horYsont nr.2 2009 by YMCA-YWCA Denmark

N U M M E R 2 A P RI L 20 0 9

Farvel til en gammel og goddag til en ny sangbog Feltpræsten i arbejdstøjet Præstepanelet om frelse og fortabelse

horYsont – Magasinet

Indhold

Å RGANG 10 M A RT S 2009 ISSN 1399-9117 A N S VA R S H AV E N D E R E D A K T Ø R: Evan Johansen Gjessøparken 58 8600 Silkeborg Mail evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 / 21 44 05 18 R E D A K T I O N S S E K R E TÆ R: Michelle U. Quitzau Mail mq@kfum-kfuk.dk Tlf. 26 13 31 14 R E D A K T I O N E N: Bjarke Friis Mail bjarkefriis@gmail.com Tlf. 33 15 13 31 A N N O N C E R E D A K T I O N: KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag til torsdag 10.00 - 16.00 Fredag 10.00 - 15.00 De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver. DE A DLINES: Nummer 3/2009: Lederen – deadline 20. juni 2009. Nummer 4/2009: Magasin – deadline 15. september 2009.

Min ynglings salme ............................................... side 6 I dette nummer sættes fokus på glæden ved at synge og den nye KFUM

O P L A G : 4.500 L AY O U T: Kathrine Winther Iversen T R Y K : Jørn Thomsen A/S PA P I R: Cyclus Print 100 g. F O R S I D E F O T O : istock.com

og KFUK sangbog PULS. En ny sangbog betyder også et varmt farvel til den gamle.

Soldater har også brug for en præst .....................side 14 Få et indblik i feltpræst Kristian Massey Møllers arbejde i Afghanistan. Hans opgave er at lever sammen med soldaterne og være der for dem, når de har brug for det.

De vederstyggelige............................................... side 20 Magasinet har fokus på den nye bog af Marianne Søndergaard, De vederstyggelige. Du kan læse et uddrag af bogen, en anmeldelse og møde

Har du lyst til at skrive for horYsont

forfatteren bag.

og rapportere nyt fra KFUM og KFUK-

Ildsjæl og visionær ............................................... side 28 Mød den nye leder af Y´s Men Region Danmark Knud Erik Lykke. Han er inkarneret Y´s Men og glæder sig til at tage fat på den mange udfordringer som den nye leder.

Den dobbelte udgang .......................................... side 32 Magasinet har spurgt præste-panelet om den dobbelte udgang: Kan Guds dom både være en himmelsk frelse og en fortabelse i helvede?

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

landskabet? Så skriv en mail til redaktør Evan Johansen på evan@kfum-kfuk.dk og fortæl lidt om dig selv.

KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

HBs HILSEN

Velkommen til et nyt blad

L ANDSKONTOR Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Fax 36 16 08 18 Mail national@ kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk Giro 3 00 73 32 Å B N I N G S T I D E R: mandag - torsdag kl.10.00 -16.00, fredag kl.10.00 -15.00

Ting ændrer sig konstant. Efter godt 100 år forsvinder De Unges Sangbog (DUS) for at blive aﬂøst af PULS – en sangbog der kombinerer DUS og Teensangbogen. Det markerer vi i dette blads spalter.

G E N E R A L S E K R E TÆ R Kirsten Lund Larsen

Men også horYsont gennemgår forandringer. Det er faktisk en gammel nyhed, for allerede med det første nummer i år tog vi hul på et nyt

A D M I N I S T R AT I O N S CHEF Gorm Skat Petersen

koncept. Nu sidder du med horYsont – Magasinet i hænderne.

FORM AND Ole Thomsen

Magasinet udkommer fremover to gange om året, og er et blad, der henvender sig til

U N I TA S F O R L A G Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsdirektør: Henrik Nielsen

plads til at stikke et spadestik dybere.

U N I TA S R E J S E R Glarmestervej 20 A 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail rejser@unitas.dk www.unitas.dk Direktør: Knud Erik Bjerre

alle dem, der gerne vil have lidt mere læsestof. Med horYsont – Magasinet bliver der

I reaktionen har vi bestræbt os på at skabe et spændende blad, der sætter fokus på de emner, der rører sig i vores hverdag som medlemmer af KFUM og KFUK. Vi vil med Magasinet lægge op til eftertænksomhed, og skabe et brugsblad i voksenarbejdet, bibelgruppen eller hvor du nu færdes. Det nye koncept har været under udvikling i længere tid, og er bestemt ikke færdigt. Det er læserne der afgør, hvad der skal skrives i spalterne. HorYsont – Magasinet vil være et blad, der konstant er i udvikling. Derfor indbyder vi også dig til at være med i samspillet om at lave et blad, der er nærværende. Tøv ikke med at give os modspil! Velkommen til horYsont – Magasinet og velkommen til et samspil til gavn for os alle sammen. Evan Johansen Redaktør

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

N Y T O M N AV N E

FRA LANDSBEVÆGELSEN TIL IKAST T O V E S I M O N S EN S stilling som udviklingskonsulent på familieområdet med ansvar for distrikt Hærvejen var en af dem, der blev berørt af nedskæringerne i Landsbevægelsen. Den beslutning kom til gengæld KFUM og KFUK i Ikast til gode. Her greb man hurtigt muligheden for at genansætte Tove Simonsen i en nyformuleret stilling som foreningskonsulent i Ikast, hvor hun starter pr. 1. april. Tove Simonsen kom fra en lignende stilling i Ikast, da hun 1. oktober sidste år startede som familiekonsulent, og stillingen var ikke blevet genbesat i mellemtiden.

M I C H A E L B A G E R går fra 1. august

NEDSKÆRING PÅ UNGE-OMRÅDET

2009 på deltid som fastansat udvik-

D O R T H E K J Æ R G A A RD forlader

lingskonsulent for at starte selvstæn-

sin stilling som udviklingskonsulent

dig konsulentvirksomhed i tæt samspil

på unge-området med ansvar for tre

med KFUM og KFUK. Det vil være en

nordlige distrikter pr. 1. april, fordi

overgangsfase frem til udløbet af hans

nedskæringerne ramte en del af unge-

På vej som selvstændig

kontrakt i 2010. Michael Bager vil fort-

arbejdet. Dorthe Kjærgaard kom til

sat have ansvar for kurser og lederuddannelse, mens han

KFUM og KFUK 1. april sidste år fra Horne Ungdomsskole.

som selvstændig vil kunne hyres til undervisning, kurser,

Hun har blandt andet været med i det udvalg, der med stor

foreningsudvikling, lederuddannelse med videre.

succes har forberedt TeenEvenT i Nr. Nissum.

Ny konsulent i Thy-Mors

Foreningsudvikler på nye græsgange

K IRSTEN

Foreningsudvikler BIBI SANDEGAARD,

BRANDHØJ

Odense sagde 31. marts farvel til jobbet

PEDERSEN

som foreningsudvikler i KFUM og KFUK

er pr. 1. marts

i Odense, for at tiltræde et nyt job som

startet som lokal

menighedskoordinator ved Møllevangs-

ansat konsulent i

kirken i Århus. Det er blevet til nogle

distrikt Thy-Mors.

gode år i Odense,

Kirsten bor i Nykøbing Mors og har

hvor Bibi har været

tidligere arbejdet i ungdomsskoleregi,

med til at sætte

IN G E C H RI S T EN S E N, der arbejder

men er ny i det frivillige kirkelige orga-

skub i foreningen,

med medlemssystemet, går på efterløn

nisationsarbejde. I konsulentjobbet skal

der lige nu er fyldt

ved udgangen af 2009, men trapper

Kirsten primært arbejde med tilbud til

med optimistiske

allerede nu ned til to dage om ugen.

de 16-23 og lederuddannelse.

unge, der er klar til

LANDSKONTORET SKÆRER NED

Medlemsregistrering skal fremover

at tage fat.

som udgangspunkt foregå gennem foreningernes egen brug af Portalen.

KOORDINATOR I AALBORG

C H RI S T IN A K L E IN har ansvar for

A NN E L U I S E S.B. P E D E R S E N begyndte 1. februar som

reception, ekspedition og medlemsbu-

koordinator i KFUM og KFUK i Aalborg. Anne Luise S. B. Peder-

tik, men fra 1. august er det nødvendigt

sen har en baggrund som cand. Mag i Æstetik og Kultur, samt

at reducere stillingen til en halvtids-

en bachelor i musik som baggrund.

stilling, og arbejdsopgaverne vil derfor

Den nye foreningskoordinator skal primært sætte fokus på

blive omlagt og beskåret.

administration, PR-arbejde og fungere som bindeled mellem de mange frivillige i foreningen.

Der er løbende mere nyt om navne på www.kfum-kfuk.dk. Kender du nogen, der har jubilæum som medlem af KFUM og KFUK eller på anden vis fortjener at blive omtalt på navnesiderne, kan du skrive til horysont@kfum-kfuk.dk

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

ORDET ER OLES

Tekst: Ole Thomsen Foto: Rune Hansen

Mere sang – større skat! D

I forhold til mange andre lande har vi en sangkultur i Danmark, der præger vores samvær. Måske er det en kompensation for vores manglende motorik og ringe rytmesans!

et er fantastisk at rejse i ud-

KFUK-regi og andre steder – så oplever

bliver vores skat. Derfor er der også

landet, se nye steder, opleve

jeg tit, at folk undrer sig over, hvor meget

brug for, at vi hele tiden får nye sange,

anderledes kulturer, høre andre

vi synger. Og hvorfor synger vi egentlig

som har melodier, rytmer og ikke mindst

så meget?

tekster, der passer til menneskers liv i

sprog og måske få nye venner. Når jeg er uden for Danmarks grænser, bliver

vores tid.

jeg tit fascineret af, hvordan andre kultu-

Jeg tror, det er en kombination af en lang

rer kan være mere farverige, sanselige

og rig salmetradition, højskoletanken og

KFUM og KFUKs nye sangbog »PULS«,

og udadvendte end vi nordboeres. Men

foreningskultur der gør, at vi har mange

som kommer på gaden denne sommer,

på ét bestemt område er jeg altid stolt af

sange, og at vi synes, det er godt at synge

er et vigtigt bidrag til fornyelse af fæl-

Danmark. Det gælder vores sangkultur –

i mange sammenhænge. Og så handler

lessangen – både i og uden for vores

ikke mindst i KFUM og KFUK.

det om, at fællessang gør noget ved os.

organisation.

Hvornår er du sidst blevet i dårligt humør Min stolthed er ikke på andres bekost-

af at synge? Det løfter altid stemningen og

Mere sang får glæden og skatten til at

ning, og det handler ikke om, at vi synger

giver en følelse af fællesskab og nærhed

vokse. Derfor vil jeg gerne opfordre alle

eller spiller bedre end andre. For det gør

at synge sammen.

medlemmer og foreninger til at prioritere

vi ikke! Men vi synger betydeligt mere

fællessangen. Og allerede nu gøre sig klar

end mange andre kulturer – vi gør det

Sangene er en skat, og vores tradition

til at købe vores nye sangbog »PULS«. Jeg

både først og sidst, og vi elsker det! Når

for at synge er en skat. Så jo ﬂere sange

der er gæster fra udlandet – i KFUM og

vi har, og jo mere vi synger, desto større

Sangene en skat ogatvores tradition for glæder mig er til sammen synge munden at er en skat, fastslår Ole Thomsen. tørsynge og stemmen hæs!

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

TEMA

Min ynglings salme Den nye sangbog PULS er på vej, og i den anledning har redaktionen spurgt tre medlemmer af hovedbestyrelsen om, hvilken sang eller salme de holder mest af? Tekst: Evan Johansen

»Spænd over os dit himmelsejl« af Leif Rasmussen. »Spænd over os dit himmelsejl« er den fantastiske salme, der fyldte kirkerummet, da jeg blev gift. Salmen udtrykker for mig Guds uendelige kærlighed til mennesket. Guds ønske om, at vi i et mangfoldigt fællesskab lærer at forvalte den klode, Gud har sat os på. Med kærlighed til Gud, til mennesker og til fællesskabet. Vi må og skal fastholde en barnlig naiv tro på det gode – en farverig blomstereng, hvor der er plads til alle. For alle er lige elsket af Gud! Jens Christian Ladekjær Sandberg

Jens Chris tian

»Du skal ikke være bange for at synge dig en sang!« Tekst: Kirsten Lund Larsen

Sådan har salmedigteren Holger Lissner skrevet i en af sine sange. Det er en opfordring, jeg har taget til mig og ofte skønner på. Jeg bliver så glad, når jeg synger. Når det er et rigtigt stort sus, kilder det ned ad ryggen og skaber en følelse af boblende glæde, forløsning og fællesskab.

Derfor har jeg det også sådan, at hver gang jeg lærer en ny sang og melodi, som jeg kan lide, så synes jeg, det er en gave. En gave, som jeg får, og som jeg kan dele med andre. Vi oplever den fælles glæde ved endorﬁnernes virkning, når vi synger den nye sang sammen.

n sangpædagog vil kunne fortæl-

Selv tænker jeg også, at den »store«

Det er ikke sikkert, at vi ved det. Men det

le, at jeg får alle de gode følelser,

følelse opstår, fordi jeg gennem en sang

er sikkert, at vi mærker det!

fordi sangen og luften i lungerne

eller en salme kan få sat ord på – og

sender endorﬁner, kroppens eget velgø-

givet udtryk for – min tro. For nogle

Jeg glæder mig til PULS, KFUM og

rende stof, rundt i mit blod. Endorﬁner

mennesker er salmebogen mindst lige

KFUKs nye sangbog. Jeg glæder mig til,

virker afstressende og dulmer smerter,

så vigtig som Bibelen.

at vi i mange forskellige sammenhænge

det er nærmest en slags naturlig morﬁn.

Kirs ten

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

skal synge de bedste, der har overlevet

TEMA »Til glæden« af Arne Andreasen. Forunderlig tekst som jeg sikkert stadig ikke helt forstår. Men hvor er det da fantastisk, at jeg, selv efter at have sunget salmen et utal af gange, kan blive ved med at opdage ﬁnurlige steder, jeg pludselig forstår. Og døre jeg slet ikke har åbnet endnu. Det er for mig at se Bibelen kort fortalt og så endda på smukkeste vis! Med den dejlige melodi i tankerne vil jeg slutte med blot at sige: »ram mig dybt med din glædespil.«

Trine

Trine Schmidt

»Vi kommer Herre til dig ind« af Lisbeth Smedegaard Andersen. Salmen sætter mig på plads og tager samtidigt udgangspunkt i min livssituation. Jeg kommer med splittet og bange sind. Jeg tvivler og tror. Jeg drages, ængstes og tøver. Til mig rækker salmen en forladelse ved korsets blod gennem dåben. Dermed en ny nu- og fremtid. Jeg får mod til at rydde voksesteder i skyldens torneskove. Billeddelen i salmen er stærk. Jeg bliver så glad for forandringen fra smertens sorte asketræ til en blomst i Guds hænder. Jens Chr Meldgaard

fra De Unges Sangbog og Teensangbo-

Jens Chris tian det nære familiære og sociale samvær.

i en sang til sin bedstemor Julie Petersen, som han voksede op hos. Han skriver i

gen, og lære helt nye sange. Derfor var det heller ikke tilfældigt, at

»Julies sang«, at »det er lettest at holde et

Syngende bevægelser

alsangsbevægelsen under besættelsen

folk i skak, som slet ingen sange har«.

PULS vil føje sig smukt ind i en lang dansk

i 1940-45 blev en populær måde at vise

sangtradition. Hver eneste folkelige

passiv modstand på. Der var en rig fon-

Det tror, jeg er sandt. Men trods alle de

bevægelse i Danmark har været en syng-

tæne at øse af, og på en bestemt aften

syngende folkelige bevægelser, vi har og

ende bevægelse, som har sine egne helt

i september 1940 menes det, at over

har haft, er der faktisk mange, som har

bestemte sange og sangtraditioner. Fra de

700.000 mennesker deltog i alsangs-

glemt det og som er »bange for at synge

gudelige sange hos de gamle vækkelses-

stævner landet over.

sig en sang« i dag. Om ikke ligefrem bange, så i hvert fald meget usikre og

bevægelser, over arbejderbevægelsens kampsange og idrættens slagsange til

Endnu større kraft fandtes der i de balti-

uvante med at gøre det. Jeg mærker det,

de national-romantiske hjemstavnsdigte

ske folks alsangsstævner. Her byggedes

når jeg kommer i miljøer, hvor sang ikke er

og fædrelandssange, der ikke mindst

der videre på en gammel korstævne-

hverdagskost. Efterskolerne mærker det,

blomstrede gennem højskolebevægelsen.

tradition, der udviklede sig til en stærk

når nye elevhold starter. Men de mærker

Venstreﬂøjen og kvindebevægelsen skabte

folkelig protest mod det kommunistiske

også forskellen, når de tager af sted igen!

nye slag-sange i 1970’erne, og det er ble-

overherredømme og blev kendt som

vet sagt, at Danmark som nation nærmest

’den syngende revolution’. Man mødtes

Derfor skal vi bakke op om morgensang

har deﬁneret sig selv gennem sang.

simpelthen og sang sange, der havde

på vore folkeskoler, vi skal holde fast ved

politisk og national betydning. Det blev

fællessang ved enhver given lejlighed

Jeg tror også, at traditionen for selv at

til folkelige og politiske bevægelser, der i

og ved den stærke sangtradition på

skrive eller synge lejlighedssange til fest-

1990 var med til at fremskynde de balti-

efterskolerne, og vi skal stimulere nye

lige begivenheder er helt speciel dansk.

ske landes selvstændighed.

sang- og salmeskrivere.

familie og omgangskreds. Den folkelige

Så syng da!

Det er det, vi gerne vil med »PULS«. Så

sangtradition er ikke bare fremelsket i

Den gamle protestsanger Benny Holst har

syng den nu bare ind, så endorﬁnerne

bevægelserne, den har også slået rod i

udtrykt det så rammende smukt og enkelt

ﬂ yver!

Jeg har selv oplevet den i rigt mål i min

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

TEMA

En SANGBOG bliver til

Gennem en længere periode har sangbogsudvalget arbejdet på lave en ny fælles sangbog som aﬂøser for De Unges Sangbog, Teensangbogen og Y´s Mens sangbogen. Sangbogen er nu på plads, og snart i handlen. Men hvordan er den blevet til – det svares der på i det følgende.

Tekst: Christian Hougaard-Jakobsen, sangbogsudvalget Foto: Flemming Staal

FUM og KFUKs nye sangbog

målgruppe. Aldersmæssigt skal bogen

Alle sange sunget i gennem

hedder PULS, har 250 titler og

spænde fra teenageårene og resten af

Hver enkelt sang er blevet sunget og

er den sangbog alle vil bruge

livet. Heldigvis kan de bedste salmer

diskuteret godt igennem for at ﬁ nde

– lige fra konﬁrmanden til +65´eren.

og sange bruges i mange situationer i

ud af, om den kunne holde i vores

Den er blevet til gennem et godt samar-

et menneskeliv. Det er klart, at vi skal

sammenhæng: i foreningerne, på

bejde i sangbogsudvalget, der er nedsat

tænke PULS på en lidt anden måde, end

skolerne, til store sus og meget andet.

af KFUM og KFUK og Y´s Men Region

vi tidligere har gjort med Teensangbo-

Vi har været privilegerede ved, at der

Danmark. PULS har til formål at være

gen og De Unges Sangbog, fordi vi her

har været meget materiale at vælge

identitetsbevarende og – skabende.

har samlet ﬂere bøger i en. Vi mener, at

imellem – både af kendte og ukendte

Noget af det udfordrende i arbejdspro-

kvaliteten i det valgte materiale dækker

digtere og komponister. Det har været

cessen har været den meget brede

målgruppen godt.

spændende at høre hinandens vurde-

ÍÍ Der er en stor sangtradition i KFUM og KFUK. Den bliver nu styrket med udgivelsen af PULS. Når der synges sættes der samtidig ord på vores tro, og derfor er fornyelse af sangtraditionen meget vigtig.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

TEMA ringer af de enkelte sange og salmer.

med PULS har været at give plads til for-

Allerbedst når vi har været uenige. For

nyelse - at skabe en sangbog med meget

her har vi haft mange givende diskus-

genkendeligt, men også med kant.

sioner, der har kunnet ﬂ ytte noget i os. Når vi synger sætter vi samtidig ord

Ingen formel

på vores tro, og derfor er fornyelse

Deﬁnitionen på den gode sang eller

af sangtraditionen meget vigtig. Hver

salme er umulig at sætte på formel. Der

generation må formulere sig om de helt

skal være solidt håndværk bag, men den

store temaer i tilværelsen, og når vi

enkelte tekst og melodi skal også røre

synger, kan vi formulere det, der ellers

noget i dem, der skal synge den. Derfor

ikke lader sig indfange med ord.

har vi lyttet meget til mavefornemmelsen. Den gode salme eller sang skal

Fødekæde til salmebogen

fænge umiddelbart, men den skal sam-

Sangbøgerne i KFUM og KFUK har

tidig byde på ﬂere fortolkningsmulighe-

været en markant del af fødekæden til

der for at være slidstærk nok.

Salmebogen og Højskolesangbogen. Det er vigtigt, at vi i de kirkelige børne- og

Flere sange har overlevet

ungdomsorganisationer tager denne

Der er en del sange og salmer i PULS,

opgave på os, og er med til at gøde

der har overlevet fra tidligere sangbøger.

jorden for nyt materiale i for eksempel

De har vist sig langtidsholdbare og deres

Salmebogen. En af de smukkeste nutids-

kvaliteter sættes i relief, når de prøves i

salmer »Uberørt af byens travlhed« var

forhold til nyere sange og salmer. Sam-

for længst sunget rigtig godt ind hos os,

tidig skal der fornyelse til, og formålet

da den kom med i Salmebogen.

Í PULS udkommer omkring 1. august 2009. Í Indeholder 250 sange og salmer. Í PULS aﬂøser De Unges Sangbog, Teensangbogen og Y´s Mens sangbogen. Í P RI S ER: Almindelig indbinding 139,00 kr. Spiralryg 179,00 kr. Í B E S T IL L IN G: www.unitasforlag.dk > bøger > bøger på vej

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

TEMA

FARVEL til 115-årig sangbog De Unges Sangbog synger på sidste vers. Derfor har vi bedt en ﬂittig bruger af den 115-årige gamle sangbog, tidligere generalsekretær Mogens Nielsen, om, at fortælle lidt om, hvad sangbogen har betydet for ham. Tekst: Evan Johansen Foto: Per Bæk Jensen

Hvornår lærte du De unges Sangbog (DUS) at kende og hvordan?

kristendom er. En anden er Grundtvigs

DUS var en af mine konﬁrmationsgaver,

liv på jord«, fordi Grundtvig i den sang

det var den 3. udgave, som udkom i 1949.

rammer noget af det, jeg genkender ved

Og da jeg efter min konﬁrmation blev

menneskelivet. Derfor håber jeg natur-

medlem af KFUM og KFUK, var det i den

ligvis, at disse to sange ﬁnder plads i

sammenhæng sangbogen blev brugt,

den nye sangbog PULS.

sange »Et jævnt og muntert virksomt

kendt og slidt. Da det var en lille »lomnår der var møder eller lignende i KFUM

Hvad har DUS betydet for KFUM og KFUK?

og KFUK. Når jeg i dag ﬁnder sangbogen

En organisations sangbog kendeteg-

frem, bærer den præg af ﬂittig brug.

ner, hvad bevægelsen står for. Derfor

meudgave«, var den altid med i lommen,

udtrykker DUS, hvad KFUM og KFUK

Hvad har DUS betydet for dig?

står for teologisk og folkeligt. I 1979

I KFUM og KFUK sammenhænge var

blev jeg som generalsekretær medlem

det den sangbog, vi brugte. Nogle af

af det sangbogsudvalg, der arbejdede

mine kammerater havde den praksis,

med den 4. udgave af DUS, som udkom

når vi havde været på weekend eller lejr,

i 1983. Det var et spændende arbejde

at lade nogle af vennerne skrive deres

med mange debatter om, hvad den

navn i sangbogen ud for en sang, de var

nye sangbog skulle have med fra den

glade for. Den praksis har jeg ikke brugt.

3. udgave og af de mange nye sange,

Men der er da hist og her understreg-

som var kommet frem siden 1949. Når

ninger, tilføjelser eller henvisninger i

det var så vigtigt, hvad der kom med,

min sangbog. Når jeg er mødeleder eller

skyldes det, at den nye DUS stadig skulle

taler i forskellige sammenhænge, gør

udtrykke, hvad KFUM og KFUK stod for.

jeg mig altid umage med at vælge, hvad der skal synges, så det har en relation til dagens emne. På den måde bruger jeg blandt andet sangene i relation til det, vi er samlet om.

Hvad nu når DUS aﬂøses af PULS – en sangbog for såvel teenagere og voksne – vil DUS blive savnet? Ja, jeg vil savne DUS. Men ved de seneste landsstævner for voksne blev

Er der sange i de forskellige udgaver af DUS, der har betydet meget for dig?

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

slet ikke var brug for en sangbog, så hvad skal vi med PULS? Jeg er opdra-

»Herre du vandrer forsonin-

get med, at vi synger efter en sangbog,

gens vej«, af den svenske

når vi mødes. Derfor håber jeg, fortsat

præst og KFUMer Tore

sangbogen vil være brugbar i KFUM og

Littmarck. Det er en af

KFUK. Da jeg endnu ikke har kendskab til

de salmer, som betyder

indholdet af PULS, kan jeg ikke vurdere,

rigtig meget for mig,

om den er en værdig aﬂøser for DUS.

fordi den siger noget

Men jeg kan være betænkelig ved den

meget centralt om, hvad

alle sange sat op på en skærm, så der

brede aldersgruppe, den skal favne.

Gospel

TEMA

synges med hjertet

Gospel synges og nydes ﬂere og ﬂere steder. Den varme sang, der stammer fra Afrika, giver glæde, og mange oplever Guds nærværd gennem de glade toner. Tekst: Kamilla Lundager Bundgaard Nielsen Foto: Søren S. Kjeldgaard

Gospel fylder mere og mere i det danske

For Rune Herholdt selv er gospel en

kan man dele troen på en dejlig og udfol-

kirkeliv – både i form af gospelgudstje-

måde, hvorpå han oplever Guds nærvær.

dende måde.

nester, gospelkoncerter og i en lang

– Jeg oplever, at man kan være sammen

række af gospelkor. Hvad er Gospel?

med Gud på mange forskellige måder.

Gospel giver livsglæde

Hvad er det gospel kan siden det både

Nogen bruger timer på at læse i Bibelen,

Netop det, at Gospel giver troen sprog,

tiltrækker unge og ældre?

nogle bliver slået af salmebogens lyrik,

og at den samtidig også formidler evan-

nogen tilbringer timer i bøn og så videre.

geliet på en enkel og direkte måde har

Gospelmusikken stammer fra de afri-

Forestil dig Gud som en person man

betydning for ﬂere af de adspurgte.

kanske slaver, som kom til Amerika. Her

kan være sammen med på alle mulige

– Gospel er oftest på engelsk, og der er

gav de nyt liv til kirkemusikken. De første

forskellige måder. Jeg er sammen med

noget med, at det er nemmere at synge

sange »Negro spirituals« handlede om

Gud, når jeg synger!

»Jesus I love you« end »Jesus jeg elsker

håbet om frihed fra slaveriet, og sangene

dig« siger Rune Herholdt.

opstod ganske spontant. Denne sponta-

Gospel gør glad

nitet og musikalske frihed er netop et af

Ved en rundspørge til udvalgte medlem-

Så næste gang muligheden for at synge

kendetegnene for moderne gospel.

mer af facebookgruppen »For danskere

eller høre gospel byder sig i den lokale

der elsker gospel« understreger ﬂere,

kirke eller i jeres forenings regi – så

Gospel er frihed

at gospel giver glæde selv på sure dage.

overvej at give gospel en chance. Gospel

Måske er det netop friheden, der trækker

Og som korleder Thomas Bager udtryk-

er musik med mening, og musik der

i det store publikum. Frihed til at synge,

ker det i rundspørgen:

giver livsglæde!

danse og glædes over at være sammen

– Gospel gør mig glad, fordi det gør andre

om Gospel. Gospelsanger og korleder

i godt humør.

– I gospelmusikken holder jeg fri og bliver

Í Ordet gospel er af græsk oprindelse og betyder evangelium – et glædeligt

Rune Herholdt udtrykker det således: Derudover svarer Ea Christensen:

accepteret som den jeg er, med alle mine

– Jeg elsker Gospel, fordi jeg føler, det

fejl og mangler. Derfor synger jeg gospel.

bringer folk tættere sammen. I sangen

budskab. Í I Danmark ﬁndes der over 100 gospelkor.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

TEMA

En god melodi kan løfte en dårlig tekst

Jens Nielsen ved hvad han snakker om, når han siger, at en god melodi er vigtig. For det er gennem årene blevet til mange melodier fra hans hånd.

Tekst: Evan Johansen Foto: Privat

n gammel salme, der ikke rigtig

Ifølge Jens Nielsen afhænger en sang

Uden tekst ingen melodi

har været sunget i en periode,

eller salmes popularitet ikke nødvendigvis

Når Jens Nielsen komponerer en ny

bliver pludselig populær, fordi en

kun af tekst og melodi. En anden vigtig fak-

melodi, sker det ofte som følge af, at en

ny melodi dukker op. Nye sange bliver

tor er den stemning, der opstår omkring

bestilling dukker op på hans skrivebord.

et hit, fordi melodien klinger i ørene.

sangen eller salmen. Som for eksempel

– Jeg skriver ikke meget uden, at jeg har

Andre sange går hurtig i glemmebogen,

i forbindelse med en landslejrsang eller

en tekst foran mig. Det er sjældent, at

selvom teksten er god, fordi melodien

andre lejlighedsrelaterede sange.

jeg selv laver en tekst. Det er kun, hvis

ikke er et hit. Mekanismer som alle har

– Men en ting tør jeg godt fastslå. Den

jeg lige får lys til at skrive en børnesang

oplevet – men hvad er det, der gør, at en

bedste forudsætning for at en sang bliver

eller noget i den dur, siger komponisten.

sang pludselig fænger?

hængende, er, at melodi og tekst arbej-

– Spørgsmålet er ikke så let at svare

der sammen. Simpelthen bliver en enhed.

Jens Nielsen får normalt tilsendt hele

på. Der kan være mange årsager til, at

Omvendt kan en god melodi også løfte en

teksten inden han går i gang med op-

en sang eller en salme pludselig bliver

noget svag tekst, mens en dårlig melodi til

gaven. Der er få undtagelser, idet Arne

sunget ind i en sammenhæng, siger

en god tekst oftest gør, at sangen bliver

Andresen ofte kun sender første vers.

komponist og musiklærer Jens Nielsen.

glemt, konstaterer Jens Nielsen.

– Jeg foretrækker at have hele teksten foran mig. For jeg sætter mig grundigt ind

Jens Nielsen arbejder i ﬁre faser, når han komponerer tekster til de salmer og sange, han får tilsendt.

i teksten, inden jeg begynder at arbejde med ideer til en melodi. Det er vigtigt for mig, at have teksten inde i kroppen, for det handler om at skabe en melodi, der harmonerer med teksten, fastslår han. Når han arbejder med at komponerer en

Í Jens Í Bor

Nielsen er 41 år.

i Hjørring.

melodi, arbejder han i ﬁre forskellige faser. – I den første fase arbejder jeg med at finde ind i teksten og indholdet i den. Hvad siger den? I anden fase bliver jeg

Í Han

er afdelingsleder på musikskolen i Frederikshavn.

Í Han Í Og

er komponist.

han driver ﬁrmaet Nielsens Musikfabrik www.musikfabrik.nu

mere kreativ. Det sker som regel sidst på aftenen, når familien er gået til ro. Så kommer ideen til melodien ofte til mig. Tredje fase er efterbearbejdningen, hvor jeg pudser den af, så den fungerer. I den fjerde fase handler det så om, at jeg vurderer, om den holder, og så slipper jeg den løs, forklarer Jens Nielsen. Komponisten og musiklæren har haft mange hits, og hans melodier er også at ﬁnde i PULS.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

KLUMMEN

Pasketanker

Kristendomsudvalget har tænkt en lang række tanker omkring påskens tema. Det er blevet til fem andagter til eftertanke og meditation. Du kan læse den første her. De øvrige ﬁnder du på www.kfum-kfuk.dk/paaske Tekst palmesøndag: Majbritt Billesø Jensen Foto: Per Bæk Jensen

PALMESØNDAG

Jesus modtages ikke af os mennesker

Reﬂeksion over ens egen modtagelse af

Teksten til Palmesøndag er indtoget

på samme måde som af folkeskaren i

Jesus, over påskens begivenheder – at

i Jerusalem, hvor Jesus kommer

Jerusalem, men i overført betydning

Jesus led og døde for vores skyld og

ridende ind i Jerusalem på et æsel.

modtager vi Jesus hver eneste dag. Som

genopstod – over det at være kristen, er,

Jesus lovprises og modtages med

kristne har vi en gang for alle valgt at tage

hvad ugen mellem Palmesøndag og på-

glædesråb af folkeskaren, som bredte

imod Jesus, og vi har valgt at give Ham en

skedag er oplagt til. Ugen kaldes den stille

deres kapper ud på vejen og skar grene

plads i vort sind og liv. Selvom det af og til

uge, idet den ligger op til reﬂeksion og

af træerne, for at de kunne strøs på

kan føles som om Jesus og det at være

eftertænksomhed. I en hektisk hverdag

vejen. Det, at folkeskaren bredte deres

kristen kan ﬂyde i baggrunden til fordel

med mange gøremål, er det let at skyde

kapper ud på vejen, var et tegn på

for ligegyldige ting, har Jesus altid en

reﬂeksion og eftertanke over det at være

tilbedelse og respekt for Jesus. Han

plads og kan altid modtages. Han er altid

kristen hen i det glemte. Påskeugen ligger

modtages som en konge.

til stede og vil høre vores bønner. Vi skal

op til at drosle ned på hverdag-ens travl-

blot modtage Ham ved for eksempel at

hed og lade kristendommens budskab

Jesus modtages her med glædesråb og

folde vores hænder. I det daglige kan det

og begivenheder komme helt ind under

tilbedelse af folkeskaren. Men hvordan

at folde sine hænder og bede, være en

huden, så vi husker på, hvad det er Jesus

er vores »modtagelse« af Jesus egentlig.

modtagelse af Jesus.

gjorde for vores skyld.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

DAGBOG

Soldater har også brug for en præst Tekst og foto: Hans Jørgen Hansen

49-årige Kristian Massey Møller er feltpræst. Til daglig er han valgmenighedspræst på Stevns. Men han har også lavet en aftale med forsvaret om, at han vil fungere som feltpræst. Derfor har han netop været præst i et halvt år for de danske soldater, der udgjorde hold seks i den danske militære indsats under Nato i Afghanistan.

det halve år betalte forsvaret lønnen for en aﬂøser i valg-

det lidt skidt. Det kan godt være, at en psykolog også kan gøre

menigheden, mens Kristian Massey Møller levede sam-

sådan noget, men præsten er her hele tiden, og han er en af

men med soldaterne i Helmand-provinsens ørken. Hans

os. Det gør godt, at man ved, han er her.

opgave var – som det normalt er præsters opgave – at leve

De cirka 700 danske soldater i Helmand-provinsen i Afghani-

blandt sognebørnene, forkynde evangeliet og altid være klar

stan er primært placeret i tre lejre: forsyningslejren »Camp

til tale med det menneske, der ønsker at tale med en præst.

Bastion« lagt ude i ørkenen, lejren med det danske hoved-

Som en af soldaterne på hold seks sagde efter en stor operation:

fremskudte base »Armadillo« længst mod nord i det danske

– Det er meget rart, at han går sammen med os til hverdag,

ansvarsområde. Kristian Massey Møller opholdt sig mest af

og man altid kan snakke med ham. Det gør godt, når man har

tiden i Price og Armadillo.

kvarter »Price« i udkanten af områdets hovedby samt den

ÍÍ Et par dage efter den største operation for hold seks kommer der en soldat hen til præsten. Soldaten beder om, at der bliver holdt en særlig gudstjeneste for de soldater, der havde været forrest i kampene. Der bliver ikke sagt noget om skyldfølelse og tilgivelse, men disse unge mænd og kvinder havde været ude for at slå mennesker ihjel.

ÍÍ Feltpræstens væsentligste opgave er at være til stede, at være blandt soldaterne og deltage i deres liv. Han skal sørge sammen med dem, og han skal grine sammen med dem som blandt andet her nytårsaften i basen Armadillo, hvor nytåret bliver fejret med grillstegt fårekød.

ÍÍ I lejren Price er kirken et serviceorgan placeret på den samme sti som spiseteltet. Og faktisk er det lige ved siden af og i samme størrelse som vaskeri-teltet.

ÍÍ En af de svære, men nødvendige, opgaver for feltpræsten er at forsøge at trøste, når ulykken sker. Han er med til at skabe en værdig ceremoni, når kammeraterne skal tage afsked med en, der har betalt den ultimative pris for at være soldat.

ÍÍ Feltpræsten med korset på skulderen færdes blandt alle soldater. Ingen er over ham og ingen er under ham. Han er altid ligemand med den, han taler med.

ÍÍ Feltpræsten er der ikke for at velsigne våbnene. Men når soldaterne køre ud på store og alvorlige operationer, står feltpræsten gerne ved porten sammen med bataljonens næstkommanderende for at give et vink og en påmindelse om, at de har opbakning, og at nogen tror på dem.

ÍÍ Feltpræsten deltager naturligvis i de sociale aktiviteter i lejren. Kristian Massey Møller tog selv initiativ til en hockey-turnering i lejren Price.

Selvom man er kristen præst, kan man godt interessere sig for det muslimske land, man beﬁnder sig i. Derfor er Kristian Massey Møller også glad for at blive inviteret med til de afghanske tolkes eid-fest ved afslutningen af ramadanen. ÍÍ Som enhver præst holder feltpræsten jævnligt gudstjenester. I lejren Price er det hver søndag aften efter aftenbrieﬁng. Først da falder der – måske – lidt ro over bataljonen, som er kampklar og i aktivitet døgnet rundt alle ugens dage. Der er kun lidt mere ro i ramadan-måneden. De danske styrkers kampfæller fra den afghanske hær overholder fasten, så der er grænser for, hvor mange kræfter de har i dagtimerne. Søndagsgudstjenesterne i de store lejre bliver holdt i særlige kirketelte med alter, kors og stole stillet på rækker.

Feltpræsten er naturligvis en væsentlig del af de sociale aktiviteter omkring julen. De almindelige søndagsgudstjenester i lejren er mildest talt ikke overrendt, men juleaftens gudstjeneste er ﬂyttet til det store spisetelt. Tilstrømningen er stor, og ﬂere af tilhørerne bliver fugtige i øjenkrogene.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

I N S P I R AT I O N

BIRGI T PAT HUEL Í Hun er kunstner, foredragsholder og kunstfagslære. Í Underviser på Haslev udvidede Højskole i kunstfag og fremstilling af kirkekunst – messehagler, ikoner og tekstilkunst. Í Personlig hjemmeside: www.birgitpathuel.dk

»Der blive lys«

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

I N S P I R AT I O N

Birgit Pathuel har i mange år undervist i fremstilling af ikoner. Her giver hun sit bud på, hvad en ikon er, og hvordan du kan lave din egen. Tekst: Signe Bo – forstander på Haslev udvidede Højskole Foto: www.birgitpathuel.dk

vad er en Ikon? Ikon er et

Hvorfor laver man stadig Ikoner

eksempel på lossepladsen og ﬁnder

græsk ord, der betyder billede.

At vi i dag laver moderne ikoner, skyldes

gamle ting, som hun kan fordybe sig i og

I den ortodokse tradition er

historien. Og netop historien er Birgit

bruge for at give sine ikoner et personligt

det altid billeder, der forestiller Jesus,

Pathuels inspirationskilde. Hun har lavet

udtryk.

Maria, helgener eller situationer fra

mange moderne ikoner med kristne

Bibelen.

symboler, og hun underviser i fremstil-

Birgit Pathuel bruger mange forskellige

ling af dem på Haslev udvidede Højskole.

teknikker blandt andet collage, tekst

I de russiske og græske hjem havde ikonerne deres plads i »det skønne

med fototryk, ridsning og ætsning i sølv Ikonerne bliver malet på træ efter den op-

og guld. Hun synes, det er spændende

hjørne«. Når et barn blev født, var det

rindelige fremgangsmåde »Der blive lys«.

at fordybe sig i moderne ikoner og give

en tradition, at det ﬁk en ikon i dåbsgave

Der bruges mange andre materialer end

dem et personligt udtryk, som kan få

ofte med barnets skytshelgen. Denne

maling. Birgit Pathuel går for

stor betydning.

ikon fulgte barnet hele livet igennem, og til slut blev ikonen båret med i processionen i forbindelse med begravelsen. Så længe barnet var hjemme, hørte ikonen med til familiens samling i »det skønne hjørne«. Om søndagen tændte man lys foran ikonerne, hvis man havde råd til en sådan luksus. Ikoner blev malet på en træplade af så forskellige træsorter som fyrretræ, frugttræ og cypres, som blev betragtet som et helligt træ. En ikon blev malet lag på lag. Man begyndte altid med den mørkeste farve, derefter blev farverne lysere og lysere. Det er som skabelsen: »Der blive lys«.

Kristus på korset. Ikonen er inspireret af Steen Steensen Blichers 225 års fødselsdag i 2007. Der er brugt en kopi af Blichers dåbsattest, sterling sølv, kobber samt ting, som Birgit Pathuel har fundet på sin vej. Ikonen er malet i blå, turkis og okker farver, og på bagsiden er der en ridset kobberplade. Motivet er »Treenligheden«.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

ANNONCE

VIL DU TIL EGYPTEN? Danmission søger ﬁre Globale Iværksættere

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får betalt rejse og løn svarende til en SU. Du oplever en børnearbejders hverdag og kommer tæt på den mellemøstlige kultur og kirke. Efterfølgende får du erfaring med formidling for børn og unge og genbesøg af en ung egypter.

Tjek www.danmission.dk/ung eller kontakt Christina Sørensen på tlf: 41 99 93 34 Ansøgningsfrist: 15. april 2009

Foto: Dorthe Skovgaard Mortensen

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

I N S P I R AT I O N

Idéer til familiearbejdet Tekst og foto: Tove Simonsen

FUM og KFUK er for det hele

end det var en generation tilbage. Den

KFUK, på en familielejr eller måske tage

menneske og for hele familien.

udvikling udfordres Familieaktiviteterne

med sine børn og deres kammerater

Sådan har det været i mange

i KFUM og KFUK til at matche.

på Børnefestival eller Børnesommer-

år – og det har givet mange familier gode

lejr. Når vi som forældre har givet vore

og nære oplevelser. Oplevelser om det-

KFUM og KFUKs vision, at: »Børn skal

barn dåben, så har vi givet det den al-

med-Gud i fællesskabet som familie og

vide de kan tro på Gud – og at Gud tror

lerstørste gave.

sammen med andre familier.

på dem«, er jo som taget ud af hjertet på forældre, der bærer deres barn til dåb.

Men husk at hjælpe dit barn med at

Gennem tiden har familien som instituti-

Det er derfor helt naturligt, at KFUM og

pakke gaven ud igen og igen, Og at

on forandret sig. Der er sket en ændring

KFUK og familier passer sammen.

invitere dit barns ven og hans familie

i den tid vi har sammen som familie.

med. En glæde, en oplevelse, der deles

Der er sket en ændring i, hvad det er, vi

Der er mange valg at tage som foræl-

– bliver dobbelt så stor. Det er det, vi

gør sammen, og endelig er det at være

dre. Et af dem kan være at tage sine

hjælper hinanden med i KFUM og KFUKs

familie nu en meget bredere betegnelse,

børn med til en familieklub i KFUM og

aktiviteter for familier.

FEM IDEER TIL AKTIVITETER 1. Mads og monopolet

2. Fisketur til nærmeste vandhul.

3. Fejring af mortensaften.

4. Lille-nørd aften

5. BibelBRICKS

Lav sjove og ufarlige

Lej 30 kg Lego ved

− en debataften for

Flyt hele klubben uden-

Start med at spise and

forsøg. For eksempel

KFUM og KFUK, og

familieklubbens

dørs en aften og fornøj

(eller det der ligner)

kæmpesæbebobler, et

lad voksne og børn gå

voksne.

børn og voksne med

sammen. Gør det lidt

helt kogt æg i en ﬂaske,

amok med at bygge

Tre voksne udgør et

at vente på den store

festligt. Hold forkyndel-

små eksplosioner og

bibelhistorier i Lego

panel, der foran de

fangst. Afslut aftenen

sesstund om fortællin-

lignende.

(vejledning følger med i

øvrige skal debattere

med en forkyndelses-

gen bag mortensaften.

en række spørgsmål/

stund, hvor I fortæl-

Brug for eksempel Pi-

Få ﬂere ideer på

dilemmaer. »Mads«

ler om, at ﬁsken er et

xeline – årets mærke-

www.experimen-

Du kan bestille kassen

stiller for eksempel

symbol for Jesus.

dage (den kan lånes på

tarium.dk.

her

udfordringen: »Min

kassen).

www.kfum-kfuk.dk/

biblioteket). I kan også

9-årige datter har

Ordet ﬁsk hedder på

lage Kyllingebowling

Afslut med at holde

modtaget en sms fra

græsk iktys. Bogstaver-

(kuglen er en frossen

forkyndelsesstund om

en veninde, hun går i

ne udgør forbogstaver-

kylling, keglerne kan

skabelsens mirakler.

børneklub med. Sms’en

ne i sætningen: »Jesous

være vandflasker).

indeholder en indirekte

Kristos Theos Yios

trussel. Jeg har sagt,

Soter« som oversat

HUSK! Det fungerer

hun ikke skal sende

betyder: »Jesus Kristus

ikke på gulvtæppe

sms’en videre, men

Guds Søn Frelseren«.

– af mange grunde!

bibelbricks

skal jeg gøre mere?« Find selv på ﬂere dilemmaer om det at være forældre. I kan skiftes til at være panel.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

BOGNYT

Personlige fortællinger om at turde være sig selv

Tro og seksualitet er fundamentale dele af et menneskes identitet, der ikke kan undertrykkes. Ny bog fra Unitas Forlag går tæt på mennesker, der lever med homoseksualitet og kristendom. Tekst: Bjarke Friis Foto: Morten Pape

– Hensigten med bogen har været at vise tanker og følelser hos konkrete personer, forklarer Marianne Søndergaard, da horYsont forhører sig om de tanker og overvejelser, der ligger bag udgivelsen af »De vederstyggelige«. Marianne Søndergaard fortsætter med at redegøre for baggrunden for bogen. Der er selvfølgelig udgivet andre bøger om homoseksualitet og kristendom, men de andre bøger virker teoretiske efter hendes mening. Derimod ﬁndes der ikke nogen bøger, hvor almindelige personer fortæller om, hvordan de lever som homoseksuelle og kristne. – Jeg ønskede, at personerne skulle være meget forskellige, uddyber forfatteren. De interviewet personer har forskellig alder, køn og erhverv. De kommer fra forskellige kirkelige miljøer, og de har forskellige måder at leve deres homoseksualitet ud på.

Vederstyggelig: Í Betyder afskyelig, modbydelig. Í Bogens titel refererer til en omtale af homoseksuelle handlinger i Mose lov.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

I bogen medvirker: Í Digteren Jens Rosendal. Í Teologen Benedikte Præstholm. Í Den hiv-smittede Tommy Christesen.

Om bogen

Í Ægteparret Lars Bo Nielsen og Peter

De vederstyggelige.

Harring Boll.

Syv interview om

Í Informationssekretær Vibeke Lind.

homoseksualitet og

Í Diakonstuderende Jonas Thuesen Lauridsen.

kristendom.

Í Forældrene Lise og Edwin Chammon.

Af Marianne Søndergaard Unitas forlag, 2008. 136 sider. Pris: 199 kroner.

Almindelige menneskers historie Bogen skal gerne give en større indsigt i, hvad det er kristne homoseksuelle kæmper med. – Det handler om at turde være sig selv. Forhåbentlig kan bogen være en hjælp for nogen ved at vise, at homoseksualitet og kristendom kan forenes, siger forfatteren. Intentionen er at beskrive almindelige

Kristendommen taler om næstekærlighed

menneskers historie. Ifølge Marianne Søndergaard er der andre bøger af

Tekst: Niels Henrik Arendt – Biskop over Haderslev Stift

mere teologisk karakter om emnet, hvor

Titlen »De vederstyggelige« er lidt af et scoop. Den går lige

forskellige kirkelige ﬂøje diskuterer, om

ned i den realitet, at folk sommetider erklærer, at de da så

det kan lade sig gøre at være både ho-

sandelig elsker en minoritet. Men samtidig taler om den på en

moseksuel og kristen. Men hidtil har der

måde, som udgrænser den fra det menneskelige fællesskab.

manglet en bog med de menneskelige

Det foregår med folk af anden tro – og som denne bog vidner

historier. Der er en enkelt teolog med i

om også i forhold til homoseksuelle.

»De vederstyggelige«, men det teologiske har med vilje ikke fået meget plads

Bogens interviews er personlige vidnesbyrd, de ﬂeste af

i bogen. »De vederstyggelige« er heller

dem fra kristne homoseksuelle, nogle af dem rystende, nogle

ikke ment som en debatbog eller en bog

gribende. Det er udfordrende læsning, også for en, der som

med et kirkepolitisk ærinde.

jeg mener, at kirken må ﬁnde en balance, på den ene side ﬁnde måder at udtrykke anerkendelse af homoseksuelles livsform,

Godt modtaget

og på den anden side forblive i samtale med kirker og kristne,

Efter at bogen er blevet udgivet har Ma-

der tænker anderledes. Den udfordring er der brug for, så:

rianne Søndergaard kun modtaget gode

Læs den!

reaktioner og positive tilkendegivelser. – Det har bekræftet mig i, at der virkelig

Bogen er et partsindlæg, men et vigtigt sådan. Den er skrevet

var behov for bogen, siger hun.

ud af en dyb solidaritet med mennesker, som har måttet gå meget igennem. Jeg ville have foretrukket, at interviewe-

Den oplagte målgruppe for bogen er

ren trådte lidt mere tilbage, specielt i interviewet med Jens

naturligvis kristne homoseksuelle,

Rosendal. Og så har bogen et problem, som den deler med

men både venner og familier omkring

bunker af vielsestaler, artikler om ægteskab osv.: Den eroti-

kristne homoseksuelle kan også få

ske kærlighedsforståelse, som vi har den fra middelalderen,

meget ud af at læse bogen. Under alle

fylder stort set det hele. Kristendommen taler om næstekær-

omstændigheder er personhistorierne

lighed, og det er noget andet.

interessante i sig selv – også for et bredere publikum.

hhoorrYYssoonntt nnr.2 r.2 22000099

2211

BOGNYT

r bringer he horYsont af bogen et uddrag «. st yggelige r e d e v e D » view er et inter Uddraget o ret Lars B r a p te g æ med Peter Nielsen og oll. Harring B

Jeg kan huske, at jeg tænkte, hvis jeg overhovedet vil det her

– Jeg tænkte på nogle bestemte typer, når jeg tænkte på

– altså leve som homo – så er der her en sød fyr, som jeg kan

bøsser, så det var vigtigt for mig at møde andre typer. Da jeg

forestille mig et liv med. Det er bare at gribe fat efter det. Han

ﬂ yttede til København, delte jeg lejlighed med en kammerat,

er netop ikke den der barbøsse og festabe, som for mig kan

der er homo og var medlem af en madklub for bøsser. Men

virke overﬂadisk. Han har en grundfæstethed. Og så er Lars

jeg besøgte også på et tidspunkt et helt almindeligt bøssepar

Bo god til at skabe tryghed og har en varm personlighed.

for at se, hvordan to mænd levede sammen. Så, at de også spiste morgenmad, sad i sofaen og så fjernsyn. Det var et

Lars Bo fra Viborg lignede ikke det ekstreme billede, som var

almindeligt liv, og det troede jeg på et tidspunkt, at jeg skulle

opstået i Peters hoved. Billeder som i årevis havde betydet, at

være foruden, for jeg kendte ingen homoseksuelle, der havde

han ikke kunne identiﬁcere sig med bøsser. Han ville jo leve et

det, og jeg vidste ikke, hvor de fandtes. Jeg tror, min kristne

normalt liv.

baggrund var medårsag til, at jeg havde brug for at ﬁnde dem.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

A K T U E LT

Familiesommerlejre

Nyt familieudvalg

Der har gennem mange år været afholdt sommerlejre og camps for familier langs Danmarks kyster. Igen i år er der mulighed for at komme på lejr med program for hele familien.

De er helt »nye«. Ja, de har faktisk deres første møde med hinanden til gode, men det sker snart – og de glæder sig. Vi taler om det nyetablerede familieudvalg i KFUM og KFUK.

Det sker i uge 29 på Venø og i uge 31 på lejren Hvide Klit ved Lyngså. Samme

Udvalget består af:

sted er centrum for en camp i uge 29, hvor op til 450 campister fylder plad-

Í Karin Dalsgaard, Aulum

sen, og hvor program og aktiviteter er tilbud, man selv vælger imellem.

Í Hanne Schmidt Klemmensen, Lind

Tekst og foto: Tove Simonsen

Í Anna Soﬁe Kjærsgaard, Hammerum Ønsker man selv at vælge længden for camp, så tag til Vestjysk Familielejr ved Holmsborg, Søndervig.

De er hovedbestyrelsens forlængede arm på familieaktivitetsområdet med

Du kan ﬁnde alle de gode tilbud og mere til i kataloget, du modtog med sidste

disse opgaver:

nummer af horYsont eller på www.kfum-kfuk.dk/familier

Í At være kontaktled til etablerede Familielejre og formidler af KFUM og

Vi ses derude!

KFUK-tilbud til disse. Í At inspirere andre til at engagere sig i tilbud til børn og koordinere dette med Børneudvalget. Í At nytænke KFUM og KFUKs kommunikation med de 0-6-årige medlemmer og familier i samarbejde med Børneudvalget.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

Pa lejr A K T U E LT

med Pippi, Emil fra Lønneberg og bedstefar og -mor

Interessen for bedsteforældre- og børnebørn lejrene er så stor, at der oprettes et nyt tilbud i efterårsferien.

Tekst: Kirsten Billesø Foto: Jakob Lyngs

Bedsteforældre- og børnebørn lejr og i efterårsferien fra den 10.-13. oktober 2009 på Tommerup Efterskole.

Når man ser og hører bedsteforældre

Der venter nogle spændende dage, hvor

fortælle om deres børnebørn, er det næ-

alle er sammen om at høre de gode

sten altid med et specielt glimt i øjet. Det

fortællinger fra Bibelen. De bliver fortalt

er måske, fordi der ofte er et helt særligt

igennem Pippi Langstrømpe og Emil fra

forhold mellem barnebarn og bedstefar

Lønneberg. Så er alle børn vist på hjem-

og -mor. Det forhold er der mulighed for

mebane, men det kan jo være, at nogle

Hold øje med programmet, når det

at styrke endnu mere, ved at rive nogle

af de lidt ældre skal have genopfrisket,

kommer på www.kfum-kfuk.dk eller

dage ud af kalenderen og bare være

hvad det var disse prægtige unger –

kontakt landskontoret og bed

sammen på tværs af generationerne.

Pippi og Emil – gik og lavede: De gjorde

om at få det tilsendt.

faktisk mange af de samme ting, som KFUM og KFUK har igennem ﬂere år

Jesus gjorde, hvilket også vil fremgå af

børnene ind imellem har brug for lidt tid

haft stor succes med en lejr for bør-

lejrens søndagsgudstjeneste.

alene, kan de voksne læne sig tilbage i

nebørn og bedsteforældre i dagene op

en behagelig stol og få en god snak med

til påske. Interessen for denne lejr har

Der er rige muligheder for fysisk udfol-

været overvældende stor. Derfor skal

delse i den store hal, og lige uden for

endnu ﬂere tilbydes denne unikke mulig-

Tommerup Efterskole er der skov og

Kort sagt er der

hed. Derfor

naturstier til gode vandreture. En af

lagt op til ﬁre

holder

lejredagene vil hele efterskolen blive

spændende

KFUM

omdannet til en stor markedsplads, med

dage, så det er

og KFUK

gøgl og sjov. Pengene fra denne dag

nu, at bedste-

går til KFUM og KFUKs projekt Ind I En

forældrene skal

anden verden.

begynde at fortælle

en ekstra lejre i efterårsferien, hvor bedsteforældre og bør-

børnebørnene, hvad der Nye bekendtskaber venter måske også

venter dem i efterårsfe-

denne uge. Børnene

rien. Eller det kan jo også være

nebørn kan

møder måske venner,

børnenes forældre, der skal have fat

hygge sig

de har været sam-

i den ældre generation med en opfor-

sammen på

men med på bør-

dring til at »passe« børnebørnene i

netræf eller andre

en del af efterårsferien.

Tommerup Efterskole.

lejre. Når

Sørg for at have aftalen med børnebørnene på plads, inden der åbnes for tilmeldinger først i juni måned. Erfaringer fra påskelejren i Skrødstrup viser, at det går meget hurtigt med at få pladserne besat. 24

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

hinanden.

A K T U E LT

Tro på fremtiden har vi stadig Der lød et par advarende røster på Landsmødet i Vildbjerg i april 2008, da KFUM og KFUKs ledelse fremlagde nogle optimistiske budgetter for de kommende år. Hovedbestyrelsens kasserer lovede, at vi selvfølgelig ville gribe ind, hvis det blev nødvendigt.

af medarbejderne. I forvejen havde vi al-

foreningsarbejde og som stadig gør det

lerede nedlagt den ene af to kommunika-

muligt at gennemføre tre store landsar-

tionsstillinger, da en af konsulenterne ﬁk

rangementer i 2010 – nemlig Landsstæv-

nyt job per 1. januar. Samlet set betyder

ne for Voksne, Børnefestival og Ung Uge

det, at vi i 2010 vil have reduceret kon-

– foruden de landsdækkende familielejre

sulentbemandingen med 3,5 årsværk i

og en række sommerlejre og stævner i

forhold til situationen efter Landsmødet i

de forskellige landsdele. Desuden er der

2008, hvor vi var oppe på 8,5. På Lands-

stadig 11-12 lokalt ansatte medarbejdere i

kontoret betyder nedskæringerne, at

foreninger eller på distriktsplan.

der ved udgangen af 2009 vil være 4,5

Visionen har vi også stadig – om at det

årsværk mod tidligere seks.

er i KFUM og KFUK, at børn og unge skal

Det går ud over familiearbejdet, der var

kunne mærke, at Gud tror på dem og

blevet opprioriteret med en halv konsu-

derfor også opleve, at Gud er til at tro

lentstilling og nu igen må klare sig uden.

på og leve sit liv på. Hovedbestyrelsen

ag budgetterne lå en overbe-

Unge-området får færre medarbejder-

er stadig optaget af at få tilbagemeldin-

visning om, at penge i KFUM og

timer end før, men dog fortsat på samme

ger fra alle foreninger om, hvordan de

KFUK skal ud at arbejde. De skal

niveau som børneområdet. Der kommer

kan bruge den vision.

Tekst: Kirsten Lund Larsen

bruges, så børn, unge og voksne kan få

til at mangle folk til at dække distrikter og

del i glæden over, at Gud elsker verden så

foreninger i forhold til, hvad vi hidtil har

Nye ting på vej

højt, at han sendte sin søn Jesus Kristus

villet. Hvordan det skal løses, vil Hovedbe-

Der er også stadig gang i mange aktivi-

for at frelse den. Derfor var budgetterne

styrelsen arbejde videre med. Det bliver

teter og initiativer, som ikke er berørt

fyldt med nye tiltag og idéer.

også nødvendigt på lidt længere sigt at

af nedskæringer. Der arbejdes på at

tænke nyt omkring lederuddannelse og

udvikle et helt nyt gulvspil for teenagere

Krisetid

støtte til lokalt ansatte, bestyrelser og

om kristendom. Den nye sangbog PULS

Der gik kun godt et halvt år efter Lands-

arbejdsgiverudvalg. Desuden skal Porta-

ser snart dagens lys. Der kommer et nyt

mødet, før der blev brug for Hovedbesty-

len på Internettet bruges til at besvare

stort fælles kursus i november med til-

relsens handlekraft. Så var ﬁnanskrisen

mange af de spørgsmål, som foreninger-

bud til alle aldersgrupper, børnelederne

over os, og den million, vi havde budget-

ne før i tiden var nødt til at henvende sig til

har netop haft deres egen succesrige

teret med i overskud fra Unitas Rejser,

Landskontoret med.

kursus- og inspirationsdag, og TeenEvent

forvandlede sig i årets sidste kvartal til et

Desuden kommer horYsont og de øvrige

er lige blevet afviklet i Nr. Nissum med

endnu større underskud. Vores værdipa-

blade fremover med ﬁre numre årligt i ste-

rekorddeltagelse på cirka 600 deltagere.

pirer faldt i værdi ligesom alle andres, og

det for fem. Børnebilen, der de sidste par

Børnedisko kører fortsat med suc-

samlet set måtte vi erkende, at budget-

år har besøgt børneklubber med tilbud om

ces, og 2008 blev det første år, hvor

terne havde været for optimistiske, og at

PR, aktiviteter og lederinspiration, kan kun

vi kunne se en stigning i medlemstallet

vi ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på

køre videre gennem Landsbevægelsen

blandt børn og unge som følge af det nye

at styre udgifterne.

frem til sommer. De daglige eller ugentlige

eventmedlemskab. Ten Sing planlægger

Hovedbestyrelsen besluttede derfor at

mannakorn, man kunne modtage på sin

sommerkursus, der tænkes nye tanker

beskære budgetterne for 2009 og 2010

mobiltelefon, har vi også måttet opgive,

om konﬁrmandarbejde, og for første

så markant, at der bliver balance mel-

men vi håber at have inspireret andre

gang i mange år kommer der i efteråret

lem indtægter og udgifter uden at regne

organisationer til at gå videre med dem.

målrettet materiale til børneklubberne

med nogen indtægt fra hverken Unitas

om det internationale projekt IND I EN

Rejser eller Unitas Forlag.

Muligheder

Derudover koster det ﬁre årsværk (fuld-

Men kriser åbner også ofte for kreativi-

tidsstillinger) blandt de landsansatte at

tet og nye muligheder. KFUM og KFUK be-

Vi er stadig på vej mod en spændende

nå den nødvendige balance i budgettet.

står stadig først og fremmest af de ﬂere

fremtid – og nu med en sundere økonomi

Det svarer til en reduktion på cirka 25%

tusinde frivillige, der driver det lokale

som grundlag.

anden verden.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

Her er ingen krise Tekst: Evan Johansen Foto: Gorm Skat Petersen og John Berg

i bliver bombarderet med ord om krise her og der. Men når det gælder det årlige vok-

senstævne i KFUM og KFUK på Nyborg Strand, er krise ikke et ord, der ﬁndes. Igen i år var der fuldt hus på det gamle hotel. Cirka 650 voksne havde meldt sig til tre dage med foredrag, god mad, fællesskab og hygge. Der er sat rigelig tid af til pauser under stævnet, og det er med velberådet hu. En del af det at være på landsstævne, handler om at møde gode, gamle venner og få snakket om dengang og nu. – Der var en rigtig god stemning på dette års stævne. Det er dejligt at mærke den opbakning, der er til KFUM og KFUK fra vores voksne medlemmer. Konkret kom det til udtryk i en stævnegave på 44.000 kr. til bevægelsens arbejde, fortæller kontorchef Gorm Skat Pedersen. Et landsstævne er svært at beskrive i ord, derfor har redaktionen valgt, at lade billeder indfanget af Gorm Skat Pedersen fortælle om tre dage ved Storebælt.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

INTERVIE W

Ildsjæl og visionær fur-bo sætter sig i førersædet

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

INTERVIE W

Knud Erik Lykke aﬂøser 1. juli Paul Erik Didriksen, som leder af Y´s Men Region Danmark. Den nye leder har udsyn og gå-på-mod. HorYsont har sat den nye leder stævne på Fur, hvor Knud Erik Lykke har boet de seneste 32 år, for at ﬁnde ud af, hvem der gemmer sig bag navnet.

Tekst og foto: Evan Johansen

kal man tro etiketten på den

Inkarneret Y´s Men

International orienteret

Fur-pilsner horYsonts udsendte

Det er en mand, der kender Y´s Mens

En af de ting, som den nye regionsleder

får serveret til frokost hos den

bevægelsen ud og ind, der nu skal være

vil satse ekstra meget på i hans arbejds-

kommende leder af Y´s Men Region

øverste leder. Han har været medlem af

år, er de internationale relationer i Y´s

Danmark, Knud Erik Lykke, så er der

Skive Y´s Mens club i mange år, og han

Mens bevægelsen.

tale om en udenlands dansker. Knud

har beklædt en lang række poster i bevæ-

– Jeg har fået så mange gode internatio-

Erik Lykke skal stå i spidsen for de

gelsen. På den baggrund står han rigtig

nale oplevelser gennem mit Y´s Mens liv,

godt 3.600 danske Y´s Men. Etiketten

godt rustet til opgaven, kræver sin mand.

og det vil jeg gerne arbejde på, at mange

fortæller, at Fur ligger to minutter fra

Det vil blive til mange ture med færgen,

flere får lov til at opleve. Det er med til at

Danmark. Det er lidt af en tilsnigelse,

når arbejdet kalder i nord og syd, og i det

udvikle en som Y´s men, at man får en

men de to minutter henviser til den

store udland. Opgaven som regionsleder

oplevelse af, at vi er en del af en større

tid det tager færgen at sejle over det

indebærer også en lang række opgaver

sammenhæng. Det er helt klart også

smalle sund i Limfjorden. Samtidig

på internationalt plan. Opgaver som Knud

med til at udvikle os som mennesker, at

antyder etiketten også, at Fur er noget

Erik Lykke glæde sig til.

vi får disse oplevelser, fortæller Knud

helt specielt. Noget Knud Erik Lykke

– Jeg har allerede fået meget af det ind

Erik Lykke og fortsætter:

ved meget om, og gerne beretter om.

på kroppen, idet jeg jo gennem et par år

– I Danmark er vi meget stærke, når

Den pensionerede sparekassedirektør

har været med i regionsledelsen, og har

det gælder Y´s Mens arbejde, men vi

er foruden ny leder også turistfor-

kunnet følge regionslederens arbejde

behøver bare at gå til vores naboland

eningsformand.

ganske tæt. Allerede nu er jeg i fuld gang

Sverige for at opleve, at det kniber utro-

– Vi havde nok ikke regnet med, at det

med at forberede mig til at tage over.

lig meget med at få arbejdet til at køre.

skulle blive til så mange år på Fur, da vi for

Jeg har fået skabt mig et godt hold af di-

Svenskerne har konkret bedt danske Y´s

32 år siden flyttede herover, men tiden er

striktsguvenører og tjenesteledere, som

Men om hjælp til at få reetableret deres

gået, og nu kunne vi ikke forestille os, at

skal være med til at støtte mig i arbejdet,

organisation. Det er noget af det, vi må

slippe vores ø, fortæller Knud Erik Lykke.

fortæller Knud Erik Lykke.

kigge nærmere på.

ÍÍ Knud Erik Lykke vil være en ﬂittig gæst på færgen mellem Fur og fastlandet, når jobbet som regionsleder skal varetages.

Knud Erik Lykkes arbejdsmotto: Livet er fyldt med muligheder – brug det meningsfuldt.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

INTERVIE W Internationalt projekt

projekt i landet. Jeg holdt mig uden for

mende generationer, når vi taler om

Hvert år vælger regionslederen sam-

afstemningen, da projektet skulle væl-

kirken. Derfor kan vi ikke nøjes med at

men med sine distriktsguvenører et

ges, idet jeg følte mig inhabil med mine

arbejde med disse ting i et år. Derfor

støtteprojekt, som samtlige klubber

interesser, fastslår den aktive fur-bo.

har jeg valgt at fortsætte temaet, og har

skal være med til at samle penge ind til.

da også allerede taget forskellige initia-

– Vi skal forsøge at rejse et stort beløb

Fortsætter temaet

tiver, som klubberne skal arbejde med,

til et projekt i Albanien i samarbejde

Y´s mens clubberne i Danmark har gen-

fortæller Knud Erik Lykke.

med Brødremenighedens Danske Mis-

nem de seneste par år sat fokus på Unge

sion. Der skal satses på undervisning

og folkekirken, og det er tema, som den

Ideerne er mange hos den kommende

og ledertræning af lokale kirkelige med-

nye leder har valgt at fortsætte.

regionsleder. Det er hans natur at være

arbejdere, fortæller Knud Erik Lykke.

– Jeg er gammel KFUMer, og holder derfor

i gangsætter. Det er ikke bare Y´s Mens

meget af organisationen, fortæller Knud

bevægelsen, der har nydt og vil komme

Erik Lykke.

til at nyde godt af det.

på det nuværende arbejdsårs projekter.

Han sætter stor pris på det fokus Vagn

Knud Erik Lykke er en engageret mand,

At det lige blev Albanien er ikke et til-

Borregaard, tidligere regionsleder, har

og derfor er han også at ﬁnde i mange

fælde. Knud Erik Lykke har i mange år

sat på samarbejdet i KFUM-familien.

sammenhænge lokalt og på landsplan.

Lige nu vil han ikke løfte mere af sløret for projektet, idet der skal være fokus

haft tætte relationer til dette land.

På Fur er han som nævnt formand for

– Vi har kørt nogle projekter dernede. Vi

– Vi har brug for hinanden, og det er

turistforeningen, men det bliver ikke ved

havde faktisk et lokalt projekt for Skive

meget vigtigt, at vi sammen sætter

det. Han blander sig også i udviklingspla-

Y´s Mens club, som nu er fortsat i privat

fokus på vores ansvar for vores unge

ner for øen, så den blomstrer og skabe

regi, og som jeg stadig arbejder med.

og kirken. Skal Folkekirken overleve, så

gode rammer for befolkningen, men

Derfor glæder det mig meget, at mine

er det nu vi skal handle. Vi skal skabe

også for de mange turister, der hvert år

distriktsguvenører pegede på et nyt

fornyelse, så vi ikke mister de kom-

besøger den lille Limfjordsperle.

ÍÍ Kærligheden til den naturskønne perle i Limfjorden har sat sine spor hos Knud Erik Lykke, der har boet her i 32 år.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

ÍÍ Knud Erik Lykke har udsyn og vidsyn, når det gælder arbejdet i Y´s Mens bevægelsen.

Forår i medlemsbutikken se mere på www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken

softsHell JaKKe

Findes i farverne blå, grøn og sort i str. XS- XXL Pr. stk.................. 525,-

En af de ting den kommende regionsleder i Y`s Men Region Danmark vil arbejde med, er det internationale aspekt. Han vil lære danske Y´s Men at se ud over deres egne grænser. Se mulighederne.

Haglöfs rygsÆK

Model Corker i farven black/charcoal. Kan rumme 20 L ..................... 399,-

starlet fyrfadsstage ÍÍ At se skue nye horisonter er noget Knud Erik Lykke er vant til, når han færdes på hjemøen Fur

Klar med diskret logo. Designet af C&C Holmgren. Pr. stk................... 150,-

CoCoon Co vase

Findes i opal eller klar glas med diskret logo. Designet af Peter Sværrer. ..... 450,-

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

P R Æ S T E PA NE L E T

HorYsont har samlet tre forskellige præster til et fast panel i Magasinet. De giver hver deres synspunkt på forskellige spørgsmål om kirke, tro og samfund. Denne gang er emnet den dobbelte udgang: Kan Guds dom over mennesket både være en himmelsk frelse og en fortabelse i helvede?

JACOB ZAKARIAS LARSEN, præst i FDF.

Frelse og fortabelse A F P O U L S E B B E L O V »Apokatasta-

længere være mennesker, skabt i Guds

sis« betyder »genoprettelse«. Det er

billede, men robotter.

Den Ortodokse Kirkes tro, at ved Kristi genkomst skal »alting genoprettes ...«

Gud vil i Sin kærlighed alle menneskers

(ApG 3,21).

frelse, men Gud tvinger ingen. Gud kalder os til omvendelse og til at tage imod

Kristi Genkomst er imidlertid ikke, efter

hans kærlige frelse; men vi kan sige nej,

ortodoks opfattelse, en »afskaffelse«

vi kan afvise Gud. Og den afvisning fører

af helvede eller af fortabelsens virkelig-

til fortabelsen, til det sted, hvor Gud ikke

hed. Den Ortodokse Kirke afviser den

er, til helvede.

forståelse af apokatastasis, som søger at borttænke helvede.

Hvert menneske kan sige nej til Gud, for Gud har givet os vor fri vilje. Med

POUL SEBBELOV, præst i Den Ordodokse Kirke.

Den form for tænkning er udtryk for en

andre ord: Hvis vi benægter helvedes

alvorlig misforståelse af kærlighedens

og fortabelsens virkelighed, benægter vi

væsen. For Ingen kærlighed kan leve og

menneskets frie vilje.

virke under tvang. Det kender vi også fra rent menneskelige relationer. Vi kan

Samvirket mellem Guds kærlighed og

ikke tvinge nogen til at elske os. Det kan

menneskets frie vilje er her omdrej-

end ikke Gud, for da ville kærligheden

ningspunktet for den ortodokse, kristne

ikke være til, og mennesker ville ikke

teologi og forståelse.

PRÆSTE

PETER KIEL NIELSEN, sognepræst i Sommersted og Oksenvad samt ﬂyverpræst. 32

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

P R Æ S T E PA NE L E T

Den dobbelte udgang A F P E T E R K I EL NI EL S E N Jeg tror

skal fortabes, men have evigt liv. Og

kalde og savne sit menneske. Frelsen er

ikke, jeg kender noget spørgsmål, som

at han ikke er kommet for at dømme

ikke bare en kold lovmæssighed, men

er så svært som netop dette. Og jeg vil

verden, men for at verden skal frelses

det er Guds hjerteblod, uro og kærlighed,

allerhelst overlade den svære tanke til

ved ham. (Johs. 3,16-17)

der sættes på spil. Og heldigvis er det

den Gud og far i himlen, som har alt i sin

sådan, at alt er i Guds kærlige og stærke

hånd og som elsker os mennesker. Men

Frelsen er ikke bare § 432 i den him-

hånd – også det der ligger bag ved dette

er der to veje efter døden – enten evig

melske bistandslov, men den begivenhed

vanskelige spørgsmål. For frelsen er for

frelse eller evig fortabelse? Eller bliver

hvor Gud involverer alt i at redde, elske,

alle – derfor skal Kristus forkyndes.

alle frelst til sidst? Allerhelst vil jeg svare, at alle bliver frelst, men samtidig må jeg indrømme, at så vidt jeg kan se, er det ikke det, Jesus lærer os. Men hvad forkynder Jesus? Han forkynder, at således elske-

Men er der to veje efter døden – enten evig frelse eller evig fortabelse? Eller bliver alle frelst til sidst?

de Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke

Mange spekulationer kan holde mig vågen om natten. Men Himmel og Helvede er ikke en af dem. A F J A C O B Z A K A RI A S L A R S E N Jeg fristes til at tro, at

Men en dag holder hjertet op med at slå, vi skal have vores dom

spørgsmålet om den dobbelte udgang, frelse og fortabelse i

og stå til ansvar for vores liv. I dommersædet sidder Kristus.

det hinsides er et spørgsmål Fanden har stillet. Tanken om et

Han måler op og fælder dom. Målestokken han trækker frem

helvede med evig pine og plage er for mig uinteressant. Den

er kærlighedens – og heldigvis for det. For kærligheden kender

tilfredsstiller kun menneskers retfærdighedssans, hvor vin-

ikke til hævn og smålighed. Jesus gør op med en kræmmer-

derne får englevinger og taberne en envejsbillet til Helvede.

mentalitet, hvor logikken hedder noget for noget. For tænk hvis det kom an på min egen lille tro eller smågerninger. Så stod jeg

I stedet sætter jeg min lid til, at jeg altid er i Guds hænder. I

E-

livet og i døden. Alt anden spekulation fører kun til et helvedes

til en ordentlig røvfuld. Men Kristus lader nåde gå for ret. Det er evangeliet, og det er det, Jesus forkynder.

rod i mit hoved.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

A K T U E LT

KFUM og KFUKs formand, Ole Bjerglund Thomsen, skriver om påsken og ønsker glædelig indsamling

Glædelig Påskeindsamling KFUM og KFUKs formål og vision er så tæt forbundne med påske, at vi synes, det er fuldstændig oplagt: Påsken er tiden, hvor vi samler ind for at kunne fortælle børn og unge, at de kan tro på Gud, og at Gud tror på dem.

Gud tror på os

tiøse mål om at lave store oplevelser for

KFUM og KFUKs vision »Børn og unge

børn og unge, udvikle lokale foreninger,

skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud

producere materialer og inspiration,

tror på dem« peger på kernen i kristen-

servicere medlemmer og være en

dommen. Vi kan tro på Gud – det er der

stemme i kirken. Vi vil meget! Medlems-

mening og rigdom i, og det skal børn og

kontingenter og offentlige tilskud er ikke

unge vide. Men det var Gud, der troede på

tilstrækkelige til at ﬁnansiere alt det

os først. Og fordi han gjorde det og i på-

arbejde, vi gerne vil lave.

sken tog konsekvensen af sin kærlighed til mennesker, kan vi også tro på ham.

Hvis KFUM og KFUK fortsat skal være i front og have mange tilbud og god

Tekst: Ole Bjerglund Thomsen Foto: Rune Hansen

Tidligere generationer har fået ørerne

service, er vi fuldstændig afhængige af

tudet fulde med hårde ord om, at der er

indsamlede midler til at ﬁnansiere en del

I Danmark bliver de ﬂeste børn døbt i den

en afgrund mellem Gud og mennesker,

af vores arbejde. De sidste år har været

kristne tro, og dermed også til at have

og at Gud er fjernt fra os, fordi vi er

økonomisk svære, og vi må erkende, at

påsken som den største højtid på året.

syndere. For at gøre sig fortjent til Guds

vi ikke har udtrykt vores behov åbent

Men Jesus har ikke bare sagt, at vi skal

kærlighed, skal man skynde sig at tro så

nok: Vi har i meget høj grad brug for

døbe. Vi skal også fortælle hinanden,

meget som muligt.

gaver og indsamlede midler!

betyder. For hvis ingen fortæller om Jesu

Nok er vi syndere. At vi gang på gang

Påskeindsamlingen

død og opstandelse, som vi får del i ved

kører af sporet i livet, det ved enhver.

Vores formål og vision peger på Guds

dåben, hvordan skal børn og unge så

Men den vigtige besked er, at Gud tror

handling med os og tro på os. At Gud

kunne vide, hvilken gave og hvilke livs-

på os alligevel. Gud elsker os så meget,

handler med os og tror på os. Det

muligheder, der ligger til dem dér.

og han tror så meget på sit projekt om

budskab står bøjet i neon over påsken.

at have fællesskab med mennesker, at

Derfor er KFUM og KFUKs indsamlings-

I KFUM og KFUK vil vi gerne fortælle

han kommer os i møde – helt for egen

aktiviteter centreret omkring påsken.

børn og unge om påske, vi vil gerne

regning. Jesu død på korset er det ulti-

være med til at give dem den oplæring

mative udtryk for, at Gud er helt tæt på

Vi nøjes ikke længere med en påskekol-

i dåbens betydning, som man med et

os og vil gøre alt for os. Og hans levende

lekt i landets kirker, men har nu også

gammelt ord kalder dåbsoplæring.

vandring ud af graven påskemorgen be-

salg af påskeskrabelodder i tiden op til

Vi mener ikke, at man skal have den

tyder, at han stadig er hos os og giver os

påske, øget annoncering og ﬂere andre

oplæring på en skolebænk. Nej, det er

mulighed for nye begyndelser, når noget

aktiviteter, som skal bidrage til at ruste

en oplæring, man skal have gennem

kører af sporet. Hvis vi var i tvivl før, så

KFUM og KFUK til at leve op til vores visi-

oplevelser: i klubber, på lejre, på festi-

ved vi det med påsken: Gud tror virkelig

on og lade børn og unge mærke påskens

vals og events – gennem fællesskab,

på os og vil gøre alt for os.

glædelige budskab.

Vi samler ind for at kunne fortælle

God indsamling og rigtig glædelig Påske!

hvad dåben og dermed, hvad påsken

sang og musik, fortælling, dialog, leg og bevægelse.

I KFUM og KFUK i Danmark har vi ambi-

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

A K T U E LT

og unge giv børn for livet , en galevvee det gode noget af

På sk ein

ds a ml

ing en

20 09

d dem op ad la liv på gger dit Camilla Clausen du selv by Kolding, leder i KFUM og KFUK

På s k eind s a m l in g en 20 09

giv børn og unge en gave for livet lad dem opleve noget af det gode, du selv bygger dit liv på

Kirsten Agger Thisted

Støt Påsken

Ketty Kjær Pedersen Voerså

Påske skrab 20

Jonas Sveistrup Hansen

Sammen med denne udgave af horYsont modtager du folderen om KFUM og KFUKs Påskeindsamling 2009. Vi har i år ekstra stort behov for økonomisk støtte, og håber du vil være med til at hjælpe. Tak for enhver gave.

Landslo tteri 200 og 9Î

Odense, leder i KFUM og KFUK

KFUM

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby T 36 14 15 33 E national@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk

Støt KFUM og KFUK i kirken Påskedag, på giro 300 7332

KFUK i Danmar k

kr.

Skrab

her Skrab ne flere eller og påuddan www.kfum-kfuk.dk her le nye tilbud for at udvik Vi har brug - og Gevinst ige børne Skrab ge ledere. en af det kirkel tre ens ved e børn frivilli her KFUK i kirk for en del r flere tusind KFUK står KFUM og KFUM og ark. Vi møde diskoV inD Støt derfor bejde i Danm 300 7332 klubber, børne for to til en rejse ungdomsar t gennem g, på giro for gode fx Påsk keda erne hele lande dk (vær Pås over ramm eøen fuk. di 40.0 skaber tro på og unge 00 kr.), .kfum-k digitalka erlejre. Vi er, de kan cykler mera, iPod eller på www teker og somm og unge mærk . Tak og mer , 250 gave r, hvor børn e end er vores vision endnu kort. fællesskabe dem. Det for Gud tror på virkelighed Gud – og at visionen til til at gøre for din støtte Danmark. og unge i flere børn

Du kan give din påskegave på:

Du kan også deltage i vores lotteri og

derne. Er du ikke stødt på dem, kan du

Í www.kfum-kfuk.dk med dankort

vinde rejser, digitalkamera, iPod, cykler og

købe online på

Í Giro 300 7332

mere end 250 gavekort. KFUM og KFUKs

www.kfum-kfuk.dk/paaske

Í Reg.nr. 8075 kontonr. 140685

lokale foreninger sælger Påskeskrabelod-

(senest den 7. april 2009).

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9

Afsender:

Magasinpost B

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby ID.nr.: 46678

Kalender

11. april .................. Kammeratskabsaften – Bedsted Skole. 21. maj ................... Temadag for singler 30+ – Diakonskolen, Århus. 13.- 14. juni .............. Pilgrimsvandring for singler – Skibet ved Vejle. 2.- 5. juli ................. Sommerhøjskole for voksne 40+ – Rydhave Slots Ungdomsskole. 11.- 17. juli ................ Venø Familielejr. 11.- 18. juli ............... Hvide Klit Familiecamp – Sæby. 11.- 18. juli ............... Voksenlejr på Lolland Falster. 17.- 25. juli .............. Vestjysk familielejr – Holmsborg, Søndervig. 25. juli - 1. august ..... Familieferie ved de Hvide Klitter – Sæby. 10.- 13. oktober........ Bedsteforældre-børnebørn lejr – Tommerup Efterskole.

h o r Y s o n t n r.2 2 0 0 9