Business Kolding Aug2012 by Jysk Fynske Medier

Forskning, innovation og designudvikling mĂ¸des i

kolding danmarks vĂŚkstcenter

AnnoncetillĂŚg

Steffen B. Jespersen. CEO, AH Industries A/S Formand, Business Kolding

viljen til vækst! Business Kolding har væksten i lokalområdet som sin absolutte første prioritet. Vi skal bidrage med at udvikle forretningslivet, handel og turisme, så Kolding også fremover kan være en driftig og dynamisk by. Der er mange gode grunde til, at det er en dejlig opgave! Eksempelvis er forudsætningerne for arbejdet så gode i Kolding: Vi har beliggenheden, byen og naturen. Vi har stærke brands indenfor elitesport, kulturelle og historiske fyrtårn, og vi har mange stærke uddannelsesinstitutioner. Hertil kommer en stribe virksomheder, der gennem mange år har skabt gode vilkår for vækst. Men: Vigtigst af alt er dog, at Kolding har viljen til vækst. Få steder finder man større mod på at udfordre sig selv og afsøge nye grænser. Kolding har skabt utrolige resultater på viljen – også når vores forudsætninger måske ikke så ud til at slå til. Det er en vild ide, og viljen til at gennemføre den, der ligger bag mange af Koldings iøjnefaldende resultater. Et projekt som Nordic Synergy Park er også en vild ide. Men med Koldings vilje til at få ideer realiseret, kunne den ide ikke slå sig ned et bedre sted. Magasinet her bugner af eksempler på, at Kolding har viljen til vækst. God læselyst!

kolding danmarks vækstcenter

22 17

indhold

Det bliver et kraftcenter

side 10

Væksten sker i fællesskabet side 12

Design fra dims til forståelse

side 38

Bjarke Wolmar Direktør/managing director +45 29 44 86 16 · bw@businesskolding.dk

Tove Lykke Gæmelke Chef for erhvervsudvikling/COO +45 40 96 55 05 · tg@businesskolding.dk

Claus Flensborg Kommerciel chef/CCO +45 60 16 16 00 · cf@businesskolding.dk

Kolding Danmarks vækstcenter

7 4

Et annoncetillæg til JydskeVestkysten og JyskeMedier for Business Kolding Oplag: 126.000 eksemplarer Ansvarshavende: Peter Orry Redaktion: Per Guldberg Klausen Annoncer: Henrik Juul Kristensen Layout: Reklametanken Tryk: Greentech Rotaprint

En nordisk model for vækst Når globaliseringen presser produktion og arbejdskraft ned i pris, skal vi kravle højere op i træet med innovation og iderigdom. Nordic Synergy Park er en vækstskaber. - Når den globale konkurrence forøges, så skal vi styrke det, vi er gode til. Sådan mener tidligere økonomi- og erhvervsminister og nuværende europaparlamentariker Bendt Bendtsen, som har givet tilsagn om at indgå i bestyrelsen af fonden bag Nordic Synergy Park. - Prisen på transport og kommunikation falder, og det øger den globale konkurrence. Vi kan ikke konkurrere på timeløn, og ikke leve af blot at gøre, som vi har gjort hele tiden. Det er en udvikling, der vil fortsætte, og den gør mig overbevist om, at vi skal leve af at tænke og skabe nyt. Viden, innova-

tion, og udvikling er Danmarks vej fremover; det er vores omdrejningspunkt. Og Nordic Synergy Park er en vision, som gør det muligt, siger Bendt Bendtsen. For Leif Beck Fallesen, tidligere adm. direktør og chefredaktør på Børsen og i dag blandt andet særlig erhvervsrådgiver for Københavns overborgmester, skal stå i spidsen for Nordic Synergy Parks bestyrelse. For ham er det helt afgørende, at vi får vækst igen – og det er der særligt to områder, der har potentiale til at få:

- Gennemsnitligt set vil det være svært de kommende år. Men hovedstaden og det østjyske bybånd – som Kolding er en del af – er undtagelserne. Her er der potentiale til mere, og det er det potentiale, Nordic Synergy Park kan være med til at forløse, siger han. Kræver industri! Det er en global trend, at byerne tiltrækker viden og innovationskraft og udvikling. Den urbanisering gør ifølge Leif Beck Fallesen det østjyske bybånd meget attraktivt, også set i forhold til befolkningsudvikling.

- De videns og innovationsbaserede virksomheder trækker folk til, og det er en væsentlig trend, som Nordic Synergy Park knytter sig op imod, pointerer han. Han tror på, at Nordic Synergi Parks kombination af innovation og videnbaseret industriproduktion matcher den aktuelle udvikling: - For få år siden talte vi om, at vi alle skulle af med industrien. Nu ved alle, at det ikke går uden! Målet er at finde den teknik- og vidensbaserede produktion, som samtidig er bæredygtigt, så erhverv og boliger kan trives i samme område. Det kan det i Nordic Synergy Park, siger Leif Beck Fallesen. Den nordiske model Nordic Synergy Park er inspireret af det sydfranske vækstområde, Sophia Antipolis, men det forhindrer ikke Bendt Bendtsen i at fremhæve den danske version. Måden, der arbejdes tæt sammen på, er unik. - Dannelsen af clusters, hvor man på tværs af industrier og vidensinstitutioner arbejder tæt sammen i gensidig tillid, det er en af de helt store danske og nordiske styrker. Det er den kendte nordiske model, som andre misunder os, siger Bendt Bendtsen: - Den tætte synergi mellem forskerparken Scion DTU, Insead og erhvervslivet er den rigtige medicin på at skabe et miljø til vækst. Det er synergien mellem læring, viden, forskning og produktion,

der sikrer vækst, siger han. Bendt Bendtsen pointerer også, at nogle af EU’s rammeprogrammer vil kunne bruges til at løfte visionen videre. Et program som Horizon 2020, som er et forskningsrammeprogram, vil være oplagt at byde ind på. - En fælles formuleret vision og den store opbakning, som visionen får fra lokal side, vil give mulighed for at få en større bid af EU-kagen, siger Bendt Bendtsen. Helheden er vigtig Kolding-området behøver ikke skamme sig i forhold til det sydfranske. - Vi skal formulere, hvordan bosætningen og arbejde er attraktivt her. At børn kan få den uddannelse, de vil have, at der er en ordentlig skole og gode rammebetingelser. Det er altså ikke kun godt vejr og billige biler, der trækker, når højtuddannede specialister skal slå sig ned. Et godt og sikkert sted at bo, med natur, kulturliv, højt uddannelsesniveau – det trækker altså meget, siger Bendt Bendtsen, og Leif Beck Fallesen er enig: - Fremtidens industriproduktion tænker i helheder. Boligerne i nærheden af arbejdspladsen, naturen og hensynet til klima og miljø – det er vigtige parametre. Det er klassisk dansk tilgang, at man vil være tæt på sit arbejde, og det er noget, andre ser værdien i, siger han.

”Universitet i Kolding beskæftiger sig med entreprenørskab. Nordic Synergy park er et oplagt sted at udfolde teorien i praksis!” Leif Beck Fallesen, bestyrelsesformand, Nordic Synergy Park.

”Om vi når det? Ja! Viljen til at ville giver evnen til at kunne”. Bendt Bendtsen

15 kvadratkilometer med innovation, arbejds pladser og natur Nordic Synergy Park strækker sig over et 15 kvadratkilometer stort naturskønt område fra Kolding i øst til Vamdrup og Lunderskov i vest og er tænkt som et område for forskning, udvikling og bæredygtig vækst. Det er målet over en 30-årig periode at skabe op mod 30.000 nye arbejdspladser, der vil være med til at cementere Syddanmark som nordisk vækstcentrum. 1. etape udbydes ved motorvej E45, og her er plads til store og små virksomheder, der alle kan drage fordel af parkens synergiskabende faciliteter. Bag Nordic Synergy Park står Kolding Kommune, Region Syddanmark, Business Kolding, DTU, Scion DTU, Designskolen Kolding samt SDU.

”Visionen skal realiseres i etaper, og den første etape er blandt de vigtigste. Vi skal have det private erhvervsliv og vidensinstitutionerne ført sammen. Så vil det vokse”. Tidl. økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, MEP og bestyrelsesmedlem i fonden bag Nordic Synergy Park.

”De virksomheder, der skal ind, skal understøtte vækststrategien for parken. Passer det ikke ind i den overordnede ramme, så skal det ikke være der – så er der mange andre muligheder. Det er vores arbejde i bestyrelsen at have hånd i hanke med, hvem der kommer ind”. Leif Beck Fallesen

Nationalt designinitiativ til 27 mio. får base i Kolding:

”Fordi det er her, det hører hjemme!” Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand i det nye nationale design- og arkitekturkonsortium, finder det naturligt, at Kolding er base for en national indsats. Hvad skal Dansk Design- og Arkitektur Konsortium bidrage med? - Det skal løfte Danmarks design- og arkitektvirksomheder ved at fortælle om det, vi kan. Det er et nationalt markedsføringstiltag på noget, vi allerede er kendt for i forvejen, men som vi slet ikke får nok ud af. Vi har mere at byde på. Hvad vil indsatsen betyde? - Området rummer et afgørende stort potentiale for vækst, som har været uforløst. Der har manglet en samlet indsats på design og arkitektur; en koordinerende indsats, hvor både arkitektur og design fremhæves. Ved en målrettet indsats, hvor vi samler

kræfterne, bliver det mere slagkraftigt. Vi kan virkelig skabe noget, der gavner væksten. Hvordan vil en indsats for design drive vækst? - Ved at gavne hele laget af design- og arkitekturvirksomheder og ved at få bredt ud, at en udvidet brug af design og arkitektur styrker afsætningen. Indsatsen betyder, at vi kan vise, at vi kan det her, og at øget brug af design har nogle fantastiske effekter. Hvorfor blev Kolding valgt? - Et nationalt initiativ lander ikke i Kolding ved en tilfældighed. Koldings styrkeposition på design er velkendt, men der er alligevel en tilbøjelighed til at lægge al den slags i København! Når det lander her, så er det fordi, det både naturligt hører

hjemme her, og fordi der er gået en stor indsats forud for at få det hertil. Dygtige kræfter fra eksempelvis SDU, Region Syddanmark, Designskolen og erhvervslivet bakker op. Hvad vil placeringen betyde lokalt? - Det er et nationalt initiativ, og skal fungere nationalt. Men det er et vigtigt signal fra lokalområdet, at man er stærk nok som vidensinfrastruktur til at kunne bære et nationalt initiativ, og dét betyder noget. Det positionerer Kolding yderligere og understreger, at Kolding og Regionen har ambitioner på det her område.

National indsats for design og arkitektur samles i Kolding Økonomi & Erhvervsministeriet afsatte under Muhammedkrisen midler til at genoprette en del af det renomme, dansk erhvervsliv forliste under debatten om de omstridte profettegninger. Den nationale indsats for at styrke danske virksomheder internationalt er delt ind i natio nale centre, der skal markedsføre Danmark inden

for udpegede kompetenceområder. Dansk Design og Arkitektur Konsortium i Kolding skal fungere som platform for markedsføring af dansk design og arkitektur. Flere regionalt-lokalt baserede virksomheder og institutioner har bakket kraftigt op om Koldings kandidatur, både med opbakning og

økonomi. Projektet løber i perioden 1. april 2012 til 30. september 2015. Indsatsen får et samlet budget på 27 mio. kroner. Udover design og arkitektur i Kolding bliver der også støttet tematiserede aktiviteter i Herning, Aarhus og København.

profil: syddansk universitet

”Du kan ikke forske i turisme uden at møde en turist”. Torben Damgaard, institutleder, om hvorfor SDU Kolding bruger meget tid på feltarbejde.

”Vi arbejder meget på tværs af faggrænserne, for det gør man Institutlederne Per Krogh Hansen (t.h.) og Torben Damgaard glæder sig til at byde studerende indenfor i SDU Koldings nye universitetsbygning i hjertet af Åparkens innovative miljø.

også ude på arbejdspladserne” Per Krogh Hansen, institutleder.

På SDU Kolding kan man vælge mellem 9 bachelor- og 10 kandidatuddannelser samt en række efteruddannelser med kompetencer indenfor design, virksomhedsledelse, entreprenørskab, kommunikation, revision og informationsvidenskab. Fra 2013 vil man også kunne studere turisme og bibliotekskundskab i Kolding. Alle uddannelserne kan ses på http://www.sdu.dk/Om_SDU/Byerne/Kolding/Uddannelse.

9 syddansk universitet

Når universitetets nye bygning åbner i 2014 er der plads til 2.500 studerende. En fase 2, med plads til yderligere elevtilgang, er projekteret.

Universitetet arbejder i felten For SDU Kolding er forskning og undervisning rodfæstet i virkelighedens opgaver. Teorierne har godt af at blive udfordret af praksis. Det er ingen tilfældighed, at SDU Kolding i 2014 indvier den ny universitetsbygning i hjertet af det, der bliver et af Koldings innovative vækstcentre. Beliggenheden ved Åparken og Design City placerer ikke alene universitetet blandt mange andre af Koldings uddannelsestilbud, men også blandt en række innovative, nyskabende og nytænkende virksomheder. Og sådan er tilgangen til undervisningen nemlig også for SDU Kolding. Undervisningen, uddannelsen og forskningen skal spejles i den virkelighed, der er udenfor laboratorierne, kontorerne og undervisningslokalerne. - Vi er ikke så teoretiske, som mange måske kunne tro – vi er faktisk meget praktiske, siger Torben Damgaard, institutleder, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet: - Det er vigtigt, at vores undervisning kan relateres til konkrete problemstillinger. Vi samarbejder meget med både små og store virksomheder om forsknings projekter, og rigtig mange studerende er i praktik – nogle af de studerende har en fast dag om ugen ude i felten, andre er af sted i længere forløb. Derfor er placeringen af universitetet blandt innovative virksomheder optimal for både os og dem, siger han.

Virkeligheden er mudret Dialogen med omverden er en af grundene til, at SDU Kolding har opnået en fremgang på elevoptaget på 20-25 procent for de fleste studieretninger over de senere år. Den forskningsbaserede undervisning, hvor udgangspunktet gerne tages i praktiske udfordringer, skaber både bedre undervisning og bedre uddannelser. - Noget forskning har i sit udgangspunkt, at det skal være isoleret fra praktikken, fordi praktikken er noget rod, siger Per Krogh Hansen, institutleder for Institut for Design og Kommunikation: - Men man skal også kunne vende den om: Fordi praktikken er mudret, så skal forskning og den forskningsbaserede undervisning også udspringe dér. Vi tror på, at man både får mere ud af undervisningen og får en bedre uddannelse af at kombinere teori og praksis. Virkeligheden er jo mudret, det skal de studerende vænne sig til – det gør de hos os, siger Per Krogh Hansen. Feltarbejderne har blandt andet ført de studerende til BRIK-landene, og også andre destinationer og fagområder besøges for at understøtte undervisningen. Virkeligheden inddrages eksempelvis også i ledelsesundervisningen, fordi det nu en gang er den, man skal ud og lede i bagefter. - Når designeren ikke kan tale med økonomen, og økonomen ikke kan gøre sig forståelig i marketingafdelingen, som igen ikke kan få teknikerne til at opfatte det, de ønsker – så skal man kunne en del for at få det hele til at spille sammen. Der er virkeligheden god at lære af, siger Torben Damgaard.

Når DTU går med i Nordic Synergy Park, så er det både perspektiverne i projektet, der lokker, og en vilje til at være med der, hvor der tænkes lidt højere end alle andre steder, siger Anders Bjarklev, rektor på DTU: ”Det er overordneligt forfriskende, at nogen tænker så langt, som det her er. Det er i virkeligheden også vores pligt at tænke lidt længere end den 3-5 årige horisont, som mange projekter ender med. Vi skal prøve nogle ideer af, vi skal prøve nogle projekter af, der ser vilde ud. Nordic Synergy Park er sådan et projekt. Vi har brug for som nation, at nogen tør tænke ud over finanskrisen og det andet, vi ellers går og bakser med. Det er svært lige nu og her, men det er afgørende, at vi får taget de nødvendige skridt til at skabe job om ti år og tyve år”, siger Anders Bjarklev.

”Det er vanskeligt at skrue højteknologiske virksomheder sammen, så de kan blive internationalt konkurrencedygtige – det er sådan set det, alle prøver på, men det er bestemt ikke nemt!” Anders Bjarklev, rektor, DTU

det bliver et krafTcenter

DTU – Danmarks Tekniske Universitet – bliver en aktiv del af Nordic Synergy Park. Området har alt det, der skal til, spår rektor Anders Bjarklev, DTU.

Visionen om Nordic Synergy Park er ambitiøs og stort tænkt, og der er masser af ubekendte faktorer og potentielle scenarieskift. Med andre ord er det en vision, som er som skabt til Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Her er ambitiøse, store tanker i ukendt farvand den gældende norm, og for rektor Anders Bjarklev er det også derfor, man går med i Nordic Synergy Park. - Vores overordnede mission at være til gavn for samfundet; det har det været, siden H.C. Ørsted formulerede tankerne om et teknisk universitet i begyndelsen af 1800-tallet. Og det er vi ved at være med, hvor der sker nogle spændende ting. Det gør der i Kolding i de kommende år, siger Anders Bjarklev. Skaber sammenhængskraft Universitetet har planer om at lade sin forskerpark; Scion DTU, etablere sig i tilknytning til Nordic Synergy Park. Scion DTU medinvesterer i projektet, og vil etablere sig med en stadig stigende rolle, efterhånden som projektet udvikles. Det sker, fordi DTU vil være med til at skabe

den sammenhængskraft, som skal få det vigtigste ord i Nordic Synergy Park – det midterste – til at materialisere sig. - Det, vi kan som DTU, er at skabe et sammenhængende innovationssystem. Vi vil være med fra den innovative ide opstår, til den patenteres, til vi lærer mere om teknikken og til vi gør den kommercielt interessant. Vi vil faktisk også være med ud over det punkt, hvor vi taler virksomhedsopstart, rådgivning, finansiering og så videre. Vi har kompetencerne til at støtte det hele, og vores tilstedeværelse vil være med til at skabe spændende samarbejder om forskning og innovation med industrien, siger Anders Bjarklev. Samarbejde for alle Et øget samarbejde vil være til gavn for alle parter. - Ved at samle mange forskellige virksomheder skabes grobund for nye ideer, også for os. Og nogle af vore projekter vil kunne realiseres. Lige nu skaber og håndterer vi over 100 nye patentideer årligt, vi vil gerne håndtere flere. Vi har ingen interesse i patenter i sig selv, men i det redskab, patentet er til at beskytte en ide, så den kan bringes til handling.

Som nøglen til en ny virksomhed. Men det kræver, at der er nogen, der vil producere det, ideen eller patentet muliggør. Vi har altså også brug for at være en del af et produktionsmiljø, hvis vores projekter skal føres videre, påpeger Anders Bjarklev. Han understreger, at opgaven ikke bliver nem. For at Nordic Synergy Park skal få luft under vingerne, skal meget falde på plads og mange se perspektiverne på den lange bane. Det perspektiv har DTU fået i dåbsgave, og Anders Bjarklev håber, andre vil blive ved med at bakke op om det. - For at få succes i noget, der er så kompliceret som det her, skal der mange elementer og spillere til, og det hele skal falde rigtigt i hak. Offentlige myndigheder, beliggenheden, interesse fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fritidsinteresser – der er så mange faktorer. Men jeg har en god fornemmelse. Tankesættet peger på, at området har det, der kræves. Alle de centrale spillere er på plads. Visionære politikere; myndigheder, der tør; virksomheder, som vil; infrastruktur – ja, jeg tror på, det bliver det kraftcenter, vi skal leve af om 10-15-20 år, siger Anders Bjarklev.

”Selv meget store virksomheder, der har kæmpe organisationer, bruger open innovation. Fordi det er en måde at være på forkant.” Steen Donner, administrerende direktør i Danmarks største forskerpark, Scion DTU

Væksten sker i fælleskabet Forskerparker skaber rammerne om den tillid og åbenhed, der giver innovation og vækst. ’Jeg alene vide’ er formentlig den ledelsesform, som har fået flest visionære og kreativt tænkende medarbejdere til at pakke sydfrugterne. Det er heldigvis også en ledelsesform på retur. I det moderne erhvervsliv er viden noget, vi har i fællesskab. Viden er endda noget, vi deler ud af til andre, for så at få det flerfold igen. Steen Donner, administrerende direktør i Danmarks største forskerpark, Scion DTU, er ikke i tvivl om, at arbejdet i fællesskab er det, der driver væksten. - Der opstår meget mere i de miljøer, hvor innovation sker med inspiration udefra, end der, hvor man holder sin viden tæt til kroppen. Effektive klynger, hvor der samarbejdes på tværs af virksomheder og læreanstalter, har meget mere innovation, siger han. Eksempler er der nok af. EU’s DG Enterprise har efter en undersøgelse konkluderet, at virksomheder der opererer i effektive virksomhedsklynger registrerer 100 procent flere patenter end tilsvarende virksomheder udenfor sådanne klynger. Og Damvad-rapporten om forskningssamarbejde, vækst og produktivitet viser, at de cirka 1.000 virksomheder, som årligt indgår kontrakter om et samarbejde med DTU, har større vækstrater end tilsvarende virksomheder uden for samarbejdet. I gennemsnit var der en årlig gevinst på ti procentpoint over en seksårig periode. Hurtigere innovation Innovation sker altså bedst i samarbejde. Baggrunden for, at mange virksomheder åbner deres innovationssystem mere op, er, at opfindelser og nyudvikling i dag sker hurtigere, og at nye teknologier

konstant kommer til. Det er ganske enkelt nødvendigt med input og ressourcer udefra, hvis man skal kunne følge med og holde sig konkurrencedygtig. Det gælder om at samle forskellige kompetencer på tværs af industrier og akademiske/praktiske kompetencer, og kan man skabe et miljø, hvor det kan ske, så er man nået langt, siger Steen Donner: - I dag sker innovation i et samarbejde, både mellem virksomheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner eller endda mellem virksomhederne og kunderne. Klynger, hvor forskning og virksomheder er samlet, og hvor der er en stor grad af personalevandring og en underskov af supportindustrier, har et miljø, hvor muligheder og kompetencer er større end de enkelte virksomheders bidrag, siger Steen Donner. Derfor er det rammerne, der skal til. Det er disse rammer der skal forsøges skabt i NSP. Innovative miljøer, hvor viden kan flyde åbent, og hvor den private sektor og universitetsmiljøet mødes, er blandt kernekompetencerne for Scion DTU. Blandt andet handler det om at sikre, at man kan samarbejde i den gensidige tillid, der skal til. - Tillid er vigtigt! ”Netværk er en global ting”, siger man, men virkeligheden er, at dem, vi netværker med, for langt hovedpartens vedkommende befinder sig indenfor en radius af 50 km fra, hvor vi selv er. Den fysiske nærhed; det uventede møde eller snakken, sammenhængen – det er det, der betyder noget for vores tillid til at samarbejde. Derfor er det vigtigt, at rammerne skabes, pointerer Steen Donner.

’Der er ingen synergi bag en lukket dør!’ Synergi indfinder sig ikke automatisk af, at virksomheder og institutioner flytter sammen. Der skal arbejdes stenhårdt på at få den frem. Til gengæld er gevinsterne når det lykkes store.

Aristoteles havde næppe Nordic Synergy Park i tankerne, da han formulerede læresætningen om, at helheden kan være større end summen af de enkelte dele. Men det kunne den gamle tænker godt have haft. For det er det, det handler om i Nordic Synergy Park. At synergi opstår, når virksomheder i fællesskab løfter en opgave, de ikke hver for sig kan løse – og hvor alle derfor får mere ud af det, end de giver. Synergi er det, der opstår i mellemrummet, når de rette vilkår er til stede, og det er det, der skaber nye virksomheder og nye muligheder. Men trods det, at synergi eftertragtes og søges af mange, så er det ikke nemt at få synergien til at indfinde sig. Og den kommer da slet ikke forbi ganske af sig selv, siger Bjarke Wolmar, direktør i Business Kolding: - Hvis man ikke søger synergien aktivt, opsøger fællesskabet, er nysgerrig på at lære nyt og give noget af sig selv, så kommer der ingen synergi, siger han. Og så er helheden ikke større end summen af de enkelte dele. Synergi skal hjælpes Nordic Synergy Park er en ramme om synergien, og den har et omfattende setup til at sikre, at synergien får mulighed for at indfinde sig og slå rod. Når

parken etableres, så vil meget naturligvis handle om de virksomheder og institutioner, der skal være der, men meget vil også understøtte synergien. Synergien kræver nemlig også et særligt sæt af rammebetingelser. Både nogle fysiske, eksempelvis arkitekturen, området og omgivelserne, men også nogle gode betingelser for forretningsprocessen – altså om der er den relevante konferenceaktivitet, spændende projekter, dialog og nem adgang til viden. Og så skal der være nogen, der kun arbejder med synergi og tager ejerskab for, at synergien trives. - For mange virksomheder er der ikke overskud til at søge den dialog og de uformelle møder i hverdagen. Derfor vil vi med driften af Nordic Synergy Park blandt andet bidrage til at få skabt dialogen, siger Bjarke Wolmar: - Vi skal være det kit, der binder det sammen. Det er os, der har overblikket og overskud til at sige: ’Du skal have fat på hende eller ham fra det her firma, lad mig lige sætte et møde op’. Den funktion er en vigtig katalysator for synergien, siger han. Plads til de fleste For at synergien kan vokse skal der dog være noget helt grundlæggende: De rette virksomheder og institutioner. - Det er afgørende, at de virksomheder, vi får

ind, også ønsker at bidrage. At deres indstilling til at drive virksomhed og skabe innovation er den rigtige. Synergi kommer ikke af at bo sammen. Det er et bofællesskab. Intentionen om fællesskab er ikke nok; man skal ville det. Der er ingen synergi at hente bag en lukket dør, pointerer Sofie Møller Bjerrisgaard, head of partner relations i Business Kolding: - Vi går ikke efter at skabe en klynge af fødevarevirksomheder eller biotech eller lignende. Vi går efter at skabe et netværk af virksomheder og institutioner – store som små – der deler det samme mindset. De skal ikke tænke ens, men tænke fælles om vækst og innovation som noget, der drives frem i fællesskab. De skal forstå, at man skal komplementere hinanden og turde lade sig udfordre af andre for at skabe noget nyt. Derfor er det vigtigt, at Nordic Synergy Park kan rumme alt fra forskning og udvikling til test og produktion, siger hun.

’Synergi handler om at tage initiativ til at skabe noget sammen’ Jørgen Lindegaard, bestyrelsesmedlem i Nordic Synergy Park, om synergi: Hvorfor er synergi en konkurrencefordel? - Synergi betyder, at man får mere ud af at være sammen. Der er masser af eksempler på, at man ved at samarbejde inden for opkøb, erhvervsinitiativer og erhvervsparker får noget ud af at være sammen. Et helt klassisk eksempel er de amerikanske kæmpeuniversiteter, som har skabt store virksomhedsklynger i de områder, der er ved siden af, hvor man udnytter de fælles kompetencer til at bygge noget nyt. Synergi handler om at tage initiativ til at skabe noget sammen, hvor en plus en giver meget mere end to. Er synergi nemt at opnå? - Langt fra! Det sker ikke af sig selv. Det kræver meget benarbejde; meget fødselshjælp. Synergi kræver en infrastruktur, og at nogen arbejder benhårdt med at skabe samarbejdet og synergien. Nogen skal tage hånd om det, for ellers går alle bare og venter på, at den store synergifordel skal komme. Der, hvor der faciliteres, kan synergien bedre få fat. Men når den så har fået fat, så avler succes mere succes. Opnås synergi bedst mellem virksomheder i samme branche eller mellem virksomheder med samme indstilling? - Nogle gange er der god synergi i det første men der er altid god synergi i det sidste! Brancher kan få ting til at ske sammen, helt oplagt. Men vigtigst er det, at man er indstillet på at være med på de betingelser, fællesskabet fordrer. Det er det, der gør, at nystartede virksomheder ofte er gode, for de har ikke rutinerne. For større eller ældre virksomheder kan det være en overvindelse at outsource noget eller give en kompetence væk for at få noget andet. Man skal være tæt på konkurrenterne, samarbejde med forskning og det øvrige erhvervsliv – og det er vi ikke naturligt mestre i. Et mindset med mod på og tillid til at samarbejde er en god måde at hjælpe synergi på vej.

Borgmester Jørn Pedersen har et enigt byråd med sig i arbejdet med at realisere en vision om et internationalt Kolding, hvor 30.000 arbejdspladser er indenfor innovation, udvikling og rådgivning. En vision, som vil forandre Trekantområdet.

Visionen om fremtidens Kolding er klar >>>

Udvikling og forandring har altid været et kendetegn i Trekantområdet. Kolding arbejder benhårdt på at skabe rammerne om den næste dynamo for vækst. Et enigt byråd har en vision, som allerede er ved at krystallisere sig i et kæmpe område mellem Kolding, Vamdrup og Lunderskov.

- Sådan en må vi også have. Om ordene er faldet præcis sådan, den eftermiddag ved Den Franske Riviera, skal være usagt. Men sikkert er det, at da Koldings økonomi udvalg vendte hjem fra studieture til Sophia Antipolis i 2008 og 2010, var det med en vision om at skabe noget lignende. Sophia Antipolis er en vision om at skabe et vækst- og videntungt center i et af Frankrigs smukkeste områder, og op gennem 1970’erne og 1980’erne skød visionen til vejrs. Store virksomheder som Air France og L’Oreal har i dag hjemme i området, som har realiseret en udvikling, ingen behøver skamme sig over: I dag arbejder 30.000 mennesker fra flere end 60 lande på de 20 kvadratkilometer, området udgør. Det samme vil man kunne opleve i Kolding i 2037. Koldings byråd har besluttet, at det er den samme vej, man vil gå. - Vi har ikke vejret, erkender borgmester Jørn Pedersen: - Men vores natur matcher hvad som helst, man ellers kan finde i Danmark. Ambition med tryk på Trekantområdets erhvervsliv har ry for at være dynamisk, og det ry er velfortjent. Men – dynamik er ingen garanti for fremskridt og vækst. Dynamik er et udtryk for, at noget kan bevæge sig. Også tilbage, og det har det gjort på flere af de vigtige fag og brancher i Trekantområdets erhvervsliv. - Vi er meget konjunkturfølsomme, siger borgmesteren: - Vi har mange arbejdspladser i servicefag, infrastruktur og byggeanlæg. Arbejdspladser, som er nogle af de første, der mærker væksten, men også er blandt de første, der bliver ramt, når en krise sætter ind. Vi vil gerne finde noget andet, der er mindre sårbart, siger Jørn Pedersen. Rådgivning, udvikling og innovation er sådanne brancher. Virksomheder, som skaber roligere, men også mere stabile, vækstkurver. - Vi har overvejet: Hvad er det for virksomheder, vi vil have? Hvordan vil vi udvikle os? Hvad efterspørges? Vi vil godt have innovative virksomheder hertil, så vi kan få skabt mere innovation i vores erhvervs liv. Det siger alle andre borgmestre i Danmark så bare også – men Nordic Synergy Park er vores måde at lægge tryk på ambitionen gennem handling, siger borgmesteren.

Nye områder og højhuse Ambitionen med Nordic Synergy Park er helhjertet. Hele Kolding Byråd bakker op om projektet, og selv i spare- og krisetider har byrådet i enighed sat penge af til jordopkøb, som vil gøre visionen mulig. Også selv om der ikke er mange nutidsstemmer i en virkelighed, som først materialiserer sig om en generation. - Vi tænker seks-syv byrådsperioder frem i det her, siger Jørn Pedersen. Det perspektiv er man så også nødt til at anlægge. Aktuelt er der ikke en hel masse visionære, innovative virksomheder, som ligger i kø for at komme ind på kommunekontoret og købe erhvervsjord. Men det kommer: - Der er ikke efterspørgsel, men der er interesse. Projektet er ene stående i Danmark, og det er med til at placere os i synsfeltet for meget interessante virksomheder. Mange virksomheder er i venteposition nu, men når der igen bliver investeret, så er vi der. Vi har pladsen, planerne, uddannelsesinstitutioner… Vi er klar, pointerer Jørn Pedersen. Betydningen for Kolding vil blive stor, når Nordic Synergy Park er en realitet. Kolding er ikke hæmmet af mindreværd, så det franske projekt tænkes ind i en 1:1-skala – på dansk grund. Det vil sige 30.000 nye arbejdspladser besat af folk fra hele verden. Og det vil medføre et anderledes Kolding. - Vi er 90.000 indbyggere i kommunen i dag; vi vil være 120.000 til den tid. Vi vil være en mere international by med et internationalt erhvervsliv. Der vil være områder, hvor expats (udstationerede, red.) bor sammen – fra andre områder med mange udenlandske medarbejdere ved vi, at de miljøer og fællesskaber er vigtige at skabe, siger borgmesteren. Og folk skal bo tættere, end de gør i dag. - Hvis ideen om 30.000 nye indbyggere skal realiseres, så skal der også ske en fortætning i bymiljøerne. 30.000 borgere er 7.000 parceller, og det vil koste os al den natur, vi har, hvis det skal realiseres. Så vi skal have tættere bymiljøer og højhuse, og vi skal tænke hele Trekantområdet ind i udviklingen, siger borgmesteren.

”Trekantområdet har fået udvikling uden at gøre ret meget for det. Vi ligger fantastisk, og placeringen i Danmarks største vejkryds har bidraget til meget vækst. Men det bliver ikke ved med at være en konkurrencefordel, når alle andre også får motorveje. Vi skal have mere at byde på.” Borgmester Jørn Pedersen

profil: middelfart sparekasse

Lokal sparekasse med evnen og lysten til vækst Efter 20 år i Kolding har Middelfart Sparekasse etableret sig som en lokalt engageret sparekasse med kompetence og beslutningskraft i forreste række.

I et af de første afsnit af Matador opsøger Mads Skjern bankdirektør Varnæs i Korsbæk Bank for at optage et lån. ”Jeg synes kun, det er rimeligt, at mine penge også arbejder i den by, jeg agter at tjene dem”, siger han. Mads fik et nej; Varnæs fik en fjende og nationen fik en tv-serie – men i Middelfart Sparekasse havde han formentlig fået et ja. Her deler man nemlig filosofien, at lokale penge skal arbejde lokalt. Sparekassen, som er et af de største pengeinstitutter i Kolding, har sit fokus på det lokale erhvervsliv og lokal vækst. Sparekassen har den økonomiske styrke til at bakke intentionerne op med handling. - Vi er gået fra 20 til 25 rådgivere i Kolding-filialen i 2012, og i dag er vores største filial udenfor Middelfart. Det gør vi, fordi vi mener, at der fortsat er et stort forretningsgrundlag i trekantområdet i almindelighed og Kolding i særdeleshed, siger afdelingsdirektør Stephan Lorenzen, Middelfart Sparekasse i Kolding. Hurtig afklaring At kendskabet til lokalområdet og de lokale kunder er defineret som en værdi og et særkende er ingen tilfældighed. Middelfart Sparekasse tror på, man skal være tæt på sine kunder og sit nærområde for at kunne passe sit arbejde ordentligt. For når man gør det, så kan man også flytte flere beslutningskompetencer frem i forreste linje. - Vi ved fra vores erhvervskunder, at hurtig ekspedition betyder noget. Det er dræbende for muligheder og initiativ, hvis din rådgiver ikke kan give dig et svar men skal gå via sin chef og først kan returnere

tre uger senere med en afgørelse. Vi tror på, at når vi kender vores kunder godt, så kan vi også træffe beslutningerne hurtigere. Ikke at det altid bliver et ’ja’, for det gør det ikke – men folk har krav på at få en afklaring hurtigt, siger Stephan Lorenzen. Han mener i øvrigt, at vi skal passe på, at bankbranchen ikke går i sort og får sagt ’nej’ til for meget – til skade for væksten: - Min påstand er, at der stadig er mange gode mennesker og sunde virksomheder med viljen og evnen til vækst. Dem vil vi rigtig gerne i dialog med, siger Stephan Lorenzen.

Førstegangskøbere i søgelyset Middelfart Sparekasse har blandt andet fokus på førstegangskøbere på bolig markedet. Renten er historisk lav, huspriserne er også lave, og det er et godt tidspunkt for unge at etablere sig med hus. - Førstegangskøberne er en af nøglerne til at få boligmarkedet i gang igen. Vi vil gerne gøre vores ved at bidrage til at gøre det muligt for flere at købe egen bolig, siger Stephan Lorenzen.

Go’ arbejdsplads

”Vi tror på, man godt kan få vækst med hovedet på halsen i stedet for under armen.” Stephan Lorenzen, afdelingsdirektør, Middelfart Sparekasse Kolding

Igennem 10 år har Middelfart Sparekasse ligget i top 10 blandt Danmarks bedste arbejdspladser, senest som nr. 1 både i 2009 og 2008. I 2007 blev virksomheden kåret som Europas bedste finansielle arbejds plads. Læs mere på www.midspar.dk

”De penge, vi får ind ved vores aktiviteter, bruges alle sammen på at skabe mere vækst i lokalområdet. Det går ikke til at holde ejerens Audi A8 kørende!” Bjarke Wolmar, direktør, Business Kolding

Lokal forankring – globalt udsyn Business Kolding arbejder for vækst i det lokale erhvervsliv – blandt andet ved at betragte Nordeuropa som lokalområdet. Der blev ikke just fedtet med ambitionen, da Business Koldings vision skulle formuleres: ”Vi skal være den mest dynamiske og innovative erhvervsfremmeorganisation i Nordeuropa”. Så er der da lidt at gå i gang med, kunne man mene – men for de 40 medarbejdere, der er tilknyttet Business Kolding, er store visioner og målsætninger med sky på intet særsyn. - Området er vant til at tænke højt og stort, siger Bjarke Wolmar, direktør i Business Kolding: - Vi er ikke en by skabt om et Danfoss eller Grundfos eller en anden stor virksomhed eller altoverskyggende industri. Vi er stykket sammen af mange brancher og mange mindre virksomheder, men har det til trods formået at skabe en masse. Storcenter, hoteller, konferencecenter, teater, universitet, designskole, IBC – alt det er blevet til, fordi nogen i Kolding har turdet tænke tanken og sige det højt, siger han. Den lange investering I Kolding betragter man lokalområdet som det nære – men alt det, der ligger mellem København og Hamborg er potentielle vækstområder. Selvfølelsen bakkes op af Børsens opgørelse over erhvervskommuner; en liste, som har placeret Kolding blandt nationens bedste fire år i

streg – og af at det faktisk lykkes Kolding at spise kirsebær, der ellers er forundt de store. Ifølge Bjarke Wolmar har Kolding viljen til at være visionær i blodet. Med de plusser og minusser, der følger med. - Vi er også karakteriseret ved, at vi godt ved, det ikke lykkes hver gang. Der er en accept af, at ikke alt rammer plet, pointerer han. - Men der er få områder, hvor det er nemmere at finde næring til en vision og en ide end her. En vision som Nordic Synergy Park, som skal skabe vækst, 30.000 arbejdspladser og en helt ny bydel over de næste 30 år, har jo ikke Kolding som fokus men hele Nordeuropa. Og det udsyn må man godt have i Kolding, siger Bjarke Wolmar. Det er blandt andet også det internationale udsyn, der er årsagen til, at den internationale businessuniversitet INSEAD samarbejder med Kolding som den eneste by i Norden. I dag er uddannelser ved INSEAD et selv stændigt forretningsområde for Business Kolding, men målet er altid for øje: - Vi er sat i verden for at skabe vækst i lokalområdet. Alt, vi finder på, har det mål, for vores ejere og interessenter er byen, virksomhederne og lokalområdet lige her, siger Bjarke Wolmar.

profil: rool

Globaliseringen har flyttet mange arbejdspladser i jern- og stålindustrien ud af Kolding. Rool tog også ud – men endte med at finde både billigere produktion og helt nye markeder. Til gavn ude og hjemme.

Udflytningen sikrede den hjemlige produktion Kolding var i mange år kendt for sine mange virksomheder inden for jern og stål. Det billede har globaliseringen ændret meget på – en stor del af trekantområdets jern- og stålindustri er op gennem 90’erne blevet flyttet til enten Østeuropa eller Fjernøsten. En af dem, der flyttede med, var Rool. Men selv om Rool i dag har fabrikker i Indien og Kina, så er der stadig i dag bevaret 50 arbejdspladser med gnister og svejseflammer hjemme i Kolding. - Uden vores afdeling her, havde vi ikke nogen salgskanal til mange af vores produkter, siger John Roth, indehaver af Rool. - Og uden vores afdelinger i udlandet, ville vi ikke kunne konkurrere på prisen. Så vi er nødt til at være både her og der, siger han. Svær start Rool var afventende, da den første globaliseringsbølge sendte stålindustrien til Østeuropa, men da næste bølge bød på muligheder i Indien, slog John Roth til. I partnerskab med to andre virksomheder etablerede han sig i 2005 med fabrik i Indien. Fabrikken ejes i dag kun af Rool, som for et par år siden også etablerede fabrik i Kina. - Der var opstartsvanskeligheder i Indien de første år, men nu kører det rigtig godt. Kina har til gengæld været vanskeligt både at starte op og komme videre med. Vi har været i sving i Kina i to et halvt år, og først nu begynder det at lette noget. Men det har været det rigtige for os. Uden de elementer, havde Rool ikke haft den fremtid, jeg ser for os, siger John Roth. Skiftet til produktion i udlandet har nemlig vist sig at få en helt anden betydning, end John Roth havde i tankerne, da han byggede sin første fabrik i Bangalore. Dengang handlede det om at kunne producere til eksisterende kunder på eksisterende markeder – men til en billigere pris. Siden har det vist sig, at Rools fabrik i Indien både fungerer som outsourcing og som brohoved til et nyt marked. - Jeg troede jo, vi skulle producere tingene i Indien og sælge dem på vores øvrige markeder. I dag er virksomheden i Indien en stor leverandør af jern og stål til togindustrien og levnedsmiddelindustrien – men vel at mærke på det indiske marked. Vi tog ud for at outsource, men kom hjem med et nyt marked, siger John Roth. Rools fremtid Han ser den sammen udvikling for afdelingen i

Kina, og kan i bakspejlet se, at det har været med til at flytte Rools fokus fra at være en dansk virksomhed, der producerede i udlandet, til at være en kinesisk og indisk virksomhed, som har en dansk dåbsattest. Kan den danske afdeling så leve på sigt? Det skal den, siger John Roth: - Det har været svært for maskinfabrikker herhjemme, også for os. Men uden fabrikkerne i Indien og Kina havde vi haft det sværere. Og det er da værd at sende en tanke, at der i dag er 8-10 stykker på kontoret her i Danmark, mens jeg alene i Indien har 20-25 ingeniører ansat. Det siger noget om, at vi skal være rigtig skarpe, hvis vi skal blive ved med

at arbejde i den her branche i Danmark, siger John Roth. Derfor er de investeringer, der foretages i Rools danske afdeling, da også med til at gøre danskerne topkompetente på maskinfronten. En ny portalfræser og en lige så ny plasmaskærer er eksempelvis indkøbt for at løse specialarbejde for en ny, stor kunde indenfor vindmølleindustrien. - Nu skal vi finde mere arbejde til de maskiner, så der fortsat er noget at lave her. Vi er gået fra 3 mand til 50 mand på 15 år i Danmark, og jeg håber, vi kan bevare det niveau. Det er her, det hele stammer fra, siger John Roth.

John Roth stiftede Rool i partnerskab i 1997. Siden blev han eneejer af virksomheden, som blandt andet voksede sig stor på at levere butiksindretninger til tøjbranchen og ud styr til slagterier. I dag er de primære afsætningsområder inventar, togindustri, vindmølleindustri, fødevareindustri og kemikalieindustri. Virksomheden har 280 medarbejdere, 150 i Indien, 80 i Kina og 50 i Danmark.

”Det kinesiske marked er enormt svært, og deres kultur er virkelig anderledes i forhold til vores. Det skal man kæmpe for at nå ind på. Men når der er 10.000 milliardærer i Beijing alene, så er det bestemt også et marked, der er værd at kæmpe for!” John Roth, stifter af Rool Gruppen, om hvorfor han gerne vil have Rools udekøkken-firma Out-Standing etableret på det kinesiske marked.

profil: nykredit

Nykredit er mest kendt for at være et realkreditinstitut – men faktisk er virksomhedens bankafdeling blandt landets største. Nu skal der skabes vækst på erhvervsområdet.

Nykredit vil være bank for flere Ud over at få os alle sammen til at tale med indisk accent og sætte et ’e’ på bank, så har tv-reklamerne med ’Nukredit er en bank-e’ også fastslået, at landets største realkreditinstitut faktisk er en bank. Næste skridt er at få slået fast, at Nykredit også er en bank for erhvervslivet. - I den brede offentlighed er det en ret velbevaret hemmelighed, at vi har de kompetencer og produkter, som virksomhederne har brug for, siger kundechef Lotte Friis, Nykredit Kolding: - De fleste virksomheder ved, at vi finansierer anlæg. Men vi arbejder også med drift og har temmelig mange engagementer med virksomheder, både med de små, de store og de kæmpestore, siger hun. Nykredit har arbejdet med bankforretninger de seneste 15 år, og det med succes. Banken er lige nu landets 4. største ifølge Finanstilsynets opgørelse, og Nykredit har siden finanskrisen satte ind haft en vækst i engagementet med kunderne på 150 mia. kroner. Dejlig kedelig Væksten for banken hænger blandt andet sammen med, at Nykredit har god tradition for at være bedst i modvind. - Vi har lavet en del nye realkreditlån, men vi har også fået bygget rigtig mange bankengagementer oven på de realkeditlån, som kunderne har

hos os, siger centerdirektør Per Rasmussen: - Vi er ret old school i Nykredit. Vi tror på finansiel bæredygtighed, og det gør os lidt forsigtige og lidt kedelige. Men det gør os også gode især i krisetider for der kan vi typisk blive ved med at låne ud, siger han. - Da boligboblen og landbrugsboblen og hvad der ellers har været af bobler sprang, havde vi ret lave tabsprocenter, fordi vi havde været tro mod vores forretningskoncept. Derfor har krisen ikke slidt så meget på vores udlånsevne, siger Per Rasmussen Den konservative tilgang til bankdrift er et vigtigt parameter for Nykredit. Det er fornuften, der giver styrken – og på den lange bane skaber det de gode relationer. - Som virksomhed har du brug for en bank, som har volumen til at bakke dig op hele vejen. Det nytter ikke noget, at du får nej til et projekt, fordi bankens likviditet ikke kan følge med til det. Hvis banken bliver en stopklods, er det skidt – både for kunden og for banken, pointerer Per Rasmussen. Rådgivning lokalt Lige nu har Nykredit likviditet i overskud. Det skal ud og arbejde i erhvervslivet og meget gerne lokalt. For Nykredit Kolding er det vigtigt, at lokale erhvervsvirksomheder også kan få lokal ekspertise lige her, hvor de er. Nykredit har et fintmasket net

af specialister, og i regionskontoret i Kolding er der således tilknyttet i alt 11 eksperter, som arbejder med bl.a. swaps, renterisiko, valutastyring, cash management, investeringsrådgivning samt formueog pensionsrådgivning. - Nykredit har en filosofi om, at alle kunder – også de store - skal kunne serviceres ude i linjen. Det er vigtigt, at man kan få sin rådgivning der, hvor man er. Vi tror på, at man skal kende sine kunder og være tæt på dem, hvis man skal leve op til de krav, de har, siger Per Rasmussen. Det kan Nykredit gøre med lokalt placerede rådgivere, der har kompetencerne til at tage dialogerne med virksomhedernes revisorer og advokater.

I banken om søndagen

”Det gode ved at være en konservativ bank er, at vi har en sund kreditbog og en høj udlånsevne både når det går op og

Nykredit har åbent hele 68 timer om ugen, også lørdag og søndag, hvor 200 bankfolk er samlet i et call-center, der er betjent alle hverdage kl. 8.00-20.00 og fra 11.00 til 15.00 i weekenden. Læs mere på www.nykredit.dk

når det går ned. Per Rasmussen, centerdirektør, Nykredit Kolding

Kundechef Lotte Friis og centerdirektør Per Rasmussen har vækst i erhvervslivet for øje de kommende år.

”Danskerne er gode, bøvlede elever” Den internationale Business School INSEAD samarbejder med Business Kolding om at udbyde uddannelsesprogrammer for ledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil have et internationalt input i verdensklasse. Entreprenørånden i området komplimenterer skolen, siger professor Andrew Shipilov, INSEAD.

- De er nysgerrige, modige, åbne og vant til at stille spørgsmål. De er mine absolutte favoritter! Jo, professor Andrew Shipilov fra den internationale business school INSEAD er meget begej stret for at have danskere og andre skandinaver i klasseværelset. Og han har haft mange – alene gennem samarbejdet med Business Kolding har der været 500 danskere igennem. Skolen regnes blandt de fineste til lederudvikling i verden og har base på universiteter i Frankrig, Singapore og Abu Dhabi, og Business Kolding er den eneste formelle samarbejdspartner i Skandinavien. At det blev et samarbejde med Business Kolding er ingen tilfældighed. - Vi komplimenterer hinanden med det, vi hver især kan. Vi bidrager med uddannelser og kontakten til et stort læringsnetværk, og Business Kolding

bidrager som indgang til et meget spændende marked for os i et område, hvor man er meget entreprenant. Men først og fremmest er det en gensidig fornemmelse af at være på bølgelængde, der afgjorde, at det blev Business Kolding, vi valgte at indgå et samarbejde med. Der er en ligefremhed, virkelyst og entreprenørånd i Kolding-området, som vi holder meget af. Man er ikke bange for at gå i gang med noget, siger Andrew Shipilov. Læring i udfordringen Den entusiasme er også tydelig i undervisningssituationerne, og så er vi tilbage ved udgangspunktet – hvorfor danske studerende er gode at have med. - De er meget krævende og bøvlede, men på en rigtig god måde. Der er en meget flad magtstruktur i danske virksomheder, hvor det ikke er et problem for en juniorsælger at stille kritiske spørgsmål til en

senior vice president. Det er en kæmpe styrke, også i undervisningssituationer. Når man underviser danskere - og jeg har haft mange danskere på MBA- forløb – så stiller de altid masser af spørgsmål. Aldrig uhøfligt, men altid krævende, siger Andrew Shipilov. Han har undervist i strategi, analyse og anden ledelsesteori, og særligt her er spørgsmålene vigtige for en god undervisning. For faget er ikke eksakt videnskab, hvor man kan sætte to streger under facit: - Det er med til at gøre undervisningen meget mere dynamisk og levende, når man bliver udfordret på sine teorier. Det kræver så også, at professoren er parat til at blive modsagt og udfordret – men det skal vores professorer sandelig også være parate til, siger Andrew Shipilov.

INSEAD har indledt et samarbejde med Business Kolding, fordi organisationen repræsenterer et område med en entreprenørånd og dynamik, som tiltaler skolen.

”Danskerne er gode ’levellers’. De er gode til at gøre alle lige, og i en læringssituation er det rigtig godt. Når man er lige, så tør man stille spørgsmål, og det er i reaktionen mellem spørgsmål og svar, at lærdom findes. Alle bliver klogere af, at nogen tør spørge – og det tør danskerne” Andrew Shipilov, professor, INSEAD

INSEAD Executive Network er et netværk for topledere i hele Danmark; ligesom der også er norske og svenske medlemmer i gruppen. Netværket er skabt af Business Kolding, og består aktuelt af cirka 200 topledere. Medlemskab koster 12.500 kroner årligt. For det får man fire årlige seminarer; to på Sjælland og to i Jylland, adgang til INSEADs omfattende casedatabaser, et internationalt opdateret netværk og faglig sparring med INSEADs specialister.

INSEAD Executive Network er et læringsnetværk for topledere i hele Danmark, og det er efterspurgt: På bare ét år har netværket fået 200 medlemmer. Det er Business Kolding, der har udviklet konceptet i dialog med INSEAD, og det er Claus Flensborg, Kommerciel chef i Business Kolding, som sammen med netværkets egen manager Kristina Buchwald har skabt succesen.

”Et netværk skal give noget; gøre en forskel. Det gør det her.” Claus Flensborg, kommerciel chef

Læring til forskel INSEAD Executive Network er stedet, hvor topledere fra hele landet bliver klogere på sig selv og lærer nyt om strategi og ledelse. Netværket giver en bid af INSEAD – og noget at tygge på for de fleste.

Hvad giver det dig at være medlem af INSEAD Executive Network? ”Det er en fornøjelse at deltage i netværket. Sessionerne er præget af professionelle oplægsholdere, de er fagligt velfunderet og indholdet praktisk anvendeligt. Godt garneret af fin proces og gode fysiske rammer.” Merethe Eckhardt, Bestyrelsesformand, Knud Holscher Design A/S

”INSEAD-netværket giver mig mulighed for at blive endnu skarpere i strategidrøftelser med vores kunder. For os i Vinderstrategi A/S er det vigtigt, at vi løbende og kontinuerligt bliver inspireret og lærer af de allerbedste. Samtidig har jeg mulighed for at udvide og vedligeholde mit netværk på en effektiv måde. Et netværk, som også er blevet solidt udvidet via min deltagelse på Executive Board Programme.” Mikael Vest, professionelt bestyrelsesmedlem og strategisk rådgiver – Vinderstrategi A/S

”Jeg har nu været til de første par arrangementer og må erkende, at de har overtruffet mine forventninger. Undervisningen er i top, men netværksdelen er næsten stærkere, da man her kommer til at møde endnu flere topledere fra forskellige programmer og der er god tid indlagt til at diskutere dagens cases samt de daglige udfordringer. Mit netværk er blevet styrket.” Jesper Olsen, adm. direktør, Dalum Papir A/S

”Ideen med at kombinere et netværk med undervisning, hvor man løbende bliver opdateret med den nyeste viden inden for strategiudvikling, virker som en logisk og rigtig god idé. Efter at have deltaget i første seance med undervisning af Professor Andrew Shipilov er jeg bestemt ikke blevet skuffet – en meget inspirerende og rigtig god oplevelse.”

”Executive Network bliver et netværk på højere niveau end de fleste andrenetværk. Deltagerne sidder på topposter i virksomheder i hele Norden, og det giver gode kontakter.” Mike Martinussen, sales & marketing manager, eBusiness, Post Danmark A/S

Peter Jørgensen, adm. direktør, DeLaval A/S

”Møderne har høj intensitet og masser af inDet faldt åbenbart på et tørt sted, da Business Kolding sidste år lancerede INSEAD Executive Network. For ideen om at skabe et læringsnetværk med faglig kompetence fra absolut øverste hylde for chefer og ledere i samme luftlag har vist sig at ramme et behov. Så stort, at der allerede nu er flere end 200 medlemmer i netværket, som fortsat vokser. - Vi vidste, der var muligheder og potentiale i ideen, men vi er positivt overraskede over, at så mange danske topledere har fundet tilbuddet interessant, siger Claus Flensborg, kommerciel chef i Business Kolding. INSEAD Executive Network er et netværk med en forskel – her bliver man klogere på sig selv og på hinanden, og man bliver det i selskab med topkvalificerede undervisere. Fire gange årligt er der møder i netværket. To hovedbegivenheder forår og efterår i form af heldagsarrangementer med professorer fra den kendte INSEAD Business School fulgt op af to regionsmøder; i henholdsvis Jylland og København. Og det er ikke lommeuld, professorerne har med. - I den feedback, vi får fra medlemmerne, får vi meget ros for, at undervisningen med professorerne

teraktion. Der er fokus på at lære noget og få konkrete værktøjer med derfra, som man kan implementere i virksomheden bagefter” Kristina Buchwald, network manager

er konkret og meget hands on – den er til at implementere nu og her. Der er den fokus på læring og redskaber, som efterspørges, og det er den nyeste viden og udvikling, der arbejdes med, siger Claus Flensborg. Et netværk for alle Netværket er indholdsmæssigt baseret på den undervisning, der foregår på INSEAD. Men man behøver ikke være tidligere alumne på INSEAD for at komme med i netværket eller få gavn af det, siger Kristina Buchwald, der som network manager er ansvarlig for netværkets drift. - Netværket er for alle topledere. Både tidligere INSEAD-deltagere og folk, der ikke har været på INSEAD. Man kan sige, at det er en måde

at få en bid af INSEAD for dem, der ikke selv har været der, og samtidig er en måde at vedligeholde kompetencerne fra INSEAD for dem, der har, siger Kristina Buchwald. INSEAD-delen er desuden ikke det eneste indhold i netværket. Den sparring med ligesindede, som er grundlæggende for netværksmøderne, er en vigtig og inspirerende del af netværket. - Medlemmerne er meget fokuserede på at lære noget og bruge tiden bedst muligt. Der er ikke lange præsentationsrunder – det er lige på og hårdt; lad os komme i gang og hvad er agendaen! Det er meget interessant at opleve, hvordan netværket er opsat på at få den optimale læring ud af møderne, siger Kristina Buchwald.

INSEAD Executive Management Programme INSEADs Executive Management Network er inddelt i tre moduler; strategi, innovation og lederskab. Der er fokus på at udtænke, planlægge og implementere en forandring i en organisation. Det er her, du udfordres, inspireres og lærer af eksperterne, og du får meget konkrete værktøjer med derfra, som kan anvendes umiddelbart i dit arbejde efterfølgende. Modulerne er på tre gange fire dage; et modul i Kolding og to på INSEADs universitet i Fontainebleau, Frankrig.

Yderligere information på www.businesskolding.com

Hvor lederne og bestyrelsen henter vitaminer INSEAD Management Programme og INSEAD Board Programme er udviklet af Business Kolding og INSEAD i fællesskab for at styrke

INSEAD Board Programme INSEADS Executive Board Programme giver nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer de vigtigste værktøjer til brug i bestyrelseslokalet. Uddannelsen kombinerer det bedste fra to verdener; en dansk kontekst med fokus på bl.a. bestyrelsens ansvar og funktioner, samarbejdet med direktionen og det konkrete bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder samt INSEAD´s internationale kontekst, hvor der bl.a. arbejdes med den nyeste viden indenfor bestyrelsens rolle i relation til virksomhedens strategi, stakeholder analyse og effektiv kommunikation i betyrelseslokalet. Undervisningen er inddelt i moduler i Kolding og på INSEADs universitet i Fontainebleau, Frankrig.

bestyrelsesmedlemmer og topchefer. ’Stor betydning

’Stærkt strategisk

for mig og for

platform.’

virksomheden’ ”Executive Management Programme var et uhyre fagligt spændende og lærerigt forløb, hvor jeg fik prøvet og testet min egen faglighed af meget kompetente undervisere, ligesom de meget fagligt kompetente erhvervsaktive medstuderende bidrog med meget værdifulde samtaler om konkrete teorier, værktøjer og projekter. Det var blandt andet mulighederne for ekstern sparring, vi så i INSEAD’s Executive Management Programme. INSEADs mange årige erfaringer og sparring med globale virksomheder gav os værktøjer indenfor innovation, strategisk lederskab og måden, hvorpå vi fremadrettet kunne forbedre og effektivisere vores organisation. Sparringen og diskussionerne i gruppen var af stor betydning, og konklusionen fra gruppe debatterne er i dag en implementeret i TDC. Der hersker ingen tvivl om, at INSEAD’s Executive Management Programme har haft stor betydning for mig som person og min egen faglige udvikling. Og det har direkte forbundet til de beslutninger, som nu er truffet i TDC.” Kenneth Oluf Jahn Andersen,

Yderligere information på www.businesskolding.com

direktør i TDC Erhverv

”Undervisningen på Executive Board Programme er unik. Kombinationen af de bedste undervisere, jeg har oplevet, og praktiske eksempler fra nogle af de største virksomheder i verden betød, at en praktiker som jeg oplevede en øget forståelse for den teoretiske tilgang til strategi, da der kom levende eksempler på bordet i undervisningen. Underviserne formår virkelig at lytte og at involvere deltagerne i en meget levende undervisning, hvor man ikke kan undgå at føle engagement. Med materialet fra uddannelsen har man en basis at bygge på som fremtidigt bestyrelsesmedlem. Jeg forlod uddannelsen helt høj af at have deltaget. Jeg kan kun anbefale uddannelsen varmt til andre”. Knud Hjorth Madsen, CEO Modern Division, Fransa Company

”Der er ingen her, der

Der er stadig en lidt fluffy fornemmelse af, hvad design er. At det er flødeskum, ’noget ekstra’, og at det hele handler om stole og kunst. Men stadig flere virksomheder forstår, at design kan være en forbedrende, bundlinjeorienteret del af en produktion. Den opfattelse breder sig, siger Ulrik Jungersen.

ikke er optaget af formgivning. Men det er meget forretnings-og virksomhedsorienteret formgivning.” Ulrik Jungersen, dagligleder i House of Design.

Væksthus for design House of Design tilbyder et iværksættermiljø med en markant forskel – alle tænker i design. Ind i mellem kommer der stadig folk, der tror, de kan købe gaveartikler her. Men det er altså ikke det, House of Design går ud på. Det er den kommercielle og industrielle tilgang til design, der skal nurses her. Det er linket mellem det kreative værksted og den produktive virksomhed, der skal skabes her. - Der findes en forestilling omkring design; at det er en stol eller kunsthåndværk af en art, siger Ulrik Jungersen, leder af House of Design. - Så er det, jeg holder meget af at sige: Ja, det er det også – men en af vores designere har lige designet en ny palleløfter. Det er der ikke meget kunsthåndværk over! House of Design er et hus, ganske lig andre udviklings- og opstartshuse, men med Koldings særkende: Det konstante fokus på design. Virksomhederne i House of Design arbejder oftest med design som en serviceydelse i forbindelse med produktudvikling og kommunikation. En ny hjemmeside eller et nyt logo, medicinsk udstyr, nyt byrumsdesign eller en ny metode at folde en barnevogn sammen på. - Det kan være en lille detalje, en lille ændring, et specielt greb eller en særlig konceptuel løsning – og pludselig ender den løsning på 100.000 Mærskcontainere verden over. Det er det, design kan. Gøre en forskel, og være en meget håndgribelig del af

hverdagen. Siger Ulrik Jungersen. Design gør lean House of Design har til formål at skabe de rammer, designere har brug for, når de skal gøre kreative ideer til løsninger og produkter. Huset har til formål at bygge bro mellem den kreative proces og virksomhedernes behov, og skal fungere som støtte til begge sider. Altså både til opstart af designere gennem professionel sparring, gode rammer og netværk i et kreativt miljø, men også gøre designernes kunnen tilgængelige for virksomhederne, så flere virksomheder i Kolding kan stoppe viden og omtanke ind i deres produkter med merværdi til følge. Målgruppen for slutproduktet er nemlig ofte små og mellemstore virksomheder, som ikke tænker design ind som en del af hverdagen. - Det vil ikke være atypisk, hvis en producent af et eller andet over tid står med et produktprogram med en stribe produkter, som er formgivet ved tilfældigheder. Her kan design gøre en forskel. Ensarte betjeningspanelet, give en bedre arbejds stilling, gøre produktionen mere lean. Nogle gange skifter fokus undervejs. Måske bliver det, der begyndte som en æstetisk opgave, senere til en produktoptimering og helt nye forretningsmodeller, siger Ulrik Jungersen.

Ulrik Jungersen leder House of Design; et spirende iværksættermiljø, der skal koble designere og virksomheder sammen.

Små og mellemstore virksomheder er ikke de eneste kunder i House of Design. Designvirksomhederne har også løst opgaver for større virksomheder – kæmper som Lego, Grundfoss og Danfoss har handlet i huset, eksempelvis.

profil: p. christensen

”Vi har som ambition, at vi skal overgå kundens forventninger til os. Og de forventer en del af os til en start.” Peter Christensen, adm. direktør

Fremtidens bilhus til den moderne bilist

Nordeuropas største MercedesBenz-bilhus, P. Christensen i Kolding, tilbyder ypperlig køreglæde – og ditto købeglæde.

P. Christensen har udover virksomheden i Kolding også adresser i Odense og Padborg. Forhandlingen i Odense var også den største, da den blev bygget (i 1998). I Padborg er det primært lastvogne, der forhandles. Udover MercedesBenz forhandler P. Christensen også Renault Trucks. Virksomheden har 230 medarbejdere.

- Når der skal vises en Mercedes-Benzforhandler frem i Danmark, så vælger man os. Det er vi stolte af, siger Peter Christensen.

Den enkle udlægning af P. Christensens byggeri vil være at konstatere, at der er 8500 kvadratmeter under tag og at de 1500 er udstilling. Men så misser man faktisk en god del af pointen. For vist er byggeriet på Trianglen et bilhus – Nordeuropas største inden for Mercedes-Benz, endda – men P. Christensen er også en filosofi og en oplevelse. - Vi har ønsket at skabe fremtidens bilhus, ganske som bilerne repræsenterer fremtidens biler, siger Peter Christensen, adm. direktør: - Vi har med Mercedes-Benz at gøre, og det vil sige, at vi har med det ypperste at gøre indenfor personbiler, varebiler og lastvogne. Så det var med ønsket om at skabe en ramme inspireret af den samme ambition om at være det bedste, at vi byggede huset. Det er en bygning, men også en ide, siger han. Flere finder vej til stjernerne Bilhuset er domineret af en enorm glascylinder, hvor nye Mercedes-Benz udstråler diskret klasse, og hvor loftsvinduet er udformet som bomærkets berømte stjerne. Fra udstillingen kan man se tværs gennem hele huset; fra administration til værkfører og værksted. Overalt er der hvidt, lyst og åbent. En åbenhed, som er et bevidst valg for at signalere gennemsigtighed.

- Vi mener jo, vi kan være os selv og vores biler bekendt. Så folk må gerne kigge med, siger Peter Christensen. Det er der flere og flere, der gør. Der sælges årligt godt 3.000 Mercedes-Benz-personbiler i Danmark, og mindst hver sjette sælges fra P. Christensen. Og de nye modeller, som bilfolkene fra Stuttgart barsler med, vil uden tvivl friste flere, vurderer Peter Christensen: - Det er nogle fantastiske nyheder, vi kan vente os – designet er moderne og stilfuldt, og den nye generation af kompakte biler, som Mercedes-Benz for alvor tager fat på nu, vil åbne bilmærket op for en helt ny gruppe af kunder, siger Peter Christensen. Samtidig er der mange muligheder for at køre Mercedes-Benz i dag. P. Christensen har på baggrund af kundeundersøgelser løbende udviklet koncepter, der gør en stjerne på køleren tilgængelig for flere, og virksomheden har skabt Rent-a-Star/Lease-a-Star®, som er henholdsvis leje og leasing af en Mercedes-Benz, og Star-Quality®, som er let brugte Mercedes-Benz med fabriksgaranti og kendt historik. - Man kan eje, leje og lease; og vi har udviklet stribevis af koncepter, der gør det muligt at føje en Mercedes-Benz til, når anledningen kræver det. Et bryllup, en weekend eller en sommerferie i cabriolet – der er mange måder at prøve oplevelsen af at køre Mercedes-Benz i dag. Heldigvis, siger Peter Christensen.

profil: design city

Design City er en ny innovativ bydel midt i Koldings campusområde.

En helt ny bydel præcis som ”En levende bydel skal ikke lukke klokken 16.30. Der skal være noget at komme efter, også efter arbejdstid”. Thomas Nielsen om, hvorfor der er sat plads af til boliger og detailhandel i Design City

Uddannelserne i området skal integreres med Design City. Lige nu arbejder visionen sig under vejen i form af en tunnel, så adgangen fra Design City til universitetet bliver så nem som muligt. Til begges gavn. - Vi betragter os selv som en del af campus. En tunnel er med til at gøre adgangen nem, og selv om det kan synes som en lille del, så er det en vigtig del. I mange byer er uddannelser og erhvervsliv spredt, her er vi tæt på hinanden. Så skal det også være nemt at udnytte det til at skabe synergi, pointerer Thomas Nielsen, direktør i Design City.

Visionen for Design City er at være en grøn bydel, hvor bæredygtighed er gennemført ude og inde. ’Klippen’, som bliver Design Citys grønne vartegn med kontorer og detailhandel, får eksempelvis et levende, grønt tag med solceller. - Vi tror, at man om nogle år vil stille som krav, at de lokaler, man bor eller arbejder i, også tager hensyn til miljøet. Vi betragter bæredygtigheden som et vigtigt parameter, siger Thomas Nielsen. Klippen på 5.500 kvadratmeter ventes at blive det næste byggeri, der skyder op i området.

Design City er et datter selskab i Bjert Invest Koncernen; et privat ejet investeringsselskab hjemhørende i Kolding. Design City, vil, når det er fuldt udbygget, repræsentere en samlet investering på cirka 1,3 mia. kroner.

ingen anden Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed er som bekendt de tre vigtigste parametre, når man skal vurdere ejendomme og områder. Og målt på den skala kan de 90.000 kvadratmeter etageareal, som er under udvikling i Kolding over de næste otte til ti år, ikke placeres meget bedre: Tæt på bymidten, havnen, banegården og åen – og med Designskolen Kolding, Kolding Uddannelsescenter og International Business College som nærmeste naboer. Lige overfor skyder det nye Syddansk Universitet op, og Kolding HF & VUC flytter til Design City i 2014. Der er fem minutter til gågaden og fem minutter til motorvejen – og du kan sidde i en kajak på vej ud mod havet om, ja, fem minutter. - Man kan godt undre sig over, at området var ledigt. Det gjorde vi i hvert fald, som Thomas Nielsen, administrerende direktør i Design City udtrykker det. Det er området ikke længere. Nu er det en vision om at skabe Design City; en bydel og et område, hvor placeringen midt i byens campusområde bruges aktivt, og hvor synergien tænkes ind fra dag et. - Om få år vil der være 6.000 studerende indenfor en radius på 500 meter. Det er en fantastisk mulighed for virksomheder, som arbejder med innovation og design, at de har resurserne, innovationen, ekspertisen, iderigdommen og de kommende medarbejdere lige der, hvor de bor og er, siger Thomas Nielsen. Viljen til samarbejde Design City er tænkt som en kombination af erhverv,

uddannelse, bolig og detailhandel. Området skal vokse op i etaper, tænkt ind i en helhed og en masterplan, som arkitektfirmaet COBE har udarbejdet. Erhverv og uddannelse kommer til at fylde mest, men boliger er også vigtige for at skabe en levende bydel. Cafeer, restauranter og mindre butikker vil være oplagt, når 4.000 mennesker skal have deres daglige arbejde i området, og 6.000 studerende vil være i nærheden. - Vi vil ikke bare bygge bygninger. Vi vil skabe liv, indhold – og det er tænkt ind i projektet. Vi ser os selv som nogen, der gør synergi muligt og skaber rammerne og miljøet, hvor innovation kan opstå, siger Thomas Nielsen. Synergi opstår nemlig ikke af sig selv. Det kræver, at folk er indstillet på det, og at rammerne er til stede for at udfolde det. Synergien skal have lidt rygvind for at trives, og den skaber Design City. - Man kan sige, at vi ser Design City som en ramme om en ny måde at arbejde sammen på. Man skal gå på arbejde for at arbejde, men også for at mødes. Vi har fokus på synergien og kredser om at gøre muligheden for synergi og nye arbejdsformer muligt. Det kommer ikke bare af sig selv, siger han. Design City har af samme grund også kig på virksomheder, som tænker innovativt og når resultaterne i dialog og samarbejde med andre. Liberale erhverv indenfor rådgivning, marketing, kommunikation og design er eksempler på oplagte virksomheder, men branchen er ikke afgørende: - Viljen til nytænkning og samarbejde skal være der. Lysten til at møde andre og engagere sig i hinanden skal også, siger Thomas Nielsen.

Et hjem med service Internationale hotspots for arbejdskraft er ofte karakteriseret ved særlige områder, der er dedikeret til expats; altså udenlandske medarbejdere i det pågældende land. En del af Design City er at skabe et hus med servicefunktioner for mennesker, der udstationeres eller arbejder i Danmark i en periode af deres liv. - Der er mange funktioner, man skal lære, og der kan en servicetilgang til de medarbejdere være nyttig. Skole, forsikringer, skat, job til ægtefællen – det er områder, hvor man som fremmed i Danmark kan have brug for hjælp. Vi ser en oplagt mulighed i at indrette et hus, hvor der også er hjælp til den del, der handler om at finde sig til rette med hverdagen her i landet, siger Thomas Nielsen.

Design fra dims til forståelse • Omsætningen i designbranchen sted i perioden 1999-2004 med ca. 60 % • I perioden 1995-2005 blev antallet af designvirksomheder og omsætning firedoblet

En målrettet satsning på design giver ikke bare en masse spændende produkter – det giver også en designkultur og designforståelse. Og det er eftertragtet.

• I perioden 1995-2005 blev eksporten i designbranchen seksdoblet • Antallet af beskæftigede i designhvervene steg i perioden 1999-2004 med 56% • Virksomheder der har stigende designaktivitet (investeringer i designuddannede medarbejdere eller køb af designydelser) har 40 % bedre resultatudvikling end virksomheder, der har konstant eller faldende designaktivitet • Antallet af virksomheder der køber designydelser er steget med 38 % i perioden 2000-2007

Designskolen Kolding er en femårig uddannelse med tre år til en bachelor og to år til en kandidat. Det er muligt at læse PHD oven på kandidatuddannelsen. Der uddannes inden for kommunikationsdesign; industriel design og mode og tekstil. Man kan læse mere (også om kandidaterne) på: www.dskd.dk.

2012-årgangen af afgangsstuderende fra Design skolen Kolding er et godt eksempel på, at design ikke bare handler om at fremstille et produkt men om at sætte form på nogle tanker. I afgangsudstillingen er alt fra fuglekasser og møbler af affaldstræ, pillesorteringsskuffer til sygehusmedicinering, hulemalerier i trækasser, badeværelsesfliser, en udendørs betonhøjtaler, en humøraflæsende lampe og et koncept til at lære de andre i din opgang bedre at kende. Alene iderigdommen er overvældende og fungerer som et glimrende bevis på, at design i Kolding har bevæget sig langt ud over ’noget kreativt med hænderne’. De designere, der forlader skolen, gør det ikke kun med de håndværksmæssige evner til at give en ide form. Langt væsentligere er det, at de går derfra med kompetencerne til at løse et problem – helhedsorienteret og begavet. - Vi gør meget ud af, at det er vigtigt at kunne se, hvad design skal bidrage med i stedet for, hvad design skal ligne, siger rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding: - Meget handler om at finde ud af, hvorfor vi skal designe en løsning. Researchmetoden er meget vigtig i dag. Vist er formgivningen også af stor betydning, men tankegangen og metoden er mindst lige så vigtig. Tilgangen er skiftet fra produkt til løsning; fra en dims til en forståelse, siger hun. Hvad design bidrager med Og det er eftertragtet, det designerne kan. Når Elsebeth Gerner Nielsen viser rundt i udstillingen, kan hun knytte navne og virksomheder til mange af projekterne. En designer er på vej til en virksomhed i Canada, et projekt er i dialog med LEGO, en designer er til samtale med Volvo. Le Klint, Kansas, ECCO, Frits Hansen-møbler og Egetæpper nævnes også. Ikke nødvendigvis fordi de studerendes design bliver til et LEGO-sæt eller en del af en bil, men fordi deres designforståelse er en vare i høj kurs: - Mere end halvdelen af de beskæftigede kan-

didater arbejder i en privat virksomhed. Og omkring 25 procent starter i øvrigt egen virksomhed, siger Elsebeth Gerner Nielsen. For at den bagage, designerne forlader skolen med, skal føre til job, udvikling og vækst, skal virksomhederne også bibringes en designforståelse. Designskolen Kolding arbejder meget med at gøde jorden hos erhvervslivet, så de forstår, hvad det er, de kan bruge design og designere til.; at design og bedre bundlinje hænger sammen. Tal fra Erhvervsog byggestyrelsen viser da også, at virksomheder, der har stigende designaktivitet gennem eksempelvis investeringer i designuddannede medarbejdere eller køb af designydelser, har 40 procent bedre resultatudvikling end virksomheder, der har konstant eller faldende designaktivitet. Andre undersøgelser viser, at virksomheder, som bruger design aktivt, eksporterer en større del af deres produktion end virksomheder, der ikke gør. - Vores opgave som uddannelsesinstitution er også at formidle den viden til erhvervslivet, gerne så konkret som mulig. Det vigtigste er næsten, at en virksomhed oplever, at design rummer en række metoder, som fremmer effektivisering og innovation. Jo dygtigere, man er til at arbejde med designelementer som disciplineret research, analyse, idegenerering, prototyping, udvikling af endelig produkt/service – desto større er chancen for at ramme markedet med noget, der både kan sælges og tjenes penge på, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Med det udgangspunkt tilbyder Designskolen små og mellemstore virksomheder mulighed for at lære mere om design gennem initiativiet Design2innovate. Et initiativ, hvor de øvrige parterne er : SDU, Lego, Dong Energy, 1508 med flere, og Elsebeth Gerner Nielsen pointerer, at samarbejdet med virksomhederne også er ’guld’ for skolen, som lærer rigtig meget af samarbejdet med erhvervslivet. - Vi får konkrete problemstillinger at arbejde med. Og masser af viden, vi ellers aldrig havde fået, siger hun.

Kilder: ”Et billede af dansk design – udfordringer og perspektiver”, Erhvervs- og byggestyrelsen 2007, ”Designs økonomiske effekter”, Erhvervs- og byggestyrelsen 2007 og ”Design skaber værdi – udbredelse og effekter af design”, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008.

Skole med verdenssyn Et af Koldings store plusser i tiltrækningen af den rigtige udenlandske arbejdskraft er en international undervisning fra børnehaveklasse til gymnasiet.

Koldings internationale skole The Cosmo har elever mellem 5 og 16 år, og er et vigtig paramter i kampen om at tiltrække arbejdskraft. Fungerende skoleleder Synne Lindum Haagensen kan mærke på virksomhedernes opbakning til skolen, at de også mener, det er vigtigt med en skole af internationalt snit i byen.

Hvis eleverne på The Cosmo en dag skulle fortælle klassekammeraterne, hvor deres far eller mor arbejder, så ville der kunne skrives en liste med en perlerække af danske og internationale virksomheder i den sydlige del af Danmark. For på den internationale skole i Kolding går børnene af en masse udenlandske specialister. De 46 elever mellem 5 og 16 år kommer fra 22 forskellige nationer – og trækker altså tråde til virksomheder som Ecco, LM, Siemens og Lego samt til offshore-industrien og sundhedssektoren.

- Vi har elever fra hele Syddanmark, siger Synne Lindum Haagensen, fungerende skoleleder på The Cosmo: - Der er mange fra Kolding og trekantområdet, men også fra Vojens, Esbjerg og Odense har vi elever. Det er lidt atypisk i forhold til danske familiemønstre, at mange bosætter sig ved firmaet og pendler til skole. Vi er nok herhjemme vant til at gøre det modsatte, men for os som skole betyder det heldigvis, at vi kan få endnu flere elever, siger Synne Lindum Haagensen.

God opbakning Skolens elever er ikke ene om at være internationale. Skolen selv er også; med otte forskellige nationaliteter blandt lærergruppen og med undervisning efter de standarder, det anerkendte University of Cambridge har fastsat. Det gør det muligt for eleverne at fortsætte undervisningen i andre lande, når forældrene rejser videre – hvad mange gør efter de fem år, som forskerordningen gør det skattemæssigt attraktivt at arbejde i Danmark. Valget af en standard gør det også muligt

”Uden et godt skoletilbud vil en udstationering her i området ganske enkelt ikke være aktuelt for børnefamilierne.” Synne Lindum Haagensen, fungerende skoleleder, The Cosmo.

for danske specialister at forberede familien bedst muligt på en udstationering ved at lade eleverne undervise på The Cosmo: - Vi har en del danske elever, som går her forud for en udstationering, eller som har valgt at gå i international skole, efter de er vendt hjem til Danmark, siger Synne Lindum Haagensen. The Cosmo blev etableret i 2008, og selv om krisen i erhvervslivet har sat mange aktiviteter på vågeblus, så har The Cosmo fastholdt sin berettigelse. Den bliver ikke mindre de kommende år, hvor mængden af udenlandske

specialister vil stige markant: - Allerede i 2018 forventer man 5.000 udenlandske medarbejdere her i trekantområdet, og Nordic Synergy Park skal over de næste 25 år være rammen om 30.000 vidensintensive arbejdspladser i et dynamisk, innovativt og internationalt miljø – også her vil der være mange udlændinge. Mange af de specialister har brug for et godt undervisningstilbud. Vi ved, at et godt skoleforløb er afgørende for, at man får en god tilknytning til Danmark og oplever udstationeringen som vellykket, og vi fornemmer tydeligt, at det er

en viden, de lokale virksomheder deler med os. Det viser den opbakning, vi får fra dem, siger Synne Lindum Haagensen.

Familien Millan er i Danmark for at arbejde – og i Kolding på grund af The Cosmo.

”Skolen trak os til Kolding” - Jeg kendte intet til Danmark, og da slet ikke til Kolding. Men da vi søgte på internationale skoler i Danmark, kom The Cosmo frem. Det traf valget for os. Sådan siger Mario Millan, argentinsk læge, som er i Danmark for at arbejde med en ph.d. om ryglidelser på Middelfart Sygehus’ rygcenter. Der var mange andre steder, han kunne arbejde med ryglidelser, men Middelfart blev muligt på grund af skolen i Kolding. Mario Millan er fransk gift med Stéphanie og far til Pablo (14 år) og Alexis (10 år), og en sikring af drengenes skolegang var afgørende for, at familien kunne rejse udenlands. - Skolen blev udslagsgivende for, at vi valgte Danmark og Kolding. Første prioritet var at finde et sted, hvor vi var trygge ved undervisningen, og det er vi her. Børnene har lært engelsk lynhurtigt, og de taler det bedre end vi voksne. De har også lært dansk og trives rigtig godt her, siger Mario Millan. Han er sikker på, at et velfungerende familieliv er en vigtig parameter for rigtig mange udenlandske specialister i valget af land. - Jeg tror, at mange andre udlændinge tænker som os. På den måde er en international skole helt sikkert en faktor, når Kolding skal sikre sig den rigtige, kvalificerede arbejdskraft fremover, siger Mario Millan.

”Her er wonderful! Familien har en dejlig rytme og alle trives.” Mario Milan, argentinsk læge med bopæl i Kolding.

Den argentinsk/franske familien Millan er i Kolding p책 grund af byens internationale skole The Cosmo.

profil: hotel Koldingfjord

Historie Hotel Koldingfjord blev oprindeligt bygget som julemærkehjem i 1911. Det fungerede som tuberkulosesanatorium for børn fra 1912 frem til sidst i 1950’erne, hvor sygdommen stort set var udryddet. Fra begyndelsen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne var bygningen hjemsted for udviklingshandicappede, inden Kolding Kommune overtog bygningerne i en periode. Sygeplejerskernes Pensionskasse overtog stedet i 1990 og omdannede det til hotel og konferencecenter. Det er stadig pensionskassen, der ejer stedet i dag.

Det er de færreste gæster på et hotelophold, kursus eller en konference, som kommer derfra med en fornemmelse af, at der virkelig må være rigeligt med grydeskeer i køkkenet og velfungerende printere på hotellets kontorer. Men det er faktisk der, Hotel Koldingfjord sætter ind først, når gæster og kursister skal sikres en god oplevelse og en vare ud over det sædvanlige. - Vi tror på, at vores medarbejdere skal trives og have det godt for at kunne yde den service, der gør et ophold hos os mere værd, siger adm. direktør Peder J. Madsen, Hotel Koldingfjord.

Hotellet arbejder ud fra filosofien om en servicekæde, der skal være intakt hele vejen. Medarbej derne skal opleve, at deres arbejdsplads er i orden. Der skal være styr på tingene – og altså hverken mangle grydeskeer eller være bøvl med printeren. - Der skal være gode rammer på arbejdspladsen, ellers kan du ikke yde. Tilfredse medarbejdere er loyale medarbejdere, og loyale medarbejdere kan bedre levere det, man forventer som gæst, siger Peder J. Madsen.

Skal møde kompetencen Filosofien har betydet, at Hotel Koldingfjord er godt i gang med at etablere sig blandt de bedste hotel- og konferencesteder i Danmark. Blandt de 80 medlemmer af foreningen Danske Konferencecentre lander Hotel Koldingfjord i top fem på den seneste opgørelse over kundetilfredsheden. Det er man glad for i Kolding, og forklaringen ligger snublende nær – en samtidig medarbejder tilfredshedsundersøgelse på en skala fra 0-7 gav karakteren 6,5; og det er i Koldingfjords optik et bevis på, at en høj medarbejdertilfredshed direkte

Hotel Koldingfjord og adm. direktør Peder J. Madsen har fokus på at pleje og udvikle medarbejderne, fordi det er dem, der kan flytte oplevelsen fra ok til fremragende.

Her er medarbejder udvikling kundepleje Hotel Koldingfjord vil være Danmarks bedste kursus- og konferencecenter. Vejen dertil kræver konstant udvikling af rammer og medarbejdere.

Virksomheden Hotel Koldingfjord har 100 medarbejdere og driver udover Hotel Koldingfjord også konferencevirksomhed i den tidligere overlægebolig på stedet; Louisehøj, samt forpagtning af cafeen på Koldinghus. Hotellet har mange konferencer og kurser i ugens løb, fester og selskaber i weekenderne og feriegæster i feriesæsonerne. Desuden er hotellets a la carte-restaurant og cafe yndede mål for middags gæster.

”Varen, man får her, er blandt andet ro, refleksion og fordybelse. En forudsætning for det er et højt service-

kan aflæses på kundernes oplevelse. - Først og fremmest skal rammerne være i orden – gode værelser, gode faciliteter, lækker mad, skønne omgivelser. Det er basis, og det skal bare være der. Men når man betaler det, det koster at lægge et kursus eller en konference hos os i stedet for hjemme på arbejdspladsen, så skal det også bibringe en større værdi. Og det ekstra, der gør, at vores gæster får en rigtig god oplevelse og vælger at komme igen, det kan kun medarbejderne levere, siger Peder J. Madsen. Det handler ikke bare om, at medarbejderne

skal gå og smile, men også om at være kompetent. Et element i den proces er blandt andet et konstant fokus på udvikling af den enkelte. Med til det hører ansvar og tillid, og gerne i det led, kunden møder. - Som gæst skal du kunne få et svar eller hjælp eller service uanset hvor i leddet, du møder os. Det kræver, at den enkelte medarbejder har tillid til, at vedkommende kan hjælpe og må træde til, og det tilskynder vi. Hos os er medarbejderudvikling det samme som kundepleje, siger Peder J. Madsen.

niveau. Og det kræver engagerede og kompetente medarbejdere”. Peder J. Madsen, adm.direktør, Hotel Koldingfjord.

profil: trefor

Begavet bredbånd Adgang til internettet kommer i mange former. Hos TRE-FOR satser man på rådgivning, sikkerhed og kundetilfredshed – og et bredbånd med masser af plads. For størsteparten af de danske husstande og virksomheder er internetadgang lige så selvfølgeligt som adgang til strøm, varme og vand. Internet har på få år etableret sig som en nødvendig og hel uundværlig del af vores hverdag. Men der er forskel på, hvordan vi får den adgang. Og det er de forskelle, som har etableret TRE-FOR Bredbånd som én af markedslederne på bredbånd i Trekantområdet. Stikket i væggen gør det nemlig ikke alene. - Rådgivningen fylder meget for vores kunder, siger Claus Linnemann, salgschef hos TRE-FOR Bredbånd: - Fra det lavpraktiske og tekniske, hvor vi skal se på byggetegninger eller ombygninger og placere stikkene optimalt, til den dybere rådgivning, hvor vi snakker behov og fibernettets muligheder. Denne rådgivning er klart et parameter for, at folk vælger os, siger han. For eksempel har etableringen af ”smart grid” øget digitaliseringen af de danske husstande og virksomheder. Der er kommet mere måle-, styre- og kommunikationselektronik i husene, hvilket giver forbrugerne overblik over deres forbrug og mulighed for at opnå et automatisk styret og intelligent elforbrug. - Alt dette kan styres via ens smartphone, tablet eller PC, men stiller selvfølgelig krav til en ordentlig internetforbindelse, siger Claus Linnemann.

der trækker kunder til. Høj stabilitet, fri trafik og symmetrisk og høj op- og downloadhastighed, eksempelvis, ligesom det også betyder meget for folk, at virksomheden er lokal: - Der er dels det praktiske, at vi kan komme ud hurtigt, for vi er lige her. Men der er også en gensidighed i den forankring. Vi værdsætter, at folk gerne vil handle hos os, og vi er omhyggelige med at gøre os fortjent til det, siger Claus Linnemann. TRE-FOR Bredbånd har prioriteret at gøre Trekantområdet velforsynet med fibernet; en investering, der blev indledt i 2006. - Det er en langsigtet investering, der skal hvile i sig selv i 2016. Vi betragter det som en god investering, for det giver hele området et plus, og udviklingen af vores område er også en udvikling for os, siger Claus Linnemann. - Vi ønsker at styrke erhvervslivet i Trekant området og sikre, at de lokale virksomheder kan følge med i det stigende behov, der er for hurtigt bredbånd. Målet er at etablere en iberbredbånds platform, som kan matche fremtidens behov og medvirke til at opfylde regeringens målsætning om 100 Mbit/s bredbånd til alle i 2020. Det er vores ambition, at erhvervslivet i Trekantområdet kommer regeringens 2020-plan i forkøbet, og dermed får en konkurrencemæssig fordel i forhold til de øvrige regioner, slutter Claus Linnemann

Den lange investering Fibernettet understøtter den digitale udvikling, men der er andre parametre end kloge ledninger,

TRE-FOR er ét af de 14 energiselskaber, der står bag Waoo! Fiberbredbånd, som blandt andet er kendt fra reklamerne med skuespilleren Søren Østergaard som spåkone. Claus Linnemann, salgschef i TRE-FOR Bredbånd, spår bredbånd en endnu større udbredelse.

47 trefor

Privat: • Hastigheder der kan matche ethvert behov. • Symmetrisk Download/Upload. • Høj stabilitet og sikkerhed i modsætning til luftbåret signal. • Kan håndtere fremtiden. (Produkter/Hastighed/Plads krav) • Internet, TV og Telefoni – kan leveres efter det behov. Erhverv: • Hastigheder til ethvert behov. Alt fra ”den lille håndværker” til den ”store kreative virksomhed”. • Samme Download/Upload – effektivitet. • Stabilitet – faren for nedbrud minimeres. • Garanteret høj hastighed - alle kan være online samtidig • Mulighed for IP telefoni - giver besparelse på telefoni • Fri trafik - uanset forbrug

”Vi er meget bevidste om, at vores bredbåndskunder er – netop – kunder og ikke ’forbrugere’. Vi arbejder til stadighed med at sikre en høj kundetilfredshed”. Claus Linnemann, salgschef, TRE-FOR bredbånd

”Gode ideer behøver ikke havne i hove-

Design fra ble til ph.d. I Kolding er design på skoleskemaet fra første dag. Kommunen har udviklet sin egen læringsstil med fokus på design:

! k i g o g a d æ p n g Desi

der, der kan udtrykke det. Det er der, håndværket kommer ind. Man kan godt være designtænkende matematiker uden at kunne udtrykke sig i form. Der lærer designtilgangen os, hvordan vi kan bruge design til at forløse ideen”. Dorthe Feveile Kjerkegaard, projektleder for dansk designcenter i Desingandelen

- Lad mig bare slå fast fra start: Det handler ikke om at sy en kreativ tehætte! Ib Hansen, børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune, har en del erfaring i at forklare, hvad Kolding Kommune egentligt mener med at have fokus på design i så høj grad, at design som fag er obligatorisk i SFO’er og skoler, hvor undervisningsplanerne har design som fast ingrediens. - Design er ikke tilføjet i stedet for formning og sløjd, men det er en gængs tankegang. Design er en filosofi, der kan bruges i alle fag. Design er en tilgang til det at lære, siger han. I 2008 besluttede byrådet i Kolding at gøre design til et indsatsområde i undervisningen, og siden august 2009 har kommunen udviklet sin egen designpædagogik. - Det er ikke et emne, man kan google, for vi har opfundet det selv. Overordnet set handler det om at forstå læringen med design som indgangsvinkel. Det er en alternativ læringsproces, og altså ikke bare i de fag, man i klassisk forstand kalder kreative. Et fag som matematik, eksempelvis, kræver jo meget kreativitet og innovation. Der er designtilgangen oplagt, siger han.

En måde at tænke på Design i folkeskolen er obligatorisk, på gymnasierne er det valgfag, og man kan læse videre på Designskolen og blive endnu klogere. Målet er at have design hele vejen, siger Ib Hansen: - Ambitionen er, at man i Kolding skal præges af den tankegang hele skolelivet. Vi kalder det design fra ble til ph.d., siger han. Den bevidste opfattelse af design som en filosofi og en metode er med til at gøre Kolding unik. Sammen med Koldings mange institutioner og virksomheder, som arbejder med design, giver det gode forudsætninger for at, Koldings profil som designby styrkes yderligere. Det vurderer Dorthe Feveile Kjerkegaard, projektleder for dansk designcenter i Desingandelen; et regionalt designprojekt, der arbejder på at udvikle virksomhedernes forretningsområder gennem designmetoderne. - Overordnet er det fantastisk, at Kolding satser så målrettet på design, siger hun: - Når alle arbejder på at levere ind til det – virksomhederne, skolerne, forskningsmiljøerne – så udvides designbegrebet til at være mere end noget, der vedrører det ydre eller en funktion. Man kom-

mer meget dybere ind i forståelsen af, hvad godt design er. Hvad er årsagen til, at design fungerer? Ikke bare, hvorfor det er en god stol, men også hvorfor det er en god metode. Når man arbejder med innovation, forandringsledelse, forandringsprocesser i ledelserne ud fra designtilgangen, så får man en helt anden forståelse, siger hun. Dorthe Feveile Kjerkegaard påpeger også, at det er vigtigt at få den tankegang ind fra en tidlig alder. For selv om der er lang vej fra en SFO til en forandringsledelse, så skal måden at tænke på præges fra barnsben. - Det er en læring at være designtænkende. At tage initiativ, være innovativ, motiveret, skabende – alt det er rammerne om en udvikling. I designbranchen er den innovative udviklingsproces struktureret. Man kan ikke udvikle noget uden struktur og rammer. Alle har den gode ide – hvad gør du ved den? Det kan designtænkningen være med til at løse, siger hun.

Det er de danske myndigheder – altså Kulturministeriet – der indstiller, hvad man vil forelægge Unescos Generalforsamling som forslag til optagelse på listen. Her er Christiansfeld prioriteret først.

Vi må ikke gøre Christiansfeld til et museum, hvis vi bliver optaget på listen. Det er en levende by, og det skal det blive ved med at være. Vi skal se en status som verdens kulturarv som en vækstmulighed i stedet, siger Annemette Løkke Borg Berg, leder af Christiansfeld Centret.

Kulturarv i verdensklasse Christiansfeld arbejder på at blive Danmarks blot fjerde medlem på Unescos liste over verdenskulturarv. Listen over verdens kulturarv tæller 778 steder, blandt andet berømte emner som Angkor What, Den Kinesiske Mur og Akropolis. Måske vil den også i løbet af få år tælle Christiansfeld. Faktisk er Sven Felding, arkitekt og lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, ikke bleg for at kalde Christiansfeld for unik i verden. - Det specielle ved Christiansfeld er, at det er en af de få brødremenighedsbyer – altså religiøst betingede bysamfund – der stadig findes og fungerer. De andre, og der har været flere hundrede over store dele af verden, har ikke overlevet med så tydeligt aftryk af deres funktion som brødremenighedsbyer. Christiansfeld er en af de ganske få brødremenighedsbyer, hvor man den dag i dag stadig kan se, hvad der var gjort af tanker. Både på det både det religiøse, det bygningshistoriske og det byplanmæssige plan. Det gør Christiansfeld unik, siger Sven Felding.

Stort løft Danmark har lige nu fire emner på listen. Tre kulturelle – Jelling, Kronborg og Roskilde Domkirke – samt et enkelt natursted; Ilulissat Isfjord i Grønland. På tentativ-listen, som er en slags ’bobler’-listen, har Christiansfeld ligget i en årrække, og det er fra den liste, man kan blive optaget på den rigtige liste. Hvad vil det så betyde? En tydelig effekt, siger Sven Felding: - Så kommer Christiansfeld på verdenskortet, som et eksempel på den vigtigste, kulturelle verdensarv. Det er et ridderslag. Det er beviset på, at man er oppe i den vigtigste del, og at det er nationens pligt at passe på det. Det vil trække folk til. Det betyder så også, at et gevaldigt stigende besøgstal vil slide på området og kræve en større indsats for at bevare det i sin oprindelige form, siger Sven Felding.

”Der findes flere hundrede brødremenig hedsbyer, men jeg vil vove at påstå, der kun er Christiansfeld, der har den kvalitet” Sven Felding, arkitekt

Et lĂ¸ft for meget andet end turismen

Christiansfeld er en brødremenighedsby, som daterer sig tilbage til 1770’erne. Her skabte herrnhuterne en by fra grunden, bygget op fra centrum om kirken og med en nøjagtigt fulgt byplan, der over årene blev realiseret. I dag er der 150 brødremenighedsmedlemmer (af de 350, der er i Danmark) i Christiansfeld. Læs mere på www. christiansfeldcentret.dk

”Det, vi har i Christiansfeld, er så attraktivt og ægte, at vi skal bruge det til at bygge videre på” Annemette Løkke Borg Berg, leder af Christiansfeld Center.

Ikke kun turismen vil få gavn af øget fokus på Christiansfeld. Erhverv og bosætning i hele regionen kan løftes af det. Hvis Christiansfeld optages på listen over verdenskulturarv, vil halvdelen af Danmarks kulturhistoriske perler befinde sig inden for en meget kort radius. Jelling, som sammen med Kronborg og Roskilde Domkirke er de tre nuværende medlemmer på listen, ligger 60 kilometer fra Christiansfeld, og med en lufthavn tæt ved skaber det mulighed for øget turisme. - Folk, som har interesse for kultur, kommer her i forvejen, men vi kunne oplagt få flere

til. Synergien i, at der er kulturelle perler så tæt, vil bestemt give flere gæster, vurderer Annemette Løkke Borg Berg, leder af Christiansfeld Center. Turismen vil blive øget af en optagelse på listen. Det ved man fra andre byer og områder, der har fået det eftertragtede stempel som værende en vigtig del af verdens kulturelle arv. Og med renoveringen af Søstrehuset, som pågår i øjeblikket for et betragteligt, tocifret millionbeløb, vil interessen fra omverden blot stige. Men øget turisme er ikke den eneste mulighed,

der er i at blive optaget på listen. Annemette Løkke Borg Berg vurderer, at optagelsen på listen kan være en katalysator til vækst: - Det kvalitetsstempel, det er, at man har noget unikt i verden – det kan have en afsmittende effekt. Christiansfeld er allerede kendt for godt håndværk. Den kvalitetsbevidsthed får et løft af en optagelse på listen. Og for bosætningen vil det også være et løft. Man vil gerne bo et spændende sted med en interessant historie, siger hun.

scan koden og se filmen om danmarks vĂŚkstcenter nr. 1