Program: GIselle

Giselle

B

BALLET 2018/2019

Ida Praetorius som Giselle.

GISELLE

Giselle er en af de balletter, der har betydet mest for mig gennem hele min karriere, og jeg har elsket den lige siden mine tidligste år på balletskolen. Da jeg som barn så fotografier fra ældre opsætninger, følte jeg mig draget af historien, og jeg kunne rent instinktivt fornemme, at her var der et værk, som jeg aldrig ville slippe. Senere fik jeg bekræftet mine fornemmelser, da jeg endelig fik mulighed for at se Giselle på scenen, først i Erik Bruhns version, og ikke mindst da jeg selv kom til at danse Albrecht i Henning Kronstams opsætning.

til det elegiske, natmørke, stærke og porøse kvindesind.

Min fascination af Giselle skyldes, tror jeg, at den er så romantisk og højdramatisk. Den handler om liv og livsdrømme, om kærlighed og kærlighedstab, om død og dødsdrift, om erotik og vanvid – noget, som alle mennesker i en eller anden mere eller mindre voldsom form bliver udsat for i løbet af deres liv.

Så tag med til Giselles romantiske verden, og bliv fanget ind i denne ballets betagende, berusende og besættende historie om forsmået kærlighed og om at elske ud over livet.

Denne forestilling er således en hyldest til de kvindelige dansere ved Den Kongelige Ballet, den helt unge danserinde i korpset såvel som den drevne ballerina. I den danske ballettradition er der en tendens til, at de ofte må træde lidt i baggrunden til fordel for deres mandlige kolleger, men her bliver det for alvor deres tur. ”Ballet is woman,” som George Balanchine engang sagde, og dette udsagn bliver til fulde bestyrket, når man ser Giselle.

Nikolaj Hübbe Balletmester

Den ballerina, der er så heldig at skulle forløse rollen som Giselle, skal kunne favne vidt, ikke ulig Svanesøens hvide og sorte svane. Titelpartiet i Giselle kræver ikke kun en danserinde med den højeste tekniske kunnen, men også det største dramatiske talent, da hun skal kunne give udtryk for Giselles udvikling fra uskyldig pige på landet over sammenbrud og vanvid til overjordisk spiritualitet. Hun skal være dagen og natten; fra det håbefulde, solbeskinnede og sitrende forelskede pigesind

1 som Albrecht.

Gregory Dean

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Giselle Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, efter Jean Coralli og Jules Perrot Musik: Adolphe Adam (Giselle, 1841) Scenografi: Maja Ziska Kostumer: Mia Stensgaard Lysdesign: Åsa Frankenberg Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe assisteret af Lynne Charles, Sorella Englund, Jean-Lucien Massot, Fernando Mora og Claire Still Dirigent: Garrett Keast Orkester: Det Kongelige Kapel Førsteopførelse: Den 28. juni 1841 på Pariseroperaen, Paris Premiere i denne opsætning: Den 29. oktober 2016 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene Repremiere: Den 31. august 2018 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene

2

GISELLE

Caroline Baldwin i bonde pas de deux.

Jonathan Chmelensky i bonde pas de deux.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

J’aime Crandall som Giselle og Gregory Dean som Albrecht med corps de ballet.

GISELLE

HAN D LI N G

Første akt – en landsby i Rhinlandet Vinhøsten skal fejres. Skovfogeden Hilarion bringer gaver til Bertha, hvis datter, Giselle, han er forelsket i. Men hans kærlighed bliver ikke gengældt.

Den unge hertug Albrecht af Schlesien kommer ledsaget af sin væbner Wilfred til landsbyen. Albrecht beder Wilfred skjule sin kappe og kårde.

Forklædt som bonde og under navnet Loys gør Albrecht kur til Giselle, der bliver dybt forelsket i ham. Da Loys vil sværge Giselle troskab, tager hun en blomst og plukker kronbladene for at få svar på, hvor oprigtige hans følelser er. Blomsten giver et dårligt svar, men Loys plukker ubemærket et blad og gør Giselle lykkelig. Hilarion kommer opflammet af jalousi og forsøger at skille dem ad. Lidenskabeligt erklærer han Giselle sin kærlighed, men Loys viser ham myndigt bort.

Vinbønderne vender tilbage fra høsten, og alle forenes i munter dans.

Giselle, der har et svagt helbred, bliver et kort øjeblik udmattet af anstrengelserne. Bertha fortæller bekymret sagnet

om wilierne: Unge piger, der dør før deres bryllupsdag, får ingen ro i deres grave og må derfor i al evighed jage mænd ved nattetide og danse dem til døde.

Fyrsten af Kurland kommer til landsbyen med sin datter Bathilde og et jagtselskab. Bathilde synes godt om Giselle, og da hun erfarer, at de begge er forelskede, forærer hun hende sin halskæde.

Giselle kåres til vinhøstens dronning, og Loys, der nu er vendt tilbage, deltager i dansen. Men festlighederne afbrydes brat af Hilarion, der har opdaget Loys’ sande identitet og afslører hans dobbeltspil.

Hidkaldt af jagthornet kommer fyrsten og Bathilde ud. De overraskes ved synet af den forklædte Albrecht, der ærbødigt kysser Bathildes hånd.

Bathilde fortæller Giselle, at Albrecht er hendes forlovede.

Giselle mister forstanden, og i sit vanvid genoplever hun sin kærligheds lykke, inden hun dør.

5

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Anden akt – en lysning i skoven Ved nattetide opsøger den sørgende Hilarion Giselles grav. Han føler wiliernes truende tilstedeværelse og flygter.

Myrtha, wiliernes dronning, kalder sine søstre frem, og iført brudekjoler begynder de deres natlige, ensomme dans. Myrtha kalder Giselle af graven og inddrager hende i wiliernes forbandelse. I dyb sorg kommer Albrecht til Giselles grav. Han fornemmer, at hun er i nærheden og følger efter hende ud i skoven.

Hilarion fanges af de hævngerrige wilier og danses til døde. Herefter bringer wilierne Albrecht frem for Myrtha, som kræver, at også han skal dø. Men Giselle skærmer Albrecht og beskytter ham mod Myrthas magt.

De beder Myrtha om nåde, men hun befaler dem at danse videre. Til sidst falder Albrecht om af udmattelse, og i det samme bryder daggryet frem.

Albrecht har mistet sin elskede, men Giselle har gennem sin altoverskyggende kærlighed givet sig selv, Myrtha og wilierne evig fred.

Ida Praetorius som Giselle og Andreas Kaas som Albrecht.

GISELLE

Ida Praetorius som Giselle.

Andreas Kaas som Albrecht.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Carlotta Grisi, den første Giselle i 1841, pü et samtidigt litografi.

GISELLE

Rundt om Giselle Giselle er hovedværket i den romantiske ballet. Ideen til balletten opstod hos den indflydelsesrige, franske forfatter Théophile Gautier (1811-72), der var en af romantikkens største skikkelser.

I tidens ånd sværmede han for de uforløste drifter og de dæmoniske kræfter, og det er netop, hvad Giselle handler om. Gautier var blevet meget fascineret af værket De l’Allemagne fra 1835, hvori den tyske digter Heinrich Heine (1797-1856) beskrev de æteriske væsener kaldet wilier. Gautier anede med det samme, at der var potentiale til en ballet, og da han ydermere var en stor beundrer af den italienske danserinde Carlotta Grisi (1819-99), så han muligheden for, at tingene kunne gå op i en højere enhed.

formidle handling og atmosfære i sin dansante musik, og han færdiggjorde første udkast til Giselle på en uge. I sit partitur gjorde Adam som noget helt nyt brug af de såkaldte ledemotiver, det vil sige særlige musikalske temaer, der knytter sig til personer og hændelser i handlingen, og som gentages gennem balletten. Dette muliggør, at danserne i deres tolkning af rollerne også ved hjælp af musikken kan vise, hvordan deres karakterer former og udvikler sig.

Jean Coralli (1779-1854), der var balletmester ved Pariseroperaen, fik til opgave at stå for koreografien, men selv om han kom til at figurere alene som ophavsmand på ballettens plakat, vides det dog med sikkerhed, at Perrot spillede en endog meget markant rolle, blandt andet når det gjaldt koreografien til Grisi. Dekorationerne og kostumerne blev lagt i hænderne på Pariseroperaens chefscenograf Pierre Ciceri (1782-1868), og i løbet af to måneder var hele forestillingen klar.

Gautier henvendte sig til den populære og meget produktive dramatiker Jules-Henri Vernoy, markis af SaintGeorges (1799-1875), og foreslog ham, at de sammen skulle skrive librettoen til Giselle med udgangspunkt i Heines digt. Vernoy var lige så entusiastisk som Gautier, og efter tre dage var de færdige. Gautier kontaktede Grisis mand, danseren og koreografen Jules Perrot (1810-92), og Perrot viste librettoen til komponisten Adolphe Adam (180356), der igen gik videre med projektet til direktøren for Pariseroperaen, som straks antog balletten. Adam var en dreven komponist, der forstod sig på at

Premieren på Giselle ou Les Wilis fandt sted på Pariseroperaen den 28. juni 1841, og i hovedrollerne sås Carlotta Grisi som Giselle og Lucien Petipa (Marius Petipas bror) som Albrecht.

Balletten blev en stor succes hos såvel publikum som anmeldere, og den blev kaldt den bedste ballet nogensinde.

9

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

det skulle blive netop Petipa, der i 1884 skabte den mere dramatiske udgave af Giselle, som de fleste opsætninger helt frem til i dag bygger på.

Først i 1910 vendte Giselle tilbage til Paris, da Sergej Diaghilevs Ballets Russes turnerede med Mikhail Fokins version, hvor Tamara Karsavina dansede Giselle og Vaslav Nijinskij Albrecht. Siden har Giselle gået på alverdens scener i et utal af opsætninger og fortolkninger. Blandt de mest kontroversielle kan nævnes Mats Eks udgave for Cullbergbaletten fra 1982, hvor handlingen foregår på et sindssygehospital med Myrtha som sygeplejerske og wilierne som patienter, og Arthur Mitchells kreoler-version for Dance Theatre of Harlem fra 1984, hvor handlingen er henlagt til de amerikanske sydstater. Den mest dugfriske opsætning af Giselle er skabt af den engelsk-bangladeshiske koreograf Akram Khan til English National Ballet og havde premiere i september 2016.

Khan har i sin gribende fortolkning valgt at tage udgangspunkt i den aktuelle flygtningekrise i Europa.

Plakat fra førsteopførelsen af Giselle i Paris den 28. juni 1841.

Ikke mindst Grisi vakte sensation – fra den ene dag til den anden blev hun en feteret stjerne på højde med tidens to store primaballerinaer Marie Taglioni og Fanny Elssler, og hendes honorar blev mangedoblet.

Giselle ramte ned i en tid, hvor man interesserede sig for at fortælle romantiske historier om smukke, unge piger, hvis kærlighed aldrig kan blive forløst, fordi uanede, overnaturlige kræfter udøver deres magt. Giselle gav sine tilskuere en mulighed for at flygte ind i en verden af mystik, skønhed, fare og død, hvor såvel det prosaiske som det poetiske råder. I tidens anden store ballet, La Sylphide, var heltinden pure opspind i heltens fantasi, men her var der tale om en titelrolle, som man bedre kunne identificere sig med – en figur, der på samme tid var virkelig og uvirkelig.

I Danmark blev Giselle første gang vist på Casino Teatret i København, hvor den franske danser Théodore Martin den 3. marts 1848 havde premiere på sin egen udgave, hvori adskillige medlemmer af den talentfulde familie Price medvirkede. Det blev også en Price, nemlig Juliette Price, der kom til at danse titelrollen, da Giselle den 24. september 1862 fik premiere på Det Kongelige Teater i Gustave Careys

I 1842, året efter premieren på Giselle i Paris, satte Perrot balletten op i London, igen med Carlotta Grisi som Giselle og med sig selv i rollen som Albrecht.

I 1848 genopsatte han den i Sankt Petersborg med Fanny Elssler i titelrollen og Marius Petipa som Albrecht. Men 10

GISELLE

Tamara Karsavina og Vaslav Nijinskij i Giselle, 1910.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

iscenesættelse. I denne periode var August Bournonville væk fra teatret og ansat som intendant ved Kungliga Teatern i Stockholm, og han brød sig ikke om Giselle, som han havde overværet prøverne på i Paris. Han mente ikke, at den kunne måle sig med Sylfiden, og det var hans gode ven H.C. Andersen enig med ham i. Giselle blev da heller ikke nogen stor succes i København, og den blev kun opført otte gange.

Først mere end 80 år senere, i 1946, kom Giselle igen på plakaten på Det Kongelige Teater i en version skabt af russeren Aleksandr Volinine, der selv som ung havde danset Albrecht over for Anna Pavlovas Giselle. Ved premieren blev de to hovedroller danset af en poetisk Margot Lander og en sjælfuld Børge Ralov. Siden har Giselle været opført af Den Kongelige Ballet i fem forskellige udgaver – i 1952 iscenesat af Erik Bruhn, i 1968 af Anton Dolin, i 1990 af Henning Kronstam, i 1995 af Peter Schaufuss og i 2008 af Sorella Englund og Nikolaj Hübbe.

Plakat fra premieren på Giselle på Det Kongelige Teater den 24. september 1862.

bondepige, der lider den dybeste hjertesorg, til anden akts fantasiverden, hvor hun bliver et overjordisk væsen.

At danse titelrollen i Giselle er enhver ballerinas drøm, men det er samtidig et af ballethistoriens mest udfordrende partier, der kræver, at man mobiliserer hele følelsesregistret. Man skal mestre det tekniske niveau til fuldkommenhed, samtidig med at det fordrer ynde, poesi og store dramatiske evner. I rollen som Giselle skal hovedrolleindehaveren formå at transformere sig fra første akts realisme med den unge, forelskede

Det er blevet sagt, at rollen som Giselle er for en balletdanserinde, hvad Hamlet er for en skuespiller, og i hver ny fortolkning opdager man aspekter, som man ikke så forrige gang. Siden premieren på Giselle i 1841 har en perlerække af verdens dygtigste og mest beundrede danserinder således givet deres meget forskellige bud på denne krævende rolle.

lk 12

GISELLE

Kizzy Matiakis som Myrtha.

Astrid Elbo og Elenora Morris som to wilier med corps de ballet.

Margot Lander som Giselle og Børge Ralov som Albrecht, 1946. Foto: Huset Mydtskov.

Margrethe Schanne som Giselle og Henning Kronstam som Albrecht, 1959. Foto: Huset Mydtskov.

Kirsten Simone som Giselle og Erik Bruhn som Albrecht, 1964. Foto: Huset Mydtskov.

Anna Lærkesen som Giselle og Inge Sand som Bertha, 1968.

Foto: Huset Mydtskov.

Lis Jeppesen som Giselle og Nikolaj Hübbe som Albrecht, 1990. Foto: David Amzallag.

Heidi Ryom som Giselle, 1995. Foto: John R. Johnsen.

GISELLE

Glimt fra Det Kongelige Teater

Silja Schandorff som Giselle, 2008. Foto: Henrik Stenberg.

Gudrun Bojesen som Giselle og Mads Blangstrup som Albrecht, 2008. Foto: Henrik Stenberg.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Wilierne – de farlige nymfer fra hinsides Wilierne er kendt fra flere folkesagn, blandt andet slaviske og keltiske. De er nogle farlige skabninger, som man ikke frivilligt bør indlade sig på eventyr med.

Det er feagtige ånder, der har magt over vejret, og ikke mindst uvejret, og de kan finde på at sende orkanagtige storme ned over ensomme rejsende.

De lever mest på enge, i søer, på havet, i træer eller oppe på skyerne, og de kan optræde i skikkelse af svaner, slanger, falke eller ulve, men oftest som smukke, fristende piger, der enten er nøgne eller klædt i hvidt med langt, bølgende hår.

som oftest med, at de stakkels mænd lider døden. Hvis man vil holde sig gode venner med en wilie, skal man tilbyde hende lagkager, smukke bånd, frisk frugt eller kager, og man skal lægge sine gaver ved et helligt træ, nær en kilde eller i en alfehule. Finder en mand nåde hos wilierne, kan han blive inviteret til at være sammen med dem, dog højst i syv år. Han får så lov til at bo hos dem i en hule eller i et hult træ, og dette siges at være som et ophold i paradis.

Men selv om wilierne en sjælden gang kan vise barmhjertighed, er de også rasende krigere. Jorden ryster, når de kæmper deres slag. De rider på heste eller hjorte med bue og pil, og de dræber enhver mand, der kommer dem i vejen. De steder, hvor de danser deres krigsdans, bliver græsset tykkere, og hvis man træder på dette magiske græs, betyder det ulykke.

Ifølge sagnet har disse stakkels nymfer været lidt for flirtende, da de levede, og derfor hviler der en forbandelse over dem. Den mand, de elskede, har svigtet dem, og de svæver nu et sted mellem liv og død. Hvis man plukker blot et enkelt hår fra en wilies hoved, vil hun dø eller blive tvunget til at vende tilbage til sit tidligere liv. Hvis man vil have magt over en wilie, skal man stjæle en fjer fra hendes vinge, men hvis man giver hende den tilbage, forsvinder hun.

Den tyske forfatter Heinrich Heine, hvis digt om wilierne var udgangspunkt for librettoen til Giselle, beskriver i sit værk De l’Allemagne fra 1835 indgående, hvordan et møde med disse fortabte sjæle foregår: ”Wilierne er forlovede jomfruer, der døde før deres bryllupsdag. Disse stakkels, unge skabninger kan ikke finde hvile i deres grave. I

En wilies stemme er så skøn, at man, hvis man hører den, glemmer alt om mad, drikke og søvn i flere dage. Med denne indtagende stemme lokkes unge mænd til at danse, og dette ender 16

GISELLE

Wilier, litografi af M. Fassoli, efter A. Cendron, udateret.

deres hjerter, som er holdt op med at banke, og i deres døde fødder, er der fortsat denne lidenskab for at danse, som de ikke kunne få tilfredsstillet, da de levede. Ved midnat stiger de op og danser i flok på landevejen – og ve den unge mand, som møder dem, for han skal danse med dem. De omfavner ham med tøjlesløst raseri, og han danser med dem uden rist, uden ro, indtil han falder død om. Klædt i deres brudekjoler og med blomsterkranse på hovedet

og skinnende ringe på fingrene danser wilierne i måneskinnet ligesom elverpigerne. Og skønt deres ansigter er hvide som sne, er de smukke i deres ungdommelighed. De ler med en så bedragerisk latter, de lokker dig så forførende, så skæbnesvangert, og deres udtryk tilbyder dig så søde udsigter, at disse livløse bacchantinder er uimodståelige.”

17

lk

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

S I L JA SC HAN DO R FF OG N I KO L A J H Ü B B E KOREOGRAFI OG ISCEN ESÆTTELSE

Silja Schandorff, født 1969, blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1975, blev aspirant i 1985, korpsdanser i 1987 og solodanser i 1992. I 2009 holdt hun sin afskedsforestilling og dansede af i netop rollen som Giselle. I 2009 blev hun udnævnt til kunstnerisk koordinator ved Den Kongelige Ballet, og fra 2011 til 2016 var hun viceballetmester.

I sin tid som danser var Silja Schandorff en af kompagniets mest centrale ballerinaer, og med sit alsidige talent mestrede hun hele repertoiret, fra det mest klassiske til det helt moderne. Hun gæstedansede med flere af de store kompagnier i verden, blandt andet New York City Ballet og National Ballet of Canada, og nogle af tidens største koreografer som John Neumeier og Christopher Wheeldon skabte partier til hende.

I 2015 koreograferede og iscenesatte Silja Schandorff Svanesøen sammen med Nikolaj Hübbe og i 2016 Giselle.

Nikolaj Hübbe, født 1967, blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1978, blev aspirant i 1984, korpsdanser i 1986 og solodanser i 1988. I 1992 blev han udnævnt til solodanser ved New York City Ballet, og her dansede han frem til 2008, hvor han blev udnævnt til balletmester ved Den Kongelige Ballet.

I årene på Det Kongelige Teater dansede Hübbe i det meste af Den Kongelige Ballets repertoire, fra romantiske balletter som Sylfiden, Romeo og Julie og Onegin til neoklassiske værker som Apollon. Han blev en af New York City Ballets stjernedansere og dansede frem til sin afskedsforestilling i 2008 de store hovedpartier i George Balanchines og Jerome Robbins’ værker.

Hübbe har endvidere selv iscenesat balletter, blandt andet nyfortolkninger af August Bournonvilles Napoli i 2009, Et folkesagn i 2011 og Sylfiden i 2014 samt store klassikere som La Bayadère i 2012, Svanesøen i 2015, Don Quixote i 2016 og Raymonda i 2017.

20

GISELLE

Adolphe Adam, 1803-56, begyndte at komponere som 20-årig og skrev sin første balletkomposition, La Challe blanche, i 1830. I 1836 skrev han den komiske Le Postillon de Longjumeau, der i dag er hans mest opførte opera.

I 1841 havde balletten Giselle premiere i Paris, og dette skulle blive Adams mest berømte og elskede værk. Han skal selv have hævdet, at han skrev melodierne og grundstrukturen til balletten på otte dage og hele partituret på tre uger. Et bemærkelsesværdigt træk ved musikken til Giselle var hans brug af fem musikalske ledemotiver, der gentages gennem hele balletten og knytter sig til personer og hændelser i handlingen.

I 1847 investerede Adam i et nyt operahus i Paris, Théâtre National, der skulle være en scene for unge komponister, men det måtte allerede året efter lukke på grund af Februarrevolutionen. Det efterlod Adam ruineret, men han fortsatte dog med at komponere, og i 1852 fik han stor succes med operaen Si j’ étais roi. Det lykkedes ham at blive gældfri, og i 1856, året for hans pludselige død, var der premiere på hans ballet Le Corsaire.

Adolphe Adam havde ved sin død skrevet musik til 40 operaer, 14 balletter og et utal af operetter og vaudeviller.

Han regnes i dag som en nøglefigur i den franske romantiske musik, og selv om hans værker måske er blevet overgået af senere komponister, er hans store betydning for 1800-tallets internationale musikscene uomtvistelig.

ADO LPH E ADAM M USI K

21

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

I mit arbejde med at skabe scenografien til Giselle har jeg gennem hele processen haft fokus på at illustrere Giselles blik på verden. Jeg har været optaget af at understrege den unge kvindes mentale tilstand, den store forelskelse, hendes vanvid og sorg.

I forestillingens første akt gestaltes landsbyen af blot to døre, der repræsenterer henholdsvis Giselles hjem og det gamle ægtepars hus. Resten af motivet er visket ud af bevægelige draperier, der lukker sammen omkring scenerummet i takt med, at Giselles hjerte brister. I anden akt gentages elementerne i scenerummet. Antallet af døre er fordoblet, og draperierne hænger nu tilbage som en reminiscens af Giselles ungdomsland. Rummet er et udefinerbart sted mellem liv og død, mellem inde og ude.

Til begge akter har jeg lavet nogle meget store, bemalede bagtæpper, hvis motiv følger Giselles udvikling; i det trygge nære skovbryn, i forelskelsens frodige landskab og i den golde horisont i hendes vanvids mareridt. I anden akt danser wilierne i gravpladsens krat, men motivet fortættes og opløses i det øjeblik, hvor Giselle redder og tilgiver Albrecht.

I forbindelse med arbejdet på Giselle har jeg også gerne villet undersøge de gamle maleteknikker; udforske teatermalerens håndværk og fornemme, hvordan lys, materiale og teknik kan lave foranderlige billeder og skabe nye dybder i rummet på Gamle Scene.

MA JA ZI S K A SCENOGRAFI

Maja Ziska 22

GISELLE

Modelbillede til Giselle af Maja Ziska.

Amy Watson som Myrtha med corps de ballet.

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

Da vi gik i gang med at skabe konceptet til Giselle, blev vi hurtigt optagede af titelfiguren, Giselle, som et sindbillede.

Jeg har i mit kostumevalg gerne villet udtrykke denne ballets særligt subjektive fortælling, idet den ses fra Giselles synspunkt og gennem hendes sitrende følelsesliv.

Derfor har kostumerne et abstrakt og stiliseret udtryk. Det har været oplagt for mig at arbejde med trikoten for at komme helt tæt på Giselle – ind under huden på hende, så man fornemmer og oplever den hudløse forelskelses rus og den tilstand af sindssyge, som hun befinder sig i.

De øvrige kostumer omkring hende er ekspressive og forenklede i form, farve og struktur. De fjerner sig således fra naturalismen og er med til at trække os ind i Giselles egen oplevelse af verden omkring hende.

M IA STE N SGA AR D KOSTU M ER

Mia Stensgaard

24

GISELLE

Kostumeskitser til Giselle af Mia Stensgaard.

J’aime Crandall som Giselle.

e ens g r elle ngen Se illi es t né for tu r å p

Giselle

– en ægte klassiker og en stærk begynderballet

I JA N UA R O G F E B R UA R 2 019 K A N D E N KO N G E LI G E BA LLE T O P LE V E S H E R : Aalborg Kongres & Kultur Center, 29. januar kl. 20.00 Musikhuset Aarhus, 31. januar kl. 20.00 Værket, Randers, 2. februar kl. 19.30 Musikhuset Esbjerg, 5. februar kl. 20.00 Vejle Musikteater, 7. februar kl. 19.30 Orkester: Aalborg Symfoniorkester Billetter købes gennem teatrenes egne billetcentre

D E N KO N G E L I G E B A L L E T 2 0 1 8 / 2 0 19

D E N KO N G E LI G E BALLET 2018/2019

Balletmester Nikolaj Hübbe Solodansere Caroline Baldwin J’aime Crandall Holly Jean Dorger Kizzy Matiakis Ida Praetorius Amy Watson Jonathan Chmelensky Gregory Dean Marcin Kupiñski Andreas Kaas Solister Astrid Elbo Wilma Giglio Lena-Maria Gruber Ji Min Hong Christina Michanek Alexandra Lo Sardo Silvia Selvini Alexander Bozinoff Jón Axel Fransson Nicolai Hansen

Korpsdansere Helga Bach-Mortensen Ditte Baltzer Caroline Betancourt Lydia Bevan Benedicte Boier Alisha Brach Isabella Rose Carroll Elisabeth Dam Joscelyn Dolson Heather Dunn Viktoria Falck-Schmidt Kaledora Fontana Giordana Gallo Stephanie Chen Gundorph Hilary Guswiler Camilla Ruelykke Holst Emma Håkansson Sarah Olivia Klitgaard Birgitta Lawrence Marina Minoiu Elenora Morris Alba Nadal Emilie Palsgaard Emma Riis-Kofoed Eukene Sagues Stephanie Sahlgren Tara Schaufuss Carling Talcott-Steenstra Anna Westerholm Esther Lee Wilkinson

Karakterdansere Mette Bødtcher Morten Eggert Poul-Erik Hesselkilde

27

Benjamin Buza James Clark Nathan Compiano Eliabe D’Abadia Damir Emric Finn Fransen MacLean Hopper Matteo di Loreto Guilherme de Menezes Vitor de Menezes Emerson Moose Meirambek Nazargozhayev Tobias Praetorius Liam Redhead Samuel Rees Julien Roman Mattia Santini Eric da Silva Oliver Starpov Bryant Steenstra Ryan Tomash Samuel Zaldivar 3. års aspiranter Victoria Bell Amelia Tobin Ludwig af Rosenborg

D E N KO N G E L I G E B A L L E T SÆ S O N 2 0 1 8/2 0 19

Giselle 31. august – 17. november 2018

Carmen 28. september – 1. november 2018

Kom Bamse, nu balletter vi!

11. oktober – 15. oktober 2018

Dans2Go 23. oktober 2018 – 18.maj 2019

Napoli 3. november 2018 – 7. marts 2019

Alice i Eventyrland 2. december – 22. december 2018

Askepot 9. marts – 5. april 2019

Hübberiet 28. marts, 4. april, 31. maj og 8. juni 2019

AFTERITE og Etudes 13. april – 11. maj 2019

Ballet og bobler 2. maj, 4. juni, 5. juni og 6. juni 2019

Kameliadamen 24. maj – 7. juni 2019

The Society of Lost Souls 25. maj – 29. maj 2019

GISELLE

Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

SÆ R LI G SA M A R B E J D S PA RTN E R

HOVEDSPONSORER

SPONSORER

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

29

Spær kort, åben kort, spær kort, åben kort Hvis du pludselig bliver i tvivl om, hvor dit kort er, kan du nemt og hurtigt spærre det i Danske Banks mobilbank. Når kortet er spærret, har du ro på til at lede.

Og finder du det senere i vasketøjskurven eller på kommoden – ja, så åbner du det bare igen.

danskebank.dk/merenemt

Painting the world stronger From bridges and boats to power stations and buildings like the Royal Danish Opera House, our coatings can be found around the globe, helping make our world safer, stronger, more beautiful and longer lasting.

It’s why we exist and why we’re the partner of choice for customers in the protective, marine, decorative, yacht and container markets in over 80 countries worldwide.

See how we can make your business stronger at hempel.com

D E T K O N G E L I G E T E AT E R

DET KONGELIGE TEATER

TEKNIK/PRODUKTION

PRODUKTIONSANSVARLIGE

Teaterchef: Kasper Holten Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Økonomi- og bygningsdirektør: Marie Munk Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: John Fulljames Skuespilchef: Morten Kirkskov Chef, kommercielle aktiviteter, sponsorer og KGL+: Dorthe Paulli Kommunikationschef: Magnus Restofte Administrationschef balletten: Søren Normann Hansen Administrationschef operaen: Malene Truelsen Administrationschef skuespillet: Carsten Møller Administrationschef, kommercielle aktiviteter, sponsorer og KGL+: Niels E. Bjerrum HR og Jura: Marianne Thorsen Kostumechef: Sophie Secher Kroner Chef, scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Chef, planlægning, analyse og billetsalg: Christina Østerby Adm. scenechef: Rasmus Clausen

Hovedleverandør af scenografisk produktion: Engelbrecht Construction Scenechef Gamle Scene: Brian Nielsen Scenechef Operaen: Søren Bøllingtoft Scenechef Skuespilhuset: Michael Franch Lyd, lys og video: Tommy Larsen Leder for scenografisk produktion: Sanne Brodersen Lager- og logistikchef: Lars Møller Rasmussen Rekvisitafdeling: Mikkel Theut Herreskræddere: Magnus Tougaard Dameskræddere og Tekstilværksted: Mette Kibsgaard Hatteværksted: Pernille Rode Statist- og påklæderafdeling: Ralf Friedrichsen

Belysningsmester: Thomas Bek Jensen Produktionsmand scene: Ahmed Muna Produktionsmand lys: Nikolaj Hillemann Signalører: Per Reersøe og Kathrine Viltoft Tonemestre: Jakob Bo Nystrup og Rasmus Balch Konstruktør: Mikkel Bruhn Snedker: Kasper Lindgren Møbler: Palle Dahl Henriksen Rekvisitør: Ulla Jensen Herreskræddere: Charlotte Ladefoged og Charlotte Kjelstrup Dameskræddere: Anne-Marie Juul Hertz, Bente Kirk og Christina Surlykke Rasmussen Modist: Helene Holst Echwald Tekstilværksted: Mikala Gandrup Maskør og paryk: Cecilia Nordgren Kostumeteknikere: Michael Hovaldt og Katharina Neergaard

PRODUKTIONSLEDELSE Producent: Susanne Ørskov Produktionsleder: Frederik Andreas Kondrup Scenemester: Brian Nielsen Kostumier: Annette Nørgaard Forestillingsledere: Michelle Steen Nielsen og Ole Just

Ansatte i administrationen, salgsog kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater

Giselle på turné: Turné- og gæstespilchef: Annette Berner Turnékoordinator: Iben Dragsbæk Kauffmann

Programredaktion og tekst: Lise Kaiser Forestillingsfoto: Costin Radu Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk August 2018

Forside: Ida Praetorius som Giselle og Andreas Kaas som Albrecht.

Bagside: J’aime Crandall som Giselle.

32

Gregory Dean som Albrecht.

GAM LE SCENE