Penge 5. feb. 2012

Penge

Spar

på det daglige brød

I en tid, da mange kigger sig grundigt for, før de giver penge ud, var det måske en idé at begynde med at være besparende allerede i dagligdagen. Vi tog på indkøb med cheføkonoma Susanne Nygaard Jensen og sparede 100 kroner på et weekend-indkøb til en familie på fire.

Side 8-9 SØNDAG 05-02-12

2

PENGE

Det er dine penge

F intro Tekst: Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

or en del årtier siden var jeg avisbud. Dengang var Vendsyssel Tidende, som nu er død og begravet som avis, en eftermiddagsavis, som skulle bringes ud af budene efter skoletid.

Jeg vandrede i slud, sne, storm og stegende hede rundt med mine 128 aviser hver eneste dag i årevis. For det fik jeg 68 øre per styk – og helt vanvittige 98 øre om søndagen. Det blev til en ganske pæn portion månedsløn, som jeg sparede sammen.

Stoltheden lyste ud af mig, da jeg efter måneder og tusinder af aviser kunne købe mit første stereoanlæg. Det drev mine forældre til vanvind på grund af mit ønske om at spille endog meget højt, men glæden var ekstra stor, for jeg havde selv tjent, købt og betalt anlægget.

INDHOLD Håndværkerfradrag fortsætter i år Millionær? Så få den dyre gæld ud af verden Spar penge på din indkøbstur

PENGE

6-7 8-9

Bilkøb overhaler leasing i længden

10-11

Tal med din advokat, før du skriver under

12-13

Pengemand fra Hellerup over Jelling til Grindsted

14-15

Boligsalg er i bund

GLÆDEN VED AT SPARE OP og tænke fremad har jeg stadig. Og glæden ved at finde en god forretning – tjene penge ved at lure den gode forretning – er ubeskrivelig.

Heldigvis er tendensen ved at brede sig. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad ting koster, hvorfor vi skal betale renter, gebyrer, afgifter, ekspeditionsomkostninger, administrationsgebyrer og meget meget mere.

For i takt med at krisen kradser, bliver erhvervslivet mere og mere opmærksomme – og måske opfindsomme – når det gælder om at sætte gebyrer på regningen.

Det kan i mange tilfælde være godt – så kan man se, hvad tingene koster. Hvis man blot regner det ind i varens eller ydelsen pris, er og bliver det uoverskueligt.

Men opfindsomheden kan også være for stor.

HVAD MED ET GEBYR for at udskrive en regning? Eller et gebyr for at udskrive et indbetalingskort – hvor der i øvrigt er gebyr på at benytte det også? Senest har jeg hørt eksempler på, at et pengeinstitut tager sig betalt for at optælle og modtage mønter. Hvordan skal man som forældre forklare lille Louise, at hendes sparegris ganske vist indeholder 487 kroner, men at hun kun får udbetalt 477 kroner, fordi bankdamen tager ti kroner for at tælle mønterne – i øvrigt i en automat.

Det betaler sig at holde øje med gebyrer, afgifter, omkostninger og hvad den slags ellers er blevet døbt.

I dette nummer af Penge ser vi på både flere aspekter af det at spare penge. Gode indkøbsvaner, en kritiske og skeptisk indstilling og masser af sund fornuft kan let være vejen mod en sund privatøkonomi.

5

14-15

Er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry.

Redaktion: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Ludvig Dittmann.

16

PENGE

3

Vi er for dårlige til at skifte bank B ankerne tjener stort på, at forbrugerne sjældent flytter lån og konti til en anden bank, vurderer økonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen: – Hyppig bankskifte er den eneste måde, man kan få den frie konkurrence til at virke på, lyder hans begrundelse.

Når det alligevel ikke sker, vurderer han, at det skyldes, at området er for indviklet for de fleste: – Det er svært at sammenligne priser, fordi bankerne kalder tingene noget forskelligt. Vi så gerne, at forbrugerne blev mere agressive over for deres bank, for det er jo en meget stor post på de flestes budget.

Til forbrugere, der faktisk har tænkt sig at prøve at indhente forskellige bankpriser, lyder rådet fra Forbrugerstyrelsen at være godt forberedt.

Som at købe en brugt bil – Bankrådgivere er bankens sælgere, så det er vigtigt, at du som forbruger har overblik over dit budget og dine udgifter og dine behov, før du henvender dig – ligesom det er afgørende, at du får et tilbud både på dine samlede bankforretninger og på hvert enkelt produkt for sig. Det kan være en fordel for dig at sprede dine aktiviteter, siger Morten Bruun Pedersen.

Forbrugerrådet ser gerne, at flere bankkunder tjekker priser på banker, fordi det er den eneste måde at få reel konkurrence på.

– De fleste af os føler nok, at det er os, der har brug for vores bank – ikke omvendt?

– Det sjove er, at der ikke er forskel på at købe bankprodukter og en brugt bil. Men mens alle kan finde ud af at handle pris med en brugtvognsforhandler, bliver vi ydmyge i banken, fordi bankprodukter er mere komplicerede og rækker langt ud i fremtiden, og det får mange til at holde sig tilbage, siger Morten Bruun Pedersen, der anbefaler at man – når man har forberedt sig – tager rundt til flere banker og laver en forhandling.

For prisen på bankernes produkter er som med alt andet noget, man kan prutte om.

Det koster det at skifte bank ■ Finansrådet, som er bankernes interesseorganisation, har indgået en europæisk aftale om, at det er gratis at at overflytte indlånskonti, når man har haft dem i over 12 måneder. Samme gratisaftale gælder ikke lån, pensionsopsparinger og kassekredit – men bankerne må ikke tjene på overflytningen. »Vi har indgået en aftale om, at kunderne højst må betale de reelle omkostninger. Har du for eksempel lagt et ejerpantebrev til sikkerhed for din kassekredit, skal det tinglyses til den nye bank, og stempelafgiften til staten må banken opkræve hos kunden«, siger Jeanne Blyt, kontorchef i Finansrådet. Nogle banker med interesse i at kapre flere kunder tilbyder kunderne alle overflytninger gratis.

■ Forbered dig grundigt Forbrugerrådet har lavet en gennemgang af, hvordan forbrugere bør forberede sig på et bankskifte. Se www.taenk.dk/tænk-penge-artikler/gode-råd-til-at-skifte-bank.

■ Sammenligning Priser på bankydelser kan sammenlignes på www.pengepriser.dk, som er drevet af Finansrådet og Forbrugerrådet, hvor der ud over priser på de enkelte bankprodukter er lavet syv modelfamilier, som bruges til at sammenligne de fleste almindelige forbrugeres bankbehov. Hjemmesiden www.mybanker.dk er på samme måde en opdateret sammenligning af alskens bankprodukter.

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Færre end forventet flytter forsikring LÆS MERE SIDE 4

■ Forbrugerrådet har netop gennemført en analyse af forsikringskunders adfærd, og den viser en stor loyalitet også på dette felt. Faktisk siger undersøgelsen, at fire ud af ti forsikringskunder på såvel indbo- som husforsikring har haft samme selskab i mindst ti år.

GALERIE ERZ & ATELIER

Udstilling: "FUGL & FISK" Gæsteudstiller Keramiker, Jytte Lysgaard sammen med Else Pia Martinsen Erz NYHED PRESENTERES: ERZ FUGLE Fernisering Lørdag den 25 februar 2012 kl. 14 Udstillingsperiode: 26.02 -18.03

En rigtig god investering...

Ud over bogføring og regnskab kan Martinsens revisorer også rådgive om investering, finansiering og regnskabsmæssige løsninger. Så kan du koncentrere dig om dine primære opgaver.

ÅBENT: TORSDAG, FREDAG. LØRDAG & SØNDAG FRA KL 10.00 - 17.00

GALERIE ERZ & ATELIER RIBEVEJ 13 • DK-6780 SKÆRBÆK • M: 3052 5299 elsepia@galerie-erz.dk • www.galerie-erz.dk

Find dit lokale Martinsen kontor

www.martinsen.dk

4

PENGE

Bank er meget mere end penge Direktøren for den sønderjyske Kreditbanken vil ikke sammenligne en bank med at købe brugt bil.

Forholdet er snarere som mellem læge og patient – baseret på kendskab og tillid, synes han.

K

reditbanken med hovedkontor i Aabenraa og afdelinger i Sønderborg og Haderslev er en af de banker, der har valgt en bevidst profil med gratis bankskifte. Alligevel mener direktør Lars Frank Jensen ikke, at en bank kan sammenlignes med at købe en brugt bil – fordi kundeforholdet bygger på meget mere end penge.

– En bank er et langvarigt forløb, hvor det er kemien og den gode rådgivning, der tæller. For at vi kan rådgive optimalt, skal vi kende vores kunders risikoprofil. Nogle har brug for dobbelt så stort rådighedsbeløb som andre – der er meget mere i det end bare renten, siger Lars Frank Jensen.

– Men kunderne er vel efter de senere års uheldige eksempler med dårlig bankrådgivning blevet klar over, at bankrådgiveren er bankens sælger?

– Absolut. Derfor kan vi heller ikke opretholde lange kundeforhold, hvis vi ikke opfører os ordentligt. Det, vi lægger op til i vores vision, er, at vi vil have kunder, der vil have et sundt, økonomisk liv.

Nej tiil sammenligning

Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

– Når I giver gratis overflytning, er det vel tegn på, at I gerne vil have nye kunder?

– Selvfølgelig. Vi er en virksomhed, og vi vil gerne vokse – hvilket vi gør med fem nye kunder om dagen det

Lars Frank Jensen, direktør i Kreditbanken, mener ikke, at kunderne kun kigger kroner og øre, når de vælger bank. Snarere vil han sammenligne tillidsforholdet med det, de fleste har til deres læge og tandlæge.

Foto: Timo Battefeld

Gratis overflytning ■ Gratis overflytning for nye kunder betyder, at Kreditbanken betaler alt omkring oprettelse af lån og kreditter.

Dog skal kunderne selv betale stempelafgiften på 1400 kroner til staten, hvis de har et tinglyst pantebrev, der skal indgå i flytningen.

Typisk to procent ■ Bankens omkostning ved at oprette lån ligger typisk omkring to procent af det lånte beløb – altså 4000 kroner ved et lån på 200.000 kroner.

seneste år. Jeg siger bare, at det ikke er den sidste halve procent, der er afgørende. Kundeforholdet er meget mere som forholdet til sin læge og tandlæge, siger Lars Frank Jensen, der af samme årsag har fravalgt, at Kreditbanken indgår i sammenligningerne på Finansrådet og Forbrugerrådets hjemmeside pengepriser.dk.

– Vi synes simpelt hen ikke, at det giver forbrugerne den rigtige sammenligning. Vi vil hellere gennemgå kundens konkrete behov og lave et tilbud ud fra det – det synes vi er langt mere reelt.

– Det er de færreste, der i virkeligheden har så godt overblik over deres økonomi og diverse lån og konti, at de kan overskue at sammenligne de forskellige banker. Og det er de færreste, der passer i de profiler på »standardfamilier«, som pengepriser.dk opererer med.

– Derfor anbefaler vi, at man får en individuel rådgivning – og resultatet af den kan man jo så vælge også at tjekke af med andre banker, siger Lars Frank Jensen.

5

PENGE

Håndværkerfradrag fortsætter i år T

rods sin levetid på godt et halvt år har håndværkerfradraget eller boligjobordningen allerede haft en omtumlet tilværelse.

Men året ud er det fortsat muligt at sikre familien næsten 10.000 statslige tilskudskroner til at udskifte vinduer, renovere taget eller gøre andet ved boligen.

Fradraget trådte i kraft i juni sidste år, fordi den daværende VK-regering ville stimulere økonomi og beskæftigelse. Ordningen omfattede en bred vifte af håndværksopgaver og -service og var således ikke målrettet arbejde med energibesparelser.

Den nuværende regering arvede ordningen uden den store begejstring, men valgte at lade den fortsætte stort set uændret igennem 2012 – blandt andet fordi mange håndværkerfirmaer efterhånden kunne mærke en positiv effekt.

Vind ind, olie ud Ved årsskiftet gennemgik ordningen mindre justeringer, og som noget nyt

op til 15.000 kroner. For en familie med to voksne kan det give fradrag på op til 30.000 kroner og dermed udløse en samlet skatterabat i størrelsesordenen 10.000 kroner.

Overordnet støtter ordningen fortsat såvel håndværksarbejde i helårsboliger som serviceopgaver i hjemmet.

Boligjobordningen var tæt på at blive lukket ved nytår, men fortsætter i 2012 – dog med få justeringer.

Fra næste år bliver fradraget lagt helt om. er det nu muligt at få støtte til at opsætte små vindmøller på samme måde, som solcelleanlæg allerede var omfattet.

Til gengæld er det slut med at få økonomisk hjælp til at installere, reparere og udskifte oliefyr, som især er udbredte i landområderne. Oliefyr skal med tiden helt udfases, og derfor er det ulogisk at støtte det formål, mener regeringen.

Håndværkerarbejde på sommerhuse er stadig ikke omfattet, selv om flere borgmestre i udkantskommuner har slået til lyd for det.

Boligjobordningen er fortsat baseret på et fradrag for arbejdsløn – hver voksen i en husstand kan fratrække

Kun fradrag for arbejdslønnen Blandt de godkendte håndværksopgaver er renovering og udskiftning af tag og vinduer, malerarbejde, isolering, en række reparationer samt udskiftning af køkken og bad. Men kun selve arbejdslønnen – ikke materialer – udløser fradrag. Listen over serviceopgaver omfatter eksempelvis rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.

Ved næste årsskifte stopper ordningen helt – et år tidligere end oprindeligt planlagt. Efter planen skal den afløses af en pulje til energirenoveringer.

Endnu er sløret ikke løftet for, hvordan den nye pulje strikkes sammen.

Colourbox

Tekst: Nils-Ole Heggland nohe@berlingske.dk

Fortsat attraktivt at investere i ejendomme Moderne investeringsteori viser, at det er optimalt at inkludere ejendomme i sin investeringsportefølje, da man dermed kan opnå et højere afkast til samme risiko Traditionelt anses investering i ejendomme for at være mindre risikofyldt end investering i aktier, men mere risikofyldt end investering i obligationer. Helt tilsvarende ligger det forventede afkast midt i mellem de to. Hvis man ser på afkastet fra danske ejendomme de seneste ti år viser det sig, at det totale afkast i gennemsnit var 9,1 procent pr. år. Det er faktisk mere end afkastet fra både aktier og obligationer. At aktieafkastet er lavere end ejendomsafkastet skyldes finanskrisen, som betød et par år med store fald for aktierne.

Afkastet fra ejendomme består af det direkte afkast og værditilvæksten. Det direkte afkast stammer fra den løbende drift af ejendommen – forskellen mellem lejeindtægter og driftsomkostninger.

René Neesgaard Konstitueret direktør Teamleder Investering Statsaut. ejendomsmægler · Valuar

Det direkte afkast er ret stabilt – i 2010 var det 5,0 procent, hvilket er et typisk niveau. Værditilvæksten svinger derimod en del mere – fx steg ejendommene meget i værdi i 2005 og 2006.

I 2010 var værditilvæksten 0,3 procent.

Gennemsnitligt afkast fra ejendomme, aktier og obligationer 2001-2010 Procent pr. år 10 9

Når man investerer i ejendomme bør det ske med langsigtet perspektiv, hvor der fokuseres på driften og sikres, at der er likviditet. En ejendomsinvestering er en god sikring mod inflation, og i modsætning til aktier og obligationer er det muligt selv at påvirke investeringen og sikre værdien af investeringen. Endelig er investering i afskrivningsberettigede ejendomme en måde at sikre reduktion i skatten.

Vi oplever en stigende efterspørgsel fra udenlandske investorer, og det har været med til at gøre markedet mere professionelt. Køberne sikrer sig i højere grad med dybdegående analyser af ejendommen før de slår til.

Colliers International Danmark er altid klar til en uforpligtende drøftelse samt rådgivning om køb og salg af investeringsejendomme.

8 7 6 5 4 3 2 1 0 Ejendomme

Aktier

Obligationer

Kilde: IPD Dansk Ejendomsindeks

Tlf. 70 23 00 20 www.colliers.dk

6

PENGE

MILLIONÆR?

Colourbox

PENGE

7

Så få den dyre gæld ud af verden

V

i fanger Harry Aamann på telefonen, mens han er i gang med en bilvask på en servicestation. Og er ret sikre på, at det nok skal være en billig vask, for Harry Aamann er en mand, der ved, hvordan man får noget ud af sine penge.

Manden fra Aalborg er ikke blot revisor – han er også rådgiver for de heldige og dygtige vindere, der hen-

’

Man skal huske at gøre det, man drømte om, inden man fik pengene i hånden. Det glemmer de lottomillionærer, vi rådgiver, tit, når de først har pengene.

Harry Aamann, revisor og rådgiver for Danske Spil

ter milliongevinster i Danske Spil. Og da han har fået kørt bilen ud af vaskehallen, ringer vi til ham igen for at spørge, hvordan vi får det bedste ud af en million kroner, hvis heldet og dygtigheden nu skulle være med os.

– Hvorfor nu så beskeden? lyder det lunt fra den nordjyske revisor, der er vant til at rådgive folk, der har vundet meget mere.

– Ja, det er jo meget individuelt og afhænger af for eksempel alder og formueforhold, siger han med den mere alvorlige maske på.

Kom af med de høje renter – Har man gæld, er det bedste, man kan gøre, at få den betalt ud. Kig især på gæld med høje renter. I dag er det svært at få en ordentlig rente af sine penge, hvis man sætter dem i banken. Bankerne har glemt, hvordan man beregner renter på indlån – derimod går det rimelig godt med udlån... Få derfor indfriet gæld på bilen og på forbrugslån – så kan du spare mange penge på renter. Det vil være rigtig fornuftigt, siger Harry Aamann.

– Og hvad så, hvis man ingen gæld har?

– Så kan man enten spare op eller investere. I banken skal man nok regne med at binde pengene i tre år for

I dag er det svært at få en ordentlig rente af sine penge, hvis man sætter dem i banken. Og hvis du er gældfri, kan du eventuelt investere en milliongevinst i danske statsobligationer eller realkreditobligationer, foreslår en rådgiver fra Danske Spil.

Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

Vi giver ”en hånd” i en travl d!!

Hvorfor bruge vikar? x Få overskud l at gøre det du er bedst l.

at få en skikkelig rente på 3,5 procent. Alternativt kan man købe nogle danske statsobligationer eller realkreditobligationer. Men her er afkastet ikke så stort for tiden. Man kan jo få meget billige realkreditlån, fordi renten er så lav.

– Man kan købe 30-årige realkreditobligationer, der giver fire procent i rente, men det råder vi ikke folk til, for hvis renten stiger, falder obligationerne i pris. Renten bliver ikke ret

meget lavere – den vil snarere stige, men så kan man tage en kortere løbetid.

– Hvad med at investere pengene i guld?

– Det vil jeg fraråde. Guldprisen er høj i forvejen, og det er altid problematisk for private at investere i guld.

Det billigste at investere i for tiden er huse og aktier, men der er jo mere langsigtede investeringer.

Glem ikke det sjove Man skal også have noget rart ud af pengene. Og de fleste har jo kunnet klare sig uden gevinsten, så tag endelig hele familien med på en dejlig ferie, hvis der er råd til det, mener Harry Aamann.

– Hvad er det dummeste, man kan gøre?

– Det er at drikke pengene op eller formøble dem hurtigt på anden vis.

Men de fleste, der pludselig kommer til mange penge, er heldigvis meget fornuftige og vil gerne have noget ud af deres penge.

– Tak for rådene. Og tak, fordi vi måtte tage din tid. Vi har lidt travlt, for vi skal hen at spille lotto. Der er jackpot i denne uge...

– Farvel. Og held og lykke, lyder det i telefonen fra Aalborg.

4 77er 4 5 75 4 umm dt n Et go sion i revi

x Fjern stressperioder hos dine medarbejdere. x Sig ja l ere opgaver end du har ressourcer l. x Opnå en mere e ek v ressourceudny else.

Hvorfor er vi unikke? x Alle vore medarbejdere har rødder i landbruget. x Vore vikarer er fastansa e hos VikarService. x Anciennitet på 6,8 år.

Hvad er vi gode l?

REGISTREREDE REVISORER: • Edvardt Lygum Pedersen • Henning Jørgensen • Dorte Kolborg Jarvel

x Hjælpe håndværkere og entrepenører x Montering x Rengøring og oprydning Ring l en af vore afdelinger og hør mere 75210710

Billund 76602320

TELEFON 75 45 44 77 Telefax 75 18 16 90 E-mail: 5r@5r.dk www.5r.dk STATSAUTORISERET REVISOR: • Carl Chr. Deichgræber

x Døgnservice.

Varde

REVISIONSCENTRET 5R Frodesgade 109, 6700 Esbjerg

Vojens 73202700

8

PENGE

Susanne Nygaard Jensen tøver ikke med at købe pålæg, der er tæt på sidste salgsdato: »Det kan jo holde sig i køleskabet to dage efter, at det er åbnet, og så sparer man penge på det«, siger hun.

Seks store appelsiner til 20 kroner er så billigt, at Susanne Nygaard Jensen slet ikke har råd til at lade være med dagens første impulskøb.

Spar penge på din indkøbstur N

eeej, der er masser af tilbud på frugt og grøntsager i dag. Det er dejligt, for så kan vi spare noget på kødet, som jo er noget dyrere, siger en begejstret Susanne Nygaard Jensen.

Hun er cheføkonoma i Kolding Kommune, og vi har bedt hende om at købe mad ind til en weekend for en familie på to voksne og to børn.

Hun har valgt sit daglige indkøbsdomæne, Liva Stormarked i Domhusgade i Kolding, hvor hun altid kan købe friske madvarer på tilbud – og det er tilbuddene, hun går efter. Hjemmefra har hun besluttet, at hun den ene dag vil lave en gryderet med svinekød, pasta og grøntsager, den anden krydret kyllingefilet med kartoffelmos.

Susanne Nygaard Jensen er en meget målrettet indkøber, og i den lille halve time, hun er undervejs i butikken, bliver det da også kun til to impulskøb af den mere fornuftige slags.

– Det er simpelt hen så billigt, at det ikke kan betale sig at lade være, siger hun, da hun som det allerførste får øje på seks store appelsiner fra Grækenland til 20 kroner.

– Og så er de jo sunde, siger hun, mens hun putter de store frugter i en plasticpose og lægger dem ned i indkøbsvognen.

Friske kartofler Hun køber tre kilo Limfjordsgulerødder til tilbudsprisen 14,95 kroner – de skal bruges til gryderetten – og så køber hun for tilbudsprisen ti kroner fem kilo kartofler, som skal bruges til mos til kyllingeretten.

– Jeg vil hellere have friske kartofler end købe mosen færdig, og så kan

Vi tog med en cheføkonoma på tilbudsjagt og fik vist en billigere vej til familiemåltider.

Det er sundheden og økonomien, Susanne Nygaard Jensen skeler til, når hun køber ind, men nogle gange går

■ Susanne Nygaard Jensen købte følgende madvarer ind til en weekend for en familie med to voksne og to børn: Hel kylling 49,95 Skinkekød i strimler 31,95 Økologiske æg 19,95 Levebrød 11,95 Tomater, 10 stk. 10,00 – rabat 10 kroner Fersk pasta 12,95 Økologisk piskefløde 18,50 Økologisk minimælk, 3 stk. à 7,95 Tistrup Ost 54,95 Flåede tomater 4,50 Hvidkål 6,95 Leverpostej 7,95 Pålæg 7,95 Pålæg 4,95 Pastinak og persillerod 25,00 – rabat 4,90 Juice 10,95 Kæmpe appelsiner 20,00 – rabat 10,00 Agurker, 2 stk. 6,95 – rabat 2,95 Peberfrugter 3 x 3,95 Kartofler 5 kg 10,00 Gulerødder 14,95

jeg bruge resten af kartoflerne senere på ugen, for de kan holde sig et stykke tid, hvis man for eksempel stiller dem ud i garagen, siger cheføkonomaen.

Hun køber et hvidkål, som hun skal lave coleslaw af, ti tomater til 20 kroner og to agurker til syv kroner – hun kunne måske finde på at lave lidt agurkesalat til kyllingeretten.

– Tomaterne er meget billige, men tjek dem lige en ekstra gang, så du undgår at få dem, der er stødt eller plettede, lyder hendes råd, inden hun lægger to rodfrugter på tilbud ned i vognen.

De skal bruges til kartoffelmosen, så den bliver sundere og mere smagfuld.

De tre peberfrugter på tilbud til 3,95 kroner stykket skal til gengæld bruges til gryderetten.

På vej hen til mejerivarerne får Susanne Nygaard Jensen øje på et tilbud, der udløser dagens andet impulskøb: – Du kan få halvanden liter juice til 10,95 kroner, og normalt koster en liter mere end det. Så jeg tager den på halvanden liter.

Indkøb med holdning

Det blev købt

Samlet regning: 366,05 kroner

Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

hun på akkord med prisen ved økologiske varer.

– Så er det jo en holdning, jeg har, siger hun, mens hun tager ti økologiske æg ned fra hylden.

De koster 19,95 kroner, og det er samme pris som de øvrige æg, så her sætter hun ikke noget til. Det gør hun til gengæld ved de tre liter økologisk minimælk, som hver koster 7,95 kroner – 45 øre mere end den ikkeøkologiske mælk. Og den økologiske piske-

fløde koster 75 øre mere, men det tager hun med, fordi hun sparer på så meget andet.

Susanne Nygaard Jensen går efter en god ost på tilbud, og den finder hun med en Tistrup Ost til 55 kroner.

– Kig lige på vægten og på skorpe, Hvis der er meget skorpe, får du jo mindre ost for pengene, advarer hun.

Så gælder det kødet. Kyllingefileterne, som Susanne Nygaard Jensen skal bruge fire af til sin hovedret, koster 80 kroner per kilo, og derfor vælger hun i stedet at købe en hel kylling for 49,95 kroner.

– Det kan betale sig, og så tror jeg også, at børnene vil være glade for at få et lår hver, og så kan de voksne spise brystkødet, vurderer hun.

Hun skal normalt bruge 500 gram skinkekød til sin gryderet, men der findes kun portioner med 400 gram.

– Så vælger jeg altså kun at tage en af dem og så putte nogle flere grøntsager i – ellers bliver det for dyrt for mig, siger cheføkonomaen, der dermed har sparet en pæn sum på kødet.

Hun vælger at købe 500 gram fettuccine som frisk pasta til gryderetten, og her sparer hun en del i forhold til den økologiske pasta, hvor hun kun kan få cirka halvdelen for de samme penge. Og hun kan også spare en del på pålægget, viser det sig.

Billigt pålæg – Se her, det er godt nok sidste salgsdato i morgen, men så kan pålægget

PENGE

holde sig to-tre dage mere i køleskab, og så er weekenden jo ovre. Så jeg kan sagtens købe både kamsteg og rullepølse, som er nedsat til 4,95 og 7,95 kroner, siger Susanne Nygaard Jensen, der dermed undgår at betale den fulde pris på 19,95 kroner.

Leverpostejen er også ved at overskride sidste salgsdato, men her kan hun så nøjes med at give 7,95 kroner, og den kan også godt holde sig weekenden over.

Til sidst skal der købes brød.

– Jeg køber aldrig hvidt brød. Det

bager jeg selv. Det kan bedst betale sig, og så er der ikke så meget sukker og mere fiber i det, jeg selv bager, siger Susanne Nygaard Jensen, der derfor nøjes med at købe et groft rugbrød på tilbud til 11,95 kroner.

Hun har købt kartofler, gulerødder

9

Pastaen til gryderetten skal være frisk, men ikke nødvendigvis økologisk. Susanne Nygaard Jensen sparer penge ved at købe ikkeøkologisk, så det gør hun.

Fotos: Ludvig Dittmann

Der kan spares penge på osten, hvis man sørger for at få en ost med en lille skorpe. og ost, som rækker ud over weekendens forbrug i familien på fire, og anslår, at hun har købt ind for omkring 300 kroner og i hver fald sparet mindst 100 kroner på sine indkøb.

Ved kassen lyder regningen på 366,05 kroner, så Susanne Nygaard Jensen har ikke ramt helt ved siden af.

Værsgo’, spar og spis: Weekendmaden er hjemme.

Det bliver til fem kilo kartofler, selv om der ikke er brug for så mange. »De er billige, og så kan de holde sig, hvis man for eksempel opbevarer dem ude i garagen«, siger Susanne Nygaard Jensen.

Indkøbstip ■ Hvis du skal køre langt med dine indkøb, eller det måske varer et stykke tid, inden du når hjem med dem, er det en god idé at have en køletaske i bilen, siger Susanne Nygaard Jensen: »Den kan man bruge, så mejeriprodukter og pålæg kan holdes kolde«.

10

PENGE

Bilkøb overhaler leasing i længden Jo flere år, du vil have din bil, jo bedre kan det betale sig at købe frem for at lease.

Til gengæld skal du lease, hvis du vil køre i smarte mærker med store værditab.

S

eks ud af ti firmabiler i Danmark er leasede, men når det kommer til det private marked, er billedet anderledes. Kun 12 procent af de nye privatbiler, der det seneste år er sluppet ud på landevejene, var leasede, så næsten ni ud af ti var købt.

Og det er der en god grund til, for I langt de fleste tilfælde kan det bedst betale sig at købe. Især hvis man vælger en bil med et begrænset værditab, og hvis man vil beholde sin bil i mange år.

– Helt grundlæggende er det dyrt at have bil, og der er mange ting, der påvirker regnestykket, så i virkeligheden kan man først dokumentere, hvad der er billigst, når man har kørt leasingperioden ud eller solgt sin bil, siger økonom i FDM Allan Skytte Christensen. Årsagen er, at de helt store faktorer, der påvirker udgiften, er bilens vær-

’

Der er én fælde, man skal være særligt opmærksom på, når man sammenligner køb og leasing, og det er, at nye biler – især i den dyre ende – jo ikke koster listeprisen. Du kan snildt få 30.000-50.000 kroner i rabat – og så ser regnestykket i forhold til at lease helt anderledes ud til fordel for at købe.

Allan Skytte Christensen, FDM

Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM, anbefaler leasing, hvis man er til smarte, nye biler af slagsen, der lægger ud med store værditab. Især hvis man kan leve med at have sin bil i længere tid, er køb at foretrække. ditab ved køb og risikoen for ekstrabetaling på grund af dårligt vedligehold, småskader eller for mange kilometer ved leasing.

– Man skal virkelig være klar på sit kørselsbehov, når man leaser, for ekstra kilometer kan være meget dyre. I grelle tilfælde op til fem kroner per kilometer, siger Allan Skytte Christensen.

FDM har på sin hjemmeside en privatleasingindikator, som forbrugerne rimeligt nemt kan bruge til at sammenligne pris ved køb og leasing, hvis den leasede bil lever op til den standardkontrakt, FDM har indgået sammen med leasingselskabernes interesseorganisation, Finans og Leasing.

– Ellers skal man være ekstremt opmærksom, for leasingområdet er ikke nær så lovmæssigt reguleret som køb, siger Allan Skytte Christensen og tilføjer, at hvis det udelukkende er et spørgsmål om pris, kan intet slå at købe brugt.

– I vores seneste bilbudget har vi en tre år gammel bil til 150.000 kroner med. Den ville fra ny have kostet 250.000-275.000 kroner og koster nu fire kroner per kilometer med alle udgifter indregnet, mens den tilsvarende bil fra ny koster 4,81 kroner.

Han slår et slag f Hos Terminalen i Esbjerg er der rift om de store BMW’er, som bliver privatleaset for 5300 kroner om måneden.

V

il du køre i en dyr, ny bil, skal du lease. Så simpel lyder instruktionen hos vestkystens største leasingforhandler, Terminalen i Esbjerg.

– Lige nu privatleaser vi mange BMW’er X1, 18 diesel. Med 40.000 kroner i udbetaling og 4200 kroner om måneden bliver den reelle udgift 190.000 kroner over tre år – eller 5300 kroner om måneden. Hvis du skulle købe den med en nypris på 470.000 kroner, vil alene renteudgif-

ten ved et femprocentslån blive 23.500 kroner. Men det er jo kun renter. Så er der afdrag, service – og dit værditab, når du vil sælge bilen igen, siger Lars Iversen, sælger i Terminalen, Esbjerg.

– Til gengæld siger FDM, at man kan komme af med kassen, hvis man kører flere kilometer end aftalt i en leaset bil!

– Ja, men det er der taget højde for i de nye leasingkontrakter, hvor du kan »forsikre« dig ved at tegne kontrakt på flere kilometer, end du regner med at køre. Så får du cirka 65 øre retur per kilometer, du ikke har kørt, og som du i kontrakten betaler cirka 85 øre for. Så hvis du tegner kontrakt på 20.000 kilometer over forventning, har du forsikret dig for 4000 kroner, hvis du reelt ikke får brug for dem.

Bil for 100.000 kroner i tre år – Hvad med biler i den billige ende?

– Vi har Hyundai I30 1,6 diesel til

PENGE

11 Lars Iversen ved en af de BMW’er, der er rift om at privatlease.

Bemærk: Bilmoden foreskriver lige nu farven hvid.

Foto: Soffi Chanchira Larsen

for leasing Leasing ■ Leasingaftaler er altid bygget op med en udbetaling i relation til bilens pris og en månedlig ydelse – i standardkontrakter løbende over 36 måneder.

■ Efter 12 måneder kan man blive løst af aftalen uden strafbetaling med en måneds opsigelse. Dog skal man være opmærksom på, at man ikke får noget af udbetalingen retur.

■ Leasingaftaler inkluderer al vedligehold og service – dog skal privatleasere på lige fod med købere selv betale forsikring, brændstof og ejerafgift.

■ Terminalen i Esbjergs BMW-afdeling har netop skiftet navn til Bayern AutoGroup.

Vækst ■ Privatleasing er i vækst hos Terminalen, men erfaringen er, at private i det østlige Danmark leaser mere end vestjyder. I Vestjylland er holdningen fortsat præget af, at man vil eje sin bil.

20.000 kroner i udbetaling og 2295 kroner om måneden. I alt efter tre år har du kørt bil for 102.000 kroner – eller 2833 om måneden. Med alt.

– Det lyder dyrt?

– Jo, men fra ny koster sådan en 200.000 kroner, og fordelen ved at lease er, at du kender din udgift.

Terminalen var blandt de første i Danmark, der begyndte med privatle-

asing, fordi det var BMW, der indførte metoden til private i 2005. Og undervejs er området blevet passet til. Terminalen leaser i dag kun med FDMgodkendte kontrakter og anbefaler også en ny tilbageleveringsforsikring netop for at imødegå frygten for en uforudset ekstraregning ved kontraktens udløb:

Tjek prisen på leasing ■ På www.fdm.dk kan du sammenligne prisen på at købe og lease ved at gå ind under privatleasingindikator.

■ Sammenligningen er foretaget på normalkontrakter, som for leasing hedder tre år og 60.000 kilometer.

■ FDM-medlemmer kan åbne en mere detaljeret indikator, hvor der kan søges på specialaftaler og specielle bilmærker.

Selvrisiko: 5000 kroner – Hvor du på din almindelige bilforsikring udløser en selvrisiko for hver skade, har tilbageleveringsforsikringen én selvrisiko på 5000 kroner – også selv om det er en stribe småskader, du skal have udbedret, en ridse foran, en bagpå og måske et stenslag.

Op til 5000 kroner, siger Lars Iversen.

Hans tommelfingerregel hedder, at det kan svare sig at privatlease biler i alle prisklasser, hvis man vil køre i ny bil hele tiden. Vil man derimod beholde bilen ud over leasingkontrakternes tre år, er køb den bedste forretning.

Dæk dig ind med serviceaftale Tekst: Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

■ Leasing bliver tit begrundet med at kende sit budget. Men købere af nye biler kan dække sig ind på lignende vilkår med en serviceaftale, der dækker de anbefalede servicetjek og almindeligt vedligehold.

12

PENGE

Boligadvokat Poul Jensen lægger stor vægt på, at rådgivning omkring en bolighandel også kan omfatte et juridisk tjek af familiesituationen som helhed. Det er bedst med klare forhold.

Foto: Annett Bruhn

Tal med din advokat, før du skriver under Honoraret til en uafhængig rådgiver omkring et boligkøb kan være et godt værm mod ubehagelige overraskelser. Og så kan man også lige få et juridisk familietjek.

D

er er ikke ret mange mennesker, der i løbet af tilværelsen køber eller sælger bolig flere gange, end der er rigeligt plads til at tælle dem på en hånd.

Derfor er rutinen og erfaringen for det meste beskeden. Hvis man vil sikre sig mod overraskelser eller skuffelser i forbindelse med en hushandel, kan det derfor være en god idé at søge uvildig rådgivning.

Den kan man få hos Danske Boligadvokater, som er en sammenslutning af advokater spredt ud over hele landet. De er specialister og repræsenterer typisk en køber. De skal have et honorar på 10.000-15.000 kroner for en bolighandel, men de penge kan vise sig at være godt givet ud.

– Vi tjener kun en herre: Køberen, siger advokat Poul Jensen, der har 15 års erfaring som boligadvokat.

Han arbejder hos Dahl Advokatfirma i Esbjerg, hvor omkring 25 advokater og advokatfuldmægtige arbejder med alle former for juridisk bistand. Poul Jensen har 200-400 boligsager af en eller anden art mellem hænderne i løbet af et år, så erfaringen er stor.

På den sikre side Han anbefaler, at boligkøbere tager et uforpligtende, gratis formøde med en boligadvokat, før de skriver under på slutsedler.

– Så er folk klædt på, og det er vigtigt, at købere – hvis de skriver under på noget, før vi har drøftet handlen – indføjer et advokatforbehold. Så har vi typisk op til fem hverdage til at gå det igennem og sige fra, hvis der er forhold, som skal undersøges nærmere. Det koster ikke noget i forhold til sælger. Hvis man har skrevet un-

Tekst: Niels Hansen Tlf. 2060 4511, nha@jv.dk

der og ikke involverer en advokat, har køber en fortrydelsesret ifølge lov om forbrugerbeskyttelse ved omsætning af fast ejendom på seks hverdage mod at betale sælger en procent af købesummen. Det er 25.000 kroner, hvis man har skrevet under på en handel til 2,5 millioner kroner. Og det er mange penge at sætte sit navn under for førstegangskøbere uden erfaring i hushandel, siger Poul Jensen.

– Når der er indgået en handel betinget af købers advokats godkendelse, går jeg dokumenterne igennem med køber. Der kan være forhold, som skal afdækkes nærmere. Er der for eksempel noget med en gammel olietank på grunden, skal vi have afklaret, om den er tæt, blændet af eller måske skal fjernes.

I langt de fleste tilfælde er tingene i orden eller kan skæres til. Men det sker, at Poul Jensen må fraråde indgå-

ede handler. For eksempel kan køber have en ide om at ville bygge 100 kvadratmeter til det ældre hus, han er faldet for. Men bebyggelsesprocenten viser sig allerede at være 27 – og det højest tilladte er 25 procent. Så er der ingen idé i den handel.

Handel afblæst i tide Poul Jensen nævner et andet tilfælde, da en ung kvinde købte en lejlighed i København. I hovedstaden er der ofte op til 400 sider dokumenter i en handel – blandt andet fordi der er mange servitutter i området. Han kiggede nærmere på sagen og opdagede, at ejerforeningen omtaler to af lejlighederne i ejendommen med fugtproblemer. Den unge kvinde havde to små børn, der led af astmatisk bronkitis.

Den ene lejlighed viste sig at være hendes.

Poul Jensen meddelte mægler, at en byggesagkyndig fra Danske Boligadvokater ville undersøge lejligheden nærmere. Så meddelte sælger pludseligt, at han i stedet ville udleje lejligheden, og den unge kvinde var på den måde ude af handlen, der kunne være endt rigtigt ubehageligt for hende og hendes børn.

PENGE

Danske Boligadvokater ■ Danske Boligadvokater er en landsdækkende forening med cirka 220 advokater med speciale inden for boligrådgivning. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som boligadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

■ En boligadvokat er uafhængig. Når en boligadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen.

■ En boligadvokat må altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser.

■ Læs mere på hjemmesiden www.danskeboligadvokater.dk.

I dag foreligger der i 95 procent af alle almindelig handler mellem uafhængige personer en tilstandsrapport. Og de er bedre end deres rygte, fastslår Poul Jensen.

– Men de kan ikke stå alene. Det er et lovkrav, at der fra maj i år også skal ligge en elinstallationsrapport, før sælger får sin ansvarsfraskrivelse ved at bruge reglerne i forbrugerbeskyttelsesloven – så der skal foreligger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport, et tilbud på at kunne tegne en ejerskifteforsikring samt sælgers tilbud om at betale halvdelen af præmien herfor.

– Jeg anbefaler, at køber som sup-

plement til tilstandsrapporten lader en byggesagkyndig kigge på ejendommen – især hvis den er ældre. Og det duer ikke med onkel Hardy, der måske engang har haft en hammer i hånden. Det skal være virkeligt byggesagkyndige, som også kan »oversætte« begreber i tilstandsrapporten, som er gode ting. For selv om en tilstandsrapport indeholder flere K2eller K3-forhold, betyder det ikke, at man skal afstå fra handlen.. Men det er vigtigt at få afdækket, hvor slemme tingene er, og hvad de koster at få bragt i orden.

Andre ting tages op Poul Jensen kan godt lide sit job. Han kommer tæt på mennesker, og de er ofte taknemmelige for den betydning, hans rådgivning kan have.

– Folk åbner sig, og ud over hussnakken kommer vi ofte rundt om hele livssituationen. Hvordan skal man for eksempel købe huset – som sameje, skal der laves ægtepagt, og bør et ugift køberpar lave testamente for at sikre hinanden. Og den der med at »Bare man er gift, er sagerne i orden« passer absolut ikke. De fleste købere giver boligadvokaten fuldmagt til skødebehandlingen. Så er der garanti for, at tingene glider, og at alt er i orden.

Man gennemgår efterfølgende dokumenterne og runder måske endnu engang sideproblemstillinger omkring familiesituationen. Også eventuelle efterfølgende problemer med et hus ligger hos boligadvokaten. Det kan være problemer med fejl og mangler ved huset – for eksempel fugt i en kælder, utæt tag, ulovlige elinstallationer og så videre. Der bliver også i den fase talt om finansiering og lån.

13

FEM RÅD TIL EN HUSKØBER ■ Begynd i banken. Få overblik over, hvor meget du kan købe for. Så undgår du skuffelsen, hvis du forelsker dig i et hus til fem millioner kroner, men kun har økonomi til det halve.

■ Beliggenhed er vigtig. Ligger huset rigtigt i forhold til arbejde, skole og indkøb.

Det er noget, man ikke kan lave om på bagefter.

■ Passer huse til dig? Dækker boligkøbet familien behov? »Charmerende hus på 100 kvadratmeter plus 100 kvadratmeter kælder« – hvis familien er på far, mor og fire børn, skal man gøre sig klart, at børnene kommer til at bo i kælderen. Ønsker man virkelig det?

■ Hvordan er husets tilstand? Kærlighed

gør blind. En begejstret og forelsket huskøber kan have tilbøjelighed til at lukke øjnene eller fokusere mindre på husets reelle tilstand, hvis arkitektur og beliggenhed overskygger en problematisk tilstand. Lad en professionel sagkyndig vurdere huset.

■ Tag advokatforbehold. Man bør kun underskrive en købsaftale, hvis det er med forbehold for ens advokats godkendelse, da man i så fald har en mulighed for – uden at betale nogen godtgørelse til køber – at kunne annullere handlen, hvis der ved advokatens gennemgang af dokumenterne tilhørende ejendommen kommer forhold frem, som gør, at ejendommen ikke bør købes på de vilkår, der fremgår købsaftalen.

MR Revision statsautoriseret revisionsaktieselskab Jernbanegade 3 . ØLGOD . Tlf. 76 98 21 00

Succes med profilavis ”Gennem en kreativ, legende tilgang og en god dialog med os som kunde kom profilavisen til at fremstå som både visionær og nærværende.”

Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE

I samarbejde med SE udgav JydskeVestkysten profilavisen ”Vores digitale fremtid”. En profilavis, der i et oplag på 70.000 eksemplarer fortalte om de nye digitale muligheder, der ligger åbne for os alle.

JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid.

Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller fju@jv.dk

14

PENGE

Pengemand fra Hellerup over Jelling til Grindsted D

et er to dejlige byer hver for sig – men den eneste lighed er, at der er to l’er i begge bynavne: Hellerup og Jelling.

Claus E. Pedersen, direktøren for Den Jyske Sparekasse, har den tørre humor med sig fra limfjordshjemegnen, hvor Aalborg var barndoms- og studiebyen. Karrieren i den danske finansverden har bragt ham langt omkring i Danmark. Siden december sidste år har han åbnet et nyt kapitel som formand for Lokale Pengeinstitutter – en sammenslutning af små og mellemstore pengeinstitutter. Der er medlemmer med ned til tre-fire ansatte og sparekasser som Den Jyske Sparekasse med 340 ansatte op til Vestjysk Bank med flere end 600 ansatte.

Claus E. Pedersen residerer i direktionskontoret på første sal i Borgergade 3 i Grindsted, hvor samtidig kunst af vestjyske Hans Tyrrestrup signalerer god smag. Billedet er et af to tidligere indkøb til Jelling Sparekasse – direktøren har taget sit ene hjertekammer med til fusionshovedsædet. Karakteristisk for hans virkelighedsnære stil hænger på modsatte vægs knagerække såvel et slips til akut montering, hvis det skulle være relevant, som en læderjakke, der vil skærme mod vinterkulden ude i den virkelighed, der er essentiel for ham.

Det er et betydningsfuldt formandsskab, Claus E. Pedersen har taget på sig. Han efterfølger Bent Naur, Ringkjøbing Landbobank, der har haft posten i fire år. Claus E. Pedersen er formand for flere end 85 lokale pengeinstitutter – et forum, der skal lyttes til.

Nyudnævnt formand for 85 lokale pengeinstitutter i Danmark er direktøren for den Jyske Sparekasse Claus E. Pedersen, der har gang i en flot karriere.

finder sammen i konsoliderende fusioner.

Claus E. Pedersen voksede op i Aalborg, hvor han læste til cand.oecon. i 1986. Han fik job i den daværende Sparekassen SDS, og det passede både ham og fruen godt at blive i fødebyen.

Så fulgte job i SDS’s Investeringscenter i Aarhus. Det kunne gå med at køre, men da SDS i 1989 samlede alle investeringscentre i København, skulle der tages en stor beslutning.

Den blev, at familien flyttede til Hellerup, og Claus E. Pedersen var fem år i centret, der i 1991 fik fusionsnavnet Unibank.

Ud i virkeligheden

Dramatisk periode Finanskrisen gør, at formanden for lige netop denne organisation ofte er i medierne, når de økonomiske orkanstød puster et af hans medlemmer ud af det gode selskab og bort i den financielle intethed. Sidste år forsvandt fem under dramatiske omstændigheder, og han tør ikke gætte på, hvor mange der vil forsvinde i år men håber, at der ikke bliver tale om exit under triste omstændigheder.

Men han forudser, at en del af de små pengeinstitutter stille og roligt

Tekst: Niels Hansen Tlf. 2060 4511, nha@jv.dk

Han beskæftigede sig med produktudvikling og økonomi og fik i stigende grad en tvivl om, hvorvidt de mange anstrengelser nu også virkede i frontlinjen i filialerne. Han var derfor glad for et tilbud om at blive privatkundedirektør for det attraktive område Nordsjælland i 1993.

– Jeg kom ud i virkeligheden – til rigtige kunder og kundeproblemer, fortæller han.

Det var opgangstider med stor økonomisk aktivitet i et område, hvor kunderne har gode indtægter.

Han havde 320 rådgivere under sig i regionen, men ville på sigt ikke bruge sine kræfter på et job, der stadig havde en tung del af organisation over sig.

I 1998 blev han ansat som direktør for Jelling Sparekasse, og familien, der nu talte tre børn, flyttede til Jylland. Claus E. Pedersen blev ansat som nummer 34 i Jelling Sparekasse – og hans jobdrøm gik i opfyldelse.

Han var med i alle ansættelser og næsten alle kreditbevillinger og beslutninger, og han lavede selv markedsføringsmateriale sammen med sparekassens formand.

Børnene gik i gang med at skifte dialekt. Den ældste søn, som på det tidspunkt var 13 år, blev hurtigt integreret i den nye skole, hvor Hellerupdrengen nærmest blev feteret som en ny figur: »Københavner-Lasse« blev han straks døbt, et navn, den nu 26årige mand stadig lyder på hjemegnen. Han studerer på handelshøjskole for tiden – i København, selvfølgelig.

Den anden søn havde en tid, da han med sin københavnske dialekt blev betragtet som et lidt mærkeligt væsen, men lillesøsteren i børnehaven gik hurtigt fra hellerupsk til jellingsk.

I spidsen efter fusion Jelling Sparekasse havde en rodfæstet tradition for et godt samarbejde med storebroderen i Grindsted, Den Jyske Sparekasse, der har et godt administrationsapparat og en stor kapital. Jelling Sparekasse havde med filialer i Vejle og Horsens et godt vækstpotentiale, som Den Jyske Sparekasse var interesseret i, for mulighederne for vækst mod vest er begrænsede.

Det blev til en fusion i 2006. Straks blev Den Jyske Sparekasses direktør, Robert Kristiansen, ordførende direktør. Han var da 59 år, og han skulle have jobbet de første to år. Så skulle Claus E. Pedersen, der på det tidspunkt var 45 år, ind bag sparekassens største skrivebord.

Robert Kristiansen valgte at stoppe efter 14 måneder, og siden har Pedersen været chef. Han tiltrådte ved udgangen af 2007 og fik således et halvt år, inden krisen, der stadig raser, begyndte. Senere fusionerede Den Jyske Sparekasse med Løgumkloster Sparekasse, der har givet et godt sønderjysk fundament, selv om de hårde vinde ikke er blæst uden om Den Jyske Sparekasse, der med 20 procent af sit udlån placeret i landbrug har noget at se til.

– Men der er absolut ingen grund til at overdramatisere situationen. Landbruget er en del af sparekassens historiske fundament. Vi ved meget om landbrug og landmænd, og vi ved, at

det må gå op og ned. Nogle fagligt dygtige landmænd støtter vi gennem krisen, mens der er andre, som må forlade erhvervet, siger Claus E. Pedersen.

Jordprisernes dybe fald Jordpriserne er nærmest blevet halveret på fire år og ligger omkring 130.000 kroner for en hektar lige nu.

I Den Jyske Sparekasse er de barske realiteter, at hver gang jordprisen falder med 10.000 kroner per hektar, koster det sparekassen 40 millioner kroner i nedskrivninger. Der er afsat op mod 250 millioner kroner til tab på landbrug, men det er langt fra sikkert, at der bliver brug for dem alle sammen.

Dele af landbruget – blandt andre svinebønder – er begyndt at tjene penge, og det vil forhåbentlig fortsætte i år.

Første halvår sidste år sluttede med et underskud på cirka 45 millioner kroner. Direktøren vil ikke gætte på årsresultatet, men han siger uden bæven i stemmen, at det ikke bliver noget særligt slemt, hvis året skulle slutte med et rødt tal.

PENGE

Lokale Pengeinstitutter ■ Lokale Pengeinstitutter er en forening for cirka 85 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Medlemskredsen omfatter stort set alle danske pengeinstitutter med udpræget lokal forankring. Langt de fleste af foreningens medlemmer er desuden medlemmer af Finansrådet.

■ Set under ét tilbyder medlemskredsen betjening i cirka 710 filialer og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere.

■ På det danske privatkundemarked er Lokale Pengeinstitutters markedsandel i dag godt 25 procent. Og blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder er markedsandelen nogenlunde tilsvarende.

■ Foreningen kan føre sine rødder tilbage til 1905, da De Danske Provinsbankers Forening blev stiftet. Under sit nuværende navn stammer foreningen fra 1993, da en lang række lokale banker, sparekasser og andelskasser blev enige om at samle kræfterne i Lokale Pengeinstitutter.

Den Jyske Sparekasse ■ Den Jyske Sparekasse med hovedsæde i Grindsted har 340 ansatte fordelt på 22 filialer. De ligger i Billund, Bording, Brande, Engesvang, Egtved, Filskov, Give, Grindsted, Hedensted, Horsens, Ikast, Jelling Juelsminde, Kolding, Løgumkloster, Rødekro, Sdr. Omme, Thyregod. Tinglev, Tønder, Vejle og Ølgod.

– Husk på: I en god måned laver vi et overskud på 20 millioner kroner.

Og vi har faktisk aldrig været bedre til at drive sparekasse end nu.

– Vi har ikke forøget omkostningerne de seneste fire år – sparekassen er virkelig skåret til. Men konjunkturerne kan vi ikke selv bestemme, konstaterer han.

Som formand for Lokale Pengeinstitutter kommer Claus E. Pedersen i en central position de kommende år.

Sammenslutningen er forudsætningen for, at man overhovedet kan drive de mange små pengeinstitutter.

Vilkårene for medlemmerne er yderst forskellige.

– Der er direktører for et lille pengeinstitut med 10-15 ansatte, der laver regnskab lørdag formiddag og klarer to kreditvurderinger om søndagen. Det tenderer frivilligt arbejde, siger sparekassedirektøren.

Fællesskab med konkurrence Han lægger vægt på den indflydelse, man får ved at sidde i bestyrelsen. Ny lovgivning sendes ofte til høring, så man har mulighed for at pege på uhensigtsmæssigheder.

Claus E. Pedersen er formand for de lokale pengeinstitutter i Danmark. Der er flere end 85 med cirka 10.000 ansatte.

Foto: Joan Karlsen

15

Og de smås fællesskab hindrer ikke konkurrencen – tværtimod.

– Vi er nådesløse, hvis vi kan tage en kunde fra en af de andre, siger Claus E. Pedersen kamplystent.

– Jeg skal som formand tegne alle, men jeg er rundet af en sparekasse og vil sørge for, at sparekasserne ikke stilles ringere end bankerne.

Begrebet sparekasse forekommer måske noget lidt gammeldags, men det er ikke uden grund, at et foretagende som Den Jyske Sparekasse kan bevare en meget fremtrædende position på sin hjemmebane.

Ifølge Claus E. Pedersen spiller ejerformen én afgørende rolle.

– Vi er en garantsparekasse med mange tusind garanter. Vi har ingen aktionærer, der skal tjene penge. Det er rart ikke at være slave af konstant at tænke på en aktiekurs, der skal op og op. Vi har bedre muligheder for at tænke langsigtet.

– Og jeg får en fast løn og er ikke afhængig af options og bonusprogrammet. Det kan i nogle år måske godt være lidt ærgerligt, hvis det er gået fint, men jeg har det godt med tingene, som de er.

16

PENGE

Boligsalg er i bund Der sælges ekstremt få boliger lige nu. Men branchen frygter ikke lukning af et stort antal mæglerbutikker.

T

iderne er hårde for Danmarks omkring 6000 ejendomsmæglere. De sælger lige nu færre boliger end på noget andet tidspunkt de seneste 40 år. Samtidig er priserne lavere, hvilket presser indtjeningen, eftersom salæret, der er mæglernes vigtigste indtægtskilde, typisk udgør en andel af en boligs handelspris.

– Ejendomshandel er ikke noget, man bliver fed af lige for tiden, lyder

Tekst: Lars Erik Skovgaard les@berlingske.dk

det fra Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC Mæglerne, som har 237 boligbutikker i Danmark, og som dermed er en af landets største mæglerkæder.

Han tilføjer, at det er vanskeligt for mange ejendomsmæglere at få dækket blot alle deres faste udgifter til løn, husleje, it og så videre for tiden.

Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, kalder da også markedet for handel med huse og lejligheder for

»presset« og »et af de værste i flere år«.

Eksempelvis blev der sidste år blot solgt cirka 48.000 private boliger, hvilket er pænt under niveauet fra 2010 – 60.000 – og langt under det salg af 72.000 private boliger, som har været gennemsnittet de seneste ti år.

Et sejlivet folkefærd Men selv om tiderne er hårde for ejendomsmæglere, afviser Steen Winther-Petersen, at mæglere på stribe må lukke deres forretninger.

– Der er færre mæglerbutikker i dag end i de gode år omkring 2006. Men det er ikke mit indtryk, at der er lukket ret mange butikker i 2011, og vi venter heller ikke, at det vil ske i år.

Ejendomsmæglere er et sejlivet folke-

færd, men der er nok en geografisk spredning, hvor de større og mellemstore byer er nogenlunde stabile, mens stabiliteten er dårligere i resten af landet og i de mindre byer. Her kunne vi godt frygte, at der vil blive færre ejendomsmæglere, siger han.

I forbindelse med en bolighandel behøver hverken sælger eller køber være nervøs for, at en ejendomsmægler skal krakke, mens handlen er i gang.

– Sker det, er ens berettigede krav dækket af en særlig garantifond. Det er højst cirka 10.000 kroner, som sælger så må vente måske et halvt til et helt år på at få udbetalt. Det er kedeligt, men det er ikke meget store summer, der bliver låst fast i længere tid i den forbindelse, siger Steen Winther-Petersen.

Mæglere dropper »solgt eller gratis« Engang solgte mange boliger nærmest sig selv og på ingen tid. Nu skal en bolig ofte fremvises 15 gange, før den sælges, og det får ejendomsmæglere til straks at kræve penge.

E

jendomsmæglerne er nu så pressede rent økonomisk, at de begynder at tage penge blot for at indlede et salg af et hus eller en lejlighed. Princippet om »solgt eller gratis« står for fald. Det er især sælgere, der ikke er villige til at sænke salgsprisen på deres bolig, så salget finder sted hurtigt, der nu må åbne tegnebogen, når boligen skal sælges.

Startbetalingen skal i de fleste tilfælde dække eksempelvis omkostninger til fotografering af boligen, annoncer, fremvisninger, udsendelse af breve til potentielle købere, som er skrevet op i særlige køberkartoteker, og så videre.

Kommunikationschef Mads Ellegaard hos ejendomsmæglerkæden Home siger, at det er op til den enkelte mægler, om de vil indlede et salg af en bolig uden at tage penge for det.

– Der er en klar tendens til, at mæglerne er mere selektive i forhold til,

hvem de giver et »solgt eller gratis«tilbud, siger han.

– Så vi venter færre salg af den type. Men sælger er ofte selv med til at fremprovokere, at princippet om »solgt eller gratis« droppes, fordi de forlanger en alt for høj pris, siger han.

Et større arbejde Hos EDC Mæglerne, der har 237 boligbutikker over hele Danmark, siger cand.merc. Jan Nordmann, at mæglerne i flere tilfælde end før

I takt med, at det er blevet sværere at sælge huse, er det også blevet sværere, at få en mægler til at indlede et salg uden at få penge ud af det.

Colourbox

afviser at begynde et boligsalg uden at få en klink i kassen.

– Arbejdet med at sælge en bolig er meget større end før. Tidligere havde vi i snit fire-fem fremvisninger, før en bolig blev solgt.

Nu er det tal oppe på 15-17 fremvisninger. Så det paradoksale er, at mæglerne har forrygende travlt, selv om de får markant færre penge i kassen end før, siger han.

Hos EDC er det også ofte sælgere, som har bestemte ønsker

til salgspris, der mødes med krav om betaling fra første minut.

– Men det kan også være boliger, som er svære at sælge af anden grund, der forlanges penge for. Store huse i små byer er »no go« lige nu.

Omvendt er små huse i store byer »go«. Så det svært omsættelige mødes oftere med krav om betaling end det let omsættelige, siger Jan Nordmann.

Hos Danbolig siger administrerende direktør Per Bie, at man forsøger at tale sig til rette med sælger fra sag til sag om, hvorvidt man skal vælge den ene eller den anden salgsmetode.

Valget styres ofte af, om boligen anser for at være nem eller vanskelig at sælge. Der er også mulighed for at vælge en model, hvor alt er efter regning og tidsforbrug.

– Det er ikke en tendens hos os, at vi begynder at kræve mere for at indlede et salg end før, siger han.

Svære salg koster Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, kalder markedet for handel med huse og lejligheder for »presset« og »et af de værste i flere år«.

– I den situation vil jeg ikke være overrasket over det, hvis flere mæglere begynder at forlange løbende betaling af sælger i forbindelse med et salgsarbejde. Det gælder især, hvis der er tale om boliger, som er vanskelige at sælge på grund af pris, beliggenhed, dårlig vedligeholdelse eller lignende. Eller hvis sælger ønsker en særlig markant annoncering. Så er det nærmest sund fornuft, at mæglerne siger til sælger, at vedkommende må bære en del af de løbende omkostninger, og at man dropper princippet om »solgt eller gratis«.

Steen Winther-Petersen tilføjer, at princippet om »solgt eller gratis« er en model, der passer bedst til gode tider, når det ikke kræver helt så meget og så langvarig markedsføring at sælge en bolig som nu.