Hope 2 2024 til børn

Page 1


Til børn fra6-12å r Tag mig ud!

Hvad laver man egentlig i Tante Andantes Hus?

”Man kan klæde sig ud, ride på kæpheste, blive ansigtsmalet, læse en bog, lege med kuglebanen, tegne, spille bordfodbold, gå ud på et sjovt Askefis-toilet, synge, høre en historie fra Bibelen, lege udenfor i haven, trutte i trompeter, lave teater og alt muligt andet.”

– Ungleder i Mini Mok.

Det er sjovt i tante andantes hus

Hvad var det bedste?

”Jeg synes, at udendørsinstrumenterne er sjove at spille på”

”Jeg kan godt lide karrusellen”

“Klæd-ud-rummet er sjovt”

“Det var rigtig sjovt, at Blæksprutten Olsen sprøjtede med vand midt i bibelhistorien.”

Lørdag den 20. april var klubben Mini Mok fra Vildbjerg forbi Tante Andantes Hus i Lemvig. Klubbens børn, der er mellem 4-6 år, havde en fest og var sammen med unglederne med til at sætte ord på oplevelserne i det fantasifulde hus. Læs her, hvad de sagde.

Knudsen

”Hej med jer!

Og velkommen, jeg hedder Tante Andante. Her kan I hænge jeres jakker og sætte jeres sko. Og så skal I komme herind og få et stempel på jeres hånd. Det er mit hus, I får på hånden. Så kan I huske, hvad I har lavet, når I ligger i jeres seng i aften.”

Sådan tager Tante Andante og hendes venner imod dig og dine venner, når I besøger hendes hus.

Et hus fuld af fantasi

Tante Andantes Hus som koncept udspringer af Halfdan Rasmussens digtsamling Tante Andante. I huset er der fokus på fantasi og leg, skævheder og fællessang og det at være i fysiske fællesskaber. Tante Andantes Hus er i perioder åbent for alle, men har også arrangementer ud af huset.

Scan og læs mere her:

Åbent i efterårsferien

I forbindelse med Kulturnatten i Lemvig i efterårsferien holder Tante Andantes Hus åbent den 15. oktober under temaet “Fuld af energi”. Tante Andante og hendes venner laver spas, leg og løjer sammen med Børneteateret Balder, Integrationsafdelingen i Lemvig og Hele Danmarks Familieklub.

Hvornår: den 15. oktober kl. 18-21

Hvor: Tante Andantes Hus

Tante Andantes Hus holder også åbent de øvrige dage i efterårsferien.

Hvornår: Alle hverdage 14.-18. oktober

Åbningstider: Kl. 9.30 - 12.30 og kl. 13.00 - 16.00

Vær med til at samle ind

På Børnefestival 2024 samlede en masse børn penge ind til ukrainske børn i YMCA Lviv,

som er ramt af krig. Vi samler stadig ind, og her er gode ideer til, hvad du og din familie

eller dine venner i klubben kan gøre for at samle penge ind.

Cykelrally: Gå sammen med en voksen, din klub, skole eller SFO’en om at starte et cykelrally, og find donorer til løbet, så I kan samle en masse penge ind til de ukrainske børn.

Garagesalg: Find det gamle guld frem, som I ikke længere bruger, og sælg det til nye ejere. Det er også godt for miljøet ;)

Gå sammen med din familie eller find en ven og få gode idéer til at samle penge ind ved at følge guiden.

Godfornøjelse!

Kreativ med perler: Vær kreativ og lav dine egne smykker, perleplader eller andet, som du kan sælge til indsamlingen.

Start en vejbod: Få mor og far til at hjælpe med at bage en lækker kage og blande lidt saft, som du kan sælge ude ved vejen sammen med en god ven.

Gå på pantjagt: Saml alle de tomme flasker og dåser, du kan – spørg hos naboen eller måske dine bedsteforældre, de har sikkert også nogen til at ligge. Smut derefter ned til flaskeautomaten og se beløbet stige flaske for flaske.

Hjælp din nabo: Du kan hjælpe naboen eller mor og far med vinduespudsning eller andre huslige tjanser. De har jo så travlt og bliver så glade for din hjælp, og så kan du tjene en lille skilling til indsamlingen.

Illustr
Josephine Kyhn

Sigrid ∙ 5 år

1: Om børn må bade hele dagen.

2: At være i Djurs Sommerland.

3: Hvid kjole og krone på.

4: Neeeej.

5: Elsas superkræfter.

Ingrid ∙ 9 år

1: Er du virkelig?

2: At jeg har en familie.

3: At han ligner et skyet menneske, der er lavet af en sky.

4: Nej, fordi han er en sky.

5: Sådan hvor man kan flyve og være usynlig, men også kunne skifte tilbage til sig selv.

Mads’ nipnapper på Hvide Klit

På Hvide Klit Familiecamp blev Mads’ nipnapper testet af på en flok sommerglade lejrbørn. Læs her, hvad de svarede.

Villum ∙ 5 år

1: Om jeg må se iPad?

2: At se iPad og spise slik.

3: En sky uden arme eller ben.

4: Nej, for han har ingen arme.

5: Alle superkræfter, der findes, på én gang.

August ∙ 5 år

Spørgsmål fra Mads’ nipnapper

1: Hvis du mødte Gud, hvad ville du så spørge ham om?

2: Hvad gør dig allermest glad?

3: Hvordan tror du, Gud ser ud?

4: Tror du, Gud kan spille på el-guitar?

5: Hvis du havde en superkraft, hvad skulle det så være?

1: Om børn må bestemme det hele, og om man må holde fødselsdag og fri og få lagkage hver dag.

2: At være i Legoland.

3: Gråt hår.

4: Neeeeej.

5: At være usynlig.

Af: Jane Stadel Hummelshøj foto: Jane Stadel Hummelshøj, (Kristian M. Olesen)

Pauline ∙ 12 år

1: Hvordan blev jorden egentlig skabt? Hvordan kan du kende alle mennesker og deres navne?

2: At være sammen med venner og at få nye venskaber på lejr.

3: Jeg har på fornemmelsen, at han har hvidt skæg og ligner lidt julemanden.

4: Altså ja, det kan han sikkert, men alligevel nej, fordi han er usynlig.

5: Det skulle være en form for Batwoman, hvor man både kan flyve og lave sig om + være usynlig, så man kunne slippe for lektier i skolen.

Leg med de store spørgsmål

Kunne du lide Mads’ nipnapper? God nyhed, du kan nemlig finde flere på DetMedGud’s hjemmeside. De har lavet nipnappere til alle aldre.

Så hop derind, print og start legen med de gode spørgsmål.

5 fejl

Leg med Mads’ nipnapper

Klip Mads’ nipnapper ud og find ud af, hvilken superhelt din ven drømmer om at være.

Mads' nip-napper

Pigerne fra Vorbasse overrækker deres donation til Børnefestivalen.

Vidste du, at deltagerne på

Børnefestival 2024 samlede 48.000 kr. ind til ukrainske

børn i YMCA Lviv?

Op mod årets Børnefestival blev indkøbsvogne fyldt med flaskepant, vinduer blev pudset og skrald blev samlet – alt sammen til fordel for børn, der er ramt af krigen i Ukraine.

Af: Stine Kjær Bredtoft foto: Tobias Helms og Charlotte Bertelsen Lundsgaard

Nikolaj og Fiona, 9 år

Lærke, Amanda og Sille, 10 år

Blandt indsamlerne fra festivalen var blandt andet Lærke, Amanda og Sille på 10 år fra KFUM og KFUK i Vorbasse, som samlede i alt 3000 kroner ind ved at pante indkøbsvogne fyldt til randen med dåser og flasker.

I KFUM og KFUK i Kjellerup var også Nikolaj og Fiona på 9 år sammen om at samle ind til YMCA Lviv. De havde travlt med at vaske bil, samle flaskepant, gå med skrald og andre huslige pligter, der fik beløbet til at stige med flere hundrede kroner.

Det samlede beløb fra Børnefestivalen til YMCA Lviv i Ukraine endte på i alt 48.000 kroner.

Et imponerende flot resultat, som alle deltagerne af årets Børnfestival kan være meget stolte af.

Ukrainske børn var på festivalscenen og snakkede om håb og nye venskaber i et nyt land.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.