Program: Drot og Marsk by Det Kongelige Teater

D ROT OG MARSK

OPERA 2O18/2O19

Genvej til Heise og Drot og Marsk Om operaen og Danmarkshistoriens kongemordgåde: Drot og Marsk, også kaldet Danmarks nationalopera, er en romantisk opera fra 1878 af komponisten Peter Heise. Operaen blev skrevet til Den Kongelige Opera, og urpremieren fandt sted på Gamle Scene med Det Kongelige Kapel i orkestergraven. Operaen skildrer en periode i 1286 frem til Sankt Cæcilia nat, hvor den danske konge Erik Klipping blev myrdet i Finnerup Lade. Kongemordet er siden blevet en af Danmarkshistoriens mest sejlivede myter, og forbrydelsen blev aldrig opklaret. Operaen Drot og Marsk er ikke et historisk dokument. Heise i højskolesangbogen: Mange har selv haft en Heise-melodi på tungen, mest kendt er måske Jylland mellem tvende have til tekst af Heises samtidige H.C. Andersen. Dirigenten Michael Schønwandt om Heise: ”Heise er jo kendt som det lille formats komponist, Liedkomponisten. Han sætter i Drot og Marsk det lille format ind som byggesten i det store format… hans lange syn er meget klart. Heises sans for den lange dramaturgiske linje er opbygget ud fra erfaringen fra hans mange sangcyklusser for stemme og klaver.” Kom ind i historien og aftenens opsætning af Drot og Marsk: Holten & Lanes fortolkning udspiller sig i såkaldt ”operatid” med en blanding af 1800-tals kulisser, middelalderlige hints og nutidigt undertøj! Som i operaens titel er omdrejningspunktet i opsætningen kontrasten mellem to verdener: Kongens og Generalens. Kongens verden er en smuk og eskapistisk overklasseverden med skønne malerier – men alt er falsk og overfladisk. I denne boble lever Kong Erik et beskyttet, privilegeret og udsvævende playboy-liv med fester og kvinder. Han tager ikke sit ansvar som konge på sig. Når kulissen drejer, viser det sig, at kongens verden er en slags ”Truman Show”: en illusion, som han holdes indespærret i. Kæmpespejle på begge sider af scenen reflekterer og afspejler den omkringliggende verden med rå magt og real-politikkens kynisme. Herfra holder magtfulde personer med marsken (generalen) i spidsen øje med kongen, manipulerer med ham og planlægger et statskup. Marsk Stig drager i krig mod svenskerne, og imens overlader han som en anden lokkedue sin kone Ingeborg i kongens varetægt. Selvfølgelig forfører Kong Erik marskens hustru, så Marsk Stig og hans medsammensvorne nu har et alibi for at gennemføre et statskup og myrde kongen. Men alle mennesker betaler prisen for dette magtspil.

D R OT O G M A R S K

DEN KONGELIGE OPERA

Drot & Marsk af Peter Heise PREMIERE

Musikalsk ledelse: Michael Schønwandt Iscenesættelse: Amy Lane og Kasper Holten Scenograf: Philipp Fürhofer Kostumedesign: Anja Vang Kragh Koreograf: Jo Meredith Lysdesign: Jesper Kongshaug Korsyngemester: Jakob Lorentzen Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Sine Bundgaard, Peter Lodahl

1. akt & 2. akt

1 t. 23 min.

Pause

25 min.

3. akt & 4. akt

1 t. 13 min.

Varighed ca. 3 t. inkl. pause

Opera i 4 akter med libretto af Christian Richardt. Drot og Marsk synges på dansk med engelske overtekster ved Allan Hilton Andersen og Wenzel de Neergaard. Drot og Marsk havde urpremiere 25. september 1878. Premieren 23. marts 2019 er opførelse nr. 199 på Det Kongelige Teater med 184 opførelser frem til 1974 og 15 opførelser i 1993. OPERAEN er opført og foræret til Nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 2004 Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Johan Reuter

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Drot og Marsk 1878

Drot og Marsk 1954

D R OT O G M A R S K

M EDVIRKEN DE

Kong Erik med tilnavnet Klipping: Peter Lodahl Stig Andersen, Kongens Marsk: Johan Reuter Fru Ingeborg, Marskens hustru: Sine Bundgaard Rane Johnsen, Kongens kammermester: Gert Henning-Jensen Aase: Sofie Elkjær Jensen Grev Jakob af Halland (Sammensvoren): Morten Staugaard Domprovst Jens Grand (Sammensvoren): Simon Duus Arved Bengtsen (Sammensvoren): Mathias Monrad Møller * Herold: Teit Kanstrup Første Sammensvorne: Søren Hossy / Imre György Anden Sammensvorne: Ole Jegindø Norup / Jens Fruergaard Otte Tredie Sammensvorne: Simon Schelling / Morten Lassenius Kramp Fjerde Sammensvorne: Lasse Christian Bach / Tae Jeong Hwang Femte Sammensvorne: Peter Steen Andersen / Carl Rahmqvist Sjette Sammensvorne: Bo Glies Nandfred / Rasmus Ruge *Operaakademiet Statister: Kim Lundsgaard Nielsen, Amund Bentsen, Dan Loffredo, Henrik Andersson

Det Kongelige Kapel Koncertmester: Lars Bjørnkjær / Tobias Sneh Durholm Det Kongelige Operakor

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Peter Lodahl, Gert Henning-Jensen, Sine Bundgaard, Johan Reuter

D R OT O G M A R S K

Kære publikum, Velkommen til en helt igennem dansk opera, Drot og Marsk. Et musikdrama, der hænger uløseligt sammen med Danmarkshistorien og Det Kongelige Teaters historie. Forlægget, skuespiltragedien af Carsten Hauch, er skrevet til opførelse på Det Kongelige Teater i 1850. Heises opera havde urpremiere på Gamle Scene i 1878, og det er fra en folkevise og senere fra operaen det berømte citat ”Nu stander landet i Vaade” stammer. Heises opera er en væsentlig del af Den Kongelige Operas lange historie. I Operaens Foyer kan I nyde udstillingen af historiske fotos fra flere opsætninger gennem nationaloperaens historie, og enkelte fotos er gengivet i dette program. Komponisten Peter Heise og librettisten Christian Richardt skabte et musikdrama over en af middelalderens velbevarede myter om det danske kongemord i Finderup Lade på Sankt Cæcilia nat, 22. november 1286. Den danske folkevise-tradition har båret myten ud i alle kroge af landet siden det uopklarede, og ifølge overleveringen, brutale mord på kongen. Først ved mundtlige overleveringer og siden nedskrevne. I Danmark er der en solid sangtradition, det bevidner bl.a. Højskolesangbogen, og Heises tonesprog hører til det danske kulturelle fællesgods. Hans mange romancer og serenader er blevet hyppigt opført gennem tiden, og i Drot og Marsk anvender komponisten hele sit register. Gert Henning-Jensen fortæller her i programmet om den helt særlige følelse at synge på sit modersmål. Er Drot og Marsk en kærlighedshistorie eller er det er politisk drama? Begge dele. Operaen handler i denne opsætning om, hvordan en kvindes kærlighed kan udnyttes i det politiske spil for at omstyrte et regime. Det gælder også vores næste premiere Tosca, hvor Puccini tematiserer kærlighed, jalousi og politik. Sæsonens sidste premiere, Nixon in China af John Adams, handler om, hvordan store statsmænds eftermæle kan se ud. Jeg er selv instruktør på forestillingen og glæder mig til at fortælle jer mere om operaen til maj-premieren. God fornøjelse! John Fulljames Operachef

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

HANDLINGEN Første akt

Anden akt

Aase synger om humleranken og reflekterer over, at den, der stræber højt falder dybt. Kongens tjener Rane gør kur til Aase, men hun afviser ham. Kong Erik kommer til og sætter Rane på plads, hvorefter han selv forfører Aase. Kongen lokker Aase med løfter om smykker, guld og grønne skove – og kærlighed. Aase giver efter og går med kongen til aftenens fest som hans date.

Marsk Stig vender tilbage fra krigen. Fru Ingeborg beretter, at marsken har mistet sin ære. Hun ”er blevet dronning” – og ”nu har Erik to!”. Marsken raser mod Kongen og lover at ville hævne sin families skændsel. ”Danmark skal brænde i Øst og i Vest.” Riddere og jævne folk samles ved tinge. Kongen hyldes, men mange aner uråd ved beskeden om, at Marsken er på vej. Kongen håber, at hans Marsk er uvidende om, hvad der er hændt. Marsk Stig undsiger i fuld offentlighed kongen og fortæller alle, at kongen ”har taget min viv med vold.” Kongen svarer, at ”hendes vilje var så god som min!”. Tumult mellem kongen og marsken ender med, at marsken går med ordene ”fordi du mig gjorde den vånde, så skal du visselig dø!”.

Til festen ankommer kongens marsk (hærchef), Stig Andersen. Marsken er på vej i krig mod Sverige, og han overlader sin kone, Ingeborg, i kongens varetægt, så denne kan passe på hende, mens marsken er væk. Både Aase og Rane bemærker, at den smukke fru Ingeborg straks overtager Aases plads som genstand for kongens opmærksomhed. Kongen danser med Ingeborg og indleder sin forførelse. Rane prøver endnu en gang lykken hos Aase, som atter afviser ham. Trods sin fascination af kongen vælger hun at flygte fra slottet én gang for alle.

D R OT O G M A R S K

Peter Lodahl, Gert Henning-Jensen, Johan Reuter

Gert Henning-Jensen, Peter Lodahl, Sofie ElkjĂŚr Jensen, medlemmer af Det Kongelige Operakor

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Peter Lodahl, Gert Henning-Jensen

Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Peter Lodahl, Sine Bundgaard, Johan Reuter, Gert Henning-Jensen

D R OT O G M A R S K

Tredje akt

Fjerde akt

Rane tilbyder marsken at lokke kongen i baghold. En gruppe andre af kongens fjender støder til. De sværger at ville stå sammen om at myrde kongen, og Ingeborg opildner dem. Aftalen er, at de iklædt grå munkekutter vil udføre handlingen Sankt Cæcilie nat (22. november). Ingeborg og Marsk Stig taler om hvad der kan vente dem, efter kuppet mod kongen. Ingeborg forudser sin død og beder Marsk Stig passe på deres to døtre og om at bygge en borg og søge ly på sin ø Hjelm. Kongen nages af mareridt, bl.a. ved tanken om at han i en vanvidsrus brænder hedens dyr og planter af. Kongen har drømt om Ingeborg, og han frygter marskens hævn. Rane ”trøster kongen” ved at lokke ham med på en forestående jagt. Det lykkes og kongen styrter afsted under råbet ”Elskov og jagt er livets fest.”

De sammensvorne mødes med marsken. De sammensvorne drager selv til Finderup Lade, hvor Rane vil lokke kongen i baghold. Aase bor alene i skoven. Hun bliver bange, da hun ser en gruppe kutteklædte mænd. Hun takker for at være under klostrets beskyttelse i sin hytte og ”beder for hver en vejfarende sjæl, der er ude i nat.” Aase genkender kongen, som ankommer i det samme, mens Rane forsøger at finde vejen. Kongen gør tilnærmelser til Aase, men hun flygter efter at have advaret ham med ordene ”vogt jer for de kutter grå.” Kongen følger hende og glemmer sit sværd. Rane vender tilbage og fortæller, at han nu har fundet vej, de kan overnatte i Finderup Lade. Aase har set kongen og Rane tage afsted og forstår, der er noget galt. Hun beder for kongens liv, og skynder sig efter ham for at give ham sværdet. Kongen og Rane ankommer til Finderup Lade. Kongen er utryg, men Rane forsikrer ham, at de er i sikkerhed. Kongen sover uroligt. Han ser at Ingeborg er død i sine drømme, og at hun stævner ham til Sankt Cæcilie nat. De sammensvorne ankommer, og Rane udleverer kongen til dem. Marsk Stig fuldbyrder sin hævn. Aase kommer med kongens sværd, men for sent. Folket dukker op. De beder ”Gud se til os alle i nåde, nu stander landet i våde”.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

SYNOPSIS Act 1 Aase sings about a hop branch and contemplates the fact that lofty ambition often leads to destruction. The King’s servant, Rane attempts to win the favours of Aase, but she rejects him. King Erik arrives and puts Rane in his place, thereupon seducing Aase himself. The King entices Aase with promises of jewellery, gold, green forests and love. Aase yields and accompanies the King to the evening’s party as his ‘date’.

Act 2 Marshal Stig returns from the war. His wife, Ingeborg informs him that the Marshal has lost his honour. She has ‘become queen,’ and, ‘Now Erik has two!’ The Marshal is furious with the King and promises to avenge the disgrace inflicted on his family. ‘Every part of Denmark, from East to West, will burn.’ The knights and regular citizens assemble at the parliament. They pay homage to the King, but many of them suspect that the Marshal is on his way. The King hopes that his Marshal is unaware of what has happened. Marshal Stig publicly renounces his allegiance to the King and informs everyone that the King ‘has raped his wife.’ The King answers: ‘She needed no persuading.’ The commotion between the King and the Marshal concludes with the Marshal’s declaration: ‘You caused me pain, so you will certainly die!’

The King’s Marshal (Commanderin-Chief), Stig Andersen also attends the party. The Marshal is on his way to war against Sweden and entrusts his wife, Ingeborg to the King’s care, so the latter can look after her while the Marshal is away. Both Aase and Rane notice that the beautiful Ingeborg immediately ousts Aase as the object of the King’s attention. The King dances with Ingeborg and sets about seducing her. Yet again, Rane tries his luck with Aase, but once again she rejects him. Despite her fascination with the King, she decides once and for all to flee from the castle.

D R OT O G M A R S K

Gert Henning-Jensen, Johan Reuter, Peter Lodahl

Sofie ElkjĂŚr Jensen, Peter Lodahl

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Here is a taste of the story and the Holten/Lane adaption of Drot og Marsk - King and Marshal: Holten & Lane’s production is set in so-called ‘opera time’, featuring a mixture of 19th-century scenery, medieval touches and contemporary underwear! Like the title of the opera, the production highlights the contrast between the world of the King and the world of the General. The King’s world is beautiful, escapist and aristocratic with lots of beautiful paintings, but everything is false and superficial. Inside this bubble, King Erik lives a protected, privileged and debauched playboy life with lots of parties and women. As a King, he is quite irresponsible. When the scenery swivels round, it turns out that the King’s world is a kind of Truman Show: he is living in an unreal world. Huge mirrors on both sides of the stage reflect the surrounding world with raw power and the cynicism of realpolitik. From here, powerful individuals led by the Marshal (General) keep an eye on the King, manipulating him and planning a coup d’état. Marshal Stig goes off to war against the Swedes, leaving his wife Ingeborg in the King’s care like some kind of decoy. Naturally King Erik seduces the Marshal’s wife, so now Marshal Stig and his conspirators have a pretext for staging the coup d’état and murdering the King. But in this power game everyone pays a price.

D R OT O G M A R S K

Act 3 Rane offers to ambush the King on the Marshal’s behalf. Another group of the King’s enemies join them. They swear to band together and murder the King, and Ingeborg spurs them on. They agree that, disguised in grey monk cowls, they will carry out the deed on St. Cecilia’s night (22 November). Ingeborg and Marshal Stig discuss what may await them, following the coup against the King. Ingeborg predicts her death and beseeches Marshal Stig to take care of their daughters, and to build a castle as a refuge on the island of Hjelm. The King is tormented by nightmares. He sees himself burning all the animals and plants on the heath in a fit of madness. The King has been dreaming of Ingeborg and he fears the Marshal’s revenge. Rane ‘consoles the King’ and tries to tempt him to take part in an impending hunt. He succeeds and the King rushes off, shouting: ‘Making love and hunting are the greatest joys in life!’

Act 4 The conspirators meet up with the Marshal. They head for Finderup Barn, to where Rane will lure the King into an ambush. Aase lives alone in the forest. She gets frightened when she sees a group of men dressed in cowls. She is thankful that her cabin is protected by the monastery and ‘prays for every soul wandering at night.’ Aase recognises the King, who arrives at that very moment, while Rane is trying to find the way. The King makes sexual advances to Aase, but she runs away, uttering the words: ‘Beware the grey cowls!’ The King follows her, forgetting his sword. Rane returns, saying he has found the way. They can spend the night in Finderup Barn. Aase has seen the king and, as Rane leaves, she realises that something is wrong. She prays for the King’s life and runs after him to give him his sword. The King and Rane arrive at Finderup Barn. The King feels insecure, but Rane assures him they are safe. The king sleeps uneasily. In his dreams he sees that Ingeborg is dead, summoning him to St. Cecilia’s night. The conspirators arrive, and Rane hands over the King to them. Marshal Stig wreaks his revenge. Aase arrives with the King’s sword, but it is too late. The people appear. They pray: ‘God, have mercy on us all. Now the country is drowning.’

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

DIRIGENTEN M I C H A E L S C H Ø N WA N DT O M D R OT O G M A R S K fortalt til Mariann Sejer

“Jeg har et ganske særligt forhold til Heises Drot og Marsk, som jeg indspillede i 1993 med DR SymfoniOrkestret. Det er første gang, jeg dirigerer operaen i en scenisk version – og det sker i mit 40 års jubilæumssæson. Til gengæld indledte jeg min sceniske karriere som statist og spydbærer i Drot og Marsk på Det Kongelige Teater i John Prices version i 1972.”

“ Det er interessant, at vi ved disse forestillinger har taget en kunstnerisk beslutning at spille hver en tone, Heise har skrevet. Musikalsk og dramaturgisk giver det utrolig god mening. Og det er nok første gang i rigtig mange år, at der ikke skæres i materialet, hvis ikke første gang. Heises forbundethed med teksten og dermed med det danske sprog er enestående, for han har i den grad arbejdet sammen med sin librettist Christian Richardt.”

“ Der fandtes kun et enkelt sæt orkesterstemmer af Heises opera Drot og Marsk, som tilhørte Det Kongelige Teater. For bedre at kunne formidle og tilbyde værket til udlandet, er nodematerialet blevet revideret i en ny Heise Udgave 2013, hvor der samtidig er "blevet ryddet lidt op".”

“ Heises sange, romancer og serenader er den danske tone. Disse værker bygger op til hans magnum opus, Drot og Marsk, som han skriver kort før, han dør. Heise er den komponist, som indtil Carl Nielsen skriver tættest på det danske sprog. I sit tonesprog og i sin forståelse af, hvad det danske sprog kan i musik, er han på niveau med Schumann og Brahms.”

D R OT O G M A R S K

“ Heise hørte en del af 1. akt til Wagners Lohengrin allerede i 1853, og han var hverken for eller imod Wagners musik. Men han sagde senere noget meget interessant: ”Hvor vi før i tiden havde dårlige operatekster og skøn musik, så har Wagner vendt det om, så vi nu har fantastiske tekster”… og så bed han sig selv i tungen…”og jeg vil ikke sige, det er dårlig musik, men musikken er meget varieret. Noget er fantastisk og noget ret middelmådigt.”

“ Jeg kan høre, når jeg dirigerer Carl Nielsen, at han har spillet Drot og Marsk som medlem af Det Kongelige Kapel, mens han komponerede Saul og David. Hør fx slutduetten i 1. akt mellem marsken og Ingeborg og slutduetten i 1. akt af Saul og David.” “ Operaen er dramaturgisk så godt forstået, og jeg elsker at kunne gøre det på dansk. Det at høre en opera sunget på sit eget sprog, det er en helt anden oplevelse for publikum. Det sungne dansk og det talte dansk er ikke nødvendigvis det samme. For at synge på dansk, som kan forstås, skal man faktisk opfinde en anden måde at udtale dansk på. Vi sluger jo næsten hele tiden vores vokaler. Her skal man mere udtale alle stavelser tydeligt ’vo’ka’ler fremfor vo’kaler, hvor sidste stavelse forsvinder. ’Der er’ i stedet for ’daa’. Man skal overartikulere for at gøre sig forståelig. Det er vores opgave, at publikum umiddelbart bliver ramt af det danske sprog.”

“ Der er lidt tidlig Wagner, lidt reminiscenser af Lohengrin, ind imellem i Drot og Marsk. Dels i måden at bruge herrekoret på, dels i trompeterne. Lohengrin kunne høres i København i 1870, på samme tid, som Heise gik og varmede op til Drot og Marsk. Heises danske tone har snarere rødder i den nationalromantiske musik, ligesom Schumann og til dels også Brahms.”

“ Heises tilknytning til og hans måde at bruge teksten på er ligesom Wagners musikdramaer og ret enestående i dansk sammenhæng. Det er ikke bare en samling kønne melodier og flot musik. Han skaber en psykologisk dybt forstået musikdramaturgi. Derfor bliver hans personer eviggyldige, fordi han forstår psykologien mellem mand og kvinde. Hvad sker der med et menneske, der får magt, og ikke kan styre det? Hvad koster det at sætte sig op imod magten? Heise skriver så meget ind i en tekst, der rører ved tidløse, eksistentielle temaer og konflikter.” 15

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

FRA MEDICIN TIL MUSIK Tenoren Gert Henning-Jensen har siden 1992 været medlem af Den Kongelige Operas solistensemble. Her fortæller den danske tenor om sit forhold til komponisten Heise, til Heises opera Drot og Marsk

og til det at synge på sit modersmål. fortalt til Mariann Sejer

Gert Henning-Jensen valgte musiklinjen i gymnasiet, og allerede da syntes flere venner, at han burde søge ind på konservatoriet. Efter en dannelsesrejse vandt diagnoserne dog i første omgang over do-re-mi’en, idet han begyndte at læse medicin på Københavns Universitet. Faktisk tog Gert Henning første del inklusive den frygtede anatomi-eksamen frem til 1988, inden han tog orlov. For musikkens verden var aldrig langt væk, og bl.a. en medvirken i Drot og Marsk fik den unge Jensen til at skifte spor fra kirurgiens til kunstens verden. FADL-vagterne gav gode penge, men vagterne lå mest om natten, så han var træt under dagens forelæsninger. Gert Henning-Jensen hørte hos sin sanglærer, at der var pladser i Radiokoret, så han søgte ind i koret for at tjene penge ved at synge i stedet for vagterne. Radiokoret optog ham som måske den yngste nogensinde, kun 20 år gammel. Kort efter blev han assistent i Operakoret, og fik desuden arbejde på Jytte Abildstrøms teater Riddersalen i Grinning at the Devil.

”Edith Guillaume var med i forestillingen, og hun talte altid så godt om teatret herinde,” husker Gert Henning og det var én af årsagerne til, at han fik lyst til at søge ind på Operaakademiet. Den anden årsag var, at han på Riddersalen blev inficeret med ”teaterbacillen”, en bacille, som end ikke medicinstudiet kunne få bugt med. Gert Henning-Jensen var stadig indskrevet på medicin, da han søgte direkte ind på Operaakademiet og blev optaget.

Drot og Marsk-minder tilbage til 1988 Gert Henning-Jensens historik med Drot og Marsk går tilbage til 1988, hvor han netop med Radiokoret medvirkede i en TV-version for DR af Heises opera, Drot og Marsk med Palle Kjærulf-Schmidt som instruktør. ”Der var sangere fra Det kongelige Teater med, bl.a. Guido Paevatalu og Sten Byriel. Der skulle så bruges nogle ”sammensvorne” fra koret, og der blev jeg pillet ud selv om jeg var ung og meget ny,” en sjov oplevelse for den 16

D R OT O G M A R S K

unge mediciner med den høje musikprocent i blodet. I tv-produktionen sang Stig Fogh Rane, kong Eriks kammermester. Gert Henning-Jensen syntes allerede dengang, at Rane Johnsen var en fantastisk rolle med skøn musik af Heise, og han tænkte, det kunne være sjovt at få lov til at synge den. Der skulle gå hele 31 år fra Gert Henning-Jensen stod i en kødrand af radiokorsangere som baggrund for den erfarne tenor Fogh, til han selv nu får lov til at folde sig ud i rollen som Rane, der foruden at være kongens kammermester er fru Ingebogs nevø. En sammensat karakter, forelsket i Kulsvierens datter Aase og forsmået, da kongen tager Aase som elskerinde og ambitiøs på egne vegne. Den historiske Rane Johnsen var ifølge sagnet sammen med Kongen, da kongen blev myrdet i Finnerup Lade. Rane overlevede, hvilket indikerer, at han var på de sammensvornes side. Og sammensvorne var der tilsyneladende mange af, for de 56 hug og stik af knive og sværd i Kong Erik Klippings hoved og bryst taler deres eget blodige sprog. Gert Henning-Jensen var færdiguddannet på Operaakademiet, da man i 1993 besluttede at lave en opsætning af Drot og Marsk på Det Kongelige Teater. Endnu en gang måtte tenoren se langt efter rollen Rane, da Ole Hedegaard denne gang sang Rane over for Stig Foghs Kong Erik. Gert Henning var dog ’steget i graderne’, for nu fik han rollen som den sammensvorne Arved Bengtsen. Der går ofte 25-26 år mellem de danske operaer Maskarade

Om Ranes parti og karakter ”Partiet er skrevet for en lyrisk tenorstemme og indeholder utrolig smukke fraser, fantastisk smuk musik og kælen for det danske sprog. Ranes parti har virkelig dejlig musik, der er meget dansk og skønt at synge. Der er meget serenade-agtige fraser. Det ligger relativt højt, og kulminerer i et højere register. Samtidig er Rane ikke en uinteressant person. Han er en søgende, ung, ugift fyr, og må derfor godt flirte lidt med Aase. Han er forelsket og ambitiøs, men sættes på plads af kongens grove ord og handlinger. Efter Kongen har underkuet Rane, spirer hadet til kongen hurtigt frem. Rollen er interessant fordi den har så mange lag, fx hvornår forråder Rane kongen? Og fascinationen af Aase, for vil han Aase eller vil han hende ikke? Hvornår bliver Rane en del af en sammensværgelse? Kongen affærdiger Rane med sætninger som ”ret dig Rane, og smag her min hundepisk” og ”hvem lyder og hvem befaler, ikke du min træl!” Det støder Rane, som indædt svarer for sig selv ”dyrt skal de ord dig stå”. Allerede i begyndelsen af operaen trækkes deres konflikt op.”

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

(Carl Nielsen) og Heises Drot og Marsk kommer på plakaten, så Gert Henning gik og håbede indtil chancen nu bød sig i 2019. I mellemtiden har han sunget Rane i en koncertant opførelse så han er med egne ord ”kommet Rane nærmere og nærmere”, så han har Heises musik godt inde under huden, selvom det nu er 26 år siden Den Kongelige Opera sidst satte Drot og Marsk op. ”Jeg glæder mig vildt til at være med”, siger Gert Henning entusiastisk, for han havde overvejet, om han nogensinde fik muligheden for at lave en scenisk produktion af operaen. Og det gør han heldigvis med denne

opsætning. ”Det er superspændende, når man får lov til at modnes og vokse ind i en rolle, men det lykkes desværre ikke altid at være på det rette sted på det rette tidspunkt,” slutter han med både humor og vemod ”for går der 26 år til næste opsætning, er det nok ikke mig, der er Rane….” I øvrigt selvom Gert HenningJensen føler sig godt hjemme i det moderne repertoire og har fået flere roller komponeret til sig, har han et særligt forhold til den danske komponist Peter Heise. Det var nemlig Heiseromancen ”Aften på Loggiaen”, der fik ham ind på Operaakademiet i sin tid.

Om at synge på dansk

musikken til præcist denne danske tekst, det er ikke en oversættelse. Så når musikken og teksten passer så perfekt sammen, så er der noget dybt forløsende og meget tilfredsstillende ved at synge på dansk. Heise er den ægte vare. Når komponisten har en tekst og skriver musik, der passer til teksten, så går det op i en højere enhed. Som dansker ved vi, hvordan en bestemt frase skal fraseres, altså hvordan lægges trykket, og det komponerer man selvfølgelig efter, så det ikke lyder skævt eller forkert. Og her kan oversættelser være en udfordring, hvor man skal gå på kompromis og tillempe sproget. Vores modersmål er ikke "fladt", men når værket er skrevet på dansk er der færre undskyldninger for ikke at synge tydeligt, men det kræver så til gengæld, at man skal synge endnu tydeligere, og det prøver vi altid på.”

”Jeg elsker Højskolesangbogen og danske sange, ligesom jeg elsker operaer på alle sprog og diversiteten. Jeg elsker mit eget sprog og jeg er på ingen måde pinlig over det danske, for det kan være utroligt smukt, og det taler til mit hjerte. Jeg gør mig altid umage med at have en tydelig tekstudtale lige meget hvilket sprog, jeg synger på. Jeg har sunget tyske ting i Tyskland og italienske operaer i Italien, og der lærer du det på den hårde måde. At være med i Rossini-festivalen i Pesaro og synge Rossini – ja enten lærer du det, eller også dør du. Selvom man dygtiggør sig på andre sprog, så sker der noget helt specielt, når man synger på sit modersmål. Det er noget særligt at synge på sit eget sprog. Heise har jo skrevet

D R OT O G M A R S K

PETER HEISE OG D R OT O G M A R S K af mag.art. Leif V.S. Balthzersen

Det er naturligvis altid et tab, når mennesker dør tidligt, og det var et stort tab for den danske musik, at Peter Heise i 1879 døde som kun 49årig pga. en hjertesygdom. ”Ak, med hans Kunstner-Hjerte / en Tone-Kjæde brast”, skrev vennen og skolekammeraten Christian Richardt, der havde forfattet teksten til Drot og Marsk. Utallige komponister i løbet af musikhistorien har studeret jura eller et andet fag, der kunne føre til en mere solid tilværelse end den usikre musikervej. Det gælder også Peter Heise. Han var født i København i 1830 i en embedsmandsslægt og skulle have været jurist, men studerede i stedet musikteori, bl.a. hos komponisten A.P. Berggreen og på det berømte konservatorium i Leipzig. Peter Heises lyriske og melodiske talent gør hans mange, smukke sange samt operaen Drot og Marsk til hans væsentligste værker, og hans musik orienterer sig mere mod Weyse, Gade og den moderate, klassiske romantik end mod samtidens dramatiske, tyske romantik. Heise havde et blandet forhold til Wagners musik – ”dog vil jeg sige, at jeg troer, at Wagner har Ret i Meget, men at han gaaer for vidt”, beretter Heise hjem fra Leipzig. Efter at være blevet gift med Ville (Vilhelmine) Hage, der var datter af en

velhavende konsul, boede Heise i en årrække i Sorø som musiklærer og organist. Han komponerede flittigt i disse år og var i øvrigt en meget populær lærer. Han var i det hele taget efter alt at dømme et behageligt, vittigt og vellidt menneske. På trods af ægteparrets mange udlandsrejser, herunder lange ophold i Italien (”vi er kommet til Gudernes Land, til det Vidunderligste, man kan tænke sig”), blev Sorø for trangt et sted at være – ”man maa dog leve [i Træde-]Møllen, her er for stille. Det er heller ikke godt aldrig at høre et Orchester, naar man skal tumle dermed hjemme.” I 1865 flyttede Heise og hans kone tilbage til København. Ligesom de fleste andre danske komponister har Peter Heise komponeret sange og romancer. Omkring tre hundrede! De er blevet flittigt opført i de danske hjem og i koncertsalene, og en af dem har også fået sin faste plads i Højskolesangbogen: ”Jylland mellem tvende have”. Listen over de forfattere, Heise har skrevet musik til, ligner nærmest et helt katalog over 1800-tallets danske digtere, og som komponist i datidens København med de relativt snævre kulturkredse kom han i kontakt med flere af dem. I 1878-79 komponerede Heise nogle af sine mest berømte sange, nemlig cyklussen 19

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Sine Bundgaard, Johan Reuter

Dyvekes sange, til tekster af Holger Drachmann. I dette værk, hans sidste, møder vi – ligesom i Drot og Marsk – en ung pige, der bliver forført af en konge, og de enestående sange følger hendes overraskelse, angst, kærlighed, tvivl og død. Heise komponerede også forskellige kammermusikværker, korværker, en symfoni, teater- og balletmusik og så altså en opera, Drot og Marsk, der blev uropført kun et år før Heises tidlige død. Der er en egen friskhed i Heises musik til Drot og Marsk. Den er velklingende og umiddelbart fængende, og den formår med relativt enkle midler at lave nogle fine portrætter af operaens hovedpersoner. Aases figur er

knyttet til den tidstypiske, strofiske romance-form, og hun får det sidste ord i operaen, da hun gribende, til musikken fra deres første møde, bringer den myrdede kong Erik hans glemte sværd – ”Jeg ville bringe dig dit sværd, kong Erik. Det kom for sent, men sværdet har et kors”. Hun synger herefter med på folkets smukke requiem for kongen. Folket sørger godt nok over kongens død, men operaen igennem er han træfsikkert skildret som en flagrende personlighed. Kongens vanvidsscener er mesterligt udførte indenfor de rammer, som dansk musik befandt sig i – i Danmark kom vi aldrig helt ind på den vildere romantik, som den kendes fra Tyskland og Frankrig.

D R OT O G M A R S K

Marsk Stig får stemmemæssigt og med sin musikalske tyngde lov at være en sympatisk kontrast til kongen, og fru Ingeborg, der først er lidt bleg, opnår statur og dramatisk fylde, da marsken kommer tilbage, og hun fortæller om forførelsen – ”han har et kast med sit øje, / der gjør al troskab kold.” Og Heise giver hende værdig storhed, da hun tager afsked med marsken. Yderligere plusser er regulære ørehængere som Ranes folkevisepastiche ved dansen på Skanderborg Slot, ”Det var sig jomfru Svanelil”, samt Heises generelt fine orkesterbehandling. Alt dette er naturligvis ikke alene Heises fortjeneste. Tekstforfatteren må vi også huske: Christian Richardt (1831-92). Han var teolog og var i sin samtid meget kendt for sine digte. I dag kender de fleste ham, også uden at vide det, for ”Altid frejdig, når du går”, som han faktisk skrev til Heises kantate Tornerose (men som vi i dag synger med Weyses melodi). I sin libretto til Drot og Marsk rammer Chr. Richardt fint den både lyriske og dramatiske tone, der er i Heises musik, så de to venners vellykkede værk går op i en højere enhed. Det er bestemt ikke altid tilfældet, når der komponeres operaer! Christian Richardt tog – som Heise havde bedt ham om – udgangspunkt i et skuespil, som Carsten Hauch tidligere havde skrevet om kongemordet i Finderup Lade, der jo blandt andet kendes fra Marsk Stig-folkevisen. Stykket havde ikke været nogen publikumssucces, men det havde fascineret Heise, som bl.a. blev inspireret til en

Marsk Stig-ouverture i 1856. Tyve år senere var emnet vokset til en hel opera, Drot og Marsk, som Heise komponerede 1876-77, og som blev uropført på Det Kongelige Teater den 25. september 1878 med pæn succes. Emnevalget – det nationale og det historiske, ridderromantik og dansk middelalder – overrasker ikke. Her er Heise et barn af sin tid. Nationalromantikken blomstrer i mange lande og i mange kunstarter, og den satte naturligvis også sine spor i operakunsten. Herhjemme har vi f.eks. J.P.E. Hartmanns meget spillede middelalder-opera Liden Kirsten helt tilbage fra 1848 (med tekst af H.C. Andersen og med den berømte ”Tavlebordsduet”) og senere Lange-Müllers publikumsfiasko Vikingeblod (1900). I alle disse værker møder vi det nationale og historien set gennem romantikkens kunstnerbriller, men det er jo ikke historisk nøjagtighed, det kommer an på i en opera som Drot og Marsk, det er det erotiske, det psykologiske og magtspillet. Her snart 150 år efter uropførelsen fængsler Peter Heise og Chr. Richardts mesterværk Drot og Marsk fortsat, og operaen har været opført mange gange på Det Kongelige Teater og desuden på Den Jyske Opera samt som radioproduktion og TV-opera. Drot og Marsk er indspillet komplet i 1981, dirigeret af John Frandsen, og i 1993, dirigeret af Michael Schønwandt.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Det kunstneriske team Instruktør-parret Amy Lane (Covent Garden) og Kasper Holten har tidligere arbejdet sammen. Det er tredje gang Amy Lane gæster Den Kongelige Opera, første gang var under operachef Keith Warner. Kasper Holten, der nu er chef for Det Kongelige Teater, og Michael Schønwandt dannede par som hhv. operachef og musikchef/ kapelchef i årene 2000-2011, en vigtig periode i operaens historie med projekteringen af et helt nyt operahus, der blev indviet i januar 2005. Schønwandt er siden 2015 chefdirigent for Operaen og Nationalorkestret i Montpellier, og han fejrer under Drot og Marsk-forestillingerne sit 40 års jubilæum som dirigent. Den tyske kunstner og scenograf Philipp Fürhofer har skabt scenografien med de flytbare vægge med smukke naturskildringer i kongens slot. En af væggene med tydelig henvisning til Otto Baches legendariske maleri af de sammensvorne, der rider fra Finderup Lade efter mordet på Kong Erik. Kostumedesigner Anja Vang Kragh har en fortid i modebranchen hos Dior under Galliano og hos Stella McCartney, siden 2004 har hun fæstnet sit navn på kostumer til talrige forestillinger, herunder også med Holten. Jesper Kongshaug har skabt sig et velrenommeret navn både herhjemme bl.a. på Det Kongelige Teater og i udlandet inden for lysdesign.

D R OT O G M A R S K

Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Sofie ElkjĂŚr Jensen, Peter Lodahl, Johan Reuter

John Adams opera om besøget, G Ader M Lforandrede E SCE N E verden for altid

SKU E S PI LH U S E T

OPE RAE N

O A6E/ 0N6 —0 1 2P / 0E5R

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

St or e En podcast af Det Kongelige Teater og Audi Danmark

M A D A M E B U T T E R F LY

Sc en er

Podcastserien Store Scener er korte introduktioner til udvalgte forestillinger, præsenteret af teatrets kunstnere. Så selvom du ikke kan nå ind at se dem alle, kan du følge med, imens du er på farten. Find serien på kglteater.dk eller på din foretrukne podcastplatform. 1

Painting the world stronger From bridges and boats to power stations and buildings like the Royal Danish Opera House, our coatings can be found around the globe, helping make our world safer, stronger, more beautiful and longer lasting. Itâ&#x20AC;&#x2122;s why we exist and why weâ&#x20AC;&#x2122;re the partner of choice for customers in the protective, marine, decorative, yacht and container markets in over 80 countries worldwide. See how we can make your business stronger at hempel.com

Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau. SÆ R LI G SA M A R B E J D S PA RTN E R

HOVEDSPONSORER

SPONSORER

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Produktion Assisterende dirigent og musikalsk indstudering: Thomas Bagwell Instruktørassistenter: Johanne Holten / Leonora Scheib Scenografassistent: Devin McDonough Producent: Anne Sophie Fogedby Forestillingsleder: Berit Wolsted Produktionsleder: Per Uffelmann Scenemester: Hans Jørgen Larsen Sceneteknik: D-E-F Kostumier: Søren Larsen Belysningsmester: Sune Munk Schou Produktionsmand scene: Bo Arrildt Lassen Mikkel Opstrup Produktionsmand lys: Jorge Cebolinho Jan Nielsen Signalør: Lars Ridder Tonemester: Thomas Lørup Andersen Tekstafvikler: Kathrine Stenseth Viltoft Konstruktør: Mikkel Bruhn Lise Løkkegaard Smed: Peter Dissing Storm Møbler: Thomas Kolding Rekvisitør: Marlene Busk Anna Dyrby Cecilie Dujardin Herreskrædder: Mette Hoy Sørensen Michael Bertram Dameskrædder: Bente Kirk Nanna Due Rønne Modist: Helene Holst Echwald Tekstilværksted: Mikala Gandrup Maskør og paryk: Marita Hedegaard Kostumetekniker: Christina Cramer Susanne Nygaard Nina Snaidero

Parykværksted: Peter Friman Anni Kristiansen Sprogcoach: Signe Brantelid Fotograf: Miklos Szabo Fotografassistent: Ida Buus Talentplads forestillingsleder: Andrea Støier Andersen Talentplads instruktørassistent: Niclas Nørby Hundahl Husinstruktør: Line Kromann Ressourcechef: Piet Bossant Head of casting: Franziska Maria Kaiser Studienleiter: Orsi Fajger / Nick Fletcher (interim) Korsyngemester: Steven Moore

Det Kongelige Teater Teaterchef: Kasper Holten Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Økonomi- og bygningsdirektør: Marie Munk Skuespilchef: Morten Kirkskov Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: John Fulljames Kommunikationschef: Magnus Restofte Chef, Sponsorer og KGL+: Dorthe Paulli Kapelchef: Antony Ernst Administrationschef balletten: Søren Normann Hansen Administrationschef operaen: Malene Truelsen Administrationschef skuespillet: Carsten Møller Juridisk og personaleudviklingschef: Marianne Thorsen Kostumechef: Sophie Secher Kroner Chef, scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Adm. scenechef: Rasmus Clausen Chef, kommerciel udlejning: Rasmus Øland

It-chef: Martin Thaarup Marketingchef: Jacob Rosendal Chef for Planlægning, Salg og Strategisk analyse: Jeanette Reutzer Administrationschef, Kommercielle aktiviteter og sponsorater: Niels Bjerrum

Teknik /produktion Scenechef Skuespilhuset: Michael Franch Scenechef Opera: Søren Bøllingtoft Scenechef Gl. scene: Brian Nielsen Leder for scenografisk produktion: Sanne Brodersen Lager og logistikchef: Lars Møller Rasmussen Rekvisitafdelingen: Mikkel Theut Herreskrædderne: Magnus Tougaard Dameskrædderne og Tekstilværksted: Mette Kibsgaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumeteknikken: Ausa Marie Thorvardarson Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen Hovedleverandør af scenografisk produktion: Engelbrecht Construction

Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Sine Bundgaard, Peter Lodahl

Medlemmer af Det Kongelige Operakor, Johan Reuter

Del din teateroplevelse Hjælp os med at få endnu flere i teatret. Del dine store teaterøjeblikke på de sociale medier og inspirer dine venner, veninder, svigermor og alle andre til en tur i Det Kongelige Teater. Brug meget gerne:

# kglteater

GAM LE SCENE

SKUESPILHUSET

OPE RAEN