Opstillingsmøde Kom og mød Henrik Stubkjær
Mandag 14. april kl. 19.30 i Skive Seminariums Festsal Alle er velkomne!
Henrik Stubkjær som biskop i Viborg Stift
Henrik Stubkjær (HS)
En kreds af menighedsrådsmedlemmer, præster og provster med forankring bredt i det folkekirkelige liv i Viborg Stift er gået sammen om en opfordring til Henrik Stubkjær som bispekandidat i Viborg. Vi er glade for, at Henrik har sagt ja til opfordringen. Derfor inviterer vi til opstillingsmøde mandag 14. april kl. 19.30-21.00 i Skive Seminariums Festsal, Dalgas Allé 20, 7800 Skive.
HS har en lang erfaring med sig. Han har været landsekretær i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse og sognepræst ved Møllevangskirken i Århus og tilknyttet Århus Universitet som studenterpræst. Han har været forstander på Diakonhøjskolen i Højbjerg og nu senest siden 2005 generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Henrik Stubkjær blev ordineret i 1990.
Program Velkomst
v/ Karin A. Vestergaard
Præsentation Henrik Stubkjær som bispekandidat v/Henrik Stubkjær – mulighed for spørgsmål og debat Orientering
Kampagnens videre forløb v/ Betty Grønne Ahrenfeldt • Gennemgang af valgproceduren • Hvor kan man møde Henrik Stubkjær • Hvordan kan man støtte kampagnen • Hvem kan være stillere og anbefalere
Finansiering
Kampagnens finansiering v/ Karl Georg Pedersen
Underskrifter Indsamling af underskrifter fra menighedsrådsmedlemmer, præster og provster, som vil stå som stillere og anbefaler. Vi håber at mange vil tage imod indbydelsen til at møde Henrik Stubkjær og støtte op om valget af ham som ny biskop efter Karsten Nissen.
På vegne af arbejdsgruppen; Karl Georg Pedersen, Menighedsrådsformand Mejdal, Finn Ansbjerg, Menighedsrådsformand i Hjermind, Karin A. Vestergaard, sognepræst i Ikast, Betty Grønne Ahrenfeldt, Provst i Skive.
Informationsmøder Du kan også møde bispekandidat Henrik Stubkjær til informationsmøder følgende steder i Viborg Stift Onsdag 23. april, kl. 19.00 i Sunds Sognehus Torsdag 24. april kl. 19.30 i Skive Sognehus Tirsdag 6. maj, kl. 19.00 i Rødding Sognegård, Tjele Onsdag 14. maj kl. 19.00 i Plexus, Idom ved Holstebro
HS favner bredt og vi er overbeviste om at han med sin brede pastorale og ledelsesmæssige erfaring vil blive en biskop, der vil kunne samle stiftet og være med til at styrke og udvikle rammerne for kirkens liv og vækst på både sogneplan, på provstiplan og stiftsplan. HS har gennem de sidste 4 år været formand for Roskilde Stiftsråd, og kender derfor til de kirkelige dagsordener og problemstillingerne i både landsogne og i kirkerne i de større byer. Han har erfaring med undervisning på både Diakonhøjskolen og bl.a. også hos Teologi for Lægfolk og han er kendt som en lyttende og respekteret personaleleder, der formår at skabe et godt og konstruktivt samarbejde, og så har han vist, at han også formår at skabe resultater under forhandlinger i ministerier og med politikere. Vi er overbevist om at Henrik Stubkjær på kvalificeret måde og med teologisk tyngde kan forvalte opgaven som biskop, i en tid hvor Folkekirken står overfor mange spændende udfordringer og hvor flere og flere mennesker kommer i berøring med de lokale menigheder gennem nye tiltag.
Bidrag til valgkampen for Henrik Stubkjær kan indbetales på bankkonto: Reg: 9174 - konto: 658 14 89127.