Først adopterede familien Mayo, siden Skyr - begge fra samme indfangningssag.
En beboer blev et ankerpunkt, da 14 vildtlevende katte skulle indfanges i et mindre boligselskab. De fleste kom videre – herunder Skyr og Mayo.
Heldigvis var der Rita! Af Adam Pade
»Der sidder nogle katte oppe i et træ!« Sådan lød det, da katteinspektør Helle Nielsen første gang blev kontaktet af viceværten i et mindre boligselskab centralt beliggende i Køge. Boligselskabet danner rammen om livet både for ældre medborgere og blandt de mere udsatte. Helle Nielsens kollega, katteinspektør Gitte Rasmussen, var tættest på og tog ind til boligselskabet. Her viste det sig – som det ofte gør – at der lå mere bag end blot en observation af et par fremmede katte. Der var da heller ikke tale om, at nogen af kattene var i umiddelbar fare – træet var deres legeplads. Det viste sig, at boligselskabet alt i alt havde 14 firepotede lejere, der – endog midt i killingesæsonen – meget hurtigt kunne blive til flere. Beboerne var glade for kattemødrene og de mange killinger; så glade, at de fodrede dem mange forskellige steder og på mange
20
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk
forskellige tidspunkter. Det gjorde ikke indfangningen nemmere. Normalt kan man lægge en slagplan og køre efter den; man ved, når kattene fodres og derfor, hvornår man med fordel kan sætte fælder op. Det er ikke i samme grad muligt, når kattene mildest talt har forskellige ”mødetider”.
Men så var der Rita Men heldigvis var der Rita. »Og hun var god!« fastslår Helle Nielsen. »Hun kunne godt se, at kattene skulle indfanges, så de ikke blev dobbelt så mange næste år.« Rita påtog sig den udfordrende opgave at vænne kattene til at blive fodret nogenlunde samtidig. Men det forudsatte naboernes samarbejde, og dér vandt hjertet over fornuften. Det kunne blive en langstrakt affære – og blev det: Først i december var sidste kat fanget – fem måneder efter meldingen om kattene i træet. Og det var en kæmpe lettelse – ikke mindst for
01 · 2021
