Markant nr. 1, 2016 by YMCA-YWCA Denmark

LÆS GUIDEN

og få idéer til fjollede lege i lokalforeningen Portræt:

Demensklovnen Petunia får de gamle op af sengen Kristen komiker Jakob Svendsen:

2245-2346

”Det at være komiker er bygget op om en masse sjov, men at være kristen er bygget op om ingen logik og ingen sjov”

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Tema:

Fjollerier 80%

af KFUM og KFUK’s frivillige siger, at fjollerier har stor værdi

#1 FEB 2016

Mød redaktionen

Hvornår v a du sidst fj r ollet?

Markant nr. 1 Årgang 6 · februar 2016 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver I KFUM og KFUK tilbyder vi aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Det var til nytår! Da klokken slog 12 hoppede jeg ned fra min seng og ind i det nye år med ni af mine bedste veninder. Vi løb ned på gaden, og der var fyrværkeri overalt, hvor vi kiggede! Vi havde stjernekastere med, og dér i det nye år løb vi rundt med de gnistrende stænger, viftede og hoppede og tegnede og hvinede. Senere dansede vi som tossede og grinte og grinte. Dét var en fjollet, men virkelig dejlig aften.

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen@gmail.com Når jeg er travl, kan jeg godt blive lidt distræt. For nyligt gik jeg så meget i egne tanker derhjemme, at jeg formåede at gå hen og putte fjernbetjeningen i køleskabet uden at tænke over det. Da jeg lukker køleskabet, går det op for mig, at noget er galt. En situation, der egentligt ikke skulle have været fjollet, men endte med at blive utroligt fjollet, og det bedste fjol er egentligt tit det uventede.

Camilla Bøgelund

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

En af mine gode veninder er vild med glitter og galla, og i weekenden havde hun fødselsdag, så vi tog udfordringen op med at holde en stor og flot gallafest i hendes etværelseslejlighed. Vores ven smuttede i Føtex og købte en rød løber, som vi rullede ud under spisebordet, og vi købe konfettikanoner og champagne. Men sidst på aftenen havde vi fået nok galla – Så vi tog på Guldhornene i gulvlange glitrende kjoler og jakkesæt for at drikke en fadøl. Skål.

Første juledag ville min søster og jeg i biografen. Dagen stod i hyggens tegn, så vi var enige om, at biffen ikke skulle forstyrre glæden ved at tilbringe en hel dag i natbukser. Vi var heldigvis alene i salen, så vi kunne flade ud med uldsokker, popcorn og høj snak. Inden filmen gik i gang, var vi selvfølgelig nødt til at posere og tage billeder, for hvor tit har man lige en hel biografsal for sig selv?

camilla.boegelund@ hotmail.com

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline for materiale til Markant nr. 2 er 1. november. Temaet for næste Markant er ”Skaberværk”. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.800 Forside Kathrine Kjærsgaard

Kathrine Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Sidste gang jeg var fjollet, var da jeg var sammen med min niece. Vi byttede sko, og der er en del størrelser til forskel, hvorefter vi legede heste ned af gangen. Bagefter satte vi ”en elefant kom marcherende” på anlægget og dansede rundt som vilde elefanter.

Marianne Munk Saugmann munksaugmann@live.dk Sneen inviterer mig til at være fjollet. Lave snemænd, slås i sne, hoppe og ødelægge isen på de små vandpytter. Jeg bliver som et lille barn igen. Normalt bruger jeg hver anden tirsdag aften på at være fjollet som leder i konfirmandklubben. Det er som om, teenagerne giver mig en undskyldning for at være fjollet, spise ulækre ting, fjolle rundt eller klæde mig mærkeligt ud.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com Når jeg sidder og tænker tilbage, kan jeg ret hurtig konkludere, at jeg fjoller for lidt. Hvilket jo er helt forkert. Jeg griner og har det sjovt med venner, men det er for sjælendt, at jeg rigtig ter mig skørt. Eller også har jeg bare glemt det. Hvilket jeg er god til. Jeg har en hukommelse som en si, og det sætter mig tit i nogle skøre situationer. Som f.eks. at glemme hvilken dag jeg skal på ferie med veninder. Tak til far for at køre mig til lufthavnen i en fart!

Du tænker måske: ”Sikke noget fjolleri at der ikke er flere mænd i Markantredaktionen”. Har du, eller en du kender, lyst til at være fjollet med os? Du kan få lov til at være lige så fjollet, som du vil. Brainstorme på fjollede ideer til temaet for næste Markant, lave fjollede foto-reportager eller skrive knap så fjollede dybdegående baggrundsartikler. Måske du har prøvet det før, eller måske du har lyst til at prøve noget nyt. Skriv til markant@kfum-kfuk.dk, hvis du er interesseret. P.S. Vi vil også gerne fjolle med piger.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Kristendom og åbenhed til debat i foreningerne

Familie fra Aulum besøger ’Minglabar Myanmar’ I januar rejste Filip, Albert og William til Myanmar sammen med deres forældre. Familien fra Aulum skal besøge nogle af Minglabar Myanmars projekter, opleve guldpagoder og spille nationalsporten chinlone med burmesiske børn.

Flere skal føle sig hjemme og velkommen i KFUM og KFUK, og kristendommen skal blive et større aktiv hos vores frivillige. Derfor har Hovedbestyrelsen sat gang i en proces under overskriften ’Kristendom Til Tiden’, hvor foreningernes bestyrelser har modtaget et oplæg til at sætte gang i debatten. ”Vi har sat gang i en proces, der både har et udadvendt og indadvendt mål: Vi vil blæse dørene op og sige velkommen til ﬂere. Samtidig vil vi blive skarpere på, hvor vi står, så vi kan formulere det på en måde, der er nutidig og relevant,” siger næstformand i KFUM og KFUK Jens Christian Kirk og fortsætter: ”For mig hænger de to bevægelser sammen. Hvis man er klar over sit eget ståsted, vil man gerne invitere andre med. Er man derimod usikker på sit eget ståsted, er man tilbøjelig til at lukke til.” www.kfum-kfuk.dk/kristendomtiltiden

Inden afrejse mødtes børnene med udenrigsminister Kristian Jensen for at få et par rejsetips og lidt forhåndsviden om landet med den komplicerede fortid. ”Da jeg var på jeres alder, var Myanmar ikke et land, man bare kunne besøge, fordi militæret bestemte alt. Selvom I ikke taler samme sprog, så kan det godt vise sig, at børn i Myanmar ikke er så forskellige fra børn i Danmark,” sagde udenrigsminister Kristian Jensen blandt andet til de tre børn. Filip, Albert og William kommer til Børnefestival 2016 den 1.- 3. april, hvor de glæder sig til at fortælle om deres oplevelser.

Flere menighedsråd sender minikonﬁrmander til Børnefestival Den 1.- 3. april er der Børnefestival i Holstebro, og flere menighedsråd har valgt at invitere deres minikonfirmander med som afslutning på årets forløb. ”Børnefestivalen er en nem måde at komme afsted på. Nogen har allerede planlagt det hele for os, så vi skal bare være voksne, og børnene kan være børn. Jeg tror, at det kan skabe et nærvær, at vi bare kan være der sammen,” siger kirke- og kulturmedarbejder i Mejrup Sogn Christina Steenberg Juul.

LÆS OM FAMILIENS REJSE PÅ minglabarmyanmar.dk/blog

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyheder

Noter

PFA ændrer praksis efter pres PFA Pension meddelte i slutning af 2015, at de nu har sortlistet et selskab, der bl.a. udvinder råstoffer i dele af Palæstina, der er under israelsk besættelse. KFUM og KFUK benytter PFA som pensionsselskab, og vi har derfor sammen med andre organisationer lagt pres på pensionsselskabet siden 2014. Generalsekretær Jørgen Kvist er glad for den ændrede praksis: ”Det er imod international ret at drive forretning på besat område. Internationale retningslinjer skal følges, og vi er derfor meget tilfredse med, at PFA Pension nu har blacklistet HeidelbergCement, der er involveret i brud på grundlæggende menneskerettigheder. Danske – og i hvert fald vores – pensionspenge skal ikke bruges til staten Israels besættelse af Palæstina.”

Få Ugens Teologiske Tanke på mail En gang hver uge sender kristendomskonsulent Morten Hougaard Sørensen en teologisk tanke ud per mail til alle, som ønsker at modtage den. Tankerne i mailen er Mortens egne, og de omhandler alt fra samfundsmæssige debatter til små episoder fra hverdagen. Det, som lige fanger hans opmærksomhed. Tilmeld dig mailen ved at sende en e-mail til teologiske@kfum-kfuk.dk, hvor du skriver ”subscribe” i emnefeltet.

Fællesspisning giver inkluderende samvær

Frivillige pakkede materialer for Folkekirkens Nødhjælp Den sidste weekend i januar hjalp 80 frivillige fra KFUM og KFUK og Y’s Men med at pakke materialer til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling den 13. marts 2016. 1.5 mio. girofoldere, 100.000 plakater samt diplomer, skilte og meget andet blev talt op, fordelt og sendt ud til ca. 900 adresser i hele landet. Der blev både snakket og pakket, og weekenden blev et hyggeligt møde mellem unge og ældre frivillige, som indgik i et stærkt arbejdsfællesskab – så stærkt, at de frivillige blev færdige 2½ time før forventet. Fra Folkekirkens Nødhjælp viderebringes en stor TAK for hjælpen! Har du også lyst til at give en hånd med, så meld dig som indsamler. Du giver 2-3 timer af din søndag og hjælper verdens fattigste kvinder.

”Fællesspisning er en frugtbar vej til at samle folk med forskellige baggrunde. Når vi spiser sammen, opnår vi ﬂere positive effekter. Vi indgår i sociale relationer, vi er en del af lokalområdet, og vi opnår igennem samværet en højere grad af livstilfredshed.” – Meik Winding, direktør for Institut for Lykkeforskning LÆS MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/nyheder/faellesspisning

Meld dig som indsamler på blivindsamler.dk

Noter

KFUM og KFUK til klimatopmøde I december var tre frivillige fra KFUM og KFUK i Paris til COP21 sammen med repræsentanter fra 20 andre europæiske YMCAs. Rasmus, Lena og Eva var en del af den europæiske YMCA-camp: Youth in Action for the Climate. Her fulgte de forhandlingerne, delte erfaringer, og diskuterede, hvordan vi kan arbejde med miljø og klima lokalt. ”Vi glæder os til mere internationalt klimaarbejde i YMCA i fremtiden,” siger de tre deltagere fra Danmark.

Podcast: Ord på tro I december 2015 kunne KFUM og KFUK lancere sin første podcastserie ’Ord på tro’. Serien består af fire afsnit på ca. 15 minutter, og som lytter kommer du med til arrangementer, hvor tro kommer på læberne på forskellig vis. Hør bl.a. om poetry slam i Ungdomskirken i Aarhus, mød sangskriver Arne Andreassen og tag med Ten Sing til koncert i Odense. Podcastserien er allerede hørt mere end 800 gange.

Del dine guldkorn med andre i KFUM og KFUK

LYT MED PÅ www.kfum-kfuk.dk/ordpaatro

Det er ikke alle, der bare kan ryste en god andagt ud af ærmet. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der indsamler materiale til forkyndelse, så vi kan dele de gode idéer og inspirere hinanden. Har du andagter eller oplæg til bibelarbejde liggende i gemmerne? Så del det med andre ledere i KFUM og KFUK.

Ny dvd med Sigurd, Snapper og Topper om Verdens Uretfærdighed

Sådan gør du: • Find materialet frem (og scan det ind, hvis det er på papir). • Skriv, hvilken målgruppe det henvender sig til, og hvor det har været brugt. • Send hele molevitten til: forkyndelsesmateriale@kfum-kfuk.dk

I en helt ny dvd fortæller Sigurd Barrett ’Historier om Verdens Uretfærdighed’ sammen med sine to venner Snapper og Topper.

Forkyndelsen er en central del af KFUM og KFUK’s arbejde med børn og unge, og derfor er det vigtigt, at der arbejdes med formidlingen af det kristne budskab. Det betyder dog ikke, at vi alle skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Faktisk går vi ind for genbrug!

Forkyndelsesmaterialearbejdsgruppen vil så gå materialet igennem og finpudse det, inden det deles på hjemmesiden eller på detmedgud.dk Arbejdsgruppen håber, at der kommer en masse godt materiale ind, som kan være med til at styrke KFUM og KFUK’s kristendomsprofil.

I 9 film tumler Sigurd og Snapper med hverdagsagtige danske problemstillinger, men de modtager også videohilsener fra Snappers fætter Topper, der er på rejse i Afrika. Filmene omhandler emner som familie, penge, skole og natur, og Sigurd er den voksne, der forklarer og anviser relevante handlingsmuligheder i en dansk børnekontekst. Dvd'en er udviklet og produceret af Danmarks Kirkelige Mediecenter og Folkekirkens Nødhjælp, og KFUM og KFUK har været med til at udvikle et aktivitetshæfte med forslag til, hvordan filmene kan bruges. I december sendte vi dvd’en til alle kontaktpersoner, der laver aktiviteter for børn og familier i KFUM og KFUK.

Børnefestival 2014

LÆS MERE PÅ www.noedhjaelp.dk/sigurd

e r l l i e o j r F gø INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad sker der, når vi griner? ................................................ side 8-9 Det kræver øvelse at joke med sin troside 10-11 Der er brug for humor i alvoren ........................................side 12-13 GUIDE: Leg med fjol....................................................................... side 15-22 HB Svarer: Hvorfor er fjollerier vigtige i KFUM og KFUK? ...................... side 24 Klumme: Kirke latter .............................................................................. side 25 KFUM og KFUK i Danmark ............................................... side 26-27 Vi lærer gennem leg – også i Myanmar ......................... side 28-29 Må man gøre grin med gud? ........................................... side 30-31

Fjollerier gør os glade... Årets ord 2015 er ikke et ord men en emoji. Mere præcist er det emojien, som griner med tårer. Ergo, vi fjoller – også digitalt. Ordet fjolleri er lige så skørt som indholdet, og når man graver lidt dybere ned i udtrykket, finder man også meget, som ligger bag fjollerierne. Udtrykket forløsende latter kan blandt andet bruges, når fjolleri udløser et grin, som fjerner en trykket stemning. Og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt. Fjollerier får os til at grine, og grin gør os glad. Det gør at vi lever længere, og at vi nyder livet. 80% af KFUM og KFUK’s frivillige på lejre og festivaler siger i en spørgeskemaundersøgelse, at fjollerier har stor værdi for dem. Det er meget. Og derfor har vi i denne udgave af Markant også sat fokus på netop fjollerier. Vi tager os selv lidt mindre højtidelige, og ser på omgivelserne og KFUM og KFUK med fjollede briller.

På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Rigtig god læselyst

e…

Du kan blandt andet læse om komikeren Jakob Svendsen, som joker om det at være kristen. Du kan også læse om Petunia, som er demensklov og arbejder for at få smil frem hos de gamle. Du kan læse Hyrdebrevet Søndag Morgen give lidt komisk selvindsigt og du kan læse, hvad hovedbestyrelsen tænker om fjollerier i KFUM og KFUK.

a a a

Illustrationen er lavet af Kathrine Kjærsgaard

Ansigtsmuskler Ansigtsmusklerne trækker sig sammen, når du griner. Hjernen reagerer automatisk på latter, så hvis du synes, at noget er hylende skægt, så kan du ikke styre selv, om du vil aktivere ansigtsmusklerne. Det styrer din krop for dig.

Hjerne Kroppen indeholder stresshormonet cortisol, som forøger blodsukker og blodtryk. Når vi griner, nedsættes mængden af cortisol og i stedet frigives kroppens lykkehormon endorfin. Dermed er latter et effektivt middel mod stress.

Blodet Det er bevist, at et godt gammeldags grineflip er med til at nedsætte blodtrykket og dermed også reducerer risikoen for hjertekarsygdomme. Latterforøger i øvrigt også mængden af hvide blodlegemer og forstærker derved kroppens immunforsvar.

Hvad sker der, når vi griner?

Kilde: latterkurser.dk

Lungerne Når du begynder at grine, kommer du tit til at sige sjove lyde, fordi strubehovedet begynder at lukke sig. Dette er også grunden til, at du får sværere ved at få luft og bliver rød i hovedet.

Hjertet Et grineflip udgør faktisk en ganske god kredsløbstræning og undersøgelser viser, at et minuts latter svarer til at tæske kroppen igennem 10 minutter i en romaskine.

Ben Under et godt grineflip bliver benene sendt på en slingrekurs, og det er svært at gå lige. Dette skyldes, at kroppen her og nu koncentrerer sig om at aktivere ansigtsmuskler og mavemuskler, mens resten af kroppens muskler bliver svagere.

Mavemuskler Mavemusklerne aktiveres, og dermed ender dit grineflip med at udgøre en god coretræning.

Kristen standup-komiker:

Det kræver øvelse at joke med sin tro Den kristne standup-komiker, Jakob Svendsen, optrådte i mange år, før han følte sig dygtig nok til at skrive jokes om sin tro. Man skal være øvet, før man kan lave materiale om noget, der betyder meget for en selv, uden at blive prædikende eller tage ironisk afstand til det, mener han. Af Camilla Bøgelund ”Hvad hvis der sidder kristne, som bliver helt vildt fornærmede? Eller ikke-kristne som synes, du er en kæmpe idiot? Jeg siger bare, at der er meget, der kan gå galt.” Det er de ord, Gud giver standup-komiker Jakob Svendsen med på vejen i de første minutter af hans onemanshow ”Kristen i Krise.” Eller det vil sige, det er de ord, som hans kollega Brian Mørk fremsiger, da han under showet lægger stemme til Gud. Kombinationen af at være kristen og komiker vækker underen hos mange mennesker, fordi det ikke er noget, der har haft succes før. Netop det griber Jakob muligheden for at italesætte i sit show. ”Det at være komiker er bygget op om en masse sjov, men at være kristen er bygget op om ingen logik og ingen sjov,” siger Jakob Svendsen i showet ”Kristen i Krise”. Men standup om kristendommen viste sig trods Jakobs egne forbehold at være en god kombination, og det gik ikke galt – Nærmest tværtimod. Da han i foråret 2015 turnerede med showet, var det mange steder for fyldte sale. Bliv komiker før du bliver ”kristen komiker” Man forestiller sig, at det må være rimeligt lige til at underholde med noget af det, man ved allermest om. Men Jakob Svendsen har erfaret,

at det kan være en udfordring at lave standup om sin egen tro. ”Hvis der er et emne, man virkelig brænder for, så er det svært at lave sjov med det, fordi det enten falder i en grøft, hvor det bliver prædikende, eller det falder i en anden grøft, hvor man ironisk tager afstand fra det. Jeg vil gerne være ironisk, men jeg vil ikke stå og tage afstand fra det, jeg tror på,” siger han. I starten af sin karriere handlede Jakobs jokes af samme grund heller ikke om kristendommen. Det var jokes om at gå til frisøren og andre problematikker fra hverdagen. Men alt imens han optrådte tre-fire gange om ugen til open-mics i København, lærte han branchen at kende og begyndte langsomt at spore sig ind på sin egen stil som komiker. ”Jeg kunne mærke, at mit materiale udviklede sig i retning af, at det skulle handle om mig. Og hvis jeg skal lave noget om mig, kan jeg ikke komme udenom, at jeg er kristen,” siger han. Ifølge Jakob, er det essentielle nemlig heller ikke, at han gør grin med kristendommen. Han mener, at han først og fremmest gør grin med sig selv, præcis som andre komikere gør det. Derfor arbejder han også tæt sammen med de andre komikere i branchen og måler sin egen udvikling op mod deres.

"Min forhåbning var, at man kunne gå hjem med kammeraten og sige ’Okay, det var mærkeligt, det han sagde om Helligånden. Tror du også på det?’, og så kan man måske få en eller anden snak ud af det." ”Jeg ser ingen ambition i at være en god kristen komiker. Det er sådan en mærkelig special olympics, vi laver for os selv, hvor vi siger, ’Så er vi gode herovre’. Jeg vil ud og måles på den rigtige skala. Ikke en vi har opfundet i et kristent miljø,” siger han. Jokes om mikrobølgeovne og Helligånden Standup-komik er først og fremmest et håndværk, mener Jakob Svendsen. For tiden mødes han næsten dagligt med Heino, som han tidligere har lavet et show med, for at udvikle og finpudse deres materiale. Processen er den samme uanset emnet. ”Det kan være, at Heino siger: ’Jeg har den her joke, som handler om en mikrobølgeovn’, og så køber jeg bare hans præmis om, at han skal sælge den i den Den Blå Avis. Det er egentlig ikke meget anderledes, end når jeg så kommer og siger: ’Jeg har den her joke, som handler om, at jeg gerne vil være næstekærlig.’ Men det er klart, at når man skal joke med den tro og de traditioner man selv, ens bedsteforældre, forældre og en stor del af ens venner er vokset op med, skal man tænke sig ekstra godt om. Det kan være sværere at gennemskue, hvornår man siger noget, som kan opfattes blasfemisk, end hvornår man går over stregen med andre emner. For at undgå at gå over stregen og blive drevet af joken, vender Jakob altid sit materiale med sin bror, der skriver speciale i teologi, for at få det teologiske fundament på plads. ”Meget af det jeg laver jokes om, er jo ikke farligt – som f.eks. at min mormor slukkede for tv’et, når nogen bandede. Men i Kristen i Krise lavede jeg en lang joke om Trosbekendelsen, og det er godt lige at få tjekket,” siger Jakob. Samler kristne og ikke-kristne på neutral grund Selvom Jakob Svendsen er kristen, bærer en kristuskrans om håndleddet, og showet handler om at tro på Gud, trak hans første show både kristent og ikke-kristent publikum til. Præcis som han havde håbet. ”Min forhåbning var, at man kunne gå hjem

med kammeraten og sige ’Okay, det var mærkeligt, det han sagde om Helligånden. Tror du også på det?’, og så kan man måske få en eller anden snak ud af det,” siger han. For at opnå det, optrådte han på neutral grund som spillesteder og teatre fremfor i kirker og missionshuse. På den måde kunne kristne tage deres ikke-kristne venner med til et godt grin og måske endda bygge bro. Fra ikke-kristne var den feedback han fik, at showet var et sjovt indblik i en verden, de ikke kender, så han lykkes med at lave et show til begge grupper. ”For så er det heller ikke mærkeligere, og så kan man få det afmystiﬁceret og få sagt, at vi ikke er nogle kedelige nogle,” tilføjer Jakob. Alligevel kan han mærke, at der var stor forskel på, hvad og hvorfor hans publikum griner, afhængigt af deres religiøse ståsted. ”Det at sige at min mormor slukkede tv’et når der var bandeord, kan fra kristne give sådan et ’Haha, sådan en mormor har jeg også haft’grin, mens resten griner, fordi de tænker ’Haha, wow, det lyder mærkeligt!’ Den ene gruppe kan virkelig relatere til det, og den anden kan slet ikke,” siger Jakob. Næsten kærlig eller næstekærlig? Til foråret fortsætter Jakob Svendsen succesen, når han er aktuel med sit andet onemanshow. Han tager tråden op fra Kristen i Krise, hvor han afrunder showet med at sige, at han helt vildt gerne vil være næstekærlig, men ofte føler, at han kun næsten er kærlig. Derfor har showet fået titlen ”Næste(n)kærlig.” ”Det kommer til at tage udgangspunkt i at ville redde verden, hvor jeg starter med at synes, at alle er nogle idioter, fordi de ikke er næstekærlige nok. I løbet af showet ﬁnder jeg ud af, at næstekærlig ikke er noget, jeg kan omvende andre til at være. Næstekærlighed er, at jeg starter med mig selv,” siger han. Han kalder sit første show for et mere definerende show, hvor han talte om, hvad han forbinder med at være kristen. Sådan bliver det nye show ikke. Det kommer i højere grad til at handle om kampen for at blive et godt menneske.

Du kan oplevede Jakobs show ”Næste(n)kærlig” rundt omkring i Danmark i fra den 22. februar til den 30. marts. Læs mere Jakobsvendsen.dk

Der er brug for

Af Mia Vognstoft Vad Foto Timo Battefeld, Michel Jespersen og Anne Kraufeldt

humor i alvoren Et kærlighedsarbejde. Sådan beskriver Pia Cisko sit job som hospitalsklovn – og de seneste år også demensklovn. Humor kan nemlig med fordel bruges i arbejdet med ældre demente, og det er netop det, hun blandt andet gør som Petunia, hendes klovne-alias.

En dag lagde klovnen Petunia sig op i sengen til gamle Anna. Hun blev nødt til at lægge sig dér, for Anna hørte dårligt, så ellers ville hun ikke kunne høre Petunia spille på harmonika. Anna elskede at ligge i sin seng, men hun brugte ble, og hun havde efterhånden ligget der et par dage. Hun ville ikke op. Petunia begyndte at spille en gammel sømandssang, og Anna famlede ud med hænderne. Klovnekollegaen, Fru Ib, tog gamle Anna i

hænderne, og de dansede lidt til sangen. Anna begyndte at synge med, og klovnene kunne mærke, at hun godt kunne lide det. ”Jen gång te!” råbte Anna, da de var færdige, og så måtte de spille igen. Langsomt fik de hende op at sidde på sengekanten og til sidst helt op at stå. Plejepersonalet var nu hurtige, og Anna fik ordnet både vask og ble dansende og syngende.

For Pia Cisko, som er privatpersonen bag Petunia, er det dét, der er fedt ved hendes arbejde som demensklovn. I sådan en situation er man ikke nødt til at blive vred og tage fat i gamle og demente Anna. Klovne er noget, de fleste husker fra barndommen som noget sjovt, og det er en påmindelse om noget godt, mener Pia. Hendes energi og begejstring for klovnefaget er ikke til at tage fejl af.

Hvis du har lyst til at læse mere om organisationen Forglemmigej eller støtte dem, kan du kigge på deres hjemmeside: www.forglemmigej.info

"Når man bliver gammel, så bliver man lidt uinteressant. Jeg har besøgt mange plejehjem, hvor der var så stille, så stille. Jeg mangler lidt lyd og lidt liv og lidt bobler." Mødet mellem mennesker Egentlig var Pia først uddannet sygeplejerske. Da hun arbejde på en kræftafdeling for børn, mødte hun en af de første hospitalsklovne i Danmark. Og hun blev med det samme fascineret. Som sygeplejerske havde hun altid været optaget af mødet mellem mennesker – hvordan man får skabt et godt møde, hvor alle føler sig tilpas. ”Klovnen kunne bløde hele situationen på hospitalet op og være med til at få skuldrene ned på mor og far. Man bliver lidt afvæbnet, når der kommer en klovn ind og falder over sine egne sko. Og det blev jeg fuldstændig vild med,” fortæller Pia. Da der i 2004 blev udbudt en uddannelse som hospitalsklovn, søgte Pia ind. Hun havde opdaget, at humor er et vigtigt redskab i arbejdet i sygeplejen, og hun havde en følelse af, at det med klovnen var noget hun måtte forfølge. Klovneri hos demente En dag blev Pia ringet op af Birgit Bang Mogensen, som startede uddannelsen for hospitalsklovne. Hun besøgte også plejehjem som klovn, og da hun en dag var blevet syg, bad hun Pia og hendes kollega om at tage derud i stedet for hende. ”Det var skide skægt. De gamle på plejehjemmet vågnede lidt op og synes, det var morsomt med den røde næse,” siger Pia. Hun havde lyst til mere. For omkring to år siden startede Pia sammen med fem kollegaer organisationen ”Forglemmigej”. Hun er selv frivillig som formand, og organisationen er afhængig af sponsorater, eller at plejehjemmene selv kan betale for at få besøg af klovnene. Minder kan skabe tryghed For Pia er der noget etisk i at arbejde med ældre mennesker som klovn. Kan man gå ind med store sko og en rød næse og møde et menneske, der har levet længe, på en ordenlig måde?

”Man bliver nødt til at tilpasse besøget, efter hvem man er hos. Vi følger altid den demente, og jeg synes, det er et meget respektfuldt møde, hvor vi hele tiden ’får lov’,” fortæller Pia. Ud over de røde næser, har demensklovnene gammeldags tøj på, når de besøger plejehjemmene. Pia spiller gammelt musik på sin harmonika, og den eneste mand i gruppen, Theodor, har Aqua Velva aftershave på – som farfar havde det. De arbejder nemlig med reminiscens, som er erindringen om det, der var engang. De oplever, at mødet med klovnene netop bringer gamle minder frem hos de gamle. Det kan skabe en tryghed og et rum, hvor den ældre føler sig set og tilpas. Og selvom det er på en anden måde end på hospitalet, så kan klovnenes fjollede facon noget helt specielt på plejehjemmet. ”Det med at have det sjovt, det er jo heller ikke kun forbeholdt børn. Alle vil jo gerne have det sjovt,” siger Pia med et grin. Humor gør godt Nogle gange kan det se helt gakket ud, hvis man ser det udefra, mener Pia. De kan gøre ting med ældre, som virker helt skøre, men det er netop det, klovnene kan; de kan nå de demente på en anden måde. Da Petunia og Fru Ib en dag var hos en mandlig beboer med demens, havde han besøg af sin kone og datter. Fru Ib pustede et ballonsværd op og gav det til den ældre mand, og hun pustede ét op til sig selv. Man kunne tænke, om ikke det var lidt barnligt med et ballonsværd? Men manden blev helt vildt glad. Han kravlede op i sofaen og strakte armen med ballonsværdet ud. Lige pludselig var han en pirat, der var klar til at kæmpe. ”Jeg opdagede, at datteren sad i sofaen overfor, og tårerne trillede ned ad kinderne på hende. Jeg tænkte bare ’shit, nu har vi virkelig overskredet nogle grænser’,” fortæller Pia.

Bagefter fortalte datteren, at det udelukkende var fordi, hun var blevet rørt. Før i tiden var hendes far altid fuld af skæg og ballade, og han gjorde de skøreste ting. Det fik hun et glimt af igen, da han stod der i sofaen med ballonsværdet. At føle sig set Når det lykkes at nå ind til en dement person, bliver Pia helt enormt glad. Måske endnu mere glad, end når det lykkes med børnene på hospitalet. For det betyder noget for hende, at de kan gøre en forskel på steder, som ellers er lidt usynlige. ”Når man bliver gammel, så bliver man lidt uinteressant. Jeg har besøgt mange plejehjem, hvor der var så stille, så stille,” fortæller Pia, mens hun sænker stemmen til en hvisken. ”Jeg mangler lidt lyd og lidt liv og lidt bobler. Måske er det en kliche, men det gør mig bare rigtig lykkelig, når vi kan gøre en forskel,” siger hun. Ifølge Pia er den forskel en energi, de kommer med. Klovnene tilfører noget til rummet, som ikke var der før, og som også lever lidt videre. Måske kan det ind imellem se gak ud, når klovnene lægger sig ned på gulvet, fordi de er trætte, eller taler vrøvlesprog med en dement. Men det er lige meget, mener Pia. Det vigtige er, at man møder den demente, og han eller hun føler sig set. ”Når man er dement, ser det hele jo også nogle gange gak ud, uden at der er klovne. Og hvis tingene giver mening for én, man har det sjovt og føler sig tilpas, så udskiller man lykkehormoner. Dét er ikke kun en god følelse, det er også sundhedsfremmende,” siger Pia. Færre sygedage som klovn At blive klovn har også givet Pia meget selv. Som person har hun altid været en, der gerne vil have styr på tingene – og i endnu højere grad som sygeplejerske. Men gennem klovnefigurens tilgang til livet har hun lært, at tage det hele som det kommer. Og hun er blevet bedre til at sige ’pyt’ og ’nå, så må vi gøre noget andet i stedet for’. ”Faktisk tror jeg også, at jeg selv er blevet ramt af det der med at have det mere sjovt, og føle at det giver mening – for så reagerer kroppen på en anden måde. Jeg har haft mange færre sygedage, siden jeg blev klovn, og det er meget mærkeligt, men jeg tror, det har noget med dét at gøre,” siger Pia.

Et nærmere kig PÅ KFUM OG KFUK

I oktober sidste år modtog du sikkert en mail med en spørgeskemaundersøgelse fra KFUM og KFUK. Her får du et kort overblik over, hvad den afslørede. I alt svarede 710 på spørgeskemaet, og af dem var 57% kvinder og 43% mænd.

42% af respondenterne har en bestyrelsespost

TRE UD AF FIRE frivillige i KFUM og KFUK er ”født” ind i organisationen – de var med som ung og fortsatte derefter som frivillig

De frivillige vil lade børn og unge opleve KRISTENDOMMEN og give dem GODE FÆLLESSKABER

KFUM og KFUK’s festivaler kendetegnes ved fællesskab, frivillighed og tid til Gud

40%

ER HELT ENIGE I UDSAGNET

”Jeg er stolt over at fortælle andre, at jeg er frivillig i KFUM og KFUK”. I alt er 73% enten overvejende eller helt enig.

En klarere profil og højere kendskabsgrad til KFUM og KFUK ville give mere stolthed

TIDSPRES og MANGLENDE ANERKENDELSE kan få de frivillige til at stoppe 97% har mod på at tale om deres tro med andre i KFUM og KFUK

DER ER FLEST FRIVILLIGE I ALDEREN

40-49 år 20-29 år og dernæst

84% har i nogen grad, høj grad eller meget høj grad mod på at holde en andagt for andre i KFUM og KFUK

Blandt respondenter under 30 år, som er frivillig på festivaller og lejre, er de fem mest markerede værdier: fællesskab (100%), frivillighed (83%), fjollerier (81%), mangfoldighed (67%) og nærvær (64%)

Redigeret af Casper Lykkegaard Pedersen

M AR K A NTS GUIDE TIL

Leg med fjo l

Illustrationen er lavet af Kathrine KjĂŚrsgaard

markant guide

Politikens Nudansk Ordbog

fjolle markant guide

markant guide

INTRO Mennesket anno 2016 har travlt. Det føler det i hvert fald selv. Ifølge Videnscenter for arbejdsmiljø føler hver syvende dansker sig stresset, og det begynder i hyppigere grad også at være børn og unge, der rammes af følelsen. Derfor er fjol vigtigere end nogensinde før. I ordets definition ligger, at man skruer ned for de alvorlige og seriøse miner og i stedet overgiver sig til fjollerier. I KFUM og KFUK er vi gode til at fjolle. Faktisk ser frivillige i KFUM og KFUK fjolleri som en af de vigtigste værdier. Fjol er også vigtigt for mennesket, som aldrig før. Derfor kan her du i Markants guide få tips til hvordan du kan gøre både din hverdag og din lokalforening mere fjollet. Skru’ fjollehovedet på, og lad dig inspirere! Vi gir dig tips til lege, du kan bruge, når I skal gakke lidt ud i klubben. Hvis du er bange for, at nogle bliver skræmt af de skøre lege, er der også hjælp at hente. Du kan læse om Tante Andantes erfaringer med børn og fjollerier, og du bliver taget en tur til latterklub med Mona Solsø.

Læs en fjollet bog

Desperate housewife i højt tempo

[´fj´l´] vb. -r, -de, -t lave sjov med alt og ikke tage noget alvorligt = pjatte, fjante, pjanke, fjase, fjotte hvordan er det du går og fjoller rundt? fjollehoved afledning: fjolleri etymologi: afl. af dialekt fjolle 'tåbe' omdannet af middeldansk fol (jf. fjols)

En helt almindelig husmor møder Gud i sit badekar, hvorefter satan dukker op i kvarteret, forklædt som en gul kanariefugl. Efter en nær-døds-oplevelse sætter hun sig for at læse Bibelen. Dér møder hun en streng og brutal gud, og i trods sætter hun sig for at overtræde De Ti Bud. Alle ti… Som Fanden læser Bibelen af Caroline L. Jensen er en intelligent komedieroman om en villavej fyldt med store eksistentielle spørgsmål. Køb bogen på rpc.dk

Se en film på en fjollet måde Vil I peppe en almindelig filmaften lidt op, kan I nemt lave nogle små regler, som gør det hele lidt mere fjollet, og med garanti sørger for, at I ikke falder i søvn. Reglerne kan være forskellige alt efter genren. Hvis I f.eks. skal se en action film, kan I aftale, at man skal hoppe, hver gang der bliver skudt. Eller hvis det er en romantisk film, skal man løbe rundt om bordet, hvis nogen kysser. Hvis I skal se Harry Potter, kan I aftale, at hver gang nogen siger ”Harry Potter”, skal man give nabomanden en high five. Og det sker faktisk flere gane, end man lige skulle tro.

LEDERTIPS

markant guide

markant

markant guide

Sensitiv Balances gode råd til, hvordan man får det bedste frem i sensitiveguide unge.

Sådan sikrer vi, at de introverte fjoller med

markant Introverte og sensitive børn og unge foretrækker at gå i dybdenmarkant med ting. De kan lide opgaver, der udforguide guideover drer dem og får dem til at lære noget nyt. De er typisk ansvarlige og samvittighedsfulde. De tænker ting og virker stille og alvorlige. Tit er de gode til at lytte og forstå, når andre har det svært. Fjollede aktiviteter Husk, at fjollede aktiviteter i store grupper kan virke mere overvældende og mindre sjove for dem, end for de fleste andre børn og unge. Giv dem en fast rolle og forbered dem lidt på, hvad de skal lave. Eller opfind roller på ’sidelinjen’, hvor de kan være dommer, optæller, ’praktisk gris’ eller lignende. Så slapper de tit mere af og nyder situationen. Lad dem lave de ting, de virkelig kan lide Prøv at samle de stille børn i grupper og giv dem opgaver, de kan fordybe sig i. Læg mærke til og spørg dem om, hvilke ting de synes er sjovest at lave. Du kan give dem opgaver, de skal løse alene eller med få andre. Og hvor de indimellem kan komme lidt væk fra flokken. Det er især guld værd for dem på ture. Her bliver de tit udkørte, hvis de hele tiden skal være i store grupper. De knytter dybe bånd til få andre og slapper især af sammen med venner, de kender godt. Undgå nederlag Du kan undgå at give introverte og sensitive børn nederlag, når der er noget de ikke kan deltage i: • Sig tydeligt og positivt, at det er i orden, at man nogle gange ikke er med til ting. Lad gruppen af børn eller unge forstå, at forskelle er normale, og at alle er lige meget værd.

• Fremhæv de ting, de gør i stedet for det, de ikke gør. F.eks. kan de fleste introverte ikke lide at optræde ved lejrbålet. Men de synes måske, det er sjovt at lave programmet, tænde bålet, eller de kan alle versene i sangene udenad.

• Anerkend dem i andre situationer for de ting, de er gode til, og som de synes er sjove.

Hvad oplever de selv? De introverte børn og unge kan føle sig stressede, hvis der er mange ekstroverte aktiviteter på programmet. De har tit lettere ved at klare ’små doser’, når man mødes i hverdagen. Men på

markant markant weekendture og lejre har de brug for, at der også er pauser guide med ro ogguide fred. Ellers føler de sig indimellem som ’en fisk uden for vandet’. De kan savne dybe samtaler og føle, at kravet til smalltalk og sjov bliver for meget. I værste fald føler de sig uden for og forkerte. Nogle stille børn har angst Husk, at nogle af de børn, der virker meget stille kan lide af angst – de undgår situationer, som de egentlig godt kan lide, fordi de er bange for, at andre vurderer dem negativt. Måske er de endda i virkeligheden ekstroverte. Men de holder sig tilbage pga. angsten. Det problem kan du ikke løse. Men du kan støtte ved, at du skridt for skridt inddrager dem i flere og flere aktiviteter, anerkender dem og får andre børn og unge til at anerkende dem. Er du bekymret? Tag en snak med barnet eller den unge. Fortæl hvad der bekymrer dig. Spørg, om du har grund til at være bekymret, og om der er noget, du kan hjælpe med. Spørg, hvilke ting de bedst kan lide og hvilke af de andre børn og unge i gruppen, de føler sig bedst tilpas med. Forvent ikke at få et svar med det samme. Sig, at I kan tale sammen igen om en uge eller to uger og følge op. For barnet eller den unge kan din oprigtige interesse være guld værd. Du får en god kontakt med dem… • Når du indimellem lader dem lave ting i mindre grupper eller får en god snak med dem på tomandshånd. • Når du anerkender deres positive sider og ikke kun værdsætter de mere udadvendte typer. • Når du giver dem mulighed for at forberede sig på, hvad de skal sige og gøre. Tit kan det blive stressende for dem, hvis de helt uventet skal svare hurtigt på ting.

Læs mere om Sensitiv Balance på www.sensitiv.dk

markant guide

Fjolleaktivisme

Som lokalforening kan I sørge for, at det ikke kun er jer, der fjoller. Gør jer selv til små fjolleaktivister, der tvinger almindelige stressede danskere til at fjolle noget mere i hverdagen. Her er et par tips til, hvordan du kan sætte fjol på danskernes markant markant dagsorden:

guide

Toilettennis Råbe kor Find et offentligt toilet, gå ind i en toiletbås og Nogle gange skal der bare råbes. Start et råbe markant markant hæng et skilt op til højre for toilettet, hvor der kor, hvor I får tømt lungerne for luft og helt sikguide står ”Toilet tennis – kig til venstre” og et skilt guide ker får opmærksomhed fra dem, der kommer til venstre, hvor der står ”Toilet tennis – kig til forbi jer. I kan gøre det på flere måder. Enten højre.” På den måde sørger du for, at den næsthave kan én til at råbe for. Han råber noget og kommende toiletbruger kommer til at sidde resten råber det igen (som man kender det fra fjollet og dreje hovedet fra side til side, som var militæret). I kan også øve jer lidt hjemmefra og det en tenniskamp. råbe en kendt sang (som man kender det fra diverse fodbold stadions). Banko i en bybus Leg en el-scooter Som en del af konceptet ”Gør noget” valgte KFUM og KFUK i Frederiksbjerg i Aarhus at dele Er I en gruppe, som godt kan lide at te jer lidt bankoplader ud i en af de lokale busser. Klubtosset? En morsom aktivitet kunne være at bens medlemmer og bussens øvrige passagerer leje en masse af de el-scootere, som pensionihavde det sjovt med at spille banko sammen. sterne normalt kører rundt på, og så ellers bare Ikke nok med at der fjolles – det gør også, at de give dem gas gennem byen. I vil helt sikkert travle danskere kommer hinanden ved. give folk noget at grine over.

fjol mere Mere fjol i hverdagen

VI VIL HAVE MERE FJOL

Glædes ﬂash-mob Du kender sikkert den ”normale” flash-mob, hvor nogen begynder at danse eller synge, og hvor flere og flere slutter sig til. Et alternativ til det kunne være en glædes-flashmob, hvor der bliver pustet sæbebobler fra forskellige steder, som til sidst kan fylde en hel gågade. Og hvem bliver ikke glad af at kigge på sæbebobler? Silent disko Normalt danser man til højt musik. Men hvorfor skal alle høre på det samme? Lav en silent disko, hvor alle hører deres eget musik i headsets og danser til det. Måske nogle hører vild techno mens andre danser stille til en sjæler. Det kan være ret underholdene at se på.

fjol mere

Fjol-jer-sammen-lege Når man skal lære nye mennesker at kende, er det altid opløftende, hvis man kan fjolle sammen. Når der fjolles, slår man bekymringerne fra og lader dem erstatte af nærvær, hvor man befinder sig netop nu. I KFUM og KFUK kommer vi hinanden ved, og ofte er der brug for at ryste en god leg ud af ærmet, der kan få folk til at mingle. Derfor får du nu markants guide til tre fjollede rystesammen lege.

markant guide

Blindefodbold Man tager ganske enkelt bind for øjnene og begynder at spille fodbold. Hver spiller har en makker, der ikke har bind for øjnene, der så guider en rundt på banen og siger, hvor man skal løbe hen. Legen er god til at ryste sammen, fordi den kræver kommunikation og tillid. Og vigtigst af alt så ser man så dum ud, at man kun kan more sig sammen. Kyllingeleg Alle stiller sig i en rundkreds. Hver enkelt deltager tager hænderne op til øjnene som et par briller. En af deltagerne udvælges til at sætte legen i gang. Vedkommende starter legen ved at løfte venstre eller højre hånd ud fra øjet og i den retning han ønsker at sende ”stafetten” videre, mens han/ hun siger ”boooorkk” (som en høne). Hvis han/hun sender den til højre forsætter ”stafetten” med at gå til højre, indtil en deltager sender legen den anden vej ved at tage venstre hånd ud og føre den over til sin sidemakker og altså hvor den kom fra. Man kan også sende ”stafetten” tværs over rundkredsen ved at tage begge hænder ud fra øjnene og ”skyde” dem af sted til en deltager, der står over for en, mens man siger ”BOOOORK ÆÆÆÆGGG”. Deltageren, som der er blevet kigget på, sender nu ”stafetten” videre i den retning han/hun har lyst til at sende den til. Hvis man kommer til at grine på noget tidspunkt, skal man løbe en runde rundt om rundkredsen, mens man laver vinger af arme og siger ”booork, booork, booork…osv.” indtil man når til sin plads. Der er er ingen vindere og ingen tabere blandt deltagerne i denne leg. Til gengæld vinder fællesskabet ved, at man kan se dumme ud sammen, for det er som regel godt til at lystne stemningen. Godaw Danmark Man optegner et stort danmarkskort på gulvet. Deltagerne skal stille sig det sted på kortet, hvor deres fødeby ligger. Herefter tager deltagerne bind for øjnene. Når alle deltagere ikke kan se noget, så beder man deltagerne gå hen til det sted på kortet, hvor deres nuværende bopæl ligger. Folk går forvirrede rundt på kortet, og når de så møder en anden deltager, skal de give hånd, sige ”godaw” og fortælle kort om hvad de laver til hverdag samt hvor man kommer fra. Når alle mener, at de står på den rette placering tages bindene af. Legen er god til at ryste folk sammen, da folk kan få lov at præsentere sig i fjollede og afslappede omgivelser.

Mangler du en lille aktivitet til din klubaften? Så kan du udfordre din lokalforening i bibelcitater. Nogle bibelcitater bliver meget besynderlige, når de tages ud af deres kontekst. Mon dine kammerater har styr på, hvilke der er sande, og hvilke der er falske? Nr. Udsagn

Sandt

”Salig er den, der lader en tåbe tale”

”Adlyd din hustrus moder, og du vil finde fred”

“Hellere bo i et ørkenland end have en stridbar og arrig kone.”

“Når man højlydt velsigner sin ven fra tidlig morgen, regnes det for en forbandelse.”

“Tryk på mælken giver tykmælk, tryk på næsen giver blod, og tryk på vreden giver strid”

”En ivrig mund bør miste tungen”

“Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede;”

”Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise. Hvis din fjende er tørstig så giv ham intet at drikke”

”Som en hund, der vender tilbage til sit bræk er en tåbe, der gentager sine dumheder.”

Falsk

10 ”Når man skal, så skal man.”

Svar 1. Falsk 2. Falsk 3. Sandt 4. Sandt 5. Falsk 6. Falsk 7. Sandt. 8. Falsk 9. Sandt 10. Falsk

markant guide

markant Nårmarkant Tante Andante fortæller bibelhistorier guide guide Af Elin Engholm Knudsen – Bedre kendt som Tante Andante markant

guide

markant guide

markant

markant guide

guidehuset Tante Andante i Lemvig er et musisk legehus. Det hviler på to stabile ben. Et som inddrager bibelhistorier og workshops med bibelsk indhold, og så et mere verdsligt ben hvor fokus er på nordisk børnelitteratur som fx Halfdan Rasmussens remser, børnesange osv.

Grundideen med hele det skæve og spøjse Tante Andante univers er, at børnene skal mødes i øjenhøjde, og i et fantasiunivers, hvor alle kan klæde sig ud og opføre sig tosset, men bag vores fis og ballade gemmer der sig altså også alvor. Børnene skal være en aktiv del af fortællingen Når vi synger og leger med børnene, bruger både de og vi hele kroppen og børnene lærer at udtrykke sig. Leg og sang giver sproglig udvikling, og det er vigtigt for børnenes evne til socialt samvær og social læring. Børnenes aktive medvirken er vigtig. Vi tror på, at man ved involvering og aktiv medvirken lærer mere end blot ved at sidde stille og lytte. I vores workshops spiller børnene altid aktivt med i handlingen, og derfor er der ikke to workshops, der er ens. Det er vigtigt, at børnene leger, fantaserer og fabulerer. De skal vide, at det også er okay at give slip og lade fantasien styre legen. Det er os voksne, der sætter rammen og leder gennem legen og fortællingen. Når vi sætter gang i en workshop, er der altid udstyr til børnene, så alle kan få en kasket eller et truthorn. Alle sanser er i spil, og handler workshoppen fx om juleevangeliet, så kan man både røre ved myrraen, se og mærke guldet, lugte til røgelsen og blive klædt ud til krybbespils-dramaet. Humor og substans går hånd i hånd Handler det om påske får alle palmegrene i form af fluesmækkere. Vi vasker tæer på hinanden, smager på brød og vin og alle klædes ud som soldater, disciple, engle, kvinder osv. Midt i fortællingen er der både plads til at bruge kroppen – grine af at vi vasker tæer, lytte og

blive rørt over fortællingen om, at alle er lige og derfor skal hjælpe hinanden. Der ikke noget problem at grin og alvor, sorg og glæde skifter i samværet og fortællingen med børnene. Vi forsøger gennem fortælling, leg, drama, dans samt musiske og kreative aktiviteter at gøre de bibelske fortællinger nærværende, konkrete og relevante. Det sker helt automatisk, når hele kroppen er med og vi også giver plads til det skægge og skøre og lidt grænseoverskridende. Leg med bibelhistorier I fortællingen om den lamme mand bøvler vi også rundt med et barn som ligger i en hængekøje. Det kræver mange venner at bære og løfte den lamme – ikke bare lidt rundt i rummet men op på borde (huset) og få skilt bordene ad – få alle andre i rummet til at kravle ind under bordene(huset) og sidde og blive lidt betænkelige over, at nu rykker vi bordene fra hinanden. Får man nu noget i hovedet? – Går det? Under bordet får man så fortællingen om hvad vennerne gjorde. Tænk at de turde gøre noget så skørt og vovet, at de hjalp en stakkels syg mand på båre op på et hus og firede ham ned mellem de mange mennesker. Der er plads til at grine og plads til at blive lidt betænkelig ved at ligge i hængekøjen og blive firet ned – ”holder de mon godt nok ved mig” – og så grine lidt igen, når man til slut ligger nede mellem alle de andre børn og voksne under et bord og en af de andre børn leger Jesus der siger: ” Rejs dig op din tro har frelst dig”. Vi griner alle fordi det er så komisk, at vi leger det, men vi bliver også rørt af det øjeblik, hvor den lamme rejser sig op og kan bruge sine arme og ben og kravle ud under bordet sammen med alle de andre.

Konceptet omkring Tante Andante Huse og et Tante Andante Band blev grundlagt af musiklærer Benedicte Riis. Det skete i 1980'erne. Værdigrundlaget er baseret på den skandinaviske børnekulturtriangel: Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og Halfdan Rasmussen. Tante Andante har sine rødder i dansk kultur og undervisning. Ideen er, at børn skal lære og udvikle sig gennem sang, musik, fantasi og fællesskab. Tante Andantes Hus i Lemvig drives af Lemvig KFUM og KFUK og åbnede i efteråret 2007. Foreningens bestyrelse har det økonomiske ansvar og har nedsat en selvstændig bestyrelse, kaldet ”forstyrrelsen” som er den daglige ledelse for aktiviteterne. Huset har en deltidsansat Tante Andante (Elin Engholm Knudsen) og en del andre figurer ansat på timebasis (Prof. Virvar, Frk. Sonne, Tante Bastian, Disco Didde, Askefis, fætter Fandango og flere). Der er også et Tante Andante Band i Lemvig, som tager ud og laver koncerter eller gudstjenester. Der er derudover knyttet ca. 50 frivillige, som hjælper til i hus, kælder og have med økonomi, pr, udvikling af kreative ideer.

At gå til grin Af Mona Solsø, pædagogisk antropolog, Aarhus

markant guide

markant

markant guide

Mona Solsø har været medlem i Aarhus Latterklub. Hun har oplevet, at latterklubberne guide faktisk er noget, vi som organisation kan lære af. I latterklubben handler det nemlig ikke om hvem man er, og hvad man kan. Det handler i stedet i alt sin enkelthed om bare at have det sjovt. Da jeg første gang hørte om latter-klubber, tænkte jeg, at det var for langt ude, at mennesker mødtes for at grine sammen. Hvorfor ikke bare grine med familie og venner? Men jeg var alligevel nysgerrig og besøgte derfor Aarhus Latterklub sammen med en veninde. Det var temmeligt grænseoverskridende, men også en virkelig god oplevelse at være i en sammenhæng med både kvinder og mænd fra 16-65 år, som havde det til fælles, at de gerne ville grine sammen og intet andet. Selv efter at være kommet der et halvt års tid, kunne jeg kun navne på få af de andre medlemmer og jeg vidste stort set intet om deres privatliv – civilstand, erhverv, mm. I latterklubben handler det nemlig ikke om, hvem du er, eller hvad du kan, men bare om at grine sammen på tværs af skel. Det mener jeg, vi kan lære noget af i vores foreningsliv. Jeg har aldrig oplevet så mangfoldig en gruppe i alder, stil, hudfarve og ikke mindst latter-lyd – de ydre faktorer jeg havde at gå ud fra. Hvorfor mødes for at grine? For os nye blev der givet en lille introduktion til latterklubbens historie og formålet. Konceptet er opfundet af en indisk læge, som opdagede, at latter er godt for kroppen af flere grunde: Immunforsvaret styrkes, lungekapaciteten øges og latter får os til at slappe af og virker derfor

markant mod stress ligesom, at latter også øger niveauet markant af endorfiner, som er guide kroppens naturligeguide smertestillere. Derudover har forskning vist at børn kan grine 100 gange dagligt, mens voksne griner max 30 gange på en god dag. Du kan jo selv prøve at tælle efter. Derudover forklarede instruktøren, at konceptet er ’fake it until you make it’ – Vi fremprovokerer altså falsk latter, indtil vi kommer til at grine rigtigt. Det er lidt langhåret og for at være helt ærlig, kunne jeg flere gange på en aften se mig selv ude fra og tænke ”Hvad har jeg gang i?”. Men det virkede – jeg fik det ud af det, jeg gerne ville. Jeg kom til at grine – både autentisk og hjerteligt – ofte så meget, at jeg fik tårer i øjnene, ondt i mave og kæber og slet ikke kunne lade være at smile til alle på min vej hjem fra latterklubben. Nogle gange vågnede jeg med ondt i mavemusklerne dagen efter! Efter flere gange i latterklubben blev overgangen fra en falsk til en ægte latter svær at definere, fordi den kropslige oplevelse ikke var så forskellig og jeg kunne mærke en indre glæde over at grine. Øvelse gør altså mester – også når det kommer til latter. Faktisk oplevede jeg, at jeg fik lettere til latter i andre sammenhænge, fordi min krop var vant til at give slip. Og så var det fantastisk at fortælle folk, at jeg gik i latterklub, fordi det altid gav anledning til grin og smil, når jeg fortalte om konceptet. Måske du også sidder med et smil på læben lige nu?

Latterøvelser til klubben Generelt skal man holde latteren kørende i ca. 30 sekunder. Det kan virke som lang tid de første gange, men det tager også lidt tid at komme ind i det. Og ofte bliver det først sjovt, når man har lyttet til hinanden lidt tid! Opvarmning: Man bruger mange forskellige muskler, når man griner. Man kan derfor med fordel begynde med at varme lidt op, så man lige får kontakt med de forskellige lattermuskler. Kommer man til at grine rigtigt undervejs, er det selvfølgelig meget velkomment! Tag jer tid til at ’grine af’ og smitte hinanden gennem fx øjenkontakt. (1) Begynd med at grine som julemanden – den klassiske “ho ho hoooo”, hvor man bruger mavemusklerne. Gentag i ca. 30 sekunder. Hold jer evt. på maven og læn jer let tilbage, så I mærker, at det er maven, der arbejder. (2) Grin en kraftig ”hæ hæ hæ hæ” latter, hvor det er brystkassen, der er i fokus. Gentag i 30 sekunder. Hold evt. en hånd på brystkassen, så I fokuserer på lydens tilbliven.

(3) Så fortsætter I til halsen, som bruges ved en høj pige-latter, der oftest har ”hi hi hi hi hi” lyden. Tænk det som høje lyse pigetoner og bliv ved ca. 30 sekunder, selvom det kan virke hårdt for halsen og kæberne.

Hilse-latter: Gå rundt og giv hinanden hånden to og to, som hvis I lige var kommet til familiefest. I stedet for at sige ’hej’ eller fortælle hvad du hedder, skal du grine ’dit grin’, som du selv bestemmer, hvordan skal lyde.

(4) Slut af med at varme selve munden op – det gøres med lukket mund og en ”hm hm hm”latter. Bedst kendt fra Uffe Ellemann. Det kan hjælpe på autenciteten, hvis man lige sætter en finger i mundvigen, som om man har en pibe i munden. Bliv igen ved i 30 sekunder.

Plæneklipperlatter: Forestil dig en håndskubber med motor, som skal trækkes op. Imitér at du tager fat i snoren ved jorden til at trække motoren i gang. Hiv den op, mens du siger ’ha ha ha ha’ som lyden af en motor, der ikke rigtig vil gå i gang. Gentag 2-3 gange uden at den starter. 3. eller 4. gang fortsætter latteren, mens I imiterer at I kører rundt mellem hinanden og klipper græs, til lyden af latter-motorer, der siger ha-ha-ha-ha..

Nu er lattermusklerne varmet op – lav evt. lidt ansigtsmassage, stræk armene helt op over hovedet og ryst arme og ben, så I er klar til de næste øvelser. Variationerne er mange – Jeg giver her nogle klassiske eksempler, men lad også børn og unge selv finde på – De kan som regel komme i tanke om mange situationer, hvor grin bruges forskelligt – fx hånligt, fnisende, hoverende, medlidende, som aber, hunde eller lign. Find evt. inspiration på youtube. Hold fokus på at I griner med hinanden og ikke af hinanden. Hvis I derfor fx skal grine hånligt, så peg mod et fælles mål i midten af kredsen og ikke på hinanden.

Hurra-latter: Instruktøren/lederen indleder med et ”hip-hip”, mens alle svarer ”Hurraaaaha-ha-ha-ha…” Gentag flere gange..

markant guide

markant

markant guide

Hvad skal man lægge i udtrykket fjolleri? Af Inge Falkesgaard, Konsulent ved Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Tidligere efterskolelærer på Horne Efterskole og Vesterbølle Efterskole

guide Fjolleri! Hvad skal man lægge i dette udtryk?

Er det, som ordbogen definerer det: ”ubekymret og fornøjet at lave sjov uden at tage noget alvorligt” Eller skal vi søge hjælp i nogle berømte talemåder/udsagn:

”Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt” (Piet Hein) ”Smilet er den korteste vej mellem to mennesker” (Victor Borge) Humor opstår i sociale sammenhænge. Det kan være i de helt nære relationer i familien, i KFUM og KFUK- klubben, på arbejdspladsen, og når det sker i samfundet eller i vores kultur er det med til at åbne døre. For når man kan le sammen, er vejen banet for at tale sammen, og i vores kultur tror vi stadig på samtalens mulighed for at løse konflikter. Fjolleri får os til at føle os frie og glade. Vi glemmer for en stund os selv og vores fejl, vi glemmer alvoren og pligten og er til stede i nuet. Når man griner, fjoller og ler, kan man ikke samtidig tænke på, at man ikke har fået løst alle dagens praktiske opgaver, at man ikke er den perfekte mor, kone, veninde eller kollega. Som i mange af livets forhold eksisterer også fjolleriet, eller det mere overordnede begreb glæde i kraft af dets modsætning. Hvad er det modsatte af fjolleri og glæde? Er det alvor, fornuft og sorg? Det kunne være også være bekymringer. Det fortælles der en del om i Det Nye Testamente. Jesus fortalte engang en lignelse om tre mænd, der hver får nogle talenter betroet (Matt. 25, 14-30). De to første tjenere handlede med dem, og til dem blev der sagt ”Gå ind til din herres glæde!” Den tredje gravede sit talent ned i jorden – for at sikre sig. Og så gik han tabt. Historien handler om livet og vores bekymringer for livet, bekymringer som ødelægger livet. Hvis vi siger: Jeg tør ikke leve mit liv, jeg er bange for at få pletter på det, så går vi netop glip af det.

ANDAGTEN

markant guide

Kristendommen sætter mennesket frit og giver os mod til at leve livet, selv om vi ikke ved, hvad der kommer ud af det. Vi ved ikke, om de projekter vi giver os i kast med lykkes, men det er ikke resultatet, det kommer an på. Det handler om at kaste sig ud i livet og investere sig selv.

Vi mennesker kommer aldrig ud over bekymringerne – det er et livsvilkår, som måske viser sig allertydeligst, når man selv får børn. Ligeså stor glæden og forventningen er, ligeså stærke er bekymringerne og tankerne om, hvorvidt man kan magte opgaven. Vi er i Guds hånd og omsluttet af kærligheden fra vores dåb til vores død. Vi behøver ikke at kæmpe en forgæves kamp for at blive perfekte. Alt hvad vi behøver, er at være til stede med alle vores fejl og mangler, for det er jo netop dem, der gør os menneskelige. Gudsriget kom med ham, der valgte sin næste – også de bekymrede. At være elsket af Gud sætter også os i et ansvarlighedsforhold til vores næste og det liv, der er vores. Det kommer ikke altid til at gå let og smertefrit, men Gud ønsker, at det skal gå os godt. Vi skal glæde os over livet, fællesskabet, dagen og mulighederne. Vi skal grine, fjolle, involvere os i hinandens liv og ligeså vigtigt – vi skal invitere andre indenfor i vores liv. Et positiv bemærkning, et kram, et smil kan gøre en forskel.

Så husk at lege sammen, husk at give jer selv og hinanden et frirum, hvor det alvorlige og tunge sættes på pause. Gå ind til din herres glæde!

Bøn: Kære Gud Tak for dit vidunderlige skaberværk, som vi hver dag glæder og forundrer os over. Hjælp os til at passe på det med varsomhed, så vi beskytter og bevarer dit skaberværk til glæde for os selv og vores medmennesker. Tak for din uendelige kærlighed til os. Hjælp os til at lægge vores liv og vores bekymringer i dine hænder. Amen.

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

Hvornår er du allermest

fjollet?

Julie • 12 år

Emma • 12 år

Mathilde • 12 år

Hvornår er du allermest fjollet? Det er om morgenen. Og det er lige der, hvor folk er allermest trætte, så de kan godt blive irriteret over, at jeg er så hyperaktiv.

Hvad er det mest fjollede, du har gjort?

Jeg gør virkelig mange fjollede ting! Engang var jeg så fjollet nede i byen, at min mor synes, det var helt pinligt.

Når vi laver flødeskum, slikker jeg altid de der ting af. Ellers er jeg det mest i skolen.

Er der nogle tidspunkter, hvor man ikke må være fjollet?

Ja, i kirken. Der er det hele meget seriøst. Men også hvis der er en, som har slået sig, så er det ikke okay at stå og grine.

Ja. Hvis der er en, der er sur, eller hvis der er en, som har slået op med sin kæreste. Så skal man ikke være helt åndssvag og fjollet.

Kan man dø af grin? Helt sikkert. Jeg havde engang en drøm, hvor jeg stod på en rumstation, og der kom en og kildede mig, og så faldt jeg ned. Så altså hvis man griner så meget, så man bliver helt rundtosset og falder f.eks.

Kan man dø af grin? Hmm, det ved jeg ikke… Det tror jeg ikke.

Er der nogle tidspunkter, hvor man ikke må være fjollet? I undervisningen. Der skal man jo lære noget. Kan man dø af grin? Ja, måske… Hvis man griner så meget, at man ikke kan få luft, så kan man nok godt dø af det.

"Når vi laver flødeskum, slikker jeg altid de der ting af. Ellers er jeg det mest i skolen."

Pigerne er fra Tween Sing i Holstebro. Du kan læse mere her holstebro.kfum-kfuk.dk

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, hvorfor fjollerier er vigtige i KFUM og KFUK?

Hvorfor er fjollerier vigtige i KFUM og KFUK? Hovedbestyrelsen svarer Et hurtigt svar kunne være: For helbredets skyld. En ny omfattende undersøgelse fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet viser, at humoristisk sans både forlænger levetiden og forbedrer helbredet. Der stod i metroXpress for noget tid siden; ”Et godt grin om dagen mindsker nemlig blandt andet produktionen af stresshormoner og styrker evnen til at bearbejde krisesituationer. Så hvis du gerne vil blive gammel og nyde et langt otium uden sygdom, skal du ikke gå af vejen for et godt stand-up-show, jokes med familie og kolleger og i det hele taget at have det så sjovt som muligt”. Og – kunne jeg tilføje – være med i KFUM og KFUK. HB = Humørbestyrelsen? Vi har gode møder i Hovedbestyrelsen (HB). Vi griner højt mindst en gang i timen. Det er godt. Ikke blot for helbredet, men også for arbejdsklimaet og samværet og lysten til at være til stede og bidrage. Et godt grin og lidt fjollerier kan være med til at lette en stemning. Vi sænker skuldrene, slapper mere af og finder os bedre til rette som de mennesker vi er. Derfor er fjollerier ikke kun vigtige for KFUM og KFUK, men for livet i det hele taget.

Er vi for fjollede i KFUM og KFUK? Det ved jeg ikke helt. Det kommer nok lidt an på, hvad der menes med at være fjollet. For mig er det at være fjollet ikke kun et plusord. Det giver associationer til at være et fjols – og det er ikke så godt. Jeg vil nok hellere tale om humor og livsglæde, der så kan udløse nogle fjollerier – på den gode måde. Og det kan vi næppe få for meget af i KFUM og KFUK. Men humoren og fjollerierne må altid være inkluderende. Og i vores sammenhæng må det aldrig modsige vores formålsparagraf. Samværsformerne og aktiviteterne skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Ingen må nogen sinde opleve at føle sig grinet ud af KFUM og KFUK – uanset hvor morsomt eller fjollet det ellers kan være. Hvad med forkyndelsen? Til spørgsmålet: Hvorfor er fjollerier vigtige for KFUM og KFUK, tror jeg, det vigtigste svar måske ligger ved kernen af vores formålsparagraf. Det handler om forkyndelsen af det kristne budskab. Jeg tror nemlig at humor og lidt skæve tilgange er et af de bedste værn mod selvhøjtidelighed. Humoren og fjollerierne kan være med til at bryde en masse barrierer ned. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage forkyndelsen alvorligt. Det skal vi. Men helst uden at vi blive for selvhøjtidelige.

Thomas Felter er til daglig præst i Vesterbølle Kirke

Derfor er fjollerierne og humoren måske det allervigtigste ”varemærke” for KFUM og KFUK og den bedste garanti for en sund forkyndelse. Ja, humor er sundt og godt! Senere her i bladet kan du med ’Hyrdebrevet Søndag Morgen’ se, hvordan god humor kan bruges på en virkelig fin måde. Her pilles både du og jeg ned af vores piedestaler, og der bliver gjort lidt grin med vores sikkerhed på, at vi har den rette tro og den rette mening. Det bliver gjort med et kærligt glimt i øjet og med intelligent humor, så man ikke kan lade være med at grine – selvom man selv bliver ramt. Det tager fuldstændig gassen af selvhøjtideligheden – men ikke af alvoren. For det minder os om, at over for Gud har ingen af os noget at prale af, og ingen af os kan sige, at vi ejer den endegyldige sandhed. På den måde bliver vi gennem humoren ligestillede og udfordrede. Og får et godt grin og et bedre helbred med i købet.

Thomas Felter Medlem af Hovedbestyrelsen

Af Jørn Hyldgaard

Klumme

Tidligere misbruger, i dag forkynder og foredragsholder

Kirke latter Nogle mennesker adskiller ”kristenlivet” og vores ”almindelige liv”. Det vil sige, at der er noget man ikke gør i kirken, men som man godt kan gøre uden for kirken. For mig er humor, latter og glade smil en væsentlig del af livet. Det er en slags medfødt evne, der krydrer livet, giver kraft til en ny dag og nogen gange også gør livet lettere at leve. Måske også når livet viser sig fra den vanskelige – og måske endda den mørkeste side. Som troende er vores liv ikke adskilte eller to dele. De mennesker vi er i kirken er vi også uden for kirken. Hvis vi kan le, så vi får mavekramper, til et godt Stand Up show en glad lørdag aften, bør latteren heller ikke være unaturlig i kirken, eller hvor vi nu mødes. Jeg har altid haft humor som en del af min forkyndelse Jeg har aldrig besluttet mig for, at nu vil jeg lave en sjov eller humørfyldt tale. Det kommer ad sig selv, fordi humor er en del, af den person jeg er og også ønsker at være. For min del kan kirke og kristenliv ikke leves uden humor. Og lad mig bare sige: ”Jeg mener Gud har humor.” Manden bag Mr. Bean Den kendte komiker Rowan Sebastian Atkinson, manden bag Mr. Bean, har skrevet om humor, at alle mennesker bør praktisere det, for det er sundt at le. Og når man mangler noget at grine af, kan man stille sig nøgen foran et stort spejl, hvor man kan se hele kroppen. Så skal man starte med at se på fødderne og lade blikket gradvis glide op ad. Han siger, at når han når til knæerne, er han ved at dø ad grin. Jeg har

prøvet det, og jeg faldt på knæ af latter, da jeg nåede anklerne. Vi er forunderlige skabt. Men mon ikke Gud gjorde det med et glimt i øjet. Nogen siger Gud er sjov. Jeg vil sige, at han har humor, og at det skinner kraftigt igennem i bibelen.

en lang træ stav i hånden. Jeg spurgte; ”Hvem er han?” Hvortil min rundviser sagde: ”Nååh det er bare Lennart… Han tror han er Moses” (altså ham fra Egypten). Jeg må Indrømme, at det ikke gjorde mig mere begejstret for udsigten til at skulle bo der.

Jeg får ofte spørgsmålet, om det ikke kan blive for meget.

Moses blev min redning Den aften lå jeg og forberedte min flugt fra stedet i løbet af natten. Egentlig var jeg fuldt ud klar over, at jeg havde meget brug for hjælp. Men jeg havde hele tiden den trang til at stikke af fra tingene og omstændighederne, jeg var i. Oven i det var jeg løbet tør for cigaretter, grønne cecil, som jeg røg 40 stk. af om dagen. Det blev den afgørende grund til, at skulle stikke af. Da jeg havde taget beslutningen, kom der en arm ind igennem forhænget i alkoven. I hånden var en halv pakke grønne cecil. Det var Moses, som uden at sige et ord afleverede den til mig. Ingen havde sagt et ord. Jeg sneg mig ud, tændte en smøg og tænkte over hele situationen og kom til at le. Jeg havde fået hjælp af ”MOSES”. Efter latteren blev jeg eftertænksom og besluttede at give opholdet en chance. Tre uger efter, i den selvsamme køje, besluttede jeg mig for, at give mit liv, som virkelig var et stort rod, til Jesus. Jeg blev en kristen. Det har holdt nu i 36 år. Ikke et let liv altid. Der har været svær sygdom, død i nærmeste familie, trafik ulykke osv. Men troen har holdt siden den dag. Livet er da en forunderlig, humørfyldt og sjov størrelse.

For mig personligt handler det om to ting. For det første, skal det ikke være upassende, blasfemisk eller sjofelt. Hvilket man selvfølgelig heller ikke ønsker at være uden for kirken. For det andet, skal man ikke være sjov på andres bekostning, hverken som mennesker, trosretning eller religion. Personligt bruger jeg meget selvironi, at grine af sig selv eller sammen om os selv i en gruppe. Det er meget forløsende. Som kristne eller som kirke burde vi le noget mere ad os selv, når vi gør dumme ting eller bliver for selvoptaget af vores ”specielle” måde at være troende på. På den måde kan humor faktisk hjælpe os til – på en kærlig måde – at få rettet nogle af de dumheder vi selvfølgelig alle går og gør. Af den simple grund at vi er mennesker. Fra misbruger til Betesda Da jeg som ung misbruger og angst neurotiker ankom på det kristne rehabiliterings center Betesda, var jeg ikke begejstret for at skulle være der. En af de andre beboere viste mig begejstret rundt på stedet. Da vi kom udenfor, bemærkede jeg, at der stod en mand inde i skoven. Han havde langt hår og stod ret op med

Jørn Hyldgaard er ansat i Åbenkirke i Herning

KFUM og KFUK i

Hvad mine venner tror, jeg laver

Hvad min mor tror, jeg laver

Hvad samfundet tror, jeg laver

Hvad jeg selv tror, jeg laver

Danmarkâ&#x20AC;Ś

Hvad jeg i virkeligheden laver

Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring • Minglabar Myanmar er KFUM og KFUK og FDF’s internationale projekt fra 2014 til 2018 i samarbejde med Danmission i Danmark og YMCA, YWCA og Shalom i Myanmar. • Læs mere om projektet på MinglabarMyanmar.dk og på Facebook under ”Minglabar Myanmar” samt hashtagget #minglabarmyanmar

Vi lærer gennem leg – også i Myanmar Leg skaber læring for børn, unge og voksne, både i Danmark og i Myanmar. KFUM og KFUK og FDF’s internationale projekt Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring arbejder med mange af de metoder, vi kender fra Danmark. Læring bliver leget ind når KFUM og KFUK’s og FDF’s internationale projekt Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring arbejder med unge frivillige i Myanmar. Tekst og foto Marianne Luna Røndal

"Målet med projektet er at styrke unge frivillige i Myanmar. Det sker gennem træning og workshops, så de unge selv får mod på at engagere sig i civilsamfundet og deres foreninger."

Unge frivillige i mindre grupper er i fuld gang med at samle en stak røde papirer med sorte tuschstreger tegnet på, der er klippet i stykker. Pludselig får de stregerne til at hænge sammen, og de tre grupper får hver samlet et rødt hjerte. Vi befinder os i byen Pathein, der ligger fire timers kørsel vest for Myanmars største by Yangon. Det er september, så regnskyllene overskygger stadig fra tid til anden al lyd i det interimistiske hus hævet flere meter fra jorden, der ligger i udkanten af byen med udsigt ud over rismarkerne. Når regnskyllene bliver for kraftige, holder forsamlingen en lille pause. I de fire dage træningen i projektmanagement og lederskab varer, er der fuld gang i de 15 unge frivillige fra de lokale YMCA, YWCA og kirken. Fundament for forandring De første to dage står Lum Ra, der arbejder for Shalom, for træningen, og de næste to står to danske frivillige, Majken og Jens, for træningen. Jeg er med alle dagene som kommunikationspraktikant i projektet Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring. Eller Foundation for Change, som projektet hedder i Myanmar. Målet med projektet er at styrke unge frivillige i Myanmar. Det sker gennem træning og workshops, så de unge selv får mod på at engagere sig i civilsamfundet og deres foreninger.

Ordet træning kan lyde militaristisk og kedeligt, men er fuldstændig det samme som kurser og workshops. Selvom ordet varierer, er tilgangen den samme, som vi kender fra Danmark: At vi lærer gennem leg, hvor der er plads til at grine og fjolle. Stort potentiale Netop læring gennem leg er en af de grunde til, at jeg efter tre måneder i Myanmar ser et stort potentiale i Foundation for Change. De unge frivillige fra YMCA, YWCA og Shalom leger også i deres egne foreninger, men her er legen ofte tænkt som en lille pause eller som en socialiseringsproces efter de frivillige har siddet flere timer til foredrag eller diskuteret et emne. Foreningerne i Myanmar er ofte mere topstyrede. Jeg talte med en af generalsekretærerne, der fortalte, at hun satte frivillige på bestemte opgaver, der skulle løses, i stedet for at give dem ansvaret for selv at starte noget op. Leg kan også bruges som læring Gennem leg kan Minglabar Myanmar bringe noget nyt til de unge frivillige. Ved at vise, at leg ikke kun er et pause-element, men at man kan lege sig til læring, både som barn, ung og voksen. Selv helt små lege, som at sætte papirlapper rigtigt sammen i en gruppe, kan man lære af, både socialt, rumligt og kreativt.

Det kan tage tid og kræve tålmodighed at lære at lege igen. Hvis man ikke er vant til at lege, kan det virke mærkeligt og lidt grænseoverskridende at skulle lade som om, man er et dinosaur-æg i fem minutter. Men jeg oplevede, at når først de frivillige burmesere bevægede sig ind i legen, var det med et stort smil på læben. Leg med leg Målet om at styrke unge mennesker handler om empowerment, altså myndiggørelse. Det kan man helt lavpraktisk arbejde med via en deltagerorienteret tilgang, hvor man blandt andet skal lege, lave workshops for hinanden og så videre. Læringsaspektet diskuterede jeg ofte med mine kolleger, både burmesiske og de to danske frivillige. For hvordan får man overbevist de unge om, at man faktisk kan lære mere ved at have en legende tilgang til det? Svaret giver nok næsten sig selv: Ved at lege. Om det så er ved at tegne, hvordan de frivillige ser en god leder eller ved at skulle kæmpe sig over søen med krokodiller i samarbejde med hinanden.

Må man gøre grin Af Kristian Bøcker, sognepræst i Jelling

CHOK VED VM: GUD INTERESSERER SIG IKKE FOR FODBOLD! VM i Brasilien er lammet af chok. Det har nemlig vist sig, at Gud ikke interesserer sig for fodbold. ”Det er faktisk lige før jeg hellere vil se babysalmesang,” fortæller Gud og uddyber: ”Fodbold fanger mig simpelthen ikke. Jeg har ellers været med til VM engang. Jeg hjalp Argentina lidt mod England. Og scorede. Men så blev der en vældig ballade, for man må åbenbart ikke bruge hænderne. Men det kunne jeg da ikke vide”. Det er dog svært for Vor Herre helt at undgå VM. ”Der er hele tiden nogen, der beder til mig, om at de må vinde. Og tit fra begge hold i samme kamp. Det er jo ikke til at have med at gøre. Og forleden dag troede jeg, de endelig ville have en messe, men så viste det sig, at de råbte ´Messi´,” slutter Gud.

Sådan lød en artikel i ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” under verdensmesterskaberne i fodbold i sommeren 2014. ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” er en Facebook- og internetside, der forsøger at skildre kirke og kristendom fra en lidt anden og mere humoristisk vinkel. Det begyndte så småt i januar 2014 som lidt pjat til mine præstevenner på Facebook, men er siden vokset, så der i dag er over 2500 følgere. Efterfølgende kom også en internetside til. En dag skrev en venlig kvinde på vegne af sit menighedsråd, om jeg ville komme og ”opføre” noget fra Hyrdebrevet Søndag Morgen ved en af deres sogneaftener. Jeg var meget i tvivl, om det kunne lade sig gøre. Én ting er at sidde bag skærmen og skrive noget muntert, noget helt andet er at formidle det mundtligt. Men det gik vist ok – jeg havde det i al fald selv ret sjovt. Og hvad der var endnu bedre, så var der efter kaffen en god snak om netop dette med at lave grin med Gud: kan man det? Og hvor går grænserne? I Salmernes Bog i Det gamle Testamente (Salme 2, vers 4), står der: ”Han, som troner i himlen, ler” – altså Gud ler! Spørgsmålet er så, hvad Gud ler ad? Ifølge salmen ler han, fordi ”folkene lægger planer, der ikke kan lykkes […] jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren”. Med andre ord – og det står der faktisk også i salmen – Gud spotter dem, fordi mennesker åbenbart har vendt sig mod Gud og selv vil klare tingene. Man kan måske sige det sådan, at Gud ler, fordi mennesket vil være som han er. Mennesket vil være sin egen Gud – og det er komisk. Som det ofte er, når nogen forsøger at være noget andet, end de – end vi – er. Så bliver det ofte lidt komisk. Ligesom det selvhøjtidelige og skråsikre ofte meget let bliver komisk.

med gud? FRISKPRÆSTEN HEIDI MUMS: JEG FOTOGRAFERER DA OGSÅ UNDER GUDSTJENESTEN! Mange præster er trætte af den til tider meget voldsomme fotografering i forbindelse med barnedåb og vielser. Men det gælder bestemt ikke friskpræsten Heidi Mums. ”Jeg fotgraferer da også under gudstjenesten,” fortæller Heidi og fortsætter; ”Freksempel under dåb. Dér tar jeg altid et billede, lige når jeg hælder vand på barnet. Det er slet ikke så svært som det lyder. Jeg øser med den ene hånd og fotgraferer med den anden.” Men også ved vielserne har friskpræsten sin smartphone lige ved hånden. ”Jeg elsker at fotgrafere brudeparret der hvor de siger ja. Og nogle gange tager jeg også et billede, hvis freksempel bruden bliver rørt under min tale. Det er jo et stort øjeblik, især hvis man også græder lidt,” fortæller Heidi Mums. Friskpræsten har altid sin smartphone med under gudstjenesterne. ”Man kan faktisk nå helt vildt meget, mens der bliver sunget. Især hvis man vælger nogle lange salmer. Hvis det er en af de lange Grundigsalmer, kan jeg godt nå at opdatere min Facebookside, booke en frisørtid eller sende en sød lille sms til min kæreste,” fortæller Heidi Mums, og tilføjer en sød lille hemmelighed: ”Jeg tar altid en selfie lige før prædiken, mens jeg læser op fra biblen,” smiler Heidi. Men hvad med det omvendte: Må mennesker grine ad Gud – eller lave grin med Gud? Det er som bekendt et ret følsomt spørgsmål. I hvert fald hvis man gør grin med den forkerte Gud. Muhammed for eksempel, selvom han ”kun” var profet. De satiriske tegninger, som Jyllands-Posten bragte for godt 10 år siden, har for blandt andet tegnerne haft store personlige omkostninger, fordi nogle muslimer følte sig voldsomt krænket af, at deres profet blev skildret humoristisk – eller måske snarere satirisk. Heroverfor står synspunktet, som jeg selv hælder til: at alt kan kritiseres, alt kan der laves sjov og satire med, også Gud og andre hellige. Ja, der skal laves sjov og satire også med det religiøse, fordi denne form for religionskritik er en del af den kritiske sans, der er nødvendigt for at undgå, at et samfund forstenes eller bliver diktatorisk. Så ja, man må gerne gøre grin med Gud. Det kan faktisk være nødvendigt. Men derfor kan

Surpræsten Ejnar Knast er som navnet antyder ikke meget for det nye og – efter hans mening – lidt for popsmarte. For eksempel det her initiativ ”Fyld Danmarks Kirker”, som hvert år forsøger at få fyldt landets kirker ved gudstjenesten den sidste søndag i september. I Hyrdebrevet så det således ud: ”At fylde Danmarks kirker med revl og krat og børn og naboer er pop og pjank,” mener surpræsten Ejnar Knast. Han har derfor taget initiativ til arrangementet ”tøm Danmarks Kirker”. Ejnar Knast, der er præst i Brokkelev-Nederen-Surmose-Tristed pastorat, har i forbindelse med arrangementet udarbejdet pjecen ”Lad os begge bede” med gode råd til præster, der også ønsker at tømme Danmarks Kirker. Her er et par af dem: 1. Vælg altid salmer, som organisten og kirkesangeren heller ikke kender. Til gengæld skal de ligge højt og være lange. Det dræber sangglæden hurtigt og sikkert. 2. Brug aldrig nyere salmer og moderne melodier. Det kan medføre rytmiske fornemmelser og upassende glæde under gudstjenesten. 3.Hils aldrig på menigheden efter gudstjenesten. Det er lefleri og kan skabe en rar atmosfære, som for enhver pris bør undgås! 4. Hav ALDRIG legetøj, bøger eller andet i kirkerummet, der kan lette presset på børnefamilier. Tys eller nedstir urolige børn – det stresser forældrene, så de først kommer igen, når ungen skal konﬁrmeres.

man naturligvis godt diskutere hvor, hvornår og hvordan. Men i virkeligheden er det kun sjældent Gud, man gør grin med. Det er jo mennesker – og menneskers måde at forholde sig til for eksempel Gud, kirke og kristendom på. Tag nu bare os præster. Vi er som bekendt ret forskellige. Nogle er meget åbne og eksperimenterende overfor nærmest alt nyt. Andre holder mest af det traditionelle og velprøvede. På Hyrdebrevet Søndag Morgen har vi derfor både ”Friskpræsten Heidi Mums” og ”surpræsten Ejnar Knast” – to fantasifigurer, som på overdreven vis repræsenterer to præstetyper. Heidi Mums er meget åbent for det nye og alternative i kirken. Det kunne man blandt andet se i denne artikel: Som sagt, det må være svært at være Gud uden

humor. Det er i al fald svært at være menneske uden humoristisk sans. Det vil sige uden sans for at se det sjove, skæve og komiske i noget – eller rettere: Hos sig selv. For nok er humor kritik, for eksempel religionskritik. Og humor er også kritik af andre. Men humor er også kritik af en selv. Når jeg som præst laver sjov og satire med den (folke)kirkelige verden, herunder præsterne, er det derfor dybest set ment som en kritik også af det, jeg selv står for. I den kirkelige verden, hvor det handler om de store spørgsmål og Sandheden med stort S, er der en nærliggende fare for, at man tager sig selv for højtideligt. Og der er en nærliggende fare for, at man bliver så sikker på, at Gud er enig med lige bestemt mig i mine teologiske og kirkelige synspunkter, at jeg glemmer en af de vigtigste muligheder: Muligheden for at jeg kan have taget fejl. Dér kan humor og satire hjælpe, punktere, pille lidt ned, relativere – og få os til at huske på, at vi jo altså kun er mennesker og at det i øvrigt er godt nok!

kultur

grupperejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Hos Unitas Rejser kan du også få hjælp til... • Studieture med højt fagligt indhold • Ski- , adventure- og storbyrejser for grupper • Sognerejser med kirkeligt og kulturelt indhold Besøg os på • Spejderture med friluftsaktiviteter www.unitasrejser.dk • Rejser til kirkelige og humanitære organisationer

Husk, du kan blive venner med Unitas Rejser

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få inspiration til rejsen

Rejser med dansk rejseleder 28.03.2016 7 dage Palæstina Marathon 2016 29.03.2016 7 dage Palæstina Marathon 2016 UDSOLGT 26.04.2016 10 dage Grækenland fra nord til syd 29.04.2016 8 dage Mageløse Malta 01.05.2016 7 dage Amalfikysten ’singlerejse’ UDSOLGT 03.06.2016 8 dage Pilgrimsrejse Santiago 26.06.2016 7 dage Østersøen Øst m. MS Gann, fra 03.07.2016 8 dage Østersøen Vest m. MS Gann, fra 04.07.2016 6 dage Verona inkl. tre operaer 12.07.2016 7 dage Vestlandsfjordene m. MS Gann, fra 04.09.2016 8 dage Armenien rundrejse 15.09.2016 11 dage Israel-Palæstina, højskolerejse 10.11.2016 8 dage Israel-Palæstina, Bibelen Live

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

5.495,5.495,12.495,8.995,12.995,9.995,10.990,9.990,12.995,9.490,9.995,19.995,14.995,-

Læs mere på www.unitasrejser.dk. Her finder du priser, beskrivelse af rejselederne og et udførligt program på alle rejserne. = læserrejse, udarbejdet i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse? Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

Landsdelsstævne for kvinder 'Håbet spiller på fløjte' er temaet for Landsdelsstævnet for kvinder i 2016. Stævnet afholdes den 12. marts i Hjørring, Tjørring, Taastrup og Esbjerg. Dagen er for alle interesserede kvinder, som har lyst til at få ny inspiration med hjem. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/kalender

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse

Unitas Unitas forlag Forlag skifter skifter navn navn

Forlag ogogspecialboghandel Forlag specialboghandel

Læsmere mereog oggå gåpå på udsalg udsalg på på eksistensen.dk eksistensen.dk Læs

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Ny studentermedhjælper i Hillerød

Kristina Sørensen er KFUM og KFUK i Hillerøds nye studentermedhjælper. Kristina er 21 år og frivillig spejderleder for børn i alderen 10-12 år. Kristina elsker at gå ture med sin hund, og så kan hun ifølge sig selv være både fjollet og ambitiøs.

Ny formand for Udvalget for Uddannelse og Udvikling Majken Skjølstrup er stoppet som formand i Udvalget for Uddannelse og Udvikling (UU). Majken har været medlem af først Kursusudvalget og derefter UU i seks år, hvoraf de fem år har været som formand. Vi takker mange gange for den store indsats. Klaus Videbæk overtog formandsskabet i november 2015 og ønskes god arbejdslyst.

Ny medarbejder i Aarhus Lars Harregaard er ansat som ny administrativ medarbejder i Distrikt Aarhus. Lars er uddannet tømrer i det midtjyske, men er flyttet til Aarhus for at læse videre til bygningsingeniør. Han er opvokset med KFUM og KFUK helt inde under huden, først som deltager i børne- og teenklubber samt på diverse lejre, siden som leder i klub og på lejre – primært i Distrikt Midtjylland.

Formandsskifte i arbejdsgruppen for Palæstinanetværket Efter fire år i KFUM og KFUK’s Palæstinaarbejde har Maja Nees (t.h.) valgt at træde tilbage, og vi takker hende for sit ihærdige arbejde med at sætte fokus på konflikten og styrke samarbejdet med partnere i Palæstina.

Herefter tager Margrethe Vestergaard (t.v.) over som formand for arbejdsgruppen. Margrethe har siddet med i arbejdsgruppen det seneste år og har af flere omgange rejst i Palæstina.

Ny redaktionssekretær for Bricks

Kirsten Bitsch er ansat som redaktionssekretær for Bricks i et barselsvikariat fra februar 2016. Kirsten er 24 år, hun brænder for at formidle godt indhold til børn, og så læser hun antropologi på Aarhus Universitet med tilvalg i informationsvidenskab. Hun har bl.a. arbejdet frivilligt i forbindelse med formidling af vores internationale projekt Minglabar Myanmar og har også en baggrund som leder i Ten Sing 7 i Kjellerup.

Mindeord: Jørgen B. Kyndesen Indsendt af bestyrelsen for KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus I december mistede vi vores værdsatte bestyrelsesmedlem og ven, Jørgen B. Kyndesen, i en tragisk ulykke. Jørgen blev 28 år og efterlader sig forældre i Finderup, en søster bosat i Aarhus og et stort netværk af venner og bekendte. Jørgen var uddannet arkitekt og delte gavmildt ud af sin faglighed i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Han sad som repræsentant for KFUM og KFUK på Frederiksbjerg i distriktets bestyrelse, og han var samtidig dybt engageret i distriktets internationale samarbejde med to lokalforeninger i Ukraine. Jørgen var et varmt og nærværende menneske, der spredte glæde, hvor han kom, og han vil uden tvivl blive savnet af alle, der kendte ham. Vi er taknemmelige for, at vi fik lov til at være en del af Jørgens liv, og vi sender vores dybeste medfølelse og tanker til Jørgens nærmeste.

TAK TIL JAKOB Efter et år har Jakob Benner Lundgaard desværre valgt at træde ud af Markant-redaktionen. Vi takker for den gode indsats.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Marts - maj 2016

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Ten Sing MGP 5.- 6. marts En weekend med koncerter, hygge og så selvfølgelig et brag af en fest, når vinderen af årets Ten Sing Melodi Grand Prix skal findes. I 2015 løb Ten Sing Midtjylland med sejren – hvem bliver det i år? Landsdelsstævne for kvinder 12. marts ’Håbet spiller på fløjte’ er temaet for Landsdelsstævnet for kvinder, der afholdes i Hjørring, Tjørring, Taastrup og Esbjerg. Provokatour 20. -26. marts 16 nuværende og potentielle ledere i alderen 16-19 år tager til Berlin for at blive klogere på sig selv og hinanden. ”Provokatour er et kursus, hvor du får testet dine grænser, får lært dig selv og dine medmennesker bedre at kende og sidst, men ikke mindst tager du derfra med virkelig gode venner og minder.” – Emil Juhl Madsen, tidligere deltager Bedsteforældre- og børnebørnlejr 20.-23. marts Påskelejr på Skrødstrup Efterskole for børn fra 5 år og opefter og deres bedsteforældre. Bedsteforældre- og børnebørnlejr 21.-23. marts Store og små kan bl.a. glæde sig til Pippis festaften, når der er lejr for bedsteforældre og børnebørn på Lystruphave Efterskole. Efterskolefestival 21.-23. marts Over 600 efterskolelever mødes på det gamle bibliotek i Herning, når KFUM og KFUK afholder sin første efterskolefestival. Det handler om samskabelse, fællesskab og øget kendskab til påskens budskab. Aleneforældrekursus 23.-25. marts Tema: Gennem livet med sten i bagagen. Påskens oplæg handler bl.a. om: Menneskesyn, sorg, nederlag, livsglæde, og hvordan vi kan opmuntre hinanden og leve med glæden som base - trods alt. Tilmelding senest den 20. marts. www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Palæstina Maraton 1. april Tag med til Palæstina Maraton, og vær med til at sætte fokus på retten til at bevæge sig frit. Også selvom du er ikke-løber. Sammen med Unitas Rejser og Folkekirkens Nødhjælp arrangerer KFUM og KFUK guidede ture i dagene før og efter løbet, der giver en unik mulighed for at opleve den humanitære situation i de besatte palæstinensiske områder. www.kfum-kfuk.dk/maraton Børnefestival 1.-3. april Omkring 1.500 børn og 300 frivillige indtager Holstebro og kommer ’På sporet’ af et stort mysterium. Det er kristendommens centrale påskefortællinger, der foldes ud til Børnefestival, hvor der også vil være ballonshow, bugtaler, danseshow og fed musik. www.børnefestival.dk

Forårssamling 8.- 9. april De fem landsdækkende udvalg, tre redaktioner, Hovedbestyrelsen og alle ansatte i KFUM og KFUK mødes på Silkeborg Højskole til Forårssamling. Formålet er at dele viden og erfaringer, koordinere aktiviteter og få ny inspiration til vores arbejde. Bibelferie 15.- 18. april Tre dage med bl.a. foredrag, morgensang, udflugter og festaften på Løgumkloster Refugium. Tilmelding senest 6. april. www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Bedsteforældre- og børnebørnslejr 5.- 8. maj Smuglerløb, spil, fortællinger, god mad og leg er blandt programpunkterne på Midtsjællands Efterskole.

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER Fyraftensmøde: Unge og motivation 14. april i Aarhus Er du nysgerrig på, hvad der motiverer unge anno 2016? Så er dette fyraftensmøde lige noget for dig. På tre timer får du indblik i den nyeste viden om unges motivation og konkrete redskaber, du kan bruge i arbejdet med unges frivillige arbejde. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist 6. april. www.duf.dk/arrangementer

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender

Himmelske dage 5. - 8. maj i København Tag til festival i Københavns og oplev alverdens spændende arrangementer. Omdrejningspunktet er sammen at udforske, hvilken rolle tro, kirke, kristendom og religion spiller og kommer til at spille i fremtidens samfunds- og kulturliv såvel som for den enkelte borger. Det er gratis at deltage. www.himmelskedage.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark 路 Valby Langgade 19 路 2500 Valby

SMP ID-nr. 46678