Det ideelle samfund

Tekst: Karen Hertz Holm Foto: Magnus Nejbjerg

Der har altid været nogen, som har gjort sig tanker om, hvordan en ideel verden ville se ud. Om hvordan et ideelt samfund ville fungere. Om værdier og fremtiden. I Danmark er vi stolte af vores demokrati, og de fleste vil uden at tøve sige, at det er den bedste styreform, der findes. Vi støtter op om det, f.eks. gennem KFUM og KFUK’s internationale projekt 2014-2018, hvor vi samarbejder med unge i et helt nyt demokrati i Myanmar.

Det er vel indlysende sandt for os, at demokratiet er det bedste, for når alle har lige meget at skulle have sagt, må det jo også betyde, at det er retfærdigt og dermed godt. Men betyder det, at noget er godt, bare fordi flertallet mener det?

En af historiens store tænkere inden for politisk filosofi er den græske filosof Aristoteles. Han snakker om et ideelt samfund styret af retfærdighed, men mener ikke at demokratiet er den rette løsning til at opnå det. Aristoteles siger, at et demokrati er en styreform, hvor alle dem, der vil stemme, stemmer efter deres eget bedste. Hertil mener han, at det ville være bedre at lave en blanding mellem aristokrati, hvor det er overklassen, der bestemmer, og demokrati, sådan at dem, der ved mest, skal have mest at sige, og dem, der ved mindre, skal have mindre at sige. På den måde sørges der for, at der bliver stemt for folkets bedste. Sådan ville man sikre sig, at dem, der har mest magt i samfundet, ved noget om det, de laver. Han var nemlig bange for, at uvidende folk skulle få magten til at bestemme over noget, de ikke vidste noget om: En ulempe demokratiet måske har.

I den forbindelse giver det mening at gøre sig tanker om, hvordan et ideelt demokrati er. Der er nemlig mange lande, der i dag kalder sig demokratiske, hvilket betyder, at det er folket, der har magten. Til gengæld findes der forskellige måder at indrette et demokrati. Der er for eksempel forskel på et direkte demokrati, hvor folket skal stemme om alle vigtige beslutninger og et repræsentativt demokrati, hvor folket vælger nogle til at træffe de vigtige beslutninger i landet.

Noget, der er væsentligt at overveje, når man lever i et demokrati som vores, er, hvordan man er en god borger i et demokratisk samfund. Som jeg ser det, er det et ideal for vores samfund, at man som borger engagerer sig og holder sig oplyst omkring, hvad der sker. Noget af det, som KFUM og KFUK og FDF Danmark tog med til Myanmar og underviste de burmesiske unge i, var hvordan man engagerer sig i det samfund, man lever i. Her kunne vi nemlig videregive erfaringer fra foreningsliv og fra unge, der engagerer sig, gennem frivilligt arbejde.

FDF har et motto, der hedder: ”FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i”. Tilsvarende står der blandt i KFUM og KFUK’s Vision 2025, at KFUM og KFUK vil styrke børn og unges “livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.” Det er ideelt for samfundet og demokratiet, at alle er sådanne medborgere. I et demokrati, er det flertallet, der bestemmer, og vi må derfor alle sammen have tillid til, at vi sammen kan opnå det bedst mulige samfund; ligesom vi skal have tillid til at andre, ligesom os, er deltagende og ansvarlige medborgere i vores demokrati. 