Hope 2 2024

Page 1


Der er Landsmøde i KFUM og KFUK

– og der skal træffes mange vigtige beslutninger!

KFUM og KFUK’s Landsmøde nærmer sig. Det løber af stablen den 8.-10. november på Hotel Nyborg Strand, og midt i en weekend fyldt med sang, sjov og spændende indslag skal der også fremlægges nye forslag, debatteres og ikke mindst stemmes om en række vigtige beslutninger.

Der skal blandt andet vælges en ny Hovedbestyrelse (HB), som er organet, hvor de store, nationale beslutninger bliver taget. Det er her, man prioriterer, hvordan organisationens penge skal bruges, og hvor man beslutter, hvordan man som landsbevægelse bedst støtter lokalforeningerne i deres arbejde.

Derudover skal vi også vedtage en ny Vision 2035, som sætter retningen for KFUM og KFUK’s arbejde de næste ti år.

I denne udgave af HOPE kan du blandt andet læse om, hvorfor nuværende hovedbestyrelsesmedlem Thomas Østergaard genopstiller til Hovedbestyrelsen.

Og husk, at hvis du er medlem af KFUM og KFUK, så er du også inviteret med til Landsmødet!

På vegne af redaktionen – rigtig god læselyst!

HISTORIER FRA FORENINGERNE

6

Portræt af Thomas Østergaard 10

Guds smukke guldklump 12

Familiekor er en god måde at være sammen på 14

Se billeder fra Børnefestival

Glæd dig til

MOVE: Tag skridtet mod lederskab

Børnedisko hitter

Troens rum i Distrikt Aarhus

Fairhuset Aarhus

Indhold

38 Glæd dig til Landsmødet

Tryktest af forslag til Vision 2035 18 Bliv forandringsagent

Kalender 44 Bagsiden 16

Hope nr. 2 2024

Årgang 4 · oktober 2024

Hope er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for medlemmer.

Udgiver KFUM og KFUK i Danmark

Abonnement 200 kr.

Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Layout

Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk

Redaktør

Sara Amos Olsen sao@kfum-kfuk.dk

Tryk

Sangill Grafisk ApS

Oplag 8.000 stk

Forsidefoto

Christian Blom-Bloch

KFUM og KFUK

i Danmark

Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33

Mail: national@kfum-kfuk.dk

Landskontoret har åbent mandag-fredag kl. 10.00-12.30 eller efter aftale

Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Administrationschef

KFUM og KFUK i verden

nyt

Kim Fredsted Nielsen kfn@kfum-kfuk.dk

Formand

Martin Hejlskov Thomsen mht@kfum-kfuk.dk

Afmeld HOPE

Får I for mange eksemplarer i husstanden? Så kan du afmelde et eller flere eksemplarer.

Gå til www.kfum-kfuk.dk og klik på menupunktet “Min side” Log ind i medlemssystemet Klik på “Vælg fra” ud for HOPE, som findes nederst i din profil Klik “OK”

Du kan altid ændre dit valg. Du kan også afmelde Hope for din ægtefælle og andre familiemedlemmer.

Det er virkelig både spændende, fedt og betydningsfuldt

På Landsmødet til november er det tid til at vælge en ny Hovedbestyrelse. Men hvad laver de egentlig i Hovedbestyrelsen? Og hvorfor gør de det?

Det giver Thomas Østergaard fra Hovedbestyrelsen sit svar på.

Af: Johanne Aarestrup foto: Christian Blom-Bloch

Thomas Østergaard er 26 år gammel, læser statskundskab, er en del af Palæstinanetværket og bor i Ikast. Til seneste Landsmøde stillede han op som suppleant. Da Randi Vestergaard måtte træde ud af Hovedbestyrelsen, fordi hun blev ansat som distriktskonsulent i Aarhus, var det derfor Thomas’ tur til at sidde i KFUM og KFUK’s Hovedbestyrelse. Her har han været kontaktperson til Kristendomsudvalget (KU) og siddet i Visionsgruppen.

Efter et år i Hovedbestyrelsen har han besluttet sig for at genopstille til det kommende Landsmøde. Derfor har jeg spurgt ham, hvad der optager ham i Hovedbestyrelsen nu, og hvilke spændende opgaver, der venter den kommende Hovedbestyrelse.

Hvorfor stiller du op til Hovedbestyrelsen igen?

“Først og fremmest stiller jeg op, fordi jeg er rigtig glad for KFUM og KFUK. Jeg synes, at KFUM og KFUK har virkelig mange gode ting i sig. Det er bare fantastiske mennesker, der gør et virkelig godt stykke arbejde for børn og unge rundt om i Danmark, og jeg synes, det er et privilegium at være en del af og være med til at sætte retning for.”

Noget af det, som selvfølgelig har optaget mig rigtig meget, er hele arbejdet omkring en vision. Hvad er det, vi skal kunne i fremtiden?

Thomas Østergaard

Medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK

Sådan stiller du op til Hovedbestyrelsen

vedtægterne siger:

“Kandidater opstilles med skriftlig opbakning fra en eller flere foreningsbestyrelser, der tilsammen råder over mindst tre delegerede, eller fra minimum tre delegerede fra tre forskellige foreninger.

De foreslåede kandidater skal være medlemmer.

Forslag skal sammen med skriftligt tilsagn fra de foreslåede kandidater være Hovedbestyrelsen i hænde senest i løbet af Landsmødet (jf. forretningsordenen for Landsmødet).

Man vælges for 2 år ad gangen og kan max sidde i Hovedbestyrelsen 8 år i alt.”

l æs mere på:

HvAd HAr optAget dig Af de ting, i HAr Arbejdet med i Hovedbestyrelsen?

“Noget af det, som selvfølgelig har optaget mig rigtig meget, er hele arbejdet omkring en vision. Hvad er det, vi skal kunne i fremtiden?

Og hvad er det, børn og unges behov er i dagens Danmark? Det er et enormt privilegium, at vi på den måde er en del af det at sætte retning, synes jeg.

Derudover er der nogle ting i forhold til, at vi har nogle partnerskaber rundt i verden, hvor der desværre er krig. Det gælder særligt Palæstina og Ukraine. Derfor har vi været nødt til at finde ud af, hvordan vi kan være partnere et sted, hvor der er krig. Vi har også kigget en del på, om vi skal øge vores samarbejde.”

Hvilke spændende opgAver k An du se for den kommende Hovedbestyrelse?

“Det helt store, som jeg ser det, handler om, at vi skal have en vision til at leve. Det bliver en kæmpestor opgave at få så stor en organisation til at bevæge sig i samme retning. Hvordan er det, vi skal have en flot formulering til at blive konkret handling på de forskellige niveauer, vi arbejder på. Så dér ser jeg en vigtig opgave som Hovedbestyrelse.”

Thomas peger desuden på, at der ligger en opgave i at forholde sig til, at der er kommet flere ansatte i KFUM og KFUK. Det stiller nye krav til strukturen af vores organisation. Desuden bliver det den nye Hovedbestyrelses opgave at ansætte en ny generalsekretær, når Jørgen Kvist stopper i sommeren 2025.”

HvAd sk Al mAn kunne for At sidde i Hovedbestyrelsen?

“For mig handler det mere om en lyst til at være med til at påvirke og gøre KFUM og KFUK til et godt sted at være frivillig og være barn og ung – både i dag, men også i fremtiden – end det handler om specifikke kompetencer, man skal besidde.

Det, der er fedt, når man sidder til møder eller sådan sidder i Hovedbestyrelsen, er netop, at man møder nogen, der både kommer fra København og fra Vildbjerg, der er unge og gamle, der alle har lavet vidt forskellige ting i deres tid i KFUM og KFUK.”

Thomas afslutter interviewet med at sige: “Det er virkelig både spændende, fedt og betydningsfuldt at sidde i Hovedbestyrelsen. Jeg tror og forestiller mig, at det bliver en god periode – ikke fordi det ikke har været det før – men fordi der er så mange spændende opgaver, vi skal i gang med at løse nu her.”

Journey for Justice tur i 2023, hvor Thomas Østergaard var med som rejseleder.

Ikristendommen har det materielle og det fysiske, som vi kan se og røre ved, stor værdi. Det er ikke ‘bare’ noget materielt, som er mindre værd end det åndelige. Livet skal vi passe på, og derfor har for eksempel diakoni og omsorg for ældre, syge og handicappede været en central del af kristendommen og kirkens liv.

I andre religioner og tankegange, for eksempel græsk filosofi og østlige religioner, er den åndelige verden derimod finere og vigtigere end den verden, vi lever i.

Den jødisk-kristne skabelsesberetning i 1. Mosebog og senere bekræftet i Det Nye Testamente, for eksempel i Romerbrevet 8.21-22, understreger, at verden er skabt af Gud, og at mennesker er sat til at passe på. Verden er altså Guds og derfor god, og vi skal passe på den. Jordkloden er ikke bare en jordklump, men Guds smukke guldklump.

Ofte beskyldes kristendom for at være skyld i klima- og biodiversitetskrisen. Og det

er rigtigt, at kirke og kristendom ofte har set den anden vej, når skaberværket blev angrebet af menneskers trang til rigdom og luksus. Det såkaldt kristne Vesten har med sit store ressourceforbrug og forurening været arrogant og ligeglad med Guds skaberværk. At være ligeglad med skaberværket er også at være ligeglad med sit medmenneske. Forgiftet drikkevand skaber sygdom og død for andre. Klimaforandringer skaber sult og flygtninge.

Kirke og kristendom har i høj grad svigtet. Tilbage står vi med dommen – det vil sige klima- og biodiversitetskrisen. Men i kristendommen er dommen aldrig det sidste. Der er tid til besindelse og håb. Vi kan gøre det bedre.

‘Lad os gå i gang’, tænker vi i KFUM og KFUK. Og derfor er vi i gang med at udvikle forskellige måder, hvorpå man som forening kan blive del af en bevægelse, der vil passe på Guds smukke guldklump.

Inspiration til handling

Der er flere måder at være med og gøre en forskel på. Vi har listet nogle af de forskellige initiativer, du som frivillig og forening kan søge inspiration i.

Samtalekort

Start dialogen om klima og handlemuligheder sammen med medlemmer og frivillige i din forening. Sæt ord på, hvad I kan gøre som forening, men også hvad håb og handling betyder netop for jer.

Andagter

Morten Stensig Sørensen, præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK, har i en andagt sat ord på det at være næste og næstekærlig, samt det at Gud sætter regnbuen på himlen som et pagtstegn og et løfte om, at Gud ikke vil ødelægge skaberværket. Denne og andre andagter kan bruges til at anskue klimakrisen fra det teologiske og kristne menneskesyn.

Aktiviteter

Find aktivitetsbeskrivelser, der igangsætter initiativer eller handling samt tilbud om events og andre arrangementer, der har klimaet og håbets handling for øje.

Tæt på naturen

Tag på events og kurser i organisationen, der tilbyder naturoplevelser, fællesskab og fordybelse. For eksempel kan du som ung tage med på ungecampen Treehouse og opleve at bo i trætoppene. Derudover kan du som noget nyt tage med på vores retrætekursus Reconnect, hvor der er fokus på ro og fordybelse i naturen og troen.

Find de forskellige initiativer på hjemmesiden: kfum-kfuk.dk/klima

Find hjælp og sparring til grøn dagsorden i jeres forening

Der er mange muligheder for at skride til handling, og mangler du rådgivning, hjælp eller inspiration, kan du kontakte KFUM og KFUK’s arbejdsgruppe for bæredygtighed og grøn dagsorden på mail: groent@kfum-kfuk.dk

udvAlget består Af:

Ida Kildsgaard Larsen

Anne Sofie Hedegaard

Poul Smith Baun

Sara Vestergaard

Af: Jørgen Kvist, generalsekretær og Ida Kildsgaard Larsen, tidl. forandringsagent og medlem af den grønne arbejdsgruppe foto: Qimono, Pixabay

FAMILIEKOR er en god måde at være sammen på

Mor, far, barn, kusiner og farmor. Der er mange konstellationer i KFUM og KFUK

Silkeborgs Familiekor. Både alder og sangstemmer svinger højt og lavt i det lille kor, der er samlet foran klaveret med korleder

Dorte Madsen klar ved tangenterne.

Af: Stine Kjær Bredtoft

foto: Theresa Engelst Lassen

Dorte har korets fulde opmærksomhed, da hun slår de første toner an på klaveret. Lige så stille begynder koret at varme både krop og stemme op, mens hun dirigerer med vilde fagter: “Først det ene ben, 1, 2, 3, 4, 5, så det andet ben..”

Både børn og voksne hopper frem og tilbage i takt til sangen, og det er tydeligt at mærke, at de er taget til Familiekor for at mødes om en fælles glæde ved at synge, og fællesskabet, der opstår ved korsang.

Karla Birkkjær Grønbo på otte år er helt ny i koret sammen med sin familie. Hun forklarer, hvordan en øvegang i Familiekor foregår:

“Vi strækker vores krop lidt ud og gør os klar til at synge, og så synger vi og laver nogle forskellige hyggelige danse. Nogle gange kan det godt gå lidt i kludder, men jeg synes, det er meget hyggeligt.”

Efterhånden som opvarmningen er skiftet ud med nye sange, anstrenger Karla og resten af koret sig for at følge med, for sangøvelserne og fagterne går nu hurtigere og hurtigere. Én af børnene griner. Han lavede bare en fejl, men det er heldigvis lige meget, for i Familiekor Silkeborg handler det ikke om at synge perfekt, men om at have det sjovt.

lukker verden ude, når jeg synger

Dorte synger: “Har I lakridser i dag”, og i samme åndedrag svarer koret: “Nej… for de blev udsolgt i går.”

De høje børnestemmer er tydelige i koret. Hvad der før var af generthed eller forsigtige miner er nu forsvundet, og alle synger med fulde lungers kraft og et smil på læben.

Inge Grønbo, der er farmor til Karla, fortæller:

“Når vi synger sammen, lukker jeg verden ude og nyder øjeblikket og har plads til glæden ved at synge sammen.”

Da koret har været i gang i en halv time og både er kommet igennem Disney- og trubadur-agtige sange, er det tid til frisk luft.

Dorte råber ud: “Peter tæller”, og alle stiller sig op på række. Det småregner lidt, og vinden er kold, men det betyder ingenting – der er spilopper i benene, og det gælder om at komme først.

Peter tæller højt: “Eeeen, too, tree – løb!” I fuld fart vælter alle ned af bakken, mens de griner.

Med røde kinder løber Karla og de andre tilbage indenfor i kirken. Hun finder sin plads nogenlunde midt i halvbuen mellem mor og far.

Start i Familiekor

Du kan gå til Familiekor flere steder i landet.

Scan QR-koden og finde det kor, der ligger tættest på dig og din familie.

Du kan også starte et Familiekor

Kontakt vores konsulent Dorte Madsen på dm@kfum-kfuk.dk

“Efter første gang var vi slet ikke i tvivl om, at vi havde lyst til at komme igen. Det er bare en god måde at være sammen på, hvor vi får nogle fælles oplevelser, ” fortæller Trine Birkkjær, mor til Karla.

Farmor, Inge Grønbo, er drevet af samme ønske om samværet, der findes i Familiekor. Hun fortæller:

“Jeg meldte mig til Familiekor for at være sammen med mit barnebarn og min svigerdatter, og senere er min søn også kommet med, hvilket bare er skønt.”

Familiekor er snart ved sin ende for denne gang og slutter troligt med den samme slutsang; “Må din dag få glæde… lysende til stede…”.

De har sunget den før, det er tydeligt. Fagterne kører i synkrone, rolige bevægelser, og med hånden ved hjertet synger de: “... varme hjertet inderst inde, i al evighed.”

Børnefestival 2024: Et kæmpemæssigt festfyrværkeri

Børnefestivalen var en kæmpe fest. Der var deltagere i skumfyldte sæbekassebiler, DJ, MGP-koncert, konfettibomber, eksotiske dyr og et latterkrampende underholdningsteam kaldet ‘De sene værter’, der trods navnet sent vil blive glemt. Ja, Børnefestival er en fest, men kun i kraft af de festglade deltagere, der tør kaste sig ud i alverdens udfordringer, løb og lege i Danmarks bedste fællesskab.

Af: Stine Kjær Bredtoft foto: Tobias Helms, Christian Blom-Bloch

HOPE-redaktionen tryktester forslaget

til Vision 2035 på

Folkemødet

“Børn og unge skal have grund til at tro, at der er håb for i morgen og brug for dem i dag.” Sådan lyder forslaget til KFUM og KFUK’s nye Vision 2035.

Af: Stine Hjul Johannessen foto: Stine Kjær Bredtoft, Christian Blom-Bloch

Visionsgruppen har i løbet af 2023 samlet mange inputs både i og udenfor organisationen for at finde frem til en vision, der giver mening for børn og unge i den verden, vi lever i i dag, og som kan vise vejen for det arbejde, KFUM og KFUK skal lave de næste ti år. Visionen har gennemgået en intern feedback-fase, hvor medlemmer har kunnet komme med inputs og kommentarer.

Men hvad tænker andre uden for organisationen egentlig om forslaget? Det har vi i redaktionen undersøgt på årets Folkemøde, hvor KFUM og KFUK igen var med. Vi spurgte en række forskellige mennesker om deres umiddelbare reaktion på visionen. Læs her, hvad de svarede:

Miklos Rosenbak Bojsen-Møller elev på Silkeborg Højskole F24

“Børn skal have lov til at være børn. Mange unge oplever et kæmpe forventningspres, og det synes jeg, vi skal tage af deres skuldre. Jeg tror, at mange børn og unge er trætte af at høre, at det er dem, der skal løse verdens problemstillinger, som for eksempel klimakrisen, når det er de forrige generationer, der bærer skylden. Jeg synes ikke, der er så meget håb, som det ser ud lige nu, og så kan det føles som et stort forventningspres at skulle finde håb på trods.”

l æs mere om forsl Aget til vision 2035 på: kfum-kfuk.dk/ vision

“Det er vigtigt at lægge mærke til, at visionen sætter børn og unge forrest, ikke ‘os’ som organisation”

– Gritt Rhinstrøm Kristensen, projektchef for Fairhuset og medlem af arbejdsgruppen for Vision 2035.

Charlotte Geneser

Ungdommens Røde Kors og med i styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

“Det er en virkelig fin vision. Jeg tror, det er enormt vigtigt i den verden, vi lever i i dag, at vi er håbefulde, og at vi især i fællesskab med børn og unge kan være håbefulde i forhold til alle de kriser, vi står overfor. Og samtidigt er det jo vigtigt at have et fællesskab, hvor der er brug for én nu og her, og hvor nogen faktisk mærker, at det betyder noget, at man er der og lægger mærke til, når man ikke er. Så jeg kan godt lide både det lange og korte perspektiv.”

Du har indflydelse

Afstemningen om Vision 2035 foregår på Landsmødet den 8.-10. november 2024.

Alle forslag til den kommende Vision 2035 er landet, og du kan ved deltagelse som delegeret på årets Landsmøde være med til at beslutte, hvilken vision der skal sætte retningen for KFUM og KFUK frem til 2035.

Tilmeldingen er åben indtil den 23. oktober 2024.

Læs mere om Landsmødet på kfum-kfuk.dk/lm

Villiam Luther Ræhrgaard Nielsen, elev på Silkeborg Højskole F24

“Det synes jeg, er et rigtig godt budskab. Og det er jo rigtigt: Der er brug for os i dag, og der er håb for fremtiden, så det er vigtigt, at børn og unge også ved det.”

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen ung præst i Folkekirken

“Det synes jeg, er en utrolig god vision. Netop fordi den jo taler ind i, at mange ikke oplever, at der er håb for i morgen, og at mange måske heller ikke oplever, at der er brug for dem, og at de har en plads. Så det synes jeg er en utrolig stærk vision.”

“Det betyder meget for mig, at alle medlemmer skal kunne se sig selv og deres lokalforening i den nye vision, og at den er enkel og nem at huske” – Anja Nørgaard Madsen, KFUM og KFUK i Vildbjerg og medlem af arbejdsgruppen for Vision 2035.

Claus Staal forstander på Silkeborg Højskole

“Jeg hører rigtig meget om håb og tro, og min erfaring med børn og unge er faktisk, at de ikke har mistet troen. Jeg tror faktisk, at de allerede har troen på det. Men det, de har brug for, er at få en fornemmelse af, at de også har indflydelse og magt. Så jeg tror ikke, man skal inspirere dem til tro og håb, jeg tror faktisk, at man skal give dem noget magt til det.”

Peter Hummelgaard justitsminister

“Det er svært at være uenig i, vil jeg sige. Det er der kun god grund til. Så jeg synes, det er en meget rigtig og ambitiøs fremtidsvision.”

Personlig beretning

Forandring i KFUM og KFUK

‘Forandringsagent’. Måske er det første gang, du læser ordet eller hører om det. Måske ved du allerede, hvad det er.

Første gang jeg læste det, var i en smsbesked fra KFUM og KFUK, hvor der stod: “Har du sabbatår eller overvejer du en pause fra studierne? Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge? KFUM og KFUK søger forandringsagenter i Århus og København. Styrk dine kompetencer og byg et stærkt netværk.”

Alt lød perfekt for mig. Jeg ville gerne bo i Aarhus og ja, jeg ville selvfølgelig gerne gøre en forskel for børn og unge, styrke mine kompetencer og udbygge mit netværk. Men “forandringsagent i KFUM og KFUK” ? Skal jeg forandre hele KFUM og KFUK på et halvt år?

Jeg søgte stillingen og fik den, og det seneste halve år har jeg været netop dét: Forandringsagent i KFUM og KFUK. Jeg husker, at jeg gik ind til det med en forestilling om, at jeg skulle ind og forandre. Nu skal de bare se, hvad jeg kan. Sammen med et hold på tre andre agenter, Ida, Sigrid og Maibritt, skulle jeg vende KFUM og KFUK på hovedet. Men undervejs ændrede jeg tankegang. Jeg blev opmærksom på, hvad KFUM og KFUK er, og hvad det giver til mennesker. For jeg tror, at KFUM og KFUK skaber fællesskaber, der forandrer børn og unge.

Som forandringsagent skulle jeg ikke være forandringen eller skabe forandringen selv.

Som forandringsagent får man modsat lov til at bidrage med det, man har, til forandrende fællesskaber, som KFUM og KFUK skaber hver dag. Maibritt har været med til at “gøre verden større for de mindste” på Aarhus Børnehøjskole, Sigrid har rammesat og faciliteret fællesskaber i Indre By-foreningen i København, Ida har sammen med Hovedbestyrelsen, distrikter, lejre og lokalforeninger påvirket vores fællesskaber i en mere bæredygtig retning, og jeg selv har været med til at åbne Danmarks første Fairhus i Aarhus, som skal skabe fællesskaber, der rummer og rammer unge, hvor de er.

Jeg har været med til at lave en stor gadefestival for 250 unge, arrangeret guitarhold, malet en fire meter høj reol, bygget plantekasser, udviklet koncepter og været vært i Fairhuset til de første åbningsdage. Jeg har fået nye venner, spillet en masse bordtennis, haft nogle fantastiske kollegaer og mærket KFUM og KFUK’s magi.

For os forandringsagenter er det en gave at få lov til at være med i disse forandringer, men samtidig giver vi også vores viden om og indblik i det at være ung i Danmark. Som forandringsagent, ung, ufaglært og uerfaren, får man muligheden for at komme ind i en stor organisation og et stort projekt, hvor man mærker, at man har værdi og indflydelse. Det

er vigtigt, at vi unge indgår i de fællesskaber og organisationer, hvor vi får mulighed for at forandre os sammen. For det er i fællesskabet, vi får grund til at tro, at der er håb for i morgen og brug for os i dag.

Vil du være Forandringsagent?

i foråret 2025 k An du blive for AndringsAgent Her:

Købehavn:

 Konceptudvikling i Indre by

 Kommunikation eller Grøn omstilling på landskontoret

Aarhus:

 Fairhuset Aarhus

 Aarhus Børnehøjskole

Scan koden og søg i dag!

Af: Mads Peter Bilde Jacobsen foto: Caroline Schjødt

Forandring i KFUM og KFUK

Tre unge kvinder har også sat deres præg i KFUM og KFUK som forandringsagenter i 2024.

I denne artikel fortæller de om oplevelsen og erfaringerne, der kommer med denne titel.

Forandringsagent på Aarhus Børnehøjskole i Distrikt Aarhus

Hvorfor vAlgte du At blive for AndringsAgent?

“Det gjorde jeg, fordi jeg synes, KFUM og KFUK har en masse meningsfulde aktiviteter, som jeg gerne vil bidrage til. Nu har jeg været på Børnehøjskolen, og det er meget givende at mærke energien fra både børn og frivillige, men også selv få lov til at give noget videre til børn gennem Børnehøjskolens aktiviteter. Desuden så jeg det som en god mulighed for at blive en del af KFUM og KFUK i Aarhus og fortsætte mit frivillige arbejde der.”

Tre hurtige

Efter sin tid som forandringsagent er Sigrid blevet nysgerrig på teologistudiet og har valgt at søge ind.

Ida Kildsgaard Larsen

Forandringsagent i andsbevægelsen KFUM og KFUK med fokus på bæredygtighed og klima

HvAd HAr været den bedste oplevelse indtil videre?

“Det har helt klart været at mærke den kæmpe opbakning til den grønne omstilling. Derudover er det bare megafedt at være sammen med andre frivillige og de andre forandringsagenter, der også har en passion for at gøre en forskel for børn og unge.”

Sigrid Hjort

Forandringsagent i KFUM og KFUK i København HvordAn Håber du, At du k An bruge dine erfAringer fr A din tid som for AndringsAgent fremAdrettet?

“Jeg håber og tror på, at min tid som forandringsagent kan hjælpe mig i valget af studie. Jeg er, som jeg tror, mange andre unge kan relatere til, meget i tvivl om, hvad jeg gerne vil studere. Jeg føler ikke, at jeg har travlt, men det ligger alligevel konstant i baghovedet. Derfor har det været, og er det stadig, virkelig godt og lærerigt for mig at arbejde som forandringsagent. Jeg tror, det kan hjælpe mig med, hvordan jeg fungerer bedst i eget arbejde, men også i samarbejde med andre.”

Derfor skal du blive forandringsagent

Søg og bliv forandringsagent her:

Du kan få lov at bidrage med det, du brænder for og selv skabe rammerne for, hvad du gerne vil lave og få ud af tiden.

– Maibritt Vingborg Jensen

Du kan gøre en forskel for mennesker omkring dig og inspirere andre til at blive en del af et mangfoldigt og meningsfuldt fællesskab.

– Ida Kildsgaard Larsen

Du bliver god til at netværke og får gode og stærke relationer til andre mennesker. Jeg synes for eksempel, at vi fire forandringsagenter har fået et rigtig godt forhold til hinanden, både arbejdsmæssigt, men også personligt.

– Sigrid Hjort

Af: Stine Kjær Bredtoft foto: Christian Blom-Bloch

Tag skridtet mod lederskab med MOVE

Af: Lykke Pedersen, KFUM og KFUK i Vejle foto: Ditlev Kirstein Hansen

“MOVE er en lederuddannelse for unge på 15-19 år, som har lyst til at udvikle sine lederegenskaber. Dette sker gennem tre weekender, hvor man bliver udfordret personligt, mentalt og fysisk, samtidig med at man gennemgår et forløb, der giver læring om, hvordan man kan udvikle sig som leder.”

Dette er beskrivelsen af MOVE på KFUM og KFUK’s hjemmeside, men hvorfor skal man tage afsted, og hvad får man lidt mere præcist ud af det?

Tilbage i 2020 valgte jeg at tage af sted på MOVE. Det var første gang, det blev afholdt, og da det blev præsenteret på min efterskole, tænkte jeg bare: “Det lyder superfedt! Selvfølgelig skal jeg med.” På det tidspunkt havde jeg næsten ingen ledererfaring. Men der blev tændt en gnist, og jeg så en mulighed for at udvikle mig selv. Derudover vidste jeg instinktivt, at jeg senere hen nok ville kunne få brug for det – og wow, hvor fik jeg ret!

MOVE er mange ting, og man lærer mange ting, når man er af sted. Allervigtigst lærer man sig selv at kende, og man bliver inspireret af andre engagerede unge, som man ikke kan undgå at opbygge venskaber med. Det sker gennem de mange aktiviteter, man deltager i, som både har til formål at være sjove og at udfordre ens grænser. De fleste af aktiviteterne laves i fællesskab, men andre gange skulle vi også stå på egne ben og gøre noget individuelt. For eksempel skulle vi hver især tage hjem til en fremmed og spise aftensmad. Det var både grænseoverskridende og sjovt, men det lærte mig at være mere åben over for fremmede.

mod på lederrollen og At give det videre

Denne sommer var jeg, sammen med en anden, lejrchef på KFUM og KFUK’s pigelejr på Philipsborg, og her brugte jeg flere af de værktøjer, som jeg fik med fra MOVE. Derudover handlede det om at give dem videre til mine ledere, der oftest er ledere for første gang. Derfor har de grundlæggende værktøjer og principper fra MOVE været en god guide for mig at give videre til dem. Det er fantastisk at se sine egne ledere udvikle sig hurtigt til gode ledere.

At være en god leder indebærer mange ting, som oftest tillæres gennem erfaring, men MOVE har været med til at lægge et solidt fundament for mig, som jeg nu kan give videre. Derudover lærer man også at forstå andre mennesker og psykologien bag deres handlinger. Jeg har set, hvordan den teori, vi lærte på MOVE, også fungerer i praksis og i mit frivillige arbejde.

en investering i dig selv

Hvis du overvejer at tage på MOVE, kan jeg kun sige: Gør det! Det er en god investering i dig selv, lige meget om du har planer om at blive leder eller ej. Du vil blive udfordret, vokse som person og lære mere om dine egne grænser. MOVE har givet mig smag for at opsøge nye udfordringer og en større selvsikkerhed i min egen dømmekraft og person. Du får udvidet din horisont og med det sagt, kan jeg kun anbefale det.

åtA b n e etfAirHus:

Man skal være OMSTILLINGSPARAT og god til at se MULIGHEDER

I maj kunne Danmarks første Fairhus endelig slå dørene op – men ikke uden udfordringer og hårdt arbejde. Åbningen af Fairhuset Aarhus har været en lang proces, der har krævet en hel del af hele holdet bag – men det hårde slid har givet pote, og nu skal ordet bare spredes.

Af: Mathilde Terp Christensen foto: Maja Ulnits Vester, Caroline Schjødt-Pedersen

OMSTILLINGSPARAT

Arbejdet

har gået meget ud på at få huset til at passe til os, vores værdier og idéer.

Klinte Skovsholt Landerholm Leder af Fairhuset Aarhus

Hvad er United Sisters?

United Sisters er et forløb, der fokuserer på at skabe selvværd og selvtillid hos piger og unge kvinder i alderen 15-20 år. Konceptet er et tværgående projekt, som også praktiseres i Sverige og Norges Fryshuset og Forandringshuse.

Du kan læse mere om projektet her:

Bag Fairhuset Aarhus

Ansatte i Fairhuset Aarhus:

 Klinte Skovsholt Landerholm, leder

 Jakob Hove Kristensen, projektmedarbejder

Ungecrew:

Ud over de fastansatte har Fairhuset også ansat et Ungecrew. Ungecrewet består af minimum to unge, der er med til at lave aktiviteter i huset. Det er en understøttende stilling, hvor de ansatte får sparring og undervisningsmoduler, som gerne skal hjælpe og forberede dem på deres næste job.

Fonde:

Fairhuset Aarhus er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond

”Dagene op til åbningen af Fairhuset var virkelig travle, men helt fantastiske. De unge skulle bydes indenfor i flotte rammer, der gerne skulle afspejle tankerne bag Fairhuset, og det var en kamp at komme i mål – men vi gjorde det, og det var en kæmpe forløsning,” fortæller Klinte Skovsholt Landerholm, leder af Fairhuset Aarhus.

forberedelser og udfordringer inden åbningen

For Klinte Skovsholt Landerholm startede arbejdet med at åbne Fairhuset tilbage i november 2023, hvor hun blev ansat som leder af det kommende Fairhus i Aarhus.

For hende og hele holdet bag har der været mange opgaver og hensyn i processen frem mod åbningen. De kiggede med stor inspiration til Fryshuset og Forandringshusene hos vores nordiske venner i Sverige og Norge, men også helt banale praktiske opgaver som fysiske rammer og indretning har fyldt meget.

”Arbejdet har gået meget ud på at få huset til at passe til os, vores værdier og idéer. Og fordi vi har været heldige at starte ud med mange midler, har det været vigtigt at

tænke i langsigtede løsninger, der kan holde længe,” fortæller hun.

At komme helt i mål med rammer og indretning i det nye Fairhus har dog ikke været uden udfordringer. Overdragelse af nøgler til huset blev udskudt og udskudt, og derfor blev der lagt mange kræfter i at sprede budskabet om Fairhuset fra husets frivillige og ansatte inden åbningen.

”Lavpraktisk har det konkrete arbejde for at færdiggøre Fairhuset også gået ud på at gøre Fairhuset relevant og synligt inden den egentlige åbning. Derfor har vi blandt andet lavet workshops, afholdt en stor Gadefestival og været ude med konceptet United Sisters,” siger Klinte Skovsholt Landerholm.

rAdik Ale på sAmArbejde

Forud for åbningen har det også været vigtigt at gøde jorden i forhold til de forskellige aktører i området. Det er nemlig vigtigt for Fairhuset ikke at blive en konkurrent til de omkringliggende tilbud, der er for unge i målgruppen, men i stedet blive en medspiller.

”Vi vil gerne være et sted, hvor unge kan mødes, og derfor kan vi for eksempel ved

samarbejde med ungdomsklubberne lave brobygning og henvise videre til hinanden. Vi vil ikke ‘stjæle’ nogles unge, men i stedet være en samarbejdspartner, der kan supplere og understøtte,” fortæller Klinte Skovsholt Landerholm.

HvAd sk Al der så ske nu?

Hele processen omkring åbningen har ifølge Klinte været både spændende, hektisk, sjov, forløsende og til tider frustrerende, men det har også været en god forberedelse til det Fairhuset skal være, nemlig et hus i forandring.

“En af vores værdier er jo ‘mod’, og vi er jo i et hus, der skal kunne forandres, så åbningen har på den måde været en god træning, fordi det kræver, at man skal kunne være omstillingsparat og god til at se muligheder.”

Planen er nu for Klinte og de andre at have faste åbningstider i huset og give fuld gas på at sprede ordet om, at Fairhuset er der, og det er åbent.

”Nu glæder vi os bare til, at huset kommer til at summe af liv og leve op til sit fulde potentiale.”

BØRNEDISKO! Diskoteket

hitter hos de yngste

Det lokale koncept Børnedisko er populært hos de unge medlemmer i KFUM og KFUK. Vi har snakket med to foreninger, som fortæller om, hvad børnedisko er, og hvorfor det tiltrækker så mange.

Linnea Jensen, Distrikt Hærvejen

HvordAn ville du forkl Are et bArn, HvAd mAn l Aver til børnedisko?

“Vi starter med velkomst og en andagt. Efter det er der kreaværksted, spilleområder, dans til fed musik og mulighed for at tage en leder med i hallen til vild leg eller sport.”

Hvorfor synes børnene, At det er sjovt At være til børnedisko?

HvAd er det, de kommer for?

“Børnene er selvfølgelig forskellige, og derfor vil de forskellige ting. Når de selv får lov til at vælge tempo og aktivitet, nyder de aftenen meget mere. Dem, der gerne vil jagte en leder rundt i hele hytten for at fange lederens megaseje hat, gør det. Det samme med dem, som gerne vil sidde og snakke, danse eller spille fodbold. At barnet kan tilpasse aftenen til sit behov uden at tænke for meget over det, er det, der gør det sjovt.”

HvAd er den fedeste oplevelse, du HAr oplevet et bArn HAve til børnedisko?

“Til det første Børnedisko efter corona havde vi ikke forventet særligt mange deltagere og havde derfor handlet ind til lagkageløb til 25 personer. Men til vores overraskelse sad der pludselig 90 søde og forventningsfulde deltagere, som var megaklar til at feste. Børnene gik hjem trætte, men glade. De var blevet underholdt med lagkageløb, og de fik spist kage, slik, danset og grint mere, end de havde gjort længe. Mange af de børn ser vi stadig, og det, synes jeg, er megahyggeligt.”

Af : Marius
Henneberg
Josiassen f oto: Theresa Engelst Lassen

Martin Bojer Harregaard, KFUM og KFUK i Stoholm

HvordAn ville du forkl Are et bArn, HvAd mAn l Aver til børnedisko?

“Til Børnedisko møder du andre børn fra 3. klasse. Der er selvfølgelig et diskotek, hvor man kan danse. Man kan også gå i fortællehjørnet, i det kreative hjørne eller i spillehjørnet.”

Hvorfor synes børnene, At det er sjovt At være til børnedisko?

HvAd er det, de kommer for?

“Godt spørgsmål. Vores DJ synes ofte, at der er alt for få børn på dansegulvet, så på sin vis er det ikke selve diskoteket, der trækker mest. Omvendt kan vi ikke undvære det, for det er jo dét, der er omdrejningspunktet.

Det er nok den samlede stemning af fest, der trækker. Og så har børnene meget selvbestemmelse – men godt nok i en defineret ramme. Vi har ikke nogen aktivitet, som alle skal være med til. De vælger selv ud fra de muligheder, der nu er, og aftenen har nok lidt karakter af ‘fri leg og fest med vennerne’.”

HvAd er den fedeste oplevelse, du HAr oplevet et bArn HAve til børnedisko?

“Nærværet med andre børn og med de voksne. Der sidder altid en voksen ved indgangen, og på bordet er der et spil kryds og bolle. Børnene er vilde med det. Nogle gange står der en hel flok og ser på og venter på deres tur. Vi har også før haft en ungleder, der har lagt arm med børnene og de flokkedes om ham. Hele aftenen igennem har vi også et fortællehjørne, hvor der bliver fortalt bibelhistorier. Der er en del børn, der aldrig når derind, men der er også nogen, der nærmest ikke når videre. Det samme kan siges om det kreative hjørne.”

Sådan arbejder de med Troens rum i Distrikt Aarhus

I KFUM og KFUK’s aktiviteter tager man udgangspunkt i det kristne menneskesyn. Body, Mind og Spirit er gennemgående og repræsenteret ved “De tre rum”; Fællesskabets rum, Dannelsens rum og Troens rum. I Distrikt Aarhus har de for nylig lavet en ny strategi, hvor de især fokuserer på Troens rum. Vi har i redaktionen spurgt Sofie Breinholt, formand for distriktsbestyrelsen i Aarhus, hvorfor de har valgt at arbejde med dette rum, og hvordan de vil få det til at leve i distriktet.

Mere om strategien

Distriktets strategi om Troens rum var ét af flere mål i distriktets samlede strategi. Strategien blev vedtaget på deres stormøde, afholdt i marts 2024.

Ønsker I inspiration eller mere info om strategien i Distrikt Aarhus, kontakt da:

 Sofie Breinholt, formand i distriktet – sofie@kfum-kfuk.dk

 Randi Vestergaard, udviklingskonsulent i distriktet – rav@kfum-kfuk.dk

Af
Marius Henneberg Josiassen foto: Caroline Schjødt-Pedersen

Hvorfor HAr i vAlgt troens rum som fokusområde?

“Troens rum er valgt som et fokusområde, fordi vi hører, at der ikke er mange steder, hvor man møder Troens rum i Distrikt Aarhus. Og det betyder ikke, at det ikke er indlejret i nogle af vores aktiviteter og projekter, men muligheden for at lave noget mere fokuseret inden for Troens rum, er der ikke så mange muligheder for. Og det er ikke fordi, at Troens rum skal være en del af alle aktiviteter, projekter eller lokalforeninger, men vi vil gerne, at der skal være mulighed for at møde Troens rum.”

HvAd indebærer troens rum i jeres str Ategi?

“Det kan være alt muligt. Det handler om at finde ud af, hvad behovene er derude. Er behovet fast fælles kirkegang eller sådan lidt old school kirkefrokost en gang i måneden? Er det teologiske diskussioner, eller at der er

undervisere og oplægsholdere ude? Vi skal finde ud af, hvad behovet er, og hvor lysten ligger.”

HvordAn oplever du de frivillige og unges forHold til troens rum i distriktet?

“Jamen jeg tror, at der er stor forskel afhængig af, hvad man deltager i. Det er mit indtryk, at de unge, der kommer her i Midtbyens Unge Voksne, egentlig oplever at have et rum, hvor det er skemalagt at tale om tro. Og jeg tror også, der er mange, der er vokset op med at tale om tro i KFUM og KFUK. Sideløbende tror jeg, at der mange andre steder i distriktet er flere, som savner, at det er skemalagt. Andre igen har måske et helt andet behov og er ikke vokset op i KFUM og KFUK og er derfor ikke vant til at tale om tro og refleksion. Her er det til gengæld mit indtryk, at der er mange, der alligevel er nysgerrige på det, på et mere teologisk, teoretisk, videnskabeligt og filosofisk plan.”

HvordAn kommer i i mål med det?

“Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal hjælpe og understøtte, hvis der er en lokalforening, der ønsker at stable en aktivitet på benene inden for Troens rum. Men det er egentlig også tanken, at denne arbejdsgruppe kan eksekvere på nogle ting og skabe deres egne arrangementer for distriktets medlemmer.”

HvordAn Håber du, At str Ategien k An være med til At gøre troens rum til et mere udbredt fokus i distriktet?

“Jeg håber, at om ét år ved alle, hvor de kan gå hen, hvis de vil møde Troens rum. Og jeg håber, at vi møder de behov, som vores medlemmer har for at møde Troens rum, så man i Aarhus både kan møde, men også har lyst til at deltage i Troens rum.”

Body, Mind, Spirit?

Body, Mind, Spirit er grundstenene og konstruktionen bag KFUM og KFUK’s logo. Trekanten repræsenterer netop helheden af de tre dele, som tilsammen skaber det hele menneske. Alle tre dele er lige vigtige, og derfor er det i samspillet mellem body, mind og spirit, at KFUM og KFUK’s værdier og menneskesyn gives videre til børn og unge.

Læs mere her: kfum-kfuk.dk/body-mind-spirit

Glæd dig til Landsmødet – også hvis det er din debut

Hvert andet år afholder KFUM og KFUK Landsmøde. Næste gang er den 8.-10. november

2024 på Hotel Nyborg Strand. Har du ikke været på Landsmøde i KFUM og KFUK før? Så

læs med her. Du får en kort introduktion til noget af det, der er værd at vide.

lAndsmødet

I KFUM og KFUK er det Landsmødet, der bestemmer. Hvert andet år samles medlemmer fra lokalforeningerne og stemmer om, hvad der skal ske i KFUM og KFUK. Det er for eksempel Landsmødet, der vælger Hovedbestyrelsen, ændrer i vedtægterne eller stemmer en ny vision igennem. Det er altså hverken generalsekretæren eller Hovedbestyrelsen, der bestemmer i KFUM og KFUK – det er Landsmødet.

delegerede

De delegerede er dem, der må stemme på Landsmødet. Hver lokalforening må sende et bestemt antal delegerede af sted. Antallet afhænger af, hvor mange medlemmer lokalforeningen har. Hvis man ikke bruger alle sine pladser, kan man give dem til en

Bliv helt klar

Tjek kfum-kfuk.dk/lm ud, så du bliver endnu mere klar.

Send jeres unge medlemmer afsted

Hvor mange unge sender I afsted fra jeres lokalforening? Måske skal I overveje at opfordre nogen?

Scan QR-koden og find ud af, hvor mange I må sende afsted fra jeres forening:

anden forening. Du kan godt deltage, selvom du ikke er delegeret – så har du bare ingen stemmeret.

vision

På Landsmødet 2024 skal der vedtages en ny vision for KFUM og KFUK. Den nye vision skal sætte retning for KFUM og KFUK’s arbejde de næste ti år – den sidste vision (Vision 2025) blev vedtaget på Landsmødet i 2012. Visionen er en del af en tretrinsraket, der består af formålet, visionen og toårsmålene.

toårsmål

Der skal også sættes nye toårsmål på Landsmødet. Toårsmålene er mere konkrete og uddybende mål for, hvad vi vil arbejde med i KFUM og KFUK.

bliv kl Ar til dit første lAndsmøde

I år er der en særlig mulighed for dig, der er med på Landsmødet for første gang. Du kan deltage i kurset ‘Masterclass i demokrati og ledelse’. Det finder sted om fredagen lige inden Landsmødet, og det er her, du bliver klædt godt på til at deltage i resten af weekenden. Når du melder dig til Landsmødet, kan du vælge at trykke “Ja” til, at du deltager i denne Masterclass.

Peter Lomholt ∙ 20 år

KFUM og KFUK i Kolding

Var med på sit første Landsmøde i 2022.

HvAd overr A skede dig mest ved lAndsmødet?

Interview

Det var nok følelsen af at være en del af noget kæmpestort. Altså at der ikke bare er vores lokale forening, men at det er en stor organisation, og at der er nogle større re meninger med tingene.

HvAd sk Al mAn glæde sig til?

Det der med at prøve at være med til at tage nogle større beslutninger for KFUM og KFUK. Både være med til at bestemme og få et indblik i, hvad KFUM og KFUK er i det store perspektiv.

HAr du et godt råd som førstegAngsdeltAger?

Ja, måske lige læse op på de ting, man kan læse op på, for så har man lidt en idé om, hvad der sker. Men ellers så bare komme med åbent sind og være med på det hele.

Det kan for eksempel være en god idé at læse årets “Landsmødeguide”. Du finder den på kfum-kfuk.dk/lm

kort nyt

Amager Børnehøjskole

“En rettighed er noget, ingen må tage fra dig”

Den 5. juni 2024 markerede 175 året for Grundlovens tilblivelse, og det blev fejret vidt og bredt i landet, også af Amager Børnehøjskole, der tog ud og fejrede dagen og i bedste højskolestil bød op til fællessang og aktiviteter, der skabte refleksion og fællesskab for børn og deres voksne.

I samarbejde med Grundlovsfesten fejrede Amager Børnehøjskole Grundlovsdag på Margretheholm med børn og deres voksne. Her snakkede de frivillige med børnene om deres rettigheder, som de fysisk samlede i poser. Derudover brugte børnene deres ytringsfrihed og lavede bannere med ønsker om alt fra “senere sengetider” til “mindre krig” og “vi skal være gode ved dyrene.”

“Samtalerne var virkelig fine, men vi måtte også tale lidt om, at der desværre kan gå hul på poserne. Og vi sang ‘Frit Land’ og ‘Giv os lyset tilbage’ og huskede hinanden på, at rettigheder er noget, vi skal blive ved med at tale om og kæmpe for her og i hele verden ” –Rie Brodersen, forstander på Amager Børnehøjskole.

Eventet var en del af Børnehøjskolens nye ud-af-huset initiativ ‘Børnehøjskole-to-go’, som møder børn og børnefamilier med højskoletraditioner i børnehøjde lokalt.

Book en konsulent

Som noget nyt kan I som forening booke en konsulent fra landsbevægelsen til at komme ud og undervise, inspirere eller holde oplæg om lige det, I har brug for.

‘Book en konsulent’ er et nyt format, der rummer konsulenternes faglige hjælp og sparring på diverse emner og kurser, I måtte have brug for i foreningen. Du kan finde de forskellige muligheder for oplæg og inspiration på intranettet her:

Af: Stine Kjær Bredtoft foto: Anette Oelrich, fotograf for Christianshavneren

nAvne

ny formAnd for festivAl og lejre

Rigmor Sams er ny formand for Landsudvalget Festival og Lejre (FL). Sammen med resten af udvalget, og ansatte, skal hun være med til at sætte nyt præg på blandt andet Wonderful Days og Efterskolefestival. Rigmor kommer med stor erfaring og har tidligere været aktiv omkring Børnefestival, Wonderful Days’ forgænger Ung Uge, hun har siddet i bestyrelsen for Nr. Nissum Efterskole, er ansat på TV Midtvest, og nu er hun havnet her med formandskasketten i FL.

“Jeg tror, det er vigtigt, at vi kan være et modspil til de udfordringer, nutidens unge står i med ensomhed og mistrivsel. Derfor sagde jeg ja til opgaven som formand i FL, fordi jeg gerne vil bidrage til, at endnu flere unge oplever det fysiske fællesskab i KFUM og KFUK et fællesskab, hvor de får grund til at tro, at der håb for i morgen og brug for dem i dag.” – Rigmor Sams.

gener Alsekretær stiller op for sf Jørgen Kvist, generalsekretær, stiller op for SF ved næste Folketingsvalg. Hans tid som generalsekretær løber på dato til sommeren 2025, og kandidaturet bør derfor passe godt med hans kontrakt. Bliver der udskrevet valg før kontraktens udløb, er der lavet aftale om selvbetalt orlov. Kandidaturet møder stor opbakning fra forpersonskabet i Hovedbestyrelsen, der udtaler:

“Vi har lavet en fin og klar aftale. Og i øvrigt er det jo super, at vi har en generalsekretær, som brænder for at engagere sig i demokratiet. Det kan vi kun bakke op om fra KFUM og KFUK’s side.” – Martin Hejlskov Thomsen, forperson i KFUM og KFUK.

Laura Sofie er ansat som studentermedhjælper i kommunikationsteamet med web- og grafiske opgaver. Til daglig læser Laura Visuel Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er derudover frivillig på Amager Børnehøjskole som underviser og bestyrelsesmedlem.

Tobias Helms er ansat som studentermedhjælper i kommunikationsteamet og sidder med videoproduktion og redigering. Til daglig læser Tobias til lærer på Københavns Professionshøjskole og har en lang fortid i KFUM og KFUK som både frivillig og deltager.

Nikolaj Sørvad Søgaard har vikarieret fra marts til juni for Helene Rohde Juhl, international konsulent. Nikolaj har holdt et friår mellem bachelor og kandidat, men er igen tilbage på studiebænken for at færdiggøre sin uddannelse i statskundskab.

Mathilde Terp Christensen er et nyt ansigt i HOPE-redaktionen og kommer til at byde ind med artikler til magasinet. Derudover er Mathilde frivillig i Folkekirkens Nødhjælp og studerende i Aarhus.

Stine Hjul Johannessen er også ny i HOPE-redaktionen og vil også byde ind med artikler til magasinet. Stine har lige nu sabbatår og nyder tid med højskoleophold, rejser og muligheden for at flytte til studiebyen Aarhus og lære byen at kende, inden hun starter på studie.

Ida Kildsgaard Larsen, tidl. forandringsagent på ‘Klima i KFUM og KFUK’, har fået plads i Ungeklimarådet i en etårig periode fra marts 2024. Her skal hun sammen med en gruppe andre unge være med til at tale de unges stemme og komme med anbefalinger om klima og bæredygtighed til Klima-, Energi- og Forskningsministeriet.

Anne Sofie Hedegaard, medlem i Kristendomsudvalget (KU), har fået plads i FN’s internationale ‘Faith for Earth Youth’-komité. Her skal hun sammen med andre unge fra andre kirkelige og religiøse bevægelser i verden være med til at diskutere bæredygtighed og fremme klimahandlinger med håb og tro som fortegn.

Matilde de Boer er ansat som global studentermedhjælper i landsorganisationen pr. 1. oktober. Hun skal samarbejde med den internationale konsulent om administration, koordinering og kommunikation i forbindelse med organisationens internationale aktiviteter. Matilde har en baggrund i statskundskab og læser nu en kandidat i retorik på Aarhus Universitet, og så er hun vild med det frivillige foreningsliv.

Vi vil verden!

“Vi vil give børn og unge håb for en bedre verden og tro på, at de kan gøre en forskel.”

Sådan lyder det indledningsvis i Globale Fællesskabers nye strategi.

En strategi båret af vores drømme, nysgerrighed og håb. Men hvad skal det så betyde?

Og hvem er det lige, Globale Fællesskaber er?

Af: Solvej Lynge, udvalgsmedlem i Globale Fællesskaber (GF) illustrAtion:

Globale Fællesskaber (GF) er et af KFUM og KFUK i Danmarks fem frivillige landsudvalg. Et udvalg, der har til formål at vise, hvordan vores internationale fællesskaber har relevans ind i børn og unges liv og hverdag med udgangspunkt i KFUM og KFUK’s internationale engagement i YMCA og YWCA. Vi sender delegationer afsted til generalforsamlinger, jubilæer og World Councils over hele verden, arbej der for at styrke vores partnerskaber med blandt andet Palæstina og Ukraine samt tilbyder og synliggør globale tilbud for lokalforenin ger, efterskoler og enkeltpersoner. et bæredygtigt liv, retfærdig fred og demokr Atisk dAnnelse I en tid præget af globale udfordringer, velbegrun dede bekymringer for

Vidste du at...

Landsudvalget for Globale Fællesskaber har følgende seks arbejdsgrupper:

 Efterskolerejser

 Globetrotter

 Udveksling og Camps

 Palæstinanetværket

 Ukrainenetværket

 Y-Glocal

Du kan læse mere om arbejdsgrupperne, deres arbejde og rejser på:

fremtiden og samtidig et stort ønske fra de unge om at gøre en positiv forskel, har vi i GF netop formuleret en ny strategi.

Den handler kort fortalt om at give børn og unge muligheden for at blive aktive, engagerede og håbefulde borgere i verden. Dette skal ske gennem en kombination af lokale og globale aktiviteter, stærke partnerskaber og de tre centrale dagsordner, der fylder mest for børn og unge i dag: Et bæredygtigt liv, retfærdig fred og demokratisk dannelse. Derfor har GF gennem det seneste halve år udformet strategien gennem workshops og via sparring med arbejdsgrupperne under GF.

fremtiden i fokus

Vores nye strategi er ikke blot et dokument i en Google Drev-mappe. Det er et løfte om handling og håb for en bedre fremtid, som skal være med til at sætte retning. Med fremtiden i fokus vil Globale Fællesskaber styrke unge menneskers globale medborgerskab og give dem mod til at tage del i og ansvar for verden omkring dem. I samspil med vores arbejdsgrupper vil vi i højere grad rammesætte vores aktiviteter og rejser med udgangspunkt i retfærdig fred, et bæredygtigt liv og demokratisk dannelse. Derudover vægter vi ligeværdige, langvarige partnerskaber og samarbejder.

Summa summarum, vi vil have verden til at komme til børn og unge – og vigtigst af alt vil vi plante håb for en bedre verden!

Laura Sofie Meier Rosendal

k Alender

2024

globetrotterrejse 11.-18. oktober

Albanien

rejse til tAizé 11.-20. oktober

Sydfrankrig

fælleskl Angs jubilæumskoncert

2. november

Odense

mA stercl A ss i demokr Ati og ledelse

8. november

Hotel Nyborg Strand

lAndsmødet 8.-10. november

Hotel Nyborg Strand

move

Første weekend 22.-24. november i Aarhus, anden weekend 31. januar-2. februar 2025 i “ukendt”, tredje weekend 11.-14. april 2025 i København

VIND plakat med et godt formål

2025

lAndsstævne for voksne 24.-26. januar

Hotel Nyborg Strand

netværks- og inspir AtionsdAg for bestyrelser 10. maj

Lokation endnu ikke på plads

boost tidl. efterskolefestivAl 14.-16. april

Give Skole

Wonderful dAys 7.-12. juli

Nøvlingskov Efterskole

Scan QR-koden og vær med i lodtrækningen: iV n d p

Vi trækker en vinder og sender den valgte plakat med næste HOPE i foråret 2025.

Svar på vores korte spørgeskema og fortæl os, hvad du synes om HOPE. I besvarelsen kan du deltage og være med i lodtrækningen om en valgfri plakat fra Palæstinanetværket. Overskuddet fra plakaterne går ubeskåret til ‘Joint Advocacy Initiative’ (JAI), en af netværkets samarbejdspartnere på Vestbredden i Palæstina.

Støt Ukraine

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har KFUM og KFUK indsamlet mere end

690.000 kr. til YMCA Lviv.

Vores støtte og indsats i Ukraine er fortsat et stort fokus, og du kan støtte ved at overføre et valgfrit beløb på MobilePay nummer 219848 eller overføre til reg. nr. 8075, konto 0140685. Husk at mærke overførslen "ukraine".

Tak for din støtte – DU gør en forskel.

Læs mere om arbejde i og med YMCA i Ukraine her:

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.