Nr. 4, 2009 by Karl-Erik Soerensen

Nr. 4

2009 18. 책rgang

I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Skyttelav Personalia Fra Østerø til Knudshoved Adoption Stralsund-tur 2009 Fra Østerø til Knudshoved

RYGEPOLITIK I STUEN side side side side side side side side

3 4 7 13 17 18 19 20

Næste nummer udkommer:

Medio januarr 2010 Sidste frist for indlevering af stof er: 15. december 2009 Deadline for annoncer: 1. december 2009

Formanden har ordet. På given foranledning er jeg nødt til at gøre opmærksom på foreningens rygepolitik. Jeg tænker specielt på Martha-frokosten, hvor nogle begyndte at ryge inden alle var færdige med at spise. Det kan ikke tolereres! På generalforsamlingen i februar blev foreningens rygepolitik vedtaget med stort flertal og skal derfor efterkommes. De vedtagne regler for rygning stod at læse i blad nr 2 2009 og opslag findes i vindfanget, men gentages gerne her: 2

DER ER ALTID TOTALT RYGEFORBUD I KABYS, MELLEMGANG OG LAGER. DETTE SKAL OVERHOLDES!

Ved arrangementer som:

FOREDRAG, FESTER, JULEog andre FROKOSTER: ER DER RYGEFORBUD INDTIL ALLE ER FÆRDIGE MED AT SPISE.

Det vil blive varskoet, når rygning tillades. Ved borde, hvor der skiltes med rygeforbud er det stadig ikke tilladt. Ved arrangementer som:

JULETRÆ FOR BØRN OG BØRNEBØRN og VI SYNGER JULEN IND ER DER TOTALT RYGEFORBUD.

En time før afholdelse af omtalte arrangementer træder rygeforbudet i kraft og Stuen udluftes. TIL DAGLIG GÆLDER RYGEFORBUDET ALTID I KABYS, MELLEMGANG, LAGER OG VED BORDE MED SKILTNING HEROM. OVENSTÅENDE GÆLDER OGSÅ FOR GÆSTER BØRGE FERNING

Aktivitetskalender Lørdag den 12. december kl. 12.30: Julefrokost. Julefrokost med alt hvad dertil hører.

Pris pr. person kr. 125Søndag den 20. december kl. 15.00: Juletræ for børn og børnebørn. Pris pr. barn kr. 40- Der vil være godteposer til børnene. Tilmelding nødvendig. Gløgg og æbleskiver til de voksne. Tirsdag den 22. december kl. 1900 Vi synger julen ind. Marinekoret vil synge nogle sange og der vil blive mulighed for at synge i fællesskab. Der serveres gløgg og æbleskiver. Pris kr. 25Nyt fra Rejseudvalget Rejseudvalget tilbyder en tur til Stralsund i 2010. Turen afvikles fra søndag den 12. september til onsdag den 15. september. Foreløbigt program. Søndag den 12. sept. Afg. Nyborg ved Marinestuen kl. 0715. via Gedser Rostock. Frokost på færgen er for egen regning. Der bliver et kort ophold ved Border Shoppen i Rostock. Ankomst til Hotel Schweriner Hof ca. 1530. Aftenens middag indtages på hotellet. Mandag den 13. sept. Kl . 0830 afgang til Barth hvor "Hjuldamperen" Baltic Star venter på at sejle os en tur på indsøerne og der bliver også serveret frokost under sejladsen. Kl. ca. 1530 er vi tilbage på hotellet. Der er afgang fra hotellet kl. 1900 til "Klabbautermann" hvor vi indtager aftensmaden. Tirsdag den 14. sept. Dagen er til fri disposition dog tilbyder udvalget en udflugt for interesserede til den spændende restaurant " Nautilus" med efterfølgende besøg på Dänholm. "Nautilus"er bygget som kaptajn Neros ubåd fra historien “En verdens opsejling under havet”. Dänholm er et søfarts museum med mange interessante ting, blandt andet en dykkerklokke og en dansk minestryger. Frokosten er for egen regning. Aftenens galla middag indtages på hotellet kl. 1900. Onsdag den 15. sept. Afgang fra hotellet kl. 0900, vi gør et kort ophold i Rövershagen (et stort bauermarket) på vejen til Rostock og der bliver også muligheder for handel i Border Shoppen inden færgen afgår til Gedser kl.1300. Ankomst Nyborg ca. 1730. Mad på færgen er for egen regning. Priserne er pr. person i dobbelt værelse 2300,00 kr. og i enkelt værelse 2640,00 kr. Dette inkludere 4 gange morgenmad, 1 frokost og 3 gange aftensmad. Udflugterne er også medregnet. Entre på Dänholm er ikke medregnet. Tildmelding til turen finder sted søndag den 10. januar 2010 kl. 1000 i marinestuen. Der vil ligesom i år være kaffe og rundstykker til tilmelderne. Ved tilmeldingen erlægges et depositum på 500,00 kr./ pr. person Det resterende beløb skal være indbetalt inden den 30. juni 2010. Kontonummer kommer senere. JCH

B e s æ t n i n g Formand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk Næstformand Jørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996 mail: jchenrichsen@mail.dk Kasserer Finn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136 mail: fmoltke@gmail.com Sekretær Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com Best.medlem Bjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 6531 6880 mail: bjoerna@mail.dk Suppleanter Henning Carlsen, Kystvej 23

Nyborg, Tlf.: 65316154 mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26

Nyborg, Tlf.: 65315550 mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31

Nyborg, Tlf.: 65314009 mail: ebberas@mail.dk

Stuen Banjermester Knud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7

Nyborg, Tlf.: 6531 2945

Kvartermester Willy K. Jensen, Sprotoften 60, 1.

Nyborg, Tlf.: 6323 4406 mail: w.k.j@sprotoften.dk Bladredaktion

Ansvarshavende redaktør Børge Ferning, Lærkeparken 19

Redaktør og Web-design Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1.

Marinestuen Vesterhavnen 70 A Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk

Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com

Nyborg, Tlf.: 6530 1576

Fregatskydning 2009 Mål nr.

Betegnelse

Skytte

Rang

Ramt kl.

Store bramsejl

Erik Pawsø

Lanternegast

09.46

Forreste bramsejl

Udgået

Bådsmand

11.05

Berginersejl

Hans Andersen

Jolleroer

11.41

Store mærssejl

Per Nielsen

Kanonér

11.43

Forreste mærssejl

Karl-Erik Sørensen

Tømmermand

11.45

Blændsejl

Bjørn Andersen

Signalgast

11.54

Mesan

Jørgen Henrichsen

Krudtlanger

12.09

Storsejl

Erik Pawsø

Kuglestøber

12.17

Fok

Hans Andersen

Kanonkommandør

12.25

Krudtkammer

Ib Nedergaard

Straffegast

12.30

Fregatten

Karsten K. Jensen

Fregatkaptajn

12.37

Ekstrapræmie: Knud Langkilde kl. 12.33

Tillykke til Karsten K. Jensen

Ovenstående skema viser resultatet af fregatskydningen den 29. august. 6

På grund af blæst bevægede fregatten sig meget,(vel ikke usædvanligt for en fregat) hvorfor den blev flyttet nærmere. I modsat fald ville det måske være blevet aften inden den var sænket. Næste år vil skydningen foregå inde i hangaren medmindre det er helt stille vejr. Desværre har der ikke været større interesse for at deltage i fregatfesten efter skydningen. Normalt var festen om aftenen efter skydningen, men af hensyn til det praktiske ved arrangementet blev festen flyt-

Nyborg Marineforenings Skyttelav

Bestyrelse: Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg. Tlf. 65316880/24422480, e-mail: bjoerna@mail.dk Kasserer: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg. Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk Sekretær: Henry Schmidt, Skovbrynet 3, 5800 Nyborg Tlf.: 65981560, e-mail: v-iras@hotmail.com Jørn Ladegaard, Dampskibsmolen 7 2.th. 5800 Nyborg 64822084/21635487. e-mail: joernl@post2.tele.dk Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg. Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk DISTRIKTSSKYDNING: Nyborg Marineforenings Skyttelav afholder distriktsskydning søndag den 1. november 2009 fra kl. 10 - 12 på Nyborg Skytteforenings baner, Halvej 8, hvorefter forhales til Marineforeningens lokaler til skafning og overrækning af fortjente præmier. Der er sendt invitationer til Skyttelavene i Svendborg, Fåborg, Kerteminde og Odense. HJEMMEBANESKYDNING: Nyborg Marineforenings Skyttelav har igen i år tilmeldt sig Hjemmebaneskydningen, som består af hhv. en efterårsskydning 2009 og en forårsskydning 2010. Vi har i år rekordtilslutning, idet ialt 14 skytter har tilmeldt sig. Heraf danner de 5 bedste holdet. Vi forventer hård kamp om pokalen, som forhåbentlig kan genvindes

af Nyborg Marineforenings Skyttelav. Endelig gør vi opmærksom på, at der er plads til mange flere "Marinere" i Skyttelavet. Så kom endelig til en gratis prøvetime onsdage kl. 1830 eller søndage kl. 10 på Nyborg Skytteforenings baner Halvej 8, Nyborg. På bestyrelsens vegne Henry Schmidt sekretær

tet til ugen efter. Måske det har bevirket den faldende interesse. I år besluttede bestyrelsen så at arrangere frokost lige efter skydningen, men heller ikke det var der tilslutning til. Skulle en læser have en god ide om et arrangement under en eller anden form så kom endelig frem med den. Anderledes er det med Marthafrokosten:. Året’s marthafrokost løb af stablen lørdag d. 12. sept. Da vi havde frokosten forrige gang, var jeg allerede ude med spørgsmålet: Tradition? Det tror jeg godt vi efterhånden kan kalde denne gode ide, som jo faktisk ligger på linie med julefrokosten der også er årligt tilbagevendende (pudsigt nok). Julefrokosten er i øvrigt i år lørdag den 12. dec. kl. 1230. Hvad er det så med den Marthafrokost? Jo, det hele startede med at vi var 18 medlemmer som kunne blive enige om at frekventere messen på SS "Martha" i Svendborg. En pragtfuld tur men ret dyr, så vores kasserer og undertegnede fostredetanken, hvad med at lave vores egen marthafrokost? Der var ikke langt fra tanke til handling, så derfor har vi i dag noget vi kalder marthafrokosten. I øvrigt bevirkede besøget i Svend8

borg, at vi i dag har vores eget ’martha-koøje’. Det var banjermesteren den lille gavstrik, der lige så snart han så koøjet i messen straks tænkte: So ein ding müssen wir auch haben. Altså hjemme hos os selv i Nyborg forstås. Samme banjermester var i øvrigt ved frokosten utrolig glad ved at der ikke var nogen af ’mænnerne’ der havde aflagt ’visitkort’ på dørken på herretoilettet (forekommer meget ofte). Det er muligvis fordi han har rengøringen der som sin foretrukne hobby. Det kulinariske stod kvartermester Willy og Heinz for og det gjorde de rigtig godt. Den berømte udtalelse fra skipperen om at han savnede Brotsjø-sild, blev her gjort til skamme, ligesom resten af bordet bugnede af herligheder. De to hovmestre blev da også kaldt ind og behørigt applauderet for deres fremragende indsats. Og endnu engang, der var rigeligt af O.P. Anderson. Som så mange gange før - søde Natascha sørgede for at vi kan bruge servicet igen. Næste års marthafrokost bliver højst sandsynligt en gang til foråret. Med kammeratlig Martha hilsen Torben Jørgensen

Jubilarstævne 2009 Søndag den 30. august var vi 8 medlemmer fra Nyborg Marineforening som satte kursen mod Holmen for der at markere at det var henholdsvis 60 - 50 - 40 år siden vi var startet som marinesoldater. Dagen startede i samlet flok fra Nyborg Stadion kl.07.14, vi skulde være på Holmen kl.10.00, alle i behørig galla vedhæftet den tilsendte medalje. Så da vi allerede var fremme på Købenshavens Hovedbanegård ca. kl. 08,30 var der tid til lidt morgenmad, som vi bliv enige om blev indtaget på et lille hyggelig værtshus lige over for banegården på hjørnet af Rewenlovsgade og Istedgade, det kan varmt anbefales at besøge stedet. Åbenbart var det stamværtshus for DSB folk idet al udsmykning var noget der havde med DSB’s historie at gøre. Efter indtagelsen af morgenmad som var i flydende form, forsatte vi turen med Taxa og var fremme ved Holmen i rette tid kl.10.00.

Her var starten underholdning af Kvindelig Marineres Musikkorps med fin musik. Herefter var der samling ved mindestenen. Andagt ved orlogspræsten. Derpå kranselægning af ældste jubilar og landsformanden Jens Ole Løje Jensen.

Herefter blev der kaldt til samling, opstilling i 4 geledder og så var det i march med Kvindelig Marineres Musikkorps i spidsen til Søværnets Officersskole. Ved ankomsten blev vi modtaget af Marineforeningens landsformand Kommandørkaptajn Jens Ole Løje Jensen. Chefen for Søværnets Officers-skole kommandør Christian A. Nørgaard. Herefter var der samling i Søofficersskolens aula, her blev den mere officielle del afviklet med bl.a. standerhejsning, taler, sang og uddeling af Admiral Carstensen mindebæger som var tildelt to orlogsgaster. Så var der fotografering af os jubilarer, efterfølgende pause hvor der var mulighed for at få slukket tørsten i Københavns afdelingens Marinestue. Et meget hyggeligt sted. Der var trængsel ved baren og WC, men også mange gensyn med tidligere soldaterkammerater. Efterfølgende var der skafning i Søofficersskolens gymnastiksal. Her var vi opdelt efter årgang ved bordene. Maden var biksemad med spejlæg hertil øl og brændevin. Snakken gik lystig og jeg tror der var her at de fleste af os fandt og genkendte gamle

soldaterkammerater vi var jo blevet noget mere grå i toppen. Der blev spillet sømands sange af musikkorpset under indtagelsen af den dejlig biksemad, det var en festlig og herlig frokost. Herefter gik turen tilbage til København afd. Marineforening der gav 1 øl eller vand til alle, der blev selvfølgelig suppleret med par øl mere, og her fik vi et par hyggelige timer i dejlige kammeraters selskab. Det var nu tiden at sætte kursen hjem, men Knud Holmgård syntes lige at vi skulde se og opleve Nyhavnen. Ja, vi klager over øl priserne hjemme i foreningen, så skal I ikke komme i Nyhavn. Men der var råd. Per Sild fandt en udvej og kom med en pose pilsner som blev

drukket på kajkanten samt en pølse fra pølsevognen på hjørnet. Der var fantastisk mange folk der var nysgerrige efter at få at vide hvad vi var for nogen, specielt var unge positiv interesseret og spurte ind til hvad sådan gamle starutter havde bedrevet med alle de medaljer vi havde på. Vi kunne prale med at vi havde været marinere. Vi fik som det sidste opstillet os ved mindeankeret og Knud Holmgård på en blanding af fynsk og engelsk overtalt en ung franskmand til at tage et billede. Her efter i taxa til banegården, heldig at få pladser i toget og vi var i Nyborg kl. 20,30 efter en dejlig hård og minderig dag som ikke vil blive glemt. Jørgen Christiansen Årgang 1959 Tak til Jørgen for beretningen.

K R Ø Y T Z E R S

FÅ GODE RÅD TIL HUS & BÅD: Få professionelt råd og vejledning når hus & båd skal males. Vi giver 10 % på al vores maling: SIGMA HEMPEL INTERNATIONAL JOTUN ALT I MARITIMT UDSTYR SE VORES STORE UDVALG I TØJ OG SKO TIL BÅDE DAMER & HERRER: Henri Lloyd SEBAGO Key West Ronstan TRIP TRAP til båden, huset og haven FISKEGREJ OG LEVENDE AGN En sjov butik som bestemt er et besøg værd!

Farvehandel og Maritime Butik Lystbådevej 2, 5800 Nyborg Tlf.: 65 31 40 58 Fax: 65 31 40 56 11

◊ Bonde glas ◊ Reparationsarbejde alm. Ruder ◊ Termoruder ◊ Kran- og traktorruder ◊ Glas til både ◊ Drivhusglas ◊ Forsikringsarbejde udføres ◊ Blyruder ◊ Spejle ◊ Renovering af døre og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02 Mob.: 40 35 66 02 Fax: 65 31 39 02 Værksted: Nymarksvej 89 12

P E R S O NALIA Dato

Skibsnr.

Navn

År

F ø d s e l s d a g e 23. okt

Claus Nielsen

06. nov

Knud Ernst Holmgaard

12. nov

229

Paul Dorè Krøytzer

13. nov

Jørn Langholm

23. nov

428

Ole Verner Jensen

05. dec

397

Jørgen Albert Christiansen

18. dec

260

Boye Albertsen

01. jan

Bent Pedersen

NYE MEDLEMMER 448 449 450 451

Bo Christensen Finn Millner Andersson Henrik Andersson Kai Egon Bøg

I hilses velkommen om bord

Foreningsjubilæum i 2009 28 29 429

Jørn Bohl Bent Alberg Bent Larsen

25 25 25

GÅET FRA BORDE

Gunnar Hansen Æret være hans minde

LillenĂŚs 30 * 7000 Fredericia 16

Dejlig naturskøn campingplads 10 km syd for Nyborg. Mange pladser med flot udsigt over Storebælt, til Broen og Langeland. Gode bade- og fiskemuligheder. 2 legepladser med bl. a. hoppepuder og mooncarbane. Beach-volley, petanque, billard og bordtennis. Dværggeder, kaniner, får og æsler. Snobrødsaftner for børnene, fællesgrill, fri bådetræk. Ny toiletbygning samt minimarked. Mulighed for leje af hytter og campingvogne.

Patruljefartøjet Havfruen Opfordring til alle medlemmer: Fredag den 13. november Mød frem i uniform og deltag i marchen gennem byen. Vi skulle gerne stille med 20 - 30 mand. PS.: Under marchen bæres ikke cape! Der afgives 3 salutskud fra Marinehjemmeværnet Slipshavn når "Havfruen" nærmer sig. Fynske Salutbatteri møder "Havfruen" med salut i form af "Dansk Løsen" d.v.s. 3 skud lige efter hinanden og returskud fra Patruljefartøjet Havfruen ved havneankomsten d.v.s. når man ser skibet i havneindsejlingen før anløb ved Honnørkajen. 18

Kl. 1300 Havfruen ankommer til Honnør-kajen i Nyborg. Flagkommando / 1 flag + ca. 20 - 30 mand fra Marineforeningen Velkomst v. viceborgmester Kaj Refslund Marchrute til Rådhuset: Fra Havnen til Strandvejen, Korsgade-krydset, Strandvejen, Adelgade, Gl. Torv, Nørregade, Torvet. Søværnets Tamburkorps går i spidsen og en Politibetjent foran dernæst flag og så følget. Rækkefølge for følget: Politi

Tamburkorpset Besætning Havfruen Trossehold Marineforeningen Lørdag den 14. november: Kl. 0915 Kransenedlæggelse ved mindemærket for Admiral Peter Bredal. Kl. 1100 Mindegudstjenste i Vor Frue Kirke ved Fyns Stifts Biskop Kresten Drejergaard. Under Musisk ledsagelse af Prinsens Musikkorps. Efter Gudstjenesten kl. 1155 march ad følgende rute:

Marineforeningen med kursen mod færgen i Gedser og derefter videre til Stralsund hvor vi var fremme ved hotel Schweriner Hof kl.ca.15.00. Under hele turen var der fin servering af Poul og Jørgen samt lidt hjælp fra Henry, da Jørgen havde overbelastet sin arm. Ingen manglede noget selv kaffe med friskbagt wienerbrød bagt af Per og Lisbet var der. Efter ankomsten gik det slav i slav, omskiftning til fuld galla, idet der var sponseret en dejlig 3 retters middag kl.19,00. Dette var ikke lagt ind i det oprindelige program. Lørdag d. 15 tog vi på tur med Rasende Roland. Et gammelt veterantog, turen tog ca. 70 minutter igennem røg og damp, men gennem et meget smukt landskab. Vi havde fået en kæmpe madpakke med fra Hotellet. Den blev fortæret under hyggelige former midt i naturen.

Kirkegade, Skippergade, Adelgade, Vestervoldgade, Korsgade, Mellemgade, Baggersgade, Ravelinsvej, Eksercerpladsen. Kl. 1230 Kranselæggelse ved mindestenen på Ravelinsvej Det fulde program annonceres i aviserne. - Så kom og deltag! Tak til rejseudvalget for en dejlig tur til Stralsund 2009.

Igen var det en dejlig tur som Jørgen, Kurt, Hans og Poul havde tilrettelagt. Vi startede fredag morgen d. 14. september fra

Vi var tilbage på hotellet ca. kl. 15.00, så pigerne havde tid til at gå i butikker. Aftenens overraskelse var hos Ludwig i hans restaurant Klabutermann ny hyggelige indrettet gård have. Her var der sat et helt vildsvin på grillen, hvor til blev serveret Sauerkraut. Vi var ret sent på hotellet godt trætte efter en spændende og dejlig dag. Søndag d. 16. ca. kl. 09.00 mønstrede vi det gode skib “Wiessen Flotte” med kurs mod byen Vitten, der ligger på øen Hiddenzee, en tur på ca. 2 timer. Her ventede 3 hestevogne som kørte os sindig og rolig gennem igen et meget smukt landskab. "Der var ikke adgang for biler på øen". Vi passerede en meget lille biograf der reklamerede for skuespillerinden Asta Nielsen. Kusken på hestevognen fortalte at Asta Nielsen havde haft sommerhus på øen og der var planer

om et museum for hende. Vi nåede frem til byen Kloster, hvor der blev serveret Gullas med nudler på det lokale hotel. Herefter gik turen igen med det gode skib "Wiessen Flotte" tilbage til Stralsund, og der var kaffe med æblekage klar da vi kom ombord. Vi var i Stralsund kl. ca. 18.30. Igen hurtig omklædning til galla. Festmiddagen blev indtaget hos Ludwig i restaurant Klabautermann. Igen en dejlig middag, bestående blomkålsuppe, andesteg med rødkål og sluttede med is. Efterfølgende var der musikalsk indslag fra

Brasilien, guitar og solosang. Det var et træt selskab der tog til hotellet efter en lang men dejlig dag. Mandag d. 17 sagde vi farvel til byen Stralsund ca. kl. 9.30 en time senere en planlagt idet der var kommet besked om at den færgen vi skulde med havde maskinskade så vi kom med en ca. 2 timer senere en planlagt. Det gjorde at der var tid til at Grethe fik byttet sko. Hun havde fået et sæt sko hvor af den ene var med høj hæl og en med lav hæl. Vi satte kursen mod "Røverhafen" langs kysten og kom igen igennem et meget smukt landskab hvor Kurt fortalte om de historier der var knyttet

til området. Lige som han har gjort på hele turen, fortalt levende og spændende om de områder vi kørte igennem. Der røg også et par vittigheder med. Vi gjorde et lille stop ved det store marked og kørte herefter videre mod Rostock og færgen. Ombord på var der sørget for borde til os i restauranten. Vi var hjemme ved Marineforeningen i Nyborg kl. ca. 19.30 efter en dejlig tur. Tak til rejseudvalget for en dejlig spændende og vel tilrettelagt tur. Vi står i køen næste år for at komme med. Anny og Jørgen Christiansen

Fra Østerø til Knudshoved Om Bæltfart sommer og vinter, og om havperler Uddrag fra Rejse i Danmark Skrevet af Palle Lauring

Sandodden søndenfor hotellerne er den gamle havbyggede revle, og det er ikke mange år siden den var meget smallere. Landet herude hedder endnu »Øen«, egentlig Østersø. Så langt tilbage man kan spore er der ikke nogen ø, men navnet kan huske, at odden ikke var bygget helt færdig. Bag den yderste sand- og grusvold lå store mosestrækninger, gamle strandsøer, der efterhånden lukkede, det var fladvandet bag odden. Yderst bag Knuden ligger endnu den sidste af strandsøerne, og den er stadig åben med sandbund, så lavvandet at man sopper overalt, uden at vandet når knæene. Her er tusind fugle og fuglereservat, al jagt forbudt. Det var indtil for få år siden et godt reservat med fred. Idag ligger det op til færgelejets parkeringsplads, men erfaringen viser, at vildfugle kan vænne sig til det utrolige, de vil næppe flygte, hvis de stadig får lov at være i fred. Odden er endnu levende, og det kunne for få år siden endnu ses, at havet vel havde bygget hele odden op, men samtidig åd havet løs af den, som det skal efter reglerne, odden skulle egentlig flytte sig mod syd. Men dels er der med høfder og andet sat stop for nyt materiale nord fra, dels ligger mole og havn nu derude og spærrer. Indtil det første tiår af dette århundrede lå hele odden øde og nøgen, grunden var gult sand med sten, der groede lyng over det hele, og i sandet var der en solid aldannelse efter jysk recept. Så

blev odden brudt op til plantage, og den er i dag skov, nu skåret tværs igennem af den ny hovedvej. En tid i tyverne gravede Statsbanerne ral herude, store gravemaskiner guflede terrænet i sig, sorterede stenene fra og skyllede det rene sand ud igen, og som vældige ørkenflader lå de stenløse arealer tilbage. Det var spændende at se græs og urter erobre sandlandet tilbage, men det tog tid. I dag ligger der sommerhuse over det hele, og der er åbenbart ikke vanskeligheder med at få ting til at gro i den jord, der for tyve år siden var sand så renspulet som Sahara. Sådan er Fyn. Yderst på odden lå og ligger to små verdner. Bag selve Knudehovedet har sønden- og østenvind dannet, hvad der skulle dannes efter det marine forlands enkle regler: en sand- og stenrevle, der går indefter og prøver på at lukke fjorden. Det har den ikke nået, men med den smukkeste »krumodde-effekt« er dannet en hage, der fra Knudshoved krummer sig ind i fjorden. Det er revlen og hagen, der har dannet den strandsø, der er reserveret for fugle. På det smukke gamle svenske stik af Nyborg set fra luften under de voldsomme hændelser er den strandsø ikke med, den var endnu ikke dannet, havet skærer sig i stedet i en dyb bugt ind bag Knudshoved. Stikket er klart og korrekt, man ser byen bag volde og grave, hele landet omkring, den svenske Stjerneskanse ude ved kysten - den der stadig ligger i en have, og som byen nok kunne interessere sig for - og på den indre odde, der krummer sig op i Fjorden, ligger endnu en skanse. Det er Slipshavn. Skansen blev bygget af danskerne, og den korresponderede med en skanse ovre på det fynske fastland syd for Holckenhavn, Kalkovnsskansen. De to batterier skulle spærre indsejlingen til fjorden, blandt andet så danske skibe kunne løbe sikkert i ly der. Slipshavnskansen ligger der endnu og viser, at oddens spids ikke har ændret sig væsentligt i de sidste tre hundrede år. Strømmen skærer ellers tæt på land, det blir hurtigt dybt, og færgerne stryger nær ind under kysten. Det kan lyde mærkeligt med stærk strøm her, for ingen flod af verdensformat udmunder i Nyborg fjord. Vandet kommer ikke indefra, det kommer sydfra. Slipshavnskansen ligger her endnu. Over det flade land når man ud til den. Man kommer bag om Slipshavnskoven, og over de nøgne magre strandenge ser man skansens volde med kanon-

gab i voldkronen. Skansen er anderledes end den ser ud på det svenske stik, men også den er bygget om senere. Den er opgivet som fæstningsværk, ser man. Skansen er proppet med huse og haver, en lille lukket by bag voldene, en sluttet verden, der ikke vokser eller mindskes, men ligger her og er sig selv. Her bor Storebælt-lodserne. Navnlig under første verdenskrig var der arbejde for lodserne med at sejle skibene helskindet gennem minespærringerne, der lå fra Fyn til Sjælland. Myten om krigsudbruddet og minerne er, som den fortælles af fagfolk her, at da krigen begyndte, lagde Tyskerne miner ud på dansk territorium og i det internationale strømløb. Så meddelte Danskerne, at det skulle de nok selv besørge, og det gjorde de så, efter at ha spurgt i England, hvad man der ovre sagde til, at Bæltet blev spærret efter tysk anmodning. Englænderne svarede, at det gjorde ingenting, bare de fik kort over minefelterne. Det fik de så. Lidt mere komplicerede var både situation og forhandlinger vistnok i august 1914, men i de følgende 4 år pløjede lodsbådene Bæltet tyndt. De brugte små slæbedampere, det var vel ikke til at holde ud at ligge på søen i fire år i en klinkbygget kragjolle. Den lille koloni af folk er sømænd som på de fynske Sydhavsøer, som fiskerne ved Torøhuse. Det er ikke alverdens år siden, at en af lodserne var løbet ind til Nyborg med sin båd, og han ville ha sin dreng med hjem fra skole, når han alligevel var inde. Det lod sig ikke gøre. Han skulle sidde over, fordi han ikke havde rede på byer og floder i Sibirien. Lodsen blev gal og trak af med sin søn: Hva rager de dig, dem ka' du jutte sejle til! Ved siden af lodsbyen i »Svenskeskansen«, der altså ikke er svensk, ligger en anden by, og den er vistnok groende. Flåden har marinestation her. Det var under første verdenskrig, at marinestationen ved Slipshavn blev landskendt: her stationeredes flådens nye vidundere, vandflyvere. Endnu ligger herude den sorte tagpapklædte hangar, der bar marinens tegn over porten, og herinde stod de sære væsener. Dengang som nu var adgang strengt forbudt, men for blot 35 år siden havde Danskerne mere lune. En båd, der listede sig nær, blev ikke jaget væk, tvært imod, flyverne kedede sig.

Med undren så man de lyse fugle komme til syne, når hallen åbnedes. Det var »en- og todækkere«, og dengang var man fuld af foragt for maskiner med kun eet par vinger. Todækkerne havde mange barduner og snore på kryds og tværs, og så nær var man endnu sejlskibenes æra, at takkelage hørte sig til, når en ting skulle se grej ud. Maskinerne startede med en lyd som en ulovligt udboret knallert, sort os fusede ud af det sodede rør, så gled apparatet hen over vandet og lettede. De kom strygende over de lyngklædte strandenge, jævnligt ganske lavt. Flyveren sad deroppe og vinkede, man kunne se hans overskæg, og han havde sixpencen drejet med skyggen i nakken som alle rigtige flyvere. Rendte man dengang rundt med armene ud til siden og kasketten drejet aved om, betød det at man leger flyver, man sprang ud fra et havebord og fløj omtrent lige så højt og langt som de rigtige. En af de lyse nyborgske sommerfugle hænger i dag under Tøjhushallens hvælvinger . Det er sært at se sin barndoms nyeste vidundere på museum, mens hovedrystende ungdom ofrer dem et flygtigt blik. Lodsernes verden ved Slipshavn. Slipshavnskovens lille hindbærsøde lukkede land, og udenfor strandsøen det egentlige Knudshoved. Ved Knudshoved lå, som sagt, tidligere en væsentlig større lerskrænt som et forbjerg ud i havet. På det svenske stik ses den bred og skrånende som hele oddens solide hoved. Her ude fra var altid det korteste stræk tværs over Bæltet mod Sjælland, for vel er der kortere over Langelandsbæltet, men så skal man til Langeland, og det kunne gå for Carl Gustav, når isen bar. En brugelig rute kunne ikke i gammel tid lægge sig den vej nedover . Udenfor færgehavn og parkeringspladser ligger i dag Knudshoveds verden, så tætbygget omtrent som Slipshavn, men uden skærmende volde om sig. På resterne af klinten står i dag fyret og lyser ud over bæltet, skibe skal holdes klar af oddens horn, de skal vide hvor i Bæltet de er, og navnlig skal der sendes en lysstribe omtrent sydøst for at skibe i mørke kan finde op i Nyborg Fjord. Bag bakken løber en stenet vej forbi fyrmesterhuset, en hvid, lidt ældre villa, der ligger et stykke fra klinten. Det vejspor løber ud i stranden helt nede, hvor bakken har tabt sin sidste svage rejsning og glider i eet med den flade strandeng. Her var den anden ende af Bøjden-landevejen, der løber

tværs over Fyn ned til færgestedet yderst på Horne Land. I ældre tid var Bæltfarten skibe med sejl eller årer, og det er jævnligt hændt, at selve overfarten gik godt nok, men vind og strøm var imod, når man skulle op i fjorden. Så kunne det være meningsløst at ligge underdrejet lige udenfor og vente på bedre vind, man lå også skidt her, og så blev passagerer sat af på stranden. Denne stump vej ud i stranden er en af landets helt gamle i samme spor, så ærværdig som oksevejen. Man er vel også, når vinden var til det, løbet ind på den anden side af Knuden, hvor færgelejet er i dag, man havde de to kyster at vælge imellem efter vind og sø. Her i strandkanten er alle Danmarks Konger skrævet i land fra en jolle, Kong Hans har løftet kåben om sig, Margrethe Sprænghest har rakt en hånd ud for ikke at snuble. Unægtelig en forskel i kravene til landgang, når man ser hen over, hvad vi i dag kræver her på stedet for at finde os nogenlunde velbetjent. Dengang ventede man på færgelejlighed i fjorten dage til tre uger. Et par timer i dag får folk til at skrige, de finder det meningsløst. Vi ser i dag Bæltet oppefra, færgesalonernes ruder er i højde med mærset på en fuldrigger. Tidligere var man nede ved vandet. Man skal ha været ud på Bæltet i en båd for at se hvor stort det er. Mange anede det under krigen, da sejladsen pludselig ikke var ufarlig, øjnene søgte land og der skævedes til armbåndsuret, tiden sneglede sig hen, og ansigterne lettede en smule, når færgen stod havnemolen ind. For selv om erfaringen sagde at færgerne slap over mange gange i døgnet, så vidste ingen hvornår en eksplosion slog dækket op i ens knuste ankler og færgen tog til at hælde. For vore fædre var Bæltet alvor altid. Vi har svært ved at tro det, men ved rejser landet rundt dengang var Bælt-sejladsen det evigt knugende, der går gennem tidens skrifter og breve som et evindeligt tryk. Peder Palladius dedicerer »En nøttig Bog om S. Peders Skib« til Herluf Trolle i mindet om at de sammen er sluppet vel fra en farlig Bæltoverfart. Mogens Gyldenstierne får i brev af 9. oktober 1558 at vide, at Hertuginden af Saxen »kom vel over udi går, Gud være lovet«. Sibylle Gyldenstierne skriver, at »I kan aldrig tro så ondt det gjorde mig, at jeg spurgte, det I kom over i så stor fare, Gud være lovet der

var hos Eder med sin beskærmelse og hjalp Eder, det I kom vel i land«. Anna Hardenberg: »Lad mig vide, hvordan I er tilpas, og om I kom vel over Bæltet«. Oluf Mouridsøn: »Jeg beder Eder og gerne, at I vil byde mig til, om I af ingen haver formærket, at man efter denne tø kunne komme over Bæltet«. Jacob Seefeld 21. februar 1573: »Allerkæreste Moder, kom jeg i aften her til byen og vel over«. Han var heldig. Dagen efter lukkede Bæltet, og Birgitte Gøje må skrive: »Da jeg kom til Nyborg om aftenen, da var Jacob Seefeld den samme dag over kommen. Så lå jeg udi Nyborg udi syv dage, og ikke jeg eller nogen kunne komme over i midlertid, og lå der også Erik Rud og Bjørn Kås og mange andre, som ville og så gerne have været over til brylluppet.« For de adelige Fruer og Frøkner har pinen været uudholdelig. Beate Brahe må skrive til Birgitte Gøje, at »gik budet over fra Korsør til Nyborg i stor livsfare, og siger han, at der er hver anden dag åbent og hver anden dag ikke. Så kan jeg ikke skrive dig til den store hjertesorg, førend han, (Jørgen Lykke) , kommer over, for jeg er så ræd, at han skal give sig ud i livsfare. Den dag han drog fra Nyborg, da gik Per Brahe, Iohan Urne og Christian Lykke over med stor livsfare. Og fulgte vor egen karl ham over, og den tid karlen drog tilbage, da var han 2 gange nede, og havde han ikke haft des bedre hjælp hos sig, da havde han blevet der.« Det er vort sommerlige blånende Bælt, vandet vi ofrer et par flygtige øjekast mellem kaffen og basserne, mens vi klager over serveringen og den fandens tid turen tar. Det er Danmarks store Bælt i årtusinder. Først i vor tid er billedet ændret. Til gengæld ændret, så det er ukendeligt. Odden var øde, Knuden var det ikke. Man har ingen rigtig klarhed over det, men her må ha ligget hus i meget gammel tid, et sted man tog ind, en gård af en slags. Ialtfald blir her bygget for flere hundrede år siden, og det er sikkert ikke på bar mark. Herfra gik trafikken om vinteren, og isbådstrafikken over Bæltet er et af Danmarks stærke og talende emner. Man har vel fra de ældste tider prøvet turen, når isen lå der. Hvornår det blir organiseret er svært at sige, men fra meget gammel tid skal fyrmesteren på Sprogø ha forsyninger, så han kan tage imod folk, der må lægge

ind under Øen med skib, eller som blir hængende på Øen under isoverfart. Isbådstransporterne i den organiserede tid var regulær transport. I Halsskov og her ved Knudshoved var startstederne, og i ældre tid har fiskerne brugt deres egne åbne både. Siden blir der bygget isbåde, meget store åbne og klinkbyggede fartøjer, solide og sødygtige. En isbåd havde skinner på siderne, ikke så den lignede en slæde, men så den i en snæver vending kunne kure lidt sidelæns eller tørne mod skrueis uden at skamfile. Nyborgegnens fiskere mødte til istransport som fiskerne i og ved Korsør, og der blev surret tværtræer over bådene, så der var bomme at holde og skyde i, når båden skulle frem. Reglen var, som en gammel beretning siger, at »kvinder, børn, gods og lignende« var ombord, mænd gik på isen ved siden af. Kom båden til en våge eller åbent vand, sprang alle ombord, og man roede eller stagede til den faste iskant, båden blev halet op igen, og turen gik videre. Det var langt fra morsomt, og folk tog kun på tur over isen når det var tvingende nødvendigt. At de sidste istransporter i tiden mellem de to sidste krige udartede til folkeforlystelser viser hvor langt bymennesker er kommet fra at vide de elementæreste ting om natur og vilkår udenfor byen. En istransport tog tid, og under transporten var det ikke muligt blot at holde kurs, for mens man vandrede, drev isen nord eller syd, skiftede retning, sejlede hurtigere tilbage end man gik frem, og turen kunne tage endeløse timer, man kunne være på isen et døgn, havne på Sprogø, på Romsø, Langeland, eller på kysten, hvor man kom fra. Det har været en bittert kold tur, ikke ufarlig. Is og vinter er alvor. Under besættelsen flygtede unge Danskere til Skåne over isen. De blev ikke taget af Tyskerne, og de druknede ikke. Nogle slap over, andre frøs ihjel, som man kan gøre det på en polarekspedition. I anden halvdel af 1800-tallet var istransporterne organiseret så godt det lod sig gøre, og en række ture over Bæltet i isvintrene er transporternes store tid. Ved Knudshoved ligger i dag en samling huse, der fortæller om den ting. En ret stor firfløjet og hvidkalket gård ser mærkelig sammenstykket ud. Den er bygget led for led. Ældst var en lav længe med tjæret bindingsværk, hvor der for få årtier siden endnu var stald. Længen har sand-

Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejen forbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet. synligvis været fra 1700-tallet, måske ældre, det er desværre ikke undersøgt og umuligt at opklare, for Statsbanernes arkitekt har fjernet den og erstattet den med nymodens gammelt bindingsværk »i stil med«. Øst for den ligger endnu rejsestalden, hvor diligencehestene stod opstaldet, når de bragte rejsende til og fra Nyborg. Stalden er i dag ombygget, også den stod urørt for få år siden. Ud mod søen ligger den gamle længe, hvor opsynsmanden eller istransportstationens vogter boede, også den længe var og er gammel. Stilen er som vore købstæders acciseboder, og den enkle søjlerækkes virkning var arkitektonisk så fornem som vore fineste klenodier i militært og offentligt byggeri ved år 1800,Christiansø for eksempel. Men for få år siden har formentlig samme arkitekt fjernet det fremspringende tags bærende træsøjler. De har vel været udtjente, og han har ikke haft nerve nok til at se, at de ikke kan undværes, taget rager meningsløst skævt ud i luften, bygningen er ødelagt. Ovre i Halsskov, hvor en tilsvarende bygning ligger, er søjlerne, så vidt i øjeblikket vides, stadig bevaret. Her kan virkningen ses, og det kan ses, hvor slet reparationen i Knudshoved er gjort, og Knudshovedhuset ligger langt finere og bedre placeret.

Sydfløjen er nyere og uden interesse, aldeles ombygget. En udløber af den gamle havfløj var vel ikke så gammel, men her var »skipperstuen«, hvor fiskerne holdt til før og efter transporterne. Den var lav og bred med sit stengulv og sine skurede fyrreborde. På loftet i de gamle længer lå alverdens sære ting, ældgamle diligencekuskfrakker af uopslideligt tykt, ægte rødt klæde, sække med signalflag, kompasser, lædertasker af så tykt gods, at de ikke var til at løfte, gamle stenhårde støvler med firkantede snuder og skafter af sålelær, og sære ting uden synlig mening. Syd for den firfløjede hovedgård ligger en ret høj hvid bygning, også med tegltag, også bygget om, den havde i siden to vældige røde porte, for der inde lå isbådene med de sorte køle op, hvaler i hi. Ovenover var vagtstuen, og vinduet havde endnu for få år siden et par små morsomme detaljer, som reparationer heller ikke har fundet morsomme nok. I vinduet var indbygget en firkantet og en rund rude til kikkerter, for her fra gavlen holdt man øje med transporterne ude i isen. Lige udenfor stod to store signalflagmaster. Der er levnet en ruin af den ene. Så vidt var istransporten nået i slutningen af 18oo-tallet. Det er ikke ganske klart, men det må kunne ses i Statsbanernes arkiver, hvad år der blir

lagt spor ud ad Odden. Der blir bygget en jernbanestation, og transporterne er moderniseret så vidt man magtede. Stationsbygningen er stor, af gule sten, og en af de bedste, Statsbanerne nogensinde har bygget, ude fra set et meget fint og arkaisk strengt hus med god balance, et knapt og sagligt sprog, og alligevel roligt og bredt hvilende. Det er et unikum fra den mest forfærdende af alle byggende tidsaldre, man kan blot se hen til det sultanpalads, Statsbanerne samtidig plastrer op i Odense. Stationen ved Knudshoved er i dag overgroet med grønt, det er en trist misforståelse, for her var eet af de steder i Danmark, hvor man kunne se, hvor ædel patina gule teglsten kan få, når de er fjernt fra snavs, støv og røg, kun kærtegnet af sol, vind og luft. Sammen med stationen blev bygget remise, drejeskive og hvad ellers til en station hører, plus en lang mole ud i Bæltet. Den er nu grundstammen i havnebassinets ene arm. Der ude var signaltårn, fyr og tågeklokke, en kirkeklokke, der ringede sørgmodigt når vejret var usigtbart. På sin gule banke lå fyret. Ikke det, der ligger der i dag, for molen havde den virkning, at strømmen drejede. Den skar nær ind, og al materialetransport nordfra var standset, så nu åd havet rask væk af Knuden. Desuden gravede man den halve knude bort og fyldte den i molen, og for at det skulle være helt godt, lavede man her samme fejl som andre steder, ved Møns Klint for eksempel. Man fjernede kystens sten. Overalt langs Danmarks kyster står skilte, der råber 200 m. 400 m, det betyder at to eller fire hundrede meter ud må man ikke fiske sten, for de ligger og bryder søen, så kysten skærmes. Skiltene gælder for alle undtagen for Staten selv. Ved Knudshoved blev stenene, der i århundreder var ramlet ud af lerskrænten, og som lå i en bølgebrydende barriere, nu taget væk og fyldt i molen, og havet åd frit af klinten. Så frit at det kostede staten et nyt fyr og vil koste den et nyt fyr til om en snes år, og så dukker andre problemer op. Skrænten bogstaveligt talt spuler væk, og det kunne ha lønnet sig at hente de sten et andet sted. Det lidt ældre fyr lå et sted ude i luften foran skræntens rand i dag, fundamentet ligger nede på stranden. Ved siden af det lå et lille firkantet hus, som man er glad for at ha set. Det var vist-

nok Danmarks ældste fyrhus. Der var et par små lave rum, en alkove for fyrmesteren i vågenætter, og den var fornemt smykket med hollandske kakler. Husets tag så sært ud, det skrånede fra de fire vægge, men var fladt ovenpå med en smal kant. Fyrhuset var nemlig så gammelt, at her oppe stod stativet med den osende tranlygte. Intet af det gamle mærkelige hus blev så vidt vides reddet, og nu er det ramlet i havet. Om det blev fotograferet, målt op og tegnetvides ikke, efter anden fremfærd på stedet tør man gå ud fra, at det ikke er tilfældet. Her på bakken stod og står den gamle signalstation med en vippebom. I den blev der lagt kanonslag, dynamitpatroner, de blev vippet til vejrs og gav et lydeligt knald, så skibe kunne høre, at de var nær land. Bedre virkede et par skibskanoner, der i deres egelavetter stod ved skræntens rand og hostede ud imod færgerne i tåge. Færgerne skød igen med små messingkanoner på lønningen. Således stod alt rede til isvintrene, den ny station med sine sale for passagerer af alle klasser, billetkontorer med luger, restaurant, og de store lofter fulde af sejldugskøjer til overnatning. Så kom 1914. Krigen lagde til ved molen, stedet var strategisk vigtigt, og artilleriet overtog den ensomme idyl. Batteriet Bardenfleth raslede ud fra Nyborg, kongelig Majestæts krigsfolk erobrede Knudshoved, der blev gravet kanonstillinger, støbt cement, lavet om og bygget til, og da krigen fire år efter var slut, havde Attilas hest trådt både ude og inde. Endelig blev stedet sommerresidens for statsbanernes højere tjenestemænd, Isbådsstationen var fortid. Et par gange prøvedes istransporterne, og fiaskoen var dybt pinlig. Alt så fortrinligt ud, men dette med grejet i orden på længere sigt er ikke dansk tradition. Bådene blev sat i søen, og det havde de ikke været i en snes år. De var knastørre, revnede alle vegne, gabede mellem bordene, og vandet strålede ind. Hastigt blev de kalfatret med tvist og tælle, og næste sommer tog man sig sammen. Alle bådene blev sat i søen og skulle til bådeværft i Nyborg. De sank alle uden undtagelse, så snart de rørte vandet, og flød med rælingen i vandskorpen i kortege Fjorden ind. Det blev noget nær deres sidste tur. Hvor de er i dag, om een eneste er reddet, vides ikke. Der var fortættet fortælling i de store sorte både, for engang Fortsættes side 28

130 tm)

var det jo alvor. En gammel isbåd lå i 1915 kølsprængt og revnet i strandegen ved Skagbohuse. En hyld groede op gennem bundbordene. Jeg troede som dreng, at det var et vikingeskib, der var glemt. Når man pludselig fandt på at lave færgerute til Knudshoved, var det altså ikke en genial og ny tanke, den er så gammel som Bæltet. Det mærkelige er, at tanken først er realiseret nu. Det er ingen hemmelighed, at det var privat initiativ, en privat færgerute, der pludselig fremtryllede et tilsvarende offentligt: Der var med eet overhovedet ingen ende på, hvad man kunne gøre for kunderne. Det er ingen spændende nyhed at gå eller rulle i land ved Halsskov og ved Knudshoved. Det har man gjort i århundreder, i årtusinder, sommer og vinter. Gå forbi det ny færgelejes arrangementer, forbi Isbådsstationens nyere og ældre huse, forbi roden af molen, der allerede er gammel. Søndenom den er et lille trekantet stykke strand med snehvidt sand, men ikke almindeligt. Det er »bryozo-sand«. Lægger man sig og ser på det, opdager man tusind små kalkstokke og stumper af koralagtige dyrs skeletter. Mellem dem bitte små stumper af søliljestængler, små kalkskiveblomster, forstenede bellis, kun et par millimeter brede. Går man lidt længere hen under skrænten, opdager man for det første, at nu er sandet mellem stenene næsten udelukkende kalkstokke, og man finder mængder af runde våde og grove kalkboller. I dem er kalkstokkene. Kalkbollerne ligger i skrænten, og når de triller ned og blir vasket ud, blir koralstumperne tilbage. I bollerne ligger een ting til. Det er egentlig et ældgammelt søpindsvins kølleformede pigge. Søpindsvinet levede for millioner af år siden, i kridttiden, og det havde på ryggen små godt centimeter lange køller af kalk, af form omtrent som chiantiflasker. De var smukt mønstrede med fine riller og prikker. De små kalkkøller ligger her mellem stenene. Der er ikke tusinder af dem, man må lede. Og omtrent hver tiende man finder er igen noget for sig: Der er hul igennem den, smukt og rent, som om det var boret. Det er det også, for millioner af år siden, af en kalkædende orm. Det er Fortsættes side 34

ALT INDEN FOR HVIDEVARER SHAVERE KØKKENMASKINER PERSONLIG PLEJE SOLARIER

En ren win win situation

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23

John Ytting Nielsen Aldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTING Reg. Revisor Revisor Rådgivning - Bogføring Revision - Regnskaber Tlf. 65 31 77 45 Fax 65 31 66 25

www.ytting.dk

PCM-foder Kvalitetsfoder til hunde og katte. Foder til fornuftige priser. Frørup Byvej 18, 5871 Frørup

Bestil på tlf: 40 87 57 52

OPTAGELSESBLANKET Udfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- eller blokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Nyborg Marineforeningens afdeling for: Ifølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingent for det første år. Fulde navn Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf. Post Nr.:

Fødselsdag og År

By E-mail adresse:

Telefon:

Gjort tjeneste ved Søværnet: Indkaldelsesår:

Tjenestested: Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet:

Handelsflåden:

Erhvervsfisker:

Forsvaret:

Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening? Til år:

Fra år:

Afdeling:

Står du i restance?:

Proponent: Navn:

Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder de i vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato

Afdelingsformand

Ansøger

Dato

Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med Hovednummer:

Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den:

Tilmeldt Avispostkontoret den: Med venlig hilsen Landskontoret

P r a k t i s k e

o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet: Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster i Marineforeningen. Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes. Påklædning: I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaber fællesskab. Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer, grå benklæder, skjorte og slips. Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips. Kontingentbetaling: Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødet vedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af de fælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet. Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævningen fra kassereren. "Under Dannebrog": Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad. Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøjagtig og fuldstændig postadresse. Adresseændring: Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der så informerer Avispostkontoret. Andet: Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse. Kontaktadresse: Formand Børge Ferning Lærkeparken 19 5800 Nyborg Tlf.: 6531 6395

dem med hul i, der hedder havperler og man finder dem kun få steder i Danmark. Og så opdager man, at leret her er usædvanlig fuldt af flint og af kridt, og er man her en dag med roligt vejr, kan man ude imellem stenene opdage, at bunden under strandstenene er ikke alle steder er af ler. Den er af kridt. Så nær er vi her på Danmarks undergrund, mens vi sidder i solen, i læ under den efterhånden sørgeligt lave skrænt. Isen pløjede tilbunds og rodede kridtet op, men kridtgrunden ligger her, lige under stenene. Derfor er Knudshovedet ikke forlængst blevet skyllet væk, det ligger på solid grund. Så gammelt er landet, så gammel er Fyn. Inde i fjorden ligger Øen Lindholm, og mellem den og odden er der fladvand, som man kan vade igennem, det er ikke noget problem at komme over til den lille ø, der også har en lerskrænt. I fladvandet graver drengene sandorm til deres kroge, og når gravebunkerne blir vasket ud, ligger flintfolkets sten tilbage, flækker og flækkeblokke, skindskrabere, knækkede kiler. Der var bopladser på øerne i ly af odden, og landet lå højere dengang. Hele oddens ydre revle er fuld af stenalder, men alle tingene er rundede og slidte, havrullede, det er ting der er styrtet i havet længere nordpå og skyllet herned, eller de er fra så gammel tid, at odden var ny, vandet stod jævnligt ind over. Noget af det er meget gammelt, Samsøkulturen. Men ude på Knuden er stensagerne friske og skarpe, dér op kom havet aldrig. I plantagen, som bilerne i dag suser igennem, er fundet bronzealderguld. Overalt, i stranden, i vadehavet, på agrene, i jorden, ved fugleskydninger, i gadernes huse, i kirkernes mærkelige ting er forgængernes spor, som vi selv sætter spor til dem der kommer. Alt det kan virke så svimlende gammelt, mennesker der levede ti tusind år før os. Og så fisker man her under skrænten, i det lune vand der skvulper mellem stenene, en lille kalkflaske op, ikke en centimeter lang, en lille kunstting fint dekoreret til glæde for hvem? For den er millioner af år gammel, intet menneske var til, men forkrænkelighed var der i verden. Der gik orm i stadsen. Hvad blir igen som evigt, eller dog langtrækkende? Processerne? Vind, strøm og vand, nedbrydning, aflejring, stoffernes kredsløb? Havde den ondt i sin kalkkølle da der gik orm i den for millioner af år siden? En pige

halshugget i Odense slotsgård. Tre svenske soldater skal bo hos os i halvandet år. Toogtyve fiskere her af Kerteminde udslettet ovre i Køge Bugt med Ivar Huitfeldt og Dannebrog. Hvor gemte Præsten sit sølv, da fjenden kom? Hvem lagde en guldring til Guderne på sandodden en dag for tre tusind år siden? Alle skibe er hjemme i Turø Bund, kun fars er der ikke. De andre så ham gå ned ved Kap Horn. De Langeland bønder vil sejle selv, hvad skal en købmandså leve af. Den unge Kingo leger med sin lut. Chrysillis du mit hjertes guld, min een og ynske skat. Candidat Grundtvig vender øjnene bort fra de blussende møer om drengeløjtnanten fra anden april. Oehlenschläger slår ud med armen og skuer brede bøge langs Svendborg Sund. Grev Gert melder sin ankomst på Nyborg Slot. Hvad laver du? siger hun. Ingenting, älskling, siger Sixten Sparre og fumler fortvivlet med sikringen på sin pistol. Bilerne fræser i novembermørket gennem Nyborgs gader, mens kirkeklokken ringer et kvarter i ti. Ved Kerteminde blev min mand og jeg forlovet, åh gud for en sommer. Fyns frodige haver, humle og boghvede, de levende hegn, de gode trygge huse og gårde, skibe ud og hjem mellem grønne øer, byer af i dag kender tiden og griber mulighederne, andre glider ind i stilheden. Fyns idyl og fred. Danmarks smørhul midt i grøden, det er fadets kanter der går skår i. Fyn i den gule høst, når agrene lyser over Bæltet. I vinterens grå stilhed, hvide marker mellem sortbrune skove. Og Fyn i maj, man så det og ser det igen, man ved at det er næsten for meget af det gode, men igen går våren over Fyns Hoved, ternerne dykker, solen leger i de tusind haver, luften er åben og klar over Faaborgalperne med sigt ned over de grønne sejlende øer i det lyse blå hav med kutternes hvide stjerner, alt for kønt, alt for trygt, for farverigt og frodigt, for mættet og godt og fejlfrit, og alligevel blir man hver gang taget. Vårvindens pigehånd lister sig bagfra om ens hals, og det nynner syngende, uden stød i sproget, glidende endeløst, tidløst og saligt. fo ajle di små blomster dæ dow æ te i år, o fovle, de æ ette te o seje -

www.fkfo.dk

Jørgen Thomsen Nyborg Aps

City Cykler Østfyn forhandler af

RALEIGH - N I S H I K I - ESBEN Kom og prøv RALEIGH EL-Cykel

Bottechia Racing Team Cykler Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORG Erik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

JOHANNES VOSS BUTIKSTORVET FRISENGÅRDSVEJ 5800 NYBORG TLF. 65 31 01 33 37

Kildemoes

LYKKES FODKLINIK Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjem Tidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41 Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-580 0 Nyborg www.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotmail.com