ved at sĂŚtte allerede kendte teknologier og produkter sammen pĂĽ nye mĂĽder. â&#x20AC;&#x201C; Politikere og virksomheder er kommet til den erkendelse, at det er vejen til vĂŚkst. Vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, for det kan nemt kopieres, siger Helene Pedersen, der er leder af National Innovation Center, der holder til i Esbjerg.

Mellem Erhvervsakademi Sydvest og Aalborg Universitet har der rejst

sig et nyt vartegn i den tidligere fiskerby:Et Innovatorium, som studerende, virksomheder og andre interesserede for fremtiden kan bruge, nĂĽr de vil vĂŚre innovative.

For de studerende pü Erhvervsakademi Sydvest bliver det en del af alle bachelorstudierne pü stedet, at de skal igennem et forløb i innovation, som vil føre dem igennem innovatoriets fire laboratorier.

Skal skabe vÌkst Ifølge Helene Pedersen, leder af National Innovation Center, hvorunder Innovatorium hører, er det meningen, at den mülrettede undervisning i in-

novation skal fĂĽ flere unge til at skabe vĂŚkst. â&#x20AC;&#x201C; Med Innovatorium kan vi tvinge nogle flere til at fĂĽ den geniale idĂŠ. Vi iscenesĂŚtter hele innovationsprocessen i fysiske labs. Det er ikke sikkert, at de har tĂŚnkt sig, at de skal starte egen virksomhed, men ved at tvinge dem gennem det her, kan det vĂŚre, at de fĂĽr øjnene op for, at det er en mulighed. SĂĽ mĂĽlet er at lave nogle virksomheder i Esbjerg, forklarer Helene Pedersen.

Hun understreger, at ikke alle de unge skal starte egen virksomhed, men at de fĂŚrdige kandidater vil kunne bruge innovationsprocessen bĂĽde

â&#x20AC;&#x201C; Vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, for det kan nemt kopieres, lyder det fra Helene Pedersen, der er leder af National Innovation Center, der holder til i Esbjerg.

Centret ĂĽbner den 18. september.

Foto: Soffi Chanchira Larsen

Socialkompetance -og et liv i balance!

Dette kursus er for ung og gammel, der ønsker at kvaliďŹ cere sig til uddannelser, der har med mennesker at gøre. Der er fokus pĂĽ afklaring og menneskekundskab samt sundhed.

12 ugers højskoleophold fra 24. september 2012 Pris 1200,- kr. pr. uge inkl. undervisning, spÌndende økologisk mad og lille enevÌrelse.

LĂŚs mere pĂĽ www.vaeksthojskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 GrenĂĽ ~ 8791 8000 ~ www.vaeksthojskolen.dk

Massageterapeut Coachuddannelse Lederuddannelse Nordlys MassageterapeutuddannelseÂŽ er et moderne, all-round behandlingssystem, som forener klassisk massage

forstĂĽelse af kroppen.

Nordlys MassageÂŽ er behagelig og dyb, og hvad enten det handler om at skabe sundhed og velvĂŚre, behandle stress og spĂŚndinger, skavanker og sygdomme, er

)

og løsninger, der er i overensstemmelse !

Uddannelsen er en 2 ĂĽrig selvudviklings ! * * % * *

+ /

dig selv og andre professionelt.

3'5

Se alle vore kurser og uddannelser

Uddannelsen, hvor mennesket bag

Uden menneske ingen leder!

derne ledelse byder pĂĽ. Du fĂĽr masser ! "# $ gennemgĂĽr aktuelle ledelsesteorier og % 20 kursusdage fordelt pĂĽ et grundmodul, hovedmodul samt mentordage. &'(

AlmindsøvÌnget 4 s 8600 Silkeborg

tlf. 8681 1081 s www.nordlys.dk

UDDANNELSE

33

Innovatorium ■ Virksomheder kan købe sig ind i Innovatorium og gøre brug af den ekspertviden, som Nationalt Innovation Center rummer.

■ Aalborg Universitet og Erhvervsakademi Sydvest står bag Innovatorium, men også University College Syddanmark og Syddansk Universitet deltager i samarbejdet.

■ Tirsdag den 18. september fra klokken 13 til 15 er der indvielse af Innovatorium, hvor blandt andre administrerende direktør i Semco Maritime, Steen Brødbæk, holder tale. Derudover vil der være gang i alle laboratorierne. Alle er velkomne.

et i det kreative laboratorium, hvor de studerende skal nedbryde de barrierer, der hindrer, at idéerne kan strømme frit. Gennem det undersøgende stadie i innovationslaboratoriet, hvor idéen skal undersøges og ny og gammel viden komme i spil. Gennem det tekniske laboratorium, hvor en prototype udvikles og testes. Og til det forretningsmæssige stadie, hvor forretningen udvikles. til selv at udvikle nyt i deres kommende arbejde både alene og ved at sætte innovationsprocessen i gang på arbejdspladsen. Innovation, vil de

unge lære, handler ikke bare om vildtflyvende idéer, fortæller Helene Pedersen og understreger, at innovation foregår i en styret proces.

Derfor består det nye Innovatorium af fire forskellige laboratorier, som fører deltagerne fra det ene skridt i processen til det næste. Fra idéstadi-

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Esbjerg Produktionsskole – en sund og kreativ kostskole

Plads til at være DIG

Er du skoletræt?

Hvis du har svært ved at overskue at gå i gang med en uddannelse, er Esbjerg Produktionsskole måske lige noget for dig.

Esbjerg Produktionsskole er for unge mellem 16 og 25 år der ikke har gennemført en uddannelse.

På Bøgevangskolen hjælper vi unge med særlige behov til en god start på voksenlivet. Redskaberne er praktisk og kreativ undervisning i en god tone og trygge omgivelser. Det tror vi på giver de bedste forudsætninger for at komme videre.

Vi tilbyder:

Få en pause og

• 42 ugers kursus i bo-, job- og fritidstræning.

• Helt eller delvis gennemførelse af den 3-årige ungdomsuddannelse STU.

find dig selv

Brug dine hænder og din krea

tivitet

Oplev et godt

kammeratskab

På Esbjerg Produktionsskole er der plads til at lave fejl og prøve sig selv af, uden at du skal tænke på bøger eller at sidde stille.

Måske er det netop det pusterum DU har brug for.

Se mere på: www.esbjergproduktionsskole.dk

Kom videre på www.boegevangskolen.dk eller ring til os på tlf.: 75 82 11 76 Bøgevangskolen, Bøgevang 18, 7100 Vejle

34

UDDANNELSE

35

UDDANNELSE

Unikt samarbejde giver gevinst Syddansk Universitet i Sønderborg og det lokale erhvervsliv arbejder i høj grad sammen.

BĂĽde studerende, virksomheder og omrĂĽdet fĂĽr fordele ud af samarbejdet.

D

e studerende für erfaring, virksomhederne für ny viden, og omrüdet fastholder højtuddannet arbejdskraft.

Det er kun nogle af gevinsterne ved et omfattende samarbejde mellem Syddansk Universitet i Sønderborg og det lokale erhvervsliv.

Daniel Stausgaard arbejder pĂĽ SDU som konsulent i karrierecentret.

Hans opgave er at fastholde og udbygge samarbejdet mellem universitet og virksomhederne i omrĂĽdet. â&#x20AC;&#x201C; Det er ret unikt for Sønderborg, at der er sĂĽ tĂŚt et samarbejde med virksomhederne. Det er lidt vores varemĂŚrke. Det er noget, der gør vores studerende lidt specielle og er med til at tiltrĂŚkke studerende hertil, fortĂŚller Daniel Stausgaard.

Daniel Stausgaard, der arbejder som konsulent i karrierecentret pü Syddansk Universitet i Sønderborg, har som opgave at fastholde og udbygge samarbejdet mellem universitetet og virksomhederne i omrüdet. Det er et unikt samarbejde, der er med til at trÌkke studerende til.

Foto: Timo Battefeld

Indtil for et ĂĽr siden var det ham selv, der som studerende lavede projekter i virksomheder som en del af sin uddannelse til cand.merc. I løbet af studiet lavede han tre projekter for lokale virksomheder. Det har givet ham positive erfaringer. Blandt andet fordi projekterne stadig bliver brugt i virksomhederne. Og sĂĽ lĂŚrte han en masse. â&#x20AC;&#x201C; Jeg fandt ud af, at det, som man tror, er nemt i teorien, er vanskeligt i praksis. Der er en virksomhedskultur, som man skal tilpasse sig for at fĂĽ nogle ting igennem. Man skal passe pĂĽ med ikke føre sig frem og bruge store akademiske ord og teorier. Man oplever, at verden ikke er sĂĽ sorthvid, fortĂŚller Daniel Stausgaard.

Nyuddannet med erfaring Han mener, at det er et kÌmpeplus for de studerende at fü noget erfaring fra en virksomhed under uddannelsen. Det gør det lettere for dem at fü et job, nür uddannelsen slutter.

Men virksomhederne fĂĽr ogsĂĽ noget ud af det. â&#x20AC;&#x201C; De fĂĽr tilført ny viden. Og sĂĽ fĂĽr de en forbindelse eller kontakt til potentielle nye medarbejdere. I et omrĂĽde som Sønderborg, hvor det i hvert fald inden for nogle omrĂĽder er svĂŚrt

Videnpiloter â&#x2013; SmĂĽ og mellemstore virksomheder kan fĂĽ tilskud af staten til at ansĂŚtte en akademiker. Op til 12.500 kroner om mĂĽneden kan virksomheden fĂĽ i tilskud til lønnen. â&#x2013; Regeringen vil pĂĽ den kommende finanslov afsĂŚtte yderligere 88 millioner kroner til videnpilotordningen. â&#x2013; FormĂĽlet med ordningen er at fĂĽ flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansĂŚtte højtuddannede medarbejdere. â&#x2013; Erfaringer fra virksomheder, som har prøvet at ansĂŚtte akademikere viser, at: 68 procent øger omsĂŚtningen.

79 procent udvikler nye produkter og/eller processer.

65 procent ekspanderer pĂĽ deres markedsomrĂĽder.

at tiltrÌkke højtuddannet arbejdskraft, er det en fordel i forhold til at fü fat i de dygtige studerende. Jeg hüber, at de für et indtryk af, at man kan bruge de højtuddannede akademikere i virksomheden. Man für bygget bro mellem produktionsvirksomheder og akademiske uddannelser. Og sü für de lavet nogle projekter, som de ellers ikke ville have ressourcer til, siger Daniel Stausgaard.

Han er isĂŚr glad for den positive effekt, som samarbejdet har for omrĂĽdet. â&#x20AC;&#x201C; Det er snart den største glĂŚde ved jobbet, at man kan hjĂŚlpe Sønderborg Kommune med at fĂĽ højtuddannede til at bosĂŚtte sig i kommunen, siger Daniel Stausgaard.

Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk

)V HY YEJOPEVIX SQOVMRK YHHERRIPWI#

,EHIVWPIZ 4VSHYOXMSRWWOSPI XMPF]HIV Â&#x2C6; 4VEOXMWO EVFINHI SK XISVM Â&#x2C6; :MVOWSQLIHWTVEOXMO Â&#x2C6; )VLZIVZWZINPIHRMRK

Dansk for udlĂŚndinge

Â&#x2C6; 7YRHLIHWJVIQQIRHI EOXMZMXIXIV Â&#x2C6; 3FPMKEXSVMWO WTMWISVHRMRK Â&#x2C6; / SQTIXIRGIFIZMW

(Y QSHXEKIV WOSPI]HIPWI QIRW HY KoV LIV *SV EX WXEVXI To WOSPIR WOEP HY OSRXEOXI HMR 99 ZINPIHIV To XPJ

Dag, aften & fjernundervisning ¡ I Haderslev & pü virksomheder Nu ogsü i Gram!

7GER 56 OSHIR SK PÂ&#x;W QIVI

Sprogcentret Haderslev 7434 7900 ¡ www.sprogcentret-haderslev.dk

2SVKIWZIN ^ Â&#x2C6; ,EHIVWPIZ Â&#x2C6; 8PJ Â&#x2C6; 1EMP LTLW$LTLW HO Â&#x2C6; ;IF [[[ LTLW HO

- klar til uddannelse?

Nye muligheder

Forberedende undervisning til ungdomsuddannelser pĂĽ blandt andet IBC, VUC, SOSU og Teknisk Skole.

pĂĽ arbejdsmarkedet

IT, kreativ/design, metal, auto køkken/kantine, SOSU/pÌdagog

trĂŚ, musik

find dig selv. www.efasyd.dk

Mangler du hjÌlp til at komme tÌttere pü dit drømmejob, sü kan vejledning/coaching vÌre en løsning for dig.

Grindsted Daghøjskole LOF tilbyder vejledning/coaching samtaler med kompetente medarbejdere. Samtalerne foregür pü skolen pü Banegürdsvej 45, tiden aftales sü den passer til dit behov. Du er altid velkommen til at ringe og forhøre nÌrmere, du er ogsü velkommen til at sende en mail til os.

Aftaler og spørgsmül pü telefon 7531 0995 mail anj@lof-ghs.dk eller blt@lof-ghs.dk Vi glÌder os til at se dig.

Skolen er en utraditionel daghøjskole, der arbejder, pü et højt fagligt niveau, for og med mennesker.

Daghøjskolen har over 25 ürs erfaring pü omrüdet. Undervisning i arbejdsmarkeds relaterede emner og personlig udvikling, og vores brede kendskab til virksomhederne i nÌromrüdet, gør at vi har stor succes med at hjÌlpe mennesker videre pü arbejdsmarkedet.

www.foa.dk Vi har aftalt lønnen - også under uddannelse til - Social- og sundhedshjælper/assistent - Pædagogisk assistent - tilsyns/serviceassistent - ejendomsservicetekniker

Du finder os i: • Esbjerg, • Varde, • Sønderborg, • Sønderjylland (Rødekro) • og Kolding