Program: Rosenkavaleren by Det Kongelige Teater

Opera

richard strauss

rosenkavaleren

SĂŚson 2014 / 2015

Den Kongelige Opera

RichaRd StRauSS

ROSENKAVALEREN

Musikalsk ledelse: Michael Boder / Florian Krumpöck iscenesættelse, scenografi og lysdesign: Marco Arturo Marelli Kostumer: Dagmar Niefind-Marelli

OPERAEN er opført og foræret til Nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 2004

Richard Strauss (1864-1949)

ROSENKaVaLEREN uropført på hofoperaen i dresden 26. januar 1911. Repremieren 12. september 2014 er opførelse nr. 118 på det Kongelige teater. Rosenkavaleren synges på tysk med danske overtekster af Wenzel de Neergaard. Varighed: 1. akt Pause 2. akt Pause 3. akt

ca. 75 minutter 30 minutter ca. 60 minutter 30 minutter ca. 60 minutter

Nodematerialet til denne opførelse af Rosenkavaleren © Boosey & hawkes Publishers Ltd./Edition Wilhelm hansen aS, København.

hempel a/S er eksklusiv forestillingssponsor for Rosenkavaleren. den danske Forskningsfond er hovedsponsor for den Kongelige Opera.

Musikalsk ledelse: Michael Boder

Produktionsledelse

Iscenesættelse, scenografi og lysdesign:

Producent: carina Johansson

Marco arturo Marelli

Scenemester: carsten Skjødt

Kostumer: dagmar Niefind-Marelli

Kostumier: Søren Larsen

Assisterende instruktør: anne Fugl

Produktionsansvarlige

Instruktørassistent: Sofie Lystrøm

Belysningsmester: anders Poll

Musikalsk indstudering: Leif Greibe, Orsi

Produktionsmænd scene: Jørgen

Fajger, claudia Vitrani, Robert houssart

Jørgensen, Mikkel heinesen Produktionsmand lys: danne Jürgensen

Forestillingsleder: Martin Korshagen

Tonemester: anna Bassan

Signalør: Kathrine Viltoft

Møbler: thomas Kolding

Tekstafvikler: Jon Meinild

Rekvisitør: thorstein Mortensen

Sufflør: Karen hoffmann

Herreskræddere: charlotte Ladefoged,

Sceneteknik: Hold A/E

Ninnette Johansson Dameskrædder: anne auker

Producentassistent: helene von Scholten

Modist: helene holst Echwald

Forestillingslederassistenter: Johanne

Tekstilværksted: Laura Leth Meilvang

holten og andrea Støier andersen

Maskør og parykmager: anni Kristiansen Kostumeteknikere: Nina Snaidero, Bo høgh hansen

Elisabeth Jansson og anne-Margrethe dahl

MEDVIRKENDE FELTMARSKALINDEN Ann Petersen / Anne Margrethe Dahl BARON OCHS Wolfgang Bankl OCTAVIAN Elisabeth Jansson SOPHIE Anke Briegel HR. VON FANINAL Morten Frank Larsen MARIANNE LEITMETZERIN Cornelia Beskow

TRE FADERLØSE ADELIGE Anne Sophie Hjort Ullner, Sara Madeleine Swietlicki, Felicia Gyllenstig Serrao EN MODIST Elisabeth Halling EN DYREHANDLER Peter Arnoldsson FIRE LAKAJER HOS FELTMARSKALINDEN Carl Rahmqvist, Lasse Bach, Mogens Gert Hansen, Simon Schelling

VALZACCHI Bengt-Ola Morgny

FELTMARSKALINDENS HUSHOVMESTER Søren Hossy / Lars Bo Ravnbak

ANNINA Hanne Fischer

FANINALS HUSHOVMESTER Torleif Steinstø

EN SANGER Gert Henning-Jensen / Peter Lodahl

EN KROKARL Hans Lawaetz

EN POLITIKOMMISÆR Florian Plock EN NOTAR Ole Jegindø Norup

FIRE KROTJENERE Carl Rahmqvist Thomas Poulsen Kragh Lasse Bach Morten Lassenius Kramp

EN VÆRT Peter Steen Andersen

LEOPOLD Jonatan Trock

MOHAMMED Wazir Rijal / Andrew Oseni STATISTER Billie Joe Alexander, Jens Bay, Shaked Evron, Freja Friberg Lyne, Cora B. Hansen, Barbara Højlund Jacobsen, Lilian Iman, Simone Karrebæk, Patric Lindström, Kim Lundsgaard Nielsen, Peter Ole Schumann, Alexandra Ternstrøm, Bo Thomas, Jesper Tønnes, Poul Warnov, Peter Willumsen

DET DANSKE DRENGEKOR Korindstudering: Kristine Tommerup Vad Koransvarlig: Ulla Ghisler DET KONGELIGE OPERAKOR Korsyngemester: Florian Krumpöck DET KONGELIGE KAPEL Koncertmestre: Lars Bjørnkjær / Sigrun Edvaldsdottir

cornelia Beskow, Elisabeth Jansson, anke Briegel, hanne Fischer, det Kongelige Opera og statister.

KÆRE PUBLIKUM Endnu en gang er det blevet tid til at byde velkommen til en ny sæson på den Kongelige Opera. Som altid er det en stor glæde at byde indenfor til en verden af enestående stemmer, medrivende musik og store dramaer. Også i år har vi lagt alle kræfter i at sammensætte en sæson med værker, der spænder vidt, men som bindes sammen af ét fælles træk: hvad enten det er 10, 100 eller 200 år siden, de først så dagens lys, har de et budskab, der strækker sig gennem tiden til os i dag. Vi begynder sæsonen med Rosenkavaleren: Richard Strauss’ underskønne opera om kærligheden og tidens gang i den Reumert-vindende iscenesættelse fra 2008. det var den første forestilling, der gik over scenen, da jeg tiltrådte som ensemblechef for den Kongelige Opera, og det er i al sin enkelthed den smukkeste opsætning af denne opera, jeg nogensinde har set. det er derfor med stolthed og glæde, at jeg byder jer velkommen til den nye sæson med et værk, der på én gang forener glæden ved musikken med et tankevækkende blik på livet og kunstens betydning. ”tiden er en mærkelig ting,” konstaterer Feltmarskalinden i slutningen af Rosenkavalerens første akt: tiden berører alt på sin vej og uanset, hvad vi gør for at stoppe den, er den altid i bevægelse. Sådan er det i livet – og sådan er det i kunsten. Men mens nogle ting forgår med tidens gang, vil andre finde stadigt nye måder at udtrykke sig og røre beskueren på. dét er netop kunstens fornemmeste opgave: at bygge bro mellem fortid og nutid og at berige vores liv med fortællinger om livets mange facetter. dét er det gennemgående tema for den nye sæson, vi byder velkommen til med Rosenkavaleren. Vi håber, at i vil gøre os selskab. Vi ses i Operaen.

Operachef Sven Müller

Elisabeth Jansson og ann Petersen

tiden er en mærkelig ting Mens man lever sit liv er den slet intet Så, pludselig, mærker man intet andet end den den er omkring os – den er i os den risler ned over vore ansigter den risler ned over spejlet derhenne den flyder i mit hoved Og mellem dig og mig flyder den, lydløst som et timeglas Feltmarskalinden, 1. akt

and time. how strangely does it go its ways: First we are heedless - Lo ! ‘tis as nothing! then a sudden waking, and we feel naught else but it. all the world tells of it, all our souls are filled with it, No face but shows the mark of it. No mirror but shows it us all my veins feel its throbbing. and there. ‘twixt you and me it flows in silence. trickling — like sands in the hour-glass. The Marschallin, Act I

anne Margrethe dahl og Elisabeth Jansson

anne Margrethe dahl, Elisabeth Jansson og andrew Oseni

ann Petersen

HANDLINgEN 1. AKT Feltmarskalinden har tilbragt natten med sin unge elsker Octavian. de forstyrres af larm fra forgemakkerne, hvor Feltmarskalindens landlige fætter, Baron Ochs, trænger sig på. Octavian forklæder sig som kammerpige for at slippe ubemærket væk, men Ochs ser sit snit til at lægge an på endnu en ung uskyldighed. Baronen beder Feltmarskalinden om at formidle kontakt til en passende person, der kan overrække den traditionelle sølvrose til hans tilkomne, den nyrige og nyadelige Faninals datter, Sophie. Samtidig fortæller han højlydt om sine mange kærlighedseventyr. Feltmarskalinden foreslår Grev Octavian som rosenkavaler og viser Ochs et billede af ham. Ochs forbløffes over, hvor meget den søde kammerpige ligner den unge greve, men forstyrres af de mange ventende fra forgemakket, der nu kommer til audiens hos Feltmarskalinden. Blandt dem er tre faderløse adelige, en italiensk sanger med fløjtenist og to italienske intrigemagere. Mens Baronen får hjælp af Feltmarskalindens notar til bryllupskontrakten, ser Octavian sit snit til at slippe uset væk. da hun bliver alene igen, tænker Feltmarskalinden over tidens gang og erkender, at den er umulig at standse. da Octavian vender tilbage, bestyrtes han over, at hans elskede siger, at han en dag vil forlade hende til fordel for en yngre kvinde. 2. AKT i hr. von Faninals palæ venter man Rosenkavalerens ankomst. da Octavian overrækker rosen til Sophie, føler de begge, at tiden står stille. da den plumpe Ochs ankommer, frastødes Sophie af hans platte kommentarer og ucharmerende væsen. Mens de juridiske formaliteter ordnes i et sidegemak, erklærer Sophie og Octavian hinanden deres kærlighed. de to intriganter sniglytter og tilkalder Ochs. Octavian udfordrer Ochs til duel og sårer Ochs i armen. Faninal fortvivles over skandalen og truer med at sende Sophie i kloster, men intrigemagerne er klar med en plan: En invitation til et hemmeligt stævnemøde fra den unge ”kammerpige”, Ochs mødte hos Feltmarskalinden om morgenen.

3. AKT i et privat rum i et gæstgiveri har Octavian med hjælp fra de to intriganter forberedt en fælde for Ochs, der skal få Faninal til at opgive giftermålet mellem Sophie og Ochs. Ved en intim middag mellem Ochs og ”jomfru Mariandl” går alting galt, og pludselig dukker den kvindelige intrigant op med en børneflok, som alle påstår, at Ochs er deres far. Ochs tilkalder politiet, men i stedet for at hjælpe baronen mistænkes han for at ville forføre en anstændig pige. Ochs påstår, at ”Mariandl” er hans forlovede, men Octavian har sørget for at tilkalde Faninal, som straks hæver forlovelsen. Ochs erkender, at spillet er tabt og trækker sig tilbage. Octavian må nu vælge mellem Sophie og Feltmarskalinden, der erkender, at hendes forudanelser om forgængelighed og tidens gang er gået i opfyldelse.

anne Margrethe dahl, anne Sophie hjort ullner, Sara Madeleine Swietlicki, Felicia Gyllenstig Serrao og statister

ann Petersen og Elisabeth Jansson

Wolfgang Bankl, anne Margrethe dahl og Elisabeth Jansson

Wolfgang Bankl, hanne Fischer, Bengt-Ola Morgny, Gert henning-Jensen, Elisabeth halling, anne Margrethe dahl, det Kongelige Operakor og statister.

hanne Fishcher, anne Margretheafdahl og og Bengt-Ola Morgny Sabrina Elayne carten, Jeanine de Bique, medlemmer Porgy Bess ensemblet

HALVt fANtASI, HALVt VIRKELIgHED... Instruktør Marco Arturo Marelli fortæller om sin opsætning af Rosenkavaleren.

Feltmarskalindens ord om tidens gang og vores magtesløshed overfor den er et motto for denne produktion. Hvorfor? Jeg kender ingen anden opera, hvor der så ofte og så intensivt bliver talt om og tænkt over tidens gang som i Rosenkavaleren. helt fra de første ord ”Wie du warst, wie du bist” – ”hvordan du var, hvordan du er” – til de sidste, hvor Octavian og Sophie i deres ungdommelige følelsesverden drømmer om tidens gang og de samfundsmæssige forandringer. Forfatteren hofmannsthal har i mange af sine værker beskæftiget sig med spørgsmål som forgængelighed, forandring, forvandling, afsked og død. tiden er en dagligdags ting, som vi tror, vi har greb om. Men sådan er det jo slet ikke. Vi er underlagt tiden og kan ikke frigøre os fra dens virkning, selv om vi prøver. Vi ville så gerne kunne standse den og betragte den, som man betragter en flod fra bredden, i stedet for hele tiden at blive revet med af strømmen – som når Feltmarskalinden i første akt fortæller, at hun somme tider står op om natten og sætter alle urene i stå. de centrale temaer i Rosenkavaleren er erkendelsen af, hvor foranderlig den menneskelige sjæl er, og hvordan de enkelte personer i operaen forholder sig til forandringerne. derfor er Feltmarskalindens ord i første akt for mig stykkets egentlige motto, der går som en ledetråd gennem hele værket. Hofmannsthal lader handlingen udspille sig omkring 1740, på den østrigske kejserinde Maria Theresias tid. Samtidig behandler operaen temaer, som var aktuelle ved uropførelsen i 1911. Hvornår foregår Deres iscenesættelse? hofmannsthal drømmer sig væk fra sin kaotiske samtid til en rokokoverden, hvor der stadig var orden og faste rammer, hvor verden endnu ikke var angrebet af det forfald og den undergangsstemning, der prægede det første årti af det 20. århundrede. Men for os i dag er rokokotiden en meget fjern epoke, hvor alt virker som en slags maskerade, urealistisk, kunstig, og

måske også lidt ubehageligt operetteagtig. derfor lader jeg værket udspille sig på den tid, hvor det blev skrevet: i årene lige før Første Verdenskrig. Hvordan realiseres det på scenen? i den første førkrigs tid spejlede samfundet sig ofte i netop rokokoens verden. i sit forord til Rosenkavaleren skriver hofmannsthal, at han søger at skabe et ”halvt imaginært, halvt realistisk hele”. derfor forsøger jeg at komme væk fra faste rum, og i stedet lade stykkets indre motto komme fysisk til syne på scenen. På samme måde som tiden forandrer sig i løbet af handlingen, ændrer scenerummet sig tilsvarende hele tiden, men dog umærkeligt. disse rum reflekteres yderligere i en spejlflade. Forspillet begynder med en maskerade fra rokokoens verden; den udspiller sig i et karnevalistisk samfund, som lystigt valser og tumler mod sin undergang, netop halvt realistisk og halvt imaginært. ”En wiener-maskerade og ikke andet”, som det hedder i tredje akt. alt er tilladt under masken: den hvirvlende vildskab, den erotiske frigjorthed. Man skifter ham og bytter epoker, samfundslag og kroppe. i første scene er vi så tilbage i tiden for operaens tilblivelse, omkring 1910, med et typisk wiensk opbud af adel og landadel, militær, nyrige borgere – og også med adskillige bifigurer, som dukker op for, med delvist dunkle motiver, at tiltuske sig lidt rester fra de riges bord. Oprindelig ville Strauss give operaen titlen ”Ochs”. Først da både hans kone og Hofmannsthal plæderede for ”Rosenkavaleren” gav han efter. Hvilken rolle spiller Baron Och i Deres iscenesættelse? Hvad betyder han? Baron Ochs er en modpol til Feltmarskalinden. helt i modsætning til den følsomme kvinde, som bevidst gennemlever forandringen og forvandlingen, nægter Ochs at se forandringerne i øjnene. han prøver at leve i et erotisk nu, og sammenligner sig med guden Jupiter i sine amourøse eventyr. hans credo er, at ”der findes ikke en time, hvor man ikke kan fraliste cupido en lille gave”. Ochs holder krampagtigt fast i de gamle privilegier, og opdager ikke, at Wien i den nye tid slet ikke har en plads til ham.

ann Petersen og Elisabeth Jansson

Elisabeth Jansson og ann Petersen

Et ROKOKO-EVENtyR I DEt 20. åRHUNDREDE Rosenkavaleren er bidende satire, rørende romantik og melankolsk livsvisdom - resultatet af et samarbejde mellem to mænd, som egentlig ikke brød sig om hinanden og som arbejdede bedst sammen per brev.

de havde allerede samarbejdet om blodbad, ekstreme familierelationer og almindeligt hysteri i operaen Elektra. Mere ekstremt kunne det ikke blive, og nu var spørgsmålet så: i hvilken retning kunne man så gå? Strauss og hofmannsthal søgte tilbage til idealerne hos Mozart og besluttede at skabe en rokoko-opera med pudrede parykker og ægteskabsintriger. hofmannsthal fik hjælp til librettoen af sin ven harry Kessler, og sammen de gjorde de alt for at plottet blev historisk korrekt ned til mindste detalje. Knap så korrekte er de små charmerende wienervalse, som Strauss lader dukke op med jævne mellemrum – f.eks. Ochs’ selvglade valsesang i slutningen af 2. akt. de hører mere hjemme i Wien anno 1850. Strauss komponerede musikken efterhånden som han i 1909-10 modtog teksten fra hofmannsthal. Men hvad skulle operaen hedde? da hovedpersonen i den komiske intrige er Baron Ochs brugte Strauss selv i lang tid arbejdstitlen Ochs auf Lerchenau, mens hofmannsthal kaldte librettoen for Fætteren fra landet. Jo nærmere premieren man kom, begyndte hofmannsthal dog at mene, at publikum ville identificere sig mere med Feltmarskalinden og hendes erkendelse af tidens gang, så måske den skulle have navn efter hende. Eller måske efter hendes elsker Octavians kælenavn Quinquin. tilsidst rendte Octavian med titlen, dog i sin egenskab af ”rosenkavaler”: ungersvenden, der ifølge en gammel skik afleverer en sølvrose fra brudgommen til bruden på bryllupsdagen. Premieren 26. januar 1911 blev en kæmpesucces – og Rosenkavaleren er stadig den mest populære af Strauss’ operaer.

af henrik Engelbrecht, tidl. operadramaturg ved det Kongelige teater og siden 2010 musikchef i tivoli.

the Royal Danish Opera

RichaRd StRauSS

DER ROSENKAVALIER conductors: Michael Boder / Florian Krumpรถck director, set and lighting design: Marco Arturo Marelli costume design: Dagmar Niefind-Marelli

anke Briegel og Elisabeth Jansson

SyNOPSIS ACT I the Marschallin has spent the night with her young lover, Octavian. they are disturbed by the arrival of the Marschallin’s country cousin, Baron Ochs. Octavian dresses up as a maid to make a stealthy escape, but Ochs stops him and starts charming the young “girl”. the Baron asks the Marschallin for assistance in finding a messenger who can deliver the traditional silver rose to his wife-to-be Sophie, the youngest daughter of herr von Faninal, a newly appointed nobleman. the Marschallin recommends the count Octavian for the task and shows Ochs a picture of him. Ochs is amazed at the similarity between the sweet maid and the young count. Suddenly a number of people, who have been waiting in the antechamber for an audience with the Marschallin, enter. among them are three fatherless noblemen, an italian singer with his flute-player, and two italian tricksters. While Ochs receives help from the Marschallin’s notary to draw up the wedding contract, Octavian seizes the opportunity to escape. alone again, the Marschallin ponders the passage of time and comes to the realization that time is merciless. Returning undisguised, Octavian fails to understand why his beloved is suddenly worried that he will one day leave her for a younger woman.

ACT II der Rosenkavalier is expected at herr von Faninal’s mansion. When Octavian presents the rose to Sophie, they both feel that time has stopped. When the plump Ochs arrives, Sophie is repulsed by his boorish comments and repugnant character. While the legal formalities are arranged in an antechamber, Sophie and Octavian declare their mutual love, but they are overheard by the italian tricksters, who beckon the attention of Baron Ochs. Octavian challenges Ochs to a duel, and injures Ochs in the arm. Faninal is horrified at the scandal and threatens to send Sophie to a convent, but the tricksters have a plan and send Ochs an invitation to a secret rendezvous from the Marschallin’s young “maid”.

aCT III in a private room at a nearby inn, Octavian and the tricksters prepare a trap for Ochs, which will make Faninal abandon the marriage between Sophie and Ochs. Mysterious events disturb the intimate dinner between Ochs and ‘Mariandl’ and suddenly a group of children turn up, proclaiming Ochs to be their father. Ochs loses his temper and calls the police, but rather than helping him they suspect him of attempting to seduce a girl of decent standing. Ochs claims that ‘Mariandl’ is his fiancée, but Octavian has summoned Faninal, who immediately breaks his daughter’s engagement. the Marschallin makes it clear to Ochs that the game is over and Octavian now has to choose between Sophie and the Marschallin. the Marschallin realises that her premonitions of impermanence and the passage of time have come true and takes her leave.

Wolfgang Bankl og anke Briegel

anke Briegel, Elisabeth Jansson, Wolfgang Bankl, hanne Fischer og Bengt-Ola Morgny

Wolfgang Bankl, hanne Fischer og det Kongelige Operakor

anke Briegel og Elisabeth Jansson

A HINt Of ROCOCO IN 20tH CENtURy VIENNA Der Rosenkavalier is a mix of scathing satire, captivating romance and melancholic wisdom – the result of a collaboration between two men, who did not like each other very much and who worked best by correspondence.

they had already collaborated on stories of bloodbath, extreme family relations and hysteria in the operas Salome and Elektra. Now the question before them was: Where to go next? Strauss and hofmannsthal found the answer in the ideals of Mozart and decided to create a modern day rococo-opera complete with powdered wigs and marital intrigues. hofmannsthal’s friend harry Kessler helped him with the libretto, and together they worked meticulously on making the plot as historically correct as possible. the charming little waltzes that Strauss has written into the score – like Baron Ochs’ smug little song at the end of act ii – are, however, not very historically correct, belonging as they do more in the Vienna of 1850 than the Vienna of 1750. Strauss composed the music gradually throughout 1909, but what should he name the opera? as Baron Ochs is the main character in the comic intrigue of the story, Strauss for a long time used the working title Ochs auf Lerchenau, while hofmannsthal called his libretto The Cousin from the Countryside. as opening night came closer, however, hofmannsthal began believing that the audience would identify more with the Marshcallin and her thoughts on the passage of time, so maybe the opera should bear her name instead. Or perhaps Quinquin the nickname of her lover, Octavian. in the end, Octavian took the title in his capacity of being the “knight of the rose”: the young man who, according to tradition, would deliver a silver rose from the bridegroom to his bride on their wedding day. the premiere on 26 January 1911 was a tremendous success – and Der Rosenkavalier is to this day Strauss’ most popular opera. by Henrik Engelbrecht, musical director of Tivoli since 2010 and former operadramaturge at the Royal Danish Theatre. 24

Så vi spiller altså teater, Spiller vore egne stykker, tidligt modnede, delikate og triste, Vore sjæles komedie, Vore følelsers i dag og i morgen, Onde ting, smukke formler, Glatte ord, spraglede billeder, halve, hemmelige fornemmelser, dødskampe, episoder Hugo von Hoffmannsthal, prolog til arthur Schnitzlers Anatol

and so we play out our drama, Play out our own stories, immature and sad and tender, the comedies of our very souls, Of feelings past and present, Of evil things, beauties transpired, Of slippery words, colourful pictures Of half, of secret feelings, Of agonies and interludes… Hugo von Hoffmannsthal, prologue for arthur Schnitzler’s Anatol.

anne dahl Sabrina Elayne carten, Jeanine de Bique, medlemmer af Porgy og Margrethe Bess ensemblet

Elisabeth Jansson, Wolfgang Bankl og Jonatan trock

Bengt-Ola Morgny, Wolfgang Bankl og Elisabeth Jansson

Morten Frank Larsen, Elisabeth Jansson, Florian Plock, hanne Fischer, Wolfgang Bankl, Bengt-Ola Morgny, det Kongelige Operakor og medlemmer af det danske drengekor

ann Petersen og Elisabeth Jansson

CV’ER Michael Boder blev chefdirigent og kunstnerisk rådgiver ved det Kongelige teater og Kapel i september 2012 efter at have været musikchef for Gran teatro del Liceu i Barcelona 2008-2012. i 1996 debuterede Boder på Wiener Staatsoper med Bergs Wozzeck. debuten blev efterfulgt af bl.a. Kvinden uden skygge, Elektra og Mestersangerne, Lulu, Jakobsleiter og Gianni Schicchi samt verdenspremierer på cerhas’ Kæmpen fra Steinfeld og Reimanns Medea. Boder er også engageret i moderne opera og har dirigeret verdenspremierer som Reimanns Slottet i Berlin, Pendereckis Ubu Rex, trojahns Shakespeareinspirerede opera Was ihr wollt i München, Faust af Lombardi i Basel samt henzes Phaedra og dusapins Faustus – The Last Night i Berlin. Blandt hans seneste højdepunkter på det Kongelige teater hører Den flyvende hollænder, Porgy og Bess og Le Grand Macabre i sæson 13/14 samt Manon Lescaut i Graz, Le Grand Macabre på théâtre de la Monnaie, Peter Eötvös’ opera Tre søstre i Zürich samt Ariadne på Naxos på Wiener Staatsoper. i 14/15 kan Boder opleves som dirigent på Lulu. Som koncertdirigent er Boder også højt anerkendt. udover sin ledelse af det Kongelige Kapel samarbejder han jævnligt med Berliner Filharmonikerne, Gulbenkian-orkestret, Ensemble Modern, Radiosymfonikerne i Wien, Wienersymfonikerne, den japanske Saito Kinen Festival, tokyo Filharmonikerne og tokyo Symfoniorkester. Marco Arturo Marelli er født og opvokset i Zürich i Schweiz, hvor han også tog sin uddannelse som sceneinstruktør. Siden fulgte opgaver som assisterende instruktør i bl.a. Wien, Salzburg og endelig hamborg, hvor han siden fik sin debut som instruktør ved hamburgische Staatsoper. Siden har Marelli arbejdet ved de største operahuse i Europa herunder Wiener Staatsoper, deutsche Oper i Berlin, Semperoperaen i dresden, Opéra de Paris, théâtre du chatelet i Paris, Royal Opera house i London, samt i tokyo, helsinki, Stockholm, Zürich, Madrid, Barcelona, Köln, Graz, Strasbourg og Bonn. Rosenkavaleren var Marellis debut på det Kongelige teater. han instruerer i sæson 14/15 Mozarts Tryllefløjten. Marelli spænder over et bredt repertoire fra klassikerne af Mozart, Verdi, Wagner, Richard Strauss og Puccini til moderne og helt nye værker. han har desuden gjort sig bemærket for sine iscenesættelser af genfundne operaer 29

som Bachs Amadis, händels Semele og Radamisto samt Schuberts Des Teufels Lustschloss.Gennem tiden har Marelli samarbejdet med flere anerkendte dirigenter, herunder Sir Roger Norrington, christoph von dohnànyi, Philippe Jordan, Nikolaus harnoncourt, Marc albrecht, christoph Eschenbach, Michael Gielen, Lothar Zagrosek, Gerd albrecht, Franz Welser-Möst, Fabio Luisi samt det Kongelige teaters chefdirigent Michael Boder. Florian Krumpöck har de seneste år gjort karriere som såvel koncertpianist som dirigent for flere af Europas største orkestre og operahuse. Siden 2012 har han fungeret som chefdirigent for Sinfonieorchester Liechtenstein og fra 2011-2014 var han musikchef og chefdirigent for Norddeutsche Philharmonie Rostock. Krumpöck debuterede ved det Kongelige teaters ensembler ved de traditionsrige koncerter på Rosenborg og Skamlingsbanken og vil foruden Rosenkavaleren medvirke på Lulu og Svanesøen. For sit virke som koncertpianist har Krumpöck modtaget store roser gennem årene. i 2006 debuterede han som dirigent og siden har han dirigeret ved flere af verdens største koncerthuse, bl.a. John F. Kennedy center for Performing arts i New York, Gran teatre del Liceu i Barcelona samt for orkestre som Wienersymfonikerne, Philharmonisches Staatsorchester halle, Bayerische Philharmonie samt Bucheron Philharmonic Orchestra og Seoul classical Players i Sydkorea. Dagmar Niefind-Marelli studerede kostumedesign i hamborg, düsseldorf og Berlin og færdiggjorde sig som kostumeassistent på produktioner af Peter Stein, Klaus-Michael Grüber og Luc Bondy. hun begyndte gradvist at stå for enkelte kostumetegninger og var kostumedesigner på den tyske filminstruktør Volker Schlöndorffs film Bliktrommen og Den falske cirkel. Sammen med Marco arturo Marelli har Niefind-Marelli arbejdet på forestillinger ved bl.a. Opéra national de Paris, Wiener Staatsoper, Wiener Volksoper og hamburg Staatsoper. herudover har hun løst opgaver sammen med Marco arturo Marelli ved teatro Real i Madrid, Opernhaus Zürich, Semperoperaen i dresden, deutsche Oper i Berlin og Kungliga Operan i Stockholm. af fremtidige opgaver kan bl.a. nævnes kostumedesign til Don Carlos på New National theatre i tokyo. Rosenkavaleren var Niefind-Marellis første opgave for det Kongelige teater og hun samarbejder med Marco arturo Marelli igen på Tryllefløjten i januar 2015. Læs sangernes biografier på kglteater.dk

Wolfgang Bankl

cornelia Beskow

hanne Fischer og Bengt-Ola Morgny

anke Briegel, Jonatan trock, Ole JegindĂ¸ Norup og Morten Frank Larsen

anke Briegel, Elisabeth Jansson, Morten Frank Larsen og anne Margrethe dahl

Wolfgang Bankl, Jonatan trock og statister

Wazir Rijal, Elisabeth Jansson og anke Briegel

«««««

Berlingske

Kr. Dagblad

Du skal opleve

TOSCA GiacOMO PucciNi

12. OKtOBER – 2. DECEMBER

Operaen, Store Scene | Billetter på kglteater.dk

Solistensemblet 2014/2015 Sopran

Anke Briegel

Sine Bundgaard

Anne Margrethe Dahl

Inger Dam-Jensen

Tina Kiberg

Ylva Kihlberg

Ann Petersen

Gisela Stille

Johanne Bock

Hanne Fischer

Elisabeth Halling

Elisabeth Jansson

Susanne Resmark

Tuva Semmingsen

Randi Stene

Mezzosopran

Læs om ensemblet på kglteater.dk

Tenor

Johnny van Hal

Gert Henning-Jensen

Michael Kristensen

Peter Lodahl

Bengt-Ola Morgny

Niels Jørgen Riis

Jens Christian Tvilum

Baryton

Palle Knudsen

Johan Reuter

Bas

Sten Byriel

Henning von Schulman

Morten Staugaard

Det Kongelige Kapel 2014 / 2015 The Royal Danish Orchestra Koncertmestre Lars Bjørnkjær Tobias Durholm Mikkel Futtrup Emma Steele (K) Sigrun Edvaldsdottir (K) Violin 1 Anton Lasine Anna Gwozdz Anne Egendal Tanja Savery Clas Göran Sjöberg Rikke Yde Sara Wallevik Tina Træholt Alina Komissarova Michala Kisselhegn Maria Klingsholm Patrick Mårtensson Charlotte Rafn Linda Aburto Hernandez Signe Ane Andersen Göran Rydström (K) Austeja Juskaityte (K) Vivi Mark (K) Violin 2 Inkeri Vänskä Therese Andersen Anna Zelianodjevo Bjarne Hansen (K) Ane Marie Öberg Kenneth McFarlan Per Lund Madsen Kristoffer Lund Madsen Grit D. H. Westi Vladimir Landa Inge Andersen Louise Bebber Flemming Andersen Vanessa Blander Hedegaard Helena Højgaard Nielsen Jean-Hee Lee (K) Alexandra Schneider (K) Bratsch Gert-Inge Andersson Iben B. Teilmann Sune Ranmo Alexander Øllgaard Nanna Rasmussen Tomas Kvæde Lotte Wallevik Anne Lindeskov Stine Hasbirk Hidekazu Uno Jens Balslev

Ida Speyer Grøn Sanna Ripatti (K) Andreas Westerdahl (K) Malin Brunström (K)

Fagot Jacob Dam Fredens Magnus Koch Jensen Jørgen Bracht Nielsen

Cello Joel Laakso Inga Raab (K) Ingemar Brantelid Kim Bak Dinitzen Kristian Nørby Sørensen Nina Reintoft Emilie Eskær Juliane van Hahn Elen Lure Haakensen Terese Åstrand Radev

Fagot/Kontrafagot Sabine Weinschenk Klaus Frederiksen

Kontrabas Mette Hanskov Meherban Gillett Nicholas Franco Jonathan Colbert (K) Margarida Castro (K) Leif Jensen Yonas Ben-Hamadou Jeppe Mørch Sørensen Ramsey Harvard Fløjte Anna Dina Schick Britt Halvorsen Nikolaj von Scholten Fløjte/Piccolofløjte Marie Holzegel Ana Naranjo Anne Mette Knudsen Obo Henrik Goldschmidt Joakim Dam Thomsen Pelle Gravers Nielsen Obo/Engelskhorn Rixon Thomas Birgitte Lindun (K)

Horn Ola Nilsson Claudio Flückiger Allan Bendsen Anna Lingdell Pall Solstein Johannes Undisz Gustav Carlsson) Virginia Simon Monje (K) Trompet Ketil Christensen Nikolaj Viltoft Jonas Wiik Bjarne K. Nielsen Lars Husum Jeppe Lindberg (K) Basun Torbjörn Kroon Kasper Thaarup Theis Stoico (K) Tobias Biörs Basun/basbasun Lars Haugaard Jan Mortensen Tuba Lars Holmgaard Pauke Søren Monrad Henrik Thrane

Klarinet Lee Morgan John Kruse Tore O. Poulsen

Slagtøj Per Jensen Mads Drewsen Marcus Wall Patrick Raab Henrik Malmgreen Mathias Friis-Hansen

Klarinet/Basklarinet Adam Simonsen Bertil Andersson

Harpe Nina Schlemm Angelika Wagner (K) = kontrakt

Det Kongelige Operakor 2014 / 2015 The Royal Danish Opera Choir Damer Charlotte Meldgaard Pernille Bruun Tine Grønbæk Helle Charlotte Pedersen Cille Ebling Mette Grosbøl Signe Lind Camilla Paulsson Annika Isgar Louise Bothmann Karen Dinitzen Hanne Bremholm Cecilia Hjortsberg Pia Rose Hansen Anne Kleinstrup Trunte Aaboe Tine Bye Sandorff Sasse Flodgaard Anna Julie Brønholt Henriette Elimar Matilde Wallevik

Herrer Ernst Sondum Dalsgarð Søren Hossy Imre György Michael B. Schou Lars Bo Ravnbak Thomas Poulsen Kragh Jan-Erik Sääv Mogens Gert Hansen Peter Steen Andersen Torleif Steinstø Carl Rahmqvist Peter Arnoldsson Rudi Sisseck Jens Fruergaard Otte Bo Glies Nandfred Ole Jegindø Norup Jens Bruno Hansen Morten Lassenius Kramp Simon Schelling Lasse Christian Bach

Medvirkende kor i Rosenkavaleren

Damer Charlotte Meldgaard Pernille Bruun Tine Grønbæk Helle Charlotte Pedersen Cille Ebling Signe Lind Camilla Paulsson Annika Isgar Louise Bothmann Karen Dinitzen Hanne Bremholm Cecilia Hjortsberg Pia Rose Hansen Anne Kleinstrup Trunte Aaboe Tine Bye Sandorff Sasse Flodgaard Anna Julie Brønholt Henriette Elimar Matilde Wallevik

Herrer Ernst Sondum Dalsgarð Søren Hossy Imre György Michael B. Schou Lars Bo Ravnbak Thomas Poulsen Kragh Jan-Erik Sääv Mogens Gert Hansen Peter Steen Andersen Torleif Steinstø Carl Rahmqvist Peter Arnoldsson Rudi Sisseck Jens Fruergaard Otte Bo Glies Nandfred Ole Jegindø Norup Hans Lawaetz Johan Bogren Jens Bruno Hansen Morten Lassenius Kramp Simon Schelling Lasse Christian Bach

Få det hele med.. På øverste etage i Operaen ligger restauranten med en skøn udsigt over byens tage og tårne. Her kan du koble fra efter en travl dag og nyde et afslappet måltid.

Børsen Politiken

5 retter 7 retter

295,- kr. 385,- kr.

Her er god tid, fordi vi har gjort det nemt for dig. Rasmus Bo Bojesen og hans hold serverer en enkel og delikat menu, der består af fem eller syv retter. Friske, grønne retter med fisk og kød i forskellige kombinationer – samt danske oste og dessert.

Se månedens menu og bestil bord på www.bojesen.dk eller tlf 3391 4600

Bojesen i Operaen

Sæson 2014/2015 Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

Hovedsponsorer

Hovedsponsor for Den Kongelige Opera

Sponsorer

Den Danske Forskningsfond

Knud og Dagny Gad Andresens Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

Mediesponsorer

www.hempel.com

Hempel på de skrå brædder... er med i Det Kongelige Teater og scenevant på det globale marked. Som malingsleverandør inden for segmenterne container, industri, bygningsmaling, marine og lystbåde tilbyder vi kvalitet i verdensklasse. Vores bærerdygtige og innovative løsninger spiller med i Atlanterhavets containerflåde, på boreplatforme i Nordsøen, i vindmølleparkerne på den amerikanske vestkyst og mange, mange andre barske steder.

Operarepertoire 2014/2015

ROSENKAVALEREN

SICILIANSK VESPER

RICHARD STRAUSS OPERAEN, STORE SCENE 12. SEP. — 24. JAN. 2015

GUISEPPE VERDI OPERAEN, STORE SCENE 16. MAJ — 14. JUN. 2015

TOSCA

BESØG AF DEN NY OPERA:

GIACOMO PUCCINI OPERAEN, STORE SCENE 12. OKT. — 2. DEC. 2014

IS-SLOTTET

MAGNAR ÅM OPERAEN, TAKKELLOFTET 21. — 26. OKT. 2014

LADY MACBETH FRA MTSENSK DMITRI SJOSTAKOVITJ OPERAEN, STORE SCENE 2. NOV. — 25. JAN 2014

LULU ALBAN BERG OPERAEN, STORE SCENE 20. NOV. — 6. FEB. 2015

BESØG AF MUSICA FICTA:

GESUALDO - SHADOWS

BO HOLTEN OPERAEN, TAKKELLOFTET 9. — 16. NOV. 2014

BESØG AF DEN JYSKE OPERA:

LA BOHÈME

TRYLLEFLØJTEN

GIACOMO PUCCINI GAMLE SCENE 22. — 23. NOV. 2015

WOLFGANG AMADEUS MOZART OPERAEN, STORE SCENE 15. JAN. — 29. MAR. 2015

BESØG AF DEN JYSKE OPERA:

SOL GÅR OP, SOL GÅR NED PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN OPERAEN, TAKKELLOFTET 23. JAN — 27. FEB. 2015

ALCINA GEORG FRIEDRICH HÄNDEL GAMLE SCENE 21. FEB. — 14. MAR 2015

MASKARADE

COSÌ FAN TUTTE

WOLFGANG AMADEUS MOZART GAMLE SCENE 12. — 13. MAR. 2015

DET KONGELIGE TEATER PÅ COPENHAGEN OPERA FESTIVAL:

BARBEREN I SEVILLA

GIOACCHINO ROSSINI TORVEHALLERNE, TOFTEGÅRDS PLADS, TINGBJERG, DEN RØDE PLADS OG SUNDBYVESTER PLADS 27. JUL. — 2. AUG. 2015

CARL NIELSEN OPERAEN, STORE SCENE 28. MAR — 21. MAJ 2015

SAUL OG DAVID CARL NIELSEN OPERAEN, STORE SCENE 17. APR. — 9. JUN. 2015

Det Kongelige Teater Teaterchef: Morten hesseldahl Økonomi- og bygningsdirektør: Marianne Petersen Salgs- og planlægningsdirektør: henrik Sten Petersen Balletmester: Nikolaj hübbe Operachef: Sven Müller Skuespilchef: Emmet Feigenberg Administrationschef balletten: Marianne Bennetzen Administrationschef operaen: Malene truelsen Administrationschef skuespillet: carsten Møller Kommunikationschef: Eva hein Chef for HR og Jura: Mette Falther Erhvervs- og sponsorchef: dorthe Paulli Kostumechef: tine Sander Chef, scenografisk afdeling: Kim Fridbjørg Adm. scenechef: Kim Lennart hansen Den Kongelige Opera Operachef: Sven Müller Chefdirigent: Michael Boder Administrationschef: Malene truelsen

Teknik /produktion: Scenechef Skuespilhus: Rasmus clausen Scenechef Opera: Søren Bøllingtoft Scenechef Gl. scene: Brian Nielsen Lyd, lys og video: tommy Larsen Snedker- og smedeværkstedet: Sanne Brodersen Maler- og tapetsererværksted: Eva Friis Lager og logistikchef: Lars Møller Rasmussen Rekvisitafdelingen: Mikkel theut Herreskrædderne: Magnus tougaard Dameskrædderne: Mette Kibsgaaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumegarderobe: hasse dichmann Frisør-sminkørværksted: Else aarup Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen Ansatte i administrationen, salgs- og kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater. Forestillingsfotos: Miklos Szabo Fotografassistent: Michael Stub Programredaktion: Louise Nabe Grafisk design: Kim de la Roi Orneborg PR-ansvarlig: Nikolaj Rubin Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk

Seniorproducent: carina Johansson Producent: Morten danvad, henriette holm Saabye Producentassistent: helene von Scholten Kunstnerisk administrator: Franziska Maria Kaiser Operakontor: Morten danvad

September 2014

Chefinstruktørassistent: anne Fugl Instruktørassistenter: Søren Kjær, Sofie Lystrøm, Natascha Metherell Forestillingsledere: anne Kristine Lauritzen, Berit Wolsted og Martin Korshagen Indstuderingsleder: Neville dove Repetitører: carol conrad, adam Faber, Leif Greibe, Jens Kaas, Orsi Fajger og claudia Vitrani Chefsekretær: Rebecca Kirkeby Økonom: Piet Bossant Kontraktkoordinator: Frederik hjort Kristensen Outreach-ansvarlig: dorte Grannov Balslev Programredaktør og dramaturg: Louise Nabe Orkesteradministrator: Peter andersen Orkesterregissører: Bente Errebo Nielsen, Mikael Poulsen, Jens Juul Korchef: Bo Lundby-Jæger Musikarkiv: ulla aasted due, Martin Nygård Jørgensen, Kaspar Nikolaj Frederiksen Korregissør: Blomst Petri Kjærgård

Programmet indlæst på lydbånd for læse-handicappede kan bestilles på 86 96 63 21, Fonden for aktive Blinde medlem af member of

kglteater.dk