3
BYEN OG DENS KOMPLEKSE PROGRAMMER
Urbant overskud af Jan Christiansen I de yderste dele af Københavns Nord Vest Kvarter, på den nordvestlige side af Frederiksborgvej ligger et kvarter, der er lidt vanskeligt at de¿nere. En pragmatisk vejstruktur, der ikke er udformet med andet for øje end rationel udstykning, men indeholdende et potentiale af uformel, overaskende bystruktur. Et sammensurium af profane bygninger danner en bydel, der ikke er helstøbt, men dog repræsenterer en rumlig struktur, der er præget af uformalitet, tilfældig planlægning og stilstand i udvikling. I en vis forstand er stedet sart og følsomt, et af byens få områder, der med sin stille originalitet be¿nder sig mellem fænomenerne kreativitet og kedsommelighed. Det er ikke beriget med særlige arkitekturværker, men diversiteten og mangfoldigheden i stedets bygningsmasse sætter en ny dagsorden for bymæssige rumligheder og åbner for mange fortolkninger.
Fase 1: Hanna Jensen
Stedet vil være robust over for mange indgreb. I dag optager det en mangfoldighed af byfunktioner. Erhverv, boliger, institutioner og handel. Der har i de seneste år været mange bud på udfyldning af tomme grunde, og af den mere kreative art. En Àygelfabrik er blevet til et værksted for reparation af Àygler kombineret med konservatoriestuderen-
des adgang til at benytte instrumenterne til øvelse og træning. Det har igen affødt ønske om studieboliger, et kollegium i tilknytning til værkstederne. Således er denne type byområder altid dynamiske.
Fase 2: Mathias Nørgaard Laursen & Stephen James Hodgson
Der ligger rumlige potentialer for adskillige typer byrum og bygværker. Og der er muligheder for at skabe et laboratorium for byrum. I modsætning til andre steder i byen er her ingen snærende spilleregler, ingen kontekst, historisk, stilistisk, konceptuel eller arkitektonisk. Her er der mulighed for at skabe nye kompositioner af hierarkier for byrum, tætheder, åbenheder, landskaber i byen, sammenhænge og overgange. Stedet har desuden altid været genstand for arkitektstuderendes semesteropgaver. I år på Studieafdeling 3 har kandidatstuderende fra hele verden kastet sig over Nord Vest. De beskriver nye typer af urbane billeder og strukturer, der er affødt af processer, hvor transformationer, additioner, påbygninger, stablinger og aÀedte typer har været gennemgående. Det hele blev udbudt til de studerende i en bevidst rigid struktur af kvadranter, hvor fortætningen af stedet var en balanceakt mellem bebyggelsesprocenter og dagslys.
Efterfølgende var kvadranterne i en “nabohøring”, hvor sammenstød og overgange blev tydeliggjort og tenderede mod en helhed, hvor grænserne blev bearbejdet i en arkitektonisk dialog. Der var tale om et veritabelt laboratorium for en bydel under radikal omdannelse. Her er der mulighed for – og pligt til – at eksperimentere. Det er her de bymæssige nyskabelser og forsøg skal udføres. Nødvendige og til glæde for kommende bydele i København, Nordbavnen, Ørestad Valby med Àere. Tilgangen præges af mangfoldighed, den er ikke så disciplineret, men respekten for bydelen er høj. Det viser sig blandt andet i projekter, der kan karakteriseres som påklistringer i form af parasitære strategier over udfyldninger til egentlige transformationer af lagre, værksteder og mindre industrier.
Fase 2: Giacomo Pizzo & Tasman Smith
Studerende Alexis James Gordon Anderson, Bart Smets, Borys Wrzeszcz, Choi Wah Lui, Dimitrie Grigorescu, Elin Holst Karan, Federico Caputo, Gemma Toner, Giacomo Pizzo, Hanna Maria Jensen, Ioana Alexandra Mititelu, Kristi Tuurmann, Martina Rubino, Mathias Nørgaard Laursen, Milda Naujalyte, Stephen James Hodgson, Tasman Smith, Xiaojun Fu Undervisere Michael Cederfeld de Simonsen (vejleder, kritiker, ansvarshavende for semesteret)
Katrine Lotz (vejleder, kritiker) Jan Christiansen (oplægsholder, kritiker) Finn Selmer (komparativ analyse, kritiker) Flemming Overgaard (program) Arne Cermak Nielsen (komparativ analyse) Fase 6: Stephen James Hodgson
Det er en sympatisk arkitektonisk generøsitet. Uddannelsesauditorier på toppen af tidligere industri – og i kældre under nye parker, boliger Àettet ind i mindre industri og sociale institutioner, tårne af ungdomsboliger, koncertsale imellem lagerhuse, avanceret industri i transformerede værksteder og boliger som ”metabolizing” eller ”favelas” oversat til Nord Vest.
NOTE: ”Metabolizing” hedder det i de store japanske byer, når de ”fylder ud” i byens efterladte eller forladte lommer med en midlertidig ”tætlav” bebyggelsesstruktur i 4 etager. Uformelt og med en nærmest ”hæklet” bebyggelsesstruktur, som kolonihaver i en urban fremstilling og i visse tilfælde som udviklingslandenes storbyer og deres mere eller mindre fungerende slumbyer, ofte benævnt ”favelas”.
Bygge om - bygge på - bygge omkring - bygge i … byen
Byen og dens komplekse programmer
I en verdensomspændende situation med en stigende Àugt fra land mod by, ser vi det som en udfordring at forestille os ´den nye by´.
A. En stor fælles digital såvel som fysisk model produceres i relation til de eksisterende forhold (eksisterende by masse) i skalaforholdet 1:400. Max. 1/3 fjernes fra det samlede brutto areal.
Som en design parameter forudsætter vi, at byens densitet (2012= 100 %) vil stige til 200 % indenfor de næste 50 år. Som en anden design parameter forudsætter vi, at denne fortætning vil udvikle sig som en modi¿kation/ transformation af den eksisterende by-masse. Fortætningen af byen har naurligt nogle konsekvenser for en lang række parametre, lys, vind, udsigt og infrastruktur, såvel som menneskelige relationer etc.
B. Stedet underdeles af ´developeren´ i imaginære kvadratiske matrikler A1, B2 etc. C. I grupper a to, kondenseres/ fortættes kvadraterne til et omfang, hvor gennemsnits densiteten for hele grunden er ca. 200 %. D. I en systematisk konversation, udredes udfordringerne til grænserne mellem kvadraterne. Alle forslag bliver påvirket i en vedvarende, organisk dialog naboerne imellem. Til dette brug udvikles et skema. De volumetriske øvelser bliver vist i to materialiteter: Eksisterende = træ, ny = polystyren. Produkt: En stor model visende hele området i dens kondenserede form. X2.
Konversation kvadraterne i mellem
Stikord Kontekst snarere end koncept Rum snarere end form Rumlige relationer: I… ved… på… under… over… gennem… ind i… mod… Præpositioner Morfologi Parallel/ ligeværdig Ikke hierarkisk