Handelens historie på Nørrebro

Blågårdsgade 19 rummede i 1937 fire forskelige forretninger. I dag ligger her et kontorfællesskab

De første detailhandlere på Nørrebro, finder vi allerede omkring år 1800, hvor bydelen var tyndt befolket. På Fælledvej havde bagermester Frederich Schlötzer sit bageri. På Nørrebrogade havde slagtermester Hans Bærentzen sit kødudsalg, og på hjørnet af Møllegade havde bagermester Abraham Borup sit bageri.

Gennem 1800-tallet blev Nørrebro udbygget, og befolkningstallet steg voldsomt. Butikker skød op over det hele, og bydelens borgere havde ikke langt til hverken købmand, ismejeri, slagter, frugt- og grønthandler eller skomager.

Ejerne af de små butikker havde en lang arbejdsdag og en ringe fortjeneste. Konkurrencen mellem butikkerne kunne være hård - nogle overtrådte åbningsreglerne, andre gav kredit. Gadehandel var også et problem. Derfor tog nogle købmænd initiativ til at starte en forening, og den 18. november 1891 blev Nørrebro Handelsforening oprettet. Den skulle gennem aftaler hjælpe medlemmerne til gode priser på dagligvarer og sørge for, at aftalte regler blev overholdt.

Nørrebro blev de næste år den københavnske bydel med de fleste butikker, og Nørrebro Handelsforening blev landets største handelsforening. Omkring 1920 havde bydelen mere end 2200 butikker – en lille gade som Wesselsgade havde 25 butikker. På Nørrebrogade lå store, flotte forretninger, og mange brugte søndagen til at spadsere op og ned af gaden og ose. Fra 1960’erne, gik det ned af bakke med de små butikker – dagligvarekæderne, i første omgang Irma og Brugsen, overtog efterhånden kunderne. Den voldsomme sanering af bydelen i 1970’erne og 80’erne gjorde også, at mange butikker forsvandt. I dag er mange af de lokaler, der blev brugt til butikker, ombygget til fx boliger og kontorer af forskellig slags.

Andre tidligere butikker er indrettet til små spisesteder og barer. Udskænkningssteder har vi haft på Nørrebro allerede fra omkring år 1800. Ved Fælledvej lå fx Kaptajn Grams Have, Møllegade havde Det Gamle Testamente, ved Kapelvej lå Lille Ravnsborg og ved Runddelen Villa Caféen.

I takt med Nørrebros vækst steg antallet af værtshuse, og siden kom restauranter med dans og musik, bl.a. Zigeunerhallen på Jagtvej, Tyrolerkroen i Fensmarkgade og Granada i Sjællandsgade.

Siden kom den populære “Café Fodkold” – pølsevognen – og kaffebarerne, hvor man fra de tidlige morgentimer kunne nyde en kop kaffe og en ostemad til en billig penge. I 1970’erne fik fik pølsevognen konkurrence af Kina-grillbarerne, og i 1980’erne skød pizzeriaerne op.

I dag vrimler det med spisesteder og barer på Nørrebro. Her er menuer fra hele verden og for enhver smag og pengepung. Som for 220 år siden er Nørrebro stadig et udflugtsmål for hele København.