ELITE
Cecilie Moe Weinreich vil hjælpe pololandsholdet til at blive bedre og mere stabilt.
Cecilie Moe vil løfte damepolo til et nyt niveau Landsholdets kaptajn er blevet spillende træner. Tekst: Lars Bo | Foto: Privat
Trods sine blot 25 år, er det en spiller med over 14 års national og international erfaring, der fra denne sæson står i spidsen som ny landstræner for damelandsholdet i polo efter afskeden med hollandske Michiel Boonacker. Navnet er Cecilie Moe Weinreich, der ud over at være mangeårig kaptajn på holdet, nu er blevet spillende landstræner. – Da Michiel Boonacker stoppede efter sidste sæson, gik jeg nogle uger og tænkte over fremtiden, og et par dage før den første landsholdssamling op til denne 40
| 02-2020
sæson følte jeg, at jeg havde noget at byde ind med til holdet. Det jeg kunne tilbyde, var min passion, min erfaring, herunder fra den tyske liga, mit netværk og min erfaring fra min uddannelse. Min mission var at hjælpe holdet til at blive bedre og mere stabilt. – Jeg spurgte de andre, om de troede på mig, at det kunne lykkes med mig og, om vi skulle prøve det af, også selv om det for mig personligt ville være en udfordring at være spillende landstræner. Det var der opbakning til, siger Cecilie Moe, der ved
siden af sporten læser kandidat i human fysiologi på Københavns Universitet og er ved at skrive speciale om doping i cykelsporten. For at gøre landsholdet bedre og mere stabilt vil hun lægge fokus på basiselementer i spillet, så spillerne lærer hinanden at kende og dermed kan hjælpe hinanden til at opnå et godt basisniveau. – Det er byggeklodser, hvor jeg vil forsøge at hæve niveauet på holdet stille og roligt og på sigt skabe en gradvist bredere trup, hvor der bliver kamp om pladserne.