Højskolesangbogen Af Minna Johannesson
S
SKUESPIL 2018/ 2019
Iscenesættelse: Minna Johannesson Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly Koreograf: Ronni Morgenstjerne Lysdesign: Clement Irbil Lyddesign: David Andreas Hjerting Kapelmestre og musikalsk arrangementer: Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman Dramaturg: Miriam Frandsen
Produktionsledelse: Producent: Jan Kristensen Bach Produktionsleder: Frederik Andreas Nielsen Scenemester: Carsten Skjødt Kostumier: Jane Barlebo Forestillingsleder: Louise Blum PR-ansvarlig: Christian Bækholm Produktionsansvarlige: Belysningsmester: Nicolaj Hommelhoff Produktionsmand scene: Lars Eskelund Clausen Produktionsmand lys: Henrik Marlau Lysprogrammør: Malte Haugaard Signalør: Annette Grove Frandsen Tonemester: David Andreas Hjerting Microport: Rune Abel Scenehold: A Stemmecoach: Klaus Møller Sufflør/instruktørsassistent: Michelle Djarling Møbler: Palle Dahl Henriksen Rekvisitør: Marlene Busk Skræddersal: Christina Surlykke Rasmussen, Mia Acevedo Modist: Pernille Rode Tekstilværksted: Laura Leth Meilvang Maskør/paryk: Josefine Larsen, Trine Sonja Sørensen, Sarah Gertz Kostumeteknik: Anne Sofie Bruun Ansatte i administrationen, salgsog kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater.
Marie Dalsgaard
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
Historien om Højskolesangbogen A F SA R A H RYS GA A R D J E N S E N
Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 under navnet Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler, og først fra den 18. og nuværende udgave er det officielle navn blevet det mundrette Højskolesangbogen. Allerede fra 1870’erne udgav højskolerne Askov, Testrup og Vallekilde sange, hvoraf de fleste var af N.F.S. Grundtvig. Det er i dag stadig Grundtvig, der har den største plads i Højskolesangbogen som forfatter til 86 sange, og det er endda færre end 17. udgave, hvor han var repræsenteret med 118 sange. Ud af bogens i alt 572 sange er 29 forfattet af kvinder. I forbindelse med udgivelsen af Højskolesangbogens 18. udgave i 2006 blev danskerne opfordret til at komme med forslag til nye sange eller melodier, og sangudvalget sammensatte den nye bog under overskriften Tradition og Fornyelse. Højskolesangbogen er en spejling af samfundet, og derfor kan man spore samfundsudviklingen gennem de forskellige udgaver. For eksempel har fædrelandssangen undergået en udvikling, idet de ældste sange ofte handler om fælleskabet og vores Danmark, mens de nyeste handler om mit Danmark og det personlige tilhørsforhold.
Ser man på sangudvalget i forestillingen, kommer denne sammensathed til udtryk. De ældste sange er visen Det var en lørdag aften fra omkring år 1500 og julesalmen En rose så jeg skyde fra det 15. århundrede. Den nyeste sang er Papirsklip fra 1983, hvis man ikke tæller Vi er røde, vi er hvide med, som er forestillingens eneste sang, der ikke optræder i Højskolesangbogen. Landbosangen Marken er mejet blev egentlig skrevet som underholdning for guldalderens Københavnere, men gendigtet af en bonde til versionen vi kender i dag, mens Lirekassen af Tom Kristensen foregår i en Københavnsk baggård. En sang som Kringsat af fjender fra 1936 fik lige så stor betydning for 70’er ungdommens protestbevægelser, som den havde, da den blev skrevet, og et andet eksempel på en ældre sangs relevans i nyere tid er Tit er jeg glad af B. S. Ingemann, der er fra 1812, men først er medtaget i den 18. udgave af Højskolesangbogen. I 70’ernes forenedes visetraditionen og den rytmiske musik i sange som Svantes lykkelige dag og Mormors kolonihavehus. En salme som Dejlig er jorden er brugt i hele Norden, men det ateistiske menneskesyn har også plads i forestillingen repræsenteret ved PH’s revyvise I dit korte liv fra 1941, og lidt engelsk også har sneget sig ind som John Lennon’s Happy X-mas.
Har du viser, min ven, syng dem nu! For nu er tiden, hvor viser skal synges, Og den, som skal synge, er du! I morgen kan være for sent, min ven. Så synd for de sange, som aldrig bli'r sunget. Så tal nu ikke om viser med mig. Lad viserne tale for dig! Bengt Ahlfors, 1968. Frit oversat til dansk.
Orkester
Mads Rømer Brolin-Tani og Marie Dalsgaard
Esben Dalgaard
Sicilia Gadborg Høegh. I baggrunden Esben Dalgaard og Tammi Øst
Jens Jørn Spottag og Tammi Øst
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
Sætliste (Alfabetisk ordnet efter første linje som i Højskolesangbogens indholdsfortegnelse)
Alle mine kilder
Thomas Laub 1922/N.F.S Grundtvig
Bag på cyklen, hjulet snurrer
(Mormors kolonihavehus) Leif Sylvester/ Erik Clausen, 1978.
I Danmark er jeg født
Poul Schierbeck 1926 / H. C. Andersen 1850. Edition Wilhelm Hansen A/S
Julepotpourri:
Når nu min verden bliver kold og forladt (Papirsklip) Kim Larsen, 1983.
O, at være en høne
Anonym, o. år 1500.
Der er noget i luften (Vilhelm Gregersen, 1911), Glade jul, dejlige jul (Franz Gruber 1818/Joseph Mohr, overs. af B. S. Ingemann), Velkommen igen guds engle små (A. P. Berggreen 1832/C. E. F. Weyse 1838/ N. F. S. Grundtvig 1825), And so this is christmas/Happy Xmas (war is over) (John Lennon & Yoko Ono 1971), Julen har bragt velsignet bud (C.E.F. Weyse 1841/B. S. Ingemann 1839), Nu vil vi sjunge og være glad (Th. Laub 1881/N. Herman 1554), I denne søde juletid (C. Balle 1855/ H. A. Brorson 1732), Kimer i klokker (H. Rung 1857/ N. F. S. Grundtvig 1856), Barn Jesus i en krybbe lå (Niels W. Gade 1859/ H. C. Andersen 1832) Et barn er født i Betlehem (A. P. Berggren 1849/ N. F. S. Grundtvig 1820), Dejlig er den himmel blå (J. G. Meidell ca. 1840/ N. F. S. Grundtvig 1853), Det kimer nu til julefest (C. Balle 1850/ N. F. S. Grundtvig 1817), Vær velkommen herrens år (A. P. Berggreen 1852/ N. F. S Grundtvig 1849), Blomstrer som en rosengård (J. P. E. Hartmann 1861/ N. F. S. Grundtvig 1837), Hør hvor englesangen toner (Felix Mendelssohn-Bartholdy 1840/Charles Wesley dansk overs. Henrik E. Frederiksen 1993)
Du kom med alt det der var dig
Kringsatt av fiender
Skuld gammel venskab rejn forgo
Livet er en morgengave
Sov sødt, barnlille!
Bedstefar, tag dine tænder på (April, april) Toni Vejselv/Frank Jæger, 1950.
Dejlig er jorden
Schlesisk 18. årh/B.S. Ingemann, 1850.
Den danske sang
Carl Nielsen/Kai Hoffmann, 1924.
Den første gang jeg så dig Birger Sjöberg, 1905.
Der er et yndigt land
Hans Ernst Krøyer ca. 1835/ Adam Oehlenschläger, 1819
Det er i dag et vejr
Poul Schierbeck 1939/ Ludvig Holstein, 1903
Det er så yndigt at følges ad
C.E.F.Weyse 1833/N.F.S. Grundtvig, 1855.
Det var en lørdag aften
Per Warming/Jens Rosendal, 1981.
En rose så jeg skyde Anonym, 15. årh.
En sø med en båd
(Udsigt i kikkert) Benny Andersen, 1981. Edition Wilhelm Hansen A/S
Freude, schöner Götterfunken
(An die Freude; Europahymnen), Beethoven 1822-23/Friedrich Schiller
Har du viser min ven? Bengt Ahlfors, 1968.
Herligt, en sommernat + Du danske sommer jeg elsker dig
Fr. Kuhlau 1828/J. L Heiberg + Otto Mortensen 1932/Thøger Larsen. Edition Wilhelm Hansen A/S.
Otto Mortensen/Nordahl Grieg, 1936. Edition Wilhelm Hansen A/S
(Noget om helte) Robert Normann/Halfdan Rasmussen, 1955. Edition Wilhelm Hansen A/S
Tony Vejslev/Frank Jæger, 1949.
Ole sad på en knold og sang Alfred Toft/Jeppe Aakjær, 1899.
Re-sepp-ten
(Vi er røde, vi er hvide) VM-holdet, 1986. Michael Bruun/Jarl Friis Mikkelsen & Henrik Bødtcher. Sangen er ikke med i Højskolesangbogen.
Se, hvilken morgenstund! (Svantes lykkelige dag) Benny Andersen, 1972. Edition Wilhelm Hansen A/S
Se, nu stiger solen
Oluf Ring/Jakob Knudsen, 1890. Edition Wilhelm Hansen A/S
Se solen stiger op over bilkirkegården (Danmark) Shu-bi-dua, 1978.
Sig nærmer tiden
Oluf Ring/ St. St. Blicher, 1838. Edition Wilhelm Hansen A/S
Folkemelodi/Robert Burns (oversat af Jeppe Aakjær), 1788.
T. H. Laub/N.F.S. Grundtvig, 1844.
Tilgi’ jeg sir et letsindigt ord
Marken er mejet
Folkemelodi/Adolf Recke, før 1867.
(I dit korte liv) Kai Normann Andersen/ Poul Henningsen, 1941. Edition Wilhelm Hansen A/S
Nu hulker den, nu hvæser den
Tit er jeg glad
(Lirekassen) Jørgen Bentzon/Tom Kristensen, 1922. Edition Wilhelm Hansen A/S
Carl Nielsen/ B.S. Ingemann, 1812.
Vi elsker vort land
(Midsommervisen) P. E. Lange-Müller/Holger Drachmann, 1885.
Vær velkommen, Herrens år
A. P. Berggreen/N.F.S. Grundtvig, 1849.
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
Så syng da Danmark A F M I C H A E L B OJ E S E N , Dirigent, komponist, operachef og medlem af redaktionsudvalget for 18. udgave af Højskolesangbogen.
Vore nordiske broderlande, Sverige og Norge, er kendt for deres stærke folkemusiktradition. En tradition som sidder dybt i alle svenskere og nordmænd, og som derfor afspejler sig i stort set al deres øvrige musikproduktion – det være sig indenfor den klassiske – såvel som popmusikken. En sådan stærk folkemusiktradition har vi ikke på samme måde i Danmark. Men vi har noget andet. Vi har vores danske sange. Vores sangskat. Vores mange sangbogsudgivelser. Guldet og koncentratet af disse sangbøger og af sangskatten finder vi i Højskolesangbogen. En lille, tyk, blå bog med 572 sange som er en væsentlig del af danskerens dna. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man i Danmark at benytte fællessangen i skolerne som en vigtig del af undervisningen og den almene dannelse, og med nationalstatens opståen blev der samtidig behov for et repertoire af identitetsskabende fædrelandssange. Sange der kunne forene folket – sange man ikke havde haft brug for under enevælden. Og hele fællessangstraditionen udviklede sig da også parallelt med demokratiseringsprocessen i samfundet, og opstod i det folkelige miljø. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og etableringen af folkehøjskolen i midten af 1800-tallet satte for alvor skub i sangens
fællesskabende, dannende og oplysende element på én og samme tid, og i 1894 blev den første højskolesangbog udsendt med titlen Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler. Det er denne sangbog der er fortsat i lige linje til den seneste udgave som udkom i 2006, nemlig den 18. udgave. Højskolesangbogen har på mange måder spillet en dominerende rolle i fællessangens historie i Danmark i 1900-tallet og de 18 forskellige udgaver afspejler i både tekst og musik et samfund i forandring. Man kan følge udviklingen fra landbosamfundet til industrialiseringen, arbejdersangene der gradvist bliver repræsenteret, og globaliseringen der sætter sit aftryk i form af udenlandske sange. Den meget blandede sammensætning af sangene i dagens forestilling, afspejler ligeledes Højskolesangbogens mangfoldighed og genreblanding. Som i sangbogen finder vi i forestillingen revyviser, salmer, julesange, svenske sange, popsange, årstidssange, fædrelandssange, kærlighedssange, folkeviser med mere. Alle er de en del af den danske sangskat. Og med denne genreblanding opnår man det store fællesskab, hvor alle på tværs af generationer, geografi og sociale skel, kan mødes i sangene. I de senere år har efterskolerne oplevet en kolossal opblomstring,
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
og den 18. udgave af Højskolesangbogen blev som noget nyt lavet både med henblik på efterskoler og højskoler, hvilket tydeligt afspejles i udvalget af sange. Ikke mindst i forholdet til kirkelige og verdslige sange adskiller vi os fra andre lande. Her ser man ofte en meget skarp opdeling af salmer og andre sange. Vi danskere blander gerne kortene og af Højskolesangbogens 572 sange, er næsten 100 af disse salmer. På samme måde indgår hele 5 salmer helt naturligt i aftenens forestilling side om side med de verdslige sange. Et helt særligt fænomen i den danske sangtradition er lejlighedssangene. Ikke mange danskere er gået glip af velmenende sange skrevet til konfirmationer og bryllupper med skæve versefødder og halvskidte rim. Lejlighedssangene finder vi i den grad også i Højskolesangbogen. Når vi danskere skal indvi en gymnastiksal, en bro, afholde grundlovsmøder eller fejre et foreningsjubilæum – ja, så skal der skrives en ny sang. En tradition man ikke kender mange andre steder i verden. Den danske sang er således skrevet på bestilling til et stort landssangstævne i København i 1924. Et andet særkende ved de danske sange er, at de ofte har langt flere vers end man kender det i andre lande. Vi skal ikke bare synge – vi skal også lære noget! I Danmark bliver både hjerte og hjerne således stimuleret når vi synger. Og hvorfor hjertet? Jo, der sker nemlig noget helt særligt når vi synger. Sangen er den direkte kanal til vores hjerter og sjæl, og når vi synger, får vi kontakt med vores følelser. Vi er i en tid hvor vi taler om vigtigheden af, at vi som mennesker rører
os fysisk. F.eks. skal et dansk skolebarn røre sig minimum 45 minutter om dagen. Det er sundt og godt, men ligeså vigtigt er det, at vi mennesker bliver berørt og får rørt sjælen, og det sker, når vi synger. Det er ikke en dårlig ting for os danskere som ofte kan være lidt reserverede og sjældent skilter med de store følelser. Her får sangen mulighed for at blive vores følelsesmæssige lynafleder. Når vi synger sammen med andre, overskrider vi ofte en blufærdighedsgrænse og blotter vores følelser for hinanden, og dermed opstår et helt særligt fællesskab. I øvrigt er vi danskere også kendetegnet ved at være nogle brokkehoveder og vi bliver overraskede, når undersøgelser viser at vi er verdens lykkeligste folk. Udadtil praler vi ikke rigtigt med vores land, og vi undskylder gerne hjemlige politiske beslutninger og høje skatter overfor udlændinge. Heldigvis har vi vores fædrelandssange. Med dem får vi mulighed for at udtrykke, at det måske alligevel ikke er så galt fat endda, og med de sange kan vi synge de ting som vi ellers ikke ville sige højt. Vi fælder en tåre og mener det, når vi synger H.C. Andersens tekst: Dig elsker jeg! Danmark mit fædreland, og vi får lov til at prale og skryde skamløst når vi synger Vi er røde, vi er hvide. En sang der i øvrigt som den eneste af forestillingens sange, ikke er hentet fra Højskolesangbogen, men som jo alligevel er blevet en vigtig del af den danske sangskat. Af Højskolesangbogens 572 sange, handler over 100 af disse om – vejret! Andre lande har ligesom vi fire årstider, men det er helt tydeligt, at årstidernes skiften har været noget vi som oprindeligt landbosamfund
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
har været meget optaget af. Og talt meget om. På samme måde som, at forårs – og sommersangene er de årstidssange der fylder mest i Højskolesangbogen, er det disse lyse sange som Det er i dag et vejr, og Du danske sommer vi skal opleve i forestillingen. I 2015 fejrede vi 150-året for Carl Nielsen, og i 2016 gjalt det så Jeppe Aakjær der er født i 1866 som Jeppe Jensen i byen Aakjær i Fly Sogn. Jeppe Aakjær og Carl Nielsen, som igennem hele livet var nære venner og samarbejdspartnere, er i den grad indbegrebet af den danske Højskolesangstradition, og er begge rigt repræsenteret i Højskolesangbogen. Jeppe Aakjærs Rugens Sange udgivet i 1906 er solgt i over 100.000 eksemplarer og indeholder bl.a. poetiske perler om landbosamfundet på den tid. Men Aakjær var mere end en poet der skrev om bondeidyl. Han var politisk engageret, revsede herremændene og blev med sine digte om de små og svage i samfundets en sand folkehelt. Hans måske mest kendte tekst om Jens Vejmand er ikke med i forestillingen, men vi kan glæde os over både Skuld gammel venskab og Ole sad på en knold og sang. Sidstnævnte en tekst om den udlængsel der var kendetegnet for mange danskere i 1800-tallet. Selvom disse tekster er over hundrede år gamle, beskriver de stemninger, problematikker og værdier som vi genkender i dag, og det er ikke svært at trække tråde op til vor tids tekstforfattere som Kim Larsen, Benny Andersen og Jens Rosendal. Selvfølgelig er Carl Nielsen også repræsenteret i forestillingen. Denne gudsbenådede melodi – og hitmager, der med 35 melodier i Højskolesangbogen ligger øverst på
top 10-listen over komponister i bogen, er i forestillingen repræsenteret med Tit er jeg glad og Den danske sang som hører til hans allerbedste. Hans melodier understreger stemningen og indholdet af teksterne på forbilledlig vis, og har inspireret komponister i alle genrer. Ligesom vi ser den tekstlige arv fra Jeppe Aakjær til vor tids digtere og sangskrivere, ser vi også tydeligt Carl Nielsens fingeraftryk hos Poul Schierbeck, Tony Vejslev, Per Warming og for den sags skyld Kim Larsen. I disse år forsøger vi at definere, hvad der er rigtig dansk og vi spørger hinanden hvad der er kendetegnet for den danske identitet og danske værdier. Mange af svarene kan vi finde når vi bladrer i Højskolesangbogen. Denne bog er en livsledsager for mange fra vugge til grav, og uanset herkomst, alder og politisk standpunkt kan vi finde sange der taler til os og som fortæller vores historie. Lad os derfor endelig følge opfordringen fra Kai Hoffmann, som pryder ryggen af den 18. Udgave af Højskolesangbogen: Så syng da Danmark, lad hjertet tale.
D E T KO N G E L I G E T E AT E R H ØJ S KO L E S A N G B O G E N
D E T KO N G E L I G E S K U E S P I L
D E T KO N G E L I G E T E AT E R
Skuespilchef Morten Kirkskov Administrationschef Carsten Møller Økonom Jan Trane Hansen Chefsekretær Charlotte Pind Rosenquist Dramaturgiat Miriam Frandsen Louise W. Hassing Johan Holm Mortensen Benedikte Hammershøy Nielsen Thomas Bendixen Sigrid Strøm Reibo Producenter Jan Kristensen Bach Mette Bisgaard Mikkel Rubæk Forestillingsledere Eva Dahl Birger Johansen Kathiuska Suenson Louise Blum Birgitte Makalhof Birthe D. Knudsen Sufflører Birgitte Makalhof Line Wilton Alex Hein Stemmecoach Klaus Møller Lene Kleinschmidt Projektleder Christine Seierstad
Teaterchef: Kasper Holten Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Økonomi- og bygningsdirektør: Marie Munk Skuespilchef: Morten Kirkskov Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: John Fulljames Administrationschef balletten: Søren Normann Hansen Administrationschef operaen: Malene Truelsen Administrationschef skuespillet: Carsten Møller Kommunikationschef: Magnus Restofte Juridisk og personaleudviklingschef: Marianne Thorsen Chef, Sponsorer og KGL+: Dorthe Paulli Kostumechef: Sophie Secher Kroner Chef, scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Adm. scenechef: Rasmus Clausen Chef, kommerciel udlejning: Rasmus Øland
TEKNIK /PRODUKTION Scenechef Skuespilhus: Michael Franch Scenechef Opera: Søren Bøllingtoft Scenechef Gl. scene: Brian Nielsen Leder for scenografisk produktion: Sanne Brodersen Lager og logistikchef: Lars Møller Rasmussen Rekvisitafdelingen: Mikkel Theut Herreskrædderne: Magnus Tougaard Dameskrædderne og Tekstilværksted: Mette Kibsgaaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumeteknikken: Ausa Marie Thorvardson Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen Hovedleverandør af scenografisk produktion: Engelbrecht Construction
Program: Programredaktion: Miriam Frandsen Forestillingsfotos: Natascha Thiara Rydvald Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk
Særlig samarbejdspartner A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Hovedsponsorer: Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde - OJD, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond, Hempel A/S, 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden Sponsorer: Scandinavian Tobacco Group A/S, Rosendahls – print · design · media, Schneider Electric Danmark A/S, Rosendahl Design Group A/S, Danske Bank A/S, Hempel Fonden, Beckett-Fonden, Lauritzen Fonden, Knud Højgaards Fond, Spar Nord Fonden, Færchfonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Audi Danmark
Højskolesangbogen Af Minna Johannesson
M E DV I R K E N D E :
Evighedsstudenten: Johanne Louise Schmidt Svineavleren: Mads Rømer Brolin-Tani Julemanden: Esben Dalgaard Miss Danmark 1998: Marie Dalsgaard Renovationsarbejder: Rasmus Fruergaard Livsstilscoach: Sicilia Gadborg Høegh / Kristine Marie Brendstrup Kommunalpolitiker: Laus Høybye Efterlønsmodtager: Jens Jørn Spottag Efterlønsmodtager: Tammi Øst Død mor (statist): Jane Engelund
ORKESTER:
Elbas, tuba, trombone, banjo, mandolin, lapsteel, akustisk og elguitar: Tom Bilde Trommer: Peter Dombernovsky Klaver, harmonika, trædeorgel og keyboard: Niels Søren Hansen El - og akustisk guitar, dobro, pedalsteel: Nikolaj Heyman Kontrabas, cello, elbas: Erik Olevik Violin: Liv Vester Larsen
Tak til Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og Spar Nord Fonden for deres støtte til Højskolesangbogen Højskolesangbogen har repremiere på Store Scene 8. januar 2019. Forestillingen havde urpremiere 18. november 2016. Forestillingen varer ca. 2 timer og 45 min med pause.
At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si'r, så har den vore hjerter. Jens Rosendal, Forelskelsessang 1981
GAM LE SCENE
SKUESPILHUSET