4 minute read
Fra værn til velfærd
Fra værn til
velfærd
Advertisement
Af Mogens Wilbert
Formand, Kattens Værn
Gennem de seneste ca. 12 år har vi sammen med DOSO – Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation – arbejdet intenst på en bedre lovgivning for kattene, Danmarks mest populære kæledyr. Vi har haft mange politiske møder med de politiske partiers dyrevelfærdsordførere og med fødevarestyrelsen, skrevet artikler i aviser og blade, været på TV, afholdt møder med professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, samt afleveret 44.510 underskrifter til daværende fødevareminister Mogens Jensen i samarbejde med dyreværnsforeningen Anima.
Den 6. februar i år skete så det glædelige, at et enigt Folketing erstattede den mere end 100 år gamle dyreværnslov, som stammer fra en tid, hvor det at værne om dyr havde en helt anden betydning. I dag har vi som moderne empatiske mennesker en helt anden opfattelse af dyrevelfærd. Derfor er loven navngivet ”Dyrevelfærdsloven”. Den oprindelige dyreværnslov var tænkt som en lov mod mishandling af dyr, og der er jo meget langt fra at forbyde mishandling af dyr til at tale om velfærd for dyr. Se engang lovens § 1:
”Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.”
Ja, man kan blive helt glad ved at læse det.
Når den nye dyrevelfærdslov træder i kraft den 1. januar 2021, samles 11 love i én lov. Samtidig halveres antallet af bekendtgørelser på området fra ca. 40 til ca. 20.
Der er lagt helt nye holdninger til grund i den nye dyrevelfærdslov. Og fødevareministeren er på vej med regler, der i den grad vil anspore katteejerne til at få mærket deres kat.
Af lovens formålsbestemmelse fremgår det, at dyreetiske aspekter skal indgå som et element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd. Det indebærer, at den til enhver tid siddende fødevareminister kan fastsætte regler, der altovervejende tager hensyn til dyreetik.
Vil ændre lov Kattens Værn er særdeles tilfreds med indholdet af den nye Dyrevelfærdslov – især bestemmelserne om, at ministeren kan fastsætte regler om katte og forbud mod avl, uden at sagen skal igennem Folketinget. Denne mulighed udnyttede den nu afgåede minister med det samme, idet regeringen arbejder med et forslag om at ændre loven om mark- og vejfred, så katte ikke længere skal være omfattet af loven. De burde de i øvrigt aldrig have været.
Det giver Kattens Værn en målrettet mulighed for at arbejde for at højne kattens status, når det bliver et krav, at hvis du er ejer af en kat, og vil gøre krav på den, så skal du kunne dokumentere, at katten er din. Det kan alene ske ved, at din kat er mærket, enten chippet eller øremærket eller gerne begge dele. Kan man ikke dokumentere dette ejerforhold, er katten juridisk set herreløs og kan uden videre indbringes til et internat af en borger eller af en af Kattens Værns inspektører. Her vil katten blive dyrlægebehandlet, neutraliseret og mærket, hvorefter den er klar til formidling til et nyt og godt hjem.
For internaterne betyder det, at vi ikke skal have hundredvis af katte siddende i burene, medens de er fremlyst, og vi afventer, om en eventuel ejer indfinder sig og gør krav på katten, hvilket i øvrigt sjældent sker.
KV er tilfreds Vi håber meget, at den risiko, der fremover bliver forbundet med, at ens egen løsgående, uregistrerede kat pludselig kan blive indfanget og formidlet til en ny ejer, kan anspore katteejere til at få mærket og registreret deres kat – og ved samme lejlighed meget gerne få katten neutraliseret.
Vi havde gerne set, at alle foreningerne kunne være enige i dette. Andre ønskede dog en mere vidtgående lovgivning, der ville gøre det til en politisag med bødestraf, såfremt ens kat ikke var mærket og registreret. Med Rigspolitiets udmelding om, at der næppe ville være ressourcer til at opspore ejeren af en umærket kat, mente vi ikke, det var nogen realistisk mulighed. Derfor er vi meget tilfredse med regeringens udspil. Vi ønsker bare at få kattene mærkede og ikke ejerne straffet.
Efter to år skal reglerne evalueres. Hvis de ikke har virket efter hensigten, skal organisationer og politikere tilbage til tegnebrættet. I Kattens Værn vil vi følge det nøje, for nu er det på tide at få hævet kattens status og trivsel i Danmark.
Så husk nu at vise ansvarlighed og få mærket jeres kat, hvis I gerne vil beholde den, når den er væk!
Læs også lederen side 2! n
INCREDIBLE IN EVERY DETAIL
GODT HELBRED ER GRUNDSTENEN TIL ET FANTASTISK LIV
ROYAL CANIN® FELINE HEALTH NUTRITION
Din killing er mest følsom i starten af livet. Dens stofskifte, immunsystem og sensoriske nervesystem er meget skrøbelige i et vigtigt udviklingstrin. ROYAL CANIN® Kitten produktserien indeholder en skræddersyet ernæring, som støtter killingens normale udvikling.
Ved at tilbyde din killing ROYAL CANIN® Kitten produktserien giver du den de bedste forudsætninger for et fantastisk liv. Vi ønsker dig og din killing en god start!
Få mere information på royalcanin.dk