Program: Romeo og Julie (ballet)

Romeo og Julie af John Neumeier

B

Ballet 2015/2016

Magnus Christoffersen som broder Lorenzo og Ida Praetorius som Julie.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

”For never was a story of more woe, than this of juliet and her Romeo.”

Sådan slutter William Shakespeare sin store, udødelige tragedie Romeo og Julie – beretningen om det unge, forelskede par, der på grund af deres slægters uløselige strid kun kan blive forenet i døden. Slutreplikken indeholder umådelig sorg og smerte, men historien er alligevel livsbekræftende og fortæller om, at den rigtige, den store, den ægte kærlighed overvinder alt og ikke kan dø. john Neumeiers ballet Romeo og Julie havde premiere her på teatret i 1974, og den blev begyndelsen på et smukt venskab mellem Neumeier og Den Kongelige Ballet. Dette har efterfølgende udmøntet sig i adskillige nye værker og i utallige genopsætninger af Romeo og Julie. Romeo og Julie har en helt særlig plads i hjertet hos de danske dansere, og generationer er opfostret med den. Det er en ballet, som man bare vil være med i; man begynder som et gøglerbarn, en page eller en fakkelbærer, senere kan man blive balgæst, og en dag er man måske heldig at avancere til en af hovedrollerne. Balletten er så mangfoldig, at det som danser er muligt år for år at vandre gennem den, da den rummer så stor alders­ spredning og har karakterrigdom som et renæssancemaleri.

George Balanchine har engang sagt: ”You can’t dance mother­in­law”, men dette udsagn forstår Neumeier her at modbevise. Han evner faktisk at skabe eksempelvis en Lady Capulet, Romeos ”mother­in­law”, så man forstår hende og kan leve sig ind i hendes tankegang og bevæggrunde. Han giver alle Shakespeares mange udenomskarakterer og underhistorier liv og lægger sig så tæt op ad stemningen i den oprindelige tekst, at man nærmest kan tale om en slags fysisk oversættelse af den.

Der er en helt særlig poesi i john Neumeiers udgave af Romeo og Julie. Den er så lys, let og gribende, og han får fortalt hele den komplicerede historie på fornemste vis, samtidig med at han bevarer en uskyld og en enkelhed, der sætter forelskelsen og beruselsen i centrum. De visuelle billeder brænder sig fast på nethinden, og det er umuligt at glemme det unge kærlighedspar, the star­cross’d lovers, Romeo og julie.

Nikolaj Hübbe Balletmester

1

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Romeo og Julie Koreografi: John Neumeier musik: Sergej Prokofjev (Romeo og Julie, 1935­36) Scenografi og kostumer: Jürgen Rose Iscenesættelse: John Neumeier og Kevin Haigen assisteret af Stephane Dalle, Jean-Lucien Massot, Fernando Mora, Anne Holm-Jensen Peyk, Anne Marie Vessel Schlüter, Claire Still og Ann Kolvig (børn)

Dirigent: Graham Bond Det Kongelige Kapel

Førsteopførelse: Den 14. februar 1971 med Ballett der Städtischen Bühnen Frankfurt på Opernhaus, Frankfurt Danmarkspremiere: Den 20. december 1974 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene Repremiere: Den 4. marts 2016 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene

2

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Ida Praetorius som julie og Andreas Kaas som Romeo.

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Ida Praetorius som julie, Ariel merkuri som prins Paris, Susanne Grinder som Lady Capulet og ulrik BirkkjĂŚr som Lord Capulet.

j’aime Crandall som julie, matteo Di Loreto som prins Paris, Amy Watson som Lady Capulet og jonathan Chmelensky som Lord Capulet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

P R O LO G

Det herlige Verona er den stad, hvor spillet om to huse nu begynder, og to højædle ætters gamle had slår ud i blodig strid og nye synder.

To elskende, født under uheldsstjerner af disse slægters skæbnesvangre lænder, tar deres liv; den ufærd, der dem fjerner, omsider deres fædres fejde ender.

Den kærlighed, der rammer dem så hårdt, og deres fædres vrede, som alene de unges bitre død kan jage bort – det fylder et par timer på vor scene.

Lyt venligt til os, mens det foregår; så spiller vi det bedste vi formår.

William Shakespeare: Romeo og Julie Oversat af Niels Brunse, 1997

5

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Handling

ikke læse og giver den videre til Peter; men da han heller ikke kan læse den, bliver den rakt videre, til den falder i Romeos hænder. Begejstret finder han Rosalindes navn blandt de indbudte.

FØRSTE DEL Første dag – den 11. april Første billede Det er dagen før San Zeno­festen, festen for Veronas skytshelgen.

Broder Lorenzo, Romeos fortrolige ven, finder Romeo sovende på trappen til Capulet’ernes hus. Romeo er betaget af julies kusine, Rosalinde, som ventes at ankomme til festlighederne. julie træder ud på balkonen for at byde Rosalinde velkommen; hun ser ikke Romeo. En skuespillertrup indfinder sig til festen på markedspladsen. Romeo genkender blandt skuespillerne sine bekendte Isabella og Valentine. mercutio og Benvolio, Romeos venner, glæder sig ligeledes over skuespillernes ankomst.

Andet billede I badet laver julie løjer sammen med sine kusiner. Hendes mor træder ind og overrækker hende en medaljon som tegn på, at hun vil have julie gift.

Tredje billede I gården til sit hus modtager Capulet gæsterne.

Fjerde billede Capulet, hans hustru og Tybalt åbner ballet. julie og hendes kusiner præsenterer sig for gæsterne med en dans. julie mærker en ung mands blik rettet på sig og glemmer sine trin.

Prins Paris, som julies forældre har valgt til hendes kommende mand, bliver præsenteret for hende. Da selskabet forlader salen, bliver julie tilbage. Romeo, som har optrådt maskeret på ballet, står pludselig ved hendes side; men Tybalt forstår at forstyrre de to.

julies amme går på indkøb med tjeneren Peter; han bliver drillet af en tjener fra familien montague. ud af dette udvikler der sig en strid mellem tjenerskaberne fra de to fejdende huse, Capulet og montague. Striden vokser til en kamp, hvori familiefædrene, og også Romeo og Tybalt, julies fætter, deltager. Escalus, prinsen af Verona, bilægger striden og forlanger fædrenes kårder som symbol på afslutningen på spliden mellem de to familier.

Femte billede Gæsterne tager afsked og forlader huset.

Sjette billede Romeo bliver tilbage under balkonen. julie kommer ud, og de erklærer hinanden deres kærlighed.

Capulet overrækker ammen listen over gæster til aftenens bal. Hun kan 6

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Andet billede Drømmesyner foregøgler julie et lykkeligt samvær med Romeo, så hun går ind på broder Lorenzos forslag om, at hun for at undslippe det forestående bryllup med Paris skal tage et sovemiddel, der virker i et døgn.

ANDEN DEL Anden dag – den 12. april Første billede Festlighederne i byen er begyndt.

Romeo sender broder Lorenzo hen til julie med besked om, at han vil giftes med hende. Skuespillertruppen opfører et teaterstykke. Ammen overrækker Romeo julies svar.

Tredje billede Da Paris kommer for anden gang, indvilger julie på skrømt i giftermålet.

Andet billede Da broder Lorenzo ønsker at gøre en ende på striden mellem de to familier, indvilger han i at vie Romeo og julie i hemmelighed.

Fjerde dag – den 14. april Fjerde billede Om morgenen finder ammen og kusinerne julie i dyb søvn. Alle tror, at hun er død.

Tredje billede Folkefesten går sin gang. Den fordrukne Tybalt tirrer mercutio. Tybalt dræber ham i en duel, men Romeo hævner sin vens død. julies mor bryder sammen over Tybalts lig.

Romeo bliver holdt skjult af skuespillertruppen.

Femte billede undervejs til mantova hører Romeo om sin elskedes påståede død, og han haster tilbage.

Broder Lorenzo søger fortvivlet efter Romeo for at forklare ham sagens rette sammenhæng.

T R E DJ E D E L Tredje dag – den 13. april Første billede Tybalt bliver begravet. Romeo, som er blevet forvist fra byen, har sneget sig tilbage i forklædning og tilbringer natten med julie. Ved solopgang må han forlade hende.

Sjette billede julie bliver bisat i familiegraven.

Sørgetoget fjerner sig.

Romeo ankommer, og da han tror, at julie er død, stikker han sig ihjel. julie vågner og finder Romeo død, og i fortvivlelse dræber hun sig selv.

julies forældre bekendtgør brylluppet med prins Paris for hende, men hun vægrer sig ved at gifte sig med ham og løber til broder Lorenzo efter hjælp.

7

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Alexandra Lo Sardo som Emilia, Lena­maria Gruber som Helena og Caroline Baldwin som Rosalinde.

jĂłn Axel Fransson som mercutio, Gregory Dean som Romeo og Tobias Praetorius som Benvolio.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Alexander Bozinoff som Benvolio, Andreas Kaas som Romeo og Sebastian Haynes som mercutio.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

William Shakespeare og truppen, der i 1603 skiftede navn til The King’s men, opnåede stor succes. under en opførelse af Henrik den ottende i 1613 brændte Globe, hvorefter man flyttede til det mindre indendørsteater Blackfriars, der med forbedrede tekniske faciliteter gjorde det muligt at benytte sig af mere spektakulære elementer i forestillingerne.

Omkring 1612 holdt Shakespeare med stor sandsynlighed op med selv at optræde og flyttede hjem til Stratford som en meget velhavende og feteret mand. Han slog sig ned med sin familie i et af byens største huse, hvor han tilbragte sine sidste leveår. Han døde i 1616 og er begravet ved Holy Trinity Church i Stratford.

William Shakespeare blev født i 1564 i Stratford­upon­Avon. Hans far var handskemager og hans mor af godsejerslægt. Shakespeare kom på King’s New School i Stratford, og allerede som 18­årig giftede han sig ved kirkens dispensation med den omkring ti år ældre Anne Hathaway.

William Shakespeare skrev mere end 30 skuespil og omkring 150 sonetter.

Ingen af hans stykker kendes i originaludgaver, men udelukkende i de uautoriserede kvartudgaver samt i den såkaldte folioudgave, der blev udgivet af Shakespeares venner og beundrere i 1623, og som formodentlig har været forholdsvis tæt på de oprindelige tekster. Han skrev inden for mange genrer; historiske stykker, tragedier, komedier og romancer, og blandt de mest berømte kan nævnes Richard den tredje fra 1592, En skærsommernats­ drøm fra 1594­96, Romeo og Julie fra

I de næste syv år har man ingen oplysninger om hans liv, hvorfor de kaldes ”de forsvundne år”, men man har beviser for, at han i 1592 var blevet en etableret skuespiller og dramatiker i London. I 1594 blev han medlem og medejer af teatertruppen Lord Chamberlain’s men – på dette tidspunkt kunne kvinder endnu ikke optræde på en scene – og fem år senere byggede de deres eget udendørsteater, Globe, ved Themsen i London. Her blev mange af Shakespeares største stykker opført, 10

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

jonathan Chmelensky som Lord Capulet, Amy Watson som Lady Capulet og Benjamin Buza som Tybalt.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Alexandra Lo Sardo som Emilia, Ida Praetorius som julie, Lena­maria Gruber som Helena og Caroline Baldwin som Rosalinde.

Sebastian Kloborg som Tybalt, Susanne Grinder som Lady Capulet og ulrik BirkkjĂŚr som Lord Capulet med corps de ballet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

adskillige gange tidligere blevet fortalt og beskrevet. Helt tilbage i Ovids Metamorfoser er der paralleller til Shakespeares fortælling, men hans største inspirationskilde menes at have været den italienske digter matteo Bandello, der i 1554 udgav Giuletta e Romeo, samt Arthur Brookes lange, fortællende digt The Tragical History of Romeus and Juliet fra 1562, som blev genfortalt af William Painter i 1566 i The Palace of Pleasure.

1591­95, Købmanden i Venedig fra 1596­97, Stor ståhej for ingenting fra 1598, Som man behager fra 1599­ 1600, Helligtrekongersaften fra 1600­ 01, Hamlet fra 1601­02, Othello fra 1603­04, Kong Lear fra 1604­05, Macbeth fra 1606, Et vintereventyr fra omkring 1609­11 og Stormen fra 1611.

Shakespeare er uden sammenligning den største dramatiker, der har levet.

Hans stykker er oversat til alle tænkelige sprog og er de mest opførte skuespil i verden. Han forstod at udnytte teaterkunstens muligheder og virkemidler, og han formåede ved hjælp af sit formidable ordforråd at fremkalde både latter og tårer.

Hans unikke evne til at belyse alle sider af menneskets eksistentielle livsbetingelser og den menneskelige natur gør, at hans værker til alle tider vil være relevante, vedkommende og enestående.

I Painters digt foregik handlingen over flere måneder, men Shakespeare valgte at komprimere historien til fire dage – fra søndag morgen til torsdag morgen – og på denne korte tid modnes Romeo og julie og bliver voksne. Allerede mens Shakespeare levede, var Romeo og Julie et meget populært skuespil, og siden er det sammen med Hamlet blevet et af hans mest kendte og opførte værker.

De to titelrollefigurer har fået status som det ultimative symbol på ung kærlighed, der er dømt til undergang.

Tragedien om Romeo og Julie blev højst sandsynligt skrevet mellem 1591 og 1595. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår førsteopførelsen fandt sted, men skuespillet udkom i kvartudgaver i henholdsvis 1597 og 1599 og i folioudgave i 1623. Shakespeare var, da han skrev stykket, omkring 30 år gammel og havde allerede høstet stor succes som skuespiller og dramatiker.

ud over utallige teaterversioner har den sørgelige kærlighedshistorie været en stor inspirationskilde inden for alle grene af kulturen, og det er umuligt at holde tal på alle de værker, der er skabt over emnet. Ikke mindst på film er fortællingen blevet fortalt adskillige gange, mest markant i 1936, hvor George Cukor iscenesatte Norma Shearer og Leslie Howard, i 1968 af Franco Zeffirelli i en for den tid kontroversiel indspilning samt i 1996 i

Historien om de to unge elskende, der må vælge døden på grund af deres familiers meningsløse strid, var

13

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Romeo + Juliet med Claire Danes og Leonardo DiCaprio, hvor instruktøren Baz Luhrmann lod dramaet foregå i nutidens Verona Beach, men med Shakespeares originale dialog.

Der er skrevet omkring 30 operaer om Romeo og julie, blandt andet i 1830 af Vincenzo Bellini og i 1867 af Charles­François Gounod. Store, symfoniske værker med samme tema er komponeret af Hector Berlioz i 1839, Pjotr Tjajkovskij i 1869 og Sergej Prokofjev i 1935­36, og i nyere tid har musikere som Duke Ellington, Peggy Lee, The Supremes, Bruce Springsteen, Tom Waits, Lou Reed og Dire Straits ladet sig inspirere.

Den mest originale fortolkning af historien er måske stadig musicalen West Side Story fra 1957 med musik af Leonard Bernstein, tekst af Stephen Sondheim og koreografi af jerome Robbins. Her er handlingen henlagt til New Yorks West Side, hvor to rivaliserende bander med forskellig etnisk baggrund indleder en krig mod hinanden, da den unge, hvide Tony fra den ene bande med fatale følger bliver forelsket i puertoricanske maria, hvis bror er leder af den anden. lk

14

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

15

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

John Neumeier

udspringer af hans yderligere uddannelse, nemlig en bachelorgrad i engelsk litteratur og teater fra marquette university i Wisconsin.

Neumeier blev i 1963 som ung danser opdaget af marcia Haydée og Ray Barra, der introducerede ham til john Cranko, som straks engagerede den unge danser til Stuttgarter Ballett. Her blev han snart solodanser, og med en raffineret sans for trin skabte han også her sine første koreografier.

I 1969 blev Neumeier udnævnt til leder af balletten i Frankfurt. Han skabte hurtigt sensation med sine nytolkninger af balletter som Nøddeknækkeren, Romeo og Julie og Daphnis og Chloë. I 1973 kom han til Hamburg som balletmester, og under hans ledelse og med et omfattende nyt repertoire af hans balletter har Hamburg Ballett udviklet sig til et af verdens førende balletkompagnier.

Foto: Holger Badekow.

john Neumeier har siden begyndelsen af 1960’erne haft en ganske særlig tilknytning til Den Kongelige Ballet. Som ung danser kom han til København og fik undervisning af den legendariske balletpædagog Vera Volkova, og han mødte Bournonville­traditionen og blev dermed fascineret af de muligheder, der lå i stilen, verdens ældst bevarede.

john Neumeiers interesse for helaftensballetternes dramaturgi har ført til en lang række imponerende handlingsballetter, som med udgangspunkt i et klassisk trinsprog fortolker litterære klassikere. Således har han skabt balletter over adskillige af William Shakespeares hovedværker samt værker af blandt andre Alexandre Dumas d.y., Tennessee Williams og Henrik Ibsen. Neumeier arbejder også ud fra musikalsk inspiration alene, og hans balletter til musik af for eksempel mahler, Bach, mozart og Händel viser denne side af hans talent.

Neumeier er født i 1942 i milwaukee, Wisconsin, hvor han fik sin første ballettræning, før han fortsatte til Royal Ballet School i London og til Vera Volkova i København. Den alsidighed og litterære indfaldsvinkel, som i dag kendetegner hans største værker, 16

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Mågen over Anton Tjekhovs skuespil i 2002, Døden i Venedig over Thomas manns roman i 2003 og helaftensballetten om sangeren og profeten fra den græske mytologi Orfeus i 2009. I 2011 koreograferede han Liliom til den rumænske stjernedanserinde Alina Cojocaru med musik af michel Legrand og i 2014 Tatiana, der er en fri tolkning af Aleksandr Pusjkins versroman Eugen Onegin med nykomponeret musik af den russisk­amerikanske komponist Lera Auerbach, der også skrev musikken til Den lille havfrue. Hans nyeste værk Duse, som handler om den store italienske skuespillerinde Eleonora Duse, havde premiere i december 2015 til musik af Benjamin Britten og Arvo Pärt og blev skabt til en anden stor italiener, nemlig primaballerinaen Alessandra Ferri.

Romeo og Julie blev i 1974 Neumeiers første store opsætning på Det Kongelige Teater, og senere er fulgt en lang række værker, blandt andet En skærsommernatsdrøm i 1980, Amleth, som blev skabt direkte til Den Kongelige Ballet i 1985, nyfortolkningen af Homers store helteepos Odysseen i 2002 og Den lille havfrue, der havde verdenspremiere på Operaens Store Scene i 2005, og som var Neumeiers hyldest til H.C. Andersen på hans 200­års fødselsdag. I 2012 dansede kompagniet med stor succes første gang hans udgave af Kameliadamen fra 1978.

I anledning af Hendes majestæt Dronning margrethes 50­års fødselsdag i 1990 skabte john Neumeier pas de deux’en Birthday Dances til teatrets festforestilling. I 1994 iscenesatte han i København programmet All Our Yesterdays, der bestod af to balletter til mahlers musik, Des Knaben Wunderhorn og Mahlers femte symfoni. I 1998 skabte han til Det Kongelige Teaters 250­års jubilæum balletten 1963: Yesterday, der vittigt og elegant kæder August Bournonvilles Sylfiden sammen med musik af The Beatles.

john Neumeier har modtaget et væld af ordener og æresbevisninger, blandt andet er han Ridder af Dannebrog. lk

Blandt Neumeiers nyere balletter i Hamburg kan nævnes hans biografiske trilogi om den legendariske russiske danser og koreograf Vaslav Nijinsky – Vaslav fra 1979, Nijinsky fra 2000 og Le Pavillon d’Armide fra 2009 – samt værker som 17

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

magnus Christoffersen som broder Lorenzo, Ida Praetorius som julie og Andreas Kaas som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

I min udgave af Romeo og Julie har det været vigtigt for mig at udtænke en form for realistisk motivationsskema for de medvirkende – hvordan deres roller skal være, hvordan de opfører sig i en given situation, hvorfor og hvorledes de reagerer, som de gør – og at gøre dette forståeligt uden ord, men ved hjælp af synlige situationer. Det er en fremgangsmåde, som man også anvender inden for skuespil og opera.

Derudover har jeg forsøgt at formulere figurernes bevæggrunde i ren dans: hver bevægelse skal have en psykologisk begrundelse.

Det interessante ved balletten som kunstart er, at man egentlig kun kan tale i nutid. Man kan ikke – hvor ekspressiv man end er – sige: ”I går gjorde jeg det og det.” Man må forsøge at udvikle en optisk stenografi, hvormed man gentager visse visuelle billeder. Her er det eksempelvis for mig meget vigtigt, hvordan de to titelfigurer holder hænderne; i begyndelsen gør de det ømt og genert, til sidst klamrer de sig fortvivlede til hinanden. På den måde kan man også gennem gestikken følge udviklingen i Romeos og Julies forhold.

Umiddelbart var det vigtigt for mig at vise kontrasten mellem aktivitet og passivitet – mellem uskyld og erfaring. I begyndelsen er Julie naiv, Romeo er derimod erfaren. Som elskende bytter de roller: Romeo bliver afvæbnet gennem sin kærlighed, Julie bliver handlekraftig. Først ser det ud, som om Julie ikke kan danse, hvorimod Romeo allerede i sine første trin viser sig at være en erfaren danser. Men ved Julies grav kan han ikke længere danse, og til sidst da Romeo er død, danser Julie ikke mere.

Således har jeg på alle planer og i alle situationer prøvet at lade være med at begrænse mig til balletklicheer, men har i stedet forsøgt at omsætte det begavede, menneskelige indhold i Shakespeares skuespil til bevægelse.

John Neumeier

19

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Susanne Grinder som Lady Capulet, Andreas Kaas som Romeo og Sebastian Kloborg som Tybalt.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Ida Praetorius som julie og Ariel merkuri som prins Paris.

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Romeo og Julie - fra skuespil til ballet dekorationerne af de to surrealistiske malere joan miró og max Ernst, og hovedrollerne blev danset af Tamara Karsavina og Serge Lifar. Handlingen foregik i en prøvesal med danserne i træningstøj, og efter en stor pas de deux forlod Romeo, der var klædt som pilot, scenen med sin julie i en flyvemaskine. Forestillingen blev en rimelig succes ved premieren i monte­Carlo, men udviklede sig til et stort hit i Paris, ikke mindst fordi surrealistbevægelsen skabte megen opmærksomhed foran teatret ved at demonstrere mod, at to af deres mest prominente medlemmer havde tilsluttet sig dette kapitalistiske foretagende.

Adskillige af William Shakespeares skuespil er gennem tiderne blevet omsat til ballet. men det Shakespeare­ værk, der uden sammenligning har inspireret mest i ballettens verden, er Romeo og Julie. Den første kendte opsætning af Romeo og Julie som ballet er fra 1785 og blev skabt af Eusebio Luzzi i Venedig, men der vides ikke meget om den forestilling.

I 1811 fulgte Vincenzo Galeottis version, der blev opsat på Det Kongelige Teater med musik af Claus Schall. julie blev danset af komponistens svigerinde margrethe Schall og Romeo af Antoine Bournonville, August Bournonvilles far.

Forestillingen var højst sandsynligt snarere en pantomime end en ballet, og den blev en stor succes og blev genopsat i 1833 med August Bournonville som Romeo.

Danske Birger Bartholin skabte i 1937 sin egen udgave af kærlighedsdramaet til musik af Pjotr Tjajkovskij, først til sit eget balletkompagni, Le Ballet de la jeunesse, i Paris og senere, i 1950, til Det Kongelige Teater med mona Vangsaa og Frank Schaufuss alternerende med Toni Lander og Erik Bruhn i titelrollerne. Serge Lifar blev så inspireret af denne opsætning, at han fem år efter Bartholins premiere lavede en ny version til samme musik, først på Salle Pleyel i Paris og i 1955 på Pariseroperaen.

I det 20. århundrede så mange nye tolkninger af den ulykkelige kærlighedshistorie dagens lys. Den franske digter jean Cocteau lavede i 1924 sin version, der var en blanding af pantomimisk dans og klassisk deklamation. Dekorationerne var helt sorte, scenefolk indgik i koreografien, og danserne blev beskrevet som ”mobile dele”. I 1926 skabte Bronislava Nijinska med hjælp fra George Balanchine sin egen Romeo og Julie til Sergej Diaghilev og hans Ballets Russes. musikken var af den engelske komponist Constant Lambert,

I 1938 blev Sergej Prokofjevs Romeo og Julie første gang opført. Det foregik på Brno Operaen i 22

Tjekkoslovakiet, men begivenheden gik forholdsvis upåagtet hen. Den første russiske opførelse til Prokofjevs musik fandt sted på Kirov Teatret i Leningrad i 1940. Koreografien var af Leonid Lavrovskij, og hovedrollerne blev danset af Galina ulanova og Konstantin Sergejev, hvis gribende fortolkning vakte stor opsigt. Seks år senere, i 1946, havde den premiere på Bolsjoj Teatret i moskva i den samme koreografi. Balletten og ikke mindst Prokofjevs musik blev med det samme en stor succes og har været det lige siden.

Galina ulanova som julie og Konstantin Sergejev som Romeo i Leonid Lavrovskijs Romeo og Julie på Kirov Teatret i 1940.

Stuttgarter Ballett, der med dette værk, som fortalte historien gennem ren dans, skabte sig international berømmelse. Kenneth macmillans forestilling fra 1965 til Royal Ballet i London gjorde sig ikke mindst bemærket ved de store pas de deux’er mellem de to elskende samt ballethistorisk ved at give den dengang 46­årige margot Fonteyn rollen som julie over for den 27­årige Rudolf Nurejev. Det var macmillans første helaftensballet, den regnes af mange blandt hans bedste, og den er stadig i dag et af de mest elskede værker i Royal Ballets repertoire. I 1966 gav maurice Béjart sit bud med Ballet du XXe Siècle i Bruxelles, og her var koreografen selv på scenen som fortæller af den sørgelige historie.

Andre markante opsætninger fra de følgende år var Erik Bruhns fra 1966

Adskillige koreografer fulgte i de kommende år efter og valgte Romeo og Julie som tema. Eksempelvis skabte Antony Tudor i 1943 sin version til Ballet Theatre, nu American Ballet Theatre, i New York med inspiration i den italienske renæssancemaler Sandro Botticellis malerier. Engelske Frederick Ashton førsteopførte sin udgave på Det Kongelige Teater i 1955 med mona Vangsaa og Henning Kronstam i hovedrollerne. Dette skulle blive den første vestlige version af helaftensballetten til Prokofjevs musik, og Ashton koncentrerede sin version om den personlige tragedie mellem de to elskende. Romeo og julie var lidenskabeligt forelskede, og deres fysiske kærlighed var forestillingens omdrejningspunkt. john Cranko gav sin personlige tolkning, først i 1958 på La Scala i Venedig og igen i 1962 med

23

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

eksempel præsenteres man første gang rigtigt for julie, da hun træder barfodet ud af badet, hvilket er udtryk for hendes ungdom og sårbarhed og kan ses som en stærk kontrast til hendes senere deltagelse i det ceremonielle bal, hvor alle kvinder er iført tåspidssko. Han har givet fortællingen en friskhed, renhed, hellighed og ungdommelighed, der på trods af kærlighedshistoriens dødelige udgang gør balletten livsbekræftende og bevægende.

Neumeiers Romeo og Julie havde premiere på Det Kongelige Teater i 1974 med de to spirende stjerner den 19­årige mette­Ida Kirk og den 20­årige Ib Andersen i hovedrollerne.

Neumeier dedikerede opsætningen til sin tidligere lærer Vera Volkova, der havde været en inspirerende læremester for såvel en stor del af de medvirkende dansere som koreografen selv. Denne forestilling skulle blive begyndelsen på et langvarigt samarbejde mellem john Neumeier og Den Kongelige Ballet, og derudover er Romeo og Julie også blevet en af de helt store favoritter hos dansere såvel som publikum.

mona Vangsaa som julie og Henning Kronstam som Romeo i Frederick Ashtons Romeo og Julie på Det Kongelige Teater i 1955. Foto: Rigmor mydtskov.

på Teatro dell’Opera i Rom, hvor han selv dansede Romeo over for Carla Fraccis julie, og svenske Birgit Cullbergs fra 1969 til Cullbergbaletten med dansere, der gjorde deres entré iført træningstøj, hvorefter de iklædte sig kostumer og begyndte fortællingen.

Blandt de nyeste produktioner af Romeo og Julie er Peter martins’ Romeo + Juliet fra 2007 til New York City Ballet med scenografi af den danske billedkunstner Per Kirkeby. I 2008 var det amerikaneren mark morris, der stod for koreografien, som han skabte til sin egen mark morris Dance Group i New York. Det, der gør denne opsætning enestående, er, at

I 1971 kom john Neumeiers version, der blev skabt til Ballett der Städtischen Bühnen Frankfurt.

Neumeier havde tidligere danset mercutio i Crankos udgave, og han valgte at lave en mere psykologisk tolkning af historien. Han indføjede mere symbolik i koreografien; for 24

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

mette­Ida Kirk som julie og Ib Andersen som Romeo i førsteopførelsen af john Neumeiers Romeo og Julie på Det Kongelige Teater i 1974. Foto: john R. johnsen.

seneste, større produktion af balletten er af Alexei Ratmansky, som gav sit bud på historien i 2011 med National Ballet of Canada. lk

morris som den første har gjort brug af Prokofjevs nyligt fundne, originale partitur, som aldrig tidligere har været opført, og hvor titelfigurerne lever lykkeligt til deres dages ende. Den

25

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

26

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

jón Axel Fransson som mercutio, Lena­maria Gruber som Helena, Alexandra Lo Sardo som Emilia, Caroline Baldwin som Rosalinde, j’aime Crandall som julie, Gregory Dean som Romeo og Amy Watson som Lady Capulet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

At gå på spindelvæv AF ISELIN C. HERMANN

tempera: Pladsen i Verona som Carpaccio eller Botticelli kunne have malet det. Enkelt, næsten stiliseret, og med den karakteristisk beherskede farveholdning betinget af de pigmenter, som naturen stillede kunstneren til rådighed, hvor såvel indigo som kraplak var meget dyrere og derfor mere sparsomt anvendt end jordfarverne. jeg kan ikke forestille mig Sergej Prokofjevs musik til Romeo og Julie i et andet krydsfelt end netop Neumeier/Rose. Enkelt og overvældende som teksten selv. Såvel dekorationer som kostumer underbygger Neumeiers lydhøre oversættelse. Lydhør over for det uendeligt små i det uendeligt store, og virkemidlerne er sparsomme, som de var på forfatterens egen tid.

Når kunst rører os – jeg mener virkelig berører os – siger vi, at vi får kuldegysninger eller gåsehud. Vi mærker med andre ord kunstværket rent fysisk, så det bliver en del af os.

Sådan har jeg haft det med john Neumeiers ballet Romeo og Julie, siden jeg var præcis lige så gammel som julie ... knap 14 år. I flere af mine skoleferier fik jeg lov til at følge arbejdet på Det Kongelige Teaters malersal og var blandt andet med på en beskeden sidelinje, da jürgen Roses kulisser blev til.

Til de første sceneprøver med mette­ Ida Kirk og Ib Andersen sad jeg på en af de forreste rækker i mørket – jamen, jeg var bjergtaget! For mig er der et før og et efter i mit liv på grund af denne opsætning, som heldigvis har været på plakaten mange gange siden. William Shakespeare lader broder Lorenzo sige at ”forelskede kan gå på spindelvæv” (II, 6), og det er netop, hvad Neumeier får sine hovedpersoner til i dette værk. jeg har set balletten fra lysbroen, fra galleriet, fra en ledig plads på balkonen, hvis jeg var heldig. Igen og igen. Og det fornægter sig aldrig: jeg får gåsehud allerede fra første scene.

Neumeiers oversættelse af Shakespeares ord til kroppen er, som enhver anden oversættelse, et personligt valg ned i mindste detalje.

Oversætteren/koreografen kan betone ét og undertone noget andet.

Den Romeo, vi møder i første akt iklædt lyseblå jakke og rød kalot, er – det kan vi se i farverne – af fin familie, montague som han er. Neumeier lader ham være hvirvlende, drømmende forelsket i Rosalinde, mens han hos Shakespeare fra top til tå er dyppet i ulykkelig forelskelse til julies kusine, som har afgivet nonneløftet. mens den julie, som overstadig og ubekymret

Når tæppet går, er det som at træde direkte ind i et af den tidlige renæssances billeder udført i 28

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Vittore Carpaccio: Fra Den hellige Ursulas liv og martyrium, 1490­98, Galleria dell’Accademia, Venedig.

Romeo og Julie handler om en øjeblikkelig tændt forelskelse, som eksploderer i kærlighed, umiddelbart efter lynet er slået ned. Historien er fortalt i et hidsigt sammendrag af øjeblikke i et voldsomt perspektiv. Den julie, der kommer frem på balkonen, er lysår fra den unge, usikre pige i badet. udviklingen fra barn til voksen er sket fra det ene øjeblik til det andet på scenen her som i teksten. Hun ved, at det er ham, hun vil vie sit liv til, også selv om han er en montague – hendes kærlighed er langt større og stærkere end den nedarvede slægtsfejde de to huse imellem. Og så er det, at hun frier til Romeo uden at vide, at han lytter neden for hendes balkon. ”Åh, Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo?

Fornægt din far, giv afkald på dit navn; nej, sværg blot at du er min kærlighed,

kommer ud af badet, er helt den samme uskyldige pige, som vi har i teksten. Et kid på vaklende ben, som troskyldigt tager imod sin mors formaning; lydigt lader hun sig instruere i de forsigtigt prøvende begyndertrin imod en sikker fremtid ved Paris’ side i et feudalt fornuftsægteskab. ”Tal ikke til mig, for jeg svarer ikke,” siger julies mor i slutningen af tredje akt, men hendes krop siger det allerede fra begyndelsen. Og den runde amme ruller godmodigt med øjnene og siger: ”Så er de glade barnedage omme – gå nu, så skal de glade nætter komme” (I, 3). At de glade nætter kun bliver til én, og at den ikke bliver tilbragt med ham, som det var tiltænkt, er jo hele dramaets voldsomme omdrejningspunkt.

29

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Ida Praetorius som julie og Andreas Kaas som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

og vipper på nattens dørtærskel. julie: ”Godnat, godnat! Så sød er afskedssorgen, at jeg vil si’ godnat, til det blir morgen” (II, 2). Og Romeo vugger hende på sine skuldre, vipper hende som en båd, og hendes kind hviler i hans hænder. Så sød er afskedssorgen. Balkonscenen er et crescendo som i ét stort greb holder lys og lyst op imod den opadgående sol for herefter at lade alle ulykker vælte de elskende ned i et voldsomt styrt. Og da den elskovsnat, som ammen så muntert talte om, indtræffer, er de nygifte allerede på vej ned mod afgrunden. ”Nu synes jeg, jeg ser dig langt, langt nede, som lå du død på bunden af en grav” (III, 5), siger julie, da de nu atter skal skilles, og Romeo må forlade Verona med julie indeni.

så er jeg ikke mer en Capulet” (II, 2).

Ensom kun sammen med sine tanker ser vi julie. Og Romeo er netop så leddeløs af forelskelse, som vi ser ham i balletten. Det ene øjeblik er hans bevægelser elastisk kraftfulde, det næste overgivent snublende, og han svarer hende: ”Så tar jeg dig på ordet; kald mig din elskede, så er jeg gendøbt, og jeg vil aldrig hedde Romeo.”

De elskende krænger deres navne af sig og mødes nyfødt nøgne som Adam og Eva før syndefaldet. Slægt, tilhørsforhold, forhistorie findes ikke i dette svimlende nu, hvor Romeo løfter hende op i strakte arme, vægtløs som sig selv, nøgne under det tøj, de har på.

Og uden angst for at styrte lader Neumeier julie falde baglæns for at blive grebet af kærlighedens hænder, for så atter at blive hvirvlet op i den luft, de selv er en del af. Oceanisk i vælde som Prokofjevs musik, ”så grænseløs som havet er min rigdom, så dyb min kærlighed; jo mer jeg gir, des mere har jeg” (II, 2), hvisker hun til ham i den sorgmuntre afsked, det lange farvel, som både får plads og fylder såvel i originalteksten som i balletten. De har kærligheden i deres egne hænder, og i Neumeiers sprog får netop hænderne deres helt egen koreografi. Deres hænder mødes ikke bare hånd i hånd, men igen og igen hånd mod hånd.

Forelskelse, fortvivlelse, forvisning – alt dét fremstiller Neumeier så nøgent og inderligt i deres sidste afskedsscene i live. En scene, der er en refleksion af balkonscenen i et splintret spejl. Det er ikke et sødmefyldt farvel, men en afsked i mol. ”Åh, skynd dig bort, det lysner mer og mer,” siger hun, ”mens vi kun stadig større mørke ser,” svarer han (III, 5). Spejlingen af de to afskedsscener understreges ved, at de elskende danser en pas de deux, hvor hun rygvendt til ham udfører hans bevægelser. Som i et spejl. måske den smerteligste af alle scenerne i denne ballet. Fordi de er ene og sammen, ligesom de bliver det i døden.

Afskeden er som deres grænseløse lyst til hinanden, den vipper mellem et før og et for altid, ligesom dagen står

31

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Og da Romeo modtager beskeden om julies død, hvad gør han så, koreografen? Hvordan vise beslutningen om at tage sit eget liv og dø med sin elskede? Hvordan viser man: ”Øjne, se! Og arme, glæd jer ved det sidste favntag! Og mine læber, åndedrættets døre, besegl med et retfærdigt kys min handel, min faste evighedskontrakt med døden” (V, 3)? jamen, hvordan ellers end at gengive balkonscenens kærtegn med den livløse julie som passiv partner? Og det sidste vi ser – deres forening i døden – er deres kærligheds sprog: Håndflade mod håndflade. De dør med deres liv i hænderne.

De anvendte citater er fra William Shakespeare: Samlede skuespil II, oversat af Niels Brunse, Gyldendal, 2012.

Iselin C. Hermann er forfatter og har blandt andet skrevet romanerne Prioritaire, Der hvor månen ligger ned og Domino.

32

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

magnus Christoffersen som broder Lorenzo, Andreas Kaas som Romeo og Sebastian Kloborg som Tybalt med corps de ballet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Sergej Prokofjev

samtidig med at den første verdenskrig brød ud. Prokofjev fornemmede, at der skete nye og spændende ting i Europa, i særdeleshed omkring Sergej Diaghilev og hans Ballets Russes, og han ville gerne være med. Han tog således til Vesteuropa og kontaktede Diaghilev, der to gange bestilte balletmusik hos Prokofjev, men ingen af værkerne faldt i hans smag.

I de for Rusland så turbulente år 1917 og 1918 blev Prokofjev tvunget til at tilbringe ni måneder i Kaukasus, og hans værker måtte ikke længere udgives og opføres. I maj 1918 forlod han landet som en fattig mand, først for at tage til japan og derefter til Amerika, hvor han blandt andet fik bestilling på en opera fra Chicago Opera, hvilket udmøntede sig i Kærligheden til de tre appelsiner, der i 1920 fik premiere og blev en stor succes.

Sergej Prokofjev blev født i 1891 i den lille, russiske landsby Sontsovka, der i dag ligger i ukraine. moderen lærte tidligt sønnen at spille klaver, og han blev betragtet som lidt af et vidunderbarn. Som niårig tog Prokofjev med sin mor til moskva, hvor de sammen så opera, og i 1904 indså hun, at Sontsovka var for geografisk isoleret til at kunne rumme hans talent, så de to flyttede sammen til Sankt Petersborg. 13 år gammel blev Sergej Prokofjev optaget på musikkonservatoriet som den yngste elev nogensinde. Han begyndte med det samme at give koncerter og fik ry for at være en provokerende og chokerende komponist. I 1914 tog han sin eksamen fra konservatoriet,

Prokofjev var i mellemtiden taget til Paris og havde igen fået kontakt med Diaghilev, der endelig i 1921 brugte hans musik til et værk, nemlig balletten Le Bouffon (Narren), der dog ikke vakte den store opsigt. Først seks år senere, i 1927, skabte Prokofjev igen en ny ballet til Ballets Russes, Le Pas d’acier (Ståltrinnet), som blev bedre modtaget.

Prokofjev savnede sit fædreland, og i 1927 tog han hjem på koncertturné, hvor han blev hyldet og fremstillet som en sovjetisk helt, der havde 34

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

måtte igen flytte til Kaukasus. I de næste år lagde han Askepot til side og koncentrerede sig i stedet om at skrive operaen Krig og fred, som bygger på Lev Tolstojs monumentale roman, og den femte symfoni, der skulle blive hans mest populære symfoniske værk. I 1944 færdiggjorde han Askepot, der året efter havde premiere på Bolsjoj Teatret.

forstået at besejre vesten med sin revolutionære musik. Tilbage i Paris havde hans ballet Den fortabte søn premiere i 1929 i George Balanchines koreografi, men to måneder efter premieren døde Diaghilev, og i de følgende år beskæftigede Prokofjev sig ikke med ballet.

I 1934 fik han en bestilling på musik til en ballet over William Shakespeares skuespil Romeo og Julie fra Kirov Teatret i Leningrad. Efter mange genvordigheder, der blandt andet medførte, at først Kirov Teatret og senere Bolsjoj Teatret i moskva trak sig ud af projektet, fik balletten endelig i 1938 premiere på Brno Operaen i Tjekkoslovakiet.

De sidste år af Prokofjevs liv blev præget af alvorlig sygdom, ligesom han blev udsat for hård kritik og forfølgelse af det sovjetiske regime, men han formåede alligevel stadig at komponere. Prokofjev døde af en hjerneblødning den 5. marts 1953, ved skæbnens ironi samme dag som josef Stalin. Alle blomster i byen var udsolgt, og alle musikere bestilt til Stalins begravelse, da Prokofjev – en af eftertidens største russiske komponister – blev begravet af ganske få venner, med blomster af papir og til en pladeindspilning af begravelsesmarchen fra Romeo og Julie.

I 1936 valgte Prokofjev at flytte hjem til Sovjetunionen sammen med sin familie, men han gik en hård tid i møde. Alt, hvad han foretog sig, blev kontrolleret og censureret af lederne i moskva, og for at imødekomme det herskende system måtte han komponere sange til de officielt godkendte digteres tekster som hyldest til Stalin. Det var også i 1936, at han på blot fire dage skrev sin senere meget populære symfoni Peter og ulven, der havde til formål at give skolebørn kendskab til de forskellige musikinstrumenter i et orkester.

lk

I 1940 påbegyndte Prokofjev balletten Askepot. under arbejdet med musikken blev Sovjetunionen i juni 1941 invaderet af nazisterne, og han blev tvunget til at forlade moskva og

35

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

j’aime Crandall som julie og Eva Kloborg som ammen.

Gregory Dean som Romeo, Christian Hammeken som broder Lorenzo og Benjamin Buza som Tybalt med corps de ballet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

jĂłn Axel Fransson som mercutio og Tobias Praetorius som Benvolio med corps de ballet.

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Prokofjevs Romeo og Julie Bolsjoj Teatret i moskva. Han indgik et samarbejde med den nyskabende dramatiker og teaterinstruktør Sergej Radlov, og de to skabte en libretto, der lagde vægt på at fremhæve den stærke og progressive ungdom, som måtte kæmpe for kærligheden og mod feudale traditioner og forstokkede livssyn. men det mest radikale ved deres tolkning var, at de gav historien en lykkelig slutning. I den sidste scene rejser julie sig fra dødslejet lige i det øjeblik, hvor Romeo fejlagtigt antager, at hun er død, og de forenes i en dans, der udtrykker lettelse og glæde.

Prokofjevs begrundelse for at ændre handlingen så radikalt fortæller han selv om i sine erindringer: ”Årsagerne til, at vi lod os forlede til dette barbari, var af rent koreografisk natur – levende mennesker kan danse, men man kan ikke forvente, at de døende danser i sengen. For os lå der en retfærdiggørelse i, at Shakespeare selv lejlighedsvis havde vaklet med hensyn til løsningen på et drama (Kong Lear), og samtidig med udarbejdelsen af Romeo og Julie skrev han De to herrer fra Verona, hvor alt ender lykkeligt.”

Sergej Prokofjevs håndskrevne partitur til ”julies begravelse” fra Romeo og Julie.

man kan vist godt tillade sig at kalde Sergej Prokofjevs Romeo og Julie for et af de mest elskede stykker balletmusik fra det 20. århundrede. men selv om musikken i dag er blevet en succeshistorie, var tilblivelsen af den problemfyldt, pinefuld og langvarig.

Kirov Teatret i Leningrad gav i 1934 Prokofjev bestilling på en ballet, og de foreslog William Shakespeares Romeo og Julie. men af politiske årsager opgav teatret hurtigt deres planer, og Prokofjev skrev i stedet kontrakt med

Da Prokofjev præsenterede sin musik for de sovjetiske embedsmænd, afviste de den og brød kontrakten, dels på grund af den alternative slutning, dels fordi de fandt den for 38

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

tilstrækkelig dansant. I de følgende år omarbejdede han så partituret til ti klaverstykker samt to orkestersuiter, der blev opført, før selve balletten endelig fik premiere på Brno Operaen i Tjekkoslovakiet i 1938.

eksperimentel. Prokofjev rettede ind og noterede sig: ”Det, der oprindeligt fik mig til at ændre slutningen, var, at en eller anden sagde til mig, at der slet ikke blev givet udtryk for rigtig glæde sidst i min musik, og det var sandt. Efter adskillige samtaler med koreograferne viste det sig imidlertid, at en ballet med dødelig udgang som i den oprindelige fortælling godt kunne forsvares, hvorpå musikken til denne slutning blev til.”

Den russiske førsteopførelse af Romeo og Julie til Prokofjevs musik fandt sted på Kirov Teatret i 1940. I tiden op til premieren var der store uoverensstemmelser mellem komponisten og ballettens koreograf Leonid Lavrovskij, danserne forstod ikke musikken, og musikerne forsøgte at få det hele aflyst. De komplicerede

På trods af at Prokofjev komponerede ny musik til balletten, takkede Bolsjoj Teatret i 1935 nej, da de ikke fandt den

39

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Ida Praetorius som julie og Andreas Kaas som Romeo.

j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

musikken til Romeo og Julie bærer præg af, at Sergej Prokofjev på det tidspunkt, hvor han komponerede den, var blevet meget optaget af at fremhæve det lyriske aspekt i sin musik, og netop denne dramatiske kærlighedshistorie gav ham mulighed for at beskæftige sig med de sider.

Han arbejdede i dette værk med en medrivende, melodisk rigdom i de musikalske temaer, der udtrykker forskellige stemninger og følelser, og i musikstykkerne, som knytter sig til de enkelte personer i handlingen.

Eksempelvis har julie syv forskellige temaer, der bruges gennem hele balletten, og som viser hendes udvikling fra autoritetstro pige til lidenskabelig kvinde.

harmonier og den rytmiske prægnans havde de medvirkende ikke megen sans for. Galina ulanova, der i denne forestilling skabte sin legendariske fortolkning af julie, har senere fortalt: ”Vi kunne simpelthen ikke forstå hans musik. Vi blev forvirrede af hans mærkelige instrumenteringer og de hyppige temposkift, som gjorde det svært at danse. Vi var ikke vant til den slags musik, og vi var bange for den. Når vi prøvede på forestillingen, fandt vi ud af, at det var bedre at nynne et helt andet stykke musik og skabe vores dans til vores egen musik. men naturligvis var der ikke nogen, der turde sige det til Prokofjev.”

Da Prokofjev overværede premieren i 1940, havde han svært ved at genkende dele af sin musik, og han forsøgte senere forgæves at få ændret i partituret. men på trods af alle disse besværligheder blev forestillingen godt modtaget, og i 1946 blev den gentaget på Bolsjoj Teatret i samme koreografi.

Leonid Lavrovskij har da også efterfølgende i bagklogskabens lys skrevet i sine erindringer: ”Den tonale dristighed, de formelig udstansede karakteristikker, de mangfoldige og komplicerede rytmer, de grelle motiver – alt dette er i Prokofjevs balletmusik, og først og fremmest i hans Romeo og Julie, med til at skabe en helt ny balletdramaturgi.”

Romeo og Julie er et partitur, der på én gang er et stykke meget klassisk balletmusik, som bygger på traditionerne fra eksempelvis Pjotr Tjajkovskij, og samtidig har det med sin berusende klang en modernitet, der gør, at det stadig i dag formår at være forfriskende nyt og tidløst.

Ligesom Shakespeare gjorde i sit drama, forstod Prokofjev i sin musik at beskrive både den storslåede, pompøse festivitas, der foregår omkring de to elskende, og den intime, længselsfulde, altopslugende kærlighed dem imellem. lk

41

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

Jürgen Rose I 1962 inviterede john Cranko Rose til at skabe scenografien og kostumerne til balletten Romeo og Julie, da den skulle sættes op med Stuttgarter Ballett. Dette blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde, der kom til at vare frem til Crankos død i 1973, og som omfattede blandt andet Svanesøen i 1963, Onegin i 1965 og Den glade enke i 1971. Sideløbende arbejdede Rose sammen med Antony Tudor og Kenneth macmillan samt ikke mindst john Neumeier. Deres samarbejde begyndte i 1972 med Baiser de la fée og Daphnis og Chloë til Frankfurter Ballett og fortsatte i 1974 med Nøddeknækkeren. I 1974 skabte de sammen til Den Kongelige Ballet Romeo og Julie. Senere er det blevet til mange forestillinger, primært til Hamburg Ballett, for eksempel Svanesøen i 1976, En skærsommer­ natsdrøm i 1977, Kameliadamen i 1981, Ildfuglen i 1985, Peer Gynt i 1989 og Askepot i 1992.

jürgen Rose er født i 1937 i Bernburg og har studeret på kunstakademiet og på teaterskolen i Berlin. I 1959 debuterede han som scenograf og skuespiller på Städtischen Bühnen ulm. Fra 1961 og helt frem til 2001 har han været scenograf ved münchner Kammerspielen. Siden 1965 har han arbejdet freelance med både ballet, opera og skuespil ved blandt andet Residenztheater i münchen, Staatliche Schauspielbühnen i Berlin, Staatsoper i Hamburg, Wiener Staatsoper, Pariseroperaen, Royal Opera House i London, Teatro alla Scala i milano, metropolitan Opera i New York samt festspillene i Salzburg og Bayreuth.

I 1996 debuterede jürgen Rose som operainstruktør med La Traviata på Oper Bonn, og siden har han blandt andet instrueret Don Carlos i 2000 og Werther i 2006, begge på Bayerische Staatsoper i münchen.

42

D E T KO N G E L I G E T E AT E R R O m E O O G j u L I E

mette Bødtcher som ammen, Ida Praetorius som julie, Susanne Grinder som Lady Capulet og ulrik BirkkjÌr som Lord Capulet.

D E T KO N G E L I G E T E AT E R D E N KO N G E L I G E b A L L E T 2 0 1 5 / 2 0 1 6

Balletmester Nikolaj Hübbe Viceballetmester Silja Schandorff Administrationschef Marianne Bennetzen Solodansere Gudrun Bojesen J’aime Crandall Holly Jean Dorger Susanne Grinder Amy Watson Ulrik Birkkjær Gregory Dean Marcin Kupiñski Alban Lendorf Solister Caroline Baldwin Lena-Maria Gruber Kizzy Matiakis Christina Michanek Ida Praetorius Alexandra Lo Sardo Femke Mølbach Slot Jonathan Chmelensky Jón Axel Fransson Nicolai Hansen Tim Matiakis Alexander Stæger Karakterdansere Mette Bødtcher Lis Jeppesen Eva Kloborg Mogens Boesen Morten Eggert Poul-Erik Hesselkilde

Korpsdansere Amalie Adrian Josephine Berggreen Maria Bernholdt Caroline Betancourt Benita Bünger Alice Canu Elisabeth Dam Joscelyn Dolson Kristine Drewsen Heather Dunn Astrid Elbo Viktoria Falck-Schmidt Kaledora Fontana Wilma Giglio Stephanie Chen Gundorph Hilary Guswiler Camilla Ruelykke Holst Ji Min Hong Emma Håkansson Birgitta Lawrence Elenora Morris Alba Nadal Morris Kateřina Plachá Stephanie Sahlgren Silvia Selvini Carling Talcott (orlov) Beila Ungar Esther Lee Wilkinson Louise Østergaard Charles Andersen Gábor Baunoch Alexander Bozinoff Benjamin Buza Magnus Christoffersen James Clark Eliabe D’Abadia Christian Hammeken Sebastian Haynes Sebastian Kloborg Andreas Kaas Cédric Lambrette Matteo Di Loreto Ariel Mercuri Tobias Praetorius Liam Redhead Samuel Rees Julien Roman Oliver Starpov Bryant Steenstra

44

3. års aspiranter Benedicte Boier Lærere Mogens Boesen Stephane Dalle Ingrid Glindemann Nikolaj Hübbe Adam Lüders Jean-Lucien Massot Anne Holm-Jensen Peyk Silja Schandorff Pianister Jon Andersson Svetlana Apollo Anna Bard Kim Helweg Kirsten Monique Jenssen Kristian Jørgensen Thomas Rischel Bjarne Sahl Alison Smith Eva Sørensen Deborah Wood Producenter Jens Lange Susanne Ørskov Forestillingsledere Ole Just Thomas Mieth Planlægger Kit Dyring

D E T KO N G E L I G E T E AT E R D E N KO N G E L I G E b A L L E T 2 0 1 5 / 2 0 1 6

Den Kongelige Ballet er et af verdens ældste balletkompagnier.

Det blev grundlagt helt tilbage i 1770’erne, og med sin unikke Bournonville­tradition indtager ensemblet en særstilling i international sammenhæng. Intet andet balletkompagni har bevaret så mange balletter danset i ubrudt linje siden den romantiske periode i det 19. århundrede. Sylfiden, Napoli og Et folkesagn af August Bournonville er hovedværker, ikke blot i den danske ballethistorie, men også i den internationale. En af Den Kongelige Ballets kerneopgaver er at bevare, videreføre og udvikle Bournonvilles balletter, der er karakteriseret ved deres fine sans for mimisk fortælling og ubesværet lethed, og arven fra Bournonville vil altid være grundstammen i kompagniets repertoire. men samtidig har den danske nationalballet også en rig tradition for at fortolke de store, prægtige klassikere som Svanesøen, Tornerose, Giselle og Nøddeknækkeren.

Den Kongelige Ballet er imidlertid ikke kun historie eller museum, men har også forstået at forny sig og følge med tiden i et alsidigt repertoire. I det 20. og her i det 21. århundrede har den danske ballet bevæget sig mod at være et kompagni, der også omspænder de moderne klassikere samt de helt nye tendenser på den internationale dansescene: fra George Balanchines neoklassiske værker over danske mestre som Harald Lander og Flemming Flindt frem til vor tids koreografer lige fra john Neumeier, maurice Béjart og jiří Kylián til nyere talenter som Christopher Wheeldon, jorma Elo, jacopo Godani og Alexei Ratmansky.

45

Ballet: Short Time Together ― Fabelmageren ― Dans2Go ― Hübberiet ―Nøddeknækkeren ― Sylfiden & Tema og variationer ― Romeo og Julie ― Don Quixote ― Come Fly Away ― Rystet spejl ― 7 Runer ― Sol León og Paul Lightfoot SÆSON 2015/2016

Læs mere om forestillingerne i sæson 2015/2016 på kglteater.dk

HOVEDSPONSORER

Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

SPONSORER

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

SÆSON 2015/2016

HOVEDSPONSORER

Det Kongelige Teater Teater ønsker ønsker at at takke takke alle alle vore vore sponsosponsorer foraktive deresmedvirken aktive medvirken atskabe vi kan scenerer for deres til, at vi til, kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau. kunst på højeste internationale niveau.

SPONSORER

Knud Højgaards Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

Verdis operaklassiker

La traviata For både novicer og passionerede operaelskere Oplev bl.a.: Gisela Stille Peter Lodahl / Niels Jørgen Riis Dimitris Tiliakos / Palle Knudsen Astrid Norstad m.fl.

OPERAEN 04/10 — 11/06 2016 KØ B B I L L E T T E R PÅ KG LT E AT E R . D K

Husk

#kglteater til dine

selfies

Painting the world stronger From bridges and boats to power stations and buildings like the Royal Danish Opera House, our coatings can be found around the globe, helping make our world safer, stronger, more beautiful and longer lasting.

It’s why we exist and why we’re the partner of choice for customers in the protective, marine, decorative, yacht and container markets in over 80 countries worldwide.

See how we can make your business stronger at hempel.com

Billedet er hos Moos/Tom!

Forældrekøb Er det en god idé?

Når børnene flytter hjemmefra, kan det være en god idé at hjælpe dem på vej. Og her er forældrekøb en god mulighed.

Vil du vide mere, så kontakt os på 70 123 456, hvor du kan få personlig betjening alle dage – døgnet rundt.

Det Kongelige Teater:

Teknik/produktion:

Produktionsansvarlige:

Teaterchef: morten Hesseldahl Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Økonomi- og bygningsdirektør: marianne Petersen Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: Sven müller Chefdirigent: michael Boder Skuespilchef: morten Kirkskov Chef, Kommercielle aktiviteter, sponsorer og KGL+: Dorthe Paulli Kommunikationschef: magnus Restofte Administrationschef balletten: marianne Bennetzen Administrationschef operaen: malene Truelsen Administrationschef skuespillet: Carsten møller Administrationschef, Kommercielle aktiviteter, sponsorer og KGL+: Niels E. Bjerrum HR og Jura: mette Falther Kostumechef: Tine Sander Chef, Scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Adm. scenechef: Kim Lennert Hansen

Scenechef Gamle Scene: Brian Nielsen Scenechef Operaen: Søren Bøllingtoft Scenechef Skuespilhuset: Rasmus Clausen Lyd, lys og video: Tommy Larsen Snedker- og smedeværksted: Sanne Brodersen Maler- og tapetsererværksted: Eva Friis Lager- og logistikchef: Lars møller Rasmussen Rekvisitafdeling: mikkel Theut Herreskræddere: magnus Tougaard Dameskræddere: mette Kibsgaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumegarderobe: Sophie Secher Kroner Maskør- og parykafdeling: Abelone Tholstrup Stein Statist- og påklæderafdeling: Ralf Friedrichsen

Belysningsmester: Thomas Bek jensen Produktionsmand scene: Brian møller Larsen Produktionsmand lys: michael Sloth Signalør: Per Reersøe Tonemester: Claus Dohn Snedker: Anders Karlsson Maler: Søren Hornemann Tapetserer: Karin Pinnerup Møbler: Palle Dahl Henriksen Rekvisitør: Kirsten Linell Herreskræddere: mette Hoy Sørensen, Charlotte Ladefoged og Birita Haldansen Santana Dameskræddere: Anne Aasted, Birthe Gjellebøl og malene Serritslev Modister: mathias August Borg og Helene Holst Echwald Tekstilværksted: mikala Gandrup Maskør: Cecilia Nordgren Kostumeteknikere: Katharina Neergaard og Søren johannessen

Produktionsledelse Producent: Susanne Ørskov Scenemester: Brian Nielsen Kostumierer: Annette Nørgaard og Rikke Korfix Forestillingsledere: Ole just og Thomas mieth

Ansatte i administrationen, salgsog kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater Sergej Prokofjevs Romeo og Julie opføres med tilladelse fra ©Internationale musikverlage Hans Sikorski, Hamburg/Edition Wilhelm Hansen AS, København

Programmet indlæst på lydbånd for læsehandicappede kan bestilles på 86 96 63 21, Fonden for Aktive Blinde.

Forside: Ida Praetorius som julie og Andreas Kaas som Romeo.

Bagside: j’aime Crandall som julie og Gregory Dean som Romeo.

Programredaktion og tekst: Lise Kaiser Forestillingsfoto: Costin Radu Grafisk design: Finderup Grafisk Design Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk marts 2016

Ida Praetorius som Julie og Andreas Kaas som Romeo.

GA M L E S C E N E

KGLTEATER.DK