Markant nr. 2, 2014 by YMCA-YWCA Denmark

2245-2346

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

FORTÆLLINGER

#2 MAJ 2014

Mød redaktionen

Johanne Nørtoft Thomsen

johannenoertoft@hotmail. com Fortællinger kan være så mange forskellige ting; eventyr, historier fra fortiden, menneskers livsfortælling og fiktionsromaner, der river én med så man glemmer tiden. Fortællinger er for mig en sjov måde at lege med verden på, for den kan her fremstilles på så mange forskellige legende, gribende eller tragiske måder. Det giver nye perspektiver på tilværelsen, og man kan på den måde udvide sin horisont – også selvom man sidder alene hjemme i sin lænestol.

Jesper Hejlskov Thomsen

jesperthomsen@hotmail. com Som barn var gode fortællinger noget helt særligt. Man kunne helt glemme tid og sted og leve sig ind i fortællingen. Særligt hvis fortælleren også levede sig ind i historien og fortalte passioneret. I dag er jeg stadig glad for fortællinger, men nu er det mere i bøger eller på TV, jeg hører dem.

Lea Vad Brændgaard

leavad90@gmail.com Fortællinger er en åbning til at forstå de svære ting. En god fortælling kan sætte billeder og fantasi på svære, uhåndgribelige begreber. En god fortælling sætter mine følelser i gang. Jeg elsker at blive rørt eller overrasket eller eftertænksom. Fortællinger sætter mit liv og min tro i perspektiv, så jeg bedre kan forholde mig til, hvad jeg tror på, og den verden vi lever i. Jeg tror, at fortællinger er for både børn, unge og voksne til at sætte hverdagen i perspektiv og sætte ord på vores liv.

Hvad betyde r fortællinger for dig?

Henrik B. Videbæk

henrikv2001@yahoo.dk Jeg var på et tidspunkt en del af en gruppe, hvor vi indledte samarbejdet med, at vi hver især skulle fortælle 25 min. om vores eget liv – helt uden at blive afbrudt. Det var lidt af en udfordring, men også en god refleksionsøvelse at skulle fortælle sin egen livshistorie. Det var ret inspirerende og sjovt at høre, hvilke oplevelser de andre fremhævede - det siger også noget om, hvem man er.

Markant nr. 2 Årgang 4 · maj 2014 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 3/2014 udkommer primo september Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsideillustration Sten Platz

Julie Fischer-Nielsen

juliefischer@hotmail.dk Jeg husker, når min far fortalte bibelfortællinger og brugte overheadprojektor og transparenter. Eller når min mor fortalte om sit barndomshjem og sine ture på traktoren. Eller Louise som prædikede højlydt om den blinde Bartolomæus, og nu fortæller jeg selv historier ved hjælp af billedets brug.

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

kathrinerk@hotmail.com Jeg elsker fortællinger i alle afskygninger. De giver mig tid til eftertanke, til et godt grin eller lejlighed til, at min fantasi kan løbe løbsk. Der skal ikke mange sætninger og tillægsord til, før jeg selv befinder mig der, hvor det hele foregår. Det er som om, der starter en lille film inde i mit hoved, og derinde er alt muligt. Et liv uden fortællinger ville for mig være ufattelig kedeligt og helt umuligt. Så derfor er jeg kæmpe fan. Alle har en fortælling.

Mie Sirich

markant.sekr@kfum-kfuk.dk Jeg studerer litteraturvidenskab og i min fritid læser jeg mere litteratur, så fortællinger er altid til stede i både mit professionelle og i mit private liv. Tricket at finde en balance mellem det professionelle blik, der river virkemidlerne fra hinanden, analyserer magtstrukturer i sproget og kommer med feministiske, marxistiske eller psykoanalytiske læsninger, og den private læser der skal have plads til at drømme sig væk og udnytte litteraturen som et rum, hvor man også kan blive klogere på sig selv.

Henrik Birkbak

henrikbl@hotmail.com Som journaliststuderende fylder fortællinger mere i mit liv end nogensinde før. Kaktussamlere, demensramte og miljøfanatikere fortæller mig deres personlige historie, som jeg forsøger at gøre levende på skrift. Det er et stort ansvar at være tro mod deres fortælling, men det motiverer mig at videregive de gode historier. Der er mange vilde mennesker og historier rundt omkring, og det er vigtigt, at de bliver fortalt. Hvordan skulle de ellers leve videre?

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

Noter

Åben Forårssamling og debatmøder KFUM og KFUK har holdt en national debatevent på Silkeborg Højskole, hvor oplægget til aktivitetsprofiler blev debatteret og uddybet. Tre regionale debatmøder er nu holdt, og frem til 1. juni kan du fortsat sende dit eller jeres høringssvar til debat@kfumkfuk.dk. Følg også debatten på Facebookgruppen KFUM og KFUK for flere, og læs mere om aktivitetsprofilerne frem mod efterårets Landsmøde på www.kfum-kfuk.dk/lm14

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Gør noget! I april kørte KFUM og KFUK igen kampagnen ”Gør noget!”, som inspirerer jer foreninger til aktiviteter, der åbner op for lokalsamfundet, for eksempel ved at holde en åben påskefrokost. Se, hvad det blev til, på projektets hjemmeside, bildung.dk/goernoget. Kampagnen kørte første gang i efteråret 2013, hvor der blandt andet blev arrangeret generationsmøder mellem unge og ældre i Thisted, en æbledag for naboer i Sorø og en åben quizaften i Aarhus.

KFUM og KFUK lancerer datingservice Fik du prøvet vores nye tilbud, hvor du kan indtaste dit medlemsnummer og finde et godt match til en mulig kæreste i KFUM og KFUK? Ja, det var naturligvis årets aprilsnar ... Tak til Thomas Thorin, tidligere barkoordinator på fairbar og virksomhedspraktikant i KFUM og KFUK, som legede med og lagde navn til en lille film om det nye tilbud. Find den på hjemmesiden som nyhed fra, ja, 1. april.

Stemningen til Børnefestival nåede uanede højder Børnefestival 2014 løb af stablen i starten af april, og over 1.000 børn havde en fantastisk oplevelse i Arena Randers og rundt om i byen. Lørdagens højdepunkt var koncerten med Muhamed Ali, som med et par af de kendte sange fra hans X Factor-optræden fik gang i salen. Flere fik også lov til at komme med op på scenen og danse til hans numre. Søndagen blev afsluttet på bedste vis i selskab med KFUM og KFUK’s maskotter Rikke, Rune og Rasmus, to sjove klovne og en gudstjeneste med budskabet om, at alle er velkomne til Guds fest. Med madpakker i hænderne blev børnene sendt af sted, og vi glæder os selvfølgelig til at se dem alle sammen igen til Børnefestival 2016.

Som en ekstra gevinst gav Børnefestival hele 170 nye børnemedlemmer til KFUM og KFUK – velkommen til hver og en af dem!

Noter

Bibelfortællinger bag ny plakat Den nye plakat til børne- og familieklubber i KFUM og KFUK er fyldt med bibelsituationer og KFUM og KFUK’s maskotter Rune, Rikke og Rasmus. Børnekonsulent Dorte Hougaard Madsen: For eksempel kan børnene finde en bager med fem brød og to fisk i vandet, og det kan være udgangspunktet for at fortælle historien fra Matthæusevangeliet om bespisningen af de fem tusind. Plakaten blev uddelt på Børnefestival og er sendt ud til alle børne- og familieklubber. Den kan bestilles på national@kfum-kfuk. dk. Med plakaten følger inspiration til forkyndelse.

Udtalelse fra KFUM og KFUK På KFUM og KFUK’s landsmøde 2012 blev det besluttet at arbejde frem mod at etablere en fælles administration i FDF’s bygning i Rysensteensgade i løbet af 2014. Hovedbestyrelsen har imidlertid besluttet ikke at arbejde videre med at etablere fælles administration på Rysensteen, da konsekvenserne ville blive ekstra udgifter til administration og landskontor. Vi er optaget af at have så lave administrationsudgifter som muligt. Efter mange anstrengelser fra alle parter stod det imidlertid klart, at en flytning til Rysensteen ville betyde større årlige omkostninger til administration og landskontor. Det kunne vi ikke forsvare over for KFUM og KFUK, siger formand Bjarke Buhl. FDF og KFUM og KFUK vil fortsat samarbejde på en række områder, blandt andet omkring det kommende fælles internationale projekt i Myanmar.

KFUM og KFUK støtter Ukraine YMCA i Ukraine har henvendt sig til søsterorganisationer i Europa med et ønske om økonomisk bistand, og KFUM og KFUK i Danmark har valgt at støtte med 15.000 kr. via solidaritets-10’eren. Pengene vil bidrage til den hjælp og omsorg, som YMCA i Ukraine yder til de mennesker, der blev såret i kampen for et mere frit og demokratisk Ukraine. Via dit medlemskab i KFUM og KFUK giver du hvert år 10 kr. til internationalt KFUM og KFUK-arbejde, deraf navnet solidaritets-10’eren.

TAK for et forrygende TeenEvenT Formand for TeenEvenT 2014, Birgitte Bitsch, sender denne hilsen til alle frivillige:

n kæmpe tak til alle de frivillige, der har lagt et stort engagement i at få stablet TeenEvenT14 på benene. I gjorde det til en E helt særlig oplevelse for deltagerne at være med i alt fra aktivitetszoner, inde ved scenen og til forkyndelsen. At så mange bakkede op gjorde det muligt at gennemføre skumringsgrupperne, det åbnede mulighederne for, at den enkelte deltager blev set og hørt. Det er imponerende til så stort et arrangement. Så TAK til alle, fordi I havde lyst til at bruge jeres tid, ideer og jeres fantastiske humør på TeenEvent14.

Se masser af billeder på KFUM og KFUK i Danmarks Flickr-profil www.flickr.com/kfumogkfuk

Noter

Trænger din forening til et eftersyn?

Foreningsudvikling har netop gennemgået en grundig evaluering i samarbejde med Center for Ungdomsforskning. Det betyder, at vi har gjort det gode koncept endnu bedre! Vi tilbyder en top tunet og forbedret version af foreningsudvikling med opstart efter sommerferien. Der bliver rift om pladserne, så overvej allerede nu, om det kunne være noget for jeres forening eller distrikt. Et foreningsudviklingsforløb begynder med et opstartskursus den 24. august i Kolding. Et forløb varer fra august 2014 til april 2015. Jeres distrikt eller forening vil få tilknyttet to konsulenter fra landsbevægelsen, som vil hjælpe jer igennem udviklingsperioden. I skal være klar på at yde en ekstra indsats i perioden, men vi lover til gengæld, at arbejdet vil give ny energi og bære frugt. I skal have mindst tre personer fra jeres forening eller distrikt, som vil være tovholdere på et forløb. I skal have lyst til at udvikle jer i tråd med KFUM og KFUK’s vision, og skabe aktiviteter der er relevante for børn og unge i jeres lokalmiljø. I skal have lyst til at udvikle jer inden for et af disse fire områder: • Nye målgrupper • Nye aktiviteter • Nye samarbejder/partnerskaber • Flere frivillige Har I spørgsmål eller lyst til at være med, så kontakt foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk Det har været godt at få rettet blik væk fra navlen og rettet nakken ud og få kigget op. Når man gør det, så sker der noget nyt. Det har været vigtigt at få sat fokus på udvikling og tid til at skabe visioner, så vi kunne finde ud af, hvad det egentlig er, vi vil som forening,

KFUM og KFUK tror på lokalsamfundet KFUM og KFUK kickstarter nye aktiviteter for børn og unge i Thisted som en del af, at foreningen deltager i Foreningsudvikling. Dette er lige præcis den saltvandsindsprøjtning, vi har brug for. Igennem mange år har vi tilbudt forskellige aktiviteter til børn og unge. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi har en drøm om styrke vores nuværende tilbud og udvikle eventuelle nye aktiviteter, siger Majbritt Jakobsen, formand for juniorafdelingen i KFUM og KFUK i Thisted.

Næstformand sætter inklusion på dagsordenen I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 17. marts skrev Henriette Lynderup blandt andet om KFUM og KFUK og foreningslivet: Vi giver børn den konkrete, livsnødvendige erfaring med på vejen, at forskellighed styrker fællesskaber, og at lille Viktor, der måske falder uden for i skolegården, har en vigtig rolle at spille lige præcis som sig selv. Eller at lille Frida, der fylder (for) meget i klasselokalet, oplever, at verden er større end hun. På Hovedbestyrelsesmødet sidst i marts vedtog HB at arbejde for et stærkt samarbejde med folkeskolen og at tilbyde læringstilbud til folkeskolen i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform i sommeren 2014.

Nye festivaler i KFUM og KFUK På sit marts-møde besluttede Hovedbestyrelsen at ændre på konceptet for ungefestivaler. Som noget nyt vil KFUM og KFUK udvikle en efterskolefestival, som skal holdes årligt og være med til at åbne op for nye målgrupper blandt efterskole-elever. Med opbakning fra efterskolerne i KFUM og KFUK’s netværk bliver der tale om en stor satsning. Samtidig besluttede Hovedbestyrelsen, at Wonderful Days fremover skal være en medlemsorienteret festival, der ikke i første omgang har eksterne formål. Formålet er blandt andet at styrke fællesskabet i KFUM og KFUK til fortsat engagement i organisationen, og det er netop det, mener Hovedbestyrelsen, at Wonderful Days (tidligere Ung Uge) er så god til. Som endnu en nyskabelse lancerede KFUM og KFUK allerede i efteråret 2014 en familiefestival, som holdes for første gang i foråret 2015. Planlægningen er allerede i fuld gang.

Mathilde Kliver, KFUM og KFUK i Roskilde.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Forord

Fortællinger er noget, vi alle kender til på den ene eller anden måde. Fortællinger kan gives videre på mange forskellige måder, og når de bliver fortalt rigtigt, har de en helt særlig evne til at fange modtagerens interesse. Dette nummer af Markant handler om fortællinger, og håbet er, at du efter at have læst bladet vil sidde tilbage med en større viden om fortællinger. Forhåbentligt er du også blevet underholdt og har læst nogle gode historier undervejs. Vi spørger Hovedbestyrelsen, hvordan vi i organisationen fortæller andre, hvad KFUM og KFUK er, og så giver vi dig en guide til, hvordan du selv kan blive bedre til af videregive den gode fortælling. Du får også inspiration til, hvordan fortællinger kan bruges, når du skal holde andagt. God fornøjelse! På redaktionens vegne Jesper

Indhold Kapitel 1.................................................... Sigurd Barret – Svanen med de mange eventyr. Side 10 Kapitel 2.......................................................................Fortællinger fra forskellige verdener. Side 12 Kapitel 3......................................................................................................... Ekspertpanelet. Side 13 Kapitel 4...................................................... Hovedbestyrelsen svarer: Fortæl hvad vi GØR. Side 14 Kapitel 5................................................................................... Guide til den gode fortælling. Side 15 Kapitel 6.......................................................................Klumme: Verden er lavet af historier. Side 25 Kapitel 7.............................................................................. Verden skal se, hvad YMCA kan. Side 28 Kapitel 8..................................................................................... Der skal være noget på spil. Side 30

Illustration af Sten Platz. Se mere på www.stenplatz.dk

Svanen med de mange eventyr

I sit arbejde med at fortælle for især børnepublikummer har Sigurd Barrett formået at finde sin egen opskrift på, hvordan den gode fortælling skal udforme sig. Her fortæller han, hvad der hemmeligheden bag hans fortællesucceser. Af Johanne Nørtoft Thomsen Når man fortæller, må man have en pointe, som, man selv synes, er værd at fortælle, og Sigurd Barrett fortæller, at den historie, han selv synes bedst om, er den grimme ælling: ”Det er så livsbekræftende en historie og i historien genkender jeg mig selv. Jeg genkender mig selv som ællingen, der ikke ville spille fodbold med mine kammerater, men sidde inde og trykke på nogle tangenter. Alligevel kan jeg nu baske med vingerne og vise, hvem jeg er. Og det er ikke en hoverende basken, det er blot en erkendelse af, at jeg ikke var forkert,” siger Sigurd Barrett og fortsætter: ”Det, tror jeg, er en vigtig pointe at fortælle for især børn og unge. At de er fantastiske, og at verden har brug for os alle sammen. Vi er oppe mod en tidsånd, som siger at, jeg kun skal tænke på mig selv og mine behov. En tid, hvor vi sender vores børn i privatskole, fordi der ikke er tid til at vente på de andre. Hele den tankegang, der er så selvcentreret, er trist, og jeg forsøger med al magt at finde historier, der fortæller, hvor vigtigt det er at dyrke fællesskabet og bringe budskabet om fællesskabets vigtighed videre.” Manden med de mange slips At Sigurd Barrett er en dygtig fortæller, kan der ikke være tvivl om. Undertegnede har selv været fanget af manden med de mange slips i en halv time hver søndag foran fjernsynet, når Sigurd sang, spillede klaver og fortalte fantasifulde historier. Hans utrolige evne til at fange børn med en fortælling består af flere forskellige virkemidler, og som Sigurd Barrett siger, har han fundet sin egen velvirkende opskrift på at fange børn med sine fortællinger. En meget vigtig ingrediens er relevans: ”Det er vigtigt, at man selv synes, historien er spændende, når man fortæller den, og at fortællelysten udspringer deraf, ellers kan tilhørerne mærke, at man ikke selv har en aktie i det, og så forsvinder relevansen i forhold til overhovedet at fortælle historien”, siger han. For at historien

Sigurd om musikken:

”Musik kan bruges som virkemiddel, i den forstand at det kan bruges til at dele fortællingen op. Ingen kan koncentrere sig i lang tid af gangen, men man er klar på at høre mere efter at have sunget en sang.” har relevans kan det være en idé at vælge en fortælling med en dybere morale: ”Den grimme ælling er for eksempel en fantastisk historie. Den er underholdende og spændende – hele følelsesregisteret er i spil – og i sidste ende er der også en morale, der rækker længere ud; du er fantastisk, nøjagtig som du er. Dét gør en fortælling endnu bedre og mindeværdig, at den har en eksistentiel pointe.” I arbejdet med Sigurd fortæller...-bøgerne, er det en overlagt gennemgående detalje, at historierne har en dybere morale, som kan vække eftertanke. Han fortæller, at det er et levn fra hans tid ved Danmarks Radio, hvor der var et stærkt fokus på, at de historier, der blev fortalt i Sigurds Bjørnetime, skulle gøre børnene klogere og få dem til at stille spørgsmål. At være i øjenhøjde Som fortæller er det ifølge Sigurd Barrett vigtigt, at du kender dit publikum og taler til det med respekt: ”Når du fortæller, er det vigtigt, at du afstemmer dit sprog, så dine tilhørere forstår det. Det gælder om at have en gensidig

respekt og være i øjenhøjde med dem, man fortæller til; fortælleren må have respekt for sit publikum, kun sådan kommer han ikke til at tale ned til det. Respekten går naturligvis også den anden vej, ellers ville tilhørerne ikke gide høre fortælleren, ” forklarer Sigurd Barrett og fortsætter: ”Især når man fortæller for små børn er det vigtigt ikke at komme til at tale ned og være over-pædagogisk i sin fortælling – men selvfølgelig vil der være ting, som små børn ikke forstår. Et tip kan være at tænke over, at det ikke må være sproget, der står i vejen for barnets forståelse.” Derudover er det også en vigtig ting at blande humor ind i fortællingen, og med Sigurds egne ord er der ikke en fortælling, der er så alvorlig, at man ikke kan blande humoristiske elementer ind i den: ”I arbejdet med Sigurd fortæller bibelhistorier tænkte jeg med vilje humoren ind, selvom det er alvorlige historier, som man normalt ikke blander humor ind i. Jeg synes ikke, det er en forfladigelse af historien, men tværtimod en socialisering med sit publikum, at man viser, at man kan imødekomme dem gennem humoren.”

HVORDAN DU BLIVER EN GOD FORTÆLLER 1) Relevans – du skal selv synes at historien er spændende 2) Ordvalg – forklar svære ord eller tag dem ud af fortællingen 3) Gearskifte – tænk over dit toneleje – skift mellem at hviske og tale hurtigt og hold pauser 4) Varighed – hvor lang skal fortællingen være? 5) Humor – tænk Rasmus Seebach ind i en bibelhistorie

Fortællinger fra forskellige verdener Af Mathilde Bach Callesen Én sover i en stol, én læser avis, og en tredje fortæller om sin afslappende søndag. Brugerne nikker som hilsen til nyligt ankomne på stuen. Snak og suk ved bordene. Det er søndag, der er 16 brugere, og kaffekopperne bliver fyldt lige så hurtigt, som de bliver tømt. Det er her på Blå Kors’ varmestue, at socialt dårligt stillede kommer for at fordrive tiden, spise et måltid, vende verdenssituationen eller se en gammel film. Varmestuen er varm i ordets fineste forstand. Christian Vestergård Jensen er en af de frivillige hjælpere i varmestuen. Han er medlem hos KFUM og KFUK Unge Voksne i Vildbjerg. Christian havde i noget tid haft lyst til at give ud af sit overskud for at hjælpe andre. Han foreslog KFUM og KFUK’s Unge Voksne i Vildbjerg, at de sammen skulle give noget af deres overskud til nogen, som havde brug for det. Herefter gik det hurtigt fra snak til handling. Nu sender de hver søndag et til to par frivillige hænder for at hjælpe på Blå Kors’ Varmestue i Herning. Et givende møde Christian er i gang i køkkenet. Han veksler lidt mellem at vaske op, røre i sovsen og at lange smøger over disken. Han nyder, når brugerne sender en spøg over i køkkenet, hvor han står. Christian har brudt en barriere. Barrieren mellem

De kommer fra forskellige niveauer i samfundet, og alligevel kan de snakke om alting og om ingenting. Det er netop samtalerne med brugerne på varmestuen i Herning, som får Christian Vestergård Jensen fra KFUM og KFUK Unge Voksne i Vildbjerg til at komme igen som frivillig.

brugerne og ham selv. ”Det er en svær barriere at bryde. Men man kan komme til at snakke om alting og om ingenting med brugerne. Ofte mere om ingenting end om alting,” siger Christian. Christian har snakket med brugere, der har fortalt om deres misbrug. Men snakken kan også handle om mindre ting, som den gode frisør der ligger længere nede ad gaden. Det er mødet med mennesker stående lavt i samfundet, som Christian især værdsætter ved at komme på varmestuen. Han mener, at han får udvidet sin horisont igennem samtalerne med brugerne. ”Det er givende at møde de mennesker, som er her på varmestuen. Netop for at komme til at forstå, hvor ubehagelig og mærkelig verden kan være,” siger Christian. Fortællinger og at give driver arbejdet En gæst er ved at købe to smøger i køkkenet. En anden byder en smøg til sidemanden. Det går ganske roligt for sig, indtil to begynder at skændes. Det er to ældre mænd, som er uenige om, hvorvidt indholdet i en vogn skal smides ud eller ej. “Hallo!” råber den ene. De andre i stuen trækker ikke en mine. Kun en enkelt afbryder en igangværende samtale for at nynne lidt af melodi grandprix-klassikeren: Jeg siger hallo, hallo. Jeg ved godt, du er hjemme ...”

Det er blandt mennesker med problemer som psykiske lidelser og misbrug, at Christian og de andre KFUM og KFUK’ere hjælper med oprydning, servering og samtaler. Det er glæden ved at give, som driver arbejdet. Det er fortællingerne på varmestuen, som påvirker Christian og giver ham lyst til at komme igen mange søndage endnu. ”De gange hvor jeg har snakket med brugerne, går jeg herfra med en rar følelse. Verden og mennesker er mærkelige og fascinerende på samme tid. Det er her, jeg tænker, at mennesker er fantastiske. Det er her, jeg siger til mig selv, at selvom brugerne er havnet i de ting, som de er, så er de stadigvæk værdifulde,” siger Christian. Der bliver sagt værsgo fem minutter før tid. Christian står klar til at servere farseret ribbensteg med sovs, kartofler, og hvad der ellers hører til. Køkulturen bliver holdt til punkt og prikke. Nogle sætter sig alene og spiser, mens andre gerne vil have selskab til søndagens måltid. Christian sætter sig over for en af brugerne. Han håber sikkert på endnu en givende fortælling for at forstå bare en smule mere af verden.

Skribenten er Mathilde Callesen, som er 20 år og bor i Aarhus. Hun læser journalistik på Danmarks Medie - og journalisthøjskole

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i denne gang af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Mine yndlingshistorier er Twilight eller den med drengen i brønden fra Bibelen

Edith Nellemann 12 år

Mark Hedegård 9 år

Eline Kjærsgaard 6 år

Hvad er en fortælling?

Hvad gør en fortælling god?

Det er en historie, som fortælles fra mund til mund. Hvad gør en fortælling god?

Overdrivelse! Hvis ikke der overdrives lidt, kan fortællingen godt blive lidt kedelig. Hvem fortæller for dig?

En fortælling er, når man fortæller noget. Det kan godt være noget, man selv har oplevet. Når man har oplevet noget spændende. Men oplæseren skal også være god til at fortælle.

Min farmor fortæller historier til mig. Det tager som regel lang tid, men fortællingerne er som regel gode.

Hvem fortæller for dig?

Har du en yndlingshistorie?

Os to for evigt Oskar og H.C. Andersens eventyr er gode fortællinger.

Mine yndlingshistorier er Twilight eller den med drengen i brønden fra Bibelen. Hvordan fortæller man bedst en historie?

Den, som fortæller, skal helst have en spændende stemme med interesse og indlevelse.

Min lærer og Jonas fra B-klassen fortæller mange historier for mig. Har du en yndlingshistorie?

Hvordan fortæller man bedst en historie?

Det er noget bedstefar fortæller fra gamle dage, eller når moster har fået en baby. En god historie skal både være spændende og sådan noget. Hvem fortæller for dig?

Mor, far og min lærer.

Har du en yndlingshistorie?

Den med kamelen som kommer til Danmark Hvordan fortæller man bedst en historie?

Det er hyggeligt at sidde sammen og høre historier.

Man skal være glad, men man skal også være lidt sur, hvis fortællingen er sådan.

Dette nummers eksperter kommer fra Børneklubben i Hammerum-Gjellerup KFUM og KFUK. Klubben er for alle børn fra 0.-5. klasse, og de mødes hver fredag kl. 16.30-18.30

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, hvordan vi i organisationen fortæller andre, hvad KFUM og KFUK er.

Hovedbestyrelsen svarer Spørgsmål

Hvordan fortæller vi andre, hvad KFUM og KFUK er? Fortæl hvad vi GØR Svar fra Henriette Lynderup Først og fremmest tak for det spørgsmål! Det er et spørgsmål, vi kan og skal blive ved at stille os selv i KFUM og KFUK. Det er et spørgsmål, som jeg personligt er meget optaget af, og som også – meget aktuelt – optager os i Hovedbestyrelsen. At det spørgsmål er vigtigt for os, er der flere grunde til. Jeg vil pege på tre helt centrale: 1. Vi har noget at fortælle I KFUM og KFUK er vi på en mission. Vi vil noget sammen. Vi vil lade børn og unge møde og mærke det kristne evangelium i stærke fortællinger og store oplevelser. Det er det, vi er her for. Der er brug for os. 2. Vi vil fortælle det til andre I KFUM og KFUK har vi sat os for en ambitiøs vision. Vi vil frem mod 2025 nå ud til flere børn og unge. Lige nu bliver vi, for at sige det som det er, færre børn og unge år for år. Den udvikling har vi besluttet os for i fællesskab at vende. Ved at blive en endnu mere relevant og aktiv del af det samfund, der omgiver os lokalt - samt nationalt og globalt. 3. Vi skal blive bedre til at fortælle I KFUM og KFUK har vi svært ved at gøre os forståelige over for andre i vores fortællinger om, hvad KFUM og KFUK er for en størrelse. Vores fortællinger bliver ofte skruet sammen af flere gode elementer: Vi er et kristent fællesskab. Med fokus på børn og unge. Båret af frivillighed og medlemskab. En del af verdens største ungdomsbevægelse. De elementer siger en del om, hvad vi ER. Sagen er bare, at den fortælling ikke rækker.

Vi har brug for at kunne fortælle andre, hvad vi GØR i KFUM og KFUK. Aktivitetsprofiler fortæller, hvad vi gør De nye aktivitetsprofiler, som lige nu er til debat i organisationen, skal være med til at fokusere vores fortælling om, hvad KFUM og KFUK er og gør: Musik og performance | Lokalt engagement | Festival og lejr De tre forslag til fremtidens aktivitetsprofiler er allerede godt på vej til at blive en del af min fortælling om KFUM og KFUK som et aktivitetsfællesskab, hvor vi får utrolige ting til at ske sammen. I musik- og performancehuse, hvor børn synger i kor med deres forældre, og unge udvikler deres kreativitet i digitale miljøer og på scenen. I lokale måltidsfællesskaber og kampagner, der skaber sammenhold i byen og gør en forskel i verden. I innovative festivalforberedelser og lejraktiviteter hvor frivillige skaber rammer for børn og unges aktive deltagelse og trivsel i fællesskabet. Det er mit bud nu og her på en fortælling, som kan skabe konkrete billeder uden for vores egne rækker af, hvad man kan tage aktivt del i hos os. Den fortælling kan uden tvivl blive skarpere og endnu mere klargørende for andre og os selv. Den kan kredse om helt andre koncepter inden for de tre aktivitetsprofiler – og indtil videre tage afsæt i helt andre aktivitetsprofiler. Aktivitetsprofilerne vedtager vi på landsmødet til efteråret. Fortællingerne udvikler vi videre på også efter den store beslutning.

Fortællingen om hvorfor Jeg tror på, at det er gennem hver vores løbende fortællinger om, hvad vi gør i KFUM og KFUK, at vi åbner vores fællesskab op for flere. Jeg tror også på, at vi i de aktivitetsorienterede møder med flere og nye målgrupper skal være tydelige omkring, hvorfor vi gør det, vi gør. Børn og unge skal mærke, at vi er på en mission – at vi vil noget med dem, og at vi vil dem, som de er. De skal gennem vores aktiviteter opleve, at vi sammen bygger videre på en fortælling, der er langt større end os selv. Din fortælling Din fortælling om hvad og hvorfor er vigtig. Først og fremmest i mødet med børn, unge, frivillige, forældre og samarbejdspartnere. Men også i debatten om aktivitetsprofilerne. Sammen med resten af Hovedbestyrelsen vil jeg gerne opfordre dig til at byde med ind på det spørgsmål, jeg er blevet stillet her. Del dit bud på, hvordan vi fortæller andre, hvad KFUM og KFUK er og gør på debat@kfum-kfuk.dk frem til 1. juni og på Facebook i gruppen ”KFUM og KFUK for flere” frem til landsmødet.

Venlig hilsen Henriette Lynderup Næstformand i Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

Henriette er næstformand i Hovedbestyrelsen, hvor hendes ansvarsområder er forretningsudvalg, ansættelsesudvalg og aktivitetsprofiler.

Redigeret af Lea Vad Brændgaard, Henrik Videbæk og Marin Hauge Mikkelsen

M AR K A NTS GUIDE TIL D E N G O D E F O R TÆ L L I N G

Der var engang… Duggen lå blidt i græsset…

Jeg skraldgrinede, da jeg så… Det græs som antiloperne spiser…

og de prustede og de prustede… Jeg var på vej i den helt gale retning… Præsten prædikede smukt… det er fordi, vi steger hanekyllinger…

det er for, at jeg bedre kan høre dig… Jeg er kristen, fordi jeg tror på…

med øjne så store som tekopper…

og så var der 3, 7 og 9… You shall not pass… I’ll be back… Når du ser et stjerneskud… i min forening spillede jeg guitar…

DET ER FULDBRAGT… Og Gud sagde: "Lad der blive lys."… Det skete igen.. After a hurricane comes a rainbow…

De er et mindre folk… Jeg så ham komme i mod mig… Enten er der vej, eller også laver vi en…

Det var en mørk og stormfuld aften… Postbudet bankede på igen…

På Wonderful Days fandt jeg min kæreste… DA JEG VAR DRENG… DENGANG HAVDE DE IKKE MEGET AT GØRE MED… OG BRØD LYSET FREM…

Hun spurgte, om vi skulle danse…

Himlens blå farve spejlede sig i det blå, blå vand… Det er den bedste middag, jeg nogensinde har fået… Jeg faldt over en ny bog…

Og de nåede toppen… I KFUM og KFUK fandt jeg… Blomsterne sprang ud… Abracadabra… DET ENESTE, HAN HOLDT AF, VAR… DERES FØDDER HAVDE TYKKE LÆDERSÅLER, OG DE VAR DÆKKET AF EN TÆT KRØLLET PELS…

Sneen faldt tungt den dag… Den onde stedmor fulgte efter…

Og han fik prinsessen og det halve kongerige…

NU ER DET NU…

markant guide

FOR TÆLLER

markant guide

Hvad er den gode fortælling?

Rikke Dirchsen Nielsen · dansklærer gennem ca. 10 år For mig indeholder den gode fortælling ingredienser såsom levende sprog, der får handlingen til at udspille sig som en film for mit indre blik, og en fængslende og aktuel handling med identificerbare hovedpersoner. Det er markant fedt, når jeg kan mærke, at fortælleren har noget på hjerte, som jeg må guide forstå ud fra min synsvinkel eller livssituation og filosofere dybere over. Den gode fortælling er også humoristisk og overraskende. Dejligt er det, når fortællingen kan forstås på flere niveauer i forhold til livssituation og alder – at høre historien sammen giver en ekstra dimension. Her har jeg haft mange gode oplevelser som barn, ung og voksen; ikke mindst med forfattere som H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Kim Fupz – ja, og selvfølgelig med Børnebibelen.

om vores første KFUM og KFUK -oplevelse eller om weekendens tur til Samsø.

Alle har fortællinger, og alle fortæller i forskellige sammenhænge som i klubben, i skolen, på arbejdet, i familien eller blandt venner. Men hvad skal der egentlig til for at blive en rigtig god fortæller, og hvad er den gode fortælling? Markants guide kommer her med virkemidler, tanker og tips, der inspirerer til den gode fortælling.

Markant spørger

Carsten Bang · stand-up komiker For mig er den gode fortælling en fortælling, der overrasker. Ikke nødvendigvis med et overraskende twist i historien, men med noget i fortællingen, der får mig til at tænke: ”Gud ja, sådan har jeg det også”, på områder hvor jeg måske ikke lige havde ventet det. Den gode fortælling får mig til at opleve nye ikke-opdagede sider af mig selv. Jakob Dam Knudsen · præst i Erritsø En god fortælling kan noget magisk. Hvis vi giver den plads, kan den gå helt ind og både røre os og bevæge os. Den kan vække følelser og fantasi i os. Når den gode fortælling rammer os, åbner der sig en ny verden. Fortællingen kan sende os til verdens ende og tilbage igen på et splitsekund. En god fortælling kan gøre en verden til forskel. Carsten Islington · historiefortæller Vil du ha én historie? Det er det, historiefortælling handler om. At give en historie væk. Det er hos tilhøreren, at historien lever. Når man fortæller, skal fortællingen være i billeder. Sådan at tilhøreren skaber et billede oppe i sit hoved. Derfor må fortælleren tale til folks fantasi, referencer og den fælles kollektive underbevidsthed. Det vi har til fælles; som rødderne på livets træ Yggdrasil fra den nordiske mytologi. Rødderne, som strækker sig lige så langt ud i Moder Jord, som grenene i træets krone strækker sig mod stjernene, som er vores fremtid og mål. Stammen er, hvor vi er - i nuet - og rødderne er vores fortid, vores identitet, vores DNA, der hvor vi kommer fra. Det hele hænger sammen, Selv det spæde lille blad på den øverste lille kvist næres af den voldsomme store rod, som går lige ned i livets vand. I rødderne ligger vores fælles referencer og vores viden. Derfor kan selv små børn uden livserfaring forstå og indleve sig i en historie. At tale i billeder er at fortælle i sanser, dufte, smage og lyde, så vi kan genkende det sanseligt, dér skabes billederne. Et nyt billede, et billede mere, flere billeder - så kører historien som en smuk selskabt historie i vores sjæl og tanker. Anders Walter · filminstruktør · oscarvinder Man skal fornemme et menneske bag, og man skal gerne kunne mærke både hjerte, sjæl og hjerne. Hvad betyder det så rent praktisk? For mig personligt skal man ikke kunne lade være. Hvis det føles for konstrueret eller som bestilt arbejde, så vil den energi ofte kun spores i det færdige produkt. Der laves masser af god underholdning af dygtige håndværkere, men når alt gøres op i min bog, hører den slags ikke til i kategorien den gode fortælling. Det er underholdning og noget, der går ind ad det ene øre og ud af det andet. Omvendt, hvis du kan mærke, at det menneske, der står bag historien, vil dig noget, så har den slags historier mulighed for at overleve i dit eget sind, hjerte og hjerne resten af dit liv. Det må være ambitionen hver gang. Nemlig at dele ud af sig selv for at røre og inspirere andre mennesker til at ville et bedre liv.

Fortæl virtuelt

markant guide

markant

markant guide

For at komme igennem med den gode fortælling er det ikke nødvendigvis guide den klassiske mund-til-mund guide metode, som er mest hensigtsmæssig. Særligt hvis målgruppen er det unge publikum. Herunder giver Markant 5 bud på mere moderne virkemidler til den gode fortælling. APPS Mange forskellige apps er produceret til at starte en fortælling, som øvelser i fortælling eller til at give dig en fortælling. En af de mere benyttede apps er Snapchat, hvor du med et billede og en kort tekst kan starte en fortælling, som modtageren ser i et antal sekunder, som du bestemmer.

FACEBOOK guide

At lave en statusopdatering på Facebook er en fortælling i sig selv. Det kan også være starten på en større fortælling, som andre markant markant bygger videre på. Ydermere har Facebook guide den fordel, at man kan lægge guide billeder og videoer op, som også kan være brugbare til at illustrere den gode fortælling.

Til klubben: Appen kan bruges konstruktivt til en aften i klubben, hvor der skal produceres hurtige fortællinger til en større sammenhæng, og med kombinationen af billeder og tidsbegrænsning fanger man nemt børn og unges interesse.

Aktiviteten: Facebook kan benyttes til en aktivitet, hvor deltagerne får stillet opgaver på Facebook og skal svare i form af statusopdateringer, billeder og videoer.

Appen 1001 fortællinger om Danmark giver dig en masse fortællinger, og du kan bidrage med din egen fortælling. Du kan fx søge på fortællinger om konkrete steder.

Det online fotodelingsnetværk Instagram er absolut også anvendeligt til den gode fortælling, der kan formuleres visuelt, når man lægger billeder op. Ved at bruge hashtags som søgefunktion er det muligt at finde nærmest uendelige mængder inspiration i form af billeder, man ikke selv havde fundet på eller haft mulighed for at tage.

Til turen: Skal I på tur, er det oplagt at finde en fortælling om netop det sted, hvor I skal være. Oplever I noget sjovt i området, kan I give fortællingen videre til appen, så andre kan få fornøjelse af det. Appen Story Wheel giver dig udfordringer til at komme på den gode fortælling ud fra inspiration, du selv vælger dig frem til. Til legen: Find på en improvisationshistorie ved hjælp af den inspiration, I henter fra appen. SMS-NOVELLE SMS-noveller er et nyt koncept, som går ud på, at man over en periode på fx 5 dage får ca. 30 SMS-beskeder fra to eller flere hovedpersoner, som har en SMS-udveksling kørende om et emne. Man får dermed lov til at blive fluen på væggen i udvekslingen. Det er op til læseren selv at læse mellem linjerne i udvekslingen og fx tolke, om den ene hovedperson er forelsket i den anden, følelsesmæssigt såret eller noget helt tredje. Det bliver ikke skrevet eksplicit. Tiden bliver her brugt som et virkemiddel, der bidrager til til at udfordre læseren til at undre sig og stille spørgsmål. Hvorfor går der fx fire timer, inden hun svarer på hans sms, eller hvorfor svarer han lige med det samme? Til klubaftenen: Start en sms-fortælling hvor alle kan følge med. Stop op midt i historien og lad deltagerne tage stilling til, hvordan de synes, historien bør udvikle sig. I kan følge op med spørgsmål om, hvem der har handlet rigtigt eller forkert i historien.

INSTAGRAM

Aktiviteten: Instagram kan bruges som et løb eller udfordringer, hvor deltagerne skal svare med billeder, skabe billeder eller finde billeder. FILM Film i sig selv er ikke det nyeste, men at benytte det som virkemiddel til den gode fortælling er måske undervurderet. At se en film kan skabe en god fortælling, men at producere sin egen film med alle dens virkemidler giver endnu større mulighed for at videregive fortællingen. Film er noget, de fleste kan genkende og forholde sig til og vil synes er sjovt både at producere og se, når det færdige resultat er blevet skabt. Både smartphones, tablets og computere har typisk installeret programmer, som gør det muligt at producere sin egen film i klubben. Til klubben: Find et overordnet emne, som deltagerne i grupper skal skabe en film over. Det kan være alt fra eventyr til etiske dilemmaer. Afhold eventuelt et awardshow hvor bedste skuespillerinde, bedste instruktør, bedste kostumer osv. skal kåres.

markant guide

En del af fortælling markant guide

markant guide

Tremarkant gode teatersportsøvelser markant guide



guide

FORUMTEATER Forumteater er en måde, hvorpå man, blandt andet i en forening eller klub, gennem teater kan sætte fokus på forskellige problemstillinger eller væsentligheder, når det kommer til det fællesskab, man er i. Temaet kan blandt andet være: Hvordan kan jeg fastholde et positivt engagement i KFUM og KFUK. Der er hængt forskellige værdiord op i lokalet. Eksempelvis: • Respekt • Anerkendelse • Viden/ Dannelse • Ansvar (at kunne gøre noget godt) • Selverkendelse/udvikling • Nærvær Alle deltagere går nu rundt og stiller sig ved det ord, der i sammenhæng med temaet, er det vigtigste for dem i et fællesskab. Hver gruppe får nu 15 min. til at lave en lille scene på max 3 minutter, der skal vises for de andre, og hvor værdiordet ikke er til stede. Eksempelvis en situation i en klub hvor respekt ikke er til stede. Derefter vælges den scene/problemstilling/ værdiord, som, flertallet mener, er mest relevant. I fællesskab diskuteres hvad der er galt med dette billede, og hvad der kan gøres, for at situationen i den valgte scene bliver skubbet i en bedre retning. Kan man foreslå noget, der metodisk set gør, at vi kommer længere ind og åbner op for situationen. Dette kan eksempelvis være, at man via dialog får respekten ind i fællesskabet igen. Herefter kan den valgte gruppe vælge at sætte scenen op igen, men hvor situationen er forbedret.



ROLLESPIL • Det eneste materiale, der skal bruges til denne øvelse, er udklippede billeder af tilfældige personer fra ugeblade, aviser osv. • Hver deltager får et billeder og får nu nogle få minutter til at opfinde denne persons historie. • Deltagerne bliver delt ind i grupper af cirka 5, og man fortæller sin persons historie. • Derefter udvikler gruppen sammen en relation mellem alle personerne. Dette kan fx være en familierelation, vennegruppe eller et mere professionelt forhold. • Hver gruppe får nu 15-30 minutter til at skabe en situation, møde eller sammenstød mellem personerne. Dette skal være et lille stykke på max 10 minutter, som vises for de andre grupper. • Dette kan være en god teaterøvelse og leg til eksempelvis en klubaften.

 HURTIGE IMPROØVELSER På Teenevent i 2014 optrådte improduoen ZarpOgTarp med improteater. De præsenterede to improøvelser til lørdagens workshop. Begge disse øvelser er gode som opvarmning og øvning af improvisations- og teatersportskunsten. 1. Fire stole sættes sammen, så de udgør en bænk. Øvelsen kræver to personer. Disse to tilfældige deltagere skal nu improvisere et møde på en bænk, hvor det eneste benspænd er, at de af en eller anden årsag skal gå videre sammen. Deltagerne må ikke snakke sammen om deres tanker, inden scenen sættes i gang, og al samtale skal være improviseret. 2. Øvelsen er ikke meget anderledes end den første. Her er scenen dog sat i en bil, og op til fire personer kan deltage. Inden scenen går i gang, bliver tilskuerne enige om et ord, der skal beskrive situationen, der skal til at udspille sig. Dette kan fx være destinationen, som kan være Disneyland, eller et stemningsbeskrivende ord, som kan være brud eller sorg. Personerne skal have en eller anden form for relation fra start af.

På Teenevent i 2014 optrådte improduoen ZarpOgTarp med improteater

gerne

markant guide

Fortællinger bliver viderefortalt og læst højt. Men fortællinger udspiller sig også mellem os hele tiden. Brug fortællingen aktivt i din forening gennem teatersport eller rollespil.

FDF-tips til den aktive fortælling Af Jonathan Kunisch, Johan Burlund Fink og Johanne Fyhn fra FDF i Århus. Lev dig ind i fortællingen Sæt fx scenen til fortællingen med skuespil og engagement for at få deltagerne med ind i fortællingen. Forbered og gennemtænk fortællingen Sørg fx for at kende de svage steder i fortællingen.

markant guide

Få deltagerne til at tage stilling og lad dem forholde sig til fortællingen Lad fx en fortælling tage udgangspunkt i Edward Snowdens fortælling i forbindelse med et tema om overvågning, hvor deltagerne selv prøver at blive overvåget med falske, opsatte kameraer, hvorefter I diskuterer overvågning.

Få inspiration fra dagligdagen Brug fx filmen “Hunger Games”, som mange af deltagerne kender i forvejen og giv dem forskellige roller.

Brug højtiderne Brug fx påsken og lav fortællingen fra skærtorsdag moderne. Det kunne være en person, der gemmer nogle illegale indvandrere i en kælder og så bliver stukket af en ven.

Træk på egne erfaringer Du har måske været på en rockerlejr fx; de sjove elementer derfra kan bruges i ens eget tema.

Brug remedier og udklædning Det behøver ikke altid være den helt store udklædning. Forskellige hatte kan fx bruges til at illustrere de forskellige roller.

Lad historien udspille sig i et univers Brug fx Frankrig som et univers med trøfler, baguettes og Asterix og Obelix. Lad fantasien køre Prøv at lade være med at sige nej, men forsæt hele tiden på historien. Brug fortællinger som en ekstra dimension til almindelige lege. Det kan være en Kims Leg, som bygger på en fortælling, der udspiller sig under 2. verdenskrig. Deltagerne får 10 minutter til at huske nogle kodeord, som derefter brændes. Senere skal kodeordene huskes for at bevise, at man er med i modstandsgruppen. Brug fortællinger til at demonstrere noget virkeligt Det kan være førstehjælp, som I udspiller i en opfundet bilulykke.

Levende fortællinger Elias Helfer brænder for rollespil. Læs hvorfor herunder og lad dig inspirere til rollespil i din klub. Hvorfor rollespil som fortælling? Rollespil kan mange ting, og det kommer meget an på hvilken genre inden for rollespil, det handler om. Rollespil er et medie på samme måde som en film. Så prøv at tænke på, hvor stor forskel der er på en actionfilm og et historisk drama. Det er faktisk noget af charmen, at du kan opleve så utroligt mange forskellige historier – lige fra komedier over action til meget tunge tragedier. At skabe noget sammen Uanset genren kan rollespil gribe dig og få dig til at føle dig som en deltager i historien i stedet for bare en tilskuer. Der er også fornemmelsen af, at man er med til at skabe fortællingen – der er ingen, der ved, hvordan historien udfolder sig, før I har spillet den. Det er en fed følelse. Så er der det med, at man skaber noget sammen som en gruppe. Når det virker, kan det give en virkelig stærk følelse af at skabe noget sammen, og af at den ene bygger videre på noget, den anden har bragt på banen. Dér mærker man virkelig, hvad synergi betyder. Den fortælling, vi skaber sammen, er helt anderledes og som regel bedre, end den fortælling vi kunne have skabt hver især. At træffe valg for hovedpersonen Fortællingen og de valg, hovedpersonen stilles overfor, kommer tættere på dig, når det er dig, der skal tage stilling på vegne af hovedpersonen. Det bliver mere vedkommende, og du kan nogle gange virkelig komme ind under huden på den person, du spiller. At føle sin rolle Det er noget helt andet end bare at læse eller høre en fortælling! Netop fordi du er med i fortællingen og er både skaber og offer for fortællingen, er det noget meget andet. Du har noget personligt på spil. Man kan sige, at hvor du kan have sympati for en person i en historie, du får fortalt, kan du let få empati med den person, du er i rollespillet. For du oplever noget af det, din person i historien oplever. Faktisk er der et begreb blandt voksne rollespillere, der hedder ”bleed” – det betyder, at du selv føler nogle af de ting, din karakter føler, men også at nogle af dine følelser kommer ud i din karakter.

Elias Helfer spiller rollespil og arrangerer en rollespilsfestival, der hedder Fastaval. Hvert år laves omkring 30 spritnye scenarier – rollespilshistorier – der kan spilles igennem på mellem en og seks timer afhængigt af historien. I år har de rollespil om alt fra kvindelige piloter under 2. verdenskrig over gymnasiegenforeningsfester til et scenarie, hvor man skal forestille sig selv som realitystjerne.

markant guide

Hjælp, jeg skal holde andagt! I forskellige sammenhænge kan man blive udsat for at skulle holde en andagt for enten børn, unge eller jævnaldrende. Så nu skal du igen til at opfinde den dybe tallerken, fordi andagten helst skal være spændende og indeholde noget nyt og markant markant noget klogt. Sådan har vi i hvert fald en tendens til at tænke, når vi skal finde på en andagt. Du er måske én af dem, som guide guide kan have svært ved at finde på en andagt og mangler værktøjer til, hvordan du kommer i gang. Markant giver her tre gode råd til, når du skal finde på en andagt.

markant markant 1. Hav en præcis målgruppe for dig – eller noget helt sjette – så længe guide Man kan ikke garantere, at man rammer alle guide du er i fokus. Det viser også lytteren, med sin andagt, men man kan være skarp ved hvorfor du har valgt at holde netop at præcisere for sig selv, hvad målgruppen denne andagt. for andagten er og sørge for at have det fokus 3. Kom med ét klart budskab hele vejen igennem. Det hjælper til, at man fokuserer på at tale i øjenhøjde og ikke hen Det er rarest for dig selv og for lytteren, over hovederne på folk. Eksempelvis kunne en hvis du holder dig til ét klart budskab. Det målgruppe være unge mennesker, som snart kan gå igen gennem flere sammenhænge i anskal til eksamen. dagten, og det må gerne blive gentaget for at understrege pointen, men som hovedregel er 2. Brug dig selv det en god idé, at holde sig til ét klart budskab. Det er ofte en god ide at tage udgangspunkt i Det er nemmest for dig selv at forberede, og sig selv. At andagten tager fat i, hvad der betylytteren går fra andagten uden at være i tvivl der noget for dig, gør andagten mere troværdig om andagtens pointe. og interessant for lytteren. Det kan være alt, fra en sjov oplevelse du har været udsat for, din skarpe holdning i en politisk debat, en film, et musikstykke eller et billede, som betyder noget

At fortælle man er kristen Her er et eksempel på en andagt, der bruger de tre gode råd. Den er henvendt til efterskoleelever

Af Martin Hauge Mikkelsen Måske kender I det, at man skal fortælle andre, For snart fire år siden startede jeg selv på gymat man er kristen. Det kan bare være så svært. nasiet i 1.g, og jeg kom ind i denne her klasse, hvor jeg ikke kendte nogen som helst. Vi skulle Nogle af jer skal starte på andre skoler efter selvfølgelig starte med at præsentere os selv, sommerferien; fx en anden efterskole, gymnasi- hvad vi hed, og hvem vi var. Inden da havde jeg et, teknisk skole eller noget helt andet. Her vil I gjort mig nogle overvejelser, om hvorvidt jeg komme ind i nye klasser, hvor I skal gå sammen nu ville fortælle, at jeg var kristen, eller om jeg med nye mennesker, som ikke kender jer. Jeg ikke ville. vil gerne have, at I lige bruger 10 sekunder på at overveje, om I vil fortælle med det samme, at Og jeg endte faktisk med ikke at fortælle det. I er kristne. Jeg stod sådan lidt og trak det i langdrag og snakkede ret langsomt, men jeg fik det ikke forDe fleste af jer sidder nok med en følelse af, talt. Da jeg kom hjem efter første skoledag, var at det vil I faktisk ikke. Man kan godt være jeg faktisk lidt skuffet over mig selv. Tænk, at lidt bange for at blive stemplet som noget jeg ikke var stærkere, at jeg ikke kunne fortælle ubehageligt, og det vil måske ikke være den andre om noget, der betyder så meget for mig. fedeste start på en ny skole. Især fordi der er Jeg holdt min tro hemmelig. mange, som har fordomme om det at være kristen, hvad det vil sige, og hvad I skal gøre I løbet af den første uge fik jeg heldigvis som kristne. Måske tror de, at I skal overholde muligheden igen. Vi fik en opgave i musik, hvor en masse regler, og at der er nogle ting, som vi skulle tage et musikstykke med, som sagde I ikke må. Derfor kan det være svært at få noget om os selv - en slags præsentation af os fortalt på den rigtige måde, at man er kristen, selv gennem musik. Her valgte jeg et musikhvor man stadig kan føle sig vellidt af sine nye nummer af Australian Hillsong, som hed ”My klassekammerater. Best Friend”. Et nummer som stiller spørgsmål

til ikke-kristne, om de har hørt om ham, man kalder frelseren? Om de har hørt om hans kærlighed? Om hvordan han gav sin søn for vores skyld? Og B-stykket i nummeret fortæller, at den tro har jeg fundet, og den følger jeg. Det er min overbevisning. Heldigvis syntes mine klassekammerater, at det var et fedt stykke musik, og flere kom hen bagefter og spurgte, om det nu også kunne passe, men ikke på nogen ubehagelig måde overhovedet. På den måde oplevede jeg en god stemning omkring det at være kristen, på trods af at jeg måske var den eneste i min klasse. Derfor vil jeg også gerne opfordre jer til at fortælle om jeres tro for jeres nye venner, men vælg en måde, som du føler, er den rigtige for dig. Og når du har fortalt det, er jeg sikker på, at du vil opleve en god stemning omkring det, ligesom jeg gjorde. Vi vil slutte med at lytte til nummeret ”My Best Friend” af Australian Hillsong.

Fortællingen om KFUM og KFUK

markant guide

Nå, hvad laver du så i din fritid? Jamen jeg bruger en del tid i KFUM og KFUK. Nå, de der spejdere… Nej… vi... øh…. jeg… du ved… Hvordan fortæller du om den organisation, du er en del af? Måske vælger du elevatortalen med et minuts lyntale markant markant om, hvad KFUM og KFUK er for dig. Eller måske hiver du fat i din absolut bedste oplevelse for at forklare, hvorfor det giver guide guide mening at bruge din fritid på frivilligt arbejde.

Hvad er din bedste oplevelse i KFUM og KFUK? markant markant Lene Damgaard, Vinderup Jeg husker særligt YMCA festival i Prag i 2008 som et af de største sus. Følelsen af at være en del af et globalt fællesskab kombineret med sammenholdet i den danske gruppe, fantastisk musik og program gjorde det til en kæmpe oplevelse! Derudover er noget så simpelt som en vintersheltertur med vores lokale unge-voksne faktisk også et af de skønneste minder, jeg har. At kunne samles i Guds frie natur med herlige mennesker, hvor målet bare er hygge og samvær omkring bålet, er for mig en lykkebringende oplevelse! Og tænk så forskellige fantastiske oplevelser; fra en kæmpe international festival, til hygge i den lokale skov – ja, oplevelser med KFUM og KFUK favner så utrolig bredt og jeg føler mig heldig at være en del af det hele! Thorkild Specht, Odense Jeg har rigtig mange gode oplevelser i KFUM og KFUK. En af dem, der står klarest, er fra slutningen af 80’erne, da jeg var leder på Teenlejrene for de tre sydsjællandske kredse på Bisseruplejren. Vi var en flok unge ledere, der i en kombination af tossede ideer og et fantastisk kammeratskab formåede at tiltrække rigtigt mange unge til lejren, bl.a. fordi de kunne mærke, at vi havde noget helt specielt sammen. Når jeg møder nogle af dem, jeg var ledere sammen med i dag, 20-25 år efter, er båndet der stadig. En stor og dyb respekt for de fantastiske mennesker, der har været med til at give mig de gode oplevelser Lilian Schultz Jørgensen, Varde Min bedste oplevelse i Varde KFUM og KFUK var for cirka et halvt år siden, da vi startede en ny klub op i foreningen, som fik en forrygende start! En efterskoleveninde og jeg er ledere for klubben, som er en madklub med sjov og spas. Vi mødes en gang i ugen og kokkererer og snakker om stort og småt siden sidst vi var sammen. Jeg synes, det var en god oplevelse, fordi der var opbakning omkring vores ide både fra foreningens side og udefra.

guide

Malene Mølgaard, Nykøbing Mors For mig er den bedste oplevelse med KFUM og KFUK, når jeg møder andre unge, bliver inspireret og selv kan inspirere andre. Disse tre ting oplevede jeg på Talentfabrikken og Guidekurset inden. På guidekurset kunne vi dele erfaringer og i fællesskab få arrangeret Talentfabrikken. På Talentfabrikken fik vi vist vores talenter som guider og lært deltagerne, hvad det vil sige at være ung leder. Derudover oplevede jeg selvfølgelig det fedeste fællesskab mellem guiderne og deltagerne!

Per Stærk Andreassen, Odense Min bedste oplevelse i KFUM og KFUK må være at deltage på YMCA Festival i Prag tilbage i 2008. Bestemt mindes jeg den sidste aften, hvor vi stod cirka 8.000 mennesker og sang festivalsangen ’Real Life’ for sidste gang på festivalen. Jeg kan huske, at jeg ingen stemme havde tilbage, men prøvede alligevel at skråle med. Vi vejede med Dannebrog, og man følte to fantastiske fællesskaber på samme tid: det med de andre danskere og det med alle dem fra de andre lande. Jeg kan huske, at jeg blev helt høj, og at jeg nærmest ikke kunne falde i søvn om natten pga. al den adrenalin og energi, man havde fået af oplevelsen. Hanne Schmidt Klemmensen, Herning Familielejr på Venø er noget ganske særligt! Det er sommerferie, som både er skønt at tænke tilbage på, ligesom det var fantastisk skønt at være i! En uge hvor alt går op i en større enhed – masser af gode KFUM og KFUK-aktiviteter, forkyndelse og bibeltime for store og små, lejrbål, fodboldkamp mellem børn og forældre, sang, herlige mennesker, solen der skinner og en mageløs udsigt over vandet. Her er vi sammen i familien, mens vi er sammen med andre familier. Venskaber bliver gødet og nye opstår. Da vi vælger at være med i lejrudvalget, kommer der igen plusser på kontoen, for her oplever vi at være en del af et ganske særligt arbejdsfælleskab. – Min bedste oplevelse i KFUM og KFUK – eller én af mange!

guide

Hvordan beskriver du KFUM og KFUK? Stærkt fællesskab, Vild musik, Kreativitet, Gør en forskel, Sjove oplevelser, Mulighedernes marked, Frivilligt engagement, Venskaber, Sammenhold, Mening, Ansvar, Handling, Udsyn, Indblik, Vanvittige aktiviteter, Stemning, Fællessang, Trosfællesskab, Glæde, Rummelighed, Skøre ideer, Hygge, Tryghed, ? ,?,?

Tre tips til hvordan du kan fortælle om din forening Funky t-shirts En gode måde til at vise, at I har et stærkt fællesskab, der skiller sig ud. Lokalt slogan Fortæl, hvordan din forening adskiller sig fra andre. Brug evt. KFUM og KFUK´s nye slogan ”Vi gør det, vi tror på” og knyt nogle værdier til. En tur i mediemøllen Er de lokale medier opmærksomme på, når I laver aktiviteter? Eller har I en mening om skolelukninger eller synet på unge? Et godt sted at vise sig frem også for dem, der allerede er i foreningen.

Følger du debatten om KFUM og KFUK´s aktivitetsprofiler online? Find gruppen ”KFUM og KFUK for flere” ved at søge på facebook.

markant guide

RRR – hvilken historie kan de fortælle? De fleste kender MOK fra deres barndom. MOK har været maskot for KFUM og KFUK i ca. 20 år. Børneudvalget besluttede i 2008, markant at der skulle nye tilsvarende figurer til børneklubberne i KFUM og KFUK. Deraf opstod Rikke, Rune og Rasmus til markant brug i fortællinger i klubberne. Men hvem er Rikke, Rune og Rasmus egentlig, og hvordan kan vi bruge dem? guide guide Tanken bag RRR RRR = Ånd, sjæl og legeme markant markant ”De tre maskotter kan bruges mere dynamisk Rikke, Rune og Rasmus kan både være symbol og aktivt guide i klubberne end MOK og samtidig guide på treenigheden, men kan også symbolisere bruges som helt konkrete formidlere”, fortælånd i form af Rasmus, sjæl i form af Rune og ler Natashia Peterson, tidligere formand for legeme i form af Rikke. På den måde kommer børneudvalget, nu medlem af hovedbestyrelkristendommen i børnehøjde. sen. Maskotterne består af den omsorgsfulde, RRR på Børnefestival menneskeinteresserede Rune, som elsker at spille musik, den friske og sporty Rikke og den Rasmus, Rune og Rikke var med på børnefestinørdede bogorm Rasmus. val 2014. Kathrine Gundersen har været med til at skrive fortællingen, som blev sat op som skuespil med de tre maskotter. ”Vi vil gerne ”Vi ser maskotterne som figurer, som børnene gøre dem mere levende og lade børnene danne kan relatere sig til og spejle sig i. Rikke, Rune en relation til Rikke, Rune og Rasmus,” fortæller og Rasmus kan være med til at formidle den Kathrine Gundersen. Temaet for børnefestivafortælling, vi med KFUM og KFUK’s kristne len er ”Bag Spejlet”, hvilket også er bygget ind i grundlag ønsker at give videre til børn,” fortælfortællingen fra scenen. ”Maskotterne er konfeler Natashia Peterson. rencierer, men har også hver deres historie med Maskotterne i 2025 visionen sig, som kommer til udtryk i hver deres drømme om, hvem de kunne være,” siger Kathrine. I KFUM og KFUK’s børneblad, Bricks, er Rikke, ”Maskotterne er med til at vise, at forskellige Rune og Rasmus ofte med. Børneudvalget gør typer sagtens kan mødes i et fællesskab og meget for at Rikke, Rune og Rasmus bliver acceptere hinanden, som man er”. brugt i foreningerne ved at lave nye aktiviteter og tegninger med maskotterne. Der findes Anna Gundersen, Kristian Dalum Kristensen masser af forslag til aktiviteter med udgangsog Laura Schmidt Enevoldsen spiller de tre mapunkt i maskotterne. Rikke, Rune og Rasmus skotter. ”Vi har fokus på at gøre maskotterne kan sætte ord på ånd, sjæl og legeme, så børn meget forskellige og vise deres personlighed, kan forstå det. ”Jeg ser helt klart potentiale i, at så børnene kan genkende sig selv i figurerne,” RRR kan bruges aktivt i forhold til vision 2025, fortæller Anna. Børnene på børnefestivalen var da RRR afspejler vores kristne grundlag og samtidig er figurer, børnene kan forholde sig til,” vilde med Rasmus, Rune og Rikke. siger Natashia Peterson.

I KFUM og KFUK i Silkeborg har børneklubben 3R skrevet deres egen sang om Rasmus, Rune og Rikke: Rasmus, Rune og Rikke Rikke er sporty og sej I kikkert ser Rasmus en måne og Rune gi’r knus og vil leg’ KFUM OG K Det her du vide må: At du kan tro på Gud og Gud han tror (pause/klap) på dig. Melodi: Henriette Storbjerg Larsen Tekst: Birthe Dyrholm Thomsen

Peter, Andreas og Frederik fra Outrup synes Rune er sej, fordi han synger gode sange, og fordi han er god til det.

Rikke, Rune og Rasmus

Klip ud

markant guide

Klip Rikke, Rune og Rasmus ud som fingerdukker og lav din egen fortælling i foreningen. Find inspiration på www.kfum-kfuk.dk/maalgrupper/barn/maskotterne/ og på portalen under WIKI’en og under maskotter.

Billeder fra ĂĽrets TeenEvenT med temaet "Join mit selfie" og invitationen til at dele sit liv og sin fortĂŚlling med andre. (Foto Jeppe Emil Knudsen).

Klumme Af Jan Cirkola

“Verden er lavet af historier – ikke atomer” Jeg vandrer nervøst frem og tilbage, mens teltet – et mindre cirkustelt – fyldes med mennesker. Både børn og voksne. De er kommet for at høre om Carsten Niebuhr, der var en dansk opdagelsesrejsende i 1700-tallet. De har bevæget sig bort fra TV og computer, og de er ikke gået i biffen. De vil nemlig ikke bare fodres med billeder, som andre har lavet. De kender fryden ved selv at skabe billeder i deres hoveder. Og hvis ikke, vil de snart lære den at kende. De lader sig heller ikke nøje med en af de mange bøger om Niebuhrs rejse til det lykkelige Arabien. Måske har de læst om ham; siddet mutters alene og brygget billeder til ordene, som en forfatter har siddet mutters alene og skrevet. Men nu vil de skabe billeder sammen med fortælleren. Det er ikke blot en optræden det her. Det er mere som en fest, hvor vi skal danse sammen. Lars står klar ved sine instrumenter. Jeg har nemlig en musiker med. Det er godt for fortællingens rytme. Nu er teltet fuldt. Jeg laver mit ordløse ritual med Lars, det er en slags synkronisering, og han blæser teltet op med sin saxofon. ”Måske har I hørt om rejsen til det lykkelige Arabien i 1760’erne. Måske ikke? Men hør nu om en ekspedition, som sendte seks mand i døden og den syvende på sporet af kileskriftens

gåde”, starter jeg. Vi er i gang. Jeg er fortælleren. Mens Lars har sine instrumenter, har jeg blot publikum. I fuld dagslys. Det er ikke teater det her. Jeg ser mine tilhørere klart. De er mit instrument. Mine ord, mine intonationer, pauser, råben og hvisken formes af det, jeg ser. Jeg læser deres reaktioner, stiger som en fugl og dykker som en fisk. Min fortælling formes på stedet og bliver til hundrede fortællinger. Lige så mange som der er tilhørere. Dét er mundtlig fortælling. Sublim interaktiv underholdning. Og hvad så? Den svenske forfatter Marianne Fredriksson skrev engang: "Da englene skulle vende tilbage til der, hvor de kom fra, og lade deres børn klare sig alene på jorden, efterlod de dem gaver: En havde givet dem fortrøstning i bevidstheden om, at intet kan begribes, men at alt, selv det sværeste, sker til det bedste. En anden havde skænket dem samtalen og sprogene, som taltes af vinden og skyerne og træerne og dyrene. En tredje havde lært dem at forstå tegnene; alle disse tilfældigheder, som kunne føjes sammen og give menneskene viden, om det der skulle ske. Seergaven kaldte de denne egenskab. Men den fineste gave havde de fået af manden fra aftenstjernen, han, som inden han forlod dem, havde sagt: “Jeg giver jer myterne, for at I skal bringe dem ind i fremtiden. De formes af hvert øre, som hører dem, og hver mund, som fortæller dem. Derfor former de livet.”

Og verden. Selvfølgelig ligger den derude. Mærkelige mennesker, flagermus og smarte telefoner. Men fortællingerne får tingene til at hænge sammen. Rusland annekterer Krim, fordi Krim altid var russisk. Rusland er en fortælling, som er udstyret med militær, egenrådige ledere og risikable visioner. Ligesom folkenes selvbestemmelsesret er en fortælling, som den gigantiske EU-fortælling nu vil bakke op om, hvis ikke det koster for meget. Og inde i de store sociale fortællinger går vi selv omkring og fortæller vores små historier. Møderne, de kolde morgener, mors knus, fars punkterede cykel, skolelugten, en konfirmation, en kæreste. Alle hændelserne i denne strøm, bliver bundet sammen til en stadig vekslende og voksende fortælling. Fortællingen om mig. Mig mig mig. Det er myren i fortællingen om Danmark eller i den om EU. Men det er også et socialt dyr i en vældig videnskabelig fortælling om skabelsen. Eller mennesket i den største af fortællingerne; den med Gud. I en fortælling har alle personerne opgaver, og ofte handler fortællingen om at finde sin opgave. I forhold til naturen, fællesskabet, kæresten, vennen og Gud. Gider vi stadig høre på de mundtlige fortællinger, når Pixar og Disney gør det så tjept? Gider vi selv fortælle, når alle stjernernes fortællinger er så meget mere spændende? Tja – hvis vi overlader fortællingen til de proffe og de glamourøse, så overlader vi vores liv og verden til dem. Verden er lavet af historier – ikke atomer.

Jan Cirkola er historiefortæller og fortæller blandt andet Jesus-fortællinger og historier fra det gamle testamente.

Billederne er taget af Hilmar Gudjonson som er 23 책r og studerer p책 Kaospiloterne i Aarhus. Han har fotograferet som hobby i 7 책r. Se mere p책 hilmargudjons.wix.com/hilmar

Når vi taler om fortællinger, gør vi det ikke ansigt-tilansigt. Der er så meget i samfundet, som foregår gennem telefonkabler, elkabler eller helt uden kabler, og sådan er det også med vores fortællinger. Måske mister fortællinger betydningen, måske får de nye betydninger gennem kablerne. Men i det mindste rejser fortællingerne.

Verden skal se, hvad YMCA kan

Læs mere om YMCA World Challenge på www.kfum-kfuk.dk/internationalt

1,2,3-GUIDE TIL YMCA WORLD CHALLENGE: Du er en del af verdens største ungdomsbevægelse! Du gør en forskel, når du arrangerer program for børn og unge - Vis hele verden at du og din lokalforening gør noget for unge. Hvad kræver det? En aktivitet, et kamera og adgang til Twitter, Instagram eller mail. Sådan gør du:  Tag et billede af en aktivitet i din forening, hvor børn eller unge er inddraget.

 Har du Twitter eller Instagram? Så

upload billedet den 6. juni med en kort tekst og de to hashtags #stand4youth #kfumkfuk – Har du ikke Twitter eller Instagram? Så send billedet i en mail med en kort tekst til stand4youth@kfum-kfuk.dk

 Hold øje med siden www.challenge.

ymca.int den 6. juni hvor tusindvis, ligesom dig, vil vise, at der bliver gjort en forskel for børn og unge over hele verden.

Hvad kan millioner af KFUM og KFUK’ere udrette på en dag? Det forsøger vores verdensbevægelse YMCA at udfordre den 6. juni. YMCA World Challenge hedder konceptet, der indebærer masser af lokale events og en stor underskriftindsamling til fordel for unge i hele verden. Af Henrik B. Videbæk Hvad har en cykeltur i Indonesien til fælles med et korseminar i Nigeria og et flashmobevent i Canada? Måske ikke umiddelbart så meget, men fredag den 6. juni går den slags aktiviteter op i en højere enhed. Det er alle YMCA-aktiviteter, der til sammen gør opmærksom på, at unges initiativ kan ændre verden. Kampagnen er søsat af World Alliance of YMCA, der med den norske generelsekretær Johan Wilhem Eltvik i spidsen opfordrer alle KFUM og KFUK´ere til at vise deres støtte til ungdommen. ”We believe in the power of young people to change in the world” lyder det klare budskab. Nogle vil måske huske Johan Wilhelm Eltvik fra hans besøg på landsmødet 2012. Siden da er der sket en del i YMCA på verdensplan. Projektet Change agents (forandringsagenterne) startede i 2013 med 220 engagerede unge fra hele verden – heriblandt de danske agenter Maja Nees og Casper Fink. Og så er YMCA World Challenge altså blevet en realitet og kører nu for anden gang. I 2012 deltog omkring 432.000 personer i det meste af verden. Her hyldede man, kort efter OL ungdommen ved at spille basketball i 80 lande på samme tid. Målet er, at endnu flere vil tilslutte sig projektet i år. Vi deler noget, der går på tværs I Danmark er formanden for internationalt udvalg, Filip Hove Kristensen, spændt på, om initiativet på sigt også vil vokse sig stort herhjemme. I udvalget arbejdes der på, at endnu flere får gavn af det store internationale netværk, som KFUM og KFUK i Danmark er en del af. Men hvorfor egentlig ligge så meget fokus på det internationale arbejde? ”Det internationale er en del af os, om man så ser fjernsyn eller handler. Derfor er det vigtigt, at vi som ungdomsorganisation skaber udsyn. Særlig det, at vi er en kristen børne- og ungdomsorganisation, gør, at vi deler et budskab, der ikke har noget med grænser at gøre”, forklarer Filip Hove Kristensen.

Mens YMCA World Challenge i 2012 handlede om én fælles aktivitet på tværs af landegrænser, går kampagnen i år ud på, at den enkelte forening kan vise verden, hvad de er gode til og laver netop denne dag. ”Aktiviteterne bliver på den måde hver især et symbol på en støtte til unge mennesker verden over netop ved at gøre noget lokalt.” fortæller Filip Hove. At det lokale KFUM og KFUK-liv hænger sammen med det internationale blev i foråret meget tydeligt for det Internationale udvalg i forbindelse med en studietur til Geneve i Schweiz. Her holder YWCA (KFUK´s internatonale organisation) til, og de gør blandt andet en aktiv indsats i forhold til at sikre kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Et perspektiv, der ifølge Filip Hove Kristensen, også er vigtigt at have for øje herhjemme. ”Når du er medlem af KFUM og KFUK i Danmark, så er du egentlig også repræsenteret i Geneve, når der diskuteres menneskerettigheder i FN. Personligt synes jeg, det er fedt at tænke på” En fælles erklæring En vigtig del af YMCA World Challenge er gøre opmærksom på unges ret til at blive set og hørt. Det sker ud over de mange aktiviteter ved en underskriftindsamling, der understreger, at unge er værd at lytte til. Her kan man registrere sig online og tilslutte sig udsagnet ”I stand up for young people and I want their voice to be heard”. Erklæringen sendes senere ud til beslutningstagere og meningsdannere rundt omkring i verden for at vise, at millioner af mennesker bakker op omkring unge og deres ret til at blive hørt, når der skal træffes beslutninger. Allerede nu kan du se, hvad der er på vej den 6. juni. Blandt andet via de sociale medier ved hjælp af hashtagget #stand4youth eller www. challenge.ymca.int. Du kan finde inspiration og information på KFUM og KFUK´s facebookside, hvor den er oprettet som begivenhed.

Filip Hove Kristensen er formand for Internationalt udvalg og står den 6. juni bag et YMCA Challenge event på Fairbar i Aarhus

Der skal være noget på spil Hver søndag formiddag har præster over hele landet deadline på deres ugentlige fortælling. Fortællingen om evangeliet. Hanne Jul Jakobsen er præst, og hun gør sig umage for at overraske menigheden og gribe fat i de svære spørgsmål. Af Henrik Birkbak Det er søndag formiddag i Møllevangskirken i Aarhus. Solen skinner ind gennem otte korsvinduer bag alteret og kaster sine forårsstråler ned på den glade dåbsfamilie på forreste række. Bagerst i kirken sidder tre drenge i deres fineste søndagstøj: Barcelonatrøjer med Messi på ryggen. De tre drenge er opslugt af den midterste Messis iPad, men resten af kirken har fokus på damen på prædikestolen. ”Det kommer an på dig,” lyder det. ”Det kommer an på dig.” Seks gange gentager præsten, Hanne Jul Jakobsen, dette statement. Dagens prædiken tager afsæt i en historie om en spasmager, der kommer hen til byens gamle vismand. Spasmageren har en lille fugleunge i hånden og spørger vismanden, om fuglen er levende eller død. Men vismanden lurer, at det er en fælde og vil ikke svare. Spasmageren kan så let som ingenting knuse den lille fugl med et lille klem. ”Det kommer an på dig!” siger vismanden. Fortællinger i prædikener Hanne Jul Jakobsen bruger ofte små fortællinger i sine prædikener. Men det må ikke være fortællinger om alt i verden. Som præst forpligter man sig nemlig på den tematik, der præsenteres i dagens tekstrække. ”Når jeg læser teksten, leder jeg altid efter de steder, hvor der er noget på spil. Hvor der er noget, der provokerer eller overrasker. Eller hvor der er noget, der er svært, og som kalder på svar. For hvis der er et spørgsmål, jeg synes er svært, synes menigheden det helt sikkert også. Som præst har jeg pligt til at forsøge at svare på de svære spørgsmål,” siger Hanne Jul Jakobsen. Hvis en prædiken skal være god og

vedkommende, er der dog flere ting, der skal opfyldes. Først og fremmest skal evangelium og erfaring kobles sammen, så prædikenen også bliver vedkommende i 2014. Men den skal også være skrevet i et godt sprog. Der skal være noget, man kan huske efterfølgende, og så må den gerne overraske. ”En god prædiken udvider din horisont. Man får en ny tanke eller får vendt noget på hovedet. Folk skal ikke sidde med den tanke, at når præsten har sagt den første sætning, ved de, hvad der bliver sagt de næste ti minutter. Det må ikke ende med at blive forudsigeligt og kedeligt,” mener Hanne Jul Jakobsen. Politik fra prædikestolen Når Hanne Jul Jakobsen stiller sig på prædikestolen, er det ofte en bred og forskelligartet skare, hun taler til. Ung, gammel, teolog eller tømrer – alle skal gerne kunne rammes af hendes prædiken. Hun ser også prædikenerne som et stykke sjælesørgerisk arbejde. Man ved ikke, hvad folk sidder med i bagagen, og derfor skal man være særligt varsom med, hvordan man omtaler svære emner som for eksempel døden eller psykisk sygdom.

Generaliseringer er en dårlig idé. Det er godt at være personlig, men man skal passe på med at overskride folks grænser og gøre sig til dommer for deres tanker. ”Noget af det, jeg selv hader ved en prædiken, er, hvis præsten står og siger: ”Vi kender det jo alle sammen, at …” ”Næh, det kender jeg da overhovedet ikke!” sidder man så bare og tænker," siger Hanne Jul Jakobsen. Nogle præster benytter deres taletid søndag formiddag til at komme med politiske statements til aktuelle debatter. Hanne Jul Jakobsen er varsom med at være politisk fra talerstolen, men det kan ikke undgås, at hendes prædikener af og til er politiske. Hun kunne ikke finde på at være partipolitisk, men det er nonsens at sige, at politik og kristendom kan skilles ad, mener hun. ”Kristendommen er et livssyn – et fundament for hele mit liv. Jeg kan sagtens tale om integrationspolitik eller ældrepleje, men det er funderet i min tolkning af Bibelen. Det er en balancegang. Man skal huske på, at kirken er et trosfællesskab og ikke meningsfællesskab. Uanset hvor man ligger på den politiske skala, skal man kunne bruge mig som præst,” siger Hanne Jul Jakobsen.

”Man skal huske på, at kirken er et trosfællesskab og ikke et meningsfællesskab” Hanne Jul Jakobsen har siden 2007 været præst i Møllevangskirken i Aarhus. Læs hendes blog på hanne.juljakobsen.dk

ferieklar?

ferierejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Følg os på Facebook

Kulturhistoriske rejser med dansk rejseleder 08/06 23/06 13/07 15/07 21/08 07/09 11/09 13/09 18/09 19/09 11/10 11/10 08/11

Israel Nordcypern Island Flere lande Italien Israel Tyskland Italien Italien Israel Israel Israel Israel

Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage En tidsrejse i historien - for dig, der rejser alene, 8 dage Mere end en saga blot, 8 dage* Østersøen rundt, 10 dage Ravenna og Verona, 8 dage* Israel/Palæstina, 8 dage* Valfart til Hildegards Klostre, 8 dage Rom, Klassisk rejse, 7 dage Meditativ pilgrimsrejse til Assisi, 8 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage Rejsen for teenagere og resten af familien, 8 dage Israel og Palæstina. Den kristne kulturarv, 10 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage * Kristelig Dagblad læserrejse

11.495 kr. 8.750 kr. 16.595 kr. 11.495 kr. 10.495 kr. 13.495 kr. 6.695 kr. 8.895 kr. 9.795 kr. 11.495 kr. 11.495 kr. 14.795 kr. 12.695 kr.

Kulturhistoriske rundrejser med engelsktalende guide på rejsemålet 08/06 07/09 14/09 12/10

Israel Israel Israel Israel

“Highlights Tour”, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour”, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour”, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour”, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

10.995 kr. 10.995 kr. 10.995 kr. 10.995 kr.

Ta’ på sommerlejr! Nyd sommeren i godt selskab på familielejr, børnelejr eller teenlejr

LÆS MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/sommerlejre

Stillinger på Hestlund Efterskole Bliv medarbejder på en skole i rivende udvikling! Kokke Vi søger to engagerede medarbejdere, der vil stå i front for vores køkken og nye kokkelinje. Vi lægger vægt på kokkeuddannelse og erfaring med at undervise elever i køkkenet. Ansøgningsfrist den 10/5 Lærer Vi søger en barselsvikar frem til april 2015 for en af vores lærere. Følgende fag er i spil: Dansk, matematik, kristendom, kor og linjerne Musik & Performance, Kunst & Design. Ansøgningsfrist den 10/5 Kommunikationsmedarbejder Vi søger en medarbejder en dag om ugen, der kan fortsætte og videreudvikle et fantastisk arbejde med PR, kommunikation og markedsføring. Ansøgningsfrist den 17/5. Læs alle tre stillingsopslag på vores hjemmeside: www.hestlund.dk

GASTRONOMI OG ERNÆRING Ny kokkelinie for elever i 10. klasse • Forberedelse til uddannelse i branchen: ’Mad til mennesker’ • Undervisning af dygtige fagfolk i både teori og praksis • Spændende forløb med gastronomiske oplevelser i kokkefaget • Tilberedelse af hverdags- og festmad, konditorkager, dessert m.m. • Teori i ernæring, sund mad, anretning, præsentation m.m. • Brobygningsforløb, praktik, inspirationsture og gæstelærere i madkunst • Normal undervisning i dansk, engelsk og matematik • KFUM & KFUK efterskole med mange andre gode tilbud

Læs mere på www.hestlund.dk

Skyggevej 21 • 7441 Bording • tlf. 8686 2111 he@hestlund.dk • www.hestlund.dk

Skyggevej 21 • 7441 Bording • tlf. 8686 2111

Navne Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

To nye ansigter i Ny foreningsFormandsrokade i fairbar udvikler i Herning Distrikt Trekanten Anders Damtoft Kaufmann er ansat i KFUM og KFUK i Herning til at udvikle og styrke tilbuddene til lokale børn og unge. Anders’ primære opgaver vil være børne- og ungdomsaktiviteterne, herunder sparring, uddannelse og hjælp til at være frivillig leder. "Jeg glæder mig til at komme i gang, fordi jeg allerede har mødt 30 Ten Singere, 10 børnediskoledere, 15 deltagere i formiddagskaffe og mange flere, som bare lige kom forbi for at hilse på mig. Og alle vil hinanden, fællesskabet og foreningen ... det bliver godt!”, siger Anders.

Fra venstre er det Michael Hansen (Vejle), Mads Kristensen (Kolding), Carl-Martin Hansen (Kolding) og Kristian Thisgård (Dørken). Trekanten har fået ny distriktsformand, efter at Rasmus Stougård (Kolding) har valgt at stoppe. Distriktet sætter stor på pris på det arbejde, som Rasmus har lagt i over 20 år i henholdsvis kredsbestyrelse og distriktsbestyrelse. Ny formand er Mads Kristensen fra Kolding. Han blev sammen med Michael Hansen fra Vejle valgt ind i distriktsbestyrelsen. Mads stopper dermed som formand i Kolding, hvor formandsstolen overtages af Marianne Storbjerg.

Anders er 35 år gammel, gift med Louise, som er sygeplejerske, og har to drenge, Benjamin og Gustav på 6 og 4 år. Han er uddannet teolog og har de sidste 5 år arbejdet som præst.

Volontører til Indien Maria Lemb Jensen (tv.) og Merethe Abildgaard Knudsen (th.) er KFUM og KFUK's nye volontører til Madurai YMCA's lektiecafé i Sydindien. Merethe fortæller, at hun vil gå ind i projektet med sjæl og krop, og hun glæder sig rigtig meget til at komme ned på lektiecaféen. Maria har lyst til at opleve, hvordan børn vokser op i Indien og glæder sig til at være med til at gøre en forskel for børnene i lektiecaféen.

Mette Bøge Kousgaard er ny barkoordinator i fairbar. Mette er 24 år, uddannet fra Kaospiloterne og et kendt ansigt i KFUM og KFUK. Hun kommer fra Herning og bor i Aarhus. Mattis Sørensen er ny driftsleder. Han er 23 år, læser på Handelshøjskolen i Aarhus og kommer oprindeligt fra Billund.

Mentorkoordinator ansat i København Mød hovedudvalget til Familiefestival 2015 Allerede nu arbejdes der ihærdigt med en ny familiefestival i KFUM og KFUK, og hovedkræfterne på festivalens debut i 2015 er: Torkild Larsen, Birgitte Gottenborg Jensen, Hans Peter Søe, Birthe Høj, Charlotte Bertelsen Lundsgaard (mangler på billedet), Hanne Klemmensen og Tove Simonsen

KFUK og KFUM´s Hovedforening ansætter Ea Catrine Christensen som mentorkoordinator til en ny indsats i foreningen, Mentorindsatsen – en mangfoldig indsats. Indsatsen rækker ud til socialt truede 13-18 årige i og omkring foreningen og Cafe K, som har vanskeligt ved at mestre eget liv. Mentorindsatsen er et todelt tilbud, som indeholder en social mentorindsats samt et socialt fællesskabstilbud med andre unge. Ea Catrine Christensen ser frem til at udvikle en strategi og en indsats, der rykker på en anden måde, og hvor kerneværdierne er næstekærlighed, anerkendelse, værdighed, rummelighed og engagement.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

maj - juli 2014

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

NATIONALE ARRANGEMENTER

ANDRE KURSER OG ARRANGEMENTER

Superdøgn 31. maj-1. juni Hestlund Efterskole Derfor skal du med: Superdøgn er KFUM og KFUK’s tilbud til unge 16-30 årige, hvor du selv har mulighed for at være deltager. Du lærer nye mennesker at kende, har mulighed for at teste dine croquis-, musik- eller bageskills.

Flere unge frivillige – sådan gør du 19. maj i Aarhus, 22. maj i København Derfor skal du med: På kurset introduceres du for ungdomskultur. Du lærer om unges tilgang til frivillighed, og du introduceres for konkrete redskaber og kanaler til rekruttering af unge. Alt dette i et miks mellem teori, praksis og workshops, og med udgangspunkt i din forening.

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

www.frivillighed.dk

Sommerhøjskole for voksne 3.-6. juli Svankjær Efterskole Derfor skal du med: Under overskriften ”Hvad er meningen?” kan du på Svankjær Efterskole få nogle hyggelige og væsentlige dage med andre medlemmer på 50 år og opefter.

Filosofisk frirum for frivillige 24.-25. maj Derfor skal du med: Filosofisk frirum for frivillige er målrettet dig, der har været frivillig i mindst et par år og finder det værdifuldt at bruge et par dage i et filosofisk frirum på at afklare og kvalificere dine egne værdier, idealer og holdninger i det frivillige arbejde.

Styrk dit internationale projekt gennem dialog 11. juni København Derfor skal du med: Få dialogen som værktøj til at styrke det internationale arbejde, skabe gensidig respekt og fremme forståelsen mellem mennesker med forskellige holdninger og værdier.

www.frivillighed.dk

www.duf.dk

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Fyraftensmøde: Inspiration for kursus-/eventledere 4. juni Aarhus Derfor skal du med: Er du leder for et større kursus eller event, og kunne du godt bruge lidt inspiration til arbejdet? Så får du her mulighed for at blive klædt på til arbejdet. www.duf.dk

Højskolecamping for voksne 6.-11. juli Løgballe Camping Derfor skal du med: Spændende dage med højskolens dybde og campingens frihed og mulighed for et fantastisk socialt samvær. www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Nordisk Lejr 18.-24 juli Umeå, Sverige Derfor skal du med: Det store sus sammen med vores venner i de andre nordiske lande. Gå ikke glip af det! Yderligere oplysninger hos Dorte Hougaard Madsen, dhm@kfum-kfuk.dk

Se alle sommertilbud i sommerkataloget, som du finder på www.kfum-kfuk.dk

SMP ID-nr. 46678

Fremtidens KFUM og KFUK er en hjertesag Når Landsmødet åbner den 31. oktober, bliver det med fremtiden på dagsordenen. Hvordan skal vi blive flere i KFUM og KFUK igen, og er aktivitetsprofilerne svaret? Vi holder Landsmøde den 31. oktober til 2. november på Hotel Nyborg Strand, og der er lagt op til fest, debat og store navne på plakaten. Aktivitetsprofilerne er blot et af emnerne på Landsmødet, som du kan læse mere om frem til 31. oktober på www.kfum-kfuk.dk/lm14 For alle Landsmødet er både for de valgte delegerede og for alle andre, der har lyst til at være med som deltagere i mødet. Alle har taleret! Der vil også denne gang være særligt fokus på de unge (13-19 årige). Gør derfor en indsats for at få dem med på Landsmødet. Beslutninger Landsmødet er KFUM og KFUK’s øverste besluttende forsamling, hvor de lokale foreningers delegerede bestemmer, hvad der skal ske i KFUM og KFUK de næste to-fire år.

Stil op til Hovedbestyrelsen På Landsmøde 2014 skal der også vælges medlemmer til Hovedbestyrelsen. Overvej, om du selv eller en anden i din forening skal stille op. Også det kan du læse mere om på hjemmesiden.

Se Landsmødevideoen på www.kfum-kfuk.dk/lm14 I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde fredag den 31. oktober 2014 til søndag den 2. november 2014 på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet. Hovedbestyrelsen, KFUM og KFUK i Danmark

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Det er nemt at stille forslag – se mere på hjemmesiden, hvor du også finder tidsplanen frem mod Landsmødet.