Uddannelse
På rette kurs på
kostskole Camilla Friis er 17 år og går på Kostskolen i Sønderjylland, hvor man har som mål at bryde uheldige mønstre. Her har hun lært at beherske sit temperament og har fundet ud af, hvad hun vil arbejde med fremover. Side 8-10
SØNDAG 17-02-13
Kan du pibe en krave? INTRO
Indhold Alexandra vil gerne lære fra sig
4-5
Pigerne giver drengene baghjul
6
Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk
I
tv-serien »Matador« er Varnæsdatteren Regitze skulket fra undervisningen på Frk. Østengrams Husholdningsskole, da der skulle indøves pibning af kraver. Den svære, men nyttige kunst så Frk. Østengram som et obligatorisk fag for alle elever på husholdningsskolen for det tilfælde, at eleven skulle blive gift med en præst. De tider er heldigvis overstået, da pibning af kraver var en del af pensum for eleverne på de danske husholdningsskoler. I dag er repetoriet noget mere jordnært – og brugbart for de elever, der vælger den uddannelse.
I DETTE UDDANNELSESTILLÆG kigger vi indenfor på en af landets få husholdningsskoler – placeret i Grindsted. Her er der ikke anstrøg af Frk. Østengrams Husholdningsskole over undervisningen, men tværtimod en husholdningsskole anno 2013. Tillægget byder i øvrigt på en stribe kig ind på forskellige uddanneslsensretninger. Møde kvinden, der læser til lærer, og læs om den store studiedag i Kolding, hvor der nærmest er markedsstemning over virksomheder og studiesteders bejlen til de unge.
Kostskole for mønsterbrydere
8-9
Camilla er faldet til ro
10
SU-lån svære at slippe af med
11
Jagten på en elevplads gik ind
12-13
Her udvikles færdigheder – ikke færdigretter
14-15
AT VÆLGE uddannelse er en udfordring: Skal man vælge med hjertet eller fornuften? Skal man vælge efter geografien eller kammeraterne? Skal man vælge efter ens evner eller ens drømme? Mulighederne er mange – men heldigvis er vejledning til at få. Det kan du også læse om i dette magasin, hvor uddannelser sættes under lup.
Uddannelse udgives af Syddanske Medier som et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry. Temaredatør: Per Guldberg Klausen. Tryk: Jydske Avistryk A/S. Forsidefoto: Forsidefoto: H.C. Gabelgaard.
Sådan søger du ind P ostbudene får ikke travlt med at fragte ansøgningsskemaer i fremtiden, for alle videregående uddannelser søges elektronisk via hjemmesiden www.optagelse.dk. Postbudene er dog stadig dem, der bringer brevet med tilbud om studieplads – eller afslag – frem til ansøgerne. I disse dage går mange og overvejer hvilke uddannelser, de gerne vil søge ind på. Overvejelserne er de samme, som ansøgere altid har – men selve ansøgningen er blevet lettere og hurtigere. Ansøgningssiden www.optagelse.dk blev indført for flere år siden, men papirversionen levede videre ved siden af. Nu er papiransøgningsskemaerne af-
skaffet, så alle ansøgere skal søge elektronisk. Processen er blevet forenklet, da ansøgerne automatisk bliver guidet gennem ansøgningen på nettet, og der ikke er flere forskellige skemaer at holde styr på. Man kan søge op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge, og hvert uddannelsesønske i ansøgningen underskrives med NemID. Elektronisk underskrift giver mulighed for at hente nyere eksamensbeviser elektronisk og vedlægge dem direkte. Er der behov for at vedlægge yderligere dokumenter, kan det også klares digitalt. Der er ansøgningsfrist i kvote 2 15. marts klokken 12 og i kvote 1 5. juli klokken 12.
3
Sådan får du vejledning
Mulighederne for vejledning om afklaring af uddannelsesmuligheder eller ansøgning er mange. Studievalg Sydjylland tilbyder personlig vejledning, og eVejledning tilbyder vejledning per telefon, mail, chat, sms og Facebook. eVejledning kan kontaktes alle ugens dage via www.evejledning.dk eller telefon 7022 2207. Studievalg Sydjylland har individuel studie- og karrierevejledning i 12 byer i Sydjylland. Man kan booke en samtale på www.bookstudievalgsyd.dk eller kontakte Studievalg Sydjylland via mail på sydjylland@studievalg.dk. UC Syd holder åbent hus i flere byer i februar og marts. Flere oplysninger fås på http://www.ucsyd.dk/uddannelser/aabent-hus/
Af Merete Østergaard vejleder, Studievalg Sydjylland
Colourbox
PÅ V E J M O D E N S I K K E R F R E M T I D - AALBORG UNIVERSITET ESBJERG ÅBENT HUS
AALBORG UNIVERSITET ESBJERG BYDER VELKOMMEN TIL DEN 22. OG 23. FEBRUAR 2013. • Her kan gymnasieelever, studenter på sabbatår, håndværkere og ledige kigge forbi og høre mere om vores ingeniør- og it-uddannelser • Opfylder du ikke optagelseskravene, bare rolig, vores adgangskursus er din genvej til ingeniøruddannelsen • Kom og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med en uddannelse, hvor jobtilbud som regel følger med afsluttende eksamen. Tjek: www.esbjerg.aau.dk
Uddannelser med fremtid - erhvervslivet venter på dig.
Et unikt studiemiljø, hvor alle kender alle.
En studieby, som elsker sine studerende og viser det.
4
VIL DU TAGE EN SPÆNDENDE UDDANNELSE ELLER ET OPKVALIFICERENDE KURSUS? SÅ GØR DET PÅ EN LEVENDE SKOLE, HVOR FAGLIGHED OG NÆRVÆR ER I HØJSÆDET. SØG IND PÅ
Social- og Sundhedsskolen Syd
Alexandra vil gerne lære fra sig
H
vem gider egentlig uddanne sig til at være lærer? Man skal tackle arrige forældre, uopdragne børn og kritik fra samfundet for ikke at uddanne børnene ordentligt. Og så bliver man heller ikke millionær ved at skrive med kridt på skoletavlerne. Men Alexandra Weber vil gerne være folkeskolelærer. Det var ikke en livslang drøm at blive lærer, og hun har også prøvet andre uddannelser af, inden hun kom i tanke om, at hendes interesse for at påvirke unge i
den rigtige retning kunne kombineres med arbejdet som lærer. – Som lærer er du ikke kun underviser – du er også en rollemodel for børnene. Du har chancen for at give børnene et fundament til at læse videre, og det synes jeg er fedt, fortæller Alexandra Weber.
Klar til de ældre elever Hun begyndte på læreruddannelsen i sommer og er glad for, at hun er kommet i gang – også selv om hun nogle gange møder folks fordomme om jobbet som lærer, når hun fortæller,
5
Min drøm er at blive kirurg Jeg ved det bliver hårdt arbejde, men en studentereksamen på STUK er et rigtig godt springbræt til en videregående uddannelse, samtidig med at den giver én mod og tro på at drømmene kan blive til virkelighed. er agg ine B Kathr C. 1 STUK
Se her hvorfor STUK gør en forskel...
Alexandra Weber valgte at blive lærer, fordi hun gerne vil være med til at påvirke unge og være rollemodel. Foto: Stine Skovsgaard Antoft
STUK er meget mere end en studentereksamen på 2 år. STUK giver dig mod, vilje og gejst til at lære og tro på dine drømme. På STUK føler du, at du betyder noget, du bliver set, hørt og taget seriøst. Lærerne er engagerede og fantastiske til at motivere og udfordre dig, så du har lyst til at yde dit bedste – hver gang.
Mange har fordomme om jobbet som folkeskolelærer. Men for Alexandra Weber er det en perfekt kombination af hendes talent for at undervise og hendes passion for at påvirke unge i den rigtige retning.
STUK skiller sig markant ud fra alle andre ungdomsuddannelser. Undervisningen er koncentreret men på den gode måde. Der bliver stillet krav og du lærer at arbejde diciplineret og selvstændigt. Det er en lille skole, hvor du får et tæt forhold til alle – både elever og lærere. Du får al den hjælp og støtte, du har brug for. Og på grund af den helt unikke stemning mister du aldrig lysten til at lære. STUK er en skole hvor lærerteamet arbejder målrettet på
Optagelsesregler Fra i år er optagelseskvotienten på læreruddannelsen 7. Er ens gennemsnit lavere end 7, skal man gennemføre en optagelsessamtale, som skal afdække, om man er egnet til uddannelsen. Regeringen har indført den nye regel for at gøre læreruddannelsen mere attraktiv og for at hæve barren for de lærere, der skal løfte morgendagens skole.
at løfte dig til nye højder, så du får mulighed for at opfylde dine fremtids-drømme.
Kig forb i eller r ing og h mere på ør tlf.: 74 8 3 20 62
uddanne unge med sit studiejob som underviser i matematik på en ungdomsskole i Esbjerg.
Vi sætter overlæggeren lidt højere Af Stine Skovsgaard Antoft Tlf. 7211 4065, ssa@jv.dk
KZhiZg\VYZ - +*'% Id[iajcY lll#hij`#Y`
Find os på
at hun er lærerstuderende ved University College Syddanmark i Esbjerg. – Mange folk har det indtryk, at lærerjobbet er en kaffe og kage-klub. Jeg tror ikke på, at fordomme kommer af ingenting, men samtidig er det jo fordomme. Man skal nok opleve det at være lærer, før man kan danne sin mening om erhvervet, siger Alexandra Weber. Hun har valgt at blive matematik-, tysk- og samfundsfagslærer, og det skal være i 7., 8. og 9. klasse. – Jeg er ikke sikker på, at jeg er så pædagogisk, at jeg kunne tage de helt små børn, griner Alexandra Weber, inden hun tilføjer: – I de små klasser er der meget opdragelse, mens du i de ældre klasser har mere mulighed for at påvirke eleverne. Det er udfordrende på hver sin måde, men de ældre klasser er lidt mere mig. Uddannelsen tager fire år, men allerede nu er Alexandra Weber med til at
6
Pigerne giver drengene baghjul Allerede på gymnasieniveauet spurter piger i dag fra drenge: Flere får huen på – og med et bedre resultat.
DESIGN
BUSINESS
FINANS
D Arkivfoto
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER IT
På alle områder sakker drenge bagud i forhold til piger i uddannelsessystemet, viser nye tal.
TEKNIK
rengene sakker bagud i uddannelsessystemet, og pigerne vinder praktikkapløbet, viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning ifølge Fagbladet 3F. De seneste praktikpladstal viser, at det er pigerne, der fører an i kapløbet om de eftertragtede praktikpladser. Fra november 2011 til november sidste år faldt antallet af praktikpladssøgende elever fra 9707 til 9599 unge. Delt op på piger og drenge trak pigerne fra med et fald fra 3646 til 3442 unge i perioden – 204 færre praktikpladssøgende. For drengenes vedkommende derimod stillede 95 flere unge sig op i den lange kø med en stigning fra 6061 til 6156 praktikpladssøgende. Også på de gymnasiale uddannelser spurter pigerne fra drengene. Flere piger end drenge bliver studenter – og med et bedre eksamensbevis. Tendensen går igen på de videregående uddannelser, hvor 37 procent af drengene er ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter, at de har fået studenterhuen på. For pigerne er tallet 29 procent.
Ligestilling ønskes
ÅBENT HUS LØRDAG D. 23. FEBRAUR KL. 10-15
v.dk
www.e
as
Videregående uddannelser der forener teori og praksis fra 2-årige EA-uddannelser til bacheloruddannelser
ESBJERG
Sp. Kirkevej 103 DK-6700 Esbjerg
SØNDERBORG
Ørstedsgade 53 DK-6400 Sønderborg
Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden 2015. Piger med dansk baggrund er i mål med de 95 procent, mens 90 procent af drengene fra årgang 2011 kan se frem til et eksamensbevis, viser beregninger fra ministeriet. – Det er ikke acceptabelt, at drenge halter bagud på alle uddannelsesområder, fastslår forbundssekretær i 3F Per Christensen. – Der skal sættes ind allerede i folkeskolen, hvor skævheden desværre grundlægges. Jeg håber, at børne- og undervisningsminister Christine Antorinis arbejde med en reform af folkeskolen på sigt kan ligestille drenge og piger, så vi får et mere retfærdigt uddannelsessystem, siger han. bnb
ODIN HAVNEPARK Møde- og konferencecenter, Lumbyvej 11, 5000 Odense C
Odin Havnepark er et nyetableret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal. Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.
Mødepakke r fra kr. 225,-
Hvorfor vælge Odin Havnepark? 1. Centralt placeret i Danmark 2. Mere en 500 gratis parkeringspladser 3. Moderne AV-udstyr i alle vores lokaler 4. Eget køkken med sunde og friske varer 5. Særdeles konkurrencedygtige priser 6. Tæt på banegård og busforbindelser 7. Mulighed for tilvalg af grupperum 8. Mulighed for teknisk support 9. Lokaler fra 2 - 300 personer 10. Mulighed for overnatning på hotel i nærområdet
www.odinhavnepark.dk
Yderligere oplysninger Kontakt Ulla Christensen i dagtimerne på tlf. 3364 3111 Send en mail til salg@odinhavnepark.dk
8
Kostskole for
mønster Jonas B. Kristensen, der gerne vil være slagter, har som sin 10. klasse-opgave lavet en lækker leverpostej, som skoleleder Karsten Degnbol lige får lov til at smage på. Og leverpostejen er mere end godkendt.
9 Eleverne i 8. klasse øver sig sammen med lærer Mikkel Nielsen i at stå og hoppe ski, inden de skal på lejrtur til Østrig. Fotos: H.C. Gabelgaard
rbrydere D
e står i en rundkreds midt i rummet, har fat i hinandens skuldre og hopper på kommando. Eleverne i 8. klasse på Kostskolen i Sønderjylland kommer hinanden ved, og det gør de særligt lige nu, da de lader som om, at de står på ski. For en skilejrtur til Østrig ligger forude, og der skal øves – både i skiløb og i tysk. Så på bordet kan man for eksempel købe Faschingsknödel, som er det tyske ord for fastelavnsboller. Der er 52 elever fra 13 til 18 år på kostskolen, der ligger i Toftlunds bymidte mellem studenterkursus og privatskole, og det er 52 elever, der bliver taget særligt hensyn til. – Det er normalt begavede elever, som har været udsat for en eller anden form for svigt og har eller har haft sociale problemer, fortæller skoleleder Karsten Degnbol, der lægger vægt på, at eleverne skal passe ind i skolens liv og kan klare afgangsprøven i 9. klasse. Derfor optager skolen ikke alle og enhver.
Dobbelt svigt – Vi inviterer altid elever, deres forældre og kommunen til en to timers samtale, så vi kan lære hinanden at kende. Og så kan det være, at vi siger, at eleven ikke lige passe ind på skolen, men så hjælper vi i samarbejde med hjemkommunen gerne eleven videre. Vi er jo ikke en behandlingsinstitution, siger Karsten Degnbol.
Folkeskoleelever med svær opvækst og sociale problemer får en ny chance i Toftlund. Han oplever tit elever, der er blevet svigtet af både forældrene og af systemet, og så er det vigtigt at finde frem til noget positivt, som de sammen med skolen kan bygge videre på. – Vi oplever for eksempel en elev, der skal i 8. klasse, men måske kun kan matematik på 4. klasse-niveau. Her har vi en opgave, og da vi har ti lærere og ti pædagoger på skolen, kan vi differentiere undervisningen. Nogle elever med svær opvækst og sociale problemer har måske været meget fraværende fra skolen på grund af problemer derhjemme, og så er det vores opgave at sørge for, at de langsomt bliver vænnet til at gå i skole igen. De har måske vendt op og ned på nat og dag, så de sover mest om dagen. Så tager vi den derfra. Det er generelt vores opgave at mønsterbryde, så eleverne ikke får de samme sociale problemer som dem, de kommer fra.
Små bo-grupper Kostskoleleverne i Toftlund kommer fra hele landet og bor i små grupper med 10-12 elever i hver. Hver elev
har en fast kontaktlærer, som forældrene også kan henvende sig til. – Vi har som andre skoler problemer med hashrygning og alkohol, men lægger vægt på en individuel vurdering, hvis reglerne overtrædes. Er man for eksempel vant til, at der drikkes meget alkohol derhjemme, kan det godt være, at man slipper med en advarsel i første omgang. Vi sender vel fire-seks elever hjem hvert år på grund af disciplinære problemer, fortæller skolelederen. Der er altid voksne i nærheden af eleverne, der går i skole til klokken 14. Derefter har de en såkaldt stilletime, hvor de kan snakke med en voksen eller en kammerat eller slappe af på værelset – de må bare ikke larme. – Alle elever får idrætstøj, en skoletaske og en bærbar computer af os, når de begynder her, og vi har efter skoletid en række fritidstilbud til eleverne – for eksempel fodbold, skydning, dykning, svømning og golf. Vi har eget motionscenter og lægger vægt på, at eleverne bevæger sig. Der er også kreative fag, hvis man har lyst til dem. Som noget ganske særligt har vi i 10. klasse et fag, der hedder Klar, parat, start, hvor vi blandt andet lærer eleverne en masse praktiske ting om demokrati, om at bo selv og om at betale skat.
Kostskolen i Sønderjylland Respekt, ærlighed, ansvarlighed og tolerance er de fire værdier, Kostskolen i Sønderjylland tager udgangspunkt i. Et ophold på kostskolen i Toftlund koster elevernes hjemkommune 34.000 kroner om måneden. I undervisningsforløbet får eleverne blandt andet mulighed for at deltage i flere lejrskoler og en sommerferietur. Læs mere om kostskolen på www.stuk.dk.
sen, der gerne vil være slagter, har lavet en lækker leverpostej, som han storsindet tilbyder Karsten Degnbol at smage på. Og den er mere end godkendt. Bente-Natasha Hansen har skrevet om journalistik, og selv om der står »I love Copenhagen« på hendes Tshirt, er hun ikke et splitsekund i tvivl om, at hun vil søge ind på journalisthøjskolen i sin hjemby, Aarhus. Mønsterbrydere eller ej: Drømmene, fremtidsplanerne og ambitionerne er intakte hos eleverne på kostskolen i Toftlund.
LÆS MERE SIDE 10
Lækker leverpostej På første sal er eleverne i 10. klasse ved at fremlægge deres Obligatorisk Selvvalgt Opgave. De har brugt en uge på opgaven, og Jonas B. Kristen-
Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk
10
Camilla er faldet til ro C
Camilla Friis er overbevist om, at hun vil være frisør, efter at hun har lavet en film om hovedformer og frisurer som 10. klasse-opgave på Kostskolen i Sønderjylland. Foto: H.C. Gabelgaard
amilla Friis har lært at tælle til ti – og meget mere. Det gik ikke så godt for hende i folkeskolen i Tørring, hvor hun kommer fra, og hun havde en masse skænderier med sin mor derhjemme. – Lærerne ville gerne have, at vi skulle være sammen i grupper om projekter, men jeg ville helst arbejde for mig selv. Jeg har altid været meget selvstændig og har altid haft min egen mening, siger Camilla, der er 17 år og går i 10. klasse på Kostskolen i Sønderjylland, med en bestemt mine. Hun har gået på skolen siden oktober 2011 og synes selv, at hun er blevet meget mere rolig. – Hernede kan man snakke med de voksne – de lytter mere og tager sig mere af en. Og de tager mig, som jeg er. Jeg har temperament, men jeg har lært at tie stille på de rigtige tidspunkter. – Det går også meget bedre derhjemme. Jeg skændes ikke med min mor mere, når jeg er hjemme på weekend. I det hele taget er jeg nok blevet mere omgængelig, siger hun, der har en stor familie med flere halvsøskende.
En fremtid som frisør
Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...
17-årig elev har lært at tie stille på de rigtige tidspunkter og er blevet mere afslappet af sit ophold på Kostskolen i Sønderjylland.
Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!
Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.
På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevelser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater.
Småskolen Søgårdhus Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - tlf. 74 68 78 29 - www.soegaardhus.dk
Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk
Camilla Friis synes, at hun er blevet meget mere afslappet af opholdet på kostskolen, og hun tager tit sin guitar i stilletimen lige efter skoletid for at spille for sig selv på sit værelse. I skolen synes hun, at hun er blevet meget bedre til tysk og engelsk. – Jeg vil gerne på højskole, når jeg er færdig her. Jeg har hørt meget godt om den her i byen (Musik- og Teaterhøjskolen, red.). – Og bagefter vil jeg på frisørskole. Det er jeg blevet rigtig overbevist om i den uge, jeg har lavet min 10. klasse-opgave. Jeg har lavet en tre minutter lang film om hovedformer og frisurer på Windows Moviemaster, fortæller Camilla, der ser sig selv med egen frisørsalon om ti år. Og karakteren for opgaven tyder da også på, at hun er på rette spor: Hun fik 10.
Sønderborg Produktionshøjskole
- ET GODT TILBUD TIL DIG Har du svært ved at læse, skrive eller regne? For at starte på skolen skal du kontakte din UU vejleder, tlf. 88 72 44 24
Et praktisk og teoretisk tilbud, baseret på værkstedsundervisning. Hvis du er mellem 16-25 år og uden afsluttet uddannelse, kan du prøve dig selv af på forskellige fagområder.
VI SES
!!!
Sønderborg Produktionshøjskole Solglimt 4, Sønderborg tlf. 74 48 80 28
Løn Fest Mad Dansk Motion Praktik Foredrag Emneuge Produktion Vejledning Projekter Værkstedsture Kammeratskab
www.s-p-h.dk
Så tag på Emmerske Efterskole og få en stærk fremtid! Her får du
venner
Her lærer du noget
Her tror vi på DIG!
Find o Facebo s på o www.ee k og skole.d k
Åbenråvej 14, 6270 Tønder, 7472 4433, ee@eeskole.dk
Co lou rbo x
Indvandrerpiger på niveau med danske piger
SU-lån I svære at slippe af med ÅBENT HUS 2002 var 43 procent af kvindelige efterkommere af ikkevestlige indvandrere i Danmark under uddannelse som 22-årige. Det samme gjaldt for 51 procent af de danske piger. Ti år senere – i 2012 – var 61 procent af de kvindelige efterkommere under uddannelse, hvormed de nåede niveauet for danske piger på samme alder, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Fyens Stiftstidende. Beatrice Schindler Rangvid, seniorforsker ved Det Nationale Forsk-
11
ningscenter for Velfærd, mener ligefrem, at piger med anden etnisk herkomst end dansk kan overhale danske piger. – De ser uddannelse som deres måde at komme frem i livet på og finde en plads i det danske samfund. Det er også kulturelt betinget – de dyrker ikke en masse fritidsaktiviteter. Derfor er det ikke så underligt, at de kaster sig over uddannelsen, siger hun til avisen. Men hun er stadig bekymret for indvandrerdrengene, der især tegner sig for et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Og cand.pæd. Bente Højer deler hendes bekymring. – Det er fantastisk, at pigerne er nået så vidt. Men det er bekymrende, at der er en gruppe af unge mænd – både danske og indvandrere – som ikke er med. Vi har fået et kvindesamfund. Skolen er feminint indrettet, og her bnb bliver drenge tabt, siger hun.
Se online program
22.–23. februar 2013
På to år er antallet misligholdte studielån steget med 27 procent. Det vækker bekymring hos Forbrugerrådet og SU-rådet.
kirk-holm.dk
S
ideløbende med at regeringen har varslet nedskæringer i SU’en, har et stigende antal nyuddannede svært ved at betale deres studiegæld tilbage. Fra 2010 til 2012 steg antallet af misligholdte studielån med 27 procent, viser nye tal fra Statens Administration ifølge Information. Det skyldes ifølge økonomer især den høje arbejdsløshed blandt unge og nyuddannede. – Der er god grund til, at de unge stifter gæld og har svært ved at betale den tilbage, da vi i lang tid har haft stigende priser og ringere udsigt til job. Men øget gældsætning er et kæmpe problem, fordi det trækker spor langt ind i ens fremtid, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen til avisen. Han er bekymret for, at flere risikerer at komme ud med tung gæld eller dropper at tage en uddannelse, hvis der bliver skåret i SU’en. Og samme bekymring har formand for SU-rådet Per Christian Andersen. – Enhver form for logik tilsiger, at en kortere SU-periode betyder, at andelen af lån vil stige. Andre vil undlade at tage en videregående uddannelse, og det vil gøre det sværere at nå målsætningen om, at 60 procent skal have videregående uddannelse i 2020, siger han. Både De Radikales uddannelsesordfører, Uffe Elbæk, og SF’s Lisbeth Bech Poulsen udtrykker ifølge Information bekymring over stigningen i antallet af misligholdte lån. De ønsker dog ikke at udtale sig om, hvorvidt det får indflydelse på den kommende SU-reform.
VI RULLER DE RØDE LØBERE UD…
Kom til Åbent Hus den 22. og 23. februar på de fire institutioner med 60 videregående uddannelser og find dit drømmestudie. Nyt studie, nye mennesker og nye omgivelser er lig med mange spørgsmål! De Røde Løbere i Studiebyen Esbjerg arrangerer gratis events for studerende, hyggeaftener på Huset og hjælper dig med – næsten – alt! Mere end 80 forskellige arrangementer om året. Læs mere på studiebyenesbjerg.dk
Uddannelsen er der tjek på Af Michala Rask Mikkelsen, bnb
12
Det er mest kvinder, der søger elevplads som lægesekretær, men der var da også en vis mandlig interesse for jobbet på elevpladsdagen på IBC Kolding. Fotos: Henrik Kastenskov
Kæderne på plads Det var hovedsageligt de landsdækkende kæder, der bød sig til med lærepladser på elevpladsdagen i Kolding: Lidl, Bilka, Elgiganten, Jysk, jem & fix, Imerco, Wagner, Selected, Thansen og Coop. Men også Sygehus Lillebælt – Kolding, Vejle, Middelfart, Give og Fredericia Sygehuse, Davidsens Tømmerhandel, Kolding Kommune og det lokale speditionsfirma Prime Cargo bød sig til.
Halvdelen fik plads Cirka 140 elever forlod i sommer IBC Kolding med en hg-eksamen. Af dem har omkring halvdelen fået en læreplads i dag, oplyser Susanne Helle Hansen, elevpladskonsulent på IBC Kolding. Tallene er cirka de samme som før finanskrisen.
Jagten på en
elevplads 17 virksomheder og 300-400 elever forsøgte at nå hinanden på elevpladsdag hos IBC Kolding.
F
rederik ligner en rigtig sælger. Han er ivrig, slår ud med armene og taler godt for. Og Frederik Mainz på 21 år har noget, han skal sælge. Som elev i Elgiganten er han sammen med varehuschef Thomas Pedersen mødt op til elevpladsdag på IBC Kolding for at finde de tre-fire elever, Elgiganten får brug for. – Du kommer til at være i flere afdelinger og lærer derfor en masse ved det, fortæller Frederik en af de 300400 elever fra Kolding og Fredericia, der er mødt op for at tale med de 17 lokale og landsdækkende virksomheder, som skal have udfyldt de eftertragtede elevpladser til sommer. Der er meget færre pladser end elever, så jagten kan nu gå ind. – Jeg har selv gået her på IBC Kolding og var ansat som salgsassistent,
inden jeg fik elevpladsen. Jeg synes, at der er en stor udfordring i det, og kontakten med kunderne gør mig helt høj, siger Frederik, der da også ser ud til at være lidt højere end gennemsnittet. Frederik er ikke sikret et job efter elevtiden, men bevarer han dynamikken og begejstringen, er fremtidsudsigterne gode. – Jeg har været varehuschef i Kolding i fem år, og i den tid er der kun en af eleverne, der ikke har fået et job i Elgiganten bagefter, siger Thomas Pedersen, der allerede har fået en lille stak ansøgninger. Nadia Jensen er færdig med 2.hg til sommer og kunne godt tænke sig en elevplads hos Coop. Hun er lidt forsigtig, da hun kommer hen til standen og spørger først til elevlønnen, som er fastsat ved overenskomst, og konsulent Dorte Glerup fra Coop kan fortælle, at en læreplads hos Coop, som skal bruge cirka 200 elever til sommer, blandt andet indebærer et otte ugers skoleophold fordelt på de to år, læretiden varer. – Jeg har tidligere arbejdet i et supermarked, men det var i slagterafdelingen, og det var ikke så spændende. Så jeg vil gerne arbejde et sted, hvor jeg har mere kontakt med kunderne,
gik ind siger Nadia Jensen og tager imod Dorte Glerups tilbud om at skrive sit navn ned, så Coop kan kontakte hende.
Populære sekretærer I salen byder blandt andre Lidl, Bilka, Jysk, jem & fix og Sygehus Lillebælt sig til. Hos sidstnævnte er uddannelseschef Anne Lise Jendresen flankeret af tre unge hvidkitlede kvinder. Pernille Witt-Nielsen, Jannie Skovsgaard og Christian Grønholm Møller er alle i lære som lægesekretærer, og da der er mangel på lægesekretærer, er de fire kvinder populære samtalepartnere. – Vi skal bruge fem elever i Kolding, seks-syv i Vejle og to i Fredericia. Vi har en del ansøgninger fra elever, der er 30 år eller derover, men vi vil meget gerne have fat i nogle af de helt
unge, forklarer Anne Lise Jendresen, der lægger vægt på en målbevidst ansøgning samt gode kundskaber i sprog, it og samfundsfag, når hun skal udvælge elever blandt de flere hundred ansøgninger, hun får. – Det er flest kvinder, der søger, men vi vil da meget gerne have mænd til at søge. Det ser vi jo heldigvis er sket hos sygeplejerskerne i de senere år, siger uddannelseschefen, der sammen med den hvidkitlede trio gør sig klar til at svare på spørgsmål fra den omvandrende elevskare.
Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk
Nadia Jensen håber at få en elevplads i Coop og udfyldte derfor efter en samtale med konsulent Dorte Glerup en formular, så hun kan kontaktes, hvis interessen er gensidig.
13
Elev Frederik Mainz og varehuschef Thomas Pedersen havde travlt med at svare på spørgsmål om elevpladserne i Elgiganten, og der lå hurtigt et par ansøgninger på deres bord.
I chose IB because there are many different cultures and nationalities, and it is a great way to prepare yourself for university.
OG BLIV MEGET KLOGERE
Louise Harder Larsen, IB student
Need a challenge? Join us! International Baccalaureate Teknisk Gymnasium Sønderjylland Hilmar Finsens Gade 18 DK-6400 Sønderborg Tel.: +45 7412 4242 Mail: eucsyd@eucsyd.dk
www.eucsyd.dk
LÆS RESTEN PÅ VORES HJEMMESIDE:
14
Her udvikles færdigheder
– ikke færdigretter D er skal syltes, skrælles kartofler og pibes præstekraver. Emma Gad og Kirsten Hüttemeyer er de store forbilleder, og forklæde og skåneærmer er den foretrukne uniform. Fordommene om husholdningsskolerne er mange, og selv i en tid, da diverse kokkeprogrammer fylder fladen på tv, har det været nødvendigt for husholdningsskolerne i Danmark at skifte det flæskelugtende image ud for at tiltrække elever. Den proces har Toni Hessner, forstander på Tronsøskolen i Grindsted, været en del af, og godt støttet af en hestelinje og en landbrugslinje har skolen de seneste år haft fremgang. Men et navneskifte var nødvendigt. – Jeg var på en messe for tre år siden. Da så jeg en mor, der prikkede sin datter på skulderen og sagde »Du skal da på husholdningsskole«, mens de grinende snakkede om deres fordomme. Deres manglende indsigt sagde mig, at navnet måtte ændres, siger Toni Hessner.
Der sys og syltes stadig på husholdningsskolen i Grindsted, selv om den har skiftet både navn og image. For værdier og traditioner er vigtige elementer, når det gælder om at blive parat til livet.
På skolens hjemmeside skal man derfor læse i det tunge stof om skolens værdigrundlag, før ordet »husholdningsskole« overhovedet optræder, og det er fagene gastronomi og design, der dækker over nogle af de klassiske husholdningsgøremål, man har lært på skolen, siden den blev oprettet sammen med landbrugsskolen under samme tag for 52 år siden. – De første 30 år af skolens levetid har den forberedt eleverne på at flytte hjemmefra. Grundidéen er, at man
Af Rasmus Hjorth Karkov Tlf. 7912 4638, rka@jv.dk
skal lære at sy, hækle, strikke og selvfølgelig lave mad. Alt det, der ligger i at holde hus. Nogle af tingene holder vi fast i, men nu tilbyder vi livspraktiske fag i stedet for hus- og håndarbejde – vi flytter fokus til et helt liv og gør eleverne parat til erhvervsuddannelse, siger Toni Hessner.
Moderne tider I kælderen er der stadig dukker, der har været brugt i undervisningen til at vise, hvordan man agerer med børn. Men som kontrast til den tid foregår en del af gastronomiuddannelsen i skolens storkøkken, hvor der laves mad til alle skolens elever. Med industrisamfundets indtog begyndte skolen sidst i 1960’erne at indføre køkkenlederuddannelsen, og i dag er skolen et springbræt til uddannelserne til kok, tjener, ernæringsassistent, bager eller konditor. Det er blandt andet derfor, at Mathias Schlaikjer valgte at tage fra Hillerød til skolen i Grindsted. – Jeg så det i begyndelsen som en efterskole, hvor jeg kunne udvikle
Husholdningsskolerne Blandt landets 13 gamle husholdningsskoler er det kun Sorø der har »husholdningsskole« som en del af navnet. I Region Syddanmark findes foruden Tronsøskolen i Grindsted Rødding Kostog Tekstilskole, Skolen for Gastronomi, Musik og Design og Bøgevangsskolen i Vejle, Skårupskolen og Odense Fagskole på Fyn.
mig socialt. Men jeg vil også gerne tage en kokkeuddannelse, og med en underviser, der er kok, synes jeg virkelig, at der er kvalitet i undervisningen her, siger Mathias Schlaikjer. Natacha Wunsch søgte egentlig ind på skolens hestelinje, men da det ikke lod sig gøre at få hendes hest med på skolen, blev det på gastronomi og designerlinjen, hun lærer sine færdigheder.
15
Natacha Wunsch, til venstre, og Mathias Schlaikjer lærer både færdigheder til deres fremtidige job og til livet i hjemmet, når de flytter hjemmefra. En del af undervisningen i gastronomi foregår i skolens storkøkken, der sørger for mad til 90 elever. Fotos: Chresten Bergh
– Der er så meget af det, vi lærer, der kan bruges helt privat i fremtiden. Ud over at lave mad lærer vi jo at anrette retter og i det hele taget at være kreative, siger hun.
De gamle værdier tæller I dag er det alt fra design og mode til sundhed og livsstil, der undervises i, og der er stadig mange praktiske gøremål, der ligger til grund for undervisningen. – Der pibes ikke kraver længere – men vi sylter stadig. Vi vil gerne tilbyde en bred vifte af koncepterne. Og så er det jo sjovt at prøve at lave appelsinmarmelade, siger forstanderen. Og blandingen af gamle værdier og moderne undervisning er med til at sikre, at eleverne gennemgår en modnings- og afklaringsproces. Det kommer blandt andet til udtryk i, at husholdningsskolernes tidligere elever har en frafaldsprocent under gennemsnittet fra ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Grundværdierne er der stadig, og det er i dag med til at gøre, at landets 13 husholdningsskoler skiller sig ud fra de mange efterskoler. – Vi holder fast i værdierne fra gammel tid. Eksempelvis spiser eleverne fra gastronomilinjen stadig deres retter sammen, når de har lavet mad – uden at blive forstyrret af andre elever. Måltidet er et samlingspunkt, og her er der tid til at tale sammen, siger Toni Hessner.
Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22 · Ribe · Tlf. 75 42 02 66
Reception -16 fredag d.8.3. kl. 14 nder
es Kom og hils på vor
nye forsta
Karsten B. Dressø
Gymnasium og hf Bliv student fra Ribe Katedralskole - landets ældste gymnasium Et topmoderne gymnasium og hf-kursus i Ribes centrum www.ribekatedralskole.dk
1. pladsen
blandt landets erhvervsskoler år 2010, 2011 & 2012
Få en 2-årig hf i et fantastisk studiemiljø VUC Sønderjylland tilbyder en række spændende hf-uddannelser for både unge og voksne.
I Sønderborg er vi allerede flyttet i nye fantastiske rammer, og et helt nyt VUC står klar på havnen i Haderslev til efteråret.
Hf – Vælg mellem flere linjer - Science - Sundhed - Kultur
- Medie - Hf for ordblinde - Hf Sport
- Hf Lighthouse International design og innovation
Du låner en iPad/MacBook, så længe du studerer hos VUC Sønderjylland.
vucsyd.dk
7361 3333 post@vucsyd.dk