Tillæg til JydskeVestkysten - søndag den 26. maj 2013
25 ÅR
Da kunstmuseet Trapholt i 1988 slog dørene op, vakte det ikke så lidt opmærksomhed i Danmark. Og museet har adskillige gange siden skabt overskrifter. Mød menneskene bag museet, ildsjælene, der var med til at lægge grundstene og mange andre, der har et til fælles: De brænder for Trapholt.
2
TRAPHOLT 25 ÅR
Det kostede stemmer at opføre Trapholt I dag er det de færreste indbyggere i Kolding Kommune, der ikke ser Trapholt som et aktiv for byen og regionen. Men sådan forholdt det sig ikke, da byrådspolitikerne tilbage i 1988 besluttede at etablere kunstmuseet. En af dem, der oplevede den politiske og folkelige modstand på nært hold, er det socialdemokratiske byrådsmedlem Per Bødker Andersen, der var borgmester i Kolding Kommune fra 1985 til 2009. Doktor Lind ønskede at skænke sin store æbleplantage til kommunen under forudsætning af, at man opførte et kunstmuseum og solgte grundene omkring hovedhuset. Det takkede byrådet ja til, og man startede med at få rare penge ind til kommunekassen gennem salget af grundene. - På det tidspunkt var et løft på kultursiden virkelig tiltrængt i Kolding, men opførelsen af kunstmuseet så ud til at blive dyrt, og på samme tid pågik også renoveringen af Koldinghus, opførelsen af teatersalen ved nutidens Comwell-hotel og omfattende udgravninger på grund af
fjernvarmeledninger fra Skærbæk Værket. Folk syntes, der blev brugt for mange penge, hvilket jeg især mærkede ved valget i 1989, beretter Per Bødker Andersen. Fokus på udgifterne For at holde udgifterne på byggeriet nede blev det besluttet at opføre Trapholt med et råt udtryk i beton, fordi materialet kræver lav vedligeholdelse. - Det heldige ved det er, at det gjorde bygningen tidsløs, så den stadig fremstår moderne, konstaterer Per Bødker Andersen. At Kolding Kunstforening, som på daværende tidspunkt havde sin samling på Koldinghus, ejede en statsanerkendt samling, var også en væsentlig faktor, fordi det betød, at der fulgte statsstøtte med samlingen. Formanden for kunstforeningen, Niels Oluf Erenskjöld, brugte i
Som datidens borgmester i Kolding Kommune var Per Bødker Andersen fortaler for etableringen af Trapholt. - Vi fik sat noget i gang, og i dag har vi et meget anvendeligt kulturhus, som både kan rumme permanente og skiftende udstillinger, fastslår han. en lang periode meget tid på at fastholde samlingen. En vigtig investering - Trods modstanden har jeg aldrig fortrudt min medvirken til at få realiseret Trapholt. Byggeudgifterne var jo tænkt som investeringer, vi ville få noget ud af, og tiltag, der skulle være med til at trække folk til byen, ræsonnerer Per
Bødker Andersen. Retrospektivt kan han konstatere, at Kolding var gået med i første runde af en række nye tiltag på kulturfronten i flere større jyske byer. Her gennemgik man lignende forløb med folkelig og politisk modstand mod de dyre investeringer i kulturen op gennem 90’erne.
Rocking chair-forliget I begyndelsen af 90’erne tilbød DSB Kolding Kommune at købe den gamle godsbanegård. Men før politikerne kunne blive enige om at købe bygningen og skabe et spillested med øvelokaler for de unge (i dag kendt som Godset), blev det såkaldte »Rocking chair-forlig« indgået. Det gik ud på, at der så også skulle ske en udvidelse på Trapholt, hvilket resulterede i byggeriet af Rotunden og stolemuseet.
En arkitektonisk perle Kunstmuseet Trapholt blev opført i 1988. Det er tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Bente Aude, som ikke uden grund vandt den arkitektkonkurrence, kommunen lancerede i 1982, foran 162 andre forslag. Det er ikke helt skudt ved siden af, at påstå, at arkitekterne Boje Lundgaard og Bente Aude i virkeligheden er ankermændende bag Trapholts succes i dag. Huset er særdeles velegnet til at skabe forskellige stemninger - ja, nogle går endda så vidt som at kalde det et genialt kunsthus. Og selv om det er bygget for 25 år siden, fremstår det stadig moderne. Der går en nord/syd-akse gennem huset, som starter med muren langs parkeringspladsen på den ene side og skulpturparken, som landskabsarkitekt Svend Kierke-
gaard står bag, på den anden side. Den lange mur, som fra starten var med i Lundgaard og Audes projekt, kom først til senere på baggrund af indsamlede midler fra Trapholtfonden og Statens Kunstfond. Muren blev opført i samarbejde med billedkunstneren Finn Reinbothe, da museet blev udvidet i 1996. Selve huset flyder ned ad landskabet og følger naturen, så det bliver til to etagers loftshøjde. Over de 25 år er det nænsomt blevet vedligeholdt, og man har holdt fast i Lundgaard og Audes oprindelige ide. Indenfor bliver man
Trapholt 25 år er udgivet af Syddanske Medier K/S i samarbejde med Trapholt. Tillægget distribueres med JydskeVestkysten. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Temaredaktør: Per Guldberg Klausen Tekst: Lene Weber Grafisk produktion: Kiva Grafisk Esbjerg
Foto: Jonas Ahlstrøm Tryk: Jydske Avistryk
overrasket når man går gennem museet. Man bliver ført ind i et spændende kompleks med varierende rum med varierede muligheder. Fra den lange museumsgade, som fortsætter aksen, tager man afstikkere ind i de forskellige udstillingsrum. Møbelmuseet ligger for sig selv i en underjordisk afdeling, som får lys fra atriumgården.
Bygningen og museet udgør en inspirerende enhed på Trapholt.
1902
1935
Kolding Kunstforening stiftes af A.M.G. Friis og Oluf Bech med etableringen af et kunstmuseum som programpunkt.
Havearkitekt C.Th. Sørensen etablerer Trapholts haveanlæg.
TRAPHOLT 25 ÅR
3
Udsigten fra Trapholt ud over Kolding Fjord er formidabel. Og det var denne udsigt, Gustav Lind syntes, skulle danne rammen om det nye kunstmuseum.
Trapholt var tandlægeparrets sommerresidens Der hørte en stor og alt andet end kedelig personlighed til museets mæcen, som i sin tid donerede Trapholt til kommunen. Da Gustav Lind kort før sin død den 20. juni 1984 sad og kiggede ud i parken og over Kolding Fjord fra sin stråtækte funkisvilla, proklamerede den 97 år gamle mand: »Jeg er et lykkeligt menneske«. Ved siden af ham i vinduet stod den buste af ham selv, som Trapholtfonden et halvt års tid forinden havde fået billedhuggeren Hanne Warming til at skabe. Busten står stadig på museet. Den står her for at minde om, at det er takket være den velhavende tandlæge, at der overhovedet er et museum. Han er museets mæcen, der skænkede sin 25 tønder land store æbleplantage-grund til kommunen under betingelse af, at der skulle opføres et kunstmuseum. - Doktor Lind og hans hustru Helene, som også var tandlæge, men opgav sin
praksis for at blive fruen i huset, da parret blev gift, var meget høflige og meget gammeldags. Når man var til middag hos dem, var det næsten som at være med i en film. Ved spisebordet ringede Helene for eksempel med en klokke via en pedal under foden, når der var brug for tjenestefolkene, beretter Knud Erik (kaldet Mads) Reddersen. Som formand for Kolding Kunstforening havde han mange møder og mange samtaler med doktor Lind forud for tilblivelsen af Trapholt, og i 1972-73 var han med til at stifte Trapholtfonden sammen med doktor Lind. Reddersen har desuden skrevet en mindre bog om Trapholts historie og museets særegne mæcen. Prominente patienter Parret boede i mange år i
Knud Erik Reddersen kan mange anekdoter om museets mæcen, doktor Lind. Reddersen har betydet så meget for museets tilblivelse, at museet i 1998 fik kunsteren Knud Odde til at male et portræt af ham, som stadig hænger på museet.
Holland - fra 1908-46, og både her og i sommerresidensen i Kolding kom mange fine gæster. De levede trods deres sparsommelige sind i luksus. - Takket være stor flid var doktor Lind blevet en højt agtet tandlæge, og patienterne talte mestendels folk fra samfundets absolutte top, det vil sige alt fra grevinder til borgmestre. I venteværelset på den nye klinik, som han i 1918 i en alder af 32 år opbyggede sammen med en kollega, var naturligvis god kunst på væggene, armstole og persiske tæpper på gulvet, fortæller Reddersen, der blev den, som måtte modtage mange bekymringer og klagepunkter, da doktor Lind mange år senere sad ved det sydvendte vindue i den nu til kommunen overdragede Trapholtvilla og holdt øje med tingenes gang. - Han mente, kommunen
forsømte vedligeholdelsen, og Kunstforeningen var han heller ikke tilfreds med, ler Reddersen. Men sådan var han - Trapholts mæcen: Dygtig, dedikeret, dikterende og kunstelskende.
Knud Erik Reddersen - Uddannet civilingeniør - 1970-82 medlem af Kolding Byråd for De Radikale - 1971-73 formand for Kolding Kunstforening - Fra 1972 medlem og medstifter af Trapholtfonden - 1981-2006 formand for Trapholtfonden - Fra 1982-86 medlem af Kunstmuseet Trapholts styrelse
1935
1945
Den hollandske arkitekt A.P. Smit opfører sommervillaen Trapholt for tandlæge Gustav Lind og hustru i funktionalistisk stil inspireret af den internationale modernisme.
Gustav Lind lukker sin tandlægeklinik L $PVWHUGDP RJ Á\WWHU KMHP WLO 'DQPDUN 7UDSKROW E\JJHV RP DI DUNLWHNW A.P. Smit, som udvider boligen med HQ HWDJH RJ VWUnWDJ L ªFRWWDJH VW\OH©
4
TRAPHOLT 25 ÅR
Trapholt forbinder kunst og design De danske kunstmuseer har fordelt forskellige ansvarsområder imellem sig. På Trapholt kan man således opleve dansk kunst, kunsthåndværk og stoledesign fra år 1900 og frem. Et stort område i konstant udvikling. - Man kan næsten kalde os ”Designmuseum Vest”. At vi er blevet et museum for både design og kunst udspringer af at Kolding både havde en kunsthånderværkerskole (designskolen) og en stor flot kunstsamling fra Kolding Kunstforening. Senere kom stolesamlingen til, og møbelmuseet blev skabt, hvilket betød, at vi fik skærpet den designmæssige profil yderligere, fortæller Karen Grøn, direktør for Trapholt. Både danske og udenlandske gæster finder stolesamlingen spændende, fordi den giver dem et enestående indblik i dansk design fra 1900 og frem. Mere eksperimenterende kunst-design I dag råder museet over en væsentlig stolesamling med møbelklassikere, en væsentlig keramik-, kunst- og skulptursamling og en mindre tekstilsamling. - Det gør os i stand til at vise sammenhængen mellem de forskellige kunstgrupper. Et eksempel er vores aktuelle udstilling med møbeldesigneren Finn Juhl (1912-1989), hvor vi både sammenstiller hans værker parvis med samtidens største danske designere og på samme tid perspektiverer ham i forhold til samtidens kunst, forklarer Karen Grøn. I det hele taget er fagfelterne kunst og design begyndt at nærme sig hinanden på Trapholt i de senere år. Tidligere og nuværende udstillere som Louise Campbell, Alex Soza, Claydies, Benandsebastian og Nick Cave er alle kunstnere, der befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og design. Deres værker er mere eksperimenterende end funktionelle. - Særligt der er vi er rigtig stærke på Trapholt konstaterer Karen Grøn.
Mange vil se Arne Jacobsens sommerhus En af museets største attraktioner er uden tvivl Arne Jacobsens kubeflex-sommerhus, som indvendig er fuld af den verdenskendte arkitekt og designers møbler og sågar også brugskunst - lige fra dørgreb til tekstiler og bestik. Sommerhuset lavede Arne Jacobsen til typehusudstillingen Archibo i 1970. Tanken er, at man kan udvide eller mindske boligen efter behov. Det lå tidligere på familiens grund i Kalundborg, men da familien ville bygge et nyt sommerhus, gik huset til Trapholt. På faste tidspunkter hver dag åbnes sommerhuset for offentligheden, og museets guider fortæller museets gæster om historien bag sommerhuset. Trapguiderne er museumsvagter med en værtsfunktion. De giver også omvisninger/en introduktion til de øvrige udstillinger et par gange om dagen og er meget benyttede. En fjerdedel af publikum vælger at blive vist rundt af en trapguide. Museets hjerte er Richard Mortensen-salen Kunstmuseet Trapholt gjorde endnu et scoop, da en af de helt store kunstnere fra det 20. århundrede, Richard Mortensen, i 1984 valgte at donere en samling malerier til museet. Hans eneste klausul var, at samlingen skulle være en blivende udstilling. Derfor er samlingen placeret i en stor sal, der er det aktive hjerte i museet – både som foredragssal og koncertsal. Midt i salen står et stort elektronisk formidlingsbord, der fortæller om værket. Richard Mortensen samarbejdede med Trapholts arkitekter Boje Lundgaard og Bente Aude om at gøre salen optimal til formålet.
1965
1972
1981
Kolding kunstforening modtager faste årlige statstilskud ifølge kunstmuseumsloven af 1964. Tre år senere opnår det status som statsanerkendt kunstmuseum.
Kolding Kommune modtager landstedet Trapholt som gave fra ægteparret Helene og Gustav Lind og Trapholtfonden etableres året efter.
Kunstforeningen indgår aftale med Kolding Kommune om samlingens overdragelse til et kunstmuseum. Den selvejende institution Kunstmuseet Trapholt stiftes 1. juni samme år. Museets første udstilling arrangeres på Koldinghus.
TRAPHOLT 25 ÅR
5
Ofte rummer Trapholts udstillinger både design og kunst. Et godt eksempel er den aktuelle udstilling med Nick Cave.
Arne Jacobsen udviklede kubeflex sommerhuset i 1969-70 i samarbejde med Høm Typehuse. Det er tænkt som et fleksibelt system, hvor de kubeformede moduler på 10 kvadratmeter kan kombineres frit og nye kan føjes til.
JUBILÆUM Den 2. juni holder Trapholt åbent hus hele dagen, hvor der er lejlighed til at møde museet helt tæt på. Se program på www.trapholt.dk Trapholts unikke samling er udgangspunktpunktet for museets mange udstillinger. Til jubilæet er der udarbejdet en ”ønskeliste”, som viser hvad museet arbejder med at erhverve til samlingen af vigtige værker. Jubilæumsgæster er velkomne til at lægge en donation til formålet ved museets indgang.
Udstilling Eye Go Black gør på et splitsekund Trapholt og kunstneren Marco Evaristti verdenskendte i forbindelse med kunstværket ”Helena et el Pescador”, med slørhaler blendere. Museet pålægges af politiet at stoppe strømtilførelsen til blenderne, hvilket museet nægter, hvorefter følger en retssag som museet vinder i 2003.
Richard Mortensen (1910-1993) har selv været med til at tilrettelæggearkitekturen til salen med Trapholts ophængning af værket ”Koens Historie”. Salen bruges også til Trapholts foredrag, koncerter og arrangementer
1982
1982
1985
Sven Jørn Andersen ansættes som professionel leder af det kommende Trapholt med kontor og gallerilokaler i Klostergården.
Bente Aude og Boye Lundgaard vinder arkitektkonkurrensen om at bygge Trapholt med en dristig bygning, som følger terræents forløb ned mod Kolding Fjord.
Projektering af Trapholt indledes, og der aftales en gave fra maleren Richard Mortensen, som i samarbejde med arkitekterne etalberer en særlig sal til sin maleri cyklus »Koens historie«.
6
TRAPHOLT 25 ÅR
- Trapholt er uvurderlig for Kolding, lyder det fra borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen.
Trapholt er med til at designe livet Det kan være svært at sætte pris på kunst, der er udstillet på Trapholt. Lige så svært er det at sætte pris på Trapholts betydning for Kolding. Den er uvurderlig, lyder det umiddelbart fra byens rådhus. - Vi kan tage gæster med til Trapholt, og de bliver overvældet, når de ser omgivelserne. Vi kan tage dem med indenfor, og så behøver vi ikke gøre yderligere for at fange deres interesse. Derfor bruger vi ofte Trapholt, når vi har besøg af såvel danskere som udlændinge, forklarer Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, om sammenhængen mellem by og museum.
Trapholts position har også sat sit præg på Kolding Kommunes vision »Vi designer livet«, som der arbejdes benhårdt efter. - Vi oplever, tænker og lærer om design i Kolding. Du møder designtænkning i skolerne, du kan udfordres på designskolen, og vores mange iværksættere arbejder med designprocesser og innovation. Og så kan du selvfølgelig møde design i din fri-
tid, når turen går forbi Trapholt. Derfor kan vi tillade os at sige, at vi designer livet i Kolding, for du møder design, uanset om du er i skole, på job eller har fri, forklarer Jørn Pedersen. Når ud til mange Kvaliteten og omfanget af udstillingerne på Trapholt bevirker, at det ikke bare er Koldings museum. Med et stigende antal gæster, er det
blevet muligt at bringe kunsten ud til endnu flere. Ikke bare i Trekantområdet, men hele landet. - Det er de fleste bekendt, at Trapholt løfter en stor indsats for kunst og design i kraft af sine mange varierende udstillinger. Men få museer evner som Trapholt at inddrage byen og borgerne, mener Jørn Pedersen, der har flere eksempler: - Vi så det ved udstillingen
om den kongelige familie. Den har resulteret i nye gæster, som aldrig har oplevet museet før. Heriblandt mange i den ældre del af befolkningen. Samtidig har Trapholt inddraget skoleelever, der hver især malede og udstillede deres egne portrætter af Dronningen. Det fangede interessen, både hos børnene i 2. klasse og hos Dronningen. Eksemplet er et blandt mange og viser Trapholts store
samfundsmæssige indsats. Ifølge borgmesteren evner museet at skabe kulturtilbud, der appellerer til alle borgere i landet, også den tredjedel, der stort set ikke er kulturforbrugere. - Det er ikke nok for Trapholt at udstille - museet vil også inddrage publikum i alle aldre, roser Jørn Pedersen.
1984
1986
1988
Gustav Lind dør i en alder af 98 år.
Trapholt kommiteen etableres af en kreds af mennesker i Kolding, Egtved, Vejen og Vejle med henblik på at skaffe økonomiske midler til at færdiggøre Trapholt byggeriet. Prins Ingolf er formand og i forretningsudvalget sidder K.E. Reddersen og N.C. Hove. Senere samme år tager Kulturminister H.P. Clausen det første spadestik til Trapholt.
2. juni 1988. Trapholt slår dørene op for offentligheden for første gang. Indvielsestalen holdes af borgmester i Kolding Per Bødker Andersen, som understreger at stedet ikke skal være et kunsttempel for de få.
TRAPHOLT 25 ÅR
7
Kunstforeningen sørgede for kunst til provinsen Da Kunstmuseet Trapholt for 25 år siden stod klar til at åbne, fik det overdraget omkring 125 værker af Kolding Kunstforening. Samlingen havde foreningen skabt i de foregående 86 år, og nu kom den omsider til sin ret i de flotte rammer. For bedre at være i stand til at tiltrække de fine og spændende udstillinger fra København og vække koldingensernes interesse for kunst blev Kolding Kunstforening stiftet tilbage i 1902. Året efter - i 1903 - etablerede foreningen en fond, som blev stiftet med det grandiose beløb 100 kr. Fonden skulle samle penge ind til etableringen af en samling, og det blev således starten til, at foreningen stille og roligt begyndte at indkøbe malerier, grafik og skulpturer. - Foreningen startede med at udstille på et hotel. Senere blev vestfløjen i Koldinghus sat i stand, så man kunne rykke ind i 1915. Men der var ikke tale om et permanent sted til værkerne, fortæller Svend Moesby, der blev medlem af Kolding Kunstforenings bestyrelse i marts 2012 og formand et år senere. Statsanerkendt som museum I 1968 blev den nu omfattende samling statsanerkendt som museum, og målet var herefter at få etableret et kunstmuseum i egne bygninger. Det mål blev nået med
åbningen af Trapholt i 1988, hvor cirka 125 værker blev overdraget til kunstmuseet. - Herefter har foreningen ikke købt mere kunst. Vi køber kun de værker, som bliver bortloddet på vores årlige medlemsauktion. Med cirka 30 indkøbte værker om året og cirka 300 medlemmer giver det ti procents chance for at vinde et værk på auktionen, forklarer formanden. Ud over medlemsauktionen arrangerer kunstforeningen foredrag og fire årlige udstillinger: To i udstillingslokalerne i Det gamle Borgerhus og to i Nicolai Kunst & Design. En ny begyndelse Mod tidligere at være repræsenteret med først tre medlemmer og dernæst ét medlem i Trapholts bestyrelse har Kolding Kunstforening nu ikke længere nogen siddende i bestyrelsen. - Det er startskuddet til en ny begyndelse, hvor vi kommer til at samarbejde med museet på en anden måde, og vi ser nu frem til at få det fremtidige samarbejdes form og indhold på plads, lyder det fra Svend Moesby.
Trapholt fik overdraget Kolding Kunstforenings store samling, da det åbnede, og værker fra samlingen ses rundt om på museet. Kolding Kunstforening kunne sidste år fejre 110 års jubilæum.
Forretningsmøder i kunstneriske omgivelser Trapholt Erhvervsklub blev genintroduceret i 2011 og omfatter i dag 27 aktive medlemmer.
Erhvervsklubbens medlemmer og deres mødegæster oplever, at et almindeligt forretningsmøde pludselig bliver noget mere inspirerende, når det foregår omgivet af moderne billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign.
Som virksomhed med medlemskab af Erhvervsklubben støtter man op om Trapholt og har mulighed for at holde møde i de inspirerende rum midt imellem tankevækkende kunst og innovativt design. Selv i den imponerende Richard Mortensen-sal bliver der holdt mange forskellige slags forretningsmøder. - Vi har været medlem i en årrække og nyder de smukke omgivelser, roen og den gode forplejning, konstaterer Charlotte Lynggaard fra Home i Kolding. Fem til seks gange om året bruger det lokale ejendomsmæglerfirma Trapholt til at holde ledermøder, og derudover holder man indimellem
eksterne møder på museet. - Vi har netop holdt et netværksmøde for Home-folk fra hele landet. To af københavnerne var så fascinerede af museet, at de ville vende til-
bage, så de fik mere tid til at se det hele, fortæller Charlotte Lynggaard. - Det er sjovt at kunne give sine gæster den slags oplevelser, tilføjer hun.
FAKTA Et medlemskab af Erhvervsklubben koster 8500 kr. eksklusiv moms per år. For det får virksomheden: To årlige udsendelser af information om Trapholts aktiviteter i forbindelse med årets to særudstillinger. Møde- og arrangementsfaciliteter til klubbens medlemmer. Op til fem gange gratis benyttelse af mødefaciliteter i Blå Stue i tidsrummet 8.30-17.00 tirsdag-søndag. 20 procent rabat ved leje af Richard Mortensen-salen. Rabat på entreen. Invitation til den årlige for-fernisering af Trapholts store særudstilling. Firmanavn med link på Trapholts hjemmeside og reklameskilt med virksomhedens logo på sponsortavle i Trapholts billetsalg.
1989
1989
1990
Franciska Clausen Fonden og Trapholt indgår aftale om at Franciska Clausens malerier skal deponeres på Trapholt. Museet får brugsretten men ikke ejendomsretten. Gæsterne oplever værkerne for første gang i september samme år.
Trapholts cafe åbner med byrådsmedlem Mona Lassen som cafe forpagter.
7UDSKROW NRPPHU Sn ÀQDQVORYHQ IRU anden gang og modtager en bevilling på 2 mio. kroner til at etablere en glasgang mellem den gamle villa og de nybyggede museumslokaler.
8
TRAPHOLT 25 ÅR
Set udefra er Trapholt et museum som alle andre. Men et nærmere kig afslører, at det er meget mere end det. Her sker altid noget. Det er det, der gør det interessant. Og så har vi fået en enestående arv i form af unikke bygninger, som er fulde af stemninger og særdeles velegnede til at lave en masse forskellige aktiviteter i, konstaterer bestyrelsesformand Ole F. Rasmussen.
Trapholt er mere end et museum - Vi vil ikke være som de andre. Vi vil kunne noget mere. Ordene kommer fra formanden for Trapholts bestyrelse, Ole F. Rasmussen. Hvis museet fortsat skal skille sig ud, så mener han, at det ud over at opfylde de museale forpligtelser og at vise udstillinger af høj kvalitet, skal lytte til samfundet - tilstræbe mangfoldighed og involvere sit publikum. - I de 25 år, Trapholt har eksisteret, har museet gennemgået en voldsom udvik-
ling. Da man i 1996 byggede møbelmuseet til, gik museet fra at være lokalt til unikt. Vi spænder i dag bredere end de fleste museer og har bevæget os over i krydsfeltet mellem design og kunst. Det har medført, at vi rammer en langt større kreds af brugere, hvoraf 80 procent kommer udenbys fra, fortæller Ole F. Rasmussen. - Ikke fordi vi trækker få fra byen, men fordi museet tiltrækker utroligt mange flere end forventeligt udenbys fra.
Som Trapholts tidligere revisor, der i 2006 blev valgt ind i bestyrelsen og året efter valgt til formand, har han fulgt udviklingen på klos hold. Målet er deltagende gæster Ud over museets bredt appellerende kunst- og designprofil skyldes publikumssuccesen ifølge formanden også den udvikling, museet har gennemgået fra at have en samling hængende til i dag at bruge de værker, der passer
til en bestemt udstilling i sjove og relevante kombinationer. - Før i tiden var det ofte de samme værker, man stødte på, hver gang man gik på museum, og det er også fint med blivende lokale og historiske værker, som vi kan bruge til at forstå den virkelighed, vi lever i i dag. Men på Trapholt vil vi gerne være mere dynamiske og kommunikerende. Målet er at få gæsterne til at være engagerede og blive en del af det udstillede.
Der skal være noget, man skal forholde sig til, hvad enten man bliver glad, forarget, eller ikke umiddelbart forstår det. - Trapholt vil også gerne skabe debat med udstillingerne. Lykkes det ikke, er det, vi laver, ikke godt nok. Tag de to aktuelle udstillinger med Nick Cave og Marco Evaristti - de afspejler, hvordan hele museet har udviklet sig og fået en større bredde gennem årene. Selv om store ambitioner
kræver penge - noget museer ikke har mange af - har museets ledelse erfaret, at netop ambitionerne om spændende projekter er med til at gøre det lettere at tiltrække private midler via sponsorater, fonde og private virksomheder. - Vi vil gerne være mere internationale, end vi har været hidtil, og det er svært at se, hvor udviklingen slutter, lyder bestyrelsesformandens fremadskuende slutbemærkning.
1992
1993
1994
Foreningen Trapholts Venner etableres med Clara Rigenstrup som den dynamiske formand.
Da kulturminister Jytte Hilden besøger Trapholt og ser stoleudstillingen får hun ideen til at Kolding skal have et stolemuseum. I januar 1994 modtager museet 5 mio. fra Kulturministeriet til at bygge et møbelmuseum til 20 mio. NU 5HVWHQ DI SHQJHQH VNDO ÀQGHV KRV IRQGH
Trapholt modtager møbelprisen i anerkendelse af museets bestræbelser på at etablere en repræsentativ samling af danske stoleklassikere repræsenteredrende perioden fra 1915 og frem.
TRAPHOLT 25 ÅR
9
Kun den højeste kvalitet på Trapholt Kultur er nødvendig for menneskelig trivsel, siger man. På Trapholt sigter direktør Karen Grøn mod, at museet skal kunne tilbyde kultur i mange afskygninger gennem en bred palet af udstillinger og oplevelser. - Det er nemt at komme hertil. Udfordringen er at få folk ind første gang. Så finder de som regel ud af, at vi har mere at tilbyde, end de troede, lyder vurderingen fra Trapholts direktør gennem de sidste to år, Karen Grøn. Hun gør meget ud af, at museet, der af nogle kaldes Jyllands Lousiana, skal tilbyde anderledes og uventede oplevelser, og museets medarbejdere har i lang tid beskæftiget sig indgående med museumsformidling. Målet er at være et sted for inspiration og udvikling – ro og fordybelse. - Vi går hele tiden efter den højeste kvalitet, både når det gælder udstillinger, kunstsamling og formidling. Særligt udstillingsprogrammet har fået et gevaldigt løft de seneste år. - Næste år håber vi at kunne præsentere Trapholts faste samling på en måde, hvor gæster selv kan prøves kræfter med kuratering (at lave udstillinger). Vi er ved at søge fonde til projekter, som dels vil kunne udvide kunstoplevelsen for museets faste gæster, men også vil kunne benyttes offensivt i forhold til nye målgrupper. Der skal være noget for alle En udstilling kan både bibringe æstetiske udfordringer, være debatskabende og præsentere historisk resonnans, og ifølge direktøren skal en Trapholt-udstilling indeholde mindst ét af disse elementer. - Vi ser Trapholt som et sted hvis DNA er æstetik, viden og socialt mødested. Hvis gæsterne kommer efter det ene, har vi en anledning til at introducere dem til det andet. Derfor er det også vigtigt, at vi har butikken, cafeen og de smukke parkomgivelser med udsigt over Kolding Fjord, som gør Trapholt til en oplevelse i såvel solskin
som regnvejr. Også børnefamilierne er velkommen på Trapholt - hvis forældrene vel at mærke har lyst til en fælles oplevelse. Trapholt er ikke et børnemuseum og legeland, men derimod et venligt museum for mange – også for voksne som vil opleve kunst og design sammen med deres børn. - Vi mener ikke, børn er nogle, der skal deponeres i et legehjørne i kælderen. De sidste 12 år har vi arbejdet med et princip, der lægger op til fællesoplevelser med børnene for eksempel i form af en skattejagt, ligesom vores pilfingerzoner er populære både blandt nysgerrige børn og voksne. I cafeen er der et sted, hvor børnene kan lege, men det er netop tænkt ind som et sted, hvor børn og voksne kan opholde sig sammen, bemærker Karen Grøn. Markeder er faste traditioner De senere år har museet oplevet at folk har en stor tørst efter viden. Det har ført til afholdelse af mange foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet. De kunsthistoriske forløb, som museet tilbyder, er blevet så populære at det har været nødvendigt at udbyde dem flere gange. Trapholt har også etableret en række gedigne traditioner, som folk kommer efter år efter år - Vores julemarked og pinsemarked med kunsthåndværk er meget populære. Pinsemarkedet foregår i telt ude på plænen og er et af de største kunsthåndværksmarkeder i Danmark. Derudover afholder vi første søndag i november Snedkernes Dag, hvor de bedste svendeprøver i møbelsnedkeri er blevet udvalgt til fremvisning kombineret med afholdelse af workshops for alle fagnørder. 8. marts – den internationale kvindedag er også en årlig begivenhed.
FAKTA: Hver onsdag fra kl. 17-20 er der fri entre på Trapholt. Mange benytter sig af tilbuddet for at få snust lidt til museet - ofte i kombination med et besøg i cafeen, hvor der serveres en vidunderlig buffet.
- Publikum skal kunne mærke, at det vi præsenterer er gennemarbejdet og høj kvalitet fra a til z, siger Trapholts direktør, Karen Grøn.
1995
1996
»Wegner-massakren«. Den klassiske Y-stol var midtpunkt ved en happening, hvor den blev gennemsavet af en hjelmklædt skovarbejder - designergruppen Spring - som ville trække opmærksomhed omkring problemet for unge designere med at komme efter de store klassikere.
Prins Joachim indvier Trapholts nye underjordiske tilbygning på 1200 m2 for moderne dansk møbelsdesign. Museet råder på dette tidspunkt over ca. 160 stole tegnet i dansk møbeldesigns “guldalder” fra midten af 1940érne til 70érne.
Kis Rauff, Trapguide Tager imod gæsterne og hjælper dem på vej til en god oplevelse mens hun holder øje med sikkerheden. 38 år. Ansat siden 2008 »Jeg holder meget af at introducere til udstillingerne og især at høre gæsternes egne kommentarer om det de ser.«
Lasse Nissen, grafiker. Designer grafisk materiale til udstillinger, brochurer, skilte og postkort. 28 år. Ansat siden 2012. »Det er fedt at være med fra vi sætter de første forsigtige streger til at alle tekster og bannere er sat op, og vi er endt med et stærkt grafisk udtryk.«
Teamwork bag en velly For at et dynamisk miljø som Trapholts kan fungere, kræver det et team af dedikerede kolleger, der hver især bidrager med særlige kundskaber og samarbejder med hinanden. Som udstillingsproducer beskæftiger Vera Westergaard sig med alt, der har med processen bag en udstilling at gøre. - På Trapholt arbejder vi i dag meget i teams, forklarer udstillingsproduceren, der arbejder tæt sammen med alle på museet lige fra direktøren til rengøringen, således at HELE processen omkring en udstilling bliver koordineret. Udstillinger planlægges mange år i før de realiseres. Direktøren står for hele konceptet, kontakter og etableringen af de økonomiske rammer. Når dette er på plads starter selve produktionen et år før åbningsdatoen. Vera Westergaard laver en plan for hele
Elin Pedersen, bogholder. 55 år. Ansat siden 2009. »Det er ingen sag at kontere mellem 10 forskellige udstillinger, når man har Koldings bedste udsigt.«
Nick Caves dragter er meget delikate og værdifulde. Derfor er det kun museets folk - som her udstillingsproducer Vera Westergaard, der må røre ved dem. – Men da vi udmærket er klar over, at dragterne indbyder til at blive rørt ved, har vi oprettet »pilfingerzoner«, hvor sanserne kan komme i aktion, oplyser hun.
Søren Otto Hansen, Driftschef Ansvarlig for Trapholts bygninger og opbygningen af udstillinger. 60 år. Ansat siden 1985. »Det er altid en udfordring at få kunstnernes ambitioner og ideer til at passe med Trapholts rammer. Ofte finder vi kreative løsninger, vi selv kan snedkerere.«
Kirsten Jensen, Publikumsudviklingsansvarlig. Ansvarlig for Trapholts skoletjeneste, arrangementer, borgerinddragende aktiviteter og events 31 år. Ansat siden 2008. »Nogle gæster vil helst mærke med hænderne og andre vil hellere læse tekster, mens andre bare vil kigge – og det arbejder vi naturligvis ud fra.«
1996
1997
Finn Reinbothes 100 meter mur til Trapholt indvies.
Museets mest sete udstilling til dato åbner: Benetton-fotografen Oliviero Toscani viser sine kontroversielle reklameIRWRV IRU W¡MÀUPDHW %HQHWWRQ
forløbet hvor alle kollegerne i husets opgaver er markerede: konserveringen, formidlingen, håndværkere, vagter, rengøring etc. – det hele skal tænkes ind som væsentlige brikker i puslespillet. Det er vigtigt, at alle vores samarbejdspartnere oplever en professionel håndtering fra museets side, fastslår Vera Westergaard. Fingeren på pulsen Trapholt har 10-12 udstillinger om året. Særligt stort arbejde er der omkring de to store interhjnationale udstillinger som åbner henholdsvis i eftersommeren og vinteren, og som trækker gæster fra hele Danmark og udlandet. Det internationale samarbejde er både spændende og krævende. Vera Westergaard og direktør Karen Grøn planlægger udstillingsprogrammet i fællesskab. - Der findes
Karen Grøn, direktør. Ansvarlig for udstillingernes faglige indhold, siden 2001. »En udstilling starter typisk flere år inden den realiser nere, etableres forskning og indsamling samt skaffes økonomiske
1998 Designudstilling med det internationalt anerkendte ægtepar Ray og Charles Eames. En udstilling der var med til at løfte Trapholts ry som internationalt udstillingssted.
Anja Mølgaard, Butikschef Ansvarlig for udviklingen af Trapholts butik. 42 år. Ansat siden 2012. »Jeg nyder at hver dag er forskellig og at vi har en så bred kundekreds. Min ambition er at vi skal være fremme i skoen og vide, hvad der rører sig indenfor stil og design.«
ts sam. – klar der i «, me i
k er nøgleordet lykket udstilling
markere, som at alonel erga-
tort ale eren de er
ægger s
mange forskellige tilgange til de store udstillinger. Nogle gange laver vi selv udstillingen fra bunden – andre gange starter det med, at vi har fingeren på pulsen og etablerer et samarbejde med museer rundt om i Europa, som det for eksempel er tilfældet med den aktuelle Nick Cave-udstilling. Vores faglige netværk og relationer er vigtige for udviklingen af nye udstillinger beretter Vera Westergaard. Faglige netværk nationalt og internationalt er vitale for museet. Herigennem er Trapholt eksempelvis blevet inviteret til at deltage i et stort projekt med udstillingen ”Out to Sea”, hvor europæiske museer er gået sammen om at formidle, hvad der sker når plast fra vores hverdag ender ude i havene. Udstillingen viser problemerne i Stillehavet hvor der befinder sig en plastpøl på størrelse med to gange Spanien men også en billedserie fra Klitmøller i Danmark, hvor Ve-
ndhold, koncept og økonomiske rammer. 47 år. Ansat ealiseres. Der skal laves aftaler med kunstnere/desigomiske midler.«
Rikke Ørum Hesselbjerg, Arrangementsansvarlig. Planlægger bl.a. ferniseringen i forbindelse med en udstilling og administrerer Trapholts Venner og arrangementer. 45 år. Ansat siden 2008. »Trenden i dag er, at folk gerne vil have anderledes mødefaciliteter og her kan vi byde ind med nogle fantastiske rammer.«
sterhavsstranden er oversået af plastaffald. Hovednummeret i udstillingen bliver en kæmpe skulpturel installation af plastaffald på 12 tons, som er fisket op ved Hawaii. Et højt fagligt niveau og høj aktualitet er kriterierne når Trapholt planlægger udstillinger. Museet planlægger mange år frem, for netop at sikre det professionelle niveau. - Det handler naturligvis om at finde en balance mellem at planlægge langt frem i tiden og at have fingeren på pulsen, fortæller udstillingsproduceren, der er uddannet arkitekt og har gjort karriere som udstillingsarkitekt i både Danmark og USA, hvor hun har boet i 18 år. Hun startede i museumsverden i 1995 og har været knap to år på Trapholt.
Søstrene Conny Thomhav og Jette Berg, Rengøringsassistenter. 60 og 57 år. Ansat i 2003 og i 1995. »Vi møder hver dag kl. fem, og det er da helt særligt at kunne kigge på udstillingerne uden at der er andre i huset.«
Nina Udby Granlie, Samlingsansvarlig. Ansvarlig for Trapholts kunst- og designsamling og håndtering af indlån til udstillinger 35 år. Ansat siden 2013. »En god samling skal rumme værker, der siger noget om fortiden, viser noget om nutiden og peger ind i fremtiden.«
Trine Nissen, Kommunikationschef Ansvarlig for PR, markedsføring og sociale medier. 40 år. Ansat siden 2008. »Vi vil til enhver tid hellere lave nogle flotte arrangementer, som pressen kommer og skriver om fremfor at indrykke en standardannonce.«
1998
1999
Udstillingen “Verner Panton lyset og farven”. Den mest omfattende retrospektive udstillinge med Verner Pantons unikke og nyskabende design nogen sinde.
Peter Meyer tiltræder som ny direktør for Trapholt.
Vi støtter Trapholt og ønsker
tillykke med jubilæet
7 ( * 1 ( 6 7 8 ( 1 0 ( - ( 5 , ( 7 $ 6 : : : 0 ( - ( 5 , ( 7 ' .
14
TRAPHOLT 25 ÅR
Det skal smage af noget i museets café De seneste to år er Café Trapholt blevet drevet af Beck menu & event, og gæsterne har taget godt imod cafeens slowfood-koncept. Beck menu & event har eksisteret i Kolding siden 1994, men etablerede sig for alvor med Nicolai Biograf & Café i 2007-2010. Både her og i Café Trapholt serveres italiensk inspireret gourmetmad tilberedt ud fra enkle og gode råvarer. - Vi har en holdning til maden. Den skal smage af noget, konstaterer Claus Beck, der driver Beck menu & event sammen med sin kone Lone Beck, der er uddannet kok og tjener og formelt er firmaets direktør. Firmaet beskæftiger 18-20 medarbejdere fordelt på 10-12 heltidsstillinger. Da Trapholt-direktør Karen Grøn for to år siden ringede til Claus Beck og spurgte, om de ville overtage forpagtningen af cafeen, var svaret ja på én betingelse: firmaets koncept skulle flytte med. Og sådan blev det. Byens bedste brunch - For at kunne levere et overskud handler det om at tiltrække andre end kendte museumsgæster. Så da vi i forvejen var kendte for vores brunch, besluttede vi os hurtigt for at slå på den og lokke med den flotte udsigt over Kolding Fjord. Lige siden har det været en succes. Vi har 200-300 brunch-gæster hen over en weekend, hvilket betyder, at vi årligt slår 30.000 æg ud i hånden og bruger over et ton fløde, beretter Claus Beck. Stille og roligt har cafeen fået resten af konceptet på plads. - Mange steder går det ofte for hurtigt med tilberedningen. Derfor går vi ind for slow food og for at den gode smag skal komme fra råvarerne. Når folk får fortalt om konceptet, oplever vi, at de tager godt imod det, fortæller Claus, der også finder tid til andet end cafedrift. Som musiker har han rejst med Birthe Kjær og er lige startet med det igen. Han har også specialiseret sig i vine, og samtidig med overtagelsen af museumscafeen etablerede han og Lone en gourmetbutik på Agtrupvej i Kolding.
Parken er n Trapholt har en af Danmarks smukkeste parker. Den blev anlagt tilbage i 1934-35 af havearkitekten C. Th. Sørensen.
Claus Beck, indehaver af Beck menu & event sammen med hustruen Lone Beck, har nu stået for driften af Café Trapholt i to år. Deres koncept har vundet indpas blandt både museumsgæster og gæster, der udelukkende kommer for at smage den hjemmelavede italiensk inspirerede slowfood.
I 34 år har gartner Benno Madsen klippet, trimmet og gødet de smukke træer, plæner og blomster i Trapholts omkring en tønde land store park. Selv om han gik på efterløn for halvandet år siden, kan han ikke lade være med stadig at komme forbi og se
til det hele. - Jeg går tit en aftentur derude i en time eller to. Naturen her har alt: De store gamle cedertræer, det farverige staudebed på cirka 300 kvadratmeter og så selvfølgelig den enestående udsigt over fjorden. Folk får nærmest et chok, når de ser
Udsigten over Kolding Fjord er smuk sommer som vinter.
2000
2001
Udstilling Eye Go Black gør på et splitsekund Trapholt og kunstneren Marco Evaristti verdenskendte i forbindelse med kunstværket »Helena et el Pescador«, med slørhaler blendere. Museet pålægges af politiet at stoppe strømtilførelsen til blenderne, hvilket museet nægter.
Retssagen mod Trapholt i forbindelse med guldÀVNHVDJHQ VWDUWHU Trapholts forsvarer er Merethe Stagetorn.
TRAPHOLT 25 Ă…R
15
noget ganske sÌrligt den, beretter Benno Madsen med en vis stolthed i stemmen. Geometri og rumfornemmelse Da doktor Gustav Lind i begyndelsen af 1930’erne havde erhvervet sig de godt fem tønder land til sin Ìbleplantage pü nordsiden af Kolding Fjord, henvendte han sig til havearkitekten C. Th. Sørensen og bad ham lave en haveplan. Haven skulle skabes som et rum af planter, der var smukt og inspirerende at fÌrdes i. Rummet blev skabt af en bevoksning af trÌer,
som indrammer den store hvÌlvede grÌsplÌne. I den sydøstlige del af haven übner stien sig mod et amfiteaterlignende terrÌn og mod vest forsvinder stien ind i en naturlig pergola - et element Sørensen ofte dyrkede. C. Th. Sørensen lod sig büde inspirere af konstruktivismens geometri og futurismens dynamik, hvilket ses i de ovale og spirale former. En daglig parktur med fru Lind - I 1977 var parken en lukket verden med hegn overalt. Men der var sü flot med orki-
deer, Ìgte kastanjer og i det hele taget mange fine sorter. Hvert ür kom der løg fra Holland, fordi doktor Lind havde vÌret tandlÌge for den hollandske konsul. I huset boede kun doktor Lind og hans hustru, fru Lind, som ogsü gik meget op i parken. Jeg skulle gü tur med hende i parken hver dag, fortÌller Benno Madsen, der ikke var glad ved tanken om alle de planter, der skulle ned, da museet skulle bygges. Men han vÌnnede sig til det. - Vi har gennem alle ürene güet meget efter at holde den samme stil, som parken
blev opført ud fra. Det lü ogsü den første museumsdirektør, Svend Jørgen Andersen, pü sinde, da han var meget interesseret i parken, beretter Benno Madsen. I dag passer gartner Poul Gren parken. Han har arbejdet sammen med Benno Madsen i ti ür, sü Benno er helt tryg ved nu at have overladt roret til ham. Trapholts park har vÌret meget besøgt gennem ürene og er det stadig. GÌsterne kommer fra hele landet, og Søren Ryge har naturligvis ogsü lavet et program om parken.
2001
2002
2003
Søren Gericke overtager forpagtningen af cafeen pü Trapholt.
7UDSKROW XGVWLOOHU 3UDJV VDPOLQJ DI Y UNHU PHG JHQHUDWLRQHQ DI ª'H XQJH YLOGHŠ 6DPOLQJHQ HUKYHUYHV DI PXVHHW RJ LQGJnU L GDJ VRP HQ Y JWLJ GHO DI PXVHHWV VDPOLQJ
$IJÂĄUHOVH L JXOGĂ€VNHVDJHQ 7UDSKROW IULĂ€QGHV RJ VNDO GHUIRU LNNH EHWDOH NURQHU L EÂĄGH IRUGL PDQ LNNH KDU HIWHUNRPPHW HW NUDY IUD SROLWLHW RP DW EOHQGHUQH LNNH PnWWH NXQQH DNWLYHUHV
16
TRAPHOLT 25 ÅR
- Den åbenhed og respekt, der herskede på Trapholt over for mine ideer, koblet sammen med stedets dejligt jordnære tilgang til kunsten, illustrerede en grundholdning, som jeg stadigvæk prioriterer meget højt, siger Louise Campbell om hendes oplevelse med at udstille på museet som ung designer for cirka 11 år siden.
2005
2006
2007
Arne Jacobsens sommerhus åbner som en unik totaloplevelse af arkitektur og design af mesterens hånd på Trapholt.
Udstillingen Smagsdommer lader gæsterne på museet stemme om hvad der er godt design.
Jane Sandberg ansættes som direktør på Trapholt.
TRAPHOLT 25 Ă…R
Pü Trapholt tør de tÌnke alternativt
Trapholts tillid fik Louise Campbell til at vokse med opgaven For den anerkendte danske designer Louise Campbell, der isÌr er kendt for sine lamper og møbler, var muligheden for at vise sin udstilling �VentevÌrelserne� pü Trapholt tilbage i 2002 med til at sÌtte skub i en bemÌrkelsesvÌrdig karriere. - DavÌrende museumsinspektør Mette Dalbys invitation til at lave en soloudstilling pü Trapholt i 2002 var selvfølgelig en meget stor tillidserklÌring, men hun er en klog kvinde. Med tilliden følger jo en enorm drivkraft, og der er nÌsten ingen grÌnser for, hvad ungdommelig iver vil yde, nür givet en vigtig mulighed, fortÌller Louise Campbell. Hun lagde alle sine krÌfter i udstillingen, som blev todelt. Den ene halvdel var klassisk retrospektiv og viste et udvalg af de møbler, hun havde tegnet i løbet af de smü seks ür, karrieren den gang havde stüet pü. Den anden halvdel blev designet og fremstillet specifikt til udstillingen.
Om Louise Campbell Uddannet industriel designer fra London College of Furniture og Danmarks Designskole i 1995. Et af Danmarks største talenter inden for design. Er isÌr kendt for sine møbler og lamper. Hendes design er legende og eksperimenterende - ogsü hvad angür materialebrug og fremstillingsprocesser. Har blandt mange legater og priser modtaget Statens Kunstfonds 3-ürige arbejdslegat, Finn Juhls arkitekturpris, Thorvald Bindesbøl-medaljen, Bruno Mathsson prisen og Prins Eugen medajlen. Ud over Trapholt er hendes design-arbejde at finde pü Moma, Cooper-Hewitt, Pompidou, Die Neue Samlung, Designmuseum Danmark med flere.
- Jeg ønskede at bearbejde et tema, som enhver besøgende pü museet ville kunne forholde sig til, uden at det af den grund blev banalt, forklarer Louise Campbell. Emnet ventevÌrelser blev valgt, og tre installationer blev skabt. Alle tre tillod interaktion med publikum, en vovet handling, der da ogsü resulterede i, at installationen Visitkortet mistede det meste af et bordben allerede inden udstillingens übning, da en 8. klasse fra Roskilde et ubevogtet øjeblik gik amok i en iver - der overgik designerens egen - ved tilbuddet om at lege med fire skarpe knive pü snedkerfremstillede stole og borde i det smukke, bløde Oregon Pine. - Men pü Trapholt er holdningen, at afstanden mellem publikum og vÌrk bør vÌre sü lille som mulig, sü jeg mütte leve med at min udfordring til deltagerne blev taget mere end alvorligt. Der findes rigeligt med fingrene vÌkmuseer i verden allerede. PrÌmien, der vindes ved denne publikumsvenlighed er et forbløffende entusiastisk engagement fra stedets gÌster. Jeg har aldrig før eller siden füet sü mange kommentarer om mit arbejde som under opsÌtning af den udstilling. Tilmed serveret pü kontant jysk, ingen fingre lagt imellem dÊr heller. Fik frie rammer Aftalen med Trapholt var, at Campbell fik et beskedent, men brugbart, budget til at producere vÌrkerne for, og at hun mütte benytte sig af sponsorater, hvis beløbet ikke rakte. Hun fik komplet kunstnerisk frihed, mod at Trapholt efter endt udstilling ejede de nye vÌrker. - Det sidste krav ville jeg formentlig ikke imødekomme helt uden diskussion i dag, men den gang betød muligheden for at afprøve en rÌk-
ke ideer fysisk pü det optimale sted alt, vurderer Campbell og uddyber: - Den levende proces, der var mellem denne übensindede museumsinspektør og mit yngre jeg, var yderst givtig, og der er ingen tvivl om, at jeg voksede med tjansen. I de ür var Søren Gericke kok pü stedet, og de altid uforudsigelige, men altid saftige, dragende, eksperimenterende, inspirerende, men aldrig snobbede madorgier, der dagligt blev stillet frem i den ellers simple cafe, illustrerede perfekt, hvorledes Trapholt var et sted, hvor rammer bestemt ikke behøver vÌre lig med grÌnser. Testede sig selv Det var nogenlunde samtidig med udstillingen pü Trapholt at Louise Campbells gode kollega Rud Thygesen sagde til hende, at han syntes hun burde lave noget, der kunne produceres og bruges til noget ordentligt. - Min bankrüdgiver mente det samme, og kommercielle samarbejder har da ogsü fyldt det meste af min tid i de forgangne 11 ür. Jeg havde brug for at finde ud af, om jeg var en rigtig designer eller ej, om jeg formüede at tilpasse mig de industrielle parløbs prÌmisser. Det gjorde jeg, viste det sig, og derigennem har jeg füet helt enestüende muligheder for at arbejde med en bred vifte af büde spÌndende og udfordrende virksomheder, fortÌller Campbell, der dog samtidig tilføjer, at tilpasningen ikke har kunnet overdøve lÌngslen efter atter at slippe sin indre Gericke fri. - Der er vist et gejser-lignende udbrud under opsejling, varsler den kreative designer.
17
Danske kulturinstitutioner har en vedvarende udfordring i at appellere til sĂĽ mange forskellige brugergrupper som muligt.
Trapholt arbejder alternativt med udstillinger – og signalerer samtidig übenhed og rummelighed. Det giver pote, sammenfatter Ole Winther, kontorchef i Kulturstyrelsen. Den typiske museumsgÌst er en kvinde i begyndelsen af 50’erne med en mellemlang videregüende uddannelse, mens unge eller borgere med en erhvervsuddannelse sjÌldnere bruger museerne. Sü ønsker museerne at skabe sammenhÌngskraft ved ogsü at tiltrÌkke de øvrige bruger-
grupper, skal der indimellem tÌnkes alternativt. - Det har de forstüet at gøre pü Trapholt, hvor man ikke er bleg for at flytte kunsten ud, hvor folk fÌrdes eksempelvis til Kolding Storcenter. Pü den müde sender museet et meget klart signal om, at museet er rummeligt og übent for alle, konstaterer Ole Winther, kontorchef i Kulturstyrelsen. Nedbryder faggrÌnser Ogsü i forhold til opgaverne med at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle har Trapholt valgt at gribe det anderledes an, og ifølge
Ole Winther med stor succes. - Blandt museets medarbejdere er de fem søjler - indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling brudt ned, og man arbejder mere flydende med dem. Man har for eksempel en teamstruktur i stedet for pü klassisk vis at have en reprÌsentant for hver af søjlerne. Pü den müde ser Trapholt en udstilling som en 360 graders opgave og sÌtter et hold derefter. Og eftersom formidlingen jo er den mest synlige af søjlerne, giver det god mening, vurderer Ole Winther.
Trapholtfonden holder styr pü rammerne Trapholtfonden har i dag mere fokus pü bygningsvedligehold end kunstindkøb. Men südan har det ikke altid vÌret. I 1972 blev Trapholtfonden oprettet pü foranledning af Gustav Lind. Han donerede som bekendt sine 23 tønder land til kommunen mod at kommunen opførte et kunstmuseum pü Trapholt og ydede fonden og Ìgteparret Lind et ürligt tilskud. En del af de offentlige midler, Trapholt modtager, bliver fortsat kanaliseret via fonden til den selvejende institution Kunstmuseet Trapholt, og det er blandt meget andet takket vÌre fonden, at museet kunne købe og genopføre det populÌre Arne Jacobsen-sommerhus. For et par ür siden blev fonden enig med kommunen
om, at ejerskabet af bygningerne skulle overgü til fonden. Det gav mere mening, fordi fonden i forvejen stod for at vedligeholde bygningerne. - Vi har en fin dialog og et rigtig godt samarbejde med büde kommunen og museets ledelse, siger den tidligere ejer af LM Glasfiber, Flemming Skouboe, der er en stor kunstelsker og siden 2006 har vÌret formand for Trapholt Fonden. Blander sig ikke i kunstkøb I forhold til hvad fonden beskÌftiger sig med, vurderer han, at der er sket et skifte. - Tidligere ville fonden ger-
ne sikre sig at museet fik de rigtige kunstvÌrker og sørgede for at yde indflydelse herpü. I dag blander vi os noget mindre i, hvad der skal købes. Det overlader vi til museet med direktøren som primus motor. Men vi vil selvfølgelig gerne med pü rüd, bemÌrker Flemming Skouboe. Til gengÌld bruger fonden nu mere krudt pü at tage sig af museets fysiske tilstand. - Ud af det beløb, vi modtager, bruger vi mindre pü kunst og mere pü bygningernes vedligehold. Museet skal altid fremstü pÌnt og ordentligt, og det er da ogsü i tip-top stand, fastslür fondsformanden.
Stor privatdonation skal bruges i jubilÌumsüret Inden sin død for et par ür siden valgte Anna Elisabeth Petersen, hustru til fiskeeksportør Knud Petersen, at donere et større millionbeløb til Trapholt. Det eneste krav fra Anna Elisabeth Petersen var, at pengene skulle bruges pü køb af kunst. I den forbindelse har Trapholtfonden, der bestyrer museets økonomi, netop besluttet ekstraordinÌrt at frigive alle de donerede midler i ür, hvor det er museets jubilÌumsür. Der er dermed lagt op til nogle spÌndende nyanskaffelser pü museet i den kommende tid.
2007
2008
2008
Kunstmusen kommer til verdenen. Kunstmusen er et kunstformidlingsprojekt til børn i alderen 4-7 ür som et blevet igangsat af Trapholt i samarbejde med 8 andre kunstmuseer i region syd.
Britta Tøndborg ansÌttes som direktør pü Trapholt.
Trapholt fejrer 20 ürs jubilÌum PHG HW EUDJ DI HQ ÀUVHUIHVW KYRU hele byen inviteres til at deltage med aktiviteter og Bent Burg genskaber lykkehjulet.
18
TRAPHOLT 25 ÅR
Vis mig dit yndlingsværk Stadig flere personer interesserer sig for kunst, hvilket blandt andet afspejler sig i medlemsklubben Trapholts Venner, som sidste år oplevede en fremgang i antal medlemmer på 26 procent. Klubben har nu 1245 medlemmer. Som medlem af Trapholts Venner har man blandt andet årskort til museet. Medlemmerne har dermed alle muligheder for at følge godt med i
de skiftende udstillinger, hvor også kunst fra samlingen kombineres på nye måder, så vi satte et par af medlemmerne stævne og bad dem
fremvise deres yndlingsværk og sætte et par ord på, hvad det er, der får dem til at vælge netop det kunstværk.
Museerne fungerer for mange af os som et fristed, hvor der er tid til fordybelse, vurderer livsstilsekspert Christian Grau.
Museerne fungerer som fristeder Hvad kan museerne give det moderne menneske anno 2013? Ifølge livsstilsekspert Christian Grau er svaret ro, æstetiske oplevelser og et åndeligt fristed. Livsstilsekspert Christian Grau, der blandt andet er kendt fra DR-programmet »Kender du Typen«, opererer med et begreb, han kalder EPO. Det handler ikke om et ulovligt dopingmiddel til cykelryttere, men derimod om at få En På Opleveren. - De fleste af os vil gerne have, at der skal ske noget i fritiden. Men hvor vi i 00’erne jagtede materiel rigdom, er det nu kulturel rigdom, vi går efter. I den sammenhæng fungerer museerne rigtig godt, konstaterer Grau. Han mener, museerne kan noget af det samme som kir-
kerne: - Bortset fra at kirkerne står halvtomme hen, kan man næsten sidestille de to institutioner. Der er ro, plads til store tanker og ofte et fantastisk lys, der skaber en særlig stemning. Tanker op til hverdagen Rigtig mange danskere har en ikke bare travl - men en decideret hektisk - hverdag, hvor de ikke engang derhjemme har rigtig ro. Her byder museerne ifølge Grau ind med et fristed. - Man behøver ikke at tale så meget sammen, når man bevæger sig rundt i udstillin-
gerne. Man kan koncentrere sig om at suge rummet og indtrykkene ind. Samtidig sker der det, når man åbner sine sanser, at man bliver mere open minded, vurderer livsstilseksperten. Ud fra tanken om ro og fordybelse bemærker han, at museerne endelig ikke bør opfordre gæsterne til at hive telefonen med ind på museerne. Men kan museerne involvere gæsterne via apps og alle de andre moderne redskaber, når gæsterne er derhjemme, vil det være optimalt.
Henrik Werner Hansen: - Jeg er faldet for Michael Kviums kunst. Selv om han ofte tager dystre og tabubelagte emner op, har han en fænomenal evne til at behandle dem med sort humor. Her er ingen løftet pegefinger. Til gengæld kan han godt lide at forarge. Michael Kvium begyndte at blive kendt i 80’erne og har efter min mening potentiale til at blive et verdensnavn. Han udvikler sig hele tiden, og hans billeder rummer mange fortolkningsmuligheder. Sådan er det også med det billede fra 1999, som jeg har valgt. Ansigtsudtrykket er eminent, og der er mange undertoner, der gør, at vi nok ikke når frem til de samme resultater. Er det for eksempel en mand eller en kvinde? Og er vedkommende tyk eller tynd? Stærk eller svag?
2010
2010
2010
Kunstsamleren Erik Veistrup donerer over 50 malerier af sin private kunstsamling til Trapholt, og det fejres med udstillingen »Farvestrålende«.
Tidligere museumsinspektør og formidlingschef Karen Grøn bliver direktør for Trapholt.
Udstillingen Hvá ká kunst? Lader gæsterne selv kuratere udstillinger, og hver uge udvælges et af gæsternes forslag til en konkret realisering på museet.
TRAPHOLT 25 ÅR
19
Britta Jørgensen: - To billeder sprang frem på nethinden, da jeg blev bedt om at vise mit yndlingsværk frem: Aksel Jørgensens »Strygersken« og dette maleri af Ejnar Nielsen fra 1917, som stammer fra Kolding Kunstforenings samling, og som vi måtte i arkiverne for at finde. Jeg synes, begge malerier repræsenterer en tid, der er diametralt modsat den frihed, vi kvinder har i dag. Der er ingen tvivl om, at »Konen fra Gjern«, som maleriet hedder, har haft et arbejdsomt liv. Husholdningen tog meget lang tid i gamle dage, hvilket hendes slidte hænder vidner om. De er centralt placeret og lyser op, så man fokuserer meget på dem. Når jeg ser på billedet, tænker jeg på alt det, hun har lagt under for. Hun udstråler en tristhed, som minder mig om, at hun ikke har ikke haft alle de muligheder for selv at præge sit liv, som vi har i dag.
Bodil Nepper: - Jeg vil fremhæve Rotunden og stolesamlingen. Rummet er så smukt og velegnet til udstillinger, og man har mulighed for at betragte de udstillede genstande fra alle vinkler. Min favoritgenstand lige nu er en farverig stol designet af Nanna Ditzel. Hun beskæftiger sig med at bryde møblets flader med et mønster eller maling, der understreger kurvernes forløb. I det hele taget synes jeg, museet er et venligt sted at komme, og vi tager også gerne i parken med madpakker. Museet er desuden velegnet til musikarrangementer. Lyden spiller perfekt sammen med kunsten og bygningerne.
Clara Rigenstrup: - Den lange Mur, opført i forbindelse med udvidelsen af museet i 1996, er mit yndlingsværk. Muren er skabt af billedkunstneren Finn Reinbothe i samarbejde med museets arkitekt Boje Lundgaard. Reinbothe har ladet sig inspirere af Christo og Jeanne-Claudes “The running fence”, hvor kunstnerne lader et langt hegn følge et storslået amerikansk landskab. Værket befinder sig i spændingsfeltet mellem kunst og arkitektur og har to funktioner: den får på smukkeste vis indrammet ankomsten og adskilt parkeringspladsen fra skulpturparken på den anden side samtidig med at den er en seværdighed i sig selv. Det er flot løst.
2011
2011
2012
Claus Sigman Beck bliver ny forpagter af cafe Trapholt.
Franciska Clausen samlingen vender hjem til Aabenraa med deponering på Brundtlund Slot.
Dronningen selv åbner udstillingen »En Dronning og hendes Familie« med portrætter af dronningen og hende nærmeste. Børn fra Kolding havde til lejligheden lavet 500 portrætter af dronningen som prydede p-pladsen foran museet.
SØNDAG 2. JUNI
KL.11: ÅBNING AF UDSTILLINGEN ”ONLY THE SKY IS THE LIMIT” 10 0 BØRN HAR MALET HIMMEL-MALERIER, DER TILSAMMEN DANNER ET SPEKTAKUL ÆRT VÆRK KL.11.15: DR-VÆRT JACOB RIISING UNDERHOLDER MED SIT SHOW ”BAG GEPET TO NEWS” KL.12: K ANELSNEGLE-K AGEMAND TIL DE FØRSTE 10 0 0 MED EN SØD TAND KL.15: CAT WALK MED MARCO EVARIST TIS D ØDSKOLLEKTION DANSEFORESTILLING VED INGRID KRISTENSEN & CO KL.15.15-17: HENRIK VIBSKOVS ORKESTER SPILLER I PARKEN KL. 10-15: JUBIII-BUFFÉT I CAFÉEN KR. 10 0,- (BØRN UNDER 12 ÅR HALV PRIS) BORDBESTILLING ANBEFALES
Gratis entré kl.11-17
KL. 15-17: PØLSER & FAD ØL SÆLGES GRATIS GUIDEDE TURE HELE DAGEN TIL PARKEN, ARNE JACOBSENS SOMMERHUS O G UDVALGTE KUNST VÆRKER
OUT TO SEA Plast fra Hawaii til Klitmøller ."3$0 &7"3*455*
17. APRIL - 24. NOVEMBER 2013
26. SEPTEMBER 2013 - 16. FEBRUAR 2014
SE MERE PÅ WWW.TRAPHOLT.DK