SØNDAG 16-01-11
Uddannelse
Muligheder er der nok af, når man skal vælge, hvilken uddannelse, man vil i gang med. I dette tillæg kan du få inspiration til dit valg af uddannelse. Kathrine har allerede valgt: Hun er i gang med at læse til sygeplejerske og er blevet rollemodel for andre unge fra ikke-boglige hjem.
Det store valg
2
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
INDHOLD 04 05 06 07 10 12 14 15 16
ET ARBEJDE MED DYR Veterinærsygeplejerske.
OPSLAGSVÆRK »Hvad kan jeg blive 2011«.
CIVILINGENIØR Energi på hjernen.
ET LIV I HÆREN Hærens Sergentskole.
ROLLEMODEL Kathrine tog springet.
NY UDDANNELSE Sociologi og kulturanalyse.
FRIHED: Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa har indført to timers Learning Lab hver dag. Her er det op til eleverne selv, hvad de vil arbejde med.
NYT NAVN Miljø og ressource management.
TALENTLINJE Lektier og ridning.
BAGER Et populært håndværk.
GYMNASTIK · FODBOLD HÅNDBOLD · SPRING Vil du dyrke en masse idræt sammen med andre? Vil du møde nye udfordringer? Vil du have et år, hvor ikke to dage er ens? Vil du være en del af et stort fællesskab?
Elever og lærere står klar til at tage imod dig og byde velkommen til et fantastisk efterskoleår med mange muligheder. Tre idrætshaller, tomandsværelser, dygtige og glade medarbejdere, god og sund mad, gymnastikopvisninger og meget, meget andet. GABELSVEJ 12, 6740 BRAMMING · TLF. 7517 3833 · FAX. 7656 0168 E-MAIL: be@bramming-efterskole.dk · HJEMMESIDE: www.bgi-e.dk
SOSU-ELEVER bestemmer selv
Af Line Skouboe Tlf. 7211 4007, lsk@jv.dk
o timer hver dag til at arbejde med hvad som helst. Sådan er vilkårene for alle elever på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. De to daglige timer kaldes Learning Lab og er en særlig undervisningsform, som skolen begyndte med i august. Hele skolen er så at sige flydende i tidsrummet fra klokken 11 til 13. Skolen tilbyder en række aktiviteter, som eleverne kan vælge imellem. Lektiecafé, læsevejledning, kurser om eksamensangst, foredrag og workshops, motion eller hjælp til rygestop er nogle af de muligheder, eleverne kan benytte sig af. Og skal man tro skolens uddannelsesleder, Claus Kjær Brandstrup, er Learning Lab kommet for at blive. – Idéen rammer skolens lærings- og menneskesyn rigtig godt, og det her er blot et tilløb til noget, der bliver større, siger han.
T
Mange fordele Claus Kjær Brandstrup ser en lang række fordele ved det anderledes undervisningssystem. – Vi tror på, at det giver eleverne nogle kompetencer, som er meget fordelagtige på arbejdsmarkedet, hvor det forventes, at man selv holder sig vidensopdateret. Det lærer eleverne gennem Learning Lab, for her skal de selv skal opsøge læring,
mener Claus Kjær Brandstrup. Han forklarer også, at Learning Lab giver eleverne mulighed for at fordybe sig i fagligt relevante emner. Tosprogede elever kan eksempelvis få ekstra undervisning i dansk eller engelsk. Og så mener han desuden, at det er en fordel, at eleverne bliver blandet på kryds og tværs af niveauer.
Mindre skepsis i dag Men selvom der umiddelbart er en masse gode ting forbundet med Learning Lab, har eleverne fra begyndelsen været skeptiske. Det fortæller Janne Schack Raffnsøe, der er lærerrepræsentant i elevrådet. – Nogle elever mente i begyndelsen, at det ville blive misbrugt. At nogen bare ville bruge tiden til at gå i Føtex for eksempel, siger hun. Men efterhånden som Learning Lab er kommet på benene, er eleverne blevet mere positive overfor idéen. – De er blevet mere og mere begejstrede. Nu er holdningen, at det kun går ud over folk selv, hvis nogen misbruger friheden, fortæller Janne Schack Raffnsøe. Uddannelsesleder Claus Kjær Brandstrup er også klar over, at der er en risiko for, at eleverne ikke tager Learning Lab alvorligt. – Men vi har valgt at gå til det med tillid. Vi antager, at folk passer deres forpligtigelser, og så satser vi på, at det handler om at gøre tilbuddene spændende og attraktive nok.
FAKTA ■ ■ ■ UDVIDELSE ■ Blandt andet for at give plads til motionsudfoldelse i Learning Lab har Sosu Syd valgt at lave en tilbygning oven på en af skolens eksisterende bygninger. Det bliver en multihal som skal kunne rumme 300 siddende gæster.
FAKTA ■ ■ ■ SKOLEN ■ Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa optog i 2010 i alt 916 elever. ■ Skolen har 110 ansatte
LEARNING LAB: ■ Learning Lab findes kun på Sosu Syd. Idéen er lærernes og ledelsens egen. ■ Under Learning Lab tilbydes der hver dag cirka ti forskellige aktiviteter. ■ Eleverne har hver dag tre undervisningstimer forinden Learning Lab-perioden og to efterfølgende. ■ Der er ingen fraværsregistrering under Learning Lab.
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
3
LÆRING: Alexander Klein og Nadja Eliasen er glade for de mange muligheder i Learning Lab.
Masser af MULIGHEDER Af Line Skouboe Tlf. 7211 4007, lsk@jv.dk
et lokale på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa sidder en hel flok elever og klipper og klistrer papir fra kulørte ugeblade. I dag fletter de tasker og armbånd. Lidt længere nede ad gangen kan man høre musik og trampende fødder fra et lokale, hvor andre elever er i færd med at dyrke motion. Klokken er 11.30, og Learning Lab begyndte for en halv time siden. Lige nu omgås eleverne hinanden på kryds og tværs af alle niveauer, og det eneste der dikterer, hvor de skal befinde sig på skolen, er deres egen interesse. To af de elever er den 20-årige Alexander Klein og den jævnaldrende Nadja Eliasen. Selvom begge elever kender andre, som ikke bruger Learning Lab fornuftigt, oplever de det generelt som en god idé. – Det går jo kun ud over deres egen læring. Der er masser af muligheder i det, siger Alexander. Han bruger som regel tiden i lektiecaféen eller til at dyrke motion, mens Nadja som oftest befinder sig i det kreative værksted eller naturfagslokalet.
I
VARIATION. Idéen til Learning Lab blev skabt på et lederseminar i foråret. I det kreative værksted varierer emnerne fra gang til gang. Her bliver der flettet armbånd og tasker af genbrugspapir. Foto: Ulrik Pedersen
PÆDAGOG & SOSU. Alexander Klein kommer fra Haderslev og er i færd med at uddanne sig til pædagogisk assistent. Nadja Eliasen er fra Sønderborg og i gang Foto: Ulrik Pedersen med uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Alexander har blandt andet valgt Sosu Syd, fordi han var træt af at sidde på skolebænken. Og han ser et stort plus i, at han kan få tid til at dyrke motion i skoletiden. – Man vågner ligesom ved det og bliver mere koncentreret, siger han.
Nadja har valgt uddannelsen, fordi hun gerne vil have spænding i undervisningen og opleve de ting, hun lærer, på egen krop. Men samtidig sætter hun pris på, at der i Learning Lab også er frihed til bare at sætte sig i et hjørne for sig selv.
4
UDDANNELSE
Tina er
søndag 16. januar 2011
VETERINÆRSYGEPLEJERSKE: Tina Glensdorf går på Hansenberg i Kolding, der som den eneste skole i landet uddanner veterinærsygeplejersker.
SYGEPLEJERSKE for kæledyr Af Ole Maass Tlf. 2060 4866, oma@jv.dk
ina Glensdorf har fra barnsben været omgivet af både hunde, katte, grise og køer. Hendes forældre havde en gård ved Nr. Åby på Vestfyn, så for Tina var en fremtidig uddannelse med dyr et naturligt valg. Hun er lige nu godt i gang med uddannelsen til veterinærsygeplejerske. Det foregår på Hansenbergs afdeling på Vranderupvej i Kolding, men lige nu er Tina dog i gang med den tredje af i alt fem praktikperioder hos Erritsø Dyreklinik ved Fredericia. – Jeg har en veninde, som er veterinærsygeplejerske. Hende har jeg arbejdet hos, og så vidste jeg, at det var en uddannelse for mig. Det er varieret og spændende at
T
arbejde med kæledyr – primært hunde og katte. Du skal assistere dyrlægen ved operationer, kunne lave røntgenundersøgelser, assistere ved bedøvelser af dyret, lave tandrensninger og flere andre ting. Men du skal også være serviceminded og være klar til at yde omsorg for både dyret og dets ejer. Hvis for eksempel en hund skal aflives, påvirker det i høj grad hundens ejer, og i dyreklinikken er det så dig som veterinærsygeplejerske, som skal træde til og håndtere situationen, fortæller Tina Glensdorf.
Teori og praktik Hansenberg i Kolding er det eneste sted i landet, hvor man uddanner veterinærsygeplejersker. – Som udgangspunkt skal eleverne have en praktikplads på en
dyreklinik for at komme ind på uddannelsen. Vi optager dog også et mindre antal kvoteelever, som ikke har en praktikplads. Med finanskrisen kan vi mærke, at dyrlægerne ansætter lidt færre elever, så i år har vi optaget lidt færre end sidste år. Men generelt er beskæftigelsen god for eleverne, når de er færdige med uddannelsen, understreger Susanne Klaaborg, som underviser i merkantile fag på uddannelsen. Hun slår fast, at uddannelsen har et højt fagligt niveau. – Uddannelsen til veterinærsygeplejerske har mange lighedspunkter med den almene sygeplejerskeuddannelse. Eleverne har også flere forskellige jobmuligheder. Ikke kun ansættelse ved en dyrlæge, men også med administrative opgaver eller som sæl-
gere ved medicinalfirmaer, som handler med veterinærprodukter, fortæller hun.
Tina Glensdorf er glad for uddannelsen. – Der er en god vekselvirkning
Åbent Hus 26. januar kl. 1900
Haderslev Katedralskole Christiansfeldvej 31, 6100 Haderslev
Læs mere på: www.haderslev-katedralskole.dk
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
Få styr på DRØMMENE
HUNDETÆKKE. Tina Glensdorf har et godt tag på beaglen Odin, som er én af 16 hunde, Hansenberg råder over som forsøgsdyr for de studerende. Her er hun klar til at lave røntgenundersøgelse af Odin.
OPSLAGSVÆRK: »Hvad kan jeg blive 2011« rummer alt, hvad en kommende studerende kan drømme om – og lidt til. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
Foto: Morten Flarup
rømmer du om at blive D asfaltør eller au pair? Læse assyriologi eller
FAKTA ■ ■ ■ KVINDER I OVERTAL
mellem teori og praktik. Og så holder jeg rigtig meget af arbejdet med dyrene. Der findes veterinærsygeplejersker, der står for driften af en dyrlægeklinik. Hvor det er sygeplejersken, der har dyrlægen ansat. Det kan være én af flere fremtidsdrømme.
■ De unge kvinder er klart i overtal på uddannelsen til veterinærsygeplejerske hos Hansenberg i Kolding. På det hold, som begyndte i 2010 var 159 af de 160 elever, som begyndte kvinder. Uddannelsen varer sammenlagt i tre år og ti uger. Det er en statsanerkendt uddannelse. ■ Hansenberg holder åbent hus lørdag 29. januar kl. 10-15. ■ Mere info på hansenberg.dk.
5
astronomi? Mulighederne er næsten uendelige i opslagsværket »Hvad kan jeg blive 2011«, der på 1056 sider og næsten halvandet kilo gør rede for de utallige udfordringer i det danske uddannelsessystem. For hvem siger, du vil være noget med A? Når du også kan blive: Biblioteksbetjent; civilingeniør; detailslagter; elektronikoperatør; finansbachelor; galoptræner; hotelstuepige; idrætsteknolog; jurist; kloakmester; lastvognsmekaniker; mejerist; naturvejleder; ortoptist; pædagog; radiograf; smørrebrødsjomfru; tømrer; vildtforvalter; ædelsmed eller økonom? For bare at nævne en brøkdel af opslagsværkets udbud.
gang vi andre skulle vælge. For hvad indebærer de mange kryptiske studier præcis, og hvad er det egentlig man vil? Til det sidste skal siges, at »Hvad kan jeg blive 2011« også er indrettet med en meget fin vejledning i at søge uddannelse og job. Der er hjælp at finde til afklaring af stærke og svage sider, og til at spore den unge ind på sine interesseområder – og så bugner opslagsværket med relevante hjemmesider, mail-adresser og telefonnumre. Faktisk er her alt, en forvirret ung skal bruge for at få lidt mere styr på fremtidsdrømmene. Så selvom det kan virke
God vejledning Mange muligheder er der nok af, hvilket garanteret gør det vanskeligere for nutidens unge, end den-
gammeldags, i en tid, hvor alt foregår på internettet, at udgive sådan en moppedreng, så er det nok den bedste investering, man kan gøre, hvis man har en frustreret studerende i svøb i familien. Prisen er 450 kroner.
FAKTA ■ ■ ■ HVAD KAN JEG BLIVE? ■ »Hvad kan jeg blive 2011« er udgivet af Politikens Forlag. Opslagsværket udkom første gang i 1952 og er den eneste, samlede fortegnelse over danske uddannelsesmuligheder. Den rummer primært de statsanerkendte uddannelse. Dog er der en række undtagelser, på områder, hvor der ikke findes anerkendte uddannelser, som for eksempel: grafolog, privatdetektiv og alternativ behandler.
Åbent hus
RIBE HANDELSSKOLE åbner dørene, så du kan få mere at vide om: HHX: Handelsgymnasiet EUD: Basisuddannelsen indenfor handel og kontor • Mød lærere og elever fra både HHX og EUD • Hør om studieretninger og valgfag på HHX • Hør om skolens tre linjer på EUD • Oplev skolens nye innovatorium - det første af sin slags i Danmark! • Få information om studieophold i udlandet • Hør om sport og fester på skolen
Mandag den 24. januar 2011 fra kl. 15.30 - 19.30 eller Lørdag den 29. januar 2011 fra kl. 10.00 - 13.00 Kom på det tidspunkt, der passer dig bedst og få en personlig samtale med lærere, studievejledere og nuværende elever. Desuden er der mulighed for at se skolens faglokaler i funktion.
Ribe Handelsskole Skyttevej 29, 6760 Ribe. Tlf. 76 88 21 00 E-mail: ribehs@ribehs.dk Se også vores hjemmeside www.ribehs.dk
6
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011 Før var jeg begyndte på uddannelsen var jeg lagermedarbejder i nogle år. Jeg bliver den første akademiker i familien. Søren Fyhn Nielsen, 26 år
BØGEFLIS. Studenter-kvintetten boltrer sig med bøgeflis og andre alternative energikilder. Fire ud af fem bliver den første i familien med en Foto: Orla Lund akademisk uddannelse.
Jeg er ikke bange for at flytte, og når jeg er færdiguddannet, flytter jeg hen, hvor der er job til mig. Også gerne til udlandet. Melanie Kuhn, 20 år
Handelsgymnasiet
NYHEDSBREV
MINIMASTER -
Det handler om Dig. Du kan godt lide at blive fagligt udfordret. Du er bogligt dygtigere end det almindelige gennemsnit. Du stræber efter en studentereksamen med gode karakterer. Du ved, at du vil tage en videregående uddannelse. Du satser på at få en af studiepladserne i København, Odense eller Aarhus, måske i udlandet. Du har brug for et højt gennemsnit, fordi der er adgangsbegrænsning på de mest efterspurgte studiepladser.
Studerende med
ENERGI PÅ H MINI-MASTER starter i august 2011 Du kunne sikkert tænke dig at blive skrevet op til denne nye studieretning på Handelsgymnasiet.
Af Kirstine Høj Tlf. 7912 4633, kho@jv.dk
Gennem dette samarbejde opnår du kvalifikationer til din videregående uddannelse.
tuderende i Esbjerg går mod strømmen. De har ikke en trang til at flyde med til de klassiske studiebyer, Aarhus og København, hvor studerende flokkes som fluer på varmt sand og kæmper om billige boliger som tilbudshajer. En grund til at studere i Esbjerg er den nye uddannelse til civilingeniør i energi på Aalborg Universitet i Esbjerg. Studiet startede op i september 2010, og her går Jimmi Pedersen og Dennis Qadri, som begge er fra Esbjerg, på 1. semester sammen med Thomas Ullum, Melanie Kuhn og Søren Fyhn Nielsen, som alle tre er fra Syddanmark. – For mig var det uddannelsen, der gjorde, at jeg valgte at studere i Esbjerg, siger den 21-årige Thomas Ullum. Fælles for alle de fem er, at de kan lide selve uddannelsen, hvor der er meget fokus på gruppearbejde og projekter.
Dele af undervisningen vil foregå virtuelt.
Esbjerg frem for alt
Derfor er studieretningen MINI-MASTER noget for dig. Du tager den på Handelsgymnasiet, Business College Syd, Sønderborg. Her får du hele 5 A-niveau-fag. Du får ikke længere skoledage, altså flere timer på MINI-MASTEREN. Til gengæld skal du regne med lidt mere skriftligt arbejde med det ekstra A-niveau-fag. Hvorfor er MINI-MASTEREN så et godt valg? De 5 A-niveau-fag giver dig mulighed for at hæve dit gennemsnit og dermed øge chancen for at opnå den studieplads, der er kamp om, f.eks. inden for økonomi, jura, international marketing og sprog. Eller en af de mange andre studiepladser på de højere læreanstalter. Du øger dit gennemsnit med hele tre procent! Et gennemsnit på 7 forandres til 7,21 og et gennemsnit på 10 forandres til 10,3. Det giver dig unikke muligheder. De 5 A-niveau- fag er:
Send en mail til vores uddannelsessekretær, Charlotte Christensen på cc@bcsyd.dk. Du angiver dit navn og din adresse, din fødselsdato og år. Hvilken skole du går på nu og øvrigt, som du anser for relevant. Du kan også ringe til Charlotte på telf. 7342 5556. Så inviterer vi dig og dine forældre til en nærmere snak og en kop kaffe omkring indholdet til dit gymnasievalg. Det bliver en individuel samtale kun med jer og en af vore dygtige studievejledere. Alle samtaler foregår fra midten af januar og frem til starten af marts 2011. Ved fælles hjælp finder vi det tidspunkt, der passer jer bedst.
Virksomhedsøkonomi A, Afsætningsøkonomi A, Engelsk A og Dansk A, International økonomi A (sidste fag gennemføres på engelsk). Matematik B er obligatorisk og andet fremmedsprog er tysk B. I løbet af de tre gymnasieår bliver der tilknyttet universitetsforløb i et samarbejde med Syddansk Universitet. Der bliver universitetsforløb på engelsk og tysk, universitetsforløb i international økonomi, marketing og entrepreneurship.
Der vil være faglige og erhvervsrettede studierejser både på 2. og 3. år. Destinationerne er europæiske - af hensyn til din privatøkonomi.
Vi ses på Sønderborg Handelsgymnasium - Business College Syd – Til et sikkert studievalg!
Søndre Landevej 30 6400 Sønderborg Tlf. 7342 5525
S
Den 20-årige Melanie Kuhn fra Sønderborg undersøgte først mulige studier i Aarhus og København. I de to forjættede studiebyer fandt hun dog ikke nogle studier, som lige præcis
ENERGISK FREMTID: Fem studerende i Esbjerg har taget et studievalg, de kan stå inde for. De ser det ikke som et must at bo i en af Danmarks største byer.
FAKTA ■ ■ ■ ENERGI-STUDIE ■ Civilingeniøruddannelsen i energi på Aalborg Universitet i Esbjerg består af et treårigt bachelorforløb og en toårig kandidatoverbygning. ■ Undervisningen er forskningsbaseret og giver dermed indblik i de nyeste teknologier. ■ Uddannelsen blev udbudt første gang i september 2010, hvor 27 studerende begyndte. Siden da er fem droppet ud. ■ I industrien i Syd- og Vestjylland er der allerede nu efterspørgsel efter energiuddannede ingeniører.
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011 Jeg valgte uddannelse ud fra en blanding mellem placeringen og selve uddannelsen. Jimmi Pedersen, 22 år.
For mig var det uddannelsen, der gjorde, at jeg valgte at studere i Esbjerg. Thomas Ullum, 21 år
Jeg vil gøre Dubai uafhængig af olie. Dennis Qadri, 24 år
Sønderborg Handelsgymnasium
Flere unge vælger handelsgymnasiet Hvorfor gør de det? Fordi handelsgymnasiet giver dig:
HJERNEN passede til hende, og derfor endte hun på civilingeniør-uddannelsen i energi. – Jeg er ikke bange for at flytte, og når jeg er færdiguddannet, flytter jeg hen, hvor der er job til mig. Også gerne til udlandet, siger Melanie Kuhn. Det projektorienterede studie giver nemlig rig mulighed for at få både job og en international karriere. Det er et af punkterne, som leder af Institut for Energiteknologi på Aalborg Universitet i Esbjerg, Jens Bo Holm-Nielsen, prøver at sælge uddannelsen på. – Vi har en kraftig markedsføring på diverse lokale medier, og vi prøver så ofte som muligt at møde kommende studerende i øjenhøjde, for eksempel ved at dele pjecer ud på Torvet, siger Jens Bo HolmNielsen. Det resulterer i, at de fleste studerende på Aalborg Universitet i Esbjerg er fra Esbjerg og omegn. Studenter-kvintetten, som avisen har sat stævne, tror på, at studerende i Esbjerg har taget et studievalg, de kan stå inde for, og at de ikke bare har valgt et studie, fordi det gav dem adgangsbillet til et liv i en af Danmarks største byer. Der er altså tale om studerende, der vil studiet, og det giver plads til store drømme. Som den 24-årige Dennis Qadri med et grin udtrykker det:
– Jeg vil gøre Dubai uafhængig af olie. Drømmene får frit løb, og det er der også grund til. For fire ud af de fem studerende er mønsterbrydere og bliver familiens første akademiker. Kun Thomas Ullums familie har akademiske uddannelser.
Hyggeligt studiemiljø Energi-studiet består af 22 studerende, cirka ligeså mange som i en gymnasieklasse. Fra studenter-kvintetten lyder det, at et lille studie giver et større sammenhold, fordi man nemmere lærer hinanden at kende. Og der er tilmed mulighed for at komme tættere på underviserne, hvilken denne anekdote bevidner: En dag blev alle de studerende til civilingeniør i energi inviteret hjem til underviser Jens Bo Holm-Nielsen en eftermiddag uden for skoletiden. Han ville vise sin solfanger til de studerende, og bagefter gav han øl i laden. – Sådan noget betyder meget; at vi har engagerede undervisere og er i gode hænder, mener Melanie Kuhn, og de fire andre er enige. Der er altså nok grunde til at blive i Syddanmark for at studere, hvis ikke man ser Aarhus og København som det forjættede land, hvor man for enhver pris må og skal bo.
• Nye fag i forhold til folkeskolen • Moderne studieretninger inden for: • økonomi og matematik • marketing og innovation • sprog og international økonomi • og ikke mindst vores nye studieretning MINI-MASTER • Mange projektforløb og studieområder, du kan forholde dig til • It -integreret undervisning • Et godt studiemiljø Hvis du er i tvivl om, hvad du vil være, er det en sikker ting at vælge handelsgymnasiet. Her får du en studentereksamen, der også giver dig to veje til at komme videre. 1. Du kan læse videre, alt efter om du vil være økonom, forsker, folkeskolelærer, journalist, sygeplejerske, fysioterapeut, eller måske har du planer om en helt anden videregående uddannelse. 2. Du har også mulighed for kan tage en lære- og praktikplads inden for bank, revision, shipping, indkøb, med videre klik ind på www.BCSYD.dk - find mere om vore studieretninger under handelsgymnasiet, og
Kom til Åbent Hus torsdag den 3. februar kl. 16-20 eller lørdag den 5. februar 2011 kl. 10- 12
Sønderborg Handelsgymnasium Søndre Landevej 30 - 6400 Sønderborg Tlf. 7342 5525
7
8
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
Hærens Sergentskole glæder LETTELSE: Efter nogle hektiske år, hvor der først var for få og senere for mange elever på Hærens Sergentskole i Sønderborg, er der balance i elevantallet. Skolechefen håber, at skolen kan fastholde status quo frem til 2014. Af Jane Schmidt Klausen, Tlf. 7211 4122, jsk@jv.dk
et går godt på Hærens Sergentskole i Sønderborg. For første gang i fem år er skolen i balance i forhold til antallet af elever, og det glæder skolechef og oberstløjtnant Viggo Ravn. – Det niveau, vi er på nu, passer os rigtig godt. Vi kan være på kasernen, og vi har kræfterne og ressourcerne til at give eleverne en rigtig god uddannelse, fremhæver han. Skolechefen forklarer, at det ikke er optimalt for skolen, når der er store elevhold, fordi det kan være et udtryk for, at hæren ikke kan fastholde
D
sine medarbejdere. Desuden betyder store elevhold mindre tid til den enkelte elev på de syv forskellige uddannelsesretninger. – Det er vores opgave at udvikle de unges evner som leder, og det gør vi bedst, når der ikke er for mange elever, siger han.
God udvikling I 2005 og 2006 var der for få elever i forhold til kasernens kapacitet. Det billede ændrede sig i 2007, hvor antallet af elever steg drastisk. Det betød, at kasernen havde svært ved at
rumme de mange nye elever, og flere af de unge blev indkvarteret ude i byen. Desuden var der ikke nok undervisere til at tage vare på de store elevhold. – Lærerne, vi havde, måtte løbe ekstra hurtigt og arbejde meget over for at nå det hele. Det gjorde, at der var et par stykker, der gik ned med stress, påpeger skolechefen. Stigningen i 2007 skyldes et opsving i erhvervslivet, der fik flere af medarbejdere til at forlade hæren, og stigningen fortsatte i 2008. På grund af finanskrisen begyndte
Jeg kan godt lide at leve
ET LIV PÅ KANTEN MÅLRETTET OG BESLUTSOM: Den 20-årige Kristoffer Fabricius Hausbøl er sergentelev på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Han ser militæret som en nødvendighed, og han vil gerne bidrage til verdensfred, demokrati og menneskelighed.
Af Jane Schmidt Klausen, Tlf. 7211 4122, jsk@jv.dk
ristoffer Fabricius Hausbøls familie er modstandere af militæret, men det har ikke stoppet den unge lyngbygenser i at søge ind som værnepligtig og senere som sergent. Faktisk var det en drøm, der gik i opfyldelse, da han iførte sig militæruniformen og militærstøvlerne for første gang. Vejen til værnepligten viste sig nemlig pludselig mere kringlet end først beregnet. Kristoffer Fabricius Hausbøl skulle være startet som værnepligtig den 1. februar 2010, men han kom til skade på en skitur i Frankrig i slutningen af januar. Her faldt han ned fra en otte meter høj afsats og landede på en klippe. Kristoffer Fabricius Hausbøl fik en flænge i rygraden, og han kun-
K
ne ikke gå de første par dage efter styrtet. – I 7. klasse fandt jeg ud af, at militæret var noget for mig. Derfor kom det som lidt af et tilbageslag, da jeg pludselig kom til skade. Det var faktisk ret hårdt, og jeg var meget bekymret for, om jeg overhovedet ville komme ind igen. Jeg ringede straks til kasernen i Slagelse for at fortælle, at jeg ikke kunne starte rettidig. De fortalte, at jeg bare kunne komme ind et halvt år senere, og det var en lettelse at få den besked, siger han.
Fra værnepligtig til sergentelev Heldigvis fik Kristoffer Fabricius Hausbøl ingen mén efter ulykken, og han begyndte som værnepligtig den
1. august 2010. Han blev senere opmuntret til at søge ind som sergent, og efter de forskellige prøver var bestået, begyndte han som elev på Hærens Sergentskole i Sønderborg den 1. november 2010. – Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med. Jeg er et perfektionistisk menneske. Jeg har styr på alle ender, og det gør, at jeg har overskud til at lede andre, fastslår han. Kristoffer Fabricius Hausbøl er glad for at gå på skolen i Sønderborg, og han påpeger, at det er motiverende at arbejde med de erfarne undervisere og resten af sergenteleverne. Han har en drøm om at blive udsendt, og han afviser ikke, at han gerne vil uddannes yderligere inden for militæret.
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
sig over status quo antallet af elever at falde i 2009 og yderligere i 2010. Det lettede presset på skolen, og det har bragt balancen tilbage. Skolechefen tror og håber på, at balancen som minimum vil fortsætte frem til 2014.
FAKTA ■ ■ ■ HÆRENS SERGENTSKOLE ■ Skolen uddanner sergenter, oversergenter og seniorsergenter til alle våbenarter i hæren. Herunder uddannes sergenter som et led i den grundlæggende reserveofficersuddannelse, officersaspirantuddannelsen og den grundlæggende sergentuddannelse for kommende sprogofficerer. ■ Der er 325 senge på belægningsstuer og 74 kursuskvarterer på skolen til eleverne. Desuden har omkring 100 militære medarbejdere og 60 civile deres daglige gang på kasernen.
BALANCE. Skolechef og oberstløjtnant Viggo Ravn glæder sig over den udvikling, som Hærens Sergentskole i Sønderborg har været igennem. For første gang i fem år er der balance i elevantallet på skolen. Foto: Claus Thorsted
PLANER. Den 20-årige Kristoffer Fabricius Hausbøl fra Lyngby er sergentelev på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Han vil gerne være en del af militæret i mange år, og han har planer om udsendelse og videreuddannelse. Foto: Claus Thorsted
»
Jeg kan godt lide at leve mit liv på kanten. Jeg er ikke interesseret i at leve et liv, hvor jeg ikke tager chancer. En udsendelse vil helt sikkert udvikle mig som person. Livet er en lang prøve og udviklingsfase, og det handler bare om at få mest muligt ud af det. Kristoffer Fabricius Hausbøl, sergentelev
– Det er svært at få forståelse for, at en person gerne vil udsendes, når man ikke selv er en del af militæret. Når man ser på den verden, vi lever i, så mener jeg, at militæret er en nødvendighed. Jeg mener, at jeg kan bidrage til verdensfreden, demokrati og menneskelighed, men det kan jeg kun, hvis jeg bliver udsendt, siger han.
Jeg vil tage chancer – Jeg kan godt lide at leve mit liv på kanten. Jeg er ikke interesseret i at leve et liv, hvor jeg ikke tager chancer. En udsendelse vil helt sikkert udvikle mig som person. Livet er en lang prøve og udviklingsfase, og det handler bare om at få mest muligt ud af det.
Kristoffer Fabricius Hausbøl indrømmer, at familien har svært ved at forstå, at han gerne vil have en fremtid i militæret. Den eneste, der helt forstår ham er hans storesøster, der selv har valgt en karriere i militæret. Hun har uddannet sig til sprogofficer, og hun bliver udsendt til Afghanistan i august 2011. – Min familie er ikke så glade for, at jeg har besluttet mig for at blive en del af militæret, men de lader mig træffe mine egne valg. Vi har tit diskussioner omkring det hele, men jeg ville aldrig lade mig udsende, hvis min mor sagde til mig, at hun ikke ville have, at jeg tager af sted, fastslår den unge sergentelev.
9
10
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
HUD, HÅR OG HJERTE: 22-årig sygeplejerskestuderende fra Bramming er rollemodel for unge fra hjem uden den store uddannelsesmæssige baggrund.
Kathrine er en
ROLLEMODEL Tekst: Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk Foto: Claus Thorsted
Kan jeg leve af SU? Har jeg også tid til at passe min hest? Hvor meget tid skal jeg bruge på transport? et er blot tre af de talrige spørgsmål, Kathrine Lind har fået stillet i løbet af det seneste år. Den 22-årige kommende sygeplejerske, der studerer på Sygeplejeskolen i Sønderborg og stammer fra Bramming i Vestjylland, har været rollemodel og rejst ud på gymnasier for at fortælle unge med forældre uden større uddannelsesmæssig baggrund, hvad
D
der venter dem, hvis de søger ind på en videregående uddannelse. Og det har været en meget positiv oplevelse, siger Kathrine, der selv er noget af en mønsterbryder. – Min mor er uddannet i butik og arbejder i dag som dagplejer, min far, som er ordblind, har en uddannelse som automekaniker, men arbejder nu som produktionstekniker. Og jeg er den første i familien, der har gået på gymnasium, fortæller Kathrine, der er omtrent midtvejs i sin uddannelse og snart skal i praktik i hjemmeplejen i Tønder Kommune. – Jeg så et opslag om, at Studievalg Syd søgte rollemodeller, som ville fortælle
deres egen historie. Jeg var så heldig at blive valgt. Vi var først på et todages seminar i Svendborg, hvor vi lærte, hvordan vi skulle holde vores foredrag, og så blev vi sendt ud i hold på tre til uddannelsesinstitutionerne. Her fortalte vi så hver vores historie, og så kunne der spørges om alt muligt. Og her var det især SU, der blev spurgt til. Om det overhovedet var muligt at leve af den, og så blev der spurgt megen om den tid, man skulle bruge på uddannelsen. Der var virkelig nogle fordomme, som skulle skydes ned.
Stolte forældre Kathrine har med hud, hår og hjerte kastet sig over
uddannelsen til sygeplejerske, og hendes forældre er utroligt stolte over både hende og lillesøster Kamille, der nu går på gymnasiet. Kathrine er student fra Ribe Katedralskole, og hun ville egentlig have været arkæolog, fordi hun interesserer sig for historie og oldtidskundskab. Men da hun i sit sabbatår fik arbejde på et plejehjem i Bramming, fandt hun ud af, at det var sygeplejerske, hun ville være. – Jeg fik hurtigt et ansvar, og så kan jeg, selv om jeg godt ved, at det lyder klassisk og klichéagtigt, godt lide at arbejde med mennesker. Jeg fandt ud af, at jeg som sygeplejerske kan gøre en forskel. Jeg følte vir-
kelig, at der var brug for én, siger Kathrine, der gerne vil arbejde på en skadestue, når hun er færdig, men også har en drøm om at blive sendt ud for Læger Uden Grænser, og der er masser af opbakning hjemmefra. – Mine forældre har jo ikke kunnet hjælpe mig og min søster så meget med lektierne, men de har så til gengæld opmuntret til at gøre, hvad vi har lyst til. Der er har ikke været noget pres om, at vi skulle eller skal være noget bestemt, siger Kathrine.
På egne ben – Jeg havde egentlig søgt ind på sygeplejeskolen i Århus, men valgte så i ste-
det Sønderborg, og det har jeg ikke fortrudt. Folk hernede er virkelig søde, og jeg tror også, at byens størrelse passer til mig. Jeg vil gerne have tryghed og er et rigtigt familiemenneske, men jeg har fået mange nye venner hernede. Jeg går til gymnastik en gang om ugen, så det er der også tid til, når man studerer, siger Kathrine, der kun har en eneste lille anke, nemlig at folk i Sønderborg godt kan være lidt svær at forstå for en vestjyde. Som rollemodel i 2010 fik hun løn og betalt transport, og så gjorde det knapt så meget, at hun måtte forsømme nogle undervisningstimer på sygeplejeskolen. – Ud over at stå op og fortælle andre unge min historie har jeg ved at være rollemodel lært at stå på egne ben, siger Kathrine, der ville melde sig igen, hvis Studievalg Syd skulle finde på at gentage projektet.
FAKTA ■ ■ ■ TRE GODE GRUNDE ■ Kathrine Lind giver som rollemodel tre gode grunde til, at andre unge skal gå i gang med en videregående uddannelse: 1. Det åbner mange døre. 2. Du udfordrer dig selv. 3. Og så kan du altså godt overleve på en SU.
søndag 16. januar 2011
UDDANNELSE
11
HUN TOG SPRINGET. Kathrine Lind fra Bramming er et stort familiemenneske og vil gerne have tryghed. Men som familiens første student tog hun alligevel springet og begyndte at læse til sygeplejerske i Sønderborg.
12
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
De skal bringe festtalerne
NED PÅ JORDEN MODE: Demokrati, gensidig forståelse og respekt for forskellige kulturer er fine ord, som på sociologi og kulturanalyse bliver kogt ned til hverdagsmad. Af Yvonn Tittel, Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk
ddannelsen er helt ny på Syddansk Universitet i Esbjerg, og samtidig er det universitetets mest søgte. Sociologi og kulturanalyse, som den hedder, handler om at forstå mennesker og deres kulturer. De to hovedingredienser, sociologi og antropologi, har i mange år været modefag, der i hver sin rendyrkede form kræver skyhøje gennemsnit for at
U
komme ind på universiteterne i København og Århus. I Esbjerg har sociologi og kulturanalyse foreløbig frit optag, og på første hold, der begyndte i sommer, begyndte 51 studerende. – Jeg har en stor interesse i mennesker, og hvordan vi bliver påvirket af samfundet og omvendt. Det der med at lære metoder til at fremme demokratiske rettigheder er også lige mig, siger Nishanthi Arumugasamy fra Viborg.
Forældrene er tamilske flygtninge fra Sri Lanka, og Nishanthis drøm er at komme til at arbejde i en international hjælpeorganisation. Samme drøm har Helene van der Plas fra Esbjerg: – Det er meget en blanding af almen interesse for samfundsstrukturer, og så en generel oplevelse af, at det er spændende at forholde sig til alt, der er anderledes, siger hun. Louise Jensen og Anna Lilja Steensig, begge fra Århus, er bredt interesseret i sociologi og antropologi, i høj grad ansporet
af undervisningen på hver sin samfundsfaglige gymnasielinje, og så er de faldet for, at kombinationen i Esbjerg er helt ny: – Det betyder, at når vi kommer ud i den anden ende, så er der mange muligheder, lyder forventningen. I første ombæring er den treårige bacheloruddannelse skudt i gang i Esbjerg. Den vil blive fulgt af sin egen toårige overbygning som kandidatuddannelse, men i øvrigt giver bacheloruddannelsen adgang til alle videregående uddannelse af sociologisk tilsnit, siger studieleder Pia Heike Johansen.
Tag dine forældre og venner med til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om de gymnasiale uddannelser, stx, hf og IB. Kom og hør om dine fremtidsmuligheder og ikke mindst om gymnasiets sociale liv. På mødet kan du tale med såvel lærere som elever fra den pågældende uddannelse og få svar på alle dine spørgsmål, f.eks.: ✓ Hvilke fag og retninger kan du vælge? ✓ Hvordan foregår undervisningen? ✓ Hvordan er det sociale liv - fester, fritidsaktiviteter osv.? ✓ Studentereksamens mange muligheder På gensyn på gymnasiet - Kig ind på vores hjemmesider og læs mere om stx, hf og IB.
ANSØGNINGSFRISTEN TIL GYMNASIALE UDDANNELSER ER DEN 15. MARTS 2011 Benyt www.optagelse.dk
Informationsmøder på gymnasierne: Rødkilde Gymnasium: tirsdag d. 18. januar 2011 kl. 19 (stx) Rosborg Gymnasium & HF: onsdag d. 19. januar 2011 kl. 19 (stx og hf) torsdag d. 20. januar 2011 kl. 19 (stx og hf) Fredericia Gymnasium: mandag d. 17. januar 2011 kl. 19 (stx og hf) Munkensdam Gymnasium: tirsdag d. 25. januar 2011 kl. 19 (stx) lørdag d. 29. januar 2011 kl. 10 (stx) Kolding Gymnasium: Tirsdag d.18. januar 2011 kl. 19 ( stx, hf og IB) Lørdag d. 22. januar 2011 kl. 13 (stx, hf og IB)
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
BORGERMØDE. Studieleder Pia Heike Johannesen om demokratiforståelsen og hvad al teorien i sin basale form går ud på: – I sidste ende drejer det sig om at kunne arrangere et borgermøde, hvor alle bliver hørt og gennemføre det i praksis, siger hun. Foto: Henrik Dons Christensen
FAKTA ■ ■ ■ SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE
■ Det er en treårig bacheloruddannelse på Syddansk Universitet i Esbjerg med hovedvægt på sociologi og antropologi. Den sigter mod arbejde i såvel private som offentlige virksomheder og i organisationer; Alle steder, hvor der i kraft af flere kulturer er behov for at kunne analysere og løse konflikter.
FRIT OPTAG
FIRKLØVER. Fire piger med mellemfolkelig interesse har fundet sammen på Syddansk Universitets nye mode-uddannelse, sociologi og kulturanalyse. Fra venstre er det Louise Jensen, Nishanti Arumugasamy, Foto: Henrik Dons Christensen Anna Lilja Steensig og Helene van der Plas.
Invitation til
Åbent hus hhx/hg Du og dine forældre inviteres til at besøge Handelsskolen for at høre om ungdomsuddannelserne
torsdag den 20. januar kl. 19.00 Læs mere: www.hhs.dk Du vil få nærmere orientering om skolens 2 ungdomsuddannelser: Handelsgymnasiet (HHX): Giver mulighed for videreuddannelse og job i erhvervslivet. HG-forløbet: Den grundlæggende uddannelse, hvis man vil inden for kontor- eller butiksområdet. Haderslev Handelsskole krogHs kobbel 2 Tlf: 74 52 12 50
610 0 Haderslev info @ HHs.dk
■ Som på alle øvrige uddannelser på Syddansk Universitet i Esbjerg har sociologi og kulturanalyse frit optag. Det vil sige, at de basale, gymnasiale faglige krav skal være i orden – men, der er ikke noget krav om minimumskarakterer. Et karakterkrav kan komme, hvis der kommer over 60 ansøgere per årgang.
13
14
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
KATRINE KNOKLER med lektier og ridning
TALENT: Mental træning er en del af dagligdagen for Katrine Tirsgård, som oven i sin 10. klasse har valgt talentlinjen på Tronsøskolen i Grindsted.
har hun den flotte Sir Bambo, som hun købte i sommer. Den danske varmblod er kun fire år, og den er derfor ved at lære alt det nye med Katrine på ryggen. Og det er netop noget af det, som gør hende så begejstret for at holde i tøjlerne.
Noget med design armblodshesten Sir Bambo står roligt og nysgerrigt ved Katrines side. Mens hun fortæller, lægger hesten kærligt sin store mule på hendes kind og puster varm luft ind i hendes ansigt. Katrine griner. – Jeg er så glad for at være her. Det er så lækkert at undgå flere timers transport om dagen, siger Katrine Tirsgård Mortensen, som i dette skoleår både bor, går i skole, har sin hest og får springundervisning samme sted. Så går logistikken op i en højere enhed i hendes travle liv. Hun kommer fra Arnborg ved Herning og har tre ponyer, som er blevet hjemme på familiens gård. Med sig på den kombinerede kost- og efterskole i Grindsted
V
Af Britt Johnsen Tlf. 7211 4352, bjo@jv.dk
Kom til
– Det fede ved heste er, at du både kan have noget for dig selv og samtidig kan dele interessen med andre. Det er fantastisk at være med til at lære en hest en hel masse. Så kan man bagefter stå ved sidelinjen og sige »det har jeg lært den«, siger Katrine Tirsgård, som dog ikke går og drømmer om en karriere som berider. Hun tror mere på, at hun skal være noget med design. Først vil hun dog på HHX i Herning. Men da hun i sommer gik ud af 9. klasse, følte hun sig ikke klar til at nedprioritere sine elskede heste. For at udskyde det et år og samtidig få noget mere livserfaring, var hun sammen med sine forældre på udkig efter et alternativ.
Her viste Tronsøskolen i Grindsted sig helt perfekt. Her kunne hun få lov at ride og springe – og samtidig holde sine fag ved lige på en 10. klasse. Og selv om hestene og sammenholdet med de andre elever nok er det vigtigste for den 16-årige storesøster i dette skoleår, så driver hun den bestemt ikke af. Faktisk har hun som en af de få på skolen valgt at have både tysk og fysik – ud over de obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk. Og som om det ikke skulle være nok, har hun også valgt at gå på den særlige talentlinje sammen med kun otte andre ambitiøse hestepiger. Så Katrine har undervisning fra klokken otte til 15.45 de fleste af ugens dage. To af dagene rider hun Sir Bambo i undervisningstiden. De resterende dage skal hun nå at ride sidst på dagen for at få trænet alle de kommandoer, som hun lærer af sine dygtige undervisere. En af dem kommer i forbindelse med talentlinjen en gang om måneden og underviser kun i rideba-
ÅBENT HUS på Rybners!
R E S L E N N A D D U G H uar kl. 19.00 n ja . 0 2 n e d g a Torsd VER E L E E L O K S R E T F E R FO .00 29. januar kl. 10
nespring. Her foregår det først i ridehallen og så i teorilokalet. – Jens Trabjerg underviser os to og to i tre kvarter. Herefter evaluerer vi undervisningen og taler om, hvad vi kan gøre bedre til næste gang. Med til det møde er også skolens berider og min mentor. Mentoren hjælper os så hver uge med at følge op på, hvor langt vi er nået med det, vi skulle øve på, forklarer Katrine og fortsætter: – Det lyder måske lidt som et pres, men jeg føler det egentlig ikke sådan. For mig er det en hjælp.
»
Det er helt vildt dejligt her at have klassekammerater at snakke heste med. For de ved nøjagtigt, hvad jeg mener. Selv mine forældre gider jo ikke blive ved med at høre alle detaljerne. Katrine Tirsgård Mortensen
Rybners er et naturligt omdrejningspunkt for unge på vej ud i livet og ud i verden. Velkommen til! Barcode herunder Tag et billede med din barcode-reader i din smartphone så du altid har datoerne for vores Åbent Hus arrangementer. Barcode readers kan downloades gratis på diverse app. stores.
Lørdag den
Vores studievejledere glæder sig til at fortælle dig om vore 5 forskellige studielinjer på handelsskolens grundforløb HG. Vi tilbyder Handelsskolens Grundforløb HG, HG Business, HG Turbo, HGs og HG Sundhedsservicesekretær. Læs mere om uddannelserne på Rybners.dk.Uddannelserne på HG henvender sig til unge og til voksne med erhvervserfaring. Du kan selvfølgelig også snakke med nuværende studerende om studiemiljøet på Rybners. Rybners · Grådybparken 11 · 6700 Esbjerg www.rybners.dk
Rybners Uddannelser i centrum
Rybners er navnet for fusionen mellem Esbjerg Handelsskole og Esbjerg Statsskole
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
15
FAKTA ■ ■ ■ 10. KLASSE FOR RYTTERE ■ Tronsøskolen i Grindsted tilbyder hestetossede piger og drenge et år, hvor de både tager den udvidende afgangseksamen i 10. klasse og bliver bedre til at ride. ■ Skolen har i det nuværende skoleår 52 elever på hestelinjen og både plads til de almindelige ryttere og de rigtig gode. Og til rytternes heste - for en staldplads er en del af kostskolen. ■ På Tronsøskolen går der i alt 82 elever, som foruden læren om hestens anatomi bliver undervist i landbrug, gastronomi og design. ■ Skolen har selv seks heste, sin egen berider, egen dyrlæge og desuden et valgfag for talentudvikling. Hertil er tilknyttet to specialister i dressur og spring samt mentor og mental træner. ■ Se mere på www.tronsøskolen.dk
HESTEKØB. Katrine Tirsgård Mortensen har også tre ponyer, men det er kun vallakken Sir Bambo, som har fået lov at komme med hende på TronFoto: Chresten Bergh søskolen i Grindsted. Den danske varmblod er fire år gammel, og Katrine har købt ham med hjælp fra skolens berider.
Højer Efterskole - Gymnastik og meget mere...
Har du tænkt på at tá på Efterskole? Vi tilbyder følgende liniefag:
ik ast n ym te old old st g b g k d i rin ara Mus Hån Fodb - Kun - Sp - K -
Besøg Højer Efterskole Nørrevej 68 · 6280 Højer · Tlf. 74 78 21 40 · www.højer.eu · h-hus@mail.tele.dk
Kilde: Tronsøskolen
16
UDDANNELSE
søndag 16. januar 2011
Det er atter populært at blive
BAGER NY MESTERLÆRE: Danskerne vil have godt brød. Ida Rasmussen er parat til at lave det. Af Morten Nielsen Tlf. 7211 4381, mni@jv.dk
tadig flere vil være bager. Det vælter frem med dyre og eksklusive brødforretninger. Det smitter af på uddannelsen, som var decideret upopulær for et par år siden. Men for den 19-årige Ida Rasmussen fra Lydum ved Nørre Nebel har bageruddannelsen første prioritet. Hun kom i praktik som bager i folkeskolen og fandt med det samme ud af, at hun kunne mere end lide duften. Hun ville i gang med en uddannelse og overbeviste med sit vindende væsen bagermester Hardy Christensen i Nørre Nebel om, at her var hans nye bagerlærling.
S
Nu er Ida Rasmussen i lære på tredje år. Hun er dermed uddannet bager inden for en overskuelig fremtid, men her stopper hun ikke. Ida har nemlig også mere søde drømme om fremtiden, og hun vil supplere sin bageruddannelse med en overbygning som konditor. Ida bliver bager under uddannelsen »ny mesterlære« med skoleophold i Holstebro. – Mit ønske er at få en café på et tidspunkt, siger Ida, der i øjeblikket står op klokken 03.30 for at passe sin læreplads.
Utraditionel tænkning Hendes mester, Hardy Christensen, er formand for brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark. Den truende bagermangel har
været medvirkende til, at arbejdsgiverne tænker utraditionelt. – Stadig flere kvinder går ind i faget. De traditionelle mødetider passer ikke til småbørnsmødre. Arbejdstiderne bliver forskudt, så nogle bagere møder ind senere, siger han. Og selv om det måske har været for let at blive bagerlærling, så tegner fremtiden god med en lærling som Ida, der ifølge hendes mester har de rigtige ambitioner om at gå ind i den eksklusive del af fødevarebranchen. Ida lægger nemlig ikke skjul på, at hun gerne vil være rigtig dygtig. Uddannelsesleder Lars Mortensen fra Uddannelsescenter Holstebro oplyser, at det ikke kun er bagerfaget, der er mere populært. Søgningen til uddannelser som kok, bager og slag-
ter er steget markant – med 25 procent sidste år. Det skyldes blandt andet den økonomiske krise, at der er færre ufaglærte job til de unge nu end tidligere, oplyser Lars Mortensen.
FAKTA ■ ■ ■ NY MESTERLÆRE ■ Der er mulighed for at blive bager i »ny mesterlære« der fortrinsvis bygger på praktik ved en læremester. ■ Der er skoleophold på Uddannelsescenter Holstebro i mere teoretiske fag. Uddannelsen tager tre år og syv måneder.
www.eucssyd yd.dk Haderslev
Tønder
Sønderborg
Aabenraa
BRØD. Ida Rasmussen 19 år er i ny mesterlære i Nørre Nebel, det vil sige en uddannelse som fortrinsvis bygger på praktik. Der er status i brød, synes danskerne, og Ida kan se en fremtid som bager-konditor. Foto: John Randeris