Hvad sker der for embedsmændene?
ibyen
Kina åbner klinik for syge af smog
Kavalkade: Årets fedeste fra Listen
INTERNATIONALT Side 13
DAGENS TEMA Side 4
Forsiden Grafik: Claus Nørregaard. Foto: AP. Tegning: Phillip Ytournel
WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER
Fredag
Regeringen vil give politiet adgang til fortrolige data uden dommerkendelse. Læger og sygeplejersker: Patienter vil blive væk. patientsikkerhed JAKOB SHEIKH
H
ar du ifølge politiet begået en forbrydelse, kan du fremover ikke vide dig sikker på sygehuset. Det er konsekvensen af et lovforslag fra regeringen, der netop er sendt i høring. Hidtil har sundhedspersonalet haft tavshedspligt, medmindre ordensmagten får en dommerkendelse. Men lovforslaget giver politiet og embedslægen adgang til fortrolige helbredsoplysninger »til brug for forhindring, efterforskning eller opklaring af alvorlige forbrydelser«, uden at de har en kendelse. Forslaget glæder Rigspolitiet, der har oplevet besvær med at få adgang til oplysninger uden patienternes samtykke. De nye beføjelser skal dog fortrinsvis bruges ved drab, seksualforbrydelser og grovere vold, oplyser Rigspolitiet. Men Lægeforeningen »tager helt og aldeles afstand fra« forslaget, som vil betyde, at patienter ikke længere kan stole på, at sundhedspersonale ikke videregiver personlige helbredsoplysninger. Formand mads Patienter vil Koch Hansen siger: tøve med »Det vil være et at søge helt principielt behandling brud på tillidsforMads Koch holdet mellem sundhedspersonaHansen, let og patienten, Lægeder ofte svarer helt foreningen uden parader, fordi man ved, at oplysningerne ikke bliver misbrugt. Pludselig er læger og sygeplejersker under strafansvar forpligtet til at give de oplysninger, som politiet ønsker«. Politiet ved ikke, hvor mange dommerkendelser de anmoder om årligt. Men Lægeforeningen oplever, at »læger hyppigt ringer, fordi politiet har henvendt sig for at få oplysninger om patienter«. Det er ikke første gang, at lægerne og politiet har divergerende interesser. Un-
VEJRET. Lidt sol og byger. Frisk til hård vind fra sydvest. 5-9 grader.
der 18. maj-urolighederne på Nørrebro i 1993 skød politiet mod demonstranterne og ville efterfølgende gerne have oplysninger om patienter, der var indlagt med skudsår. Her afviste Rigshospitalet forespørgslen og forlangte en kendelse. I forsøget på at opklare to drabsforsøg og et landevejsrøveri fik politiet i september 2012 adgang til oplysninger om personer, der havde henvendt sig på hospital eller skadestue med brandsårsskader. Sundhedsstyrelsen nægtede at udlevere data, men blev underkendt i Højesteret. Professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, er forundret over, at »et fuldstændig grundlæggende princip om patientbeskyttelse og tillid mellem sundhedspersonale og patienter bliver fjernet med et pennestrøg«. Terrorpakken fra 2006 giver PET ret til at kræve fortrolige patientoplysninger udleveret uden en dommers accept, hvis der er konkret mistanke om, at oplysningerne kan forebygge terror. Men Mette Hartlev er stærkt kritisk over for, at det almindelige politi kan få samme beføjelser. »Lægers tavshedspligt er historisk. Det er den tavshedspligt, man nu vil antaste ved at lade det være politiets og ikke domstolenes kompetence at vurdere, hvornår en forbrydelse er så alvorlig, at det kan retfærdiggøre udlevering af fortrolige patientoplysninger«, siger hun. »Hvis man fremover kan blive udleveret til straf på den måde, risikerer vi, at personer, som har behov for behandling, ikke længere tør tage på sygehuset«. Mads Koch Hansen er enig. »Det vil svække patienternes retssikkerhed. Jeg frygter, at mange patienter vil tøve med at søge behandling«, siger han. Også Dansk Sygeplejeråds formand, Grethe Christensen, deler bekymringen: »Hensynet til patienternes helbred bør veje tungere end hensynet til politiet«. Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der ikke ser ud til at have flertal for sit forslag, erkender, at »der er nogle helt principielle overvejelser: på den ene side politiets mulighed for at opklare alvorlige forbrydelser og på den anden side tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale«: »Jeg er glad for, at der er en høringsfase, for vi skal tilgodese begge hensyn. Jeg har ikke et ønske om at gøre op med det grundlæggende tillidsforhold. Allerede nu giver reaktioner anledning til at foretage nogle rettelser og ændringer«. jakob.sheikh@pol.dk
Ordførere vil holde politi fra fortrolige...
1. sektion side 5
CASAGENT SKIFFER LE CREUSET FORKLÆDER LAMPESKÆRME VASKETØJSKURVE BADEMÅTTER SENGETÆPPER
Chokerende risiko for et nyt afrikansk folkemord. ET REGULÆRT folkemord truer i den Centralafrikanske Republik. De første tusinde civile er slået ihjel, og landet er i umiddelbar fare for at synke ned i et morads af tilfældige mord, hævn og flere mord. Det truer først og fremmest borgerne i den alarmerende fattige stat. Og det kalder på en omgående afrikansk indsats for at afværge truslen. Men ja, det kalder også på europæisk beslutningskraft. En afrikansk tragedie kan også snart få følger i Europa – om ikke på anden vis, så i form af flygtninge ved vores grænser. Kristne og muslimske militser er – uden at lade hinanden meget høre – de seneste uger og måneder faret frem med ufattelig grusomhed i det centralafrikanske samfund. Børn er slået ihjel for øjnene af deres forældre, kvinder for øjnene af deres mænd og mænd for øjnene af deres hustruer. Hjem er sat i brand, husdyr slået ned, en meningsløs voldsspiral, som truer med at bevæge sig helt ud af kontrol. Massakrer, foretaget af den kristne milits ’Anti-balaka’ på det muslimske mindretal, fandt allerede sted sidste efterår, før den muslimske ’Ex-Seleka’-milits væltede regeringen i marts. Nu truer myrderierne med at gribe om sig.
Millioners livsskæbne bliver lagt i min hånd Alfred Rosenberg før invasionen af Sovjetunionen, 2. april 1941 Arkivfoto
En vigtig kilde til Hitlers krig i Europa, Alfred Rosenbergs genfundne dagbøger, er lagt ud på nettet. verdenshistorie PETER WIVEL, EUROPAKORRESPONDENT, BERLIN
D
en fanatiske raceideolog og nazileder Alfred Rosenbergs genfundne dagbøger blev tidligere på ugen lagt frem på det amerikanske Holocaust Memorial Museums hjemmeside. Det afgørende historiske kildemateriale har været forsvundet, siden dets forfatter blev dødsdømt i 1946 ved krigsforbry-
929
kr.
Normalpris 1.938 kr.
Spar 52%
Nytårskræs for alle som elsker bobler Eksklusiv nytårskasse med 6 flasker anmelderoste ’bobler’ fra Phillipson Wine. Pris kun 929 kr. inkl. levering.
Nikolaj Plads 9 1067 K - Tlf. 33 11 82 00 5 708730 910150
00051
www.hskjalmp.dk
politiken mener
Vend ikke ryggen til
Køb senest 22. december 2013 på spotdeal.dk
derprocesserne i tyske Nürnberg. Dagbøgerne skildrer de mest dramatiske begivenheder under verdenskrigen i perioden fra 1939 til 1944, som man så dem i en snæver kreds omkring »Føreren« Adolf Hitler, Rosenbergs nære ven. Bøgerne beskriver blandt andet, hvordan Hitler i samråd med Vidkun Quisling, den norske fascistleder, i december 1939 planlagde at besætte Danmark og Norge. Efter besættelsen 9. april 1940 sagde en ifølge Rosenberg »salig« Hitler: »Dette er mere end et vundet slag. Det er et vundet felttog«. Alfred Rosenberg var Hitlers chefideolog og Tysklands bedst kendte jødehader. Hitler kaldte hans forfatterskab for »et stykke verdenshistorie«. Politiken har læst materialet, som især handler om invasionen af Sovjetunionen i 1941. Rosenberg spillede en hovedrolle
Ikke-kontraktuelle visuals. Gælder ikke i forvejen nedsatte varer. © Sephora 2013
Politiet skal have adgang til patientjournaler
Jødehader nr. 1 Dagbøger fra arkitekten bag holocaust lagt frem
20. dec. 2013 Årgang 129. Nr. 81 Pris 35,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk
ikke bare ved invasionen af Danmark og Norge, men også under felttoget i Sovjetunionen. Rosenbergs krig i øst indledte holocaust, mordet på Europas jøder, og kostede op mod 25 millioner mennesker livet i Sovjetunionen. Dagbøgerne blev brugt som bevismateriale under i Nürnbergprocesserne efter krigen og er amerikansk statsejendom. USA’s chefanklager i Nürnberg, Robert M.W. Kempner, indlemmede dem ikke desto mindre i sit privatarkiv. Herfra forsvandt de ved Kempners død i 1993. Papirerne blev først genfundet i april i år hos en 81-årig pensioneret professor, der havde tilegnet sig dem ulovligt. Nu har forskere læst dem og frigivet dem. peter.wivel@pol.dk
»I dag er en stor dag i tysk historie ...«
2. sektion forsiden
18.-20. DECEMBER 2013
TIL FORSKEL fra konflikten i Syrien, der påkalder sig mere opmærksomhed, er der i Afrika modsat Mellemøsten en regional organisation, som allerede er parat til at tage ansvar i det kriseramte samfund. Den Afrikanske Union (AU) har således besluttet at øge sin militære tilstedeværelse til 6.000 soldater, der sammen med 1.600 franske legionærer skal forsøge at holde parterne fra hinanden. Det er næppe nok. Human Rights Watch efterlyser en FN-styrke med et såkaldt robust mandat, altså til at bære og om nødvendigt bruge våben og ikke vende ryggen til, som FN-styrker så skamfuldt gjorde ved folkemordene i Rwanda og Srebrenica i Bosnien. Den Centralafrikanske Republik har desperat behov for hjælp til at beskytte civile og til at sikre modtagelsen af humanitær hjælp. EUkredsen kan ikke afvente beslutning om fordelingen af bidrag til en fransk-foreslået fælles fond til betaling af humanitære operationer. »Potentialet for mere massevold er chokerende højt«, advarer Human Rights Watch. Den Afrikanske Union er parat til gå imellem de hadskabende parter. Det er derfor nu, AU skal have hjælp til at gribe ind. Og det bør være utænkeligt, at EU-kredsen ikke støtter både AU og forslaget om en FN-styrke. aj