KURSER I KFUM OG KFUK Efter책r 2015
Få det store perspektiv med Oven på en sommer spækket med lejre og camps for børn, unge og familier, bliver der igen efteråret mulighed for søge inspiration og udfordringer i KFUM og KFUK’s kursus og uddannelsestilbud. På programmet er ikke mindst KURSUS 15, hvis forløber tiltrak mere end 200 deltagere, men også i andre sammenhænge er der plads til at få det store perspektiv med. På sommerlejrkursus i Portugal og Task Force Myanmar får du chancen for at samarbejde med frivillige fra fremmede himmelstrøg. Det Gode Liv bliver stedet, hvor du kan få sat ord og tanker på det, der virkelig betyder noget i din tilværelse. Og endelig kan du hos DUF møde unge fra organisationer, der ligesom dig er optaget af arbejdet med børn og unge. Har du spørgsmål eller forslag til nuværende eller kommende aktiviteter på kursusområdet, er du meget velkommen til at kontakte formand Majken Skjølstrup på majken@kfum-kfuk.dk. De venligste hilsner, Udvalget for Uddannelse og Udvikling
STØTTE: Du kan altid søge støtte til deltagelse på kurser og uddannelse gennem din lokalforening eller dit distrikt, som ofte har mulighed for at dække hele eller dele af beløbet. Er det ikke tilfældet, så se mere på bagsiden af folderen, hvor du kan læse om KFUM og KFUK’s særlige uddannelsespulje.
Internationalt Teensommerlejr-kursus For dig der laver sommerlejre. På kurset får du faglig inspiration og mulighed for at netværke med ledere fra camps på tværs af hele Europa. INDHOLD: På internationalt teensommerlejr-kursus, der finder sted i Portugal, får du chancen for at hente nye ideer og perspektiver på de lejre og festivaler, du er engageret i herhjemme i Danmark. Sammen med andre europæiske unge, vil du stifte bekendtskab med interessante, sjove og vilde aktiviteter, som du kan pakke i kufferten og tage op, når I skal planlægge det næste store event. Du vil også få indspark til temarammer, få værktøjer til den gode samtale med ”troubled teens” samt gruppedynamikker og helt praktiske fif og hjælpemidler til organiseringen af jeres tilbud. Endelig vil du lære om lejrlederrollen, risikovurderinger og problemløsning, når tingene ikke helt går som spået. Kurset foregår på engelsk og vil indeholde en blanding af workshops, undervisning og program, så det bliver en intens uge.
HER RYKKER DET: - Du får et internationalt fællesskab og sparring med andre frivillige på tværs af Europa. - Du bliver mere bevidst om din rolle som leder på en lejr. - Du får inspiration til aktiviteter og temaer. - Du får viden om, hvordan man planlægger og afholder en sommerlejr.
FAKTA Alder: 18+ Dato: 31. August - 6. September Sted: Portugal Deltagere: 5-7 danskere Tilmeldingsfrist: følger Pris: 2.000 kr. Kontakt: Bessie Rauff (br@kfum-kfuk.dk)
Det Gode Liv For dig der gerne vil udfordres på trosliv, menneskeliv og eksistens og som ønsker at bringe tanker i spil i fællesskab med andre.
INDHOLD: ”Det Gode Liv” er KFUK og KFUK's kursus for refleksion. Du får mulighed for at reflektere over, hvad der er det gode liv gennem spændende foredrag, aktiviteter og sanselige oplevelser. Der vil være rum for forundring, refleksion, diskussion og store drømme. Netop drømme er omdrejningspunktet for kurset. Vi vil beskæftige os med drømme, lige fra dem du drømmer om natten til de store drømme for fremtiden. Men hvad eller hvem bestemmer for os, hvordan drømmen om det gode liv skal se ud? Hvem har store drømme for os – samfundet, Gud eller os selv? Når kurset er ovre, kan du måske ikke svarene på alle spørgsmål, men du har fået sat tankerne i gang.
HER RYKKER DET: - Du vil blive udfordret på dine og andres tanker om det gode liv. - Du vil få mulighed for at kunne give dine tanker videre og fortælle om din tro. - Du vil opleve et fællesskab med rum for personlige refleksioner og filosofiske spørgsmål. - Gode indspark til temaaftener mm. i din lokalforening.
FAKTA Alder 18 - 35 år Dato: 19.-20. september Sted: Silkeborg Højskole Deltagere: 20 -50 Tilmeldingsfrist: 1. september 2015 Pris: Følger
Kursus 15
- En del af noget større Sammensæt din egen kursusweekend, bliv inspireret af foredrag, forkyndelse og fællesskab og få værktøjer til dit frivillige arbejde. INDHOLD KURSUS 15 er KFUM og KFUK's største kursus, som afholdes hvert andet år for medlemmer over 18 år. Kurset består af en bred vifte af moduler inden for en lang række af temaer; eksempelvis kommunikation, fundraising, Grafisk visualisering og idegenerering. Som frivillig står du med mange forskellige udfordringer i foreningsarbejdet, og nogle gange kan man føle, at man ikke er klædt på til opgaven. KURSUS 15 giver konkrete redskaber, som kan anvendes såvel i dit frivillige virke som privat. I undervisningen vil du som deltager konstant blive inddraget, sådan at det lærte sættes i spil ved at prøve det af på egen krop. Udover modulerne byder weekenden på foredrag og fællesaktiviteter, hvor du har mulighed for at netværke og hente inspiration fra andre foreninger og projekter overalt i landet, ligesom du vil møde frivillige i alle aldre og af alle støbninger.
HER RYKKER DET: -D u sammensætter et kursusprogram, som passer til dine interesser og udfordringer. - Du bliver bedre rustet til at varetage dit frivillige arbejde. - Dit netværk bliver udvidet, både på lokalt og nationalt plan.
FAKTA Alder: 18+ Dato: 20.-22. november Sted: Askov Højskole, Vejen Deltagere: 150-200 Tilmeldingsfrist: følger Pris: 1.500 Kontakt: Nina Frøjk Hansen, nfh@kfum-kfuk.dk
Internationalt TASK FORCE – Myanmar Rejs med KFUM og KFUK til Myanmar og få muligheden for at samarbejde med lokale frivillige om lokale projekter. INDHOLD: Task Force rejsen giver dig en enestående mulighed for at opleve ’det gyldne land’ Myanmar på en måde kun få har haft lejlighed til. Du vil sammen med andre unge fra Danmark og Myanmar møde kulturen i farver, dufte og indtryk. Som en del af Task Force kommer du til at møde og samarbejde med de lokale frivillige, du vil afholde eller deltage i workshops og besøge et eller flere af de frivilliges projekter. På rejsen vil der også være tid til sightseeing i Myanmar; en land i rivende udvikling, men stadig med store levn fra dengang landet var en britisk koloni. Efter rejsen bliver du en del af Task Force-holdet, der har til opgave at formidle projektet på en sjov og kreativ måde, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på oplysningskampagnen. Før og efter rejsen afholdes intro- og outrokursus for deltagerne. Du skal være fyldt 18 år for at deltage.
FAKTA Alder: 18+ Dato: 9.-18. Oktober. Forberedelseskursus, 18.-20. September. Sted: Myanmar Deltagere: 12-15 Tilmeldingsfrist: 10. august Pris: 7.500 (Mulighed for at fundraise penge til rejsen)
FYRARFTENSMØDER DUF arrangerer henover efteråret fyraftensmøder i København og Aarhus, hvor medlemmer fra alle foreninger i paraplyorganisationen har mulighed for at deltage. Her vil du få lejlighed til at sparre med andre ledere og frivillige fra for eksempel FDF og KFUM-spejderne og samtidig få indsigt i nye og spændende temaer. Det er gratis at deltage, og du er naturligvis fortsat velkommen til at tage en anden KFUM og K’er ved hånden, når du melder dig til. Læs mere på duf.dk.
Kurser i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd REFLEKS Har du lyst til at styrke dine egenskaber som leder og frivillig i et samarbejde med unge fra andre ungdomsorganisationer i Danmark, så er Refleks det tilbud, du leder efter. Du kan i år vælge mellem fem moduler: Det personlige lederskab, Internationalt udsyn, Ledelse af effektive teams, Projektledelse samt Facilitering og ledelse af processer og møder. Kurset er en god chance for at skabe nye kontakter på tværs af interesser og fællesskaber, og måske finde nye ideer og muligheder for samarbejde med andre foreninger i dit lokalområde og på landsplan.
FAKTA Alder: Under 30 år Dato: 12.-13. september Sted: Emmaus Kursuscenter, Haslev Tilmeldingsfrist: 10. august (Moduler kan blive fyldt op) Pris: 1.050 kr. (950 kr. hvis fra Jylland) Kontakt: refleks@duf.dk
Lederuddannelse hos Erhvervsakademi Sjælland Akademifag: Coaching og konflikthåndtering For dig der har lyst til kompetencegivende uddannelse. Et intensivt forløb over 10 moduler om coaching og konflikter (10 ETCS point).
INDHOLD Foreningslivet skal gerne give os energi, glæde, kompetencer og lyst til at yde det maksimale for foreningen. Konflikter VIL desværre opstå i et miljø, hvor der er engagement, men måske også forskellige mål og drømme. Coaching og konflikthåndtering er en uddannelse, der sætter dig i stand til udøve en coachende lederstil i både konfliktsituationer og i de mange andre situationer, du står i som leder i foreningen eller i dit daglige arbejde. På uddannelsen får du teknikker og inspiration til, hvordan du med en coachende tilgang kan opløse og håndtere konflikter og du lærer at bruge konflikter som det, de også er – en kilde til udvikling af nye alternativer. Derudover får du viden om konflikter og deres natur, så du bedre kan analysere og derefter navigere og agere i konflikten.
HER RYKKER DET -D u bliver dygtigere til at kommunikere og udvikle konstruktive samtaler med frivillige og medarbejdere. - Du bliver trænet i at stille anerkendende spørgsmål. - Du får værktøjer til at løse konflikter konstruktivt. - Du får indsigt i coaching som metode og lærer at gennemføre coachingsamtaler. - Du får mulighed for at reflektere over din udvikling som leder.
”Coaching og konflikthåndtering” er et valgfag under akademiuddannelsen i Ledelse og giver dig 10 ECTS point. Uddannelsen slutter med en skriftelig opgave og en mundtlig eksamen.
FAKTA Alder: 18+ Dato: 20. oktober - 6. januar Sted: Roskilde Deltagere: Kurset er åbent for frivillige fra organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Både frivillige og ansatte må deltage. Tilmeldingsfrist: 20. september Pris: 5.960 kr. Kontakt: Bessie Rauff, br@kfum-kfuk.dk)
Nyhed: Søg om tilskud fra uddannelsespuljen Hvis du har søgt støtte til kurser og uddannelse hos din lokalforening eller dit distrikt, og ikke er blevet tildelt støtte, kan du nu få det gennem KFUM og KFUK’s uddannelsespulje. Alt du skal gøre er opfylde nedenstående betingelser. Retningslinjer for søgning i Uddannelsespuljen: 1. Ansøger kan anskueliggøre, at forening eller distrikt ikke har mulighed for at give tilskud. 2. Skriv en motiveret ansøgning på max en A4-side, hvor ansøger beskriver, hvorfor man gerne vil deltage på kurset, hvad man forventer at få ud af kurset, og hvordan kurset kan bidrage til ens fremtidige frivilligliv og engagement. 3. Søges der til kurser uden for KFUM og KFUK, skal den tillærte viden deles med Udvalget for Uddannelse og Udvikling. Hvordan dette sker aftales i de enkelte tilfælde. Ansøgningen stiles til uu@kfum-kfuk.dk - og behandles af formanden for Udvalget for Uddannelse og Udvikling og den tilknyttede konsulent. Læs mere om muligheder for støtte på kfum-kfuk.dk/kursusstoette
KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby T 36 14 15 33 E national@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk