Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
3
BACHELORSTUDIET 2012/13
Arkitektur, proces og projektudvikling Skolens ni afdelingsbetegnelser starter alle med ”Arkitektur…”, fordi det er det, det hele handler om. Det gælder også for Studieafdeling 3’s betegnelse, der fortsætter med ”…proces og projektudvikling”. Proces drejer sig i den forbindelse om de måder, hvorpå man kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift. Og projektudvikling drejer sig om, at arkitektens arbejde aldrig er et isoleret fænomen, men altid både afspejler og påvirker de mange problemstillinger, der præger samtiden. Så det handler selvfølgelig om arkitektur. Men det bliver først rigtig interessant, når man er i stand til at agere professionelt. Og det bliver først rigtig væsentligt, når man evner at gå i clinch med resten af verden.
FAGLIG KARAKTERISTIK
1.1 RUM På 1. studieår introduceres arkitekturens særlige arbejdsfelt, og det tilhørende begrebsapparat forbindes med den enkelte studerendes personlige erfaringer. Den første af tre korte opgaver på 1. semester handler om rum – og forskellige rumbegreber undersøges sideløbende med, at man afprøver støbeteknikker og grafiske fremstillingsmåder.
1. STUDIEÅR
Modelfotos: Daniel Illustrationer: LisaBoesen Lind
1.2 OBJEKT Den anden af de tre korte opgaver handler om begrebet objekt, som er komplementært til rumbegrebet. Også her kombineres det begrebslige med konkrete formgivningsøvelser, hvor forskellige modelteknikker og fremstillingsmåder afprøves. Desuden arbejdes der med kompositioner af sammenstillede objekter.
1. STUDIEÅR
Modelfotos: Eva Maria Mikkelsen (t.v.) // Beinta รก Steig (t.h.)
1.3 TEKTONIK Den tredje af de tre korte opgaver handler om, hvordan dele samles til helheder. Ved at afprøve forskellige kombinationsmuligheder og samlinger, kan identiske enkeltdele danne helheder med markant forskelligartede egenskaber. Sidste års opgave knyttede sig til et igangværende udviklingsarbejde vedrørende et særligt teglformat, som rummer forskellige nye kombinationsmuligheder. Et udvalg af disse blev realiseret som led i udviklingsarbejdet.
Hovedmur C
Hovedmur D
Opstalt af hovedmur D 1 :10
Plan af hovedmur og overgangsmure 1 :10
Ruben Andersen afd 3 - 15/01/12
Opstalt af overgangsmur CD 1 :10
Opstalt af overgangsmur CD 1 :10
Opstalt af overgangsmur DE 1 :10
1. STUDIEÅR
Ruben Andersen afd 3 - 15/01/12
Opstalt af overgangsmur DE 1 :10
Ruben Andersen afd 3 - 15/01/12
R a
Modelfoto og illustrationer: Ruben Andersen
1.4 BOSÆTNING I LANDSKABET I forhold til 1. semesters opgaver er denne opgave både længere og mere sammensat. Blandt andet introduceres to nye begreber – kontekst, der handler om forholdet til stedet og program, der omfatter det funktionelle indhold. Desuden arbejdes der på to størrelsesmæssige niveauer – bebyggelsens og boligens. Opstalt stribe af huse
Opstalt bolig 1:50
Indskudt etage
Vandløb
Opstalt bolig 1:50
Opstalt bolig 1:50
Længdesnit bolig 1:50
Sø
1. STUDIEÅR Opstalt bolig 1:50
Plan bolig 1:50
Illustrationer: Henrik Drejer Andersen
2.1 TEGN OG BETYDNING Også på 2. studieår lægges der ud med tre korte opgaver -blot inddrages i højere grad fagligheder udenfor arkitekturens kerneområder. Den første opgave forbinder det arkitektoniske med det semiotiske og fokuserer dermed på, hvordan der i et givet projekt kan arbejdes bevidst med tegn og betydning. Som et oplagt eksempel kan 2.1-2 tegn og betydning - husets teater nævnes den måde hvorpå en facade kommunikerer en bygnings indhold i forhold til det offentlige rum, den henvender sig til. lou charrier afd. 3 - stud4672
ideudvikling - skitsemodeller DE
GA
ED
IST
transparent klimaskærm translucent
ER
ND
SØ
D
AR
EV
UL
BO
interiør dag. rendering
klimaskærm
gevind detail 1.10 i funktion
transparent klimaskærm gevind detail 1.10
situationsplan 1.1000
opstalt 1.50
sigtbarhedsdiagram
facadens lagdeling
facadesnit 1.50
2. STUDIEÅR
Illustrationer: Lou Charrier
2.2 SAMMENFØJNING Huse er for store til at kunne laves i ét stykke, så derfor består de i praksis af et meget stort antal enkeltdele – og derfor er det interessant for en arkitekt at arbejde med det designmæssige problem, der består i at sammenføje. Det drejer sig om et komplekst samspil mellem æstetiske, funktionelle og produktions- og byggetekniske forhold.
2. STUDIEÅR
VISUALISERING AF RUMMET
Modelfoto og illustrationer: Øyvind Andreas Limi, Michala Damgaard Kjestrup og Anna Weile Kjær
2.3 KLIMA OG MILJØ
Den tredje 2°W PHOENIX, USA af de korte opgaver drejer det sig om klima og miljø. Opgaven består i at
udarbejde en mindre bygningsenhed i en sammenhæng, hvor netop forholdet til det klimatiske og det miljømæssige er afgørende.
Af Am As Aw Bwk Bwh Bsk Bsh Cfa Cfb Cfc Csa Csb Csc Cwa Cwb Cwc Dfa Dfb Dfc Dfd Dsa Dsb Dsc Dsd Dwa Dwb Dwc Dwd Ef Et
Tropisk Tropisk Tropaisk Tropisk Tørt klima Tørt klima Tørt klima Tørt klima Subropisk Ocenaisk Oceanisk Mediterrant Mediterrant Mediterrant Subtropisk Oceanisk Oceanisk Kontinental Kontinental Subarktisk Subarktisk Kontinental Kontinental Subarktisk Subarkitsk Kontinental Kontinental Subarktisk Subarktisk Polar Polar
fugtig monsoon tør sommer tør vinter ørken ørken steppe steppe fugtig fugtig fugtig tør sommer tør sommer tør sommer tør vinter tør vinter tør vinter fugtig fugtig fugtig fugtig tør sommer tør sommer tør sommer tør sommer tør vinter tør vinter tør vinter tør vinter
(regnskov) (savanne) (savanne) kølig tør varm tør kølig tør varm tør varm sommer lun sommer kølig sommer varm sommer lun sommer kølig sommer varm sommer lun sommer kølig sommer varm sommer lun sommer kold sommer ekstrem kontinental varm sommer lun sommer kold sommer ekstrem kontinental varm sommer lun sommer kold sommer ekstrem kontinental frost tundra/alpint
N
plan 1 : 100
40 °c 35 °c 30 °c 25 °c 20 °c 15 °c 10 °c 5 °c 0 °c
er
mb er
er
er
mb
r
mb
st
ce
ve
gu
i
tob
pte
i
de
no
ok
au
se
jul
r
ua
ua
j
rts
ril
feb
ma
jun
ap
ma
jan
Phoenix, USA København
Arizona - december - 33°
Arizona - juni - 80°
400 t 300 t 200 t 100 t
klimaprincip
snit 1 : 100
r
er
er
be
er
mb
mb
st
r
tem
ce
ve
gu
i
tob
de
no
ok
au
i
sep
jul
r
ua
ua
rts
j
ril
feb
ma
jun
ma
ap
jan 80 mm 70 mm 60 mm 50 mm 40 mm 30 mm 20 mm
2.3 Klima & Miljø Emil Skaarup Schmidt
10 mm
r
er
er
be
er
mb
mb
st
r
tem
ce
ve
gu
r
ua
tob
de
no
ok
au
sep
i
ua
rts
j
i
ril
feb
jul
ma
jun
ma
ap
jan
2. STUDIEÅR
Illustrationer: Emil Skaarup Schmidt
2.4 ET HUS I BYEN Denne opgave strækker sig som opgave 1.4 over et semester, men er i flere henseender mere kompleks. For det første drejer det sig om en bymæssig kontekst, der er mere sammensat og kulturelt betinget end den landskabelige – og for det andet arbejdes der med et mere omfattende program, der til dels udarbejdes af den enkelte studerende. VISUALISERING \\ SET FRA INDGANG VED HJØRNET PÅ PROVSTEVEJ
VISUALISERING \\ SET FRA VÆKSTHAVEN INDGANG AF THEKLAVEJ
SNIT UDSNIT GENNEM AUDITORIUM OG HOVEDGÅRDSRUM \\ 1:200
CLARA KYNNE SCHMIDT, AFD. 3
2. STUDIEÅR
CLARA KYNNE SCHMIDT, AFD. 3
Illustrationer: Clara Kynne Schmidt
3.1 STED, INTERVENTION, KATALYSATOR Opgave 3.1 er den første af tre sammenhængende opgaver, der beskæftiger sig med en bestemt relativt omfattende lokalitet i Københavns Kommune. Opgaven drejer sig om at indhente en første både analytisk og oplevelsesbaseret viden om lokaliteten, for derefter at ”intervenere” stedet i form af bygningsmæssig tilføjelse eller omdannelse.
3. STUDIEÅR
Illustrationer: Nina Lundager Jensen og Liv Knรถchel Jeppesen (t.v.) // Marte Lyngaas (t.h.)
3.2 MASTERPLAN I forlængelse af opgave 3.1 udarbejdes der i mindre grupper alternative masterplaner for hele området. Dermed øges kompleksiteten og skalaen betydeligt i forhold til de tidligere opgaver, og man bringes i den særlige situation, det er, at skulle fastlægge rammer, som andre siden skal arbejde indenfor – og kunne inspireres af.
3. STUDIEÅR
Modelfoto og llustrationer: Nis Stein Pedersen, TheisIllustrationer: Grønkjær Pedersen, Birk Daugaard, MarteAlexander Lyngaas,Eising, Mathias Christoffer Nørgaard Gotfredsen Laursen
3.3 BACHELOROPGAVE Bacheloropgaven stilles med et særligt emne og et ”principprogram”, der som en del af opgaven detaljeres af den enkelte studerende og videreudvikles indenfor en af masterplanerne efter eget valg. Dermed kommer man i en situation, der er modsat den, man opererede med den foregående opgave – nemlig at skulle projektudvikle indenfor allerede fastlagte rammer.
AA
3. STUDIEÅR
Illustrationer: Mathias Nørgaard Laursen
På Studieafdeling 3 understøttes den særlige karakteristik ”Proces og Projektudvikling” af kursusrækken “Proces og Formidling” svarende til ét kursus på hvert af bacheloruddannelsens 3 studietrin. Disse kurser knytter sig til de opgaver, der i øvrigt arbejdes med, og tilsammen udgør de en systematisk gennemgang af arbejds- og formidlingsmåder, der sætter den enkelte studerende i stand til at håndtere de stillede opgaver og kommunikere resultaterne. MOTIV
1:1
KONKRETION
KONFIGURATION
udtryk
erindring
trends
skalering
system
lighed
aspekt
værdisæt
framing
struktur
METAFOR
TYPE
KONCEPT
klynge
KURSER
Udlandske arkitekter inviteres løbende til at arrangere workshops for studiafdelingen. I 2011 arrangerede Nezu Aymo architects fra Amsterdam en 48 timers workshop, hvor tegnesalens dimensioner var udgangspunkt for udviklingen af rumstore modeller. Tidligere har studieafdelingen bl.a. haft besøg af Ecosistema Urbano (Madrid), Superpool (Istanbul), Korteknie Stuhlmacher (Rotterdam) og Teatro del Silencio (Barcelona).
WORKSHOPS
Model: Michala Kjestrup, Victor Thystrup, Joakim Kernn Malmgren, Clara Kynne-Schmidt, Rasmus Thomas Larsen, Torben Møller Kjelstrup
Hvert år afholder studieafdlingen en række faglige og sociale arrangementer, der samler de studerende på tværs af årgangene. Der bydes på et glas vin og indslag fra studerende, undervisere eller inviterede forelæsere.
SPEKTRUM forandring og forankring
FASCINATIONER set i bakspejlet
COBE Projekter
TREDJE NATUR det sidste brokvarter
mandag d. 30. april kl. 16 auditorium 7
mandag d. 26. september kl. 16 auditorium 7
mandag d. 9. januar kl. 16 auditorium 6
mandag d. 30. januar kl. 16 auditorium 7
+3
Studieafdelingen afholder hvert år to studierejser – eni efterårssemestret kort i efterårssemestret og en Afdelingen afholder hvert år to studierejser – en kort og en lænlængere i forårssemestret. korte tur går i studieåret 2011/12tiltilVenedig, Oslo, forførst blandt gere i forårssemestret. DenDen korte tur går i studieåret 2012/2013 andet at opleve byudviklingen og operahuset af Snøhetta. og fremmest med henblik på ati havneområderne besøge Biennale Architettura 2012, men selvfølgelig også for at opleve byen. USAs østkyst er udgangspunkt for den lange studietur, hvor Mike Martin, gæsteprof. fra Berkeley, er medarrangør. vil blandt indbefatte projekter af Louis Kahn DenUC lange studieturs destination Turen er endnu ikke fastlagt. samt nyere projekter som The High Line i New York City.
STUDIEREJSER
Venedig
Hvis du vil opleve de vigtigste tendenser indenfor arkitekturen netop nu, så anbefaler vi verdens største arkitekturudstilling i Venedig, som det bedste sted at starte. Kurator for Biennale Architettura 2012 er den engelske arkitekt David Chipperfield, der arrangerer en international udstilling med temaet: ”Common Ground”. Derudover deltager en lang række lande med egne udstillinger - herunder Danmark, i konkurrencen om at vinde den prestigefyldte gyldne løve. Se: www.labiennale.org/en/architecture Piazza del Marco, Palazzo Ducale, Querini Stampalia, - Venedig er tætpakket med fantastisk arkitektur, men det mest interessante er byen i sig selv, - bygget i vand og helt uden biler. Seks af afdelingens undervisere deltager, - herunder Jan Christiansen og Troels Rugbjerg der arrangerer turen. Den korte studietur er intens og giver mange nye indtryk på relativt kort tid. Studieturen er også den bedste anledning til at lære alle ens nye medstuderende at kende, som du skal arbejde sammen med i resten af studieåret.
STUDIEREJSE EFTERÅR 2012
Studerende i ‘Cloudscape’ af Transsolar og Tetsuo Kondo Architects under Arkitektur Biennalen 2010
Turen er: Fredag den 28., lørdag den 29. og søndag den 30. september, 2012. Rejse og overnatning arrangerer de studerende selv. Venedig har et Youth Hostel, hvor der er mulighed for overnatning: www.hostelvenice.org Skriv om du tager med inden den 15. september til afdelingssekretær: Ulla Agger: ulla. agger@kadk.dk. Afdelingen udarbejder kompendium med udførlig tidsplan og information om bygningsværker. Der er mulighed for at få rabat på indgangen til Biennalen fra 20 til 10 Euro – glem ikke dit studiekort! Foreløbig tidsplan Torsdag 27. sep: Rejse til Venedig. For eksempel med fly - SAS har en direkte rute. Fredag 28. sep: Rundvisning på udvalgte dele af Arkitektur Biennalen ved Jan Chri stiansen, Lektor på afdelingen og tidligere Stadsarkitekt i København. Lørdag 29. sep: Rundvisning til udvalgt arkitektur i Venedig. Søndag 30. sep: På egen hånd, enten til den resterende del af Biennalen eller til Verona og her se C. Scarpas mesterværk: Castelvechio. Mandag 1. okt: Hjemrejse til København
STUDIEREJSE EFTERÅR 2012
Canal Grande set fra Ponte dell’Academia
Finn Selmer Lektor, Studieleder for Afd. 3 CINARK/Inst. 2
Ulla Agger Sekretær for Afd. 3
Michael Cederfeld de Simonsen Anne Madsbjerg Studielektor Timelærer DIS COBE
Katrine Lotz Lektor CINARK/Inst. 2
Jan Christiansen Forskningslektor Inst.3/Center for Byplanlægning
Mike Martin Adjungeret professor UC Berkeley
Troels Rugbjerg Studieadjunkt
UNDERVISERE
Flemming Overgaard Ph.D. Keinicke & Overgaard Arkitekter
Anette Dyring Naalund Studielektor Københavns Ejendomme
Claus Bjarrum Lektor Claus Bjarrum Arkitekter
Anne Mette Frandsen Studieadjunkt Caixa d’Eines, Barcelona
Poul Høilund de Cruise Timelærer Svendborg Architects
Arne Cermak Nielsen Studieadjunkt Hasløv & Kjærsgaard arkitekter
Jan Smed Søndergaard Timelærer DOMUS arkitekter
Halli Siggurdsson Timelærer Andersen & Siggurdsson arkitekter
3
Studieafdeling 3 arkitektur, proces, projektudvikling Philip de Langes AllÊ 9A 1435 København K Tlf: 32686165 afd3@karch.dk www.karch.dk/afd3