Uddannelse
Niklas Christensen har müttet kÌmpe for at komme i lÌre i det, han selv betegner som sit drømmejob. Om tre er han fÌrdig med uddannelsen, og mület er engang at have sin egen salon. SIDE 16-17
SĂ˜NDAG 12-05-13
FOTO: LENE ESTHAVE
TÆNK. HVIS DET ER DIG. Fü inspiration til dit studieliv. bachelor.au.dk
2
UDDANNELSE
Drag ud i verden - lyt – læs – og lær
J Intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk
eg glemmer aldrig den
24-25
søndag eftermiddag, da jeg stod på Grenåvej i Aarhus og vinkede farvel
Artikler
til mine forældre. Jeg var blevet
Sløseri kan koste dig drømmejobbet
3
optaget på journalisthøjskolen og
Standbyplads, ECTS med mere
4
Lærerne bliver specialister
6
Vrå, i det vendsysselske – og
Dyrk de sociale tilbud
8
flytte til storbyen Aarhus.
Ny uddannelse i dyrevelfærd
skulle som konsekvens deraf forlade min trygge fødeby, lille
For en ung mand på 19 år er
10
Ny i Kolding, Sønderborg og Esbjerg
11-13
Fra Kolding til København
14-15
Niklas har kæmpet for drømmejobbet
16-17
det ikke så lidt af en omvæltning. At flytte hjemmefra er en ting, nye kammerater noget andet – men lige pludselig at havne i en
Efterskoleår modner både drenge og piger
18
Efterskoler giver svage elever et løft
20
fuld. Heldigvis var der
Jyder er gladest for efterskoler
21
masser af gode med-
Kun 20 procent vælger en erhvervsuddannelse
22
4600 elever til landsstævne
23
smeltedigel som Aarhus
At drage ud i verden som ung og studerende, burde være besluttet ved lov.
var sandelig en mund-
studerende og lynhurtigt blev jeg indlemmet i studiemiljøet – og hu-
Luise og Magnus er klar til landsstævne
24-25
sker den dag i dag tilba-
Vejen til den gode LinkedIn-profil
26-27
ge på årene med stor fornøjelse. At drage ud i verden som ung og studerende, burde være
26-27
besluttet ved lov. At opleve nye byer, nye miljøer og en anderledes kultur, er så sandelig noget, der giver en ballast og indsigt. I denne udgave af vores uddannelsestillæg sætter vi fokus på det at flytte til de store studiebyer. Vi giver gode råd og tipper om muligheder i de store uddannelsesbyer.
14-15
UDDANNELSE
Uddannelse udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.
Temaredaktør: Per Guldberg Klausen – Ansvarhavende redaktør: Peter Orry Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes – Tryk: Jydske Avistryk A/S
UDDANNELSE
3
Ligesom alle andre verdener har uddannelseslivet også ord og termer, der kan være nyttige at kende i bestræbelserne på at få mest ud af sin uddannelse. Misser man nogle af reglerne kan det faktisk koste en studieplads.
SLØSERI kan koste dig drømmestudiet J
ubii, jeg er optaget. Nej, det er du ikke. En del studiesøgende løfter armene i vejret og fejrer en ny studieplads, før de rent faktisk har fået den. Et optagelsesbrev er først noget værd i det øjeblik, den studiesøgende har bekræftet, at de ønsker at tage imod muligheden for at få en plads. Ellers går pladsen til en anden. – De unge, vi møder, er faktisk ret skarpe på de forskellige termer i forbindelse med deres studiesøgning, men nogle gange glemmer de regler og procedurer. Det kan altså få konsekvenser, siger Jan Svendsen, souschef ved Studievalg København. Han fortæller, at der hvert år er tilfælde, hvor unge er gået glip af en plads, fordi de har overset regler eller misforstået, hvordan optagelsen fo-
regår. Dertil ser Studievalg København faktisk ikke alle sagerne, idet mange af ansøgerne tager direkte kontakt til ønskestudiet, når det går galt. Studievalg København får typisk kendskab til en håndfuld sager om året, hvor søgningen kikser.
Fuldmagt til forældrene Det meste af søgningen til studiet foregår i dag på nettet. Det betyder, at mange unge er bedre til at få udfyldt de rigtige felter og formularer. Jan Svendsen kan se, at den ny teknologi og elektroniske ansøgning gavner processen, mens gamle dyder som at få skrevet en fuldmagt, inden man tager ud at rejse, ofte ikke bliver skænket en tanke af ansøgerne. – Tager man ud at rejse eller er på
vej på sabbatår, er det en ret god idé, at der ligger en fuldmagt til, at mor eller far kan bekræfte din optagelse på vegne af dig selv, siger han. Selv om de studiesøgende nogle gange kikser, har langt de fleste godt styr på for eksempel reglerne omkring, hvordan man kan gange sit gennemsnit ved hurtig studiestart.
Søg råd hos en vejleder Når den videregående uddannelse er påbegyndt, tager eksempelvis universiteternes grundforløb typisk højde for, at de nye studerende ikke kender de regler og mulige fagkombinationer, der er med til at forme studiet. – Så vidt muligt tager vi de studerende i hånden fra begyndelsen. Når du så er lidt længere inde i studiet, skal du til selv at overveje dine mu-
Foto: Co lourbox
ligheder, siger Claus Nielsen, leder af studievejledningen ved Københavns Universitet. Ifølge ham er det især vigtigt, at de unge får taget en snak med vejlederen på deres studie. De kender nemlig til mange forskellige konstruktioner, der kan bygges på og til en uddannelse. – Omend de ikke kan lave den faglige vurdering, har de et meget godt overblik over, hvad andre har gjort. Det er et godt sted at begynde i forhold til at få merit og lave andre fagkombinationer, siger Claus Nielsen.
STUDIEORDBOG - SIDE 4 Af Jacob Chor, jack@berlingske.dk
ET SKRIDT FORAN - PÅ A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G Tænk, hvis du fik mulighed for at uddanne dig et sted, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med fællesskab og nærvær. Og hvor det er mere reglen end undtagelsen, at jobtilbud følger med afsluttende eksamen… Velkommen til Aalborg Universitet Esbjerg og fremtidens ingeniør- og IT-uddannelser.
Uddannelser med fremtid - erhvervslivet venter på dig.
Et unikt studiemiljø, hvor alle kender alle.
En studieby, som elsker sine studerende og viser det.
4
Sign up.
UDDANNELSE
Der er mange ting at være opmærksom på, når man bliver optaget på et studie. Standbyplads, ECTS og merit er bare nogle af de begreber, der er gode at kende. Foto: Colourbox
STUDIEORDBOG STANDBYPLADS: Her er du sikret en plads senest året efter din ansøgning. Hvis man får tilbudt en plads, kan man ikke være sikker på, at den først udløses om et år. Så pas på med at pakke rygsækken og rejse jorden rundt, for din plads kan lige så godt blive udløst 14 dage senere. Husk at krydse »standbyplads« af, hvis du i det hele taget ønsker at blive tilbudt en plads. STUDIESTART: Det kan virke indlysende, men husk, at du ikke er optaget på et studie, før du har bekræftet det over for studiet. Du skal altså aktivt vende tilbage til studiestedet. Husk fuldmagt til forældre eller andre, hvis du ikke selv kan bekræfte din optagelse. Der ligger en på optagelse.dk. »Jeg giver hermed ret til at X-person, kan sige ja til optag på en uddannelse«.
Children are open-minded, curious and innovative. They are not afraid to experiment. These abilities will be nurtured in our school to help our pupils reach their full potential. The International School of Billund believes that all children have the right to become the very best they can be. For further information, see www.isbillund.com
INTERNATIONAL SU: Hvis du tager en hel uddannelse i udlandet, kan du godt få din SU med i kufferten – Norden op til 70 måneder, uden for Norden op til 48 måneder. Det kræver dog, at den uddannelse, du ønsker at tage, er godkendt. SUstyrelsen har allerede godkendt nogle uddannelser. De er at finde på den såkaldte »Fast Track«-liste. Er den på listen, kan du nøjes med at søge støtten på su.dk. Findes uddannelsen ikke der, skal du selv søge om at få uddannelsen godkendt. Det tager cirka 2,5 måneder. Det kræver overordnet: Dokumentation for at institutionen og uddannelsen er offentligt anerkendt i det land, man skal til. At studiet ikke er et fjernstudium, og at det er et studie på fuld tid. At uddannelsen kan give de færdigheder, som et job i Danmark kræver. MERIT: Hvis du tidligere har gennemført en uddannelse eller bare en del af en uddannelse eller måske bare et enkelt fag, kan du i nogle tilfælde få det overført til din nye uddannelse og dermed erstatte en del af din uddan-
nelse. Det kaldes merit. Om du kan få merit afgøres af studienævnet på dit uddannelsessted. Der er nogle generelle retningslinjer for at få meritten overført: Du skal kunne argumentere for, at det er relevant for den uddannelse, du søger. Alle informationer omkring det kursus eller den uddannelse, du mener kan erstatte noget på din nye uddannelse, skal være tilgængeligt for det universitet, hvor du søger uddannelse. ECTS: Er arbejdsbelastningen. 30 ects-point udgør arbejdsbyrden på et semester. I Danmark svarer et ects-point til 27,5 arbejdstimer. Pointene bruges, hvis du skal overføre merit eller stykke dit eget uddannelsesforløb sammen. Systemet er nogenlunde internationalt og kan derfor også bruges til at sammensætte en international uddannelse. PH.D: Er grundlæggende en forskeruddannelse, hvor du som regel bliver ansat på universitetet. Tager tre år i alt, der består af at tage kurser, være underviser og skrive et forskningsprojekt med vejledning. Derudover vil der være et udlandsophold på tre-seks måneder ved et udenlandsk universitet. Man kan optages som ph.d.-studerende allerede umiddelbart efter bacheloruddannelsen eller efter et år på kandidatuddannelsen. Det kaldes hhv. en 4+4 eller 3+5-ordning. Særligt højtspecialiserede virksomheder søger efter ph.d.-uddannede til at for eksempel at bestride et job i udviklingsafdelinger. Lønnen er mindst 27.580 kroner medregnet pension. Krav: Et relativt højt karaktergennemsnit på kandidatuddannelsen. Stærke sprogkundskaber. KILDER: METTE RING ROSSING OG SIGNE NIELSEN, STYRELSEN FOR UNIVERSITETER OG INTERNATIONALISERING/ STUDIEVALG KØBENHAVN / SU-STYRELSEN
succes
historier TAK! Over 300 studerende fra Erhvervsakademi SydVest har i den forløbne periode vĂŚret pĂĽ virksomhedsophold hos lokale, nationale og internationale virksomheder. Vi vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere for de mange succeshistorier. Vidensamarbejde mellem vores studerende pĂĽ de videregĂĽende uddannelser og din virksomhed er en vigtig ingrediens for fremtidens vĂŚkst. Adecco A/S - Adslot Ltd - Allison A/S - Alm. Brand Bank - Andelskassen - Andelskassen AgerbĂŚk - Andersson Productions Andritz Feed & Biofuel - Anpartsselskabet af 3/9 2002 - ARBEJDSMILJĂ˜Eksperten A/S - Arctiko A/S - Arkitekterne "LAAVAND (ANSSON ! 3 !RKITEKTERNE 6EJEN ! 3 !RKITEKTĂ›RMAET 2UDOLF ,OLK ! 3 !RKITEKTLADEN ! 3 !4+).3 $!.MARK - B. M. Silofabrik ApS - Babcock & Wilcox Vølund A/S - Bayern Autogroup Esbjerg A/S - Belman Production A/S - Betongruppen RBR A/S - Blue Idea ApS - Blue Water IT A/S - Blue Water Shipping A/S - Blue Wave Media ApS - Blaaholm A/S - Bopil A/S - Bp Tech - Bramidan A/S - Burgaard Sørensen A/S - Business Reklamebureau ApS - C&D Wines - Center For Sundhedsfremme - China Shipbuilding Industry Cororation Research Center - Chpevent - Cibo Ejendomskontor - Cimi Beauty Bags - Computerfriend.dk ApS - COWI A/S - Creo Arkitekter A/S - Crystal Isabel Fischetti - Damm & Lemann ApS - Danbolig - Danfoss A/S - Danish Clean Water A/S - Dansk Revision Tønder I/S - Dansk Scanning A/S - Danske Andelskassers Bank A/S - Danske Bank A/S - DC Entertainment Group - De To Søstre I/S - DIS Esbjerg - Discover Canada Tours - DK Company Vejle A/S - Dong E&P A/S - Offshore Base Esbjerg - DONG Energy Power A/S – EsbjergvĂŚrket - DP Clean Tech Europe A/S - Duck Design - E20 Reklamebureau I/S - Edc Gilbjerg & Madsen - Edc Hvide Sande, Søndervig og Ringkøbing I/S - Edc Ă˜lgod - Edc-Ejendomscentret Horsens A/S - Edith & Ella ApS - EFB Elite - Ellegaard A/S - ENVI-Filter A/S - Envo-Dan ApS - Ergo "ABY %SBJERG %RHVERVSUDVIKLING %SBJERG +OMMUNE %5# 3YD %UROĂ›NS 3TEINS 6ITAMINKOMPETANCECENTER ¢VA 3IMON EVR A/S - Fairweb ApS - Falck Nutec A/S - Findahls Møbelfabrik A/S - Fjelsø Alufacader A/S - Focon Electronic Systems ApS &RESHKONZEPT 'MBH &RĂ‘S (ERREDS 3PAREKASSE ' 3 (OLDING !P3 '+- 'RAĂ›SK 4RYKCENTER ! 3 'RAM +IRKE 'RĂ‘NNE & Jessen - Hallen & Nordby A/S - Henning Christiansen - HjemmevĂŚrnsskolen Nymindegablejren - Hoffmann A/S - Holger #HRISTIANSEN ! 3 (OVMARK $ATA (USCOMPAGNIET 3Ă‘NDERJYLLAND ! 3 (Ă‘JE 4AASTRUP +OMMUNE ) +NOW /FĂ›CE )DEA (OUSE Esbjerg - Ideaweb ApS - IKO KĂĄbeltĂŠvĂŠ SzolgĂĄltatĂł Kft - In4recycling - Ingcon A/S - Ingeniør’ne - Nicolaisens Blomster - ISC - IvĂŚrksĂŚtter Fabrikken Sønderborg ApS - Jensen & Hansen ApS - Kant Arkitekter A/S - Kinorama Aabenraa og Sønderborg ApS - KJ Industries A/S - Kompagniet af 1991 A/S - Kraftcenter Esbjerg - Krogh Arkitekter - Kurt Beier A/S - Kvaglund Kirke - La Maison Justian Knuz - Lego System A/S - LesjĂśfors A/S - Linak A/S - Lion - Freight(Tianjin)CO LTD. - Lund & co Reklamebureau - Marc Lauge - Marthoni A/S - MC PHONE TELEFONIA S.L. - McGrill University, Bioresource Engineering - Me&Me Company A/S - MedicTindic Aps - MIQUEL - Mirabach - MOL Hungarian Oil and Gas Company - Moove Advertising A/S - MT Højgaard A/S - Must Create - MĂźller Gas Equipment A/S - MĂŚrsk Olie & Gas A/S - N&K Spedition A/S - Navilink A/S - NCC Construction Danmark A/S - NCC Roads A/S - Nem Byg, TjĂŚreborg ApS - Neye-Fonden - Nino Bollag - Niras A/S .OBIA $ENMARK ! 3 .OBRAINER 7EB .ORDEA .ORDSTJERNE 'LOBAL 3TEEL 4RADE !P3 .ORTEC 3YSTEM ! 3 .UKISSIORĂ›IT Nybolig Rekrea - Odense Kommune - Odense Zoologiske Have - Offshore Center Danmark - Olesen & Jensen A/S - Olivia Bell Management - Par-e-parvaz - Pavo Hestefoder/ Lussolin Skandinavien - PetrĂĄnyi & SzĂŠll Provocative Communications Kft. Plast Center Danmark - Playscapes Denmark ApS - Privathospitalet Kollund A/S - Procurator A/S - Project Zero A/S Rambøll Danmark A/S - Randstad A/S - RealmĂŚglerne - Region Syddanmark Regional IT - Rheotek Nordic ApS - RinkenĂŚs Efterskole - Rm Trading - Salon Zen - Sauer-Danfoss ApS - Scandinavian Car Styling - Scanrobot A/S - Seeland International A/S - Semco Maritime A/S - Sentio Vision - Servisyd ApS - Servodan A/S - Shanxi Drama Vocational College - Sitetech Webudvikling - Sixpencemedia - Skaberkraft.Dk - Skjern Trojans - SkĂŚrbĂŚk Bygningsindustri A/S - Solar Danmark A/S - Spar Nord Bank A/S Esbjerg - Sport & Event Park Esbjerg - STA A/S - Stadtbucherei EckernfĂśrde - Stadttheater Flensburg 3TALDEN #AFEm "AR 3TOF 3UB# 0ARTNER 3UPPORT 3ERVICES ,IMITED 3YDDANSKE -EDIER 3YDENERGI 3YDTRAĂ›K Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter - Sønderborg Handel - Tantaline A/S - Team Esbjerg ElitehĂĽndbold A/S - Tegnestuen i Oksbøl - Tegnestuen Peter Nygaard ApS - Tinna - Tobakken - Toftlund Maskinfabrik A/S - Tre-For A/S - Trine Falbe Consulting - TT Wood Care A/S - Tv-Jensen - U&I Marketing - Ungdomsskolen Esbjerg - Valsemøllen A/S - Varde Kommune - Vest Consult A/S - Vest Foto - Vestjysk Bank A/S - VeTech Software Samarbejde om fremtidens vĂŚkst Solutions ApS - Video Vest - View DK/HR-Skyen - Viking Life-Saving Equipment A/S Virtual Lab ApS - VM Tarm A/S - Vognmand Frede Jessing - Webitall ApS - Win-Door ApS - se de mange opskrifter pĂĽ succes. - ĂœgyfĂŠlgyĂĄr.hu - Zimmer Ltd - Ă…rhus Kommune - Aalborg Universitet
BUILDING KNOWLEDGE FOR BUSINESS ESBJERG - Sp. Kirkevej 103 SĂ˜NDERBORG - Ă˜rstedsgade 53
www.easv.dk
6
UDDANNELSE
Vi bringer mennesker videre i uddannelsessystemet Virksomhed eller privat VUC - vejen til et bedre job. Almen uddannelse (9.-10. kl.), ordblindeundevisning, hf, skræddersyede virksomhedskurser.... Tal uddannelse med os.
Vi tror på at uddannelse er vejen frem........
Kontakt 7612 1720 eller reserver en tid hos den lokale studievejleder på
www.vucvest.dk
Vest
Lærerne bliver specialister E
fter sommerferien træder den nye læreruddannelse i kraft, og det betyder, at de lærerstuderende på UC Syd i Esbjerg og Haderslev i højere grad kan forme deres uddannelse, som de ønsker. Alle læreruddannelser i Danmark har valgt specielle talentforløb, som skal klæde de studerende bedre på til fremtidens folkeskole. I Haderslev kan de studerende derfor vælge retningen digitalisering eller den internationale profil, mens de i Esbjerg kan specialisere sig i kost og motion eller i udsatte børn, inklusion og specialpædagogik.
Forskellige lærere Hans Tauman, som er studiechef på læreruddannelsen i Esbjerg, mener,
at den nye læreruddannelse sikrer mere kvalificerede lærere. – Man kan sige, at de studerende i højere grad kommer ud med mange forskellige kompetencer, hvor de tidligere så lidt mere ens ud. Det er en stor fordel, fordi de studerende kan finde hver deres vej igennem uddannelsen, siger Hans Tauman. Han fortæller, at skolen i Esbjerg har valgt retningerne specialpædagogik og kost og motion, fordi skolen i forvejen har særlig kompetencer for de områder. – Vi samarbejder i forvejen med Nationalt Videnscenter for Inklusion, og jeg har medarbejdere, der brænder for de her områder, siger Hans Tauman. Hans kollega Ove Outzen, som er studiechef i Haderslev, fortæller, at
fremtiden er din...
Hvilken hf uddannelse vælger du? De studerende på UC Syd i Esbjerg vil fremover få endnu mere idræt, hvis de vælger at specialisere sig i kost og motion. Foto: Morten Flarup
Tag en hf i et fantastisk studiemiljø VUC Syd tilbyder en række 2-årige hf uddannelser til både unge og voksne. Du kan vælge mellem flere forskellige linjer. På den måde kan du tilpasse din hfeksamen efter det, du interesserer dig for, og tage de fag der skal til for at få adgang til drømmeuddannelsen.
De lærerstuderende på UC Syd i Haderslev og Esbjerg bliver fremover specialister på hver deres felt.
Vælg mellem: • Sciencelinjen • Sundhedslinjen • Kulturlinjen • Medielinjen
• Hf for ordblinde (3 år) • Hf Lighthouse – International design og innovation (2½ år) • Hf Sport (hf enkeltfag 3 år)
Mangler du et eller flere fag for at blive optaget på hf, så tilbyder vi også et samlet forløb på 3 år, der sikrer dig en hf eksamen. Drømmer du om at blive pædagog, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver, så tilbyder vi kloge hf-pakker, der giver adgang til netop de uddannelser.
Den nye uddannelse ■ Den nye læreruddannelse er et resultat af en reform af læreruddannelsen. ■ Uddannelsen har højere adgangskrav. ■ Hver enkelt læreruddannelse har forskellige retninger. ■ De studerende skal fremover undervises i minimum tre folkeskolefag.
UC Syd i Haderslev ligeledes har viden inde for det internationale og digitalisering. – Vi har en international klasse hvert år, og siden 2001 har vi tilbudt en læreruddannelse som netuddannelse. Vi har nogle gode forudsætninger for at gå videre med de ting og give de studerende en ballast inde for de områder, siger Ove Outzen. Læreruddannelserne i Haderslev og Esbjerg samarbejder, så man kan læse i Haderslev og tage enkelte fag i Esbjerg – eller omvendt.
Af Charlotte Ruge Tlf. 7912 4516, cru@jv.dk
Du låner en MacBook eller en iPad, så længe du studerer hos VUC Syd. Ring: 7361 3333 Mail: post@vucsyd.dk vucsyd.dk
8
UDDANNELSE
Der kan være stor fornuft i at deltage i sociale aktiviteter i forbindelse med sit studium. Flere undersøgelser peger nemlig på, at det kan være svært at klare sig fagligt godt, hvis man ikke er en del af et fællesskab på uddannelsen.
Fagligheden på uddannelsen er vigtigst, men man skal huske at dyrke de sociale tilbud. Det giver bedre motivation og øger chancen for at fuldføre studiet, råder ekspert.
Foto: Colourbox
Dyrk de sociale tilbud N
år klokken slår kvart i øl om fredagen, mødes studerende på landets videregående uddannelser ofte over en kold forfriskning i baren. Og der kan være sund fornuft i at møde op til de sociale aktiviteter. Det øger nemlig muligheden for at fuldføre uddannelsen, hvis de sociale relationer til ens medstuderende er gode. Det mener Camilla Hutters, der er ph.d. og lektor i ungdoms- og uddannelsesforskning og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, Cefu, som blandt andet forsker i unges motivation med henblik på de videregående uddannelser. Ifølge hende er et godt socialt netværk nemlig for langt størstedelen af de studerende lig med øget motivation til at fuldføre strabadserne på skolebænken. Hvad enten det så drejer sig om samvær i form af bajere i fredagsbaren, på fodboldholdet, i filmklubben eller lignende.
Faglighed skal ikke stå alene – Når det handler om at gennemføre en uddannelse og undgå at falde fra
undervejs, er det vigtigt, at man bliver fagligt integreret, men også at man får sociale relationer og bliver en del af et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at det sociale bliver prioriteret højt, siger Camilla Hutters. Selv om flere undersøgelser peger på, at det kan være svært at klare sig fagligt godt, hvis man ikke er en del af fællesskab på uddannelsen, fastslår Camilla Hutters dog, at den faglige integration på studiet fortsat er den vigtigste faktor for trivsel. Det vil sige, at de studerende grundlæggende har interesse for det fagområde, de studerer. Det bakkes op af en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet i 2011 blandt 11.000 studerende. Studiemiljøundersøgelsen viser, at det i højere grad er faget og det faglige fællesskab, end det er fester og udbud af sociale arrangementer, der skaber trivsel. Men langt hovedparten af de studerende i undersøgelsen svarer samtidig også, at de trives godt, fordi de blandt andet har gode kontakter til deres medstuderende og ikke oplever ensomhed i dagligdagen.
❛
- ET GODT TILBUD TIL DIG For at starte på skolen skal du kontakte din UU vejleder, tlf. 88 72 44 24
VI SES
!!!
Sønderborg Produktionshøjskole Solglimt 4, Sønderborg tlf. 74 48 80 28
Camilla Hutters, ph.d. og forskningslektor
Netop punkter, som ifølge Camilla Hutters er vigtige, hvis at uddannelsen for de fleste over tid skal blive en succes.
Vigtigt at høre til fællesskabet – En stor del af det at gå på et studium handler om at føle, at man hører til. Og der er det ikke nok, at man synes, at faget er spændende. Der er en reel fare for, at man falder fra eller bliver isoleret, hvis man ikke har de
sociale relationer. Der vil være studerende, der har svært ved at finde tid til at dyrke den sociale integration, fordi de for eksempel har børn eller bor langt fra uddannelsesstedet. Derfor er det også vigtigt, at uddannelserne arbejder med de sociale aspekter. Dermed ikke sagt, at alle skal være venner eller deltage, men de skal være bevidste om at skabe brede kulturer, der kan inkludere mange forskellige slags studerende, siger Camilla Hutters, der nævner studiegrupper som eksempel på at dyrke det sociale i en faglig kontekst. Det er ikke kun nu og her, de sociale relationer kan være brugbare. Det kan også give bonus i fremtiden, når du for eksempel skal søge job, at have et netværk inden for sit studiefelt. Derfor er det måske værd at holde øje med de mange arrangementer, der bevidst dyrker netværksforbindelser på tværs af årgange og studier og nogle steder også med erhvervslivet.
Af Kristian Torp, krto@berlingske.dk
Lederuddannelse Studenterforløb Faglært landmand Landbrugsassistent
Sønderborg Produktionshøjskole
Et praktisk og teoretisk tilbud, baseret på værkstedsundervisning. Hvis du er mellem 16-25 år og uden afsluttet uddannelse, kan du prøve dig selv af på forskellige fagområder.
Der er en reel fare for, at man falder fra eller bliver isoleret, hvis man ikke har de sociale relationer.
Løn Fest Mad Dansk Motion Praktik Foredrag Emneuge Produktion Vejledning Projekter Værkstedsture Kammeratskab
www.s-p-h.dk
Studenterforløbet er et helt specielt forløb for de, der har taget STX, HHX, HF eller HTX. Det er et turboforløb, hvor man tager grundforløb og 1. hovedforløb på kun 16 uger. Studenterklassen starter til september og slutter således i december. Herefter er der praktik – i Danmark eller udlandet - indtil 2. hovedforløb – hvor man bliver faglært landmand. Mange vælger herefter at fortsætte på lederuddannelsen, teknologuddannelsen eller uddannelser på universitetet. Vi møde også mange kommende veterinærstuderende, der synes uddannelsen er givende i forhold til deres kommende karriere.
Fiskbækvej 15 6300 Gråsten Tlf. 7465 7465 1024 gl@gl.dk · www.gl.dk
ODIN HAVNEPARK Møde- og konferencecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C
Odin Havnepark er et nyetableret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal. Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.
Mødepakke r fra kr. 225,-
Hvorfor vælge Odin Havnepark? 1. Centralt placeret i Danmark 2. Mere en 500 gratis parkeringspladser 3. Moderne AV-udstyr i alle vores lokaler 4. Eget køkken med sunde og friske varer 5. Særdeles konkurrencedygtige priser 6. Tæt på banegård og busforbindelser 7. Mulighed for tilvalg af grupperum 8. Mulighed for teknisk support 9. Lokaler fra 2 - 300 personer 10. Mulighed for overnatning på hotel i nærområdet
www.odinhavnepark.dk
Yderligere oplysninger Kontakt Ulla Christensen i dagtimerne på tlf. 3364 3111 Send en mail til salg@odinhavnepark.dk
10
UDDANNELSE
En ny uddannelse skal sikre en bedre forståelse for vigtigheden af god dyrevelfærd. Foto: Colourbox
Aarhus Universitet tilbyder en masteruddannelse i husdyrvelfærd, som udbydes fra efteråret.
VIL DU TAGE EN SPÆNDENDE UDDANNELSE ELLER ET OPKVALIFICERENDE KURSUS? SÅ GØR DET PÅ EN LEVENDE SKOLE, HVOR FAGLIGHED OG NÆRVÆR ER I HØJSÆDET. SØG IND PÅ
Social- og Sundhedsskolen Syd
Ny uddannelse i husdyrvelfærd n række forskere fra Aarhus UniE versitet i Foulum skal undervise på en ny efteruddannelse i husdyrvelfærd, som universitetet udbyder fra efteråret. Der er tale om en ny masteruddannelse i »vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen«. Den henvender sig blandt andet til landbrugsskolelærere, kontrollører, dyrlæger og landbrugskonsulenter, der vil øge deres viden og kvalifikationer på området. Uddannelsen har fokus på, hvordan landbruget kan dokumentere husdyrenes velfærd, og hvordan myndigheder, rådgivere, slagterier og andre kan kontrollere og dokumentere velfærden. – Uddannelsen er forskningsbaseret og giver os mulighed for at bringe vores forskning om vurdering af husdyrvelfærd i spil. Vi skal være med til
at sikre, at kommunikationen og dialogen mellem landmænd og kontrollører samt landmænd og rådgivere styrkes, så der i sidste ende opnås en bedre forståelse for vigtigheden af en god dyrevelfærd, siger sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab Jan Tind Sørensen på universitetets hjemmeside. Der skal også undervises i kommunikation på den ny uddannelse. Kommunikationen for eksempel mellem kontrollanter og landmænd spiller en stor rolle for forebyggelsen af problemer med husdyrvelfærden. De studerende skal undervises på seminarer, der placeres på fredage og lørdage, samt gennem hjemmearbejde, gruppearbejde og e-læring. Af Jakob Thorup Thomsen jako@berlingskemedia.dk
Vælg en af Metals mere end 90 forskellige uddannelser Vi hjælper dig gennem hele din uddannelse – og bagefter.
Læs og se mere om, hvad en metal-uddannelse kan tilbyde dig på danskmetal.dk/uddannelse Du kan også kontakte din lokale afdeling for at høre mere.
Metals uddannelser er inden for områderne: Industri- og værktøjsteknik. Smede- og svejseteknik. Mekanikerområdet. Automatik og elektronik. Kommunikations- og informationsteknologi. Guld- og sølvområdet. Det maritime område.
UDDANNELSE
11
I Kolding er der gode muligheder for job både under og efter studiet. Desuden byder byen på masser af kulturelle tilbud.
Når job og studie går hånd i hånd M
ens mange studerende måske vælger deres uddannelsesby efter antallet af cafeer, byens studiemiljø og kulturliv, opfordrer Tove Gæmelke fra Business Kolding studerende til at se lidt dybere ind i egne karrieremuligheder. – Vi har alt det, som de andre byer også kan tilbyde i forhold til et godt studiemiljø. Men derudover har vi den højeste beskæftigelse blandt dimittender i Syddanmark, og de fleste vælger vel at tage en uddannelse med henblik på at få et job, siger Tove Gæmelke. Kolding Kommune og erhvervslivet gør meget ud af, at skabe studiejob,
og det er ofte gennem disse kontakter, at der skabes forbindelse til et job efter færdiggjort uddannelse.
Glimrende studiemiljø Men fokus på de studerenes fremtid betyder ikke, at studielivet halter bagefter i Kolding. Der er især de seneste år sat flere kulturelle skibe i søen til ære for byens studerende. Blandt andet er Studenterhuset Klostret kommet på benene, og her er Line Hansen ansat til at drive stedet. – Vi er her for at være socialt og kulturelt sted på tværs af uddannelserne i Kolding. Klostret er et mere neutralt sted at mødes med andre ligesinde-
de, et studentermiljø for hele byen, hvor man kan have fester og fælles arrangementer eller bare lektielæsning på tværs af studierne. Kolding har et glimrende kreativt studiemiljø, og det mærker man her, siger hun. Og ønsker man at være opdateret på, hvad der sker i byen, råder Line Hansen til at gå på GoBuddy på nettet, der er en side for studerende om alt, der sker uden for skoletiden. Her kan man finde alt fra events i byen til lejligheder og studiejob.
Af Rasmus Hjorth Karkov Tlf. 7912 4638, rka@jv.dk
Studiebyen Kolding
Antal indbyggere kommune/by: 89.412 / 57.540 Antal studerende på en videregående uddannelse: 4374 Nye studerende 1. september 2012: 1363 Læs mere: www.gobuddy.dk www.facebook.com/studenterhusetklostret www.facebook.com/StudiebyenKolding www.kolding.6000.dk/kultur. www.godset.net. www.visitkolding.dk Videregående uddannelser: Designskolen Kolding Syddansk Universitet University College Syd Zoneterapeutskolen i Kolding International Business Academy Boligpriser Boligportal.dk’s gennemsnitlig pris for studieboliger. Værelse: 2487 kroner. 1-værelses: 3437 kroner. 2-værelses: 4433 kroner.
Svendebrev på EUC Syd
Sommerferie – men hva’ så ...? Kom i gang med en erhvervsuddannelse. Start 5. august. Du kan tilmelde dig helt ind i juli - www.eucsyd.dk eller ring og snak med en vejleder, tlf. 7412 4242.
12
UDDANNELSE Sønderborg byder på et internationalt studieliv med en stor koncentration af udlændinge. Desuden er det billigt at bo her.
Studiebyen Sønderborg
Gutentag, møjn og buenos dias
Antal indbyggere kommune/by: 76.094 / 27.304 Antal studerende på en videregående uddannelse: 2355 Nye studerende pr. 1. september 2012: 876 Læs mere: www.sonderborg.dk www.sonderborg.dk/uddannelse/ studiebolig/ www.studentizone.dk/sonderborg/ en Videregående uddannelser Syddansk Universitet, SDU Erhvervsakademiet Sydvest, EASV Sygeplejeskolen, UC Syddanmark Boligpriser Boligportal.dk’s gennemsnitlige pris for studieboliger. Værelse: 2159 kroner 1-værelses: 2444 kroner 2-værelses: 3908 kroner
M
ed knap 30.000 indbyggere er Sønderborg ikke nogen storby. Men med byens placering i grænseområdet og med et tæt samarbejde mellem universiteterne i Sønderborg og Flensborg, oplever man som studerende et grænseoverskridende studiemiljø i byen. – Sønderborg gør alt i øjeblikket for at opretholde et internationalt niveau. Det er en lille by med kun 2000 studerende, men 75 procent af de studerende er fra andre lande, siger Lasse Ohlsen fra Flensborg, der valgte at læse Erhvervsøkonomi på SDU i Sønderborg, fordi undervisningen her var på engelsk. Han sidder i bestyrelsen for den internationalt baserede studieorganisation SSF (Sønderborg Student Foundation), hvis formål er at skabe et fælles studiemiljø. SSF arrangerer blandt andet fælles sportsdage og koncerter og er repræsenteret på tværs af studierne i hele
byen. – Vi har en by med mange muligheder. Den er smuk og smukt placeret mellem havnen og skoven, så der er gode muligheder for løbeture og sejlads. Vi vil gerne hjælpe folk med at finde aktivitetsnetværk, og vi har åbne ører for alt, hvad de studerende har af ideer til arrangementer, koncerter og lignende, siger han. Han giver også gerne et universelt råd til kommende studerende: – Det er forholdsvist nemt og billigt at få en lejebolig i Sønderborg, men mange starter i en kollegiebolig og finder måske noget andet han ad vejen. Jeg vil også anbefale at søge ind på et ungdomskollegium. Det er en god måde at blive en del af det internationale miljø – to af mine bedste venner er en pige fra Frankrig og en fyr fra Spanien, som jeg har mødt på kollegiet, siger Lasse Ohlsen. Af Rasmus Hjorth Karkov Tlf. 7912 4638, rka@jv.dk
OM 5 ÅR
TA NDER VASKEMASKINEN NÅR ELEKTRICITETEN ER BILLIGST
”Vi er altid interesserede i velfunderede og motiverede ingeniører med ekspertise inden for elektronik og datateknik, som kan hjælpe os med at fremme vores førende position på det g l o b a l e m a r k e d .” - ROOZBEH IZADI-ZAMANABADI LEAD EXPERT IN CONTROL T E C H N O L O G Y, D A N F O S S
LÆS ELEKTRONIK OG DATATEKNIK PÅ AALBORG UNIVERSITET ESBJERG
FORDI FREMTIDEN MANGLER DIG WWW.FREMTIDENMANGLERDIG.DK
UDDANNELSE
13
Esbjerg byder på alt, hvad man kan ønske sig som studerende. Men vigtigst af alt føler man sig ønsket i byen.
Her får studerende ikke et »nej«
Studiebyen Esbjerg
E
Syddansk Universitet i Sønderborg har haft indbudt tyske studerende til at komme og se på forholdene. Der var blandt andet forelæsninger i auditoriet. Arkivfoto: Claus Thorsted
sbjerg er Vestjyllands hovedstad og Danmarks femte største by. Den kan tilbyde et rigt kulturliv med musikhus og koncertsteder og har i øvrigt et fodboldhold i Superligaen. Men når man spørger, hvad Esbjerg kan tilbyde som studieby, er det lige så meget det nære, som de studerende finder tiltrækkende ved byen. – Selvom vi har alt det, som en storby skal have, så ligger alt lige i nærheden. Det tager fem minutter at cykle fra Campus til Stadion, til stranden eller ind til midtbyen. Man kan også fornemme den samme nærhed i forbindelse med studiet – har man et spørgsmål er man altid velkommen til at banke på hos sin underviser eller vejleder, der altid har tid til dig, siger Lasse Lietzen Jensen, der har studeret i Esbjerg og som nu er tovholder på Studiebyen Esbjerg, der er et netværk for- og af studerende. Han er ansat af Esbjergs Erhvervsudvikling, der satser hårdt på at til-
trække og fastholde de studerende, og det er et godt billede på, hvad erhvervslivet vil gøre for byens studieliv. – Vores hovedformål er at opretholde et studiemiljø og skabe nogle netværk, så studietiden ikke bare går med lektielæsning. Kommer man udefra, er vi en god hjælp til at komme i kontakt med idrætsforeninger, eller vi kan hjælpe med boligtips. Vi arrangerer gratis pubcrawl for alle de studerende, og her kan vi mærke, at byen ønsker os. Jeg har aldrig oplevet, at nogen har sagt blankt nej til en forespørgsel. Vi får billetter til EfB’s hjemmekampe og til håndboldholdenes kampe i byen. Vi får gode tilbud til bowling og til koncerter på Tobakken, siger Lasse Lietzen Jensen.
Af Rasmus Hjorth Karkov Tlf. 7912 4638, rka@jv.dk
FINANSØKONOM MARKEDSFØRINGSØKONOM ENTREPRENØR OG DESIGNMANAGER (E-DESIGNER) MULTIMEDIEDESIGNER PROFESSIONSBACHELOR I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING
Antal indbyggere kommune/by: 115.112 / 71.579. Antal studerende på en videregående uddannelse: 5463 Nye studerende pr. 1. september 2012: 2245
Læs mere: Esbjerg Kollegieforening, www.e-k-f.dk Studiebyen Esbjerg, www.studiebyenesbjerg.dk og www.facebook.com/StudiebyenEsbjerg Studenterhuset, www.husetesbjerg.dk Tobakken, http://www.tobakken.dk Musikhuset, www.mhe.dk Uddannelsessteder: Aalborg Universitet Esbjerg Erhvervsakademi Sydvest Syddansk Universitet Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole University College Syddanmark Boligpriser Boligportalen.dk’s gennemsnitlige pris for studieboliger. Værelse: 2699 kroner. 1-værelses: 2905 kroner. 2-værelses: 4192 kroner.
INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY ERHVERVSAKADEMI KOLDING
Åbent hus . 23.05 . kl. 18:00 Skamlingvejen 32 . 6000 Kolding . 7224 1800 . iba@iba.dk . www.iba.dk . facebook.com/InternationalBusinessAcademy
14
UDDANNELSE Den 22-årige Rine tog beslutningen om at skifte livet i Kolding ud med en tilværelse i København, længe inden hun havde valgt studie. I januar begyndte hun at læse til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi.
København er slet ikke så stor D
a Rine Lindeskov Søgaard i sommeren 2011 blev færdig med sin ungdomsuddannelse på handelsskolen i Kolding, begyndte lysten til luftforandring at melde sig. Hele sit liv havde hun boet nord for Kolding, og da hun blev 18, flyttede hun i egen lejlighed i Kolding midtby. – Jeg kunne mærke, at jeg stadig gerne ville prøve noget andet. Det var enten Aarhus eller København, men jeg har oftere været i København med min familie, og min bror er også flyt-
tet herover, så i sidste ende var valget var ikke så svært, siger Rine. Hun sidder i sin store københavnerlejlighed på fjerde sal med to værelser og åbent køkken, som hun og kæresten Jakob lejer. De har været sammen i fem år og boede også sammen i Kolding, inden de rykkede til hovedstaden. – Jeg ved godt, det ikke er normalt at bo sådan her, når man er studerende. Vi var ret heldige, siger Rine og smiler. Lejligheden dumpede ned i skødet
Rines råd ■ Vær ikke kræsen i din boligjagt. ■ Find en lejlighed gennem dit netværk. ■ København er fuld af tilbud – brug dem.
Blå bog ■ Rine Lindeskov Søgaard, 22 år. ■ Studie: Designteknolog. ■ Bopæl: Amager. Hjemby: Kolding. ■ Interesser: At være kreativ.
på dem bare en uge, inden Jakob skulle begynde som elev i Bilka på Amager, da noget familie tilbød at leje den ud til dem. – Vi var jo godt klar over, at vi ikke kunne tillade os at være kræsne, for vi havde søgt på mange boligsider uden overhovedet at få svar. Lejligheden ligger godt nok et stykke ude på Amager, men man finder hurtigt ud af, at der altså ikke er så langt omkring, som man tror, siger Rine Lindeskov Søndergaard.
Afslag på studieplads Til gengæld vidste Rine ikke, om hun var købt eller solgt, da de trillede over Storebælt med deres flyttekasser, for hun havde endnu ikke fået svar på, om hun var blevet optaget på Københavns Erhvervsakademi som designteknolog. To dage senere fik hun afslag. – Det var en ret stressende periode, og det var ikke sjovt at komme herover uden en studieplads. Det fik mig til at tvivle på, om det overhovedet var det, jeg skulle læse, for jeg havde indstillet mig på at skulle videre efter at have holdt et sabbatår i Kolding, hvor jeg arbejdede fuldtid, siger Rine Lindeskov Søgaard. I december søgte hun ind igen, og denne gang lykkes det. I slutningen af januar havde hun første dag på sit nye studie. På uddannelsen er studieformen ikke så meget anderledes end på handelsskolen, og det passer hende rigtig godt. – Til gengæld har jeg oplevet at møde en masse nye mennesker, som jeg deler langt flere interesser med. Det er ret sjovt. Tekst og foto: Mette Hvistendahl Munch tema@jv.dk
Rine Lindeskov Søgaard trives i sin nye lejlighed. Og der er ikke så langt til alting, selv om man bor på Amager.
Få studierabat
Find en bolig
■ Når du begynder på din videregående uddannelse, får du også et nyt studiekort. ■ I København er der rigtig mange steder, hvor du kan spare penge, hvis du husker at tage det med og vise det frem. Både når du fester i byen, skal til frisøren, køber tøj og tager til tandlægen. ■ Hjemmesiden studenter-rabatten.dk har samlet en oversigt over steder, hvor du kan få rabat. Og så er der også penge at spare, når du skal med toget hjem for at besøge familien i ny og næ.
■ Der er rigtig mange boliger i København, men der er også rigtig mange om buddet. Især lige omkring studiestart i sensommeren og efter jul. Her er et overblik over nogle af dine muligheder: Kollegie: For at bo på kollegium skal du selvfølgelig studere. Priserne svinger meget, men du skal indstille dig på at betale minimum 2000 kroner om måneden og helt op til små 5000 kroner inklusiv forbrug. Nogle steder skal du skrive dig op på en venteliste, mens du andre steder skal sende en personlig ansøgning – det gælder eksempelvis for et af Københavns allermest kendte kollegier Rigshospitalets Kollegium, også kaldet RHK. Værelse: Boligpriserne i København er høje, og derfor vælger mange studerende at leje et værelse for at kunne få det til at løbe rundt. Værelserne er der typisk også rift om, og de går for alt mellem 2000 og 4500 kroner om måneden inklusiv forbrug. Lejlighed: Lejeboligmarkedet kan være svært at komme ind på som studerende, med mindre man har en stor pose penge og held med sig. En ganske almindelig etværelses lejlighed i udkanten af København kan nemt koste 5000 kroner uden forbrug, og man skal være meget hurtig til at sige ja, hvis man skal have chancen. Netværk: Mange opretter en profil og søger bolig på forskellige internetportaler og gennem Den Blå Avis. Men hvis det er en mulighed, så er det nemmest at trække på sit netværk i byen eller låne en sofa i København den første måneds tid, mens man leder.
UDDANNELSE
15
Mødet med København har været lige så godt, som Jeppe Nørfelt regnede med.
Mens vennerne rykkede til København, blev den 21-årige Jeppe i hjembyen Kolding og holdt næsten to sabbatår for at arbejde, blive klar til studielivet og finde den helt rigtige uddannelse.
Jeg gad ikke flytte for bare at komme væk J
eppe Nørfelt fra Kolding havde egentlig den ene fod i København allerede kort tid efter, han blev færdig med sin ungdomsuddannelse i Kolding for to år siden. Da et jobtilbud i hovedstaden alligevel ikke blev til noget, droppede han planerne om at rykke til København med det samme, og så til mens vennerne flyttede fra byen. – Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have en grund til at flytte. Jeg ville ikke bare gøre det for at gøre det, ligesom jeg heller ikke ville begynde på et studie, hvis det ikke var helhjertet, siger Jeppe Nørfelt. Mens de fleste i omgangskredsen begyndte på et studie, havde han svært ved at spore sig ind på, hvad han havde lyst til. Han overvejede økonomi på Copenhagen Business School og fandt sig et fuldtidsjob som tjener i Kolding, mens han forsøgte at blive klar over, hvad han ville. Han har altid gået meget op i madlavning og senere vin, men han hav-
de ikke overvejet, at jobbet ville inspirere ham til at droppe planerne om at læse økonomi og i stedet søge ind på engelsk og organisationskommunikation på Copenhagen Business School. – Alt det her med at blive afklaret omkring studiet kom faktisk lidt af sig selv, og det havde jeg ikke regnet med. Jobbet som tjener gav mig lyst til at drive mit eget sted i restaurationsbranchen, men jeg kan godt lide at læse og have noget teoretisk bag det, jeg laver, og derfor vil jeg have en uddannelse, siger Jeppe Nørfelt.
Rart at komme væk I februar fik han mulighed for at begynde på et vintjener-kursus i København, og det blev anledningen til at rykke op og sende ansøgningen til Copenhagen Business School, som han endnu venter svar på. En kammerat manglede en lejer til et værelse i sin lejlighed på ydre Nørrebro, og Jeppe sagde ja med det
Jeppes råd ■ Find ud af, hvad du vil, inden du flytter til København. ■ Skab dig et netværk – også uden for studiet. ■ Vær sikker i dit studievalg.
Blå bog ■ Jeppe Nørfelt, 21 år. ■ Kommende studie: Engelsk og organisationskommunikation. ■ Bopæl: Nørrebro. Hjemby: Kolding. ■ Interesser: Træning, mad og vin.
samme. Indtil videre har mødet med København været lige så godt, som han havde regnet med. Vennerne og en del familie var her i forvejen, og der er mange flere koncerter og bedre muligheder for at træne, som Jeppe også går meget op i. – Sådan noget som nattelivet er også meget sjovere. Det er ikke de samme 2500 mennesker, man møder, og der er i det hele taget bare langt mere liv især på Nørrebro, siger Jeppe Nørfelt. Til gengæld er han glad for, at han fik to år i Kolding efter handelsskolen. – Ellers var det helt klart ikke gået. Jeg blev meget mere moden og ansvarsbevidst i den periode, og det har det også gjort det nemt at flytte hjemmefra. Det er næsten helt rart at komme lidt væk, siger han. Tekst og foto: Mette Hvistendahl Munch tema@jv.dk
16
UDDANNELSE Den 19-årige Niklas Christensen fra Nordborg vil være frisør. – Håret er jo ligesom kronen på værket, det giver identitet, siger han.
Niklas har kæmpet for drømmejobbet H
an elsker at gøre folk glade. Den ultimative gode oplevelse for ham er, når en kunde kommer igen med et stort smil på læben. Så ved Niklas Christensen nemlig, at han har gjort det godt. Den 19-årige Niklas fra Nordborg er noget så sjældent som en mandlig frisørelev. Han er i gang med et otte ugers skoleforløb på EUC Syd i Aabenraa sammen med fem andre elever – alle piger – og Niklas har virkelig slidt for at komme i lære i det, han selv betegner som sit drømmejob. – Jeg har villet være frisør eller kosmetolog, og det kan da godt være, at jeg senere vil uddanne mig til kosmetolog. Det har været meget svært at komme ind som frisørelev. Jeg har været rigtig mange steder i en uges praktik for at vise, hvad jeg kan, og så lykkedes det endeligt få en plads hos Frisørhuset Iris i Sønderborg. Jeg var der en uge og tilbød selv at blive der en uge mere for at vise, hvad jeg
• Ridesport • Adventure • Motor/metal • Rugby • 2 udlandsture hvert år • International Class med Cambridge engelsk • Midt i Nationalpark Thy • Dykkercertifikat + nitrox
Hedegårdsvej 59 · 7755 Bedsted Thy Tlf.: 9794 8270 www.svankjaer.dk www.facebook.com/svankjaerefterskole
kan. Det har været hårdt, meget hårdt, men jeg synes sådan set, at det er i orden, at man skal have en læreplads, inden man kan blive optaget på uddannelsen. For ellers ville for mange nok falde fra, siger Niklas. Det tager fire år at uddanne sig til frisør – uddannelsen veksler mellem praktik- og skoleophold – og Niklas har ikke mindst valgt faget, fordi det er så kreativt. – Jeg elsker at være kreativ. Det at kunne lave om på et andet menneskes hår, så den pågældende kommer til at se meget bedre ud, når han eller hun går ud ad døren, det er lige mig. Håret er jo lige som kronen på værket, det giver identitet, siger den kommende frisør, der på længere sigt kunne sig at have sin egen salon.
Kemi og kundepleje – I grundforløbet på 20 uger, som jeg er blevet færdig med, arbejder vi praktisk med permanent, farver, klipning og makeup. Vi går lidt mere i
dybden med det hele i hovedforløbet på 40 uger. Og så har vi en del teori på skolen. Vi lærer blandt andet en del om kemi, vi lærer om kundepleje i salg og service, vi har engelsk, fordi vi jo også skal kunne tale med udenlandske kunder, og så har vi erhvervsøkonomi, som især er rettet mod frisørsalonen. Jeg synes, kundepleje er meget vigtig. Man skal også kunne give den rigtige produktinformation, så folk ikke bare køber det billigste. Man skal jo ikke bare have ordnet sit hår, men også kunne pleje det bagefter. Man skal som frisør være lidt af en psykolog og kunne snakke og lytte til folk, men omvendt også respektere, hvis der kommer kunder ind og har en iPod i øret og bare vil klippes, siger Niklas, der godt kunne forestille sig at tage et år til udlandet for at få endnu mere inspiration. Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk
UDDANNELSE
17
Uddannelsen til frisør ■ Hos EUC Syd i Aabenraa lærer man som frisørelev ifølge www.eucsyd.dk at klippe, behandle og sætte hår. Man får kendskab til hår- og hudpleje og lærer at give ansigts- og hovedbundsmassage, rette og farve øjenbryn og lægge makeup, lærer at rådgive kunder om hårpleje, frisurer og hårprodukter. Desuden lærer man at lave neglebehandlinger og klippe skæg, og man kan specialisere sig i at lave parykker. ■ Man kan læse mere om blandt andet økonomien – man kan som frisørelev få enten SU eller elevløn – optagelse og fremtidsmuligheder på www.ug.dk ■ For at begynde på grundforløbet skal man have en uddannelsesaftale med en frisørmester eller være tildelt en kvoteplads på EUC Syd. Kvotepladser kan i begrænset omfang tildeles elever uden praktikplads. Læs mere om den mulighed på www.eucsyd.dk/vis.aspx?id=29811
Få mænd i frisørfaget
Niklas, der her bruger en frisøreleven Malene Sørensen som model, vil gerne klippe både mænd og kvinder, når han er uddannet som frisør om tre år. – Der er lige stor udfordring hos begge køn, for mænd er også begyndt at være med på hårmoden, siger han.
■ Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange mandlige frisører og frisørelever, der findes i Danmark, men i 2012 var der 562 elever til svendeprøve, heraf var 534 kvinder og 28 mænd. Dette forholdstal har stort set været det samme i de seneste 30 år, oplyser Jens Behrndtz, formand for Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere i Odense. Foto: Lene Esthave
Kongeådalens Efterskole - et godt valg for uddannelse i 9. og 10. klasse. Mange ture: Sydfrankrig eller K roatien København 2 faglinjeture Særlig intro-tur
rskole: ngeådalens Efte e Ko d ve ge rli sæ all Det store boglige fag, så Trininddeling i alle ridt videre. sk kommer et stort
Efterskole
- den bedste og sikreste investering - og det er endda stadig muligt af få en plads til 18. august 2013.
Bor på værelser i mindre lejligheder: Bliv dygtigere, mere selvstændig, moden og oplev et helt fantastisk fællesskab, der giver venner for livet.
www.keskole.dk info@keskole.dk Tlf.: 7485 5333
7 spændende faglinjer: Musik-drama håndværk krea&design medie friluftsliv idræt landbrug
18
UDDANNELSE
Min drøm er at blive kirurg Jeg ved, det bliver hårdt arbejde, men en studentereksamen på STUK er et rigtig godt springbræt til en videregående uddannelse, samtidig med at den giver én mod og tro på, at drømmene kan blive til virkelighed. d. er agg ine B Kathr c. 1 STUK
Piger og drenge får noget forskelligt ud af at gå på efterskole, men begge har godt af det, fastslår hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.
EFTERSKOLEÅR MODNER drenges hjerner og pigers selvværd
A Se her hvorfor STUK gør en forskel... STUK er meget mere end en studentereksamen på 2 år. STUK giver dig mod, vilje og gejst til at lære og tro på dine drømme. På STUK føler du, at du betyder noget, du bliver set, hørt og taget seriøst. Lærerne er engagerede og fantastiske til at motivere og udfordre dig, så du har lyst til at yde dit bedste – hver gang. STUK skiller sig markant ud fra alle andre ungdomsuddannelser. Undervisningen er koncentreret, men på den gode måde. Der bliver stillet krav, og du lærer at arbejde disciplineret og selvstændigt. Det er en lille skole, hvor du får et tæt forhold til alle – både elever og lærere. Du får al den hjælp og støtte, du har brug for. Og på grund af den helt unikke stemning mister du aldrig lysten til at lære. STUK er en skole, hvor lærerteamet arbejder målrettet på at løfte dig til nye højder, så du får mulighed for at opfylde dine fremtidsdrømme.
Kig forb i eller r ing og h mere på ør tlf.: 74 8 3 20 62
lt for mange drenge dropper ud af ungdomsuddannelserne. Og selv om pigerne klarer sig godt i uddannelsessystemet, er det forholdsmæssigt få, der når helt ud over rampen med en doktorgrad, lederstillinger og andre positioner, hvortil det ud over flid og begavelse kræver en god portion selvværd at komme. Men et år på efterskole kan hjælpe både piger og drenge, fastslår hjerneforsker AnnElisabeth Knudsen. Selvom det er helt forskelligt, hvad drenge og piger får ud af at gå på efterskole. – Piger og drenge her i Danmark lander på en IQ-kvotient mellem 90 og 110, men vejen dertil er forskellig, og derfor bruger piger og drenge efterskolen til noget forskelligt. Drengenes hjerner modnes lidt senere end pigernes gør, understreger Ann-Elisabeth Knudsen.
Aha-oplevelser Drengene har svært ved at samle sig og holde fokus på skolearbejdet. Ofte er de skoletrætte. Men i løbet af det 10. skoleår udvikler hjernen sig, og ved at få en ny indgangsvinkel til noget af det, de har lært i 7. til 9. klasse, får de pludselig en aha-oplevelse, forklarer Ann-Elisabeth Knudsen. Deres viden lagrer sig i hjernen, og drengene finder ud af, hvordan de kan bruge den. – Når dd så møder i 1. g. eller på en hvilken som helst anden ungdomsuddannelse, så byder de ind med noget, hvor de kan konkurrere med pigerne. Det betyder, at de til forskel fra drenge, der går direkte fra 9. klasse, har staying power. Der er meget større sandsynlighed for, at de holder ud, fastslår Ann-Elisabeth Knudsen, som har været med til at lave en undersøgelse, der dokumenterer, at drenge, der har gået på efterskole ikke dropper ud af den ungdomsuddannelse, de begynder på.
Vi sætter overliggeren lidt højere KZhiZg\VYZ - +*'% Id[iajcY lll#hij`#Y`
Find os på
Ny identitet For pigerne er det ikke hjernen, men derimod selvværdet, der skal udvikles. – Hvis man kun skulle tænke i hjerner, kunne langt de fleste piger gå direkte fra 9. klasse og til gymnasiet. Fagligt ville de klare sig. Men vi har i Danmark det problem, at piger ikke kommer langt nok frem i skoene. Ja, de fylder på alle de videregående uddannelser og får flotte karakterer,
men de får ikke ph.d.er, og de får ikke doktorgrader, og de bliver ikke forskere, og et eller andet sted er det spild af kvindelig IQ. Vi skal arbejde noget mere med pigerne og selvværdet, fastslår hjerneforskeren. Og det sker på efterskolerne, hvor pigerne ofte prøver nye sider af sig selv af og oplever, at de bliver værdsat for nogle ting, som ikke gjaldt i folkeskolen. – Pigerne har et benhårdt følelsesmæssigt indlevelseshelvede, der er deres hverdag i folkeskolen. På efterskolen oplever de at komme fri af det følelsesmæssige hierarki, der har været deres hverdag, at få prøvet en ny identitet af hen over efterskoleåret. Pigerne opdager, at det man har i sig, kan man byde ind med. Så de piger, der har været et år på efterskole, møder ind i 1. g, hvis det er det de vælger, med større selvværd, fastslår Ann-Elisabeth Knudsen.
Ann-Elisabeth Knudsen ■ Hun er cand.mag. og lektor i dansk og psykologi. ■ Hun har i mange år arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning især i forhold til læring. Hun deltager i en række projekter inden for hjerneforskning og har skrevet en række bøger om hjernen. ■ Specielt har hun haft fokus på, hvordan hjernen fungerer forskelligt hos mænd og kvinder. Hun er forfatter til følgende bøger: »Hvor svært kan det være – Værd at vide om voksne hjerne«, »Seje drenge og superseje piger«, »Pæne piger og dumme drenge«, »Hallo – er der hul igennem? Dit barns hjerne 0 – 18 år« og »Køn, karakterer og karriere«. ■ Hun har medvirket i tv- og radioprogrammer, blandt andet »Test nationen« på TV 2 og »Netværket« på P1, og hun holder over 100 foredrag om året.
Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk
Korinth Efterskole - Spejderskolen Kaj Lykkes vej 9, 5600 Faaborg Ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen er børnehavetiden og efterskoleåret de tidspunkter, hvor danske børn er mest motiverede for deres hverdag. Det gælder både piger og drenge. Begge holder af musisk-kreative fag, som sætter gang i højre hjernehalvdel, og som vægter højt både i børnehaven og på efterskolen. Pressefoto: Anne Kring
Telefon: 62 65 10 67
Højt til himlen, men med begge ben på jorden!
Korinth Efterskole er en boglig efterskole som vægter spejderliv, spejderånd og spejdersjæl højt og som har stort fokus på at have et HØJT fagligt niveau. Vi tilbyder afsluttende eksamen i både 9. og 10. kl.
Bornholms Efterskole fremtidens digitale skole ADV
ENT
OUTDOO
URE
R
MEDIA
SIC
MU
Se mere på www.bornholmsefterskole.dk
• 76 elever • Ligger i Rønnes udkant • 8. 9. og 10. årgang • 100 % digital undervisning • Totalfaglig+projektorienteret • Du får din egen MacBook Pro • Folkeskolens afgangsprøver • 4 linier
Vi tilbyder: Udeskole med Danmarks læææææængste introtur. Unikke udendørs læringsmiljøer. Medbring din egen hest eller lån af os. Ny Nordisk og Molekylær Gastronomi. Mulighed for at blive talentspejder hos os i et år.
Du finder os HER www.korinth-efterskole.dk/ Facebook: https://www.facebook.com/ pages/Korinth-EfterskoleSpejderskolen/ 185307121484855?fref=ts
UDDANNELSE Rapport fastslĂĽr, at et efterskoleophold bryder den sociale arv.
Efterskoler giver svage elever et løft dersøgelsesrapporten. Til hjemmesiden efterskolen.com siger hun: – Efterskolerne kan noget med at hjÌlpe elever fra uddannelsessvage hjem. Rapporten viser desuden, at svage elever profiterer af at gü i skole med ressourcestÌrke, siger Camilla Bjerre Damgürd og understreger, at dette i sÌrlig grad gÌlder for efterskoler: – Sandsynligheden for, at unge fra et uddannelsesfremmed hjem begynder pü en ungdomsuddannelse, øges markant, hvis de gür pü en efterskole, hvor de fleste elever kommer fra ud-
– det øger ogsü chancen for at gennemføre den. Ogsü den konklusion glÌder Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen: – Undersøgelsen bekrÌfter det, vi tidligere har sagt; nemlig, at det er godt at fü det ekstra ür med i tiende klasse, siger han.
dannelsesstÌrke hjem. Vi kalder det skolekammerat-effekten. Camilla Bjerre Damgürd tilføjer, at nür vi lever i et samfund, der i stigende grad segmenterer befolkningen, bliver det interessant, hvem man gür i skole med. Elever, der har taget 10. klasse med, har ikke blot øget chance for at begynde pü en ungdomsuddannelse
Af Henrik H. Breum brum@berlingskemedia.dk
Vil du gerne pĂĽ efterskole ?
-,*+, *
SkoleĂĽret 2013/14 kan blive - et ĂĽr, du aldrig glemmer ! )#*+, *
Ă˜
konomisk kan det vÌre lidt af en udskrivning, men det er en god investering at sende sit barn pü efterskole. Det viser en ny undersøgelse, der blandt andet dokumenterer, at det øger de unges chance for at begynde pü en ungdomsuddannelse, hvis de har vÌret pü efterskole. Investeringen er ekstra god for unge, der kommer fra hjem, hvor forÌldrene har lidt eller ingen uddannelse. Det fastslür Camilla Bjerre Damgürd, uddannelsesdirektør i konsulentfirmaet Damvad, der har udarbejdet un-
!"#$%&'(
20
,GUÂ WVHIWHUVNROHQ /Â JnUGHQ
21
UDDANNELSE Skolekammerateffekten er en vigtig del af et efterskoleophold. Her er det elever pĂĽ Gram Efterskole, der hygger sig.
Jyder er gladest for efterskoler
Arkivfoto: Jacob Schultz
er er sü meget, der er større og D mere bredviftet i København, men nür det drejer sig om trenden med at sende ungerne pü efterskole, er der ingen byer, der kan müle sig med Aarhus. I skoleüret 2010/2011 var 1324 af eleverne pü landets efterskoler fra Aarhus Kommune, hvilket er 30 procent flere end fra Københavns Kommune. – Aarhus har konsolideret sin position som den kommune, der leverer flest elever til efterskolerne, hedder det i en kommentar fra Efterskoleforeningen.
Vestjyder med i toppen BemĂŚrkelsesvĂŚrdigt er det ogsĂĽ, at Ringkøbing-Skjern Kommune ligger placeret som nummer fire pĂĽ listen. I skoleĂĽret 2010/2011 var den vestjyske kommune god for 823 efterskoleelever, og dermed blev kommuner som Odense, Herning, Aalborg og Esbjerg distanceret. Dog sneg de sig ind foran Viborg, der pĂĽ niendepladsen bidrog med 581 elever. Alt i alt tegner Ă˜stjylland og Vestjylland sig sammenlagt for flere end hver fjerde af de unge, der nyder livet pĂĽ efterskolen, mens hovedstaden byder ind med beskedne fire procent af eleverne.
Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge med generelle eller specifikke indlÌringsvanskeligheder... Klintebjerg Efterskole er en prøvefri efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vÌlger efter interesse hvilket vÌrksted de ønsker at modtage undervisning pü. Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag pü 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt.
2SOHYHOVHU IRU OLYHW OLQLHIDJ )DVKLRQ GHVLJQ .XQVW ODERUDWRULHW 0XVLN )RWRMRXUQDOLVWLN .ODVVLVN IRWRJUDĂ€ +ÂĄMVNROH RJ 98& IDJ 'DQVN VRP VSURJ )RUEHUHGHOVH WLO OÂ UHUXGGDQQHOVH
!
"
&
%
$ #
Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pĂŚdagogisk tilrettelagt samvĂŚr, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge. PĂĽ alle linier vĂŚgtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, sĂĽsom:
t Dansk t Matematik t Engelsk
t Samfundsfag t Traktorkørekort t Musik/drama
t IdrĂŚt t Jagttegn t Dykkercertifikat
7OI ² LQIR#9UDD+RMVNROH GN ² HOOHU VH ZZZ 9UDD+RMVNROH GN 7OI ² LQIR#9UDD+RMVNROH GN ² HOOHU VH ZZZ 9UDD+RMVNROH GN
22
UDDANNELSE
100.000 unge risikerer at stå med huen i hånden anmark uddanner studenter i en D grad, så landet om få år risikerer at stå med en stor ubrugelig arbejdsstyrke. Ifølge Ugebrevet A4 valgte flere end syv ud af ti af ungdomsårgangen en gymnasial uddannelse i 2011. Fortsætter det beskæftigelses- og uddannelsesmønster, man har oplevet det seneste årti, vil op mod 100.000 af disse studenter stå uden arbejde om ti år. Det fremgår af en analyse fra Dansk Metal, der har krydset beskæftigelsesudviklingen de seneste ti år med forskningsinstitutionen Dreams uddannelsesfremskrivning. Allan Kjær Andersen, der er rektor på Ørestad Gymnasium i København, mener, at gymnasiet er blevet for populært. – Vi har en stor gruppe elever, der ikke tidligere kom i gymnasiet, og som har svært ved at klare det, og de kommer ud med nogle resultater, som de vanskeligt kan bruge til noget. Jeg skønner, at der er omkring ti procent, der kommer ud og ikke får brugt deres studentereksamen, siger han til Ugebrevet A4. Ifølge de nuværende uddannelsesmålsætninger skal 95 procent af en
årgang have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse.
Unge føler sig fastlåst I dag vælger kun cirka 20 procent af en årgang en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at erhvervsuddannelserne ikke virker spændende nok, mener Jens Peter Thomsen, forsker i uddannelsessociologi ved Københavns Universitet. – Når du er i den alder, er det nemmere at vælge gymnasiet, hvor du så har tre år til at tænke dig om i forhold til, hvad du vil med resten af dit liv. Du kan også altid vælge om i forhold til senere at tage en erhvervsuddannelse, mens erhvervsuddannelsen alt andet lige er mere fastlåst end gymnasiet, siger han til Ugebrevet A4. For at få flere unge til at satse på en erhvervsuddannelse, opfordrer Dansk Metal politikerne til at indføre et mål om, at 40 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Af Søren Ploug Lilmoes, bnb
Deutsche Nachschule Tingleff Kom og lær tysk og meget mere - den tosprogede efterskole i grænselandet! Grønnevej 51 · DK-6360 Tinglev · Tlf. 74 64 48 20 · nachschule@tingleff.dk · www.nachschule.dk
UDDANNELSE
23
Landets efterskoler har siden 1985 stillet med et fælles hold til gymnastik-landsstævne. I år tager 4600 elever med til Esbjerg.
4600 elever til LANDSSTÆVNE N
De store opvisninger er en betagende oplevelse for efterskoleeleverne og for tilskuerne. Her er et glimt fra opvisningen i Holbæk. Arkivfoto: Jens Astrup
år 4600 efterskoleelever til sommer tager med til DGI’s landsstævne i Esbjerg, bliver de en del af det største hold, der nogensinde har været med til et landsstævne. – Jeg er yderst tilfreds og stolt over, at så mange unge gerne vil deltage på efterskoleholdet. Det er en helt særlig oplevelse at være en lille brik i et stort puslespil, som man er på så stort et hold. Landsstævnet har en særlig aura, der giver oplevelser for livet, siger formand for Efterskoleforeningen Troels Borring. Efterskolerne skabte første gang et fælles hold i 1985 til landsstævnet i Odense, og siden har det været en fast tradition at drage af sted mod fire dage med masser af idræt og fællesskab. Det hidtil største hold blev mønstret i 2009, hvor 3857 efterskoleelever tog med til det gigantiske
stævne, som dengang blev afviklet i Holbæk. Når det til sommer går løs i Esbjerg fra 4. til 7. juli, vil elevernes store opvisning være festaftenerne fredag og lørdag, og allerede nu er der godt gang i planlægningen ud fra det overordnede tema »Fremtidens stjerner – en bevægende aften«. Det gymnastiske indhold tager udgangspunkt i stemninger, følelser og begivenheder fra et efterskoleår udtrykt i bevægelser. Efterskoleeleverne har – ud over at være en del af festaftenerne – også mulighed for at melde sig på forskellige valgfag som kor, strandhåndbold, spring, badminton, beachvolley og fodbold.
På tværs af generationer Direktør i DGI Søren Brixen glæder sig over den massive opbakning: – Det er skønt at se, at så mange sy-
nes, landsstævnet er interessant. Landsstævnet er et stævne, der går på tværs af generationer, og der er tradition for, at alle aldersgrupper fordeler sig jævnt. Søren Brix tilføjer, at der venter en fantastisk oplevelse, når det kæmpe efterskolehold bliver primus motor for festaftenerne på Blue Water Arena. – En ekstra bonus er, at vi ved, at en stor del af disse efterskoleelever bliver bidt af stemningen og det at være fysisk aktive, hvilket efterfølgende får dem til at gøre en indsats i det frivillige foreningsliv, lyder det fra DGIdirektøren. De 4500 elever fra i alt 48 efterskoler rundt om i landet får følgeskab af 410 lærere, når skoleåret til sommer bliver forlænget med en oplevelsesrig uge.
7
2 GE
U
Er du mellem 14 og 18 år og har du lyst til at afprøve din kreativitet og fantasi i hyggelige omgivelser, så har du nu mulighed for at tilmelde dig årets Sommercamp på Højer Design Efterskole.
e at opleve en ug Du kommer til dende opgaver, æn sp og med sjove til at afprøve idig kommer hvor du samt hvor du bor, spiser og t, efterskolelive sammen med andre. st bliver undervi gt et program med Der er planla campen r hver aften og arrangemente elig med en hyggelig ølg lvf dukter afsluttes se forskellige pro aften, hvor de vises. skal
På Sommer kan du tilmeldcampen e dig til et af følgende ku rser:
ANIMATION SPILUDVIKLING MODE & FASHION
HVOR & HVORNÅR 30. juni 6. Juli 2013 på Højer Design Efterskole HVEM KAN DELTAGE Alle mellem 14 og 18 år PRIS 2000 kr. Dækker kost & logi
TILMELDING Scan her eller klik forbi www.hoejerdesignefterskole.dk Senest den 21. juni 2013
TILMELDING Online på www.hoejerdesignefterskole.dk Senest den 21. juni 2013 De første 100 elever fra Tønder Kommune, der melder sig, kan få dækket deltagerbetaling på op til 2000 kr. pr. uge. Tilskud fra Tønder Kommune gives efter »først til (Høyer) mølle princippet«
Søndergade 21, 6280 Højer, Tlf. 73 62 89 00 www.hoejerdesignefterskole.dk
24
UDDANNELSE Aldrig før har så mange efterskoleelever deltaget i DGI’s Landsstævne, som i år finder sted i Esbjerg. Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole har deltaget alle år. For eleverne Luise og Magnus bliver det første gang.
Louise Sjørslev og Magnus Nissen træner for tiden meget til Landsstævnet i Esbjerg sammen med 118 af deres efterskolekammerater. Begge deres forældre – og resten af familien – kommer for at se en af de to festaftner, som efterskolerne står får. Faktisk skal Magnus’ forældre selv deltage i Landsstævnet på et hold. Festaftenerne er et af Landsstævnets højdepunkter. Foto: Christer Holte
UDDANNELSE
25
LUISE OG MAGNUS afslutter efterskoleår med landsstævne T
ænk på dengang du var 16 år. Forestil dig så, at bifaldet fra 17.000 publikummer på fyldte tribuner brager ned over dig og 4600 andre efterskoleelever, med hvem du lige har leveret en opvisning. Rekordmange efterskolelever vil i år få den oplevelse. Aldrig før har så mange efterskoleelever været en del af Landsstævnet. Det betyder meget for landsstævnet, hvor efterskolerne står for to festaftner i Blue Water Arena i Esbjerg. Og de er – sammen med den også ellers unge deltagergruppe på i alt 23.500 – med til at give landsstævnet et ungt islæt.
Fantastisk fællesskab En af de i alt 48 efterskoler, som deltager, er Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Skolen har deltaget, siden Landsstævnet åbnede for efterskolehold i 1985, fortæller forstander Kirsten Thygesen. Og det er der god grund til.
• • • •
– Selve oplevelsen på landsstævnet er fantastisk. De oplever et helt fantastisk fællesskab, siger forstanderen, som tidligere har deltaget i stævnet og i år skal af sted sammen med ti voksne fra skolen. 120 af skolens 127 elever tager med til Esbjerg. To af dem er Luise Sjørslev fra Skjern og Magnus Nissen
Deltagerne ■ 44 procent af deltagerne til DGI’s Landsstævne i Esbjerg er mellem 15 og 25 år. ■ Efterskoleeleverne skal bo på ti skoler tæt ved stævnecentrum, da de skal kunne gå til træning og bespisning. ■ De har deres eget efterskoletelt i stævnecentrum. Det kræver en del logistik at bespise 4600 efterskoleelever forholdsvis hurtigt, fordi de har et stramt program. ■ Sammen med de 4600 efterskoleelever deltager 500 efterskolelærere.
fra Grimstrup, begge 9. klasse. Muligheden for at deltage i Landsstævnet havde stor betydning, da de skulle vælge efterskole. – Det var næsten afgørende, konstaterer Luise Sjørslev, mens efterskolekammeraten bløder op: – Det var ikke afgørende for mig, men vi havde snakket om, at det kunne være fedt at komme til landsstævne. Jeg havde hørt så mange rygter om, at det skulle være så fedt, fortæller Magnus Nissen. Begge elever har familie og venner, som selv har deltaget i landsstævnet på et efterskolehold.
Det bliver stort Lige nu træner de meget. Lockouten har strammet programmet til, men det hårde arbejde kan betale sig, er de sikre på. – Jeg tror, den første dag – når man kommer derhen og skal tage alle indtrykkene til sig og skal træne sammen med alle de andre skoler – det
bliver stort. Det er alligevel over 4000 mennesker, siger Luise Sjørslev, og Magnus Nissen tilføjer: – Vi har også venner, der kommer fra andre efterskoler. Der er en masse kendte ansigter. Gymnastik og idræt fylder altid meget på efterskolen, understreger forstander Kirsten Thygesen. For selv om det bliver en uforglemmelig oplevelse for de 120 elever, så skal efterskoleåret være lige så fantastisk de år, hvor der ikke er landsstævne. – Som elev et år, hvor der er landsstævne, får man noget ekstra. Man forlænger efterskoleåret med en uge, siger hun. Og sjældent har en ekstra skoleuge været så velkommen blandt de unge. – Det er en god afslutning på et efterskoleår, konstaterer Luise Sjørslev.
Af Katrine Friisberg, tema@jv.dk
Vil du have et godt kammeratskab? Vil du styrke din selvtillid? Vil du have en god skoleoplevelse? Vil du have god støtte i alle fag?
- så kan vi helt sikkert hjælpe dig
• • • • •
Vi er en skole for unge med læse-og stavevanskeligheder Vi underviser på små hold Vi har mange spændende valgfag Vi tilbyder afgangsprøver i alle fag Vi har stadig ledige pladser til det kommende skoleår
n-s-e.dk
Ring på 75 28 02 22 og aftal tid til en rundvisning og samtale
Efterskolen for scenekunst i Danmark Musiklinien Danselinien Teaterlinien Musicallinien
Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...
Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!
Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.
På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevelser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater.
Scenetekniklinien Den sikre vej til scenen...
Småskolen Søgårdhus Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - tlf. 74 68 78 29 - www.soegaardhus.dk
26
UDDANNELSE
Vejen til den Hvis du mangler det fede studiejob eller er færdiguddannet og skal have dit første rigtige job, er en profil på LinkedIn essentiel. Få profiltips fra headhunteren, danskeren med flest LinkedInconnections og eksperten i digital strategi. Af Nynne Hein Møller, nyml@berlingske.dk
1 2 3
Billede Roslyn Layton: Hvis det er muligt, skal det været taget af en professionel. Alternativt kan du bruge en bekendt, som er dygtig fotograf. På billedet skal du se direkte på kameraet, billedets fokus skal være på dit ansigt og skuldre, og du skal helst smile. Dit billede skal udtrykke selvtillid og kompetence. Klæd dig efter det job, du ønsker. Der er forskel på at ønske job hos Mærsk eller job hos et sjovt designfirma.
Overskrift under billede Roslyn Layton: Undlad at skrive din nuværende jobtitel eller »leder efter muligheder«. Skriv i stedet på en hurtig og mindeværdig måde, hvad der definerer det, du gør. Det kan være, hvad du kan gøre for en arbejdsgiver, hvad du gør bedre end andre, eller hvem der er din målgruppe. Tænk på de nøgleord som kan gøre, at folk finder frem til dig, og beskriv din værdi med disse ord.
Hvad bør du ellers være opmærksom på i forhold til dit internet-CV? Roslyn Layton: Det er vigtigt, at du bruger de nøgleord, som firmaerne er interesserede i. Dem kan du finde ved at læse jobbeskrivelserne på deres websites. Du kan også se på LinkedIns Skills & Expertise-side for at tjekke de mest populære nøgleord. Generelt er hårde kompetencer vigtigere end bløde. Du skal for eksempel fremhæve dine tekniske færdigheder og sprog.
Outdoor
terskole: Frøslevejrens Ef te linjefag
Danmarks beds
Fransk
Frøslevlejrens Efterskole er en efterskole hvor scenekunsten er i centrum. Vi tilbyder undervisning på vores fem spændende linjer: Teater, dans, musik, film samt lyd og lys. Udover linjefagene tilbyder vi faglig undervisning på et højt niveau i både 8., 9. og 10. kl. Frøslevlejrens Efterskole er for dig der vil noget mere.
Har du lyst til at se Frøslevlejrens Efterskole og høre om vores spændende fagudbud, så kontakt os og få en rundvisning
Europarejsen Begyndermusik Kost & Motion Design
Lejrvejen 85 . 6330 Padborg Tlf.: 74 67 66 44
www.fle-skole.dk eller find os på facebook: Frøslevlejrens Efterskole - officiel side
Fitness
Boksning Kunst
www.kongenshusefterskole.dk
EFTERSKOLERNES DAG
PÅ
Den 29.9.2013 fra 13.00-16.00. Besøg Efterskolen du bare må gå på! Få dit bedste skoleår nogensinde • Hard Ball med professionelt udstyr • Udeliv for de seje
SE MERE PÅ www.fanoefterskole.dk
• Kokkelinjen for de madglade • Karussellen for dig der vil spille musik og teater eller sy og male.
Galtrup Efteskole · Poulsen Dalsvej 17 · 7950 Erslev · tlf: 97 74 11 06 · galtrup@galtrup.dk · www.galtrup.dk
UDDANNELSE
gode Linked
4 5 6
profil
7
Hvordan får man mange connections? Finn Majlergaard: Det er ikke nødvendigvis vigtigt at have mange connections – det kommer an på, hvordan man bruger dem. Hver gang jeg får et visitkort fra folk, connecter jeg med dem på LinkedIn for at holde styr på, hvad de gør, om de får nyt job og så videre. Men der skal være en gensidig fordel for begge parter ved at være connectede.
27
Hvad betyder det, at folk reklamerer med ens kvalifikationer? Birgitte Olrik: Lige nu er det meget udbredt, at man »endorser« hinanden. Det kan være et fint værktøj, men det kan også blive for meget og komme til at minde om at »like« på Facebook. Det er bedre at få folk til at lave et personligt statement om én, hvor de skriver et par linjers anbefaling ud fra nogle konkrete ting.
Hvad skal man skrive på sit CV og i sin beskrivelse? Finn Majlergaard: Brug tid på at skrive om ens passion, og hvad man brænder for. Det er afhængigt af ens alder, så man skal målrette det til publikum. Hvis man er ung, kan man skrive om sine drømme og ønsker for livet. Hvis man ikke har så meget erfaring, kan man for eksempel skrive, hvis man har rejst rundt i verden som backpacker. Det kan fortælle noget om, hvor meget initiativ man selv har taget.
8
Hvilke grupper skal man følge? Finn Majlergaard: Hvis man søger nyt job, er der masser af jobsøgningsgrupper, og hvis man har bestemte interesser, kan man følge grupper inden for området. Grupperne er også en god måde at markedsføre sig selv på og have diskussioner med andre. Man kan også skabe nye connections via grupperne med folk, der har samme interesser som en selv.
Headhunterens tips Birgitte Olrik: Når vi ser på kandidaternes LinkedInprofiler, er det kompetencer inden for for eksempel økonomi eller HR, vi kan have som udgangspunkt. Derudover ser vi på uddannelsesniveau, for kravet til uddannelse er i dag ekstremt højt. Det gælder om at være omhyggelig med sin LinkedIn-profil. Man skal udfylde de nødvendige data og gerne lidt til. Vælg nøgleord og synliggør professionelle kompetencer på profilen, så folk kan søge efter dig. Når du først har 300-400 connections på LinkedIn, så øger du alt andet lige dine chancer for at komme i nyt job.
LINKEDIN-EKSPERTERNE: Roslyn Layton, ekspert i digital strategi og vicedirektør i Strand Consult, som laver analyser til IT- og telebranchen. Finn Majlergaard, professor og underviser i global leadership. Er med over 18.000 connections den dansker med flest connections på LinkedIn. Birgitte Olrik, direktør i headhunter- og rekrutteringsfirmaet Lisberg.
TOPPEN AF OPLEVELSER LINJEFAG: Mountainbike, Islandske heste, Orientering, Adventure, Outdoor
VALGFAG: Jagttegn, Kajak, Foto, Dans, Boldspil, Musik og meget mere
Friluftsture, skiture, snehuletur Venner for livet Unikt fællesskab Grøn skole placeret i fantastisk naturterræn; bakker, skov og søer. Økologisk mad
Actionefterskolen har endnu ledige pladser i skoleåret 2013/14 - en af disse pladser skal måske være din?
Vi tilbyder: • • • • • •
Vesterled 1 8680 Ry Tlf. 86 89 83 99
Besøg www.himmelbjergegnens.dk eller www.facebook.com/himmelbjergegnens.dk
• • • •
9 og 10 klasses afgangsprøver. Specialklasse. Skeetskydning. Gratis jagttegn. Gratis duelighed og speedbådsbevis. Amerikansk Fodbold i samarbejde med Odense Swans. Actiontur med til Norge. Skirejse. Søsikkerhed helt i top. Vandaktiviteter banan, freesbee, kneeboard, vandpolo.
• • • • • • •
Ribsejlads. Jollesejlads. Fiskeri Paintball. Dykning. Fællesskab og nærvær. Bus til og fra Skolen over Fyn og Sjælland direkte til DGI byen. • Udfordrende actionture. • Svejsning • Boldspil
Læs mere på www.actionefterskolen.dk eller kontakt os på 62561650
GO FOR GOLD
PÅ SPORTSEFTERSKOLEN SINE ER VI IKKE BANGE FOR AT GÅ EFTER GULDET
SPORTSEFTERSKOLEN SINE er en gymnasialt rettet boglig efterskole, med en høj sportslig profil og nogle af landets bedste faciliteter. Et ophold på SINE gir’ dig et år fyldt med oplevelser, nye venner og ikke mindst masser af SPORT. Tjek SINE.DK og læs mere om vores linjer
OS PÅ FA LG BOOK CE
FØ
FODBOLD / HÅNDBOLD / DANS / BADMINTON / BASKETBALL / RYTMISK GYMNASTIK PERFORMANCE
Idrætsvej 23, 6240 Løgumkloster / Telefon 74 74 49 90 / www.sine.dk
HEL SKOLE HELE DAGEN HELE ÅRET Aalestrup Naturefterskole tilbyder et spændende efterskoleår med fokus på kreativitet og fællesskab. Aalestrup Naturefterskole har udviklet sig fra at være en decideret naturefterskole, til nu også at kunne tilbyde en spændende kombination af musik, teater og musikproduktion.
Linien, musik, teater og musikproduktion (MTM), er en seriøs og professionel teater- og musiklinie medegne produktionsstudier. Musik- og Teaterlinien har gennem flere års store drama- og musicalopsætninger, set af flere end 10.000 personer i alle aldre, vundet bred anerkendelse for scenografi, musikalitet og skuespil.
MTM-linien er: • Personlig udvikling gennem fælles interesse for musik og teater. Styrker selvstændighed og troen på egne evner. • Fokus på at dyrke og forbedre faglige kompetencer. Vi forbereder den enkelte elev til deres videre uddannelse. • Kombinationen af undervisning og fritidsinteresser. Tag talentet med i skole og bliv udfordret på eksisterende faglige og kreative kundskaber. • Store teater- og musikoplevelser! Gennem fællesskab og sammenholdets dynamik opnås fantastiske præstationer. På Aalestrup Naturefterskole befinder eleverne sig i og arbejder med et fuldt autentisk og professionelt musik- og teatermiljø akkurat som på de store scener. Der er stort fokus på fællesskab, oplevelse og indlevelse. Undervisningen tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs og holdets samlede potentiale - på den måde favner og fokuserer vi på individuelle færdigheder og sigter efter den højeste fællesnævner. Vi arbejder med elevernes talent, motivation, musikalitet og kulturelle dannelse gennem faglige udfordringer i et unikt efterskolemiljø med plads til alle uanset erfaringsgrundlag. På Musik- og Teaterlinien møder eleven kompetente og professionelle lærerkræfter med erfaring fra det virkelige scene- og kunstnerliv i samarbejde med up-coming og etablerede kunstnere som gæsteundervisere. Med en personlig nøgle til musikstudiet skabes samtidig rig mulighed for at prøve kræfter med egne evner som fx musikproducer.
Aalestrup Naturefterskole Aalestrup Naturefterskole 9. og 10. klasse med liniefagene
Borgergade 41 • 9620 Aalestrup • Tlf. 9864 2525 • Fax. 9864 2526
Musik & teater • Hestesport • Jagt • Fiskeri
www.naturefterskolen.dk