Kano & Kajak # 2

Page 32

SIKKERHED

Sæt lys på vesten – det kan redde dit liv Oplever du en nødsituation, hvor du falder i vandet og skal eftersøges og reddes i land af redningsmandskabet, så kan lys på din redningsvest være det, der gør, at du slipper med livet i behold. Helikopterpilot Ole Andersen fra Flyvevåbnets redningstjeneste giver her sine gode råd til, hvordan kajakroere og andre der bruger vandet i deres fritid kan øge chancerne for at blive fundet i vandet. Tekst: Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden | Foto: Søren Manscher

At falde i vandet er ofte noget kajakroere praktiserer, som en del af deres træning. Men hvad med de kæntringer, der ikke er planlagt, og hvor man ikke har mulighed for selv at komme tilbage i kajakken? Det er en god idé at forberede sig på, at utilsigtede kæntringer kan forekomme og måske også ende med en redningsaktion. Hvert år er redningshelikopteren fra Flyvevåbnet i luften for at eftersøge og redde nødstedte sejlere, kajakroere, fiskere, surfere og andre på vandet, og der er stor forskel på, hvor nemt det er for redningsmandskabet at spotte personer i vandet særligt i de mørke timer, fortæller Ole Andersen: – I mørke er det stort set umuligt at se en person i vandet med det blotte øje. Så det allerbedste man kan gøre for at blive set, er at have lys på redningsvesten eller at have en mobil, en lommelygte eller andet lysende, som vi kan opfange. Mørke vanskeliggør eftersøgningerne på havet, men vi har natkiggerudstyr, som er lysforstærkende, så vi kan se selv små lyskilder på omkring 1.000 meters afstand. 32

| 02-2020

I redningshelikopteren sidder fem mand og spejder i alle retninger, mens de flyver over det område, som de enten ved eller formoder, at den nødstedte person befinder sig i. – Vi har også varmesøgende kameraer, og mange tror fejlagtigt, at det er nemt at finde personer i vandet med det. Men et varmesøgende kamera søger på et meget lille område ad gangen, så det tager meget lang tid at finkæmme et område på havet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.