● SKÆRBÆK ●
TætPå
På den rigtige side i fængslet
SIDE 8-9
SKÆRBÆKS S A NG L Æ R K E SIDE 4
Foto: André Thorup
LØRDAG 01-06-13
Fra Skærbæk til toppen
SIDE 14
TÆT PÅ
2 TÆTPÅ SKÆRBÆK
Fredelig oase med masser af energi
Side 6
Skærbæk er som en oase, hvor alt er fredeligt, men samtidig er det en by, hvor der stadig er masser af aktivitet. Ordene kommer (lettere om-
Intro Af Jens L. Hansen Lokalredaktør Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk
skrevet) fra Ib Munkgaard,
Artikler Velux og de stabile medarbejdere
Side 6
Makkerpar med sans for stål
Side 10
Borgmesteren er glad for Skærbæk
Side 11
Manden med postkort fra Skærbæk
Side 12-13
som er en af dem, JV har spurgt, hvordan det er at bo i området, der har 6780 som postnummer.
Efterskolen trodser krisen
Side 15
Bodil og de store madplaner
Side 16
Ib Munkgaard er ikke »bare«
Side 11
en lokalpatriotisk skærbækker, men kan som tilflytter fra Køge faktisk udtale sig med den indsigt, det giver at have noget at sammenligne med, fordi han prøvet at bo et helt an-
Skærbæk skiller sig ud fra resten af kommunen. Det fortæller historierne i dette tillæg nærmere om.
det sted i landet. Statistikken støtter Munkgaards udsagn: I en kommune, der generelt er kraftigt
Side 10
udfordret af et fald-
Side 12-13
ende befolkningstal, så er Skærbæk-området et af de steder, hvor man er gode til
at fastholde borgerne. Det er der mange grunde til, kan man læse i artiklerne i dette tillæg. Men den fælles lære
Side 16
af de mange succes-historier fra Skærbæk er, at der bag succeserne står mennesker med et
Side 15
stort engagement og masser af energi. Og så er det et gennem-
Tæt på Skærbæk udgives af Syddanske Medier som et tillæg til JydskeVestkystens Tønder-udgave og husstandsomdeles i postnummer 6780 Skærbæk.
gående træk, at de er fokuserede og satser på det, de brænder for og er gode til.
TÆTPÅ
Temaredaktør: Per Guldberg Klausen Ansvarhavende redaktør: Peter Orry Redigering og layout: Bjarne Lindquist Bentsen Tryk: Jydske Avistryk A/S
TÆT PÅ SKÆRBÆK
3
Hvad er godt og skidt ved at bo i Skærbæk? SPØRGSMÅL: Vi spurgte ni borgere, som bor i Skærbæk og omegn, hvad de synes om at bo, hvor de gør. De fleste havde kun positive ord om området.
Foto: H.C. Gabelgaard
Georg Jensen, Skærbæk, 39 år, arbejder hos Velux: – Jeg har boet her i 39 år, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, hvor jeg har været i 18 et halvt år, og jeg er glad for, at jeg har fundet et lille hus, hvor jeg har gåafstand til det hele. Det er en hyggelig lille by. – Jeg har to børn, og de har både gået til svømning, fodbold og håndbold i fritidscentret. Jeg spiller selv tennis dernede, og vi bruger centret rigtig meget.
Foto: H.C. Gabelgaard
Kirsten Schmidt, Drengsted, 57 år, lærer på Skærbæk Distriktsskole: – Jeg bor på landet på en bondegård, der er frit udsyn til marker, blå himmel og heste. Det er dejligt at bo derude. – Vi har boet her i 38 år, og det har været en pragtfuld opvækst for vores børn, fordi deres far var hjemme for at passe køerne. Det er hans fødegård. – Jeg kommer fra Als, og det var en markant omvæltning at komme fra bakkerne til det flade landskab og blæsten, men det er utroligt dejlige mennesker, der bor herude.
Foto: André Thorup
Ib Munkgaard, Skærbæk, pensioneret forretningsmand: – Det gode ved Skærbæk er vel, at det er en oase, hvor alt er fredeligt. Men byen er ikke gået i stå, den har stadig et aktivt erhvervsliv. – Jeg har boet her i syv år, jeg flyttede hertil, da jeg blev pensioneret. Jeg kommer oprindeligt fra Køge. – En af grundene til, at jeg er blevet boende, er fritidscentret. Her informerer jeg mig i aviserne, og så er jeg blevet afhængig af fitnesscentret.
Foto: André Thorup
Jytte Rasmussen, Skærbæk, 65 år, pedel på Skærbæk Realskole: – Jeg synes, Skærbæk er en god by, også fordi vi er tæt på vandet om sommeren og tæt på grænsen, når vi skal handle. – Jeg har boet her i 42 år, jeg kommer oprindeligt fra Farum, men jeg er efterhånden ved at være indfødt. – I Skærbæk er man god til at komme hinanden ved. Vi kender alle hinanden, for så stor er byen alligevel heller ikke.
Flere meninger side 12-13
Hold festen hos os...
Bryllup Fødselsdag Hos os er Konfirmation du i gode Reception hænder... Brunch Firma-arrangementer med mere... SSee vore vvo orrree menukort o menuk me menuk kort ort ort tti til il il inspiration og ring og få en snak med vores køkkenchef Bodil Jensen.
Dine ønsker - din fest
Mad ud af huset - til enhver lejlighed
Lad os sørge for maden til din fest - vi bringer den lige til døren... Fx buffet fra kun kr. /v. min. 10 pers.
109,-
Ta' ud og spis med hele familien Åbent hver fredag og lørdag fra kl. 18.00 Se menukort på www.restaurant-staffeli.dk Bordbestilling anbefales: 74 75 19 70
SKÆRBÆK Kursus- og Fritidscenter Storegade 46| 6780 Skærbæk www.kursus-fritidscenter.dk
Skærbæk er først med SUNDHEDSHUS I det tidligere rådhus i Skærbæk indrettes Tønder Kommunes første sundhedshus med bl.a.: 3UDNWLVHUHQGH O JHU )RGWHUDSHXW +MHPPHSOHMH 6\JHSOHMHNOLQLN *HQRSWU QLQJ
)RUHE\JJHOVH -RUGHPRGHU konsultation 6XQGKHGVSOHMH 6RFLDOSV\NLDWUL
Med sundhedshuset bliver det lettere for dig at bruge de forskellige \GHOVHU RJ WLOEXG Samtidig vil samlingen af aktiviteter VW\UNH GHW IDJOLJH PLOM¡
4 TÆT PÅ SKÆRBÆK
INGEN EFTERLØN. Tove Tersbøl er gift med jazzmusikeren Johs Tersbøl, de har seks børn og 13 børnebørn. Alligevel får hun tid til at alle sine gøremål, og hun arbejder stadig, selvom hun kunne gå på efterløn i morgen, hvis hun ville. Foto: André Thorup
Tove Tersbøl får Skærbæk til at synge KULTUR: Tove Tersbøl er et kulturfænomen i Skærbæk. Hun underviser alle aldersgrupper i sang, og så er hun formand for kulturhuset Emanuel.
D
en ældste er 95 år, og den yngste er syv år. Tove Tersbøl møder Skærbæk-borgere i alle aldre, når hun underviser i sang. – Jeg har haft tre generationer på en gang, siger den 63-årige Tove Tersbøl, som hver uge skal huske mellem 200 og 300 navne på de mange sangere, hun underviser. I over 30 år har hun dirigeret Skærbæk Egnskor, og i 17 år har hun stået i spidsen for det rytmiske kor Sing’n Swing. Derudover har hun de seneste ti år arrangeret Skærbæk Seniorsang, hvor omkring 50 seniorer mødes for at synge i kulturhuset Emanuel hver torsdag formiddag. Tove Tersbøl skal også huske navnene på de elever, hun underviser i Skærbæk Distriktsskole, hvor hun har været lærer i snart 40 år. Her underviser hun i kristendom, musik og korsang, og så har hun i øjeblikket suc-
ces med et rent drengekor på skolen, som hedder Skærbæk Distriktsskoles Knejtekor.
Emanuel får liv Kærligheden til sang og musik har Tove Tersbøl haft lige så længe, hun kan huske. – Jeg har altid været begejstret for musik. Da jeg var en lille pige, spillede min kusine klaver, og nøøj det ville jeg gerne, så det tiggede jeg om og fik heldigvis lov, siger Tove Tersbøl. Hun altid ledte efter nogle, hun kunne synge tostemmigt med. Det kunne hun blandt andet i kirkekoret, og i dag kommer Tove Tersbøl også jævnligt i kirken. Siden 1998 har hun været fast organistvikar i Tjæreborg. Derudover er hun formand for kulturhuset Emanuel, som også er en tidligere kirke. Tove Tersbøl var med til at starte stedet i 1986, efter at det var lukket som kirke i 1979.
Korene ■ Skærbæk Egnskor har cirka 40 sangere. De har et klassisk repertoire, som især består af salmer og den danske sangskat. ■ Sing’n Swing er omkring 45 sangere med et rytmisk repertoire, og de synger oftest på engelsk. ■ Begge kor tager en del ud at rejse. De har været i både Polen, Holland, Sverige, Indien, Sydafrika, Tyskland, Letland og senest Færøerne. ■ Skærbæk Seniorsang er fællessang for seniorer hver torsdag formiddag.
Emanuel ■ Skærbæk var som bekendt tysk fra 1964 til 1920, og folk hørte kun biblens ord på tysk. Med tiden tog den danske pastor Jørgensen dog ud til flere og flere private hjem for at holde gudstjenester på dansk. ■ Pastoren byggede på et tidspunkt det hus, som i dag står ved siden af Emanuel, og han tilbød menigheden den dengang øde grund, hvis den selv skaffede pengene til at bygge en kirke. ■ Kirken blev indviet i 1909 og fungerede som kirke indtil 1979.
– Vi havde snakket om, at vi manglede et sted, hvor vi kunne holde koncerter, og at vi gerne ville bevare bygningen, fordi den er med til at fortælle en historie, siger hun.
Kunstigt jazz-åndedræt Tove Tersbøl er p.t. ved at gendanne et andet kulturelt tilbud: Rømø Jazz, som hun var med til at starte i sin tid. Men da hun havde nok af andre ting at se til, gik hun ud af det, og nogle år efter gik stoppede det. – Det var trist bare at se det gå til. Så fik jeg alligevel lyst til at give det kunstigt åndedræt, siger Tove Tersbøl, som fandt energien, og nu ser hun frem til, at der bliver Rømø Jazz igen lørdag den 31. august. – Jeg er velsignet med mange kræfter. Min veninde plejer at sige, at jeg er dieseldrevet. Jeg synes, at jo mere travlt jeg har, jo mere kan jeg, siger Tove Tersbøl. Når hun skal gøre noget selv, elsker hun at gå på kunstudstilling, se ballet eller moderne dans. Desuden er hun vild efter at se en god håndboldkamp. Nogle gange kolliderer det dog med en af hendes mange koncerter, men så optager hun bare kampen. Af Charlotte Ruge, tema@jv.dk
U D S A L G S S TA RT
SØNDAG 11 - 15
Kom ind og se de mange tilbud
Paris 3 + 2 p. sofa
Toscana 3 + 2 1/2 p. sofa
Luksus sæt monteret med handskeblødt læder overalt. Kedersyninger på gavle samt hynder. FØR: 29.999,-
Monteret med kraftigt læder overalt. Ben i børstet stål. FØR: 24.999,UDSALG: 14.999,-
2.000,-
SPAR: 1
UDSALG: 17.999,-
.000,SPAR: 10
Opus De Luxe elevationssæt
Dunlopillo elevationssæt
2 stk.(180x200/210 cm) Madrasser med pocketfjedre. Topmadrasser med 70 mm Latex. Inkl. ben og trådløs fjernbetjening. FØR: 22.999,-
Selection Deluxe Limited. Ren naturlatex med 7 indbyggede komfortzoner. Madrashøjde på hele 22 cm. Inkl. trådløs fjernbetjening og runde aluben. 180x200/210 cm. FØR 34.192,-
UDSALG: 14.999,-
000,SPAR: 8.
UDSALG: 19.999,-
-
.193, SPAR: 14
Begrænset antal
Leeds sofa med chaiselong
Opus lænestol + skammel
Monteret med kraftigt læder, valgfrit i 14 farver. L: 305 cm, kan leveres spejlvendt. FØR: 13.999,-
Suverænt design. Monteret med kraftigt læder overalt, valgfrit i 14 farver. Space krom sokkel. FØR: 7.199,-
UDSALG: 10.999,Kan leveres med stof til kun 6.999,-
000,SPAR: 3.
UDSALG: 4.999,-
200,SPAR: 2.
Åbningstider
Mandag - Tirsdag kl. 09.30 - 17.30 Onsdag kl. 09.30 - 17.30 Torsdag - Fredag kl. 09.30 - 17.30 Lørdag kl. 10.00 - 13.00 Første Søndag i hver måned kl. 11.00 - 15.00
TIMMERMANNSVEJ 1 - 6780 SKÆRBÆK - TLF. 74 75 25 30 - DIT PERSONLIGE MØBELHUS
6 TÆT PÅ SKÆRBÆK
ALTID PÅ VELUX. Knud Arne Thomsen har arbejdet på Velux, siden han var en stor knægt. Han bor fem minutter fra virksomheden. Hans kone, Anne Kristine Thomsen, arbejder derhjemme. Hun er nemlig dagplejemor. Parret har to døtre, den ene læser til sygeplejerske, og den anden har netop åbnet frisørsalonen Salon M i Skærbæk. Foto: H.C. Gabelgaard
Velux samler på stabile medarbejdere ARBEJDSLIV: Mange af medarbejderne på vinduefabrikken Velux har været der i en menneskealder. En af dem er Knud Arne Thomsen. Han har arbejdet i virksomheden længere, end den reelt har eksisteret.
V
elux i Skærbæk har 40-års-jubilæum til september, men Knud Arne Thomsen har faktisk været der tre år længere. Han begyndte nemlig, før virksomheden blev et selvstændigt aktieselskab i 1973. Knud Arne Thomsen var lige fyldt 18 år, da han blev ansat. – Jeg gik ud af skolen efter 8. klasse, og så begyndte jeg i min svogers gartneri. Men da det blev vinter, gad jeg ikke det mere, så til november søgte jeg arbejde her, siger han. Hver dag cykler Knud Arne Thomsen glad på arbejde, og han kunne ikke tænke sig et andet. – Det var kun de første år, da solen skinnede ind ad vinduerne, at det kriblede i fingrene. Men firmaet har været god ved os. Vi har det så godt her, siger den i dag 60-årige medarbejder.
Ikke mere puklen Da Knud Arne Thomsen startede i virksomheden, bestod arbejdet i at samle karme, senere kom han over i montagen.
– Det var jeg glad for, kammeratskabet var godt, og vi arbejdede jo på akkord dengang, så der skulle ske noget, siger Knud Arne Thomsen. Han fortæller, at de var 30 mand, som startede med at samle i hånden, men med tiden fik de et selvkørende samlebånd. Knud Arne Thomsen var i montageafdelingen i 33 år. I dag bliver vinduerne samlet i andre afdelinger i både Danmark og udlandet, og nu er hans job at pakke alle komponenterne og putte dem i kasser. – Alt puklearbejdet er væk, i starten var det jo hårdt arbejde, siger Knud Arne Thomsen. Han har med årene slidt sin hofte så meget, at han var nødt til at få en ny: – Da jeg var blevet opereret, fik jeg lov til at komme på arbejde nogle timer om dagen. Det var jeg glad for, for det er værre at gå derhjemme og være pylret. Knud Arne Thomsen og hans kollegaer sætter pris på, at de ikke bare bliver afløst af yngre kræfter.
’
Alt puklearbejdet er væk, i starten var det jo hårdt arbejde. Knud Arne Thomsen
Velux ■ Virksomheden hedder også Skærbæk Byggeindustri og har omkring 200 ansatte. ■ Man var oppe på 300 ansatte, før montagedelen blev flyttet til andre afdelinger. ■ Virksomheden får hver uge 900 kubikmeter træ fra primært Skandinavien og Rusland. Det svarer til cirka 18 fyldte lastbiler om ugen. ■ Velux har produktion i 11 lande og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere i hele verden, hvoraf cirka 2.600 er i Danmark.
– Jeg har kollegaer, der har været her lige så længe, som er i fleksjob og arbejder fire til fem timer om formiddagen. De er stolte over, at de kan blive her, siger Knud Arne Thomsen.
Trofaste medarbejdere Siden Velux startede har 65 personer haft 25-års-jubilæum, og over 30 af dem er der stadig i dag. – Vi har en høj anciennitet. I bund og grund er det, fordi vi er en god virksomhed, eller vi forsøger i hvert fald at være det. Vi ved, at vores medarbejdere er vores største aktiv, siger direktør Per Laursen, som også mener, at man finder utrolig stabil arbejdskraft i området. Stabil må man sige, at Knud Arne Thomsen har været. Han regner heller ikke med at stoppe foreløbig.
Af Charlotte Ruge tema@jv.dk
r e t t æ s t r fo n e ’ s e c c u S r
l i b E T G U R B e l l e E Y N n i Køb d hos os og få...
* æmien Skrotpr bruges å kan ogsn del af som e ngen..! i udbetal
på kr.
l i b e l m in ga
for d
rtil..!
køre he
+ le
dregist
være in en skal
- bil
kunne reret og
Alto Suzuki ra Pris f . 79.9v9eri0 ng
gifter...
tede ud dgå uven
en og un nye bil i m o n o k på din tyr på ø d fra kr.
Få s
iceaftale
erv
Lav en s
måne Pris pr.
198,-
Kia Rio Pris fra . 119.le9ve9rin9g +
Swift Suzuki fra Pris 0.119.le9v9 ering +
nto Kia Picara Pris f . 87.8v9eri9 ng
NYHED! 00,15.0 Få også gamle bil for din en af vore af ved køb te biler..! ) 0,brug r. 80.00
+ le
* gælder kun i forbindelse med finansiering
Jørgen Hansen Biler A/S Autoriseret Kia og Suzuki forhandler i Skærbæk RIBEVEJ 40 . 6780 SKÆRBÆK . TLF. 74 75 21 21 • www.jh-biler.dk
te over k
(for brug
8 TÆT PÅ SKÆRBÆK
Fængslet sikrer arbejde til ansatte og indsatte ARBEJDSLIV: Renbæk Statsfængsel har omkring 120 medarbejdere. Eller næsten lige så mange ansatte som indsatte.
D
et åbne fængsel i Renbæk er én stor arbejdsplads. Ikke nok med at der er omkring 120 mennesker ansat; de omkring 160 indsatte har også pligt til at arbejde. Og det er der rig mulighed for. De kan både at arbejde i landbruget, i snedkeriet, producere legepladser og meget mere. Ole Madsen har mellem otte og 12 indsatte til at hjælpe med at drive fængslets økologiske landbrug med omkring 250 kvæg. – De er utrolig stabil arbejdskraft, dem vi har lige nu. Men vi må også erkende, at der er nogle, der ikke er vant til at arbejde udenfor, siger Ole Madsen.
Velopdragne fanger KØERNE. Fængslet har omkring 250 økologisk kvæg, og mælken bliver solgt til Arla. Ole Madsen lærer de indsatte at drive landbrug.
’
Det er noget andet end at sidde i et gammelt arresthus, der har eksisteret i 100 år, og det er de meget bevidste om. Mange har prøvet systemet i mange år. John Eriksen, fængselsbetjent
Ole Madsen mener, at hans job minder meget om det selvstændige landmandsliv, han har ved siden af. – Det er dejligt, man bestemmer selv langt hen ad vejen, siger han. Han fortæller, at han én gang er blevet truet af en indsat, men han har aldrig prøvet at slå alarm. Nogle af de indsatte vælger at uddanne sig, mens
de sidder inde. De kan både tage enkelte hf-fag og fjernundervisning på VUC. En af de lærere, der underviser dem, er Jesper Krarup fra Højer. Han har været ansat i fængslet i to år, inden da har han både været lærer i folkeskolen og på efterskole. I fængslet er jobbet meget anderledes. – De er mere velopdragne herinde, de er både rare og høflige, siger Jesper Krarup. Han vurderer, at skolen er et frirum for mange af de indsatte. – Her skal de ikke være i en flok på 28, her er der tid til dem, og det gør en forskel, siger han og fortæller, at han også ofte fungerer som en slags psykolog og socialrådgiver, fordi han ikke har en blå skjorte og slips på ligesom fængselsbetjentene.
FÆNGSLET. John Eriksen er en af de omkring 80 fængselsbetjente, der arbejder i Renbæk Statsfængsel. Han står her i den sikrede sluse ind til den lukkede afdeling, som huser en stor del varetægtsfængslede og voldsdømte. Afdelingen med plads til 50 indsatte blev oprettet for halvandet år siden, da der var pres på de små arresthuse. Nu bliver der snart åbnet igen, fordi der mangler åbne pladser.
Spændende arbejde Ud af de cirka 120 ansatte, der er i Renbæk Statsfængsel, er omkring 80 af dem fængselsbetjente. De er dog kun fem på vagt ad gangen i den lukkede afdeling plus nogle flere i de andre afdelinger afhængig af tidspunktet. Til gengæld er der no-
LÆREREN. Jesper Krarup er en af de fire lærere, der underviser de indsatte. Fængslet har fået satspuljemidler til skoleområdet, og det betyder, at der vil blive bygget en ny skolebygning og ansat yderligere en lærer.
A f a w
t t
TÆT PÅ SKÆRBÆK
gen døgnet rundt. John Eriksen fra Skærbæk begyndte på uddannelsen til fængselsbetjent i 2002, og i dag er han afdelingsleder for den lukkede afdeling samt et åbent afsnit. Han er oprindeligt udannet smed, men han mente, det var tid til at prøve noget andet, og det har han ikke fortrudt. – Jeg synes, det er et enormt interessant arbejde. Det er spændende at have med de her mennesker at gøre og prøve at skabe så gode rammer som muligt for både dem og mine medarbejdere, siger John Eriksen. Han mener, at mange af de indsatte er glade for at sidde i Renbæk, når det
FÆNGSELSBETJENTEN. Al kørsel ud og ind af det åbne fængsel tilrettelægges af blandt andre Miki Petersen. Hvis de indsatte skal i retten, hjem på weekend eller ud at kigge på lejlighed, skal de køres. Enten bliver de fragtet af fængselsbetjente eller af en af tre særligt udvalgte indsatte. Miki Petersen taler her med en af dem, som netop er kommet tilbage fra en tur, men den ene medfange ville ikke med tilbage. Han har til midnat til at melde sig, ellers bliver han efterlyst.
nu skal være. Her sidder de ikke bag – Vi forsøger at sige, at det måske en lukket dør, hvor de skal vente på, ikke er den rigtige vej, de har valgt. at en betjent låser op. De fleste har De lykkes ikke altid, men man kan eget værelse og eget toilet, og de laver håbe. selv mad. Ved at være i arbejde i fængslet får de udbetalt et ugentligt beløb, som de kan bruge i den lille filial, som SuperBrugsen i Skærbæk har åbnet i fængslet. – Det er noget andet end at sidde i et gammelt arresthus, der har eksisteret i 100 år, og det er de meget bevidTekst: Foto: ste om. Mange har prøvet systemet i Charlotte Hans Christian mange år, siger John Eriksen. Ruge Gabelgaard Han og hans kollegaer forsøger at cru@jv.dk hcg@jv.dk hjælpe de indsatte, så de ikke kommer til Renbæk igen.
SOUSCHEFEN. Carsten Oldenburg Jensen, som bor i Skærbæk, har været souschef for beskæftigelseslederen i godt et år. Indsatsen for at lære fangerne at arbejde fylder meget i Renbæk Statsfængsel.
9
Renbæk Statsfængsel ■ Fængslet er fra 1935, da det blev etableret som lejr for unge arbejdsløse, der skulle dyrke jorden. ■ I 1944 blev lejren til fængsel, men de gamle bygninger er stort set ikkeeksisterende i dag. ■ Fængslet har plads til 160 indsatte, hvoraf de 50 på nuværende tidspunkt er lukkede pladser.
ARBEJDET. De indsatte har rig mulighed for at bruge deres hænder. De kan arbejde i skov og park, hvor de passer udenomsarealer, de kan være i snedkeriet, og de kan også lære, hvordan det er at være murer. Børge Møller har været ansat i fængslet i seks år, og han prøver at lære de indsatte, hvordan man laver belægning, kloakarbejde og murerarbejde. Han fortæller, at det er et tålmodighedsarbejde og tager noget tid.
10 TÆT PÅ SKÆRBÆK
Makkerpar af stål kom stærkt igen FREMGANG: Thyssen Stål tabte fem millioner kroner, da virksomheden i ti måneder overlod direktørstolen til en anden. Nu er virksomhedsejerne Hans Jørn Thyssen og Johannes Kiil tilbage igen, og de er gået fra én opgave i december til igen at have ordrebogen fyldt.
H
ans Jørn Thyssen og Johannes Kiil, som driver Thyssen Stål sammen, må sande, at de ikke kan overlade deres job til hvem som helst. De troede ellers, de havde fundet den rette mand til posten, men på ti måneder mistede virksomheden fem millioner kroner. – Ham måtte vi bede forlade arenaen igen. Vi fik et forfærdeligt økonomisk uheld ud af det. Men vi er stærkt på vej igen, siger Johannes Kiil, som sammen med sin makker Hans Jørn Thyssen sprang til igen i december, og nu har de vendt den nedadgående kurve. De har fået fyldt ordrebogen og forventer et respektabelt resultat i 2013. – Medarbejderne tager ved, og der er gode ordrer at tage fat på, siger Hans Jørn Thyssen.
Et livsværk Planen var, at de to kompagnoner langsomt skulle trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,
STÅLET. Thyssen Stål producerer udelukkende ud fra ordrerne, de får ind. Tre ansatte tegner konstruktionerne. Virksomheden bruger årligt omkring 600.000 tons stål. Foto: H.C. Gabelgaard
Thyssen Stål ■ Virksomheden er fra 1923, da den var en lille landsbysmedje. Med årene solgte virksomheden også landbrugsmaskiner, traktorer og centralvarmeanlæg. ■ I 1994 blev de første stålkonstruktioner produceret. I starten var det mest til landbruget, men i dag ligger virksomhedens aktiviteter i højere grad på konstruktioner til industrien.
men nu bliver de ved, til de finder den rette efterfølger. – Vi er nogle herrer, der begge går mod de 60 år, og af hensyn til de værdier, der er i virksomheden, og de medarbejdere, der arbejder her, vil vi gerne fremtidssikre virksomheden, siger Johannes Kiil, som kom til for syv år siden, da Hans Jørn Thyssen var »kørt tør for strøm«. – Det er mit livsværk, det er jo mit barn. Det er trist, hvis det skulle lukke og slukke, det er jo ligesom at begrave det, siger Hans Jørn Thyssen. Han begyndte i lære i virksomheden, som dengang hed Gånsager Smede og Maskinforretning, og i 1989 købte han den af sin daværende svigerfar. Dengang var der blot fire medarbejdere og en omsætning på cirka tre millioner kroner. Nu har virksomheden omkring 60 ansatte og en omsætning på omkring 70 millioner kroner.
SKUDEN VENDES. Hans Jørn Thyssen og Johannes Kiil er ved at vende skuden igen, og så håber de, at de i løbet af de kommende år kan finde den rette til at stå bag roret. De vil fortsat eje virksomheden og tænker, at den nye direktør kan blive medejer. Foto: H.C. Gabelgaard
Af Charlotte Ruge, tema@jv.dk
TÆT PÅ SKÆRBÆK 11
Borgmesteren er meget tilfreds med Skærbæk POSITIV: Tønder Kommune har generelt problemer med, at folk flytter fra området. Men i Skærbæk står det rigtig godt til, mener Tønder Kommunes borgmester, Laurids Rudebeck (V).
– Byen har for det første et rigtig godt fritidscenter, som har store besøgstal, og det er et af fyrtårnene i Tønder Kommune. Så synes jeg også, at Skærbæk har et utrolig godt handelsliv, der er en aktivt detailhandel i forhold til byens størrelse, og så er der et erhvervsliv med nogle store virksomheder, som er med til at skabe gode arbejdspladser, siger Laurids Rudebeck og nævner både Velux, Danish Crown og Findahls Møbelfabrik.
rådhus, hvor der tidligere sad 60 administrative medarbejdere. – Vi kommer tættere på borgerne ved at oprette et sundhedscenter, det skulle gerne gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i Skærbæk, siger borgmesteren. Han løfter også lidt af sløret for et andet tiltag i byen. – Vi er i gang med et byfornyelsesprojekt, som skal gøre handelsbyen Skærbæk endnu mere attraktiv. Vi vil skabe større sammenhæng fra banegården og ned til fritidscentret, siger Laurids Rudebeck.
Tæt på Rømø
D
er er mange ting, der kører for Skærbæk, hvis man spørger borgmester Laurids Rudebeck. – Det går faktisk rigtig godt i Skærbæk. Generelt mister Tønder Kommune borgere, men et af de steder, hvor vi kan fastholde borgere, og hvor der bliver født flest børn, er i Skærbækområdet. Så på den måde er der utroligt positive tendenser i Skærbæk, siger borgmesteren. Han peger på flere ting, når han skal forklare, hvorfor det går så godt.
TÆPPER TIL BÅDE FORTELTET OG HUSET
ALLE TÆPPER ER 4 METER I
BREDDEN
Borgmesteren mener også, at Skærbæk har en kæmpe fordel i at ligge så tæt på Rømø. – Byen har en fantastisk beliggenhed i forhold til turismeindsatsen, Rømø har rigtig mange besøgende, og det har en positiv afsmitning på Skærbæk, fordi folk skal forbi Skærbæk for at komme til Rømø, siger Laurids Rudebeck. Han regner med, at også projektet på Rømø Havn vil gavne Skærbæk, og derudover ser han frem til, at byen får et sundhedscenter i det gamle
SKÆRBÆK I FRONT. Tønders borgmester, Laurids Rudebeck, har mange positive ord om Skærbæk.
Af Charlotte Ruge tema@jv.dk
Arkivfoto Andre Thorup
Tilbudene er gældende xxxdag x. maj til og med xxxdag x. maj - så længe lager haves.
KOM IND OG GØR ET KUP - 50% PÅ TÆPPER* Napoli Antracit
Grå Filttæppe
PR. M2
49
95
Silverline Antracit PR. M2
59
95
PR. M2
29
95
Rambo Sort
Manilla Antracit
Grå Tango
PR. M2
49
95
Rambo Grå
PR. M2
39
95
Silverline
PR. M2
69
95
Spectrum Beige
PR. M2
39
95
*Ifølge markedsprisen
PR. M2
39
95
PR. M2
5995 Tobago Antracit PR. M2
3995
12 TÆT PÅ SKÆRBÆK Om Skærbæk
KONGELIGT. Postkortet er et billede fra kongebesøget i Skærbæk den 13. juli 1920. Kongen blev modtaget på torvet foran Timmermanns gård. Foto: Lars Detlef
Foto: H.C. Gabelgaard
Pernille Vindeløv, Øster Gasse, 21 år, pt. på barsel: – Vi har det bedste udsigt i Gasse, vi kan se langt ud over Døstrup og over skove og marker. Det er bare dejligt. – Og så er der ikke så langt til byen, vi handler mest i Skærbæk. – Jeg kommer fra Ballum, men vi har boet her i to år.
Foto: H.C. Gabelgaard
Ragnhild Dixen, Drengsted, 73 år, pensionist: – Det er mest godt her. Jeg kan godt lide nærheden, og så holder jeg utrolig meget af naturen hernede. Vi har det ganske dejligt. – Jeg har boet her lige så længe, jeg har været gift, 52 år. Jeg stammer fra Aarhus. – Hvad skal vi finde på, der er skidt? Det er, at vi mangler indkøbsmuligheder i Drengsted.
Foto: H.C. Gabelgaard
Anna Callesen, Skærbæk, 75 år, pensionist: – Jeg har kun godt at sige om Skærbæk. Jeg føler mig godt tilpas her, og der er kort afstand til alt. – Vi kan gå i fritidscentret, hvis vi vil bowle med børnebørnene, vi kan tage en trøje på og gå en tur i den flotte natur, og vi kan få alt her. Vi kører aldrig til Tyskland og handler.
Skærbæk på postkort HISTORIE: Lars Detlef, som er formand for Historisk Forening Skærbæk, samler på gamle postkort. Han har flere end 1000 kort.
M
elbyvej, Skærbæk Kirke, Banegården, Torvet. Alle de sort-hvide postkort sidder sirligt i mapper fordelt efter gadenavne og bygninger. Ud for hvert billede sidder en lille seddel med en beskrivelse af, hvad der er på billedet. Lars Detlef har samlet på gamle postkort fra Skærbæk og omegn i over ti år, inden da samlede han på frimærker. – Så begyndte jeg at vende kortene om, siger Lars Detlef, som samler på alt lokalhistorisk. Det meste køber han på internettet, og ved et tilfælde faldt han på et tidspunkt over et meget
specielt legitimationskort fra anden verdenskrig. – Det var et legitimationskort for Andrea Hausted, og Hausted er Dorthes pigenavn, siger Lars Detlef. Kvinden på kortet viste sig at være hans kones farmor, som er født i Skærbæk.
1000 kroner stykket Når Lars Detlef ikke sidder og sætter orden i sine postkort, arbejder han i Sydbank i Aabenraa, hvor han er webmaster. Derudover har han taget billeder for Skærbæk Avis i mere end 25 år. Det seneste år har han også været formand for den lokalhistoriske forening i Skærbæk, hvor
TÆT PÅ SKÆRBÆK 13 Om Skærbæk
Foto: H.C. Gabelgaard
Foto: H.C. Gabelgaard
Thorvald Andersen, Skærbæk, 59 år, jobsøgende: – Det gode er, at det er et lille nært samfund, og vi har gode forretninger og fritidsaktiviteter. – Fritidscentret bruger jeg i hvert fald, og så har vi både brugsen, Fakta og Netto. Der er de ting, jeg skal bruge. – Det eneste, der ikke er godt, er transportmulighederne. Jeg har ingen bil, og hvis man skal over på østkysten, skal man næsten stå op dagen før.
Christel Hagensen, Skærbæk, 49 år, maler: – Det er godt, at der er forretninger, man kan gå til, så man ikke skal køre i bil. Jeg synes også, at vi har meget her. Her er både svømmehal og fitness. – Personligt synes jeg, at det dårlige er, at jeg har boet i Arrild i 18 år før, og så flytter man 12 kilometer væk, og jeg kender stadig ikke mine naboer, selvom jeg har boet her i fem år.
Af Charlotte Ruge tema@jv.dk
Frifelt El A/S KORTSAMLER. Lars Detlef er specielt glad for det dette postkort fra 1924. Det er nemlig hans farfar, der står som nummer to fra venstre. Han arbejdede på Vinum Teglværk og blev senere bestyrer af værket. Lars Detlefs ældste postkort er fra 1884 og er sendt fra Brøns Mølle til Odense. Dengang var der intet billede på kortet.
Nørbyvænget 1 6780 Skærbæk Tlf.: 73750750 www.frifelt-el.dk
www.el-salg.dk
Foto: André Thorup
Industri- og landbrugsinstallationer Bolig og sommerhus installationer Salg og service af Hårde hvidevarer
DEN ÆLDSTE. Postkortet forestiller Melby Kro, som er Skærbæks ældste bevarede bygning. Kroen er fra 1651. Foto: Lars Detlef
han har taget over efter H.E. Sørensen. Lars Detlef er meget interesseret i lokalsamfundet, og han er da også både født og opvokset i Skærbæk. Han samler mest på kort fra 1900-tallet, og billederne er typisk taget af omrejsende fotografer. – Jeg synes, det er sjovt at se på de gamle kort, og så tænker jeg tit over kortets historie, og hvor mange eksemplarer der findes af hvert kort, siger Lars Detlef. Han fortæller, at det ikke er usædvanligt, at enkelte postkort sælges for 1.000 kroner stykket, men så meget har han dog aldrig selv givet for et kort.
Netværks- og fiberinstallationer Canadian solcelleanlæg Panasonic varmepumper Salg og service af EDB udstyr
Forhandler af
VINDMØLLEN og få
250
pr.KwH de næste 20 år
14 TÆT PÅ SKÆRBÆK
FREMTIDEN. 13-årige Tim Sørensen (til højre) og den jævnaldrende Mads Hansen startede begge med at køre speedway i klubben, da de var fem år. De er begge på ungdomslandsholdet i speedway. Når de ikke er på banen, står de ofte derhjemme, gør cykler rent og skruer på dem. Foto: André Thorup
Speedwayklubben skaber fremtidens stjerner BAGMANDEN. 46-årige Torben Hansen fra Frifelt er manden, der har fået Skærbæk Motor Klub på fode igen. Han tilskriver dog også en flok ihærdige forældre æren. I 2009 vandt klubben titlen som årets motorklub.
MOTORSPORT: Skærbæk Motor Klub har stor succes med at skabe gode speedwaykørere. De unge har vundet DM de seneste syv år.
V
ed årtusindskiftet var Skærbæk Motor Klub tæt på at lukke, fordi der hverken var nok kørere eller frivillige. I dag ser situationen meget anderledes ud. – Vi fostrer de andre klubber med gode kørere. De seneste år har vi været den klub, de andre ikke vil lege med, fordi vi i flere år har vundet alt og er rykket op. De seneste syv år har klubben været totalt dominerende. Sådan siger klubbens næstformand Torben Hansen, og han må tilskrives en stor del af æren for succesen.
Fra toppen til bunden Af Charlotte Ruge tema@jv.dk
Klubben blev startet i 1974, og i 1978 kom Torben Hansen til. Han startede med at køre i klubben som 12-årig, fordi hans søster var kæreste med speedwaykøreren Tommy Knudsen.
Skærbæk Motor Klub ■ I klubben kan man køre på to forskellige størrelser cykler. ■ De fem til ti-årige kører 50 kubik, mens de 11 til 17-årige kører 80 kubik.
Foto: André Thorup
Torben Hansen stoppede dog med ræset, i stedet blev han ungdomslandstræner i syv år – en post, som legenden Erik Gundersen i dag besidder. Torben Hansens mål var igen at sætte Skærbæk på speedwaylandkortet, som byen havde været, da Henning Boisen, Hans Clausen og Hans Michael Jensen m. fl. kørte i klubben. I 2006 havde Skærbæk Motor Klub dog ligget mere eller mindre stille i fire år.
– Jeg har egentlig været med helt i toppen af dansk speedway og gik så ned til røven af 4. division, siger Torben Hansen, som samme år skaffede VM for ungdomskørere til Skærbæk.
Holder det i det små Det store løb trak mange nye kørere til klubben. En af dem var Torben Hansens søn Mads Hansen, som har været med til at vinde DM i holdløb de seneste syv år. Det samme har Tim Sørensen fra Brøns. De to unge dren-
ge træner flere gange hver uge, og weekenderne bliver brugt på at turnere Danmark tyndt for at køre løb. – Nogle gange må man lave lektier i bilen, siger Tim Sørensens mor, Trine Sørensen. De to drenge fortæller, at det er suset i maven, der gør, at de bruger så megen tid på sporten. Drømmen er at komme med i grandprixet. Inden da skal de dog skifte til en anden klub, for der er ingen chance for, at Skærbæk Motor Klub udvider med en bane til 500 kubik, fastslår Torben Hansen. – Det kunne sikkert godt lade sig gøre, men jeg tror, man skal holde sig til det, man er god til. Ellers går det ud over kvaliteten.
TÆT PÅ SKÆRBÆK 15
SPRINGBRÆT. Caroline Hinrichsen, Emma Raithel og Andreas Riisborg afslutter snart deres ophold på Rejsby Europæiske Efterskole. De er nu alle tre bedre rustet til at begynde i gymnasiet. Foto: H.C. Gabelgaard
Unge rejser på efterskole i Rejsby FORSTANDEREN. Brian Bastiansen har været forstander på Rejsby Europæiske Efterskole siden 2005.
UNGE: Rejsby Europæiske Efterskole har på intet tidspunkt mærket krisen. Forstanderen mener, det skyldes skolens klare profil.
C
Af Charlotte Ruge tema@jv.dk
aroline Hinrichsen, Emma Raithel og Andreas Riisborg er tre af de i alt 134 elever på efterskolen i Rejsby. De fortæller, at morgendagen altid starter med, at de spiser morgenmad, og derefter ser de nyheder eller hører foredrag. – Man føler sig godt rustet, når man sætter sig ned og ser tv-avis. Jeg forstår meget mere nu, siger 16-årige Andreas Riisborg fra Kolding. Efter tv-avisen går eleverne over til deres klasseværelser, som har navne efter store byer i Europa. Bag dørene i Barcelona, Strassburg og Berlin bliver der både terpet tyske gloser og diskuteret EU’s indflydelse i Danmark. Forstander Brian Bastiansen fortæller, at skolen har haft en europæisk profil, siden den startede i 1994, og med årene er det ikke blevet mindre.
■ Da efterskolen startede i 1994, havde man et mål om at lave en global landsby, hvor unge fra hele verden kom til Rejsby. ■ Man vendte dog hurtigt konceptet om, så det var danske unge, der lærte om den globale verden gennem rejser, samfundsfag og sprog. ■ Skolen har dog unge fra både Tyskland og Grønland, og flere af eleverne har gået i skole i udlandet, fordi deres forældre har cambridgeprøver i engelsk, tyskprøværet udstationeret i forbindelse med deres ver i samarbejde med Goethe Institut- job, eller fordi den ene forælder ikke er tet og franskprøver i samarbejde med dansk. Institut Français. Hvert skoleår byder ■ Skolen har plads til 139 elever i 9. og 10. på tre rejser, hvoraf en af dem er til klasse. Bruxelles, en er udveksling med unge i et andre EU-lande, og så er der en social skitur. – Jeg valgte skolen på grund af det min læring, siger 15-årige Caroline faglige, som jeg havde hørt rigtig Hinrichsen fra Sønderborg. godt om. Rejserne var et plus, siger Hun vil på gymnasiet næste år, og Andreas Riisborg, som netop har væ- derefter er målet at læse medicin og ret i Montpellier i Frankrig. blive læge. Han og de andre elever har nu kun Emma Raithel fra Esbjerg drømmer en måned tilbage af deres efterskole- om at blive journalist, og både samophold i Rejsby, og de har lært meget, fundsfag og et linjefag i journalistik mener de. har hjulpet hende længere mod må– Jeg har lært selv at tage ansvar for let, mener hun. Foto: H.C. Gabelgaard
– Vi forsøger at holde fast i det, vi er gode til. Vi skal ikke lave alt muligt andet. Målet er, at eleverne skal blive bevidste om de fællesskaber, de er en del af, siger forstanderen.
Rejser er et plus Brian Bastiansen mener, at skolen er gået uden om krisen, fordi den fokuserer på kvalitet og en skarp profil. – Elevtallet er kun gået op, og vi har en rigtig sund økonomi. Vi er udfordrede på, at så mange andre skoler begynder at udbyde Cambridge. Men vi tilbyder mere, siger forstanderen. Skolen lægger især vægt på sprog, rejser og samfundsfag. Eleverne skal have to fremmedsprog, og skolen har
Rejsby Europæiske Efterskole
16 TÆT PÅ SKÆRBÆK
BODIL JENSEN har været i Skærbæk Fritidscenter i seks år. Tidligere har hun været i køkkenet på plejehjem i mange år, og hun har også været på Tønder Vandrehjem. Hun er gift med Bjarne Jensen, der er autolakerer, og de har to store piger, der begge studerer i Aarhus. Dog ikke noget, der har med mad at gøre. Foto: André Thorup
Bodil Jensen laver Skærbæks største madplan MAD & DRIKKE: Skærbæk Fritidscenter er altid fyldt med mennesker. Rigtig mange af dem skal have noget at spise, og så skal der planlægning til. Den står Bodil Jensen for.
F
or hver uge laver Bodil Jensen en madplan. Men den er noget mere avanceret end den, man finder i familiens husholdning. Det er nemlig en madplan til mellem 500 og 1000 mand. Planen er forskellig fra uge til uge og fra dag til dag. Kvinden bag planen er køkkenleder i Skærbæk Fritidscenter, og hun har det overordnede ansvar for al mad i centret. Det meste bliver lavet i storkøkkenet, men centret har også et cafeteria og Restaurant Staffeli. Bodil Jensen har otte faste køkkenmedarbejdere på sit hold plus nogle tilkaldevikarer. Sammen laver de mad til samtlige møder i huset, de leverer mad ud af huset til diverse selskaber, de leverer varm mad til Bredebro Skole to gange om ugen, og så kommer weekendarrangementerne til. – Vi planlægger rigtig meget. Der er altid dobbelt så meget at lave i weekenderne. Vi kan have op til syv selskaber på en gang, og vi har typisk
også to til tre leverancer ud af huset hver weekend, siger Bodil Jensen. Hun fortæller, at folk fra hele Tønder Kommune vælger at holde alt fra barnedåb, bryllupper, store fødselsdage, konfirmation til begravelser i centret.
Fantastisk arbejdssted Køkkenet åbner typisk klokken syv om morgenen og lukker normalt ned klokken otte om aftenen.
Skærbæk Fritidscenter ■ Ud over diverse haller indeholder Skærbæk Fritidscenter blandt andet også en svømmehal, bowlinghal, kunstnerhuset, en række feriehuse, motionscenter, teaterforeningen Stjernen og adskillige mødelokaler.
– Vi har noget at lave hele tiden. Om sommeren er der ikke så mange på kursus, men så koncentrerer vi os om feriegæsterne. Om foråret er der en del træningsophold, og om efteråret er der mange store firmafester, siger Bodil Jensen. Hun kan godt lide variationen: – Det er sjovt. Det er et fantastisk arbejdssted, når man godt kan lide, at det ikke er det samme hver dag. Hun synes, det sjoveste er de helt store fester. I år formåede køkkenet at servere en tre-retters menu til 650 gæster til en Kandis-koncert, og de har også lavet mad til 2.000 linedansere. – Det er en udfordring, men så er vi stolte, når det er gået godt, siger hun.
hvor meget der løber igennem. Nogle gange tænker jeg; kan det virkelig være rigtigt, at man ikke synes, at 500 er så mange. Men sådan bliver det jo, når man har prøvet det nogle gange, siger 49-årige Bodil Jensen. Når hun får fri, er hun ikke færdig med at planlægge maden. Hun har nemlig været frivillig på Tønder Festival de seneste 15 til 20 år, og med tiden er hun blevet leder for mad og drikke. Her står hun for den overordnede koordinering, og den tjans er hun rigtig glad for. – Den festivalånd, når man er dernede, kan jeg rigtig godt lide. Der er altid masser af glade mennesker, det er en fornøjelse.
500 er ikke mange Bodil Jensen indrømmer dog, at tingene går galt en gang imellem. – Det gør det, men det er forbavsende få gange, når man tænker på,
Af Charlotte Ruge tema@jv.dk