Glad på job by Jysk Fynske Medier

HVERT ÅR KÅRES DANMARKS OG EUROPAS BEDSTE VIRKSOMHEDER – AF MEDARBEJDERNE.

Glad på job MEN HVORDAN SKABER MAN ET ARBEJDSSTED MED ET GODT KLIMA?

SØNDAG 06-11-11

hed s d e tilfr b o J

Bøger om jobtilfredshed, arbejdsglæde, personlig udvikling, balance mellem arbejde og fritid, idéudvikling

60kr. 40kr.

40kr.

100kr.

Læs mere om bøgerne på www.birmar.dk, hvor bøgerne også kan bestilles. Se også de helt specielle priser, der tilbydes.

GLAD PÅ JOB

Det vigtigste råstof i et fladt land

I intro Tekst: Flemming Just Tlf. 7912 4696 fju@jv.dk

et land uden høje bjerge..., synger en vis Michael Falch. Nej, vi har ingen bjerge i Danmark. Og dermed ingen naturlige råstoffer, som vi kan forarbejde, producere og profitere af som nation. I den forstand er vi på bar bund. Til gengæld har vi et helt andet og gængst råstof: Mennesker. Os selv. Vi er råstoffet, som Danmark bygges på. For der er ikke andre muligheder. Det er os, der selv skal skabe landet. Hvad enten det drejer sig om industri, landbrug, handel, service eller noget helt fjerde. GAMMELKENDT SANDHED? Ja, men alligevel god at drage frem i sammenhæng med et tema, der drejer sig om det vigtige i et godt arbejdsmiljø: At vi mennesker trives, mens vi arbejder – at vi er glade på jobbet. For vi skal huske på, at vi jo netop er råstoffet, der skal forarbejdes, så der kommer det ypperste produkt ud på den anden side. Og forudsætningerne for, at vi er glade på jobbet? At vi er trygge og har tillid til kolleger og ledelse. At vi er veluddannede. At vi har mulighed for at udvikle os fagligt og personligt. At vores arbejdsplads har klare værdier og klare mål – for virksomhed og for den enkelte. Blandt andet. Men læs selv på de følgende sider om medarbejderes, kunders og chefers erfaringer med arbejdsmiljøet. Godt eller mindre godt.

Vi er selv råstoffet, som Danmark bygges på. For der er ikke andre muligheder.

I »GLAD PÅ JOB« kan du også læse, at 150.000 mennesker hver eneste dag melder sig syge på deres arbejdsplads. Fordi de ikke trives, fordi de er stressede, eller fordi de direkte er syge som følge af dårligt arbejdsmiljø. Alligevel kan vi i Danmark bryste os af et generelt højt niveau for vores arbejdsmiljø. Det viser en spritny undersøgelse fra Randstad Workmonitor af arbejdsmiljøet i 30 lande verden over. Her ligger Danmark på en andenplads – kun overgået af Norge. Den flotte placering skyldes helt sikkert, at flere og flere virksomheder sætter arbejdsmiljøet meget højt på dagsordenen. Fordi det kan betale sig og ses på bundlinjen. Fordi mennesker er vores vigtigste råstof i dette land. Når vi nu ikke har nogen bjerge...

Glad på job

10-11 Fra Danmarks bedste til en 20. plads

SIDE 6-7

Sådan sikrer vi et godt sted at arbejde Frøs’ smil

SIDE 8-9

SIDE 10-11 Stress kan føre til et nyt og bedre liv

En institution med glæde

SIDE 12-13

SIDE 14 Dårligt arbejdsmiljø er en by i Indien

Lufthavnen passer på mange fag

SIDE 15

SIDE 16-17

Godt arbejdsmiljø giver bedre bundlinje

SIDE 18-19

6-7 Er et tillæg til JydskeVestkysten udgivet i samarbejde med Frøs Herreds Sparekasse. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Flemming Just og Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Colourbox.

GLAD PÅ JOB

I Frøs tager de fat på problemerne Afstemning af forventningerne og månedlige opfølgningssamtaler en nøglebegreber på Europas bedste arbejdsplads.

Frøs Herreds Sparekasse ■ Frøs Herreds Sparekasse leverede i sommer et halvårsregnskab med overskud, høj solvens og en positiv udvikling i kundetilstrømning samt ind- og udlån. ■ Frøs har som et af de få danske pengeinstitutter et solidt indlånsoverskud på 1032 millioner kroner. For hver 100 kroner, kunder sætter ind, låner Frøs vi kun 71 kroner ud igen. ■ Finanstilsynet skriver i sin seneste rapport, at sparekassens likviditet er solid, hvilket skyldes et stort indlånsoverskud.

kal du hente kontanter ved kassen, så kom igen i eftermiddag, lyder beskeden til kunderne i flere og flere pengeinstitutter. Men sådan er det ikke i Frøs Herreds Sparekasse. En solfyldt efterårsformiddag ved hovedafdelingen i Rødding glider glasdørene automatisk op klokken 10.00.

Bente Graae har stået i spidsen for personaleafdelingen i Frøs Herreds Sparekasse i 12 år og er stolt og glad over titlen som Europas bedste arbejdsplads.

FORTSÆTTES SIDE 4-5

Fotos: Chresten Bergh

KS Vagt JUL I PARKEN Dejlige juleanretninger i restauranten fra 15.11. til 22.12. mellem kl. 12 og 16. Ikke lørdage og søndage. Kun mod forudbestilling.

JULETALLERKEN NR. 1: To slags sild med løg, kapers, karrysalat, fedt og æggeblomme. Fiskefilet med remoulade. Lille engelsk bøf med bløde løg. Brieost med druer og kiks. Brød og smør. Min. 2. personer. Pris pr. person

KR. 138.-

JULEANRETNING NR. 2: Marineret sild med karrysalat og fedt. Rødspættefilet med remoulade og citron. Tartelet med høns i asparges. Ribbensteg med hjemmelavet rødkål. Julemedister med grønlangkål. Wium leverpostej med bacon, champignon og rødbeder. Brieost med druer og kiks. Brød og smør. Min. 2 personer. Pris pr. person

JULEANRETNING NR. 3: Marineret sild med karrysalat. Christiansø sild med fedt. Rødspættefilet med remoulade og citron. Gravad laks med sennepsdressing. Tartelet med høns i asparges. Ribbensteg med hjemmelavet rødkål. Glaseret juleskinke med grønlangkål. Julemedister med grønlangkål. Wium leverpostej med bacon, champignon og rødbeder. Brieost og gorgonzola med druer, radiser og kiks. Brød og smør. Ris a la mande med kirsebærsauce. Min. 2 personer. Pris pr. person

KR. 245.-

KR. 188.-

JULEANRETNING NR. 4: Marineret sild med karrysalat. Christiansø sild med fedt. Stegt sild i eddikelage. Gravad laks med sennepsdressing. Rødspættefilet med rejer, asparges, dressing, remoulade og citron. Tartelet med høns i asparges. And og ribbensteg med hjemmelavet rødkål. Juleskinke og julemedister med grønlangkål og brunede kartofler. Wium leverpostej med bacon, champignon og rødbeder. Ostefad med tre slags ost, druer og kiks. Brød og smør. Ris a la mande med kirsebærsauce. Kaffe med kransekage. Varighed 3 til 4 timer. Kun mod forudbestilling. Min. 6 personer. Pris pr. person

KR. 298.-

KS Vagt tilbyder alt indenfor: • Vagt • Sikkerhed • Alarmkørsel • Detektivarbejde

Der serveres ikke forskellige anretninger ved samme bord.

JULEFROKOST MED MUSIK OG DANS: Få ledige pladser lørdag, den 10.12. Se mere på www.restaurant-parken.dk

FORUDBESTILLING PÅ TLF. 75 13 45 10.

• Kontrol

Mad og hygge i skønne omgivelser

R e s ta u r a n t Pa r k e n S ø v e j 9 · Vo g n s b ø l pa r k e n · 6 7 0 0 E s b j e r g · T l f. 7 5 1 3 4 5 1 0 · Fa x 7 5 1 3 2 4 3 4 w w w. r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k · m a i l @ r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k

KS-vagt | Solbakken 5 | 6800 Varde Tlf: +45 75 24 11 93 | KS@KSvagt.dk

GLAD PÅ JOB

I FRØS TAGER DE FAT PÅ PROBLEMERNE FORTSAT FRA SIDE 3 Og de første fem kunder går direkte til kassen, hvor de bliver venligt ekspederet. Der er åbenbart er kasseekspeditionsbehov, og her bliver det imødekommet. Og personaleudviklingschef Bente Graae forsikrer, at der absolut ikke er planer om indskrænkning af kasseekspedition i nogen af sparekassens ti afdelinger. Frøs er ikke som gennemsnittet – heller ikke som arbejdsplads. Sparekassen er i år blevet kåret som Europas bedste arbejdsplads blandt 800 andre virksomheder. Bag prisen står den verdensomspændende organisation Great Place to Work.

Frøs helt i top Det er første gang, at en danskejet virksomhed har vundet konkurrencen. Alle 800 deltagende virksomheder er blevet målt af deres medarbejdere på spørgsmål om troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Frøs har været med i målingen i syv år og været i top fem flere gange. Bente Graae siger, at måling er et fænomen i samfundet, man kender allerede fra skolen. Man måler også

kundetilfredshed i Frøs og er stolt og glad, når man får en positiv vurdering – men det er farligt, hvis man ikke tager målinger alvorligt og også bruger dem til at forbedre sig på de områder, hvor der er behov for forbedring. De 134 medarbejdere i Frøs er en del af en fælles virksomhedskultur, der er forudsætningen for at blive kåret som Europas bedste arbejdsplads i sin størrelsesgruppe. – Man sætter sin afdeling før sig selv. Man hjælper hinanden. Man siger »What’s in it for us« frem for »What’s in it for me«, forklarer Bente Graae. – Vi afstemmer forventningerne, så enhver hele tiden ved, hvad omgivelserne forventer af en. Et af de sidste nøglebegreber, som Frøs manglede for at komme helt til tops i den europæiske måling, er kommunikation. Det er afgørende, at medarbejderne kender virksomhedens mission, hvorfor vi arbejder med så høje mål, hvorfor vi skal anstrenge os så meget ekstra, selv om vi har haft overskud 23 år i træk, siger Bente Graae. – Og vi tager os af problemer. Vi anerkender godt arbejde. Vi støtter medarbejdere, der har problemer med job eller derhjemme. Ingen gem-

Bente Graae ■ Bente Graae, personaleudviklingschef i Frøs Herreds Sparekasse, er 44 år og har været i jobbet de seneste 12 år. ■ Hun kom fra en stilling i Danske Banks uddannelsesafdeling i hovedsædet i København og havde tidligere været revisor i Handelsbanken. ■ Hun bor i Ribe med sin mand, som arbejder på EUC Vest, og fire sammenbragte børn og holder kondien under skarp kontrol ved at svømme en-to kilometer hver morgen. Der suppleres med hyppige cykelture sammen med en veninde.

Tekst: Niels Hansen nha@jv.dk

mer sig. Vi tager fat på problemerne – også med medarbejdere, der måske godt kunne præstere mere, end de gør.

Tryghed i høj kurs Bente Graae erkender, at den økonomiske krise kan gøre medarbejdere utrygge. Man er bange for fyringer – bange for at begå fejl. – Vi forsøger at skabe tryghed. Det er absolut ingen skam at tage en kollega med til et kundemøde for på den måde at være helt sikker på, at man er klædt rigtigt på og får behandlet kunden helt perfekt. For de er også utrygge i disse tider. – Man er bange for at miste jobbet. Derfor er det vigtigt, at vi får en snak med dem og også kigger på worst case: Hvordan ser økonomien ud, hvis du mister jobbet? Hvad kan der skrues på for at afhjælpe situationen? Sådan et overblik er tryghedsskabende. Bente Graae siger, at temaet privatøkonomi ofte er tabubelagt mellem mennesker. Inden for moderne personaleforvaltning har årlige medarbejderudviklingssamtaler været veletableret mange steder,men hos Frøs holdes der for tiden månedssamtaler, og der gives hurtig feedback på de seneste ugers indsats.

GLAD PÅ JOB

I en tid med finansiel usikkerhed og et trængt arbejdsmarked kan både kunder og ansatte i pengeinstitutter opleve utryghed. Og det er ikke godt for nogle af parterne. Det gør Frøs Herreds Sparekasse en ihærdig indsats for at imødegå, fortæller personaleudviklingschef Bente Graae.

GLAD PÅ JOB

Fra Danmarks bedste Konkurrencen om at blive Danmarks bedste arbejdsplads er blevet hårdere de seneste år. Det har Unimerco mærket. Men virksomheden bruger konkurrencen til at holde fast i det gode arbejdsmiljø.

2002 blev Unimerco, som ligger i Sunds ved Herning, kåret til Danmarks bedste arbejdsplads på den rangliste, som Great Place to Work hvert år offentliggør. Siden dengang er virksomheden, som producerer værktøj, raslet ned ad listen, og sidste år nåede den sit hidtidige lavpunkt på listen, da den blev nummer 20. Men at være Danmarks 20. bedste arbejdsplads er nu ikke noget, som virksomheden skammer sig over. – Vi har lige så meget fokus på det nu, som vi har haft tidligere, men der er flere og flere virksomheder, der går efter at skabe et godt arbejdsmilø. Konkurrencen er blevet hårdere, konstaterer Kenneth Iversen, som er administrerende direktør i virksomheden, der i dag hedder Kyocera Unimerco.

Alt i ét stort lokale Et mindre godt arbejdsmiljø har der dog nok været i Kyocera Unimerco de senere år. Virksomheden kan nemlig se en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens økonomiske resultater og medarbejdernes vurderinger af arbejdspladsen. – De bedste placeringer har vi de år, da vi skaber de største overskud, oplyser Kenneth Iversen. Med den økonomiske krise har virksomheden oplevet et drastisk fald i omsætning og resultat, og det er noget, som ikke kun ledelsen kan mærke på pengepungen.

Unimerco, som ligger i Sunds, bruger dysten om at blive Danmarks bedste arbejdsplads som et redskab til løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Lige nu er ledelsen spændt på at se, hvordan medarbejderne bedømmer firmaet, efter at det i sommer blev overtaget af en stor japansk koncern. Fotos: Unimerco

GLAD PÅ JOB

til en 20. plads I virksomheden tæller retfærdighed højt, og alle medarbejdere deler hver måned ti procent af virksomhedens overskud den foregående måned. At medarbejderne er lige meget værd, kan man også se i virksomheden ved, at den består af ét stort rum. Kontorfolk arbejder i det samme lokale, som folk kører truck og producerer værktøj i. – Vi lægger vægt på, at man trives med hinanden, at alle er kollegaer, og at der ikke er et hierarki. Vi er et hold, der arbejder sammen, forklarer Kenneth Iversen.

Japansk koncern overtog I sommer blev virksomheden overtaget af den japanske storkoncern Kyocera. Det var vigtigt i handlen, at koncernen havde samme værdier og idealer som Unimerco. – Hvis ikke det havde været sådan, havde vi ikke sagt ja til at sælge, fastslår Kenneth Iversen. Alligevel er han spændt på, hvordan medarbejderne vil evaluere arbejdsmiljøet næste gang. Evaluerin-

Nye kunder tilbydes 1 times gratis hjælp.

Kyocera Unimerco

Unimercos domicil består af ét stort rum, hvor såvel kontoransatte som folk i produktionen har til huse. Det handler om at skabe en følelse af fællesskab og undgå hierarki.

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk

■ Kyocera Unimerco er en videnbaseret producent og distributør af værktøjsløsninger og -service. Virksomhedens kerneydelse er at rådgive om optimering af produktion, om værktøjsløsninger og serviceydelser. ■ Unimerco blev grundlagt som handelsvirksomhed i 1964, da virksomheden handlede med sømpistoler og stifter. Siden har Unimerco udviklet sit eget program af værktøjer under navnet Tjep og handler nu også med mange andre værktøjer, og i 1990’erne blev det virksomhedens speciale af fremstille værktøj. ■ I løbet af 1990’erne etablerede Unimerco virksomheder i Sverige, USA og England. ■ 11. juli i år overtog den japanske Kyocera-koncern alle Unimercos aktiviteter. Kyocera fremstiller også værktøjer og er stærk på markedet i Asien.

gerne, som Great Place to Work bruger til at rangordne arbejdspladserne, bruger Unimerco som et arbejdsredskab til at se, hvor man skal sætte ind for løbende at forbedre arbejdsmiljøet.

Here2Care er et vikarbureau som professionelt løser opgaver på plejehjem, sygehuse og i psykiatrien - herunder praktisk hjæp og personlig pleje. Vi løser også rengøringsopgaver for private firmaer. Som noget nyt tilbyder Here2Care også hjælp til rengøring, havearbejde, børnepasning m.m.

...eller bare brug for seriøs hjælp?

Så træder en af vores dygtige vikarer til med en hjælpende hånd. Hvad enten det er vikarhjælp inden for landbrug, industri eller bygge- og anlægsbranchen, du står og mangler, så har vi den helt rigtige mand eller kvinde til jobbet. Hvis det virkelig brænder på - ved sygdom, ferie eller travlhed - og du mangler en ansvarsfuld og handlekraftig person til at give en hånd med, så klik ind på www.vikarservice.com

Læs meget mere på www.here2care.dk - eller kontakt os på 26 24 43 43

Guldagervej 72 • 6710 Esbjerg V • Tlf. 26 24 43 43

Vojens afdeling 73202700

GLAD PÅ JOB

Sådan sikrer vi et g GRAM COMMERCIAL: TRYGHED, RESPEKT, TILLID OG UDVIKLING G ram Commercial, som producerer køleskabe og frysere til det professionelle køkken, har ikke en omfattende politik, når det kommer til at sikre et godt arbejdsmiljø. Virksomheden har et sikkerhedsudvalg, men at arbejdsmiljøet skal være godt, mener administrerende direktør, Ole Brandorff-Lund skal være helt basalt i virksomheden. – Grundlaget for vores virksomhed er, at folk er trygge, at der er gensidig respekt, at der er tillid, og at folk kan udvikle sig i deres job. Der skal være tryghed i jobbet. Det er grundlaget for, at man er tryg ved sit arbejde. Det er så banalt, og det er forudsætningen for at skabe en god arbejdsplads. Som dansk produktionsvirksomhed har vi brug for, at alle gør deres bedste, og glade medarbejdere gør det bedst. Det er god business at sørge for, at medarbejderne har det godt, og det er til gengæld en usund forretning ikke at gøre det, siger Ole Brandorff-Lund. Han tiltrådte som administrerende direktør i Gram Commercial i april og har siden arbejdet på at gøre tryghed, tillid, respekt og udvikling til grundlæggende værdier i virksomheden. Men hvordan gør man egentlig det?

Gram Commercial ■ Gram Commercial fremstiller køl og frys til professionel brug. Der er omkring 200 ansatte i virksomheden i Danmark. Virksomheden er ejet af Hoshizaki-koncernen, som er japansk ejet. Gram Commercial har datterselskaber i Holland, Tyskland og Storbritannien og egen salgsorganisation i ni europæiske lande.

– Det er svært. Det bedste, man kan gøre, er at gå foran som det gode eksempel. Og det gælder også mellemlederne. Man skal sikre sig, at de også er med. Det nytter ikke, hvis man siger et og gør noget andet. Personligt kender jeg alle 200 medarbejdere i virksomheden ved fornavn, fortæller Ole Brandorff-Lund. Tilliden kom på en prøve for nyligt, da virksomheden blev nødt til at fyre otte medarbejdere på grund af sæsonudsving. – Da meldte vi helt åbent ud, hvad situationen var, og hvorfor vi var nødt til at reducere medarbejderstaben, så alle kunne være trygge ved situationen. – Vores medarbejdere skal vide præcis hvor de har os som ledelse, så de er trygge ved, at de beslutninger, vi træffer, sker for at sikre virksomhedens og medarbejdernes bedste – også selv om beslutningen ikke er særlig rar..

DANFOSS: MERE FOKUS PÅ DET PSYKOSOCIALE MILJØ F or Danfoss har sikkerhed altid været det vigtigste, når det kom til arbejdsmiljø. – Arbejdsulykker er et spild. Du har medarbejdere, som bliver skadet, og det kan ikke være i virksomhedens interesse, siger Bjarne Westerberg, som er director EHS-manager og med andre ord har ansvar for virksomhedens arbejdsmiljø i Danfoss. Ud over at leve op til den gældende lovgivning er virksomheden arbejdmiljøcertificeret, hvilket betyder, at den skal leve op til en række krav. – Det er en standart, så vi skal lave løbende forbedringer. Det er en god måde at holde gejsten på, forklarer Bjarne Westerberg. Virksomheden har konsulenter ansat, som tager sig af arbejdsmiljørådgivning, støj, indeklima og ergonomi. De rådgiver i virksomheden, hvis der er problemer eller bare noget, som kan gøres bedre. Også psykologer er ansat til at tage sig af det psykosociale arbejdsmiljø – et område, som Bjarne Westerberg oplever kommer til at fylde stadigt mere i organisationen. Han mener blandt andet, at det er sket på grund af, at flere og flere sidder bag et skrivebord, mens færre færdes på fabriksgulvet.

– Også finanskrisen og de medfølgende afskedigelser er med til, at vi sætter ekstra ind på det område, siger han. Psykologerne er med til at fremme trivslen, hvilket kommer virksomheden til gode. – Det er en gevinst for virksomheden, at vi har et lille fravær og et stort nærvær. Det er helt klart en gevinst, at vi arbejder med det her.

Danfoss ■ Danfoss er en international koncern med 79 fabrikker i 22 lande og 24.000 medarbejdere globalt. Den har et stort forretningsområde og producerer lige fra de klassiske termostater til styringer til frekvensomformere.

GLAD PÅ JOB

godt sted at arbejde TRE-FOR: FRA LÆSEKLUBBER TIL SIKKERHED E

nergiselskabet Tre-For i Kolding tager hånd om arbejdsmiljø lige fra læseklubber til sikkerhed. For at undgå arbejdsulykker arbejder virksomheden især med de ulykker, som var tæt på at ske. – Vi analyserer, hvad vi kan gøre for, at det ikke ender med en arbejdsskade, fortæller Jette Post, HR-direktør hos Tre-For. Det psykiske arbejdsmiljø arbejder virksomheden med blandt andet ved hjælp af en tilfredshedsundersøgelse. – Det, vi kan se ud af de undersøgelser, er, at det, der påvirker arbejdsmiljøet, er det, som har indflydelse på den daglige arbejdsplads. At der bliver gjort ordentligt rent og så videre. Derfor har vi meget fokus på det og sørger for, at medarbejderne blandt andet har hæve-/sænkeborde og en velfungerende kantine, og at ar-

bejdspladserne er indrettet, så folk har en god arbejdsdag. – Og senest vi målte arbejdsglæden, var resultatet på 75 procentpoint, hvilket var en stigning på to i forhold til året før, oplyser Jette Post. Også medarbejdernes sundhed tager Tre-For sig af med en politik for alle KRAMS-faktorerne – det vil sige kost, rygning, alkohol, motion og stress. Virksomheden har sat gang i et stor sundhedsprojekt, som blandt andet gør det nemmere at træffe sunde valg i kantinen, og fra august i år blev Tre-For helt røgfri – ingen medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Og ifølge Jette Post har det ikke medført brok fra medarbejderne. – Vi har været gode til at tilbyde rygestopkurser – både traditionelle og utraditionelle som akupunktur. Men sundhed handler ikke kun om fysisk sundhed, og derfor etablerede Tre-For læseklubber for de medarbejdere, som har lyst for at øge deres mentale sundhed. – Vi har oplevet, at det giver social kapital. Medarbejderne får talt med nogle kolleger, som de normalt ikke taler med, og de taler om nogle andre ting end lige arbejdet, siger Jette Post.

Tre-For ■ Tre-For er et multienergiselskab, som tilbyder energirådgivning, sælger el og naturgas, løser entrepriseopgaver inde for el, vvs, ventilation, fiberteknik, automatik, klimastyring, køleteknik, brandalarmssikring og adgangskontrol-systemer over hele landet – og leverer el, fjernvarme, fibernet og rent drikkevand til Trekantområdet og Fyn. ■ Der er cirka 620 ansatte hos Tre-For.

FIBERVISIONS: MÅLET ER NUL ULYKKER P

Tekst: Katrine Friisberg, tema@jv.dk

å virksomheden FiberVisions i Varde betyder arbejdsmiljø især sikkerhed. Virksomheden er amerikansk ejet og har cirka 200 ansatte i Varde, hvoraf de fleste arbejder i produktionen. – Når sikkerheden er så vigtig, er det fordi, det handler om mennesker. Det har stor betydning for det enkelte menneske, hvis det bliver ramt af en ulykke på arbejdet. Derudover har det en signalværdi for virksomheden, at man trygt kan gå på arbejde her. Og ggså på bundlinjen har det betydning. En ulykke koster mange penge, og det har også indirekte omkostninger, når vi skal følge op på et uheld. Det giver fejl og forsinkelser. Og så er der hele vores renommé og troværdighed – og omkostningen ved det er svær at måle. Men når der sker et uheld, bliver der snakket om det på hele fabrikken. Det påvirker mange mennesker på en negativ måde, siger Grethe Løhde Nielsen, health- and safety specialist på FiberVisions. Fordi FiberVisions er amerikansk, lever virksomheden både op til danske og amerikanske standarder og sikrer sig især ved at fokusere på de ulykker, som var tæt på at ske. Medarbejderne får blandt andet informationer, træning og test, og virksomheden forsøger også at få sikker-

heden ind med fotokonkurrencer, slogans og så videre. – Vores endelige mål er nul skader. Det kræver stort fokus og vedholdenhed. Det kræver en holdnings- og kulturændring, siger Grethe Løhde Nielsen og forklarer, at holdningen for mange er, at det er umuligt helt at undgå uheld. – Det er til enhver tid uacceptabelt. Sikkerhed kommer før produktion, understreger hun. Det psykiske arbejdsmiljø fokuserer virksomheden på via arbejdspladsvurderingen og medarbejderudviklingssamtaler. Desuden har virksomheden hvert andet år en helbredsundersøgelse for alle medarbejdere.

FiberVisions ■ FiberVisions er en global virksomhed, som er amerikansk ejet. Virksomheden udvikler og producerer fiberprodukter til alt fra bleer til biler. FiberVisions har ud over i Varde afdelinger i USA, Argentina og Kina. ■ I Varde er der 202 ansatte.

GLAD PÅ JOB

Frøs’ CHRISTIAN BUCH MADSEN kunderådgiver, 23 år, tre år hos Frøs: Det bedste ved at arbejde i Frøs er mine kollegaer og at stå op og vide, at det er en fornøjelse at komme herud. Der er gang i den hele tiden – der bliver ikke bare holdt kæft. Der sker noget hele tiden med aktiviteter. Vi har lige være en tur i London, og det går ikke stille af sig. Jeg er den yngste i afdelingen, og det får jeg at mærke – men på den gode måde. Vi giver hinanden lidt gas, og det er lige meget, om det er mig eller vores direktør, Verner. Det er en fornøjelse, at Frøs er blevet kåret til Europas bedste arbejdsplads. Før kunne mine kammerater nok ikke helt forstå, at jeg var så glad for at komme på arbejde. Og det er en fornøjelse at kunne sige at man arbejder i Frøs, når der er så mange positive ting fremme om det. Og stemningen smitter hurtigt af. Mange kunder siger, at der er livsglæde, når de kommer herind.

Hvordan er det at arbejde på Europas bedste arbejdsplads? Målsætningen er, at medarbejderens glæde for at arbejde i Frøs Herreds Sparekasse skal kunne mærkes af kunderne. JydskeVestkysten har vejret stemningen i Frøs’ afdeling i Esbjerg.

ing dong, siger klokken, og en ældre kvinde træder ind på det grå gulv i Frøs Herreds Sparekasses afdeling i Esbjerg. Straks hilser kassereren bag disken på hende med et stort smil og spørger, hvad hun kan hjælpe med. At Frøs er blevet kåret til årets bedste arbejdsplads i Europa kommer ikke kun de ansatte til gavn. Også kunderne skal kunne føle den Frøs-ånd, som virksomheden forsøger at spre-

de ud til alle medarbejdere i alle filialer. Kunden skal mærke det ved venligt at blive budt velkommen, så snart man er kommet ind gennem døren – højst to sekunder må der gå, fra kunden er trådt ind, til hun møder et smil fra medarbejderne. Ding dong, lyder klokken igen. Den nye kunde – en midaldrende mand – får et smil, men må vente lidt, mens kvinden foran ham bliver ekspederet. Han kan tage en kop kaffe og sætte sig og kigge i avisen, mens han venter.

Frøs-afdelingen består af et stort lokale med nogle enkelte kontorer længst væk fra indgangen. Lyse birkereoler adskiller rummet, hvor det grå gulv skifter til rødt.

Tid til en snak og et grin Med front mod kunderummet sidder pengeinsttuttets rådgivere og arbejder ved computere. Af og til rejser de sig og spørger hinanden om noget. En har et kamera med og viser to andre medarbejdere noget, som de alle ler af.

Døren til et af de bagerste kontorer åbner sig, og en kunde kommer ud. Hun tager afsked med sin kunderådgiver og bliver kort tid efter mødt af en af de andre, som har rejst sig fra skrivebordet. – Jeg så, at det var dig, og ville lige hilse, siger kunderådgiveren, og de får sig en snak om børn og ferie. – Kan du have en god weekend – vi snakkes ved, slutter rådgiveren samtalen. Ding dong, lyder det igen fra døren, da kunden går ud...

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk Fotos: Soffi Chanchira Larsen

KARINA CHRISTENSEN kunderådgiver, 32 år, fem år hos Frøs: Det er et fantastisk sted at være. Der er en god ånd, en god teamfornemmelse. Vi har det godt. Vi føler, at vi er en del af et team. Alle er vigtige i det her spil. Det er nogle superdejlige kollegaer, og vi har det sjovt, og vi kan løfte i flok. Man glæder sig til at komme på arbejde om morgenen. Vi har en dejlig chef som altid bakker os fuldstændig op. Det er fedt, at sådan et forholdsvist lille pengeinstitut kan gøre sig i Europa, og det viser, at hvis man samarbejder på det overordnede plan, sker der noget. Det kan føles lidt uvirkeligt, at man taler arbejdspladser i hele Europa – vi har jo konkurrenter som Microsoft... Der har aldrig været så store forandringer som i den periode, jeg har været hos Frøs – med bankkrak og medierne, og det er svært at være en lille bank, men at vi så lige kan markere os med at være nummer et er fedt. Vi ligger heller ikke på den lade side.

GLAD PÅ JOB

smil CONNIE FRIIS JOHANSEN kunderådgiver, 49 år, syv år hos Frøs: Jeg vil sige, at det er et rigtig dejligt sted at være. Vi har et godt samarbejde, og vi er gode til at hjælpe hinanden – og vi har tid til vores kunder. Det er ikke gammeldags, men jeg kan godt lide, at vi stadig har den service at have tid til kunderne, for vi er jo en servicevirksomhed, og det er det, vi skal overleve på. Da jeg sluttede mit arbejde i en stor bank, syntes jeg ikke, at man havde kunderne i fokus. Jeg syntes allerede, da jeg kom, at Frøs var et rigtig godt sted at være. Jeg synes, at der hele tiden gøres nye ting – vi står ikke stille. Vi har hele tiden nogle nye mål. Det er ikke sådan, at man føler, at man ikke har tid.

TENNA SMEDEGAARD JØRGENSEN kunderådgiver, 25 år, fem år hos Frøs: Jeg synes, at det er en dejlig arbejdsplads, hvor vi har frihed under ansvar. Her i Esbjerg er arbejdet meget udfordrende – vi laver mange aktiviteter både privat og i forhold til at få nye kunder. Jeg har nogle gode kolleger – det er meget familiært i forhold til andre arbejdspladser. Ellers er det bare rart, at hvis der er et eller andet,, er der altid Bente Graae at gå til, og så tager de hånd om det – uanset hvad det er for et problem. Det kan være dødsfald, skilsmisse, sygdom – man bliver ikke bare verfet af. Generelt bliver der tænkt på os ovenfra. Der er gode rammer for at have det godt i Frøs. Jeg synes, at der er en rigtig god Frøs-ånd.

OLE BOYSEN MADSEN souschef, 57 år, ti år hos Frøs: Det er et attraktivt sted at være. Jeg har prøvet at være i en af de store banker, og det er rart at være et mindre sted, hvor man virkelig kan mærke, at vi kæmper for hinanden og for at skaffe nye kunder. Det er et trygt sted at være. Der bliver taget hånd om tingene fra den øverste ledelses side, og det er rart i en tid, da der sker fyringer i andre pengeinstitutter. Vi bruger tiden på at være offensive i stedet for at gå ud i markedet og skaffe nye kunder. Det kommer ovenfra. Det er ledelsen, der sætter rammerne. Vi fornemmer, at den i bund og grund har tillid til folk. Det gør, at folk giver noget igen. Og det er dygtige medarbejdere. Det er begge veje. De virkeligt dygtige får noget at kæmpe med, og der er også plads til at lave en skævert. Og det gør, at arbejdspladsen sprudler. Man viser engagement og går op i det, man gør.

GLAD PÅ JOB

Ulla Degn Jensen, til venstre, blev på et tidligere arbejde ramt af stress. På Den Gamle Avlsgård i Ribe har hun fundet en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har indflydelse og medbestemmelse over deres eget arbejde. Her er hun flankeret af kollegerne Oswald og Susanne Hjermov, mens lederen af Den Gamle Avlsgård, Laila Bro, sidder i front.

Stress kan føre til et nyt og bedre liv P

ludselig en dag tog det Ulla Degn Jensen 45 minutter at finde mælken i sit lokale supermarked. Hun ledte og ledte i butikken, som hun egentlig kendte som sin egen bukselomme, men hun kunne ikke huske, hvor mælken var, selv om ingen havde flyttet på den. Det seneste års tid havde hun oplevet stadigt flere symptomer på stress: Hun kunne få synsforstyrrelser, når hun sad foran skærmen på sit arbejde. Smerter strålede ned gennem armen. Hun sov ikke godt om natten. Fik følelsesløse kinder, så hun ikke kunne styre sin mimik. For op over ingenting. Alligevel slog hun det hen. Hun havde godt nok travlt på arbejdet, men snart ville det gå over, troede hun. Men når en bølge af travlhed havde lagt sig, var der en masse hængepartier, hun skulle følge op på – og så kom den næste bølge. Pludselig var der gået et år, og hun stod i supermarkedet og kunne ikke finde mælken.

I sit tidligere arbejde blev Ulla Degn Jensen ramt af stress. Hun fortæller her, hvordan hun gik ned, og hvordan hun kom op igen.

– Når man rammes af stress og ikke formår at stoppe op og forholde sig til det, der sker med én, reagerer kroppen. Det er en måde, hvorpå kroppen sender signal om, at det her skal tages alvorligt, og at man ikke bare kan fortsætte på samme måde, forklarer psykoterapeut Laila Bro, som ejer Den Gamle Avlsgård.

Ingen sygemelding Nu er der gået et par år, siden Ulla Degn Jensen stod rådvild i Fakta. Hun sidder på sin nye arbejdsplads, refugiet Den Gamle Avlsgård lidt uden for Ribe, hvor hun arbejder med kommunikation, formidling og marketing. Ulla Degn Jensen taler afslappet med sine to kolleger, lederen Laila Bro og Susanne Hjermov. Her får ingen stress. Den Gamle Avlsgård arbejder med at hjælpe virksomheder med at skabe et godt arbejdsmiljø og forebygge og behandle stress. Mange har de samme fysiske symptomer på stress, som Ulla Degn Jensen havde for nogle år siden – før hun begyndte på Den Gamle Avlsgård.

Situationen i Fakta fik Ulla Degn Jensen til at reagere. Lægen konstaterede, at hun led af arbejdsbetinget stress, men sygemelde hende ville lægen ikke ud fra tanken om, at det var arbejdslivet, der skulle ændres. Efter et møde med sine chefer blev Ulla Degn Jensen omplaceret. I dag kan hun se alle fejlene. Godt nok flyttede hun til en anden afdeling, men arbejdsopgaverne var de samme. Hun oplevede dem som meningsløse, og hun havde ingen indflydelse. Samtidig blev hun ikke behandlet for den grundlæggende stress, og selv om symptomerne blev slået ned en tid, kom de tilbage.

Den Gamle Avlsgaard ■ Den Gamle Avlsgård er et refugium. Der er tilknyttet en bred vifte af fagpersoner, foredragsholdere og konsulenter inden for mange faggrupper – som familie- og psykoterapeuter, udviklingskonsulenter, psykiatere, kunstformidlere, erhvervspsykologer og kostvejledere. ■ Den Gamle Avlsgård tilbyder blandt andet udviklings- og behandlingsforløb, kurser, undervisning, foredrag, koncerter, projektforløb, videns- og forskningssamarbejde, intensive familieterapiophold – med efterfølgende supervision og opfølgning – samt ferieophold.

GLAD PÅ JOB

– Selv om man måske i første omgang kan klare sig selv gennem stress, vil den ofte kunne vende tilbage, hvis man ikke også forholder sig til, hvorfor stress opstod, og hvad man kan gøre for at forhindre samme situation i at opstå, fortæller Laila Bro. Hun opfordrer virksomheder til at få en stresspolitik, så man ved, hvordan man skal handle, hvis en medarbejder bliver ramt af stress.

Dit eget valg Heldigt for Ulla Degn Jensen havde hun en ven, som vidste noget om stress og hjalp hende gennem nogle øvelser og koblede en stresscoach på. Men symptomerne forsvandt ikke. Ved den næste nedskæringsrunde i virksomheden røg hun ud. Og først da kunne hun se, at det var hendes eget valg, hvordan hendes liv skulle være, hvilket er essentielt, når man arbejder med at komme over stress, fortæller Susanne Hjermov, som også arbejder ved Den Gamle Avlsgaard. – Det er vigtigt at gøre op med sig selv, at man har et valg. At kunne vælge, hvordan livet skal være. Det er en dyb erkendelse, som skal komme indefra, og der skal arbejdes med at forstå og acceptere, at jeg gerne vil noget i hovedet, som jeg ikke kan, og som ikke er sundt for mig. For så kan man erkende, at hovedet ikke altid har ret, men at der skal lyttes til krop og hjerte, forklarer hun. – Men nogle gange skal man hjælpes til at træffe vigtige beslutninger i ens liv. Det er netop valgene, der er uoverskuelige. Derfor kan det være gavnligt at blive mødt af mennesker, som forstår, hvad der kan gøres ved stress, og hvordan man kan klædes

Symptomer på stress ■ Fysiske tegn på stress: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom som psoriasis og sukkersyge. ■ Psykiske tegn på stress: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humør. ■ Adfærdsmæssige tegn på stress: Søvnproblemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

To former for stress ■ Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigt at skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress. ■ Kortvarig stress er normalt og gavnligt. Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig. ■ Langvarig stress er skadeligt. Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næsten altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen undertrykker for eksempel behovet for mad eller søvn. Det går ud over helbredet.

på, så man ikke havner i den samme situation. Stress rammer måske den enkelte, men løsningen skal findes i fællesskab, forklarer Laila Bro.

Aldrig stress igen Da Ulla Degn Jensen fik jobbet på Den Gamle Avlsgård, var hun nervøs – nervøs for, at stress ville slå hende ned igen. Men sådan blev det ikke. – Her er der ingen, som skal gøre noget, som de ikke har lyst til. Jeg er medejer af mine opgaver helt fra idéfasen, og det giver mig en følelse af,

at der er mening med arbejdet, siger hun. Hun er stadig mærket af stresssymptomer. Men hun lytter til dem og retter sig efter dem. – Jeg skal aldrig have stress igen, fastslår Ulla Degn Jensen.

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk

Succes med profilavis ”Jeg har været meget tilfreds med kvaliteten af proﬁlavisen. Vi ville give læserne et indblik i den digitale fremtid, og magasinet levede til fulde op til det ønske.” Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE

I samarbejde med SE udgav JydskeVestkysten profilavisen ”Vores digitale fremtid”. En profilavis, der i et oplag på 70.000 eksemplarer fortalte om de nye digitale muligheder, der ligger åbne for os alle. JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller fju@jv.dk

GLAD PÅ JOB

Ud over en fin placering på ranglisten over Danmarks og Europas bedste arbejdspladser har Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg gjort sig fortjent til Arbejdstilsynets krone-smiley. Fra venstre ses arbejdsmiljørepræsentant Pia Friis, tillidsmand Michael Møller-Hansen og forstander Annemette Hauschildt.

En institution med glæde Foto: Chresten Bergh

Bofællesskaberne Edelsvej – et døgntilbud for unge og yngre med psykiske funktionsvanskeligheder – lader ikke besparelser gå ud over arbejdsmiljøet. Tværtimod.

i er jo ikke verdensmestre – vi er bare nummer 13 i Europa... Annemette Hauschildt siger ordene med et grin. Som forstander på Bofællesskaberne Edelsvej, som huser unge med forskellige problemer, har hun været med til at skabe et arbejdsmiljø, som har placeret institutionen på samme rangliste som blandt andre Microsoft på Great Place to Works liste over virksomheder med gode arbejdspladser. Og hun er ikke bange for at prale med det. – Vi er stolte af det, vi gør, pointerer hun. Allerede efter andet år i konkurrencen fik Bofællesskaberne Edelsvej en sjetteplads i Danmark. Konkurrencen bygger på en analyse af medarbejdernes trivsel og virksomhedens kultur, og allerede det første år havde Edelsvej langt flest punkter, som lyste grønt på skemaet over medarbejdernes trivsel. I dag er der slet ingen røde punkter på trivselsskemaet.

– Vi arbejder videre med det. Udviklingspunktet er nu åbenhed. Vi har øvet os i at rose hinanden. Nu er vi i gang med at blive bedre til at sige, hvad der undrer os, fortæller Annemette Hauschildt.

Det hjælper ikke at græde I en kommunal verden, hvor besparelser vender tilbage gang på gang, skulle man ellers tro, at der var nok af andre ting at bruge tiden på. Men medarbejdere og ledelse på stedet er enige om at fokusere på muligheder og på det positive, fortæller pædagog og tillidsmand Michael Møller-Hansen. – Det kan ikke betale sig at sætte sig ned at græde, for de tager pengene fra dig alligevel, siger han. De ærgrer sig selvfølgelig over besparelserne. – Jeg går ind på toilettet og skærer tænder. Men mine medarbejdere har ikke brug for, at vi går i gruppedepression over det, siger Annemette Hauschildt.

Det gode arbejdsmiljø skal næres ligesom et bål eller et ægteskab for ikke at miste gløden og pusten. Men at det kan betale sig, er Annemette Hauschildt slet ikke i tvivl om. – Når vi har et godt arbejdsmiljø, har borgerne det også godt. Og så er der er penge i det. Vi har ikke mandags- og fredagssyge eller folk, som sidder og græder i pauserne. Det betyder noget, når vi står i besparelser, fortæller hun. Ledelsen arbejder med at være tydelige og har blandt andet nedskrevet bofællesskabernes kultur, og hvad der kræves af medarbejderne, så ingen er i tvivl om, hvad der forventes af dem. Men det største ansvar og arbejde ligger hos medarbejderne selv. – Arbejdsglæde er noget, man selv er med til at skabe, understreger Annemette Hauschildt. Medarbejderne har hver fået punkter, som de skulle arbejde på at blive bedre til. Og det er blevet taget godt imod blandt dem. Bofællesskabet har haft en medarbejder, som er flyttet fra byen, men pendlede i halvandet år på arbejde fra Odense. – Når vi får nye medarbejdere ind, kan man se, hvordan de blomstrer op. De siger det selv direkte, fortæller Michael Møller-Hansen.

Opmærksomhed ■ Hver gang en medarbejder er syg i mere end en uge, sender Bofællesskaberne Edelsvej en blomst eller en bog som en opmærksomhed – noget, den syge kan hygge sig med indenfor. ■ Alle de medarbejdere, som ikke har haft en sygedag i et år, får til gengæld to biografbilletter med cola og popcorn. ■ Sidste år opnåede ni ud af 51 medarbejdere biografbilletterne.

Great Place to Work ■ Bofællesskaberne Edelsvej deltager i år for tredje gang i Great Place to Work-konkurrence om at blive Danmarks og Europas bedste arbejdsplads. I 2010 blev Edelsvej nummer seks i Danmark og fik derudover en specialpris for mangfoldighedledelse. I 2011 blev institutionen nummer 13 i Europa. 11. november offentliggøres det, hvordan den nye ranglisten ser ud i Danmark.

Bofællesskaberne Edelsvej ■ Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg rummer fem forskellige botilbud for unge med psykiske funktionsvanskeligheder. Godt 100 unge mennesker bor på Edelsvej, hvor der er 51 ansatte.

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk

GLAD PÅ JOB

Dårligt arbejdsmiljø er en by i Indien Danmark er et af de lande i verden, som har det bedste arbejdsmiljø. Helt anderledes ser det ud i Indien. Men også på en europæisk skala topper Danmark.

irka 150.000 danskere melder sig hver dag syge og bliver hjemme i stedet for at gå på arbejde. Årsagerne kan være mange: Fysisk sygdom, stress, depression, ondt i maven – eller ganske enkelt, at man ikke kan overskue at tage på arbejde, fordi man ikke trives. Arbejdsmiljøet fungerer ikke. Men tager man en tur rundt i verden, betyder dårligt arbejdsmiljø noget helt andet end i Danmark. Som eksempelvis i Indien. Godt nok udvikler Indien sig til at blive stadigt mere højteknologisk og disker op med ingeniører, som er tæt på at kunne slå de danske ikke alene i pris, men også i kvalitet. Men arbejdsforholdene for den store andel af fattige mennesker i Indien – cirka hver fjerde lever for under seks kroner om dagen – er mildest talt ringe. Langt størstedelen af de indiske arbejdere lever ifølge LO af småjob som sæsonarbejde, som gadehandlere og lignende. Det er uformelle job, som ikke figurerer nogle steder, ikke giver folk en stabil indkomst og slet ikke giver dem rettigheder. Mænd og kvinder bliver ansat i en kaffeplantage, men kan ikke høste dagens løn de dage, hvor der ingen kaffe er at høste. I byggebranchen kan et arbejde være at slæbe store sten på hovedet, og sker der en arbejdsulykke, får arbejderne, hvis de er heldige, et bundt penge i hånden og besked om, at de ikke skal komme igen.

vi skal sige det selv. Ifølge Eurofonds seneste undersøgelse af arbejdsvilkårene i Europa er danskerne dem, som er mest tilfreds med deres arbejde. Sammenlignet med de sydeuropæiske lande har Danmark og de skandinaviske lande et godt arbejdsmiljø. Og at arbejdsmiljøet i Sydeuropa er et andet end i Danmark kan Hanne Slivsgaard Jessen, som kommer fra Varde, nikke genkendende til. Hun bor i Sevilla, hvor hun har arbejdet for Hummel Sport Spain, den danske virksomhed hummels spanske afdeling, som i 2008 blev købt af spaniere. I den spanske virksomhed oplevede hun som salgs- og marketingkoor-

dinator for fashionafdelingen ikke kun at få en længere arbejdsdag til en mindre løn – 1000 euro om måneden – men især, at mentaliteten skaber et helt anderledes arbejdsmiljø end i Danmark. – I Danmark er man mere effektiv og arbejder hurtigere. Der er mere initiativ og lyst til at tage og have ansvar. Man slapper mere af i Spanien. Cheferne er tit på arbejdspladserne for at holde øje med folk, men når chefen ikke er der, er der meget snak og larm. Det var meget frustrerende for mig, for jeg har en høj arbejdsmoral og ville gerne nå mine arbejdsopgaver, fortæller Hanne Slivsgaard Jessen.

Tilfredse danskere Ulandene er en ting. Men også hvis man sammenligner arbejdsmiljøet i Danmark med landene i Europa, topper vi ranglisterne. I hvert fald, hvis

Tekst: Katrine Friisberg, tema@jv.dk

Eurofond ■ Eurofond er det europæiske institut til forbedring af leveog arbejdsvilkår. Eurofond gennemfører hvert femte år en undersøgelse af arbejdsvilkårene i de europæiske lande. Sidste gang var i 2007. Den viste, at arbejdstagerne i Danmark er mere tilfredse med deres arbejde end arbejderne i andre lande. ■ Positive danske konklusioner: 39 procent af danskerne mener, at de har gode muligheder for at udvikle deres karriere. 54 procent mener, at de er godt betalt for det arbejde, de udfører. ■ Negative danske konklusioner: 75 procent af danskerne mener, at de har et højt arbejdstempo. 69 procent synes, at de har stramme tidsfrister, de skal leve op til.

Alt i tryksager… PrePress • Farvebrochurer • Pjecer • Brevpapir Konvolutter • Følgeskrivelser • Fakturaer Formularsæt • Etiketter • Tidsskrifter Foreningsblade • Kataloger • Prislister Selvklæbere • Visitkort • Kartonnage Kartonskilte • Blisterkort • Skinpackkort Løbsnumre til atletikstævner, motions- & cykelløb m.m

www.esatryk.dk

Det er ikke sikkert, at man som lønmodtager i Danmark er tilfreds med arbejdsmiljøet sit job, men sammenligner man med andre steder i verden, har vi som udgangspunkt ikke meget at klage over. I Indien arbejder en stor del af befolkningen under vilkår, som det er svært for en dansker at forestille sig.

SANDBJERG GODS, SØNDERBORG Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom med park direkte ned til Alssund. Sandbjerg Gods er beliggende i et naturskønt område på Sundeved. Godset har 105 sengepladser fordelt på 74 dejlige, lyse værelser. Desuden rummer godset 2 moderne og velindrettede auditorier med plads til ca. 100/50 personer, 3 undervisningslokaler samt en del grupperum. Sandbjerg Gods tjener som Aarhus Universitets kursusejendom, men kan også benyttes til møder og uddannelsesaktiviteter for organisationer og firmaer uden tilknytning til universitetet. Der er trådløs internetforbindelse på hele Godset. Cimber Sterling flyver dagligt fra København til Sønderborg. Reservation foretages på tlf. 8942 1262 eller e-mail: sandbjerg@auff.au.dk.

www.sandbjerg.dk

GLAD PÅ JOB

Arbejdsmiljørepræsentant Lone Bennedsen, til venstre, og driftsleder i Kristina Thomsen har begge mærket, hvordan arbejdsmiljøet i passagerafdelingen er blevet bedre, efter at afdelingen har taget hånd om især træning i konfliktløsning og supervision.

ansatte, som tager imod passagererne i terminalen, men ikke i Billund. Og det har til tider skabt en konfliktsituation for de ansatte, som gerne vil yde så god en service som muligt over for lufthavnens passagerer, men bliver nødt til at overholde flyselskabernes forskellige regler om eksempelvis overvægt i bagagen. – Det skabte usikkerhed om, hvad det er for en rolle, vi udfylder, fortæller Kristina Thomsen, som er driftsleder i passagerafdelingen. For tre år siden tog Billund Airport derfor fat om problemerne. Fokusgrupper, hvor en tredjedel af medarbejderne deltog, satte fokus på problemerne, som siden blev taget op med blandt andet et kursus for alle medarbejdere i konflikthåndtering målrettet direkte mod de situationer, som medarbejderne dagligt står i. Desuden har medarbejderne lært at supervisere hinanden. – Vi er blevet meget mere bevidste om vores rolle og sikre på, hvad vi skal gøre. Medarbejderne er blevet bedre til at løse konflikter selv. Vi har ikke så mange konflikter, hvor ledelsen er nødt til at gå ind. Vi har fået redskaber for at komme konflikter i forkøbet. Jeg tror, at det giver en ro blandt medarbejderne, siger Kristina Thomsen.

Til kamp mod ulykker

Lufthavnen passer på mange fag Der er mange forskellige arbejdsmiljøhensyn at tage i Billund Airport, hvor ti faggrupper arbejder.

ed omkring 850 medarbejdere fordelt på ti faggrupper favner Billund Airport bredt, når det kommer til arbejdsmiljø. Lige fra rengøringspersonalet, som skal passe på deres rygge, når de støvsuger peanuts op mellem flysæderne, over personalet i passagerafdelingen, som må konfrontere utilfredse passagerer, som har for meget vægt i bagagen, til portørerne, som skal få de tunge kufferter op i flyenes lastrum. Lufthavnen midt i Jylland er en af de eneste i verden, som selv dri-

Tidligere satte medarbejderne tomme paller fra sig, hvor det var nemmest, men det var årsag til nogle faldulykker. Nu må man kun stille pallerne i afmærkede felter på gulvet, og ulykkerne er stoppet, hvilket glæder terminalleder René Ærenlund.

ver sine restauranter og butikker og har ansat personalet i passagerafdelingen. – Vores primære produkt er start og landinger, men derudover servicerer vi de passagerer som flyver herfra. Det er en opgave, som vi tager på vegne af flyselskaberne. Vores ydelser er primært rettet mod flyselskaberne, fortæller Kurt Aulbjerg, som er daglig arbejdsmiljøleder i lufthavnen. Ifølge den tidligere regerings 2020plan inden for arbejdsmiljø skal virksomhederne især tænke på arbejds-

miljø inden for ulykkesforebyggelse, ergonomi – muskel- og skeletbesvær – og det psykiske arbejdsmiljø, og med en så kompleks medarbejdergruppe som i Billund Airport påvirker alle tre områder hverdagen for lufthavnens ansatte.

Usikkerhed om rolle Selv om passagerafdelingens 120 medarbejdere hver dag står over for hundredvis af passagerer i lufthavnsterminalen, er deres virkelige kunder flyselskaberne. I andre lufthavne er det normalt flyselskabernes egne

Det skal gå stærkt, når en lastbil ankommer med gods til lufthavnens cargocenter. Godset ankommer eksempelvis på paller på lastbiler og skal pakkes om til flytransport – og der må højst gå to timer fra indlevering til udlevering. Der er mulighed for mange ulykker, for cargocentrets cirka 100 medarbejdere kører med truck med tungt materiel og skal håndtere tunge løft. – Vi havde på et tidspunkt nogle faldulykker, og vi vidste ikke hvorfor – andet end at vi tænkte, at det var for dumt, fortæller terminalchef Morten Hansen. Derfor malede centret blå, skraverede felter på gulvet, og det er de eneste steder, tomme paller må stå. Medarbejderne skal bruge handsker, så de undgår snitsår, og gule streger på gulvet markerer gangarealer, som adskiller kørende og gående færdsel. – Vi brugte en masse tid på at snakke om det her. Alle syntes, at det bare var hændelige uheld, men jo mere vi talte om det, jo mere hjalp vi hinanden med at sætte det på plads, siger terminalleder René Ærenlund. For at undgå unødigt stress har de ansatte nu fået infotavler, hvor de kan se, hvornår noget gods kommer ind, og hvornår det skal være ude igen. – Før var det driftslederne, der fløj rundt og koordinerede hele tiden, forklarer René Ærenlund.

Motion skal der til Midt mellem transportbånd og vogne til kufferter på det rå betongulv puster og sveder fire mænd, mens de skifter mellem englehop, mavebøjninger og andre øvelser, som nok kan få pulsen op. Også hos de omkring 100 medarbejdere, som arbejder med at håndtere de tunge kufferter i Billund Airports rampeafdeling. Cirkeltræningen er en del af et projekt, »Holdbart helbred«, som skal formindske nedslidningen i rampeafdelingen. En del af projektet handler om at automatisere løft af kufferter. Der sker løbende forbedringer med eksempelvis vakuumløftere og et transportbånd, som kan køre ind i flyenes lastrum, så mandskabet ikke skal slæbe kufferten på plads i de meget små rum. Men mændene kan også undgå nedslidning ved at være fysisk klar til de tunge løft. Derfor satte lufthavnen »Holdbart helbred« i søen og fik støtte af Forebyggelsesfonden.

GLAD PÅ JOB

Arbejdet med at få kufferter op i flyene er til tider hårdt fysisk arbejde, selv om stadigt flere hjælpemidler bliver udviklet. For øjeblikket arbejder lufthavnen i forbindelse med projektet »Holdbart helbred« på at udvikle en transportvogn med skrå hylder, som kan vippe, så bagagen kan falde ud på transportbåndet. Her er loadmaster Jan Sørensen i gang med at få de tunge kufferter om bord på et fly.

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk

Derfor hopper og træner mændene på gulvet ved rampen. Lufthavnens fysioterapeut fra virksomheden Previa Sundhed har lavet et program, som trykker på de ømme punkter. Men mændene behøver ikke at nøjes med cirkeltræningen på gulvet. Det er meget forskelligt, hvor travl der er, og når der er stille perioder, må de motionere alt det, de vil, i arbejdstiden. Om det er i lufthavnens motionscenter, ved at løbe en tur eller noget helt tredje er lige meget. Medarbejderne har taget motionen til sig, selv om det krævede lidt tilvænning. – Her er lidt en machokultur. Det med at man skulle til at træne – hvad skulle det nu til for? Men det har overrasket os, hvor stort et positivt engagement der er til det, siger Jacob Bredtoft, som er driftsleder på rampen Og en af de svedende mænd på gulvet, Michael Klemmensen, giver ham ret: – Jeg synes, at det er kanongodt. Jeg bilder mig ind, at jeg holder lidt længere, siger han.

Faggrupper ■ I alt har Billund Lufthavn 850 medarbejdere fordelt i ti afdelinger: Passagerafdelingen med 120 medarbejdere. Rampeafdelingen med cirka 100 medarbejdere. Marshal, trafikafviklingen i lufthavnen, med cirka ti medarbejdere. Security med cirka 110 medarbejdere. Rengøring med cirka 80 medarbejdere. Café og restaurant med cirka 120 medarbejdere. Shopping med cirka 60 medarbejdere. Cargo Center Billund med cirka 100 medarbejdere. Håndværkerområdet med cirka 35 medarbejdere. Administration med cirka 100 medarbejdere.

Vi giver dit budskab godt selskab

Journalist Annelene Vestergaard

Mediekonsulent Lise-Lotte Lassen

Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen

JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Gruppens journalister skriver levende og uafhængigt om temaer, der interesserer vores læsere, og konsulenterne rådgiver om de bedste placeringer til dit budskab. Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, eller har du et budskab, du vil have bredt effektivt ud, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller fju@jv.dk

Mediekonsulent Anja Steentoft

Journalist Carsten Grubach

Journalist Yvonn Tittel

GLAD PÅ JOB

Godt arbejdsmiljø giver bedre bundlinje Virksomheder med godt arbejdsmiljø klarer sig bedre økonomisk end andre. Arbejdsmiljøet kan let lide under besparelser. Men den enkelte medarbejder kan gøre meget for at få et godt arbejdsliv.

et er ikke kun medarbejderne, som kan høste glæde af at arbejde i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at et godt arbejdsmiljø betyder et godt afkast. De private virksomheder, som år efter år bliver placeret på ranglisten over Danmarks 50 bedste mellemstore arbejdspladser, havde ifølge undersøgelsen dobbelt så høj afkastningsgrad som gennemsnittet af landets 1000 største private virksomheder. Og det skyldes langt fra kun, at medarbejderne er mindre syge, fortæller professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Peter Hasle. – Når mennesker trives, arbejder de bedre. De samarbejder bedre, og det er vigtigt i dag. Det er meget få mennesker, som har et arbejde, hvor de ikke skal samarbejde med kolleger, og det går meget bedre, når man trives. Der er mindre sygefravær, når folk trives, men det er den mindste del af det, mener Peter Hasle.

Social kapital Et godt arbejdsmiljø bygger i høj grad på tillid, retfærdighed og samarbejde – det, som arbejdsmiljøforskere kalder virksomhedens sociale kapital. Medarbejderne skal stole på hinanden og på ledelsen og føle, at den tillid er gengældt. Og de skal mærke retfærdighed. Det gælder for eksempel, at fordelingen af løn er retfærdig, eller at chefens feedback er retfærdig. Det åbner for et samarbejde, som kan være meget mere vidtgående, end det er på de fleste virksomheder i dag. Ja, faktisk mener forskere, at danske virksomheder kunne øge produktiviteten med 20 procent alene ved at

forbedre trivslen på arbejdspladsen. At bevare den sociale kapital kan dog være svært i en tid, da mange private og offentlige virksomheder skal spare, og færre medarbejdere skal producere mere. – Det er vigtigt, at man har tillid, og at man bliver behandlet retfærdigt. Også dem, som bliver fyret. Det bliver særligt vigtigt, at beslutningsprocesserne bliver gennemskuelige, forklarer Peter Hasle. Hvis der skal ske rationaliseringer, kan den sociale kapital bevares ved, at medarbejderne bliver inddraget. – Hvis det sker som direktiver fra oven, giver det frustrationer og stress og generelt en mindre produktivitet, siger Peter Hasle.

Find fem fejl-kultur Men en ting er ledelsens ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø, en anden er, at medarbejderne selv kan gøre meget for at skabe en god arbejdsplads. Simon Steenholm tager land og rige rundt med et foredrag om arbejdsglæde, trivsel, motivation og andre ingredienser, som kan gøre arbejdslivet godt. Han understreger, at det er ledelsens ansvar at sørge for, at kulturen bliver vendt. – Der er 150.000 mennesker, som hver dag melder sig syge på arbejdet, fordi de er kede af det eller synes, at det er noget lort, udbryder Simon Steenholm. Og en stor del af grunden til det er, at danskerne dyrker de ting, som er negative – en find fem fejl-kultur, som Simon Steenholm kalder det – og som har alvorlige konsekvenser. – Jeg hører hele tiden om stress, men der er ingen, der er stressede overhovedet. Man dyrker noget, som man ikke ønsker sig. Det er noget, man selv skaber via vores måde at

tænke på, siger Simon Steenholm.

Fejl er geniale Hvis vi ændrer vores måde at tænke på, kan vi dermed ændre vores liv til det bedre. – Det er mit ansvar, hvordan jeg reagerer på negative ting. Hvis jeg er et positivt menneske, kan jeg lynhurtigt vende det til noget godt. Vi er et produkt af det, vi har i hovedet, siger Simon Steenholm. Det drejer sig om at tænke positivt, rose andre, være glad og god til at lytte. Og samtidig må man gerne blive gal og sur, så længe man kun er det lidt af tiden. Hvis folk for øvrigt bare ville nøjes med at finde fem fejl og så lade være med at brokke sig over dem, ville det være helt fint, mener han. – Vi laver jo fejl, men derfor behøver kæden ikke at hoppe af. Hele livet handler om at begå fejl. Vi er problemknusere, og det er fedt. Der er ikke nogen problemer i problemer. Det er fedt og genialt og holder os i gang. Der er ingen problemer i problemer – andet end dit syn på dem.

Colourbox

GLAD PÅ JOB

De seks guldkorn ■ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fundet frem til seks guldkorn, som er har indflydelse på det gode arbejdsmiljø. ■ Indflydelse: Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. ■ Mening i arbejdet: At den enkelte kan se, hvad meningen er med det job, han udfører – at det har en sammenhæng med det samlede produkt. ■ Forudsigelighed: At medarbejdene får relevante informationer på det rette tidspunkt og undgår uvished og ængstelse. ■ Social støtte: Både praktisk og psykologisk støtte, når man har brug for det – fra kollegaer og ledelse. ■ Belønning: I form af løn, anseelse og påskønnelse eller mulighed for udvikling og karriere. Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen, så den ikke opleves som uretfærdig. ■ Krav: Kravene skal være klare. Kvantitative krav skal være passende, så medarbejderen hverken har for meget eller for lidt at lave. Kvalitative krav skal passe til personen, så det hverken er for svært eller for let.

Social kapital ■ En virksomheds sociale kapital kan beskrives ved hjælp af tre dimensioner: Samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. »De tre diamanter« bliver de populært kaldt. ■ I praksis har det vist sig, at disse tre egenskaber i høj grad følges ad, men alle tre er nødvendige for at kunne forstå og beskrive fænomenet i sin helhed. ■ Fokus er på virksomhedens kerneydelse og ikke på den enkelte medarbejders trivsel. I virksomheder med høj social kapital arbejder medarbejderne godt sammen.

Tekst: Katrine Friisberg tema@jv.dk

DER ER 133 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE FRØS Her ser du de 10... Diana S. Simonsen Direkte 7610 9684 ds@froes.dk

Annette K. Balle Direkte 7634 4745 akb@froes.dk

Jesper Fabrin Direkte 7688 1394 jf@froes.dk

Ole Andreasen Direkte 7641 4159 oa@froes.dk

Per Vinther Direkte 7499 7411 pv@froes.dk

Sabrina N. Pedersen Direkte 7362 6369 snp@froes.dk

Gitte L. Caspers Direkte 7382 0268 glc@froes.dk

Allan Jensen Direkte 7342 5257 aj@froes.dk

Susanne E. Poulsen Direkte 7352 1019 sep@froes.dk

Erik Hansen Direkte 7696 1772 eh@froes.dk

Vi satte os et mål - sammen når vi også dine... Alle medarbejdere i Frøs har arbejdet fokuseret på at blive Europas Bedste Arbejdsplads. Sammen med dig kan vi også sætte mål - og nå dem, gennem ordentlig rådgivning, høj faglighed og viljen til at vinde.

- kåret som Europas Bedste Arbejdsplads 2011

www.froes.dk

- et godt sted at være kunde